Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De danske skatteydere betaler en stor del af gildet, når Tour de France kommer til Danmark 1. juli. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Cykelryttere snupper flyvetur til et par millioner kroner på danskernes regning

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder søndagens nyheder med årets Tour de France-start i Danmark, for når rytterne er færdige med at køre tredje og sidste danske etape, så skal de videre med fly fra Sønderborg til Frankrig for at fortsætte løbet. Og nu viser det sig, at det er danskernes skattepenge, som finansierer cykelrytternes, sportsdirektørernes og Tour de France-ledelsens flyvetur. Det skriver Politiken.

Den danske værtsorganisation Grand Départ Copenhagen Denmark vil ikke ud med, hvor meget sådan en rejse konkret løber op i, men direktør Ida Bigum Nielsen siger til avisen, at man godt kan sige, at det er et par millioner kroner i runde tal.

Og når organisationen er finansieret af staten, Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Nyborg Kommune, Vejle Kommune, Sønderborg Kommune og tre regioner, så er det, at regningen ender hos skatteyderne. Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, så er det helt forkert.

- Det fremstår som en helt uvirkelig verden, når danske skattekroner bliver brugt til at finansiere private cykelholds og et fransk etapeløbs rejseaktiviteter, siger han til avisen.

I et skriftligt svar til Politiken forklarer Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), som er bestyrelsesformand for den danske Tour-organisation, at den betalte flytransport var en betingelse for at få cykelløbet til landet.

Det har ikke tidligere været nødvendigt med flytransport fra et værtsland til Frankrig, fordi løbet er startet tættere på Frankrig.

I alt ender de danske udgifter til de tre første etaper af Tour de France med at løbe op i mindst 180 millioner kroner. Det har Politiken tidligere afsløret.

Regioner: Giv os særlig pulje til sundhed

Nyhedssporet fortsætter med penge. For i Jyllands-Posten kommer Region Nordjylland og Region Sjælland med et opråb og kræver en særlig pulje til behandling af regionernes borgere.

Puljen skal sikre lighed, så de to regioner kan give deres borgere en lige så god behandling på sundhedsområdet, som borgere får i resten af landet, lyder det fra to regionsrådsformænd i avisen.

- Vi har i vores to regioner større udfordringer med en aldrende befolkning, som er mere komplekst syge, og vi skal leve op til de samme krav om f.eks. patientrettigheder som andre regioner, men vi har færre ressourcer at gøre det med, siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, til Jyllands-Posten.

De to formænd vil ikke sætte tal på, hvor mange penge denne pulje skal indeholde.

Flere forskere anerkender i avisen de to formænds opråb. Og Anders Kühnau (S), som er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, giver dem også ret i, at de to regioner er udfordrede.

Anders Kühnau vil dog ikke kommentere det konkrete forslag, før det er diskuteret internt i Danske Regioner, siger han til Jyllands-Posten. Det har heller ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Unge i provinsen ender uddannelse i storbyen

Og så skal det handle om, hvordan de unge fra provinsen uddanner sig. Ifølge en ny analyse fra Danmarks Frie Forskningsfond, så begynder en del af de unge deres uddannelse på universiteter i de mindre byer, men flere af dem ender med at overflytte og afslutte studierne i storbyerne København og Aarhus.

Det fortæller professor Lars Ulriksen, som er leder af forskningsprojektet. Han henviser til, at universitetshoppet oftere bliver udført af unge med et lavere karaktergennemsnit.

- Og det kan tyde på, at de oprindeligt har ønsket at komme ind på et universitet i Aarhus eller København, men ikke er blevet optaget, fordi karakterkravene her typisk er højere end på de andre universiteter, siger han.

Forskerne bag analysen har set nærmere på de studerende, der begyndte på en bacheloruddannelse i årene 1993 til 2011. Tager man eksempelvis Roskilde Universitet, så var det op til 35 procent af de studerende, som forlod den midtsjællandske institution efter bacheloren og søgte mod en kandidatgrad i København.

Analysens resultater kommer i kølvandet på flere års politisk fokus på at decentralisere og få flere uddannelser væk fra storbyerne. Senest i marts i år blev et flertal på Christiansborg enige om at udflytte uddannelser til provinsen.

USA vil vaccinere små børn

Vi slutter dagens nyhedsoverblik i USA, hvor sundhedsmyndighederne nu anbefaler børn helt ned til seks måneder at få et skud med coronavacciner fra Pfizer og Moderna. Det skriver Ritzau.

Hidtil har anbefalingen i USA været som i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af børn ned til fem år. De amerikanske sundhedsmyndigheder skifter kurs, efter at et panel af læger anbefalede det lørdag.

- Den her infektion dræber børn, og vi har en mulighed for at forebygge det, siger Beth Bell, som er en af lægerne i panelet.

Modernas vaccine bliver allerede anbefalet til børn mellem seks måneder og fem år, mens Pfizers vaccine er godkendt til børn over fem år, men nu også bliver godkendt til børn fra seks måneder.

Allerede fra næste uge kan de amerikanske børn under fem år få booket tid til en coronavaccine, lyder det.

Ifølge den amerikanske regering har covid-19 været den femte hyppigste dødsårsag blandt børn mellem et og fire år siden marts 2020 og den fjerde hyppigste for børn under et år.

Det var alt fra weekendens sidste nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Under graviditeten stiger volden i hjemmet. Det vil en ny handleplan gøre op med, som måske kommer før sommerferien, fortæller minister Trine Bramsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Voldtægter, fysisk og psykisk vold: Mange gravide kvinder oplever vold i hjemmet, men nu sker der noget

Hvert år udsættes 38.000 kvinder og 19.000 mænd for fysisk partnervold. Af den grund kommer der snart en handleplan for, hvordan man skal minimere partnervold i Danmark.

Siden begyndelsen af 2019 har Amager og Hvidovre Hospital udviklet en model for, hvordan jordemødre kan screene og opspore vold blandt alle gravide - blandt andet via spørgeskemaer, samtale og dialog. Samtidig er der udviklet en indsats, hvor familier med voldsproblematikker kan få støtte og rådgivning. Det bliver de kommende dage udrullet til hele landet. Det fortæller minister for ligestilling  Trine Bramsen (S) til Avisen Danmark.
- Vi har en handleplan på vej. Den kommer før sommerferien og indeholder en lang og bred række af initiativer; blandt andet screening af voldsramte kvinder på hospitalerne, som altså vil blive tilbudt i hele landet, siger Trine Bramsen.

Volden stiger under graviditet. Derfor har Amager og Hvidovre hospital siden 2020 screenet gravide for vold ved hjælp af spørgeskemaer og dialog. I fremtiden vil det kunne tilbydes til alle i hele landet, fortæller minister for ligestilling. Nye Borgerlige kalder det "en meget dårlig idé".

Sundhed: Er du nogensinde blevet udsat for fysisk overgreb af din partner? Er du bange for din partner? Er du indenfor det seneste år blevet udsat for psykisk/følelsesmæssig vold af en partner?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet ved Amager og Hvidovre Hospital, når man er gravid eller ens partner er. Det fortæller Michelle Kolls, der er jordemoder og afsnitsleder på Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital.

Spørgsmålene er første trin i en tretrins screeningsmodel kaldet Sammen uden vold-modellen, som de anvender, hvor de næste to screeninger foregår til selve jordemodersamtalerne i graviditetsuge 14-16 og 28. Det er de eneste i landet der gør indtil videre.

Siden begyndelsen af 2019 har de samarbejdet med Dialog mod Vold, Mary Fonden og Østifterne og udviklet en model for, hvordan jordemødre kan screene og opspore vold blandt alle gravide - blandt andet via spørgeskemaer, samtale og dialog. Samtidig er der udviklet en indsats, hvor familier med voldsproblematikker kan få støtte og rådgivning.

De er dog blevet overrasket over, hvor stor en andel af gravide kvinder, der bliver udsat for vold i Danmark. Før de begyndte på projektet plejede de at opdage en håndfuld om året, hvor der var vold i hjemmet. Desværre finder de nu op mod tre voldsramte kvinder om ugen.

- Vi havde ganske få om året, før vi startede med at screene på denne måde. Det er utroligt, at vi på blot to år har formået at finde så mange voldsramte familier, som vi før ikke kunne komme i kontakt med, og sende dem videre til den korrekte støtte og behandling.

- Det er en kedelig nyhed, at der er så mange, men det er positivt, at vi kan få kontakt til dem før problemet vokser sig stort, siger Michelle Kolls.

Indtil videre er Amager og Hvidovre Hospital det eneste sted i Danmark, hvor de systematisk har screenet gravide for vold i hjemmet. Men det kan snart være fortid.

Privatlivskrænkelse eller pligt?

SF stod for nyligt bag et forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod partnervold på kvinder, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Derfor kommer de nu med 10 initiativer, de mener kan nedbringe partnervold og partnerdrab. Et af dem er, at gravide kvinder skal til screening for vold i hjemmet, præcis ligesom de allerede gør på Amager og Hvidovre Hospital. Men denne gang på landsplan.

Det er nemlig ikke et individuelt ansvar, mener retsordfører for SF Karina Lorentzen.

- Vi er nødt til at tage hårdere fat i denne dagsorden. Vi bliver nødt til at gøre en stor indsats for at få forebygget problemet. Vi skal gøre det for barnet, familien og samfundets skyld. Det er ikke den voldsudsattes ansvar alene at bryde med en voldscirkel, det er et samfundsansvar, siger Karina Lorentzen.

Vi har en handleplan på vej. Den kommer før sommerferien og indeholder en lang og bred række af initiativer; blandt andet screening af voldsramte kvinder på hospitalerne, som altså vil blive tilbudt i hele landet.

Trine Bramsen (S), Transportminister og minister for ligestilling

Lars Boje Mathiesen (NB) fra Nye Borgerlige er ikke enig. Han synes faktisk, at det er en "meget dårlig idé".

- Vi har ikke brug for mere administration, bureaukrati og ensrettethed.  Jeg bryder mig ikke om, at hver gang vi har et problem, lægger vi det ned over alle. Det er en indtrængen af  privatlivet, siger Lars Boje Mathiesen.

Nye Borgerlige ser hellere, at vi kigger på de de grundlæggende elementer, vi allerede har, men som partiet mener ikke fungerer.

- Vi kunne starte med at få vores retssystem til at virke. I øjeblikket har vi et retssystem, som på ingen måder hænger sammen med milde domme. Det tager utrolig lang tid, før der falder en dom. Det svarer til at pynte lagkagen, når der ikke er styr på selve kagen, siger Lars Boje Mathiesen.

Er det ikke bedre at kigge på forebyggelse i stedet for straffen, når det er sket?

- Det er naivt at tro, at man kan fjerne partnervold fuldstændigt i samfundet ved at lave et spørgeskema og screene de gravide kvinder. Det vil desværre altid eksistere i et samfund.

Men man kan vel minimere det?

- I min optik er det et desperat forsøg fra politikerne på at vise handlekraft, men de er ikke villige til at få de helt grundlæggende elementer i orden, som f.eks. retssystemet, siger Lars Boje Mathiesen.

Vold eskaleres under graviditet

Voldtægter, kvælningsforsøg, slag og spark, vold mod den gravide mave, psykisk vold, overvågning, manipulation, fratagelse af rettigheder og stalking. Det er nogle ubehagelige scenarier, som Michelle Kolls fortæller om, men der er desværre en risiko for, at volden stiger under en graviditet eller umiddelbart efter en graviditet.

- Kvinden bliver ofte mere opmærksom på sine egne behov og grænser, samt et ønske om at beskytte barnet. Derfor har partneren ikke tilgang til kvinden rent fysisk – det kan være seksuelt, men at hun også begynde at sige fra overfor den vold og kontrol, der har været, siger Michelle Kolls.

Blandt andet vurderer Jordemoderforeningen på baggrund af internationale undersøgelser, at fire-otte procent af alle gravide kvinder i Danmark udsættes for vold. En anden undersøgelse viser, at volden stiger i forbindelsen med graviditeten - både volden mod den gravide og den ikke gravide. For det er ikke kun kvinder, der beretter om vold i hjemmet. Også mænd bliver udsat for vold, fortæller jordemoderen.

Men lige præcis under graviditeten er det særligt vigtigt at tale med parrene - ikke alene på grund af de stigende tendenser for vold, men også set i lyset af, at under graviditet er man mest tilbøjelig til at ændre sin adfærd.

- Det er et tidspunkt i livet, hvor der er en stor motivation til at ændre sin adfærd, fordi man som forældre skal have et barn, man gerne vil give et godt og trygt børneliv, selvom man måske ikke selv har haft det, siger Michelle Kolls.

Handleplan på trapperne

Som minister for ligestilling er det Trine Bramsen (S), der står i spidsen for regeringens arbejde med en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer, partnervold og partnerdrab. Og den er lige på trapperne siger hun.

- Vi har en handleplan på vej. Den kommer før sommerferien og indeholder en lang og bred række af initiativer; blandt andet screening af voldsramte kvinder på hospitalerne, som altså vil blive tilbudt i hele landet, siger Trine Bramsen.

Men udgangspunktet i den nye nationale handleplan bliver at identificere de nuværende huller, og udfylde dem.

- Det er ikke vigtigt for mig, at den er skrevet på flot papir, eller at politikerne synes godt om den, men det er vigtigste er, at handleplanen lukker de huller, der er i øjeblikket er, siger ministeren.

Nogle kalder et så stort et indgreb på alle gravide kvinder i landet for en krænkelse af privatlivet. Hvad siger du til det?

- Vi har før betragtet partnervold som en privatsag indtil nu, men den går ikke længere. Det er et decideret svigt, når vi betragter det, som noget der hører til bag de lukkede døre. Jeg synes ikke, at vi kan ikke være bekendt overfor de mennesker, der lever i vold, ikke at spørge ind og hjælpe dem, siger Trine Bremsen

Det er en kendsgerning, at sundhedsvæsnet mangler hænder, og overordnet set er temmelig presset. Hvorfor skal de så have ekstra meget at se til nu?

- Det er allerede et problem, der er i sundhedsvæsenet. De oplever allerede i dag, at de har mistanke om vold, men kan de ikke gøre noget. Derfor sikrer vi blot, at de har de nødvendige redskaber til at hjælpe de voldsramte par, og så vil vi kunne hjælpe flere før at problemet vokser sig stort, siger hun.

Kræver relativt få ressourcer

Hvert år udsættes 38.000 kvinder og 19.000 mænd for fysisk partnervold. Paradoksalt nok er hjemmet også det farligste sted at opholde sig, idet 56 pct. af alle drab på kvinder begås af partneren, og at partnerdrab er den største enkeltstående drabstype. Hver måned dør i gennemsnit en kvinde på grund af partnervold.

Derfor ser Michelle Kolls også en forpligtelse i at gøre noget ved denne problematik og derfor positivt indstillet over, at en national handleplan er på trapperne.

- Ved ikke at spørge og ikke at tale om problemerne, der er hos familierne, lever vi ikke op til den forpligtelse, vi har som sundhedsfaglige medarbejdere, siger Michelle Kolls.

Og hele indsatsen vil formentligt ikke være særlig omkostningstungt, vurderer hun. Det handler nemlig om, at se på de ressourcer, der allerede bruges i samfundet.

- Det tager kun jordemoderen tre minutter at screene et par, så koster det naturligvis lidt mere at få parrene udredt og støttet til at stoppe volden. Men set i lyset af de enorme mængder ressourcer, det koster, når det er for sent. For hvad koster en krisecenterplads? Politiindsats? Et ødelagt børneliv?, siger hun.

Derfor er det vigtigste også, hvis der kommer en national handleplan, at der skal være mulighed for at hjælpe familien, når man har fundet ud af, om der er vold i hjemmet.

- Hvis der skal screenes på landsplan, skal der være henvisningsmuligheder, der skal opkvalificeres personale, så de kan håndtere de her svære samtaler, det kræver indsatser på hospitalet, kommunerne og i civilsamfundet. Ellers kan vi ikke være bekendte at spørge familierne, om der er vold i hjemmet, hvis vi ikke kan samle dem op, siger Michelle Kolls.

Noget hun håber, at ministeren har haft i baghovedet, når handleplanen kommer før sommerferien.

59 procent af forældre med børn i folkeskolen svarer ja tak til gratis skolemad for landets folkeskoleelever. I alt 1.559 personer har medvirket i undersøgelsen foretaget af Norstat for tænketanken Cevea. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Skolemad høster stor opbakning blandt forældre: - Madpakker er omkostningstungt og en tidsrøver, siger familiefar

6 ud af 10 forældre til børn i folkeskolen mener, at gratis skolemad er en god idé. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea. Ifølge direktør Asbjørn Sonne Nørgaard har skolemaden positive effekter for børnene senere i livet, og for Danske Skoleelever er gratis frokost blevet en mærkesag. Familiefar fra Solbjerg ved Aarhus betaler gerne ekstra for at spare tid og for at sikre, at børnene får et ordentligt måltid.

Lidt over halvdelen af danske forældre ønsker gratis skolemad i landets folkeskoler. Ifølge tænketanken Cevea kan skolemad skabe flere positive effekter hos børnene - særligt blandt elever, der er dårligere stillet socialt. Hos Danske Skoleelever er gratis skolemad til alle blevet en mærkesag.

Skolemad: Gratis skolemad til børn i folkeskolen får opbakning blandt danske forældre. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea, hvor 6 ud af 10 forældre mener, at der bør være gratis frokost på landets folkeskoler.

Opbakningen fra forældrene er bredt fordelt på tværs af landet og på tværs af forældre med børn på 4.-10. klassetrin, som har været målgruppen for undersøgelsen. Forslaget får særlig positiv velkomst blandt forældre med lavere indkomster.

44-årige Jon Holm-Pedersen fra Solbjerg uden for Aarhus er en af de forældre, som mener, at en ordning med skolemad i folkeskolen er en god idé. Han har to børn, der går i henholdsvis 0. og 3. klasse.

- Jeg har aldrig været glad for madpakker, det er omkostningstungt og en tidsrøver. Udover at handle ind, bage selv og tænke over indholdet, så bruger jeg omkring 20-30 minutter hver morgen på at smøre dem. En madordning vil gøre mit liv nemmere, siger han.

Derudover tror Jon Holm-Pedersen, at et system med fælles skolemad vil gøre en forskel for elevernes trivsel.

- Der er en fornuftig tanke i, at der bliver sørget for, at børnene får nærende og sund mad, når de er i skole. Jeg tror på, at det forbedrer deres koncentration og giver dem en bedre indlæring, siger han.

I Cevea mener man, at gode erfaringer fra vores nabolande og analysens resultater viser, at skolemad kan være næste skridt til en bedre folkeskole.

- Hvis politikerne tvivler på, om der er opbakning til det herhjemme, kan vi sige, at det bare er med at komme i gang. Vi mener, at politikerne skal overveje, hvordan vi får det udbredt systematisk, siger direktør i Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han også peger på, at skolemad har positive effekter udover blot at være mættende:

- Det kan være med til at skabe lige vilkår for børnene, og undersøgelser viser, at det øger sundheden - særligt blandt de socialt dårligt stillede elever. Koncentrationen øges også.

I folkeskolen har man helle, man kan være lige med sine klassekammerater, og det er gratis skolemad med til at sikre.

Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever

Forskellige muligheder for finansiering

Analysen anslår, at det vil koste det offentlige 2,7 milliarder kroner om året, hvis alle elever i folkeskolen får betalt skolemad hver dag. Et måltid vil således koste 26 kroner per elev.

Asbjørn Sonne Nørgaard mener ikke, at prisen bør skræmme os.

- Det svarer til dét, forældrene sparer ved ikke at skulle smøre madpakker. Det er et spørgsmål om, hvorvidt forældrene er villige til at kaste penge efter skolemad gennem det offentlige i stedet for at stå med opgaven derhjemme, siger han.

Jon Holm-Pedersen fra Østjylland har gode erfaringer med en madordning til sine to børn fra børnehaven. Derfor så han gerne, at tiltaget også bliver indført i folkeskolen. Foto: Jesper Balleby

Ifølge direktøren kan gratis skolemad med fordel være skattefinansieret eller gradueret efter indkomst, så forældre med færre penge betaler mindre for maden.

Spørger man Jon Holm-Pedersen, så betaler han gerne for børnenes mad. Lige nu bruger familien i Solbjerg cirka et par tusinde kroner om måneden på mad til madpakker.

- I mit tilfælde er jeg også villig til at betale mere, end vi selv bruger nu, fordi jeg køber noget fritid og en sikkerhed i, at børnene får de her måltider dagligt. Det fjerner en bekymring fra mine skuldre, og det betaler jeg gerne for, siger han.

Familiefaren har tidligere med stor tilfredshed betalt ekstra for en madordning, da børnene gik i børnehave. Men ifølge Cevea er det vigtigt, at merbetaling ikke spiller en hovedrolle i en ordning for folkeskolerne.

- Det må ikke ske via ren brugerbetaling, så det får en social slagside, hvor dem med lavest indkomst vælger det fra, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Nabolande har succes med skolemad

Regeringen har for nyligt foreslået, at kommuner skal have mulighed for at give tilskud til skolemad til familier med lav indkomst.

Det vil fortsat være op til kommuner og de enkelte skoler at beslutte, om der skal være madordninger, og om kommunerne skal give tilskud. I både Sverige og Finland er der gratis skolemad til børn i alle skoler, og i Norge tegner der sig et politisk flertal for det samme.

Forskningen viser, at skolemad kan have en lang række positive effekter. Bl.a. medfører det, at elever spiser sundere frokost sammenlignet med medbragte madpakker – særligt elever med kortuddannede forældre. 

Andre studier viser, at sund mad i skolen har positiv indvirkning på elevernes koncentration, indlæring og faglige præstationer – særligt for elever, hvis forældre har lav indkomst.

Et nyt svensk studie viser, at elever, der har fået gratis skolemad i hele skoletiden, har opnået højere uddannelsesniveau og højere livstidsindkomst.

Effekten er størst for elever fra lavindkomstfamilier, hvilket indikerer, at skolemad kan bidrage til at reducere social ulighed og negativ social arv - også senere i livet.

I Sverige og Finland er ordningerne fuldt skattefinansieret. 

Når det kommer til, hvordan tiltaget bredes mest ensartet ud, må skolerne tænke kreativt, mener Cevea, der erkender, at der er forskelle skolerne imellem.

- På nogle skoler kan man etablere køkkener, hvor maden bliver lavet, men man kan også forestille sig, at små skoler skal gå sammen om en ordning ligesom med svømning, eller at de skal købe det af private aktører, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Mærkesag for skoleelever

Emnet er også en mærkesag for Danske Skoleelever, som netop til seneste generalforsamling i starten af måneden blev enige om at skrive gratis skolemad ind i interesseorganisationens politiske program. Det fortæller formand for Danske Skoleelever Mille Borgen Mikkelsen:

- Vi tror på, at det er med til at sikre en skole for alle elever, når vi kommer fra forskellige samfund i landet. Der kan være steder, hvor man får en fancy madpakke med, som forældrene har smurt, mens der andre steder måske ikke er råd eller tid til at lave en god madpakke, siger hun og tilføjer:

- I folkeskolen har man helle, man kan være lige med sine klassekammerater, og det er gratis skolemad med til at sikre. Man er sammen om måltidet, og ingen skal føle sig mindre værd, fordi de har en lugtende makrel- eller æggemad med.

Ifølge direktør for Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard, er det vigtigt, at merbetaling ikke spiller en hovedrolle i en ordning for folkeskolerne. - Det må ikke ske via ren brugerbetaling, så det får en social slagside, hvor dem med lavest indkomst vælger det fra, siger han. Genrefoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Mille Borgen Mikkelsen peger på, at gratis skolemad har fungeret godt i Sverige siden anden verdenskrig, og derfor bør det også være muligt i Danmark, hvis man vil prioritere det politisk:

- Hvis man ikke kommunalt kan sikre det via budgettet, skal pengene sættes af på finansloven.  Ellers kan det give store forskelle, hvor kommuner med bedre skoler og flere penge prioriterer maden højere end andre kommuner, der ikke har samme muligheder. Alle elever skal sikres samme skoledag, uanset om man er fra Skagen, Gentofte eller Sønderborg, siger hun.

Hos Jon Holm-Pedersen i Solbjerg er fællesskabsfølelsen også et vigtigt argument for en madordning.

- Det kan give et større fællesskab i folkeskolen at spise sammen, og når folkeskolen er en fælles institution, så kan vi også stille krav til den om, at børnene får en god og ens ernæring, når de er der. Derudover kan maden bruges i pædagogiske sammenhænge, hvor børnene kan tale om måltidet, lære at vente på hinanden og ikke bare sidde og passe sig selv med hver deres madpakker, siger familiefaren.

Fredsaftalen fra april 1998 var ikke et tophit fra den første dag. Sådan så det ud i gadebilledet i Belfast fire måneder senere. I forbindelse med brexit er der opstået uroligheder flere steder. Boris Johnsons seneste lovforslag om en grænsedragning formilder ikke sindene. Arkivfoto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens krigen i Ukraine raser, ulmer det endnu tættere på Danmark: - Boris Johnson skærper spændingerne, siger ekspert i den nordirske konflikt

Storbritanniens regering og premierminister Boris Johnson ønsker de brexit-regler, der blev fastlagt for Nordirland, sat ud af kraft.

Det har allerede givet politisk uro mellem den britiske regering og den irske. EU betragter det som aftalebrud og har bebudet et sagsanlæg, hvis briterne ophæver den del af traktaten.

Det store spørgsmål er imidlertid, om fredsaftalen, der i 1998 afsluttede 30 års borgerkrig i Nordirland, er kommet i fare, og om urolighederne på ny vil blusse op.

- Alene det at den britiske regering ønsker at ophæve traktaten, skaber bekymring for, at de gamle konflikter bliver genvakt, siger Irlands-ekspert, Michael Böss, der er lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Fredsaftalen forudsætter en usynlig grænse mellem Nordirland og EU-landet Irland. Som en konsekvens af det blev EUs toldgrænse lagt i havet mellem Storbritannien og den irske ø. Det er den toldgrænse, briterne vil have fjernet.

Netop som en genopblussen af de nordirske uroligheder i forbindelse med brexit syntes overstået, blusser risikoen igen op. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, vil ophæve den del af brexitaftalen, der klarede det nordirske grænseproblem.

Nordirland: En benzinbombe blev onsdag aften kastet mod en garageport i et beboelseskvarter i Nordirlands hovedstad Belfast. Det var to dage efter, at Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, fremlagde et lovforslag, som ophæver et væsentligt element i brexitaftalen.

Det er det aftalekapitel, der handler om Nordirland, som både er en del af Storbritannien og en del af den irske ø - hvor den anden del, Republikken Irland, er medlem af EU. Johnson vil af med EUs toldgrænse i havet mellem Storbritannien og en irske ø.

Ifølge de seneste bulletiner fra politiet i Belfast er det uvist, hvem der kastede benzinbomben, og hvad motivet skulle være.

Der behøver med andre ord ikke være en sammenhæng.  Men episoden er i sig selv et vidnesbyrd om, at farlige våben er ved hånden i Nordirland, og at villigheden til at bruge dem er til stede.

Det er i et både historisk og aktuelt lys bekymrende for holdbarheden af den fredsaftale, Belfast-aftalen, som langfredag 1998 afsluttede 30 års borgerkrig i Nordirland med 3.500 menneskeliv på tabskontoen.

- Alene det, at den britiske regering ønsker at ophæve traktaten, skaber bekymring for, at de gamle konflikter bliver genvakt, siger Irlands-ekspert Michael Böss, som er historiker, dr. phil og lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Sønderskudte boligblokke og gader var hverdagen i Nordirland under borgerkrigen, billedet her er fra Belfast. Paramilitære grupper eksisterer stadig trods fredsaftalen, og uroen har ulmet under overfladen siden brexitafstemningen. Med et lovforslag fra premierminister Boris Johnson øges spændingerne på ny i landet. Arkivfoto: Ullstein Bild/Ritzau Scanpix

Borgerkrigen stod mellem de nordirske protestanter, der ønskede at bevare nationsfællesskabet med Storbritannien, og de nordirske katolikker, der ønskede en nationsgenforening med Irland.

Usynlig grænse

En væsentlig forudsætning for Belfast-aftalen var, at grænsen mellem Irland og Nordirland skulle være usynlig. Varer og mennesker har siden kunnet passere uhindret og med mulighed for fast dagligt arbejde på begge sider af grænsen.

Det er sket ud fra et ønske om større samkvem mellem de to dele af den irske ø og mulighed for fælles irsk identitetsfølelse hos dem, der måtte ønske det. I den forbindelse blev nordirere også sikret mulighed for at indløse irsk statsborgerskab.

Boris Johnsons udspil har allerede kastet politisk uro af sig mellem Storbritannien på den ene side og EU og Irland på den anden. Derudover synes en handelskrig mellem EU og briterne at være en automatisk konsekvens, hvis forslaget vedtages.

Det store spørgsmål er, om fredsaftalen er kommet i fare, om de voldelige uroligheder på ny vil blusse op.

- Det er en beslutning, som vil skærpe spændingerne i Nordirland. Der er politisk flertal i Nordirland til fordel for traktaten, som Storbritannien indgik med EU. Til gengæld har det største unionistiske parti i det nordirske parlament DUP afvist at indgå i regering, så længe denne traktat opretholdes. Så spændingen mellem de to politiske sider er blevet forstærket, siger Michael Böss.

Når en regeringsafvisning fra DUP, som står for Democratic Unionist Party, er et problem, skyldes det fredsaftalen, som fordrer, at det nordirske selvstyre ledes af en magtdelingsregering. Den skal bestå af på den ene side unionisternes største parti og på den anden side genforeningstilhængernes største parti, henholdsvis DUP og Sinn Fein.

Med andre ord er der ingen politisk ledelse af Nordirland. Selvstyret er regeringsløst.

Ung kvinde skuddræbt

Heller ikke i nyere tid er den højspændte situation ukendt. Da briterne i 2016 stemte sig ud af EU, medførte risikoen for en genetablering af grænsen store protester og uroligheder flere steder.

Så sent som i april 2019 udløste brexit dødelige gadekampe i Londonderry. Arkivfoto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kostede i april 2019 den 29-årige Lyra McKee livet. Hun blev skuddræbt, da hun som journalist dækkede brexitudløste væbnede optøjer i Londonderry, hvor netop mange slag stod i den nordirske borgerkrig i sin tid.

Problemet i brexitsammenhæng var, at et land, Storbritannien, der forlader EU, ikke samtidig kan lade mennesker og varer passere frit hen over grænsen til selvsamme EU.

Løsningen blev grænsedragningen i det irske hav mellem Storbritannien og den irske ø. Med den grænseplacering skal eksempelvis alle varer fra Storbritannien toldbehandles, inden de kommer ind i Nordirland, som er britisk, og derfra muligvis videre til Irland og dermed EU.

I Irland har der altid været en tradition for, at når man afvæbner, betyder det, at man graver våbnene ned og finder dem frem, når der igen er brug for dem.

Michael Böss, historiker, Irlands-ekspert

Den ordning ønsker Boris Johnson ophævet efter ønske fra unionisterne i Nordirland.

- Et af unionisternes argumenter imod ordningen har været, at det isolerer dem fra Storbritannien – at den støder dem væk fra unionsfællesskabet, og at den på længere sigt fører  i retning af et forenet Irland. I det øjeblik, nogle af de mere militante unionister knytter sig til dette argument, kan den gamle konflikt imod et forenet Irland blusse op, siger Michael Böss.

29-årige Lyra McKee blev skuddræbt, da hun dækkede brexit-uroligheder. Arkivfoto: Brian Lawless/Reuters/Ritzau Scanpix

Tilsvarende vil tilhængerne af irsk genforening, der tidligere kæmpede i skikkelse af den militante og stærkt bevæbnede organisation IRA, ikke vide af en hård grænse, som de ikke ubesværet kan passere. Med en række eksisterende paramilitære grupper, der i sin tid brød med IRA, er risikoen for en ny omgang blodigheder til stede.

Men noget taler også imod en genopblussen af uroen er.

- Alle i Nordirland har vænnet sig til at leve i fred. Der er ingen folkelig opbakning til militante tilstande, siger Michael Böss.

Så som så med afvæbningen

Ikke desto mindre findes paramilitære grupper med højt beredskab og kampenergi stadig.

Som en væsentlig del af fredsaftalen var bestemmelserne om, at borgerkrigens kombattanter, skulle lade sig afvæbne, og våbnene skulle destrueres. Men de, der brød ud og dannede nye militante enheder, fordi de var uenige i fredsaftalen, har selvsagt heller aldrig følt sig forpligtede af dens bestemmelser.

- I Irland har der altid været en tradition for, at når man afvæbner, betyder det, at man graver våbnene ned og finder dem frem, når der igen er brug for dem, siger Michael Böss.

Konsekvensen af det har Sara Dybris McUaid tidligere fortalt om i Avisen Danmark. Hun er leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet.

- Der har været sindssyg meget vold de seneste 20 år, og man oplever en ekstremt høj paramilitær aktivitet stadigvæk. Der bliver rekrutteret, der bliver hentet våben, befolkningsgrupper bliver straffet og intimideret ud af deres hjem, og folk bliver skudt i knæ og hofter hele tiden, sagde hun i et interview i april 2020.

Johnson udfordrer stabiliteten

I årene, der er gået, har religionen mistet sin betydning. Under borgerkrigen var det katolsk myndighedsindflydelse, der var en væsentlig årsag til, at de protestantiske unionister væmmedes ved tanken om genforening med Irland. Det har ikke længere nogen betydning.

- Tidligere var stat og kirke tæt forbundet, og kirken varetog områder som sundhedsvæsen og skolegang. Det er ikke tilfældet mere, og den katolske kirke i Irland oplever en stærkt faldende tilslutning. Kirken spiller ingen politisk rolle i dag, og det ved de nordirske unionister, så det er ikke længere et konflikttema, siger Michael Böss.

Michael Böss er historiker og Irlands-ekspert. Han mener, at spændingerne i Nordirland udfordres, når Boris Johnson vil ændre brexitaftalens passager om det nordirske spørgsmål. Omvendt mener han, at langt de fleste har vænnet sig til freden og ikke ønsker sig tilbage til tidligere konfliktniveau. Foto: Morten Stricker

En anden grundforudsætning i den nu 24  år gamle fredsaftale var samarbejde og enighed mellem den britiske regering i London og den irske i Dublin.

- Det var den britiske premierminister dengang. Tony Blair, der så dialogen mellem London og Dublin som noget væsentligt for freden. Den dialog risikerer at bryde sammen med Boris Johnsons lovforslag. Det belaster forholdet mellem de to regeringer. Der befinder sig briter og irere i begge lande, der også har en stor samhandel trods brexit. En konflikt mellem London og Dublin vil skabe problemer for både den folkelige og den økonomiske sammenknytning. Det kan have betydning for stabiliteten på den irske ø, siger Michael Böss.

Brexit og Nordirland

Storbritanniens regering og premierminister Boris Johnson offentliggjorde mandag planer om at ændre brexitaftalen, således at de regler, der blev fastlagt for Nordirland, sættes ud af kraft

Det er den toldgrænse, der blev trukket i det irske hav mellem Storbritannien og den irske ø, briterne vil have fjernet.

Fredsaftalen, der i 1998 afsluttede 30 års nordirsk borgerkrig, forudsætter en usynlig grænse mellem Nordirland, der er en del af Storbritannien, og den Irske Republik, der er medlem af EU.

Hvis denne grænse stadig skal være usynlig, og havgrænsen samtidig ophæves, vil EU ikke have nogen ydre grænse til det Storbritannien, som selv valgte at forlade EU. Dermed har den britiske regering lagt sig ud med både EU og regeringen i Irland.

Irland betegner det britiske træk som "et nyt lavpunkt". EU taler om ”ødelagt tillid.”

- Lad os kalde en spade for en spade. Det er ulovligt, siger EU-Kommissionens næstformand Maros Sefcovic.

Hvis det britiske parlament, hvor Boris Johnsons konservative parti har flertallet, vedtager forslaget, bliver det med andre ord af EU betragtet som traktatbrud. EU har i givet fald bebudet et modsvar i form af sagsanlæg. Med brexitaftalen har briterne accepteret, at strid om traktaten afgøres af EU-domstolen.

Inden 2030 skal der rejses hundredvis af vindmøller til havs, der skal sættes tusindvis af vindmøller op på land, og tusindvis af hektar skal fyldes med solceller, skriver Kristian Jensen. Pr-foto

Kristian Jensen: Det må ikke tage årevis at rejse en vindmøllepark

Vi har travlt med at nå klimamålene. Inden 2030 skal der rejses hundredvis af vindmøller til havs, der skal sættes tusindvis af vindmøller op på land, og tusindvis af hektar skal fyldes med solceller, skriver Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark. Læs erhvervsklummen her.

Det er lige før, det sker.

Inden 2030 skal der rejses hundredvis af vindmøller til havs, der skal sættes tusindvis af vindmøller op på land, og tusindvis af hektar skal fyldes med solceller. Og der skal graves og lægges kabler, så al den grønne strøm kan ledes ud til dig og mig, til virksomhederne – og noget af det videre ud i Europa.

Skal alt det kunne ske i løbet af de næste otte år, skal det sættes i gang nu.

Derfor har regeringen i den seneste uge spillet ud med, hvordan det konkret skal kunne lade sig gøre. For hvis vi skal gøre os forhåbninger om at blive fri af fossile brændsler – især den russiske gas – så nytter det ikke, at det tager årevis at stille en vindmølle- eller solcellepark op, at undersøge bundforhold under kommende havvindmøller eller at få lov at forstærke og udvide elnettet.

Udspillet er grundlæggende et habilt forhandlingsoplæg. Og det bliver flankeret af en netop indgået aftale om ændring af planloven.

Blandt udspillets gode tiltag, der er lige til at gennemføre, er for eksempel at fjerne vindmølleloftet, der sætter et maksimalt antal på, hvor mange vindmøller man må stille op på land.

Men det har dog også store mangler og fremfor alt huller, hvor det ikke er helt tydeligt, hvordan forslagene skal udmøntes i virkeligheden.

Samtidig har ændringen af planloven ikke som ventet givet kirkerne gult kort på grøn omstilling, og stifterne har, helt uforståeligt, fortsat vetoret mod opstilling af vindmølle- og solcelleparker. Og det er også uklart, om klimaet kan opnå status som national interesse i planloven. Tro det eller ej – klimaet er i dag ikke en såkaldt national interesse i planlovens betydning af ordet. Og det giver ingen mening.

Langt fra alt i regeringens udspil rammer altså plet, og noget er helt fraværende. For hvem skal helt konkret sørge for den grønne omstilling? Hvem skal bygge vindmøllerne og opstille solcellerne? Hvem skal grave kablerne ned?

Alle, der har forsøgt at få fat i en håndværker for tiden, ved det: Der er rift om dem. Den mangel på arbejdskraft, som mange har advaret om længe, kan mærkes nu. Og hvis ikke vi løser problemet, risikerer den grønne omstilling at ske for langsomt. Simpelthen fordi der mangler arbejdskraft.

Ifølge Green Power Denmarks seneste analyse skal der bruges 45.000 sæt hænder, hvis Danmarks grønne ambitioner skal blive til virkelighed. Altså årligt. I alt skal vi frem mod 2030 bruge i omegnen af 360.000 sæt hænder. Trehundrede og tres tusinde.

Forleden kunne netselskabet Cerius-Radius, der sørger for strøm til Østdanmark, fortælle, at de lige nu står for at udvide med 100 medarbejdere i form af ingeniører, installatører og projektledere. Andre melder om det samme: Der er brug for arbejdskraft. Og den skal bruges nu.

Det skal håndteres og adresseres. Flere skal uddannes på nye uddannelser. Og vi må overveje, hvordan vi kan tiltrække arbejdskraft udefra.

Der ligger nogle vilde år forude, hvor vi er mange, der må vænne os til gravearbejde i forhaven og vindmøller i baghaven.

Så der ligger nogle vilde år forude, hvor vi er mange, der må vænne os til gravearbejde i forhaven og vindmøller i baghaven – men hvor vi også, hvis vi gør det rigtigt og klogt, vinder store mængder grøn strøm og en stadig større frihed fra russisk gas. Vi bevæger os fra kæmpe klimaambitioner til egentlig konkret handling og lige nu er forhandlingerne i gang på Christiansborg.

Vi opfordrer forhandlerne til at fjerne alle unødvendige barrierer og administrativt bøvl for opstilling af vedvarende energi – til havs og til lands - og for elnettet, og at gøre det hurtigt. Inden ferien, for nu at være præcis.

De grønne ambitioner har fundet det rette niveau, når det handler om gigawatt og hastighed. Nu skal det også ske i virkeligheden.

De skriver erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Kristian Jensen, direktør, Green Power Denmark

Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark. Foto: Birgitte Carol heiberg