Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Første spadestik til Lynetteholmen blev taget i januar. Nu mener eksperter, at projektet kommer til at koste skatteborgerne milliarder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Eksperter sår tvivl om regnestykke bag kunstig ø: - Der mangler mellem 5 og 20 milliarder kroner

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder tirsdagens nyheder med den kunstige halvø Lynetteholmen, som i 2018 blev fremlagt som et projekt, der betalte sig selv. Således lød det fra de tre ministre og den daværende overborgmester i København bag visionen, at boliger til 35.000 beboere, lige så mange arbejdspladser og ikke mindst både metro-forbindelse og en ny ringvej rundt om hovedstaden ville blive finansieret af salget af de mange byggegrunde og ejendomme.

Men nu ser det ud til, at skatteborgerne alligevel skal have pungen op af lommen for at betale for prestigeprojektet. Det skriver DR.

DR har nemlig talt med to professorer i transportøkonomi, der slet ikke kan få regningen til at passe efter at have gennemgået de forventede indtægter og udgifter til øens infrastruktur.

- Med de tal der ligger, er der et hul i kassen på mindst 5 milliarder kroner, siger Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

Mens Otto Anker Nielsen, professor i transportøkonomi på DTU, føjer yderligere milliarder til sin vurdering:

- Der mangler mellem 5 og 20 milliarder kroner, afhængig af hvilken metroløsning man vil vælge, siger han.

Transportminister Trine Bramsen (S) har ikke svaret direkte på DR’s spørgsmål om, om hun fortsat mener, at indtægter fra Lynetteholm kan betale for både en metroforbindelse og en ringvej, som det fremgår af den politiske aftale fra 2018.

Første spadestik til øen blev taget i januar. Ifølge Transportministeriet skal byudviklingen af Lynetteholm stå færdig i løbet af 2060’erne.

Kvinder overhaler mænd fagligt

Og så går vi videre til uddannelsessystemet, hvor kvinderne rykker fra mændene på landets gymnasiale uddannelser, når det kommer til karakterer. Det skriver Politiken, som har fat i en undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Kvinderne har således i gennemsnit firedoblet karakterforspringet mellem 2005 og 2021, og på den måde bliver forskellen mellem kønnene ikke længere udlignet, når de starter på ungdomsuddannelserne, lyder det. Karaktergabet er nu så stort, at mænd har 65 færre uddannelser end kvinder at vælge imellem, når de får studenterhuen på hovedet.

De nye tal vækker bekymring hos Dansk Erhverv.

- Analysen viser, at vi har et uddannelsessystem, som i stigende grad passer det ene køn bedre end det andet, og hvor vi simpelthen ikke får nok ud af de mandlige studerendes kompetencer, siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Også hos Gymnasieskolernes Lærerforening løftes øjenbrynene, selvom man faktisk var klar over problemet, skriver Politiken.

- I stedet for at vi har fundet ud af at håndtere det, har det fået lov at udvikle sig endnu mere i en skæv retning, siger foreningens formand Tomas Kepler til avisen.

Regeringen har for nylig nedsat en ekspertgruppe, der skal gøre os klogere på kønsforskellene blandt børn og unges faglige resultater i uddannelsessystemet. Ekspertgruppen forventes at fremlægge en række anbefalinger på området til næste år.

Dyrere at være børnefamilie

Nyhedssporet fortsætter med prisstigningerne på fødevarer. For nu viser nye beregninger fra Fødevareministeriet, at en børnefamilie i gennemsnit bruger knap 500 kroner mere om måneden sammenlignet med sidste år. Det skriver Ritzau.

- Det er dyrere at gå ned og handle, uanset om vi skal købe en pakke smør eller en liter mælk. Det skal ses oveni at folk også har en højere el- og benzinregning. Så det er temmelig krasbørstig, det man oplever, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Rasmus Prehn mener, at familier kan spare penge på madbudgettet, hvis de begrænser madspild og følger kostrådene. Ligesom han peger på, at det giver mening at spise mindre af de varegrupper, der er steget mest i pris. Det er eksempelvis pasta, olie og kød, mens grøntsager og ris er steget mindst.

Ministeren vil igangsætte et arbejde, der skal se på, hvordan forbrugerne ellers kan komme igennem prisstigningerne. En forskergruppe fra Københavns Universitet skal stå for det job.

Ukraine indkalder til hastemøde

Vi slutter dagens nyhedsoverblik i Ukraine, hvor landet har indkaldt til et hastemøde i FN’s sikkerhedsråd efter flere russiske angreb på civile mål. Det siger formandskabet for FN-organet ifølge BBC.

Det er især missilangrebet på et indkøbscenter i byen Krementjuk i det centrale Ukraine, der fandt sted mandag, som menes at være hovedfokus på mødet.

Den ukrainske redningstjeneste har natten til tirsdag oplyst, at 16 har mistet livet, og at 59 er sårede efter angrebet.

- Det er ikke et uheld, at det ramte der. Det er et overvejet russisk angreb, der skulle ramme dette shoppingcenter, siger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

Og G7-landene kalder også i en fælles udtalelse angrebet for en krigsforbrydelse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I udtalelsen lyder det videre, at G7-landene mandag har gentaget deres ubetingede støtte til Ukraine.

- Vi vil fortsætte med at give finansiel, humanitær såvel som militær støtte til Ukraine, så længe det tager, lyder det.

Mødet i FN’s sikkerhedsråd er angiveligt planlagt til at finde sted i aften.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Stadig flere studenter er ikke i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen - de såkaldte ufaglærte studenter. Tendensen ses på tværs af alle fire gymnasiale uddannelser. Foto: Mette Mørk

De studerende på gymnasiet skal undervises på værksteder, hvis dette politiske forslag bliver til virkelighed

I årevis har det fået de grå hår frem hos politikere, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter. Hvordan får vi de unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen? Nu skal et nyt forslag nok engang forsøge at få flere unge i retningen af erhvervsskolerne. Men denne gang er fokus ikke rettet mod folkeskolen.

Forslaget går i stedet på, at de almene gymnasier sammen med erhvervsskoler skal oprette studielinjer med praksisundervisning, der skal åbne de unges øjne for, at der er andre muligheder end de akademiske, når studenterhuen er i hus. Undervisningen skal koble sig til problemstillinger i virkeligheden og give indblik i, hvordan man løser opgaver i erhvervslivet.
- Det forudsætter et tæt samarbejde mellem det almene gymnasium og erhvervsskolen, og det vil sige, at en del af undervisningen vil foregå på de værksteder som erhvervsskolerne
har, siger Anja Trier Wang, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri
og uddyber:

I fremtiden skal de unge på gymnasierne muligvis på værksted for at have undervisning i engelsk, samfundsfag og matematik. Det skal lede de unge i retningen af erhvervsuddannelserne efter studentereksamen. Det mener i hvert fald blandt andre Dansk Industri, Danske Gymnasier og Dansk Metal.

Studerende: I årevis har det fået de grå hår frem hos politikere, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter. Hvordan får vi de unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen? Nu skal et nyt forslag nok engang forsøge at få flere unge i retningen af erhvervsskolerne. Men denne gang er fokus ikke rettet mod folkeskolen.

Forslaget går i stedet på, at de almene gymnasier sammen med erhvervsskoler skal oprette studielinjer med praksisundervisning, der skal åbne de unges øjne for, at der er andre muligheder end de akademiske, når studenterhuen er i hus. Undervisningen skal koble sig til problemstillinger i virkeligheden og give indblik i, hvordan man løser opgaver i erhvervslivet.

- Det forudsætter et tæt samarbejde mellem det almene gymnasium og erhvervsskolen, og det vil sige, at en del af undervisningen vil foregå på de værksteder som erhvervsskolerne har, siger Anja Trier Wang, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri og uddyber:

- Vi vil gerne give de unge et indblik i, hvordan man praktisk kan arbejde konkret med for eksempel klimaspørgsmål og affaldssortering og genanvendelse af materialer, og bagefter reelt afprøve på værkstedet eller i virksomheden, om det virker.

Ifølge Kasper Palm, der er formand i Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier samt forbundssekretær i Dansk Metal, så er det et nødvendigt skridt at tage, fordi mange unge slet ikke ved, hvad en erhvervsuddannelse er.

- De unge har taget et valg på et uoplyst grundlag, da de dybest set har taget det valg, som deres kammerater tager. Den hurtigste vej til at gøre noget ved det problem er, at tage fat i den gruppe unge, der er mest uoplyste inde i gymnasiet, og det er helt specifikt på den linje, der hedder samfundsfag og engelsk, siger Kasper Palm.

Afsenderen af forslaget er Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - bestyrelserne, og de fire initiativtagere vil i første omgang gerne lave forsøg på udvalgte gymnasier med tre konkrete studieretninger, nemlig ”Det digitale samfund”, ”Den grønne omstilling” og ”Sundhed og life science”.

- Nu har vi prøvet i så mange år, om vi kunne få vendt strømmen af unge væk fra gymnasiet over mod erhvervsuddannelserne, men der er ikke sket nogen nævneværdig ændring. Så i stedet for at dreje hovedet om på de unge, så siger vi i stedet lad os gå ind og møde dem, hvor de er og vise dem de spændende muligheder, der er i en erhvervsuddannelse bagefter, siger Anja Trier Wang.

Mange videreuddanner sig ikke

Som Avisen Danmark lørdag skrev, så tager rekordmange unge ikke en uddannelse, efter de har fået studenterhuen på.

I efteråret 2021 havde 23.000 studenter under 30 år hverken taget en uddannelse eller var i gang med en, fem år efter de har fået en studentereksamen. Siden 2014 er antallet steget med 8000.

Derfor udtalte Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er risiko for, at en stor del ender som ufaglærte, og det er i en tid med markant behov for faglært arbejdskraft.

- En studentereksamen er en adgangsbillet til at læse videre, det er ikke en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Så står du som ufaglært, og det er en risikabel situation at være i, fordi det arbejdsmarked er meget usikkert, sagde Troels Lund Jensen lørdag til Avisen Danmark.

Samtidig er de unge længere tid om at komme i gang med en uddannelse. Flere holder et, to eller tre sabbatår, før de læser videre. Andelen, der læser direkte videre, er halveret siden 2013. Og det gælder særligt dem med den røde hue fra STX, det almene gymnasium.

Og det er også på denne baggrund, at initiativtagerne bag det nye forslag mener, at der er behov for ændringer, så de unge ikke ender som ufaglærte.

Fire korte om studerende og uddannelse

  1. I efteråret 2021 var 23.000 studenter under 30 år hverken i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller havde afsluttet en uddannelse fem år efter studentereksamen. Siden 2014 er antallet steget med 8000.
  2. Andelen af en studenterårgang, der ikke er i gang med en uddannelse, er stigende. Færre er i gang både to år efter studentereksamen og fem år efter studentereksamen. Flere holder et, to eller tre sabbatår, før de læser videre. Andelen, der læser direkte videre, er halveret fra 26 pct. i 2013 til 13 pct. i 2021.
  3. Andelen, der er begyndt at læse videre inden for ét år, er faldet fra ca. 65 pct. til 40 pct., og andelen, der er begyndt inden for to år, er faldet fra ca. 85 pct. til 70 pct. af en årgang.
  4. Flest studenter fra det almene gymnasium (STX) holder et, to eller tre sabbatår, mens flest studenter fra det tekniske gymnasium (HTX) går direkte i gang med en uddannelse.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Faglærte skal ikke på gymnasiet

Ifølge Dansk Industri skal det nye forslag ikke forstås sådan, at faglærte i fremtiden bør lægge vejen om et gymnasium. Målet for dem er fortsat, at flere skal gå direkte fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne, men det skal ses som et alternativ for de unge, der har valgt gymnasiet til, men som efterfølgende mener, at de hellere vil gå en anden vej i livet.

Dertil er der tale om en tilvalgsordning, og derfor vil ingen af de unge tvinges ud i undervisning på erhvervsskolerne. Men Kasper Palm håber bestemt, at mange af de unge vil tage imod tilbuddet, da det ifølge ham er bidende nødvendigt at flere søger mod erhvervsuddannelserne.

- Vi står i et så akut problem lige nu med mangel på faglærte, at vi er nødt til at sætte ind her og nu. Hvis den grønne omstilling nogensinde skal lykkes, med de meget ambitiøse mål på 70 procent reduktion i 2030, får vi brug for 116.000 i industrien, siger han.

De fire parter har præsenteret forslaget for Folketinget og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren inden avisens deadline.

- Vi står i et så akut problem lige nu med mangel på faglærte, at vi er nødt til at sætte ind her og nu. Hvis den grønne omstilling nogensinde skal lykkes, med de meget ambitiøse mål på 70 procent reduktion i 2030, får vi brug for 116.000 i industrien.

Kasper Palm, Formand i Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier samt forbundssekretær i Dansk Metal
Lørdag den 11. juni var der en lille generalprøve for cykelløb på Storebæltsbroen, da 16.000 danskere fik lov til at cykle i det ene spor fra Sjælland til Fyn. Men lørdag den 2. juli lukker hele broen i fem timer, og det kommer til at ramme trafikken i store dele af landet. - Hvis man skal af sted den weekend, bør man overveje, om man kan tage af sted et par dage tidligere, siger transportministeren. Foto: Claus Fisker. 

- Lad være med at køre på ferie den dag: Tour de France kan skabe trafikkaos uden fortilfælde

Trafikdirektoratet og FDM kalder det for en historisk stor trafikal udfordring, at Tour de France-feltet skal køre tre etaper igennem Danmark. Sagt på godt dansk: Du skal forvente en masse bøvl i den kommende weekend. 
H.C. Andersens Boulevard er lukket hele ugen, Storebæltsbroen spærret af for trafik i fem timer på lørdag, og i Syd- og Sønderjylland bliver der også trængsel på motorvejene. 
Vi har talt med eksperter i alle de områder, som Tour-karavanen skal igennem, og har lavet en dag-for-dag-guide til, hvordan du bedst garderer dig mod trafikproblemer. Både for dig der gerne vil se Tour de France, såvel som dig der bare gerne vil væk fra det hele.

Bilkøer, afskærmede veje og en komplet lukket Storebæltsbro på en af årets største rejsedage. Tour de France-etaperne i Danmark 1.-3. juli er et trafikalt puslespil af en størrelse, myndighederne aldrig har oplevet før. Læs her, hvordan du undgår at blive fanget.

Tour de France: Når Tour de France-feltet drøner igennem Danmark fredag, lørdag og søndag i denne uge, er det ikke blot verdens største cykelløb, som rammer landet. Det kan også potentielt blive danmarkshistoriens største trafikkaos.

- Det bliver en kæmpe udfordring. I Vejdirektoratet er vi vant til at håndtere store arrangementer, men det her overgår alt, hvad vi tidligere har prøvet, siger Charlotte Vithen, som er områdechef i Vejdirektoratet, som har arbejdet i tre år på at blive klar til Tour-starten.

Blandt andet skal Storebæltsbroen lukkes helt ned fra klokken 13 til 18, lørdag den 2. juli, fordi rytterne skal cykle over den. Det har gjort, at transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen er kommet med en usædvanlig anbefaling til alle dem, som påtænker at køre på tværs af landet den dag: Lad være.

- Hvis man skal af sted den weekend, bør man overveje, om man kan tage af sted et par dage tidligere. For hele Danmark kommer til at være på den anden ende, lyder det.

I forvejen er lørdag den 2. juli en af årets største rejsedage. Det er også en dato, hvor mange bliver gift og holder bryllupsfest - samt tidspunktet for både Roskilde Festival og DGI's landsstævne i Svendborg.

Så for at du, kærer læser, ikke skal risikere at sidde svedende og bandene bag rattet, fanget i en bilkø på fjerde time, mens ungerne skriger og din partner beklager sig, har vi med hjælp fra eksperterne sammensat gode råd til, hvordan du kommer helskindet igennem Tour de France’s kaos. Efter interviews med FDM, Vejdirektoratet og flere af de pågældende kommuner kommer her et dag-for-dag-overblik over, hvad du kan forvente af trafikgener.

Bilkøer vil næsten ikke kunne undgås, når Tour de France rammer Danmark 1.-3. juli. Foto: Mads Claus Rasmussen

Artikelserie: Tour-start i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.

1 Prologen i København, fredag den 1. juli

Mange københavnere har måske bemærket, at Tour de France allerede har påvirket hovedstadens trafik. Selvom det først er på fredag klokken 16, at den første rytter sendes afsted på enkeltstarten i København, blev H. C. Andersen Boulevard lukket mandag aften. Den sekssporede vej - der går forbi Rådhuspladsen og Tivoli, og som Nik & Jay “brænder benzin af på” i sangen Hot - vil forblive lukket indtil mandag morgen den 4.juli.

- Der er stadig mulighed for at køre udenom, men det er klart, at det kommer til at gøre, at det kan gå lidt mere trægt med at komme igennem byen, siger Mikkel Mindegaard, som er enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Og det er blot en forsmag på, hvad der venter. På grund af den 14 kilometer lange rute igennem København inddrager kommunen 2500 parkeringspladser. Det betyder, at nogle borgere med parkeringslicens på deres adresse skal finde et andet sted at stille deres bil under Tour de France - eller punge ud med et par tusinde kroner for en bøde, og forvente at bilen vil blive flyttet med magt.

- Vi forventer op mod en halv million mennesker i gaderne fredag og et kæmpe pres på vores parkeringsfaciliteter, siger Mikkel Mindegaard.

Derfor kommer bilejernes interesseorganisation FDM med en klar anbefaling til bilisterne:

- Hold dig langt væk fra København med bil, hvis du vil ind og se Tour, eller hvis du pendler ind til byen på arbejde. Hvis muligt, så brug dine gåben, din cykel eller offentligt transport, siger Dennis Lange, chefkonsulent ved FDM.

Tour de France-rytterne kører kun i København fredag, men cykelfesten - og alle de dertilhørende trafikale problemer - fortsætter ind i weekenden. Lørdag den 2. juli er der "Tour de Kbh", hvor alle mennesker på alle former for ladcykler, havelåger og jernheste kan prøve ruten af.

2 Roskilde - Nyborg, lørdag den 2. juli

Lørdag bliver den helt store tålmodighedstest. For når Storebæltsbroen lukker i fem timer, kappes den trafikåre, som løber tværs igennem landet. Og danskere, der enten skal den ene eller anden vej på ferie, vil strande i motorvejskøer.

- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det kommer til at give et ret stort trafikkaos, siger Dennis Lange fra FDM.

For Vejdirektoratet er det en udfordring uden sidestykke. Der har været adskillige broløb igennem årene, hvor den ene vejbane er blevet spærret til deltagerne, men aldrig før har begge spor været spærret i så mange timer.

- Selv uden Tour de France ville lørdag den 2. juli være sådan en dag, hvor vi oplever meget pres på vejnettet, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

Hun fortsætter:

- Min anbefaling er at lade være med at køre lørdag, hvis det ikke er strengt nødvendigt. Prøv at køre torsdag eller fredag eller sent søndag, hvis det er muligt. Eller også tag med den offentlige transport.

I Nyborg Kommune ser de frem mod dagen med en anelse nervøsitet. Den østfynske by faciliterer målområdet for anden etape i Tour de France, og de regner med at cirka 60.000 tilskuere vil komme dertil. Det er i hvert fald så mange, som de har bestilt mobile toiletter til:

- Og jeg kan jo godt regne ud, at hvis alle kommer til festen på samme tidspunkt, så får vi en alvorlig trafikprop, siger Lone Mørup, som er pressechef i Nyborg Kommune.

Derfor starter kommunen deres Tour-arrangementer op allerede klokken 9 om morgenen. Og Lone Mørup har flere anbefalinger:

- I Nyborg ligger stationen 600 meter fra målområdet. Tag toget. Eller sørg for at booke en parkeringsplads i byen allerede nu og kom så i rigtig god tid.

3 Vejle - Sønderborg, søndag den 3. juli

Hvis en masse af de danskere, som skal rejse på sommerferie i Tour de France-weekenden, lader bilen stå i garagen på den Storbæltsbro-lukkede lørdag, hvad sker der så søndag?

Du har måske allerede gættet det.

- Der vil være ferietrafik på tværs af landet. Trafikken bevæger sig hovedsageligt mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde, samt sydover mod Tyskland, siger Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet og bliver suppleret af FDM’s Dennis Lange:

- Der forventes ekstra trafik på E45 sydgående. Derfor skal man også i Syd- og Sønderjylland væbne sig med ekstra tålmodighed, og kan man undgå at køre søndag den 3., vil det være tilrådeligt.

I Sønderborg, hvor den tredje Tour-etape ender, er de klar til planlagt kaos. Kommunen forventer op mod 75.000 gæster udefra og ved, at der vil opstå massiv trængsel og kø på mange af veje mod især Sønderborg, men også til Gråsten og andre steder langs ruten.

- Det er en opgave i en størrelsesorden, vi aldrig har prøvet før, siger Morten Jacobsen, pressechef i Sønderborg Kommune.

Hans råd er de samme, som Vejdirektoratet og FDM kommer med: Planlæg i god tid. Hav masser af tålmodighed. Lad bilen stå, hvis muligt.

Og så har han især en bøn til de lokale i Sønderborg, som gerne vil opleve cykelløbet på tætteste hold:

- Vi foreslå, at man cykler eller går. Hvis mange af de lokale gør det, så skaber det lidt mere plads til alle gæster og turister, der måske ikke er så kendte i lokalområdet.

Gode råd: Sådan kommer du helskindet igennem de tre Tour-etaper

Prologen i København, fredag den 1. juli

  • Hvis du bor i byen, så vær opmærksom på at din bil ikke bliver fanget i Tour de France-afspærringerne - eller flyttet af kommunen.
  • Hvis du pendler til og fra København i bil, så forsøg at lade bilen stå derhjemme.
  • Tag for så vidt muligt din cykel, s-toget, bussen eller metroen ind til centrum.

2 Roskilde - Nyborg, lørdag den 2. juli

  • Lad være med at køre på tværs af landet, med mindre det er strengt nødvendigt.
  • Forbered dig på massiv kødannelse.
  • Book en parkeringsplads i Nyborg - og kom i god tid - hvis du gerne vil deltage i Tour-festen der.

3 Vejle - Sønderborg, søndag den 3. juli

  • Forvent ekstra trafik i det meste af landet og særligt pres på E45 sydgående.
  • Kan man undgå at køre bil, vil det være tilrådeligt.
  • Bor man i Vejle eller Sønderborg, bør man cykle eller gå til rutestykkerne.
Olfert Krog kunne ikke forlige sig med tilstandene i Dansk Folkeparti. Han fortsætter som løsgænger i byrådet i Esbjerg. Foto: Ludvig Dittmann

Baglandsstemmer i DF: Den ene siger, at det ikke dur med en formand uden lederevner -  den anden siger, at ingen er over partiet

Flugten fra Dansk Folkeparti er de seneste dage sket med et katapultsæde placeret i folketingsgruppen.Også de lokale partiforeninger, bløder. Gennem de seneste uger og måneder har flere prominente lokale navne, forladt skuden.

De utilfredse angiver i generelle vendinger den interne uro i folketingsgruppen som årsag til deres farvel, ofte personificeret i formand Morten Messerschmidt og partistifter Pia Kjærsgaard.

Der er også dem, der mener, det modsatte: at partiet og dets politik stadig har sin vitalitet.

Avisen Danmark har talt med en i hver lejr, byrådsmedlem i Esbjerg Olfert Krog, der meldte sig ud 7. juni, og byrådsmedlem i Horsens Michael Nedersøe, der ikke kan drømme om at melde sig ud.

- Det kan ikke passe, man skal blive syg af at gå på arbejde i et parti, der kæmper for de svage i samfundet, siger Olfert Krog med henvisning til de kritisable forhold, Arbejdstilsynet har påpeget i partiet.

- Ingen er større end partiet. Når det har valgt en formand, bakker man ham op, siger Michael Nedersøe.

Udviklingen i Dansk Folkeparti har de seneste dage taget karakter af nedsmeltning. I den del af partiet, der befinder sig uden Christiansborg, er der også stærke meninger, og der er delte.

DF-kaos: Flugten fra Dansk Folkeparti er de seneste dage sket med et katapultsæde placeret i folketingsgruppen, der - i skrivende stund - er reduceret fra 16 til seks medlemmer.

Også  baglandet, altså de lokale partiforeninger, bløder. Lokale medier har de seneste uger og  måneder berettet om flere eksempler på prominente lokale navne, der forlader skuden.

Som en af de seneste har rådmand i Aarhus indtil januar i år Jette Skive meldt sig ud.

- Hvis jeg skal bevare min anstændighed, melder jeg mig ud nu, siger Jette Skive til TV Østjylland og giver Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne sin støtte.

Et andet friskt eksempel er tidligere lokalformand og byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Ejner Højmarks oplysning om, at han har meldt sig ud.

- Jeg ville ikke være sidste mand om bord, siger Ejner Højmark til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

De utilfredse angiver i generelle vendinger den interne uro i folketingsgruppen som årsag til deres farvel, ofte personificeret i formand Morten Messerschmidt og partistifter Pia Kjærsgaard.

Der er også dem, der mener, det modsatte: at partiet og dets politik stadig har sin vitalitet, og at Morten Messerschmidt ikke er hindringen for partiets overlevelse, men den helt rigtige formand.

Avisen Danmark har talt med en i hver lejr, byrådsmedlem i Esbjerg Olfert Krog, der meldte sig ud 7. juni, og byrådsmedlem i Horsens Michael Nedersøe, der ikke kan drømme om at melde sig ud:

1 Formanden:

Olfert Krog:

- Jeg stemte ikke på Morten Messerschmidt som ny formand. Jeg syntes ikke, at han i sit tidligere virke har udvist lederegenskaber. Da jeg ikke været en del af folketingsgruppen, så ved jeg jo kun, hvad jeg har hørt, og nu, da jeg er meldt ud, hører jeg slet ingen ting, men bliver kun orienteret gennem pressen. Men når det fremgår, at hans manglende ledelse er årsagen, er det ikke ret godt.

Michael Nedersøe:

- Jeg var i tvivl om, hvem jeg skulle stemme på til formandsvalget. Jeg har stor respekt for Martin Henriksen og er gennemgående meget enig med ham. Men det blev Morten Messerschmidt, der fik min stemme, fordi jet synes, han retorisk er den bedste til at formidle partiets budskab og nå ud til vælgerne. Det mener jeg stadig.

- Ingen er større end partiet. Når det har valgt en formand, bakker man ham op. Var Martin Henriksen blevet valgt, havde jeg også bakket ham hundrede procent op.

2 Arbejdsmiljø:

Olfert Krog:

- Min udmeldelse har været på vej i et stykke tid. Der er flere ting, men det afgørende for mig var den måde, hvorpå man har behandlet partipersonalet på Christiansborg med massesygemeldinger og påtale fra Arbejdstilsynet som konsekvens.

- Det kan ikke passe, man skal blive syg af at gå på arbejde i et parti, der kæmper for de svage i samfundet.

- 60 procent stemte på Morten Messerschmidt, og så er det sådan det er. Men alt dette har hobet sig op efter formandsskiftet, og så vil jeg bare ikke være med mere.

Michael Nedersøe:

- Man må acceptere, hvad enten det er i et parti eller i en virksomhed, at når der kommer en ny ledelse, vil der ske nogle omstruktureringer, og at det vil tage nogen tid at gennemføre. Det er der så nogle, der ikke vil acceptere.

- Ja, der har været meldinger om dårligt arbejdsklima, men man skal lige huske på, at det stammer tilbage fra den tidligere ledelse. Jeg kan kun sige, hvad jeg hører på vandrørene, og mig bekendt er arbejdsmiljøet ikke dårligt nu. Det fik jeg heller ingen fornemmelse af overhovedet, da jeg var til møde på Christiansborg her i weekenden.

3 Overlevelse:

Olfert Krog:
- Det er svært at se, om partiet har en fremtid. Der er ikke mange tilbage. Hvis nogen vidste, hvad der skal gøres, havde de nok hvisket det i ørerne på de rette for længe siden. Jeg ved det simpelt hen ikke. Men nu er jeg meldt ud, så det er ikke noget, jeg beskæftiger mig med mere.

Michael Nedersøe:

- Partiet har altså stadig over 10.000 medlemmer, vi har mange gode kræfter, og dem er der en god stemning blandt. Det er ikke ragnarok det hele, vi er stadig nogle, der tror på partiet. Dansk Folkepartis politik er stadig den rigtige.

- Nu er det afgørende, at vi alle smøger ærmerne op, bakker vores formand op og går ind i arbejdet med en række vedtægtsændringer, så der kommer flere lokalformænd i hovedbestyrelsen - og i øvrigt får vedtaget de ændringer af partiprogrammet, der kan komme på tale.

4 Parti-alternativer:

Olfert Krog:

- Det kan jeg ikke sige så meget om. Nu må vi se hen over sommeren. Foreløbig har jeg ingen andre planer end at fortsætte som løsgænger.

Michael Nedersøe:

- Jeg begriber simpelt hen ikke, hvordan nogen kan finde på at melde sig hos Inger Støjberg, der endnu ikke har noget partiprogram. Vi ser en lemminge-effekt hos levebrødspolitikere, der er bange for at miste taburetten.

Uffe Ellemann-Jensen sagde kærligt og mildt farvel til os alle, men gav os også en smagsprøve på det kolde blik, han sendte "ærkeslynglen" Slobodan Milošević. Foto: Søren Bidstrup

Uffe Ellemann gav os både sit kolde og sit kærlige blik

Netop som vi troede, at vi havde hørt det sidste fra Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, dukkede han søndag aften op på tv i programmet "Det sidste ord", der har ligget klar og hemmeligholdt til efter hans død. Det er et genialt koncept, og Uffe Ellemann brugte sin sidste taletid til især at fortælle om kærlighed til sin kone, familie og sit land. 
Vi mødte en mand, der viste os den mildhed, som ofte kommer med alderdommen, hvor trangen til at slås bliver meget mindre end trangen til forsoning, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Og der blev stille i stuerne, skrev en af mine bekendte på Instagram efter søndag aften at have set "Det sidste ord" med Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Det har han ret i.  Der blev stille. For at høre Uffe Ellemanns sidste ord manede til koncentreret og andægtig opmærksomhed.

Det er et genialt koncept, som TV 2 med tv-vært Mikael Bertelsen i front har fundet på: At give kendte, danske personligheder en stemme efter livet.

I interviewet optaget med døden i udsigt kan de medvirkende frit sige, hvad de har på hjerte, og reflektere over det liv, der er snart er slut, for det hele vises først efter deres død - og gemmes i arkiverne hos Det Kongelige Bibliotek.

Formen inviterer til, at deltagerne kan sige noget, de ellers ikke har kunnet, men det udnyttede Uffe Ellemann-Jensen ikke til politiske angreb. Han ville tydeligvis være anstændig og vise, at han ikke var en mand, som bar nag. Det lykkedes.

Han lagde dog et par politiske godbidder ud.  Fremhævede Anders Fogh Rasmussen som en af de bedste statsministre, men kaldte ham også for en møgirriterende stivstikker og fortalte, at han ikke kunne lide, at Fogh forlod dansk politik i 2009 for at blive Natos generalsekretær. Det skete, efter at Danmark i Foghs regeringstid gik fra højkonjunktur til kriseøkonomi.

Men Mikael Bertelsen bad ikke Uffe Ellemann uddybe, hvorvidt han for eksempel mente, at Fogh stak af. Eller hvorfor Ellemann engang stemte socialdemokratisk, eller hvorfor Mette Frederiksen ikke var på hans liste over de bedste statsministre. Formentlig fordi programmets hovedfokus er det personlige, følelserne, det private menneske bag den officielle facade.

Lærte vi så Uffe Ellemann-Jensen bedre at kende? Ja! Og "Det sidste ord" blev til et meget rørende bekendtskab med den statsmand, vi troede, vi kendte så godt i forvejen, fordi vi har hørt på hans stemme, oplevet hans store temperament og set på hans ansigts sigende mimik i årevis. 

Vi mødte en moden mand, der ydmygt takkede for, at vi gad høre på ham endnu engang. En mand, hvis vigtigste dagsorden var kærlighed.

Gang på gang fremhævede Uffe Ellemann sin hustru Alice Vestergaard som sit livs støtte, sit livs kærlighed. Og selv om han ikke ville tage ordet "fortryde" i sin mund, var det tydeligt, at han var bevidst om, at hans politiske ambitioner havde kostet på hendes karriere, og at han havde forsømt sine børn.  Han talte om en evigt nagende og dårlig samvittighed, om tab, men også om glæden ved især at være udenrigsminister, en følelse af pligt og en trang til at udrette noget, hans børn kunne være stolte af.

Hvornår var du lykkeligst? spurgte Bertelsen.

Svaret var, da han holdt op med at være politiker og fik bedre tid sammen med sin Alice.  Dermed bekræftede Uffe Ellemann det, vi alle ved, men er så gode til at glemme: At det er relationer, som er det vigtigste i livet. At det koster at fortabe sig i sit arbejde.

Uffe Ellemann talte også om kærligheden til Danmark og taknemmeligheden over at være dansk. Og han advarede os mod gadekærsmentaliteten, som han kaldte den. At vi er en for lille nation til at være os selv nok og vende verden ryggen. Den samme tankegang, som gjorde, at han fandt det forkert, at Jyllands-Posten bragte Muhammed-tegningerne, "fordi man ikke skal genere folk med deres religion. At ytringsfrihed er en frihed - ikke en pligt." Efter den udtalelse blev han frosset ud af sin l'hombre-klub.

Han afslørede også, at det var godt, at han ikke blev statsminister, hvilket han var tæt på, men han havde hjerteproblemer, så formentlig reddede valgnederlaget hans liv. Og han viste os sit iskolde blik, da han genkaldte sig, hvordan han havde set Slobodan Milošević, Serbiens tidligere præsident og "en ærkeslyngel", i øjnene.

Men mest af alt viste Uffe Ellemann-Jensen os kærlighed og udstrålede mildhed. Den, som kommer med alderdommen, hvor trangen til at slås bliver meget mindre end trangen til forsoning.

I programmet stod døren til døden på klem. Uffe Ellemann Jensen lukkede den blødt efter sig med varme og vid og med et glimt i øjet, mens han sang for os om det skønne liv, vi skal huske at nyde: What a Wonderful World!

Udsendelsen kan ses på TV 2 Play, hvor også "Det sidste ord" med Bent Fabricius-Bjerre ligger.


Mest af alt viste Uffe Ellemann-Jensen os kærlighed og udstrålede mildhed. Den, som kommer med alderdommen, hvor trangen til at slås bliver meget mindre end trangen til forsoning.

Uddrag af klummen