Grøn energi: Bilerne på landevejen suser forbi, blæsten har godt fat i træerne, men ellers er her stille.

Beboerne i landsbyen Viuf nær Kolding har bosat sig her, fordi de kan lide stilheden - men også fordi de holder af at se langt mod skoven, markerne og himlen.

For nogle bliver udsigten snart en anden, da solcellevirksomheden Better Energy har søgt om tilladelse til at opstille ét af Nordeuropas største solcelleanlæg. Går alt som forventet, bliver der installeret 218 hektar solceller i slutningen af 2023 lige ved siden af Viuf.

Det lyder som en klassisk opskrift på borgerprotester. Borgerne i Viuf bød da heller ikke solcelleparken velkommen til at begynde med.

- Mange følte sig tromlede. Vi bor her jo, fordi vi kan lide udsigten, fornemmelsen af at se langt, og fordi vi kan lide at være her. Den stopper, hvis der kommer levende hegn og høje solceller, siger Anita Baagøe, som er landsbyrepræsentant i Viuf Medborgerforening.

Det var solcellevirksomheden, der i første omgang indkaldte borgerne i Viuf til et møde, hvor virksomheden fortalte om det solcelleanlæg, der i fremtiden ville ligge øst for byen.

- Der var et langt foredrag om, hvor fantastisk grøn energi er, hvor vi tænkte: Ja, og hvad så? Det var en dårlig oplevelse, siger Anita Baagøe, der bor i Viuf med sin søn på 10 år og sin datter på 12 år.

Viuf Medborgerforening gik ind i sagen, så de havde mulighed for at påvirke den nye solcellepark, de mente var uundgåelig. Viuf ligger tæt på den større ladestation Landerupgård, og landsbyen er derfor et attraktivt område for solcellevirksomheder.

I samarbejde med solcelleproducenten samt Kolding og Vejle Kommuner er borgerne i byen således endt med et kompromis: Better Energy får sit solcelleanlæg, og de lidt over 500 indbyggere i Viuf får inddraget nogle af de planlagte hektarer til rekreative områder med shelters, vandløb og et madpakkehus. I alt bliver solcelleparken 347 hektar.

- Vi kan godt leve med det, sådan som det ender, siger Anita Baagøe og tilføjer:

- Selvfølgelig er der nogen, der er enormt kede af det. Men jeg tror, de fleste har en forståelse for, at der bliver snakket meget grøn energi, siger hun.

Det blev der også talt om, da regeringen i foråret lancerede udspillet "Danmark kan mere II". I juni blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at Danmark skal firedoble den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Den grønne omstilling skal ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet blandt andet blive til virkelighed ved at styrke den lokale opbakning til opstilling af sol- og vindenergi, gennem store energiparker på land og ved hjælp af muligheden for at opstille vedvarende energianlæg i herregårdslandskaber.

Frem mod 2030 har vi brug for i alt 24.500 hektar solceller. Det svarer til godt 34.300 fodboldbaner - eller til hvis der står solceller på halvdelen af Falster.

- Den første store udfordring bliver at finde arealer til det, siger lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Karl Sperling og tilføjer:

- Den anden bliver, at man skal finde arealer, hvor lokalbefolkningen enten ikke er generet af det, eller synes det er godt, de står der. At få befolkningens accept er en stor udfordring - især hvis man vil forkorte klageprocessen, som regeringen lægger op til. Det skal gøres med stor omhu, ellers kan det gå frygteligt galt.

Karl Sperling forklarer, at hvis man ikke får lokalområdets opbakning, risikerer befolkningens demokratiske medbestemmelse og følelse af, at man har indflydelse på det område, man bor i, at forsvinde.

- Det kan virkelig svække tiltroen og tilliden til politikerne. Det handler om at finde den rigtige balance, man kan ikke trumfe det igennem. Det bliver meget svært, siger han.

At finde lokal opbakning til grønne energiprojekter er allerede en stor udfordring i landets kommuner.

- Vi er enige i dagsordenen, men det er svært, siger formand i Kommunernes Landsforenings klima- og miljøudvalg Birgit Stenbak Hansen (S) og tilføjer:

- Der er relativt stor borgermodstand. Jeg tror, du kan vække enhver kommunalpolitiker eller borgmester og spørge, hvordan det går med at få stillet store solceller, landvindmøller og biogasanlæg op, og de fleste vil sige, at der er mange barrierer.

I Kolding Kommune er solcelleparken ved Viuf første eksempel på en ny borgerinddragende proces som følge af byrådets nye politik om, at der skal sikres lokal opbakning til nye grønne energianlæg.

- Vindmøller, solceller og biogasanlæg er ikke ligegyldige i et lokalområde. Derfor er det vigtigt, at projekterne giver noget tilbage til lokalområdet, så der er lokal accept, siger chef for miljø og grøn omstilling i Kolding Kommune Jakob Weber.

Har en solcelle- eller vindmølleproducent ikke sikret sig opbakning, kan de lige så godt lade være med at sende en ansøgning, forklarer han.

Ifølge Jakob Weber er processen med borgerne ikke dyr for kommunen, men den tager tid. Han mener dog, at det er "umagen værd".

- Der er altid nogen, der er imod, men der er en meget stor midtergruppe, som godt kan se sig i det langt henad vejen, hvis de bliver involveret og behandlet ordentligt, siger han.

Solcelleparken ved Viuf skal i officiel høring til efteråret.

Med udsigt til flere solceller og vindmøller på land i fremtiden som følge af Folketingets nye energiaftale, understreger landsbyrepræsentant Anita Baagøe, at det er afgørende, at borgerne i de berørte lokalområder kommer til orde.

- Det kommer til at give mange borgere, der er kede af det, siger hun.

Ifølge Anita Baagøe handler modstanden ikke om, at man bare ikke vil have et solcelleanlæg eller en landvindmølle i baghaven.

- Det passer simpelthen ikke. Det er fornemmelsen af at blive tromlet; at man står som ene person med job og familie, man skal passe, og ikke har mange timer i døgnet til at gøre noget ved det. Det er problemet, siger hun.

Kommunerne bør agere mellemmand og opsøge de lokale så hurtigt som muligt, hvis der er udsigt til et nyt solcelleanlæg eller landvindmøller i området, mener hun.

- Kommunen skal ud og banke på døren. De skal sige, at de gerne vil den grønne omstilling, og at de godt ved, det er træls. De skal spørge, hvad de kan gøre, så det bliver en god løsning.

Jakob Weber fra Kolding Kommune fortæller, at de helt konkret spørger borgerne om, hvad deres bekymringer er, og hvad de ønsker sig.

- Vi tager højde for mest muligt af dét, de er bekymret for, og vi prøver at finde bedst mulig plads til dét, de ønsker sig, siger han.

I Viuf har ét af ønskerne været en tunnel under den befærdede hovedvej, så der er nem adgang til skoven. Den har de fået, og Anita Baagøe føler, at de med tiden har opnået et ejerskab over den fremtidige solcellepark.

Når flere kommuner i løbet af de næste par år uomtvisteligt vil stå med vrede borgere, der kan se frem til at blive nabo til vedvarende energianlæg, er det ifølge landsbyrepræsentanten lige så vigtigt, at kommunen træder til med en hjælpende hånd, som at borgerne selv tropper op.

- Jeg har brugt energi på det, fordi det er nødvendigt. Vi bliver nødt til at gøre noget, vi kan ikke sidde og føle os rendt over ende og være sure bagefter. Som lokalsamfund bliver man nødt til at gøre noget sammen - så er man stærkere, siger hun.

Hvis det ender med ikke at blive til noget, ville det så være det bedste trods alt?

- Helt personligt vil jeg sige nej, for så kommer det næste firma. Og så starter det forfra.

Inflation: Selv om priserne på råvarer som stål og tømmer falder, betyder det ikke nødvendigvis, at det bliver billigere for danskerne at købe nyt køkken eller renovere huset, hvis de da ellers kan få fat på materialerne.

- Der har været et fald på udsalgspriserne for træ på 25 procent, og det er positivt for byggeriet, hvor byggeprojekter har nemmere ved at blive gennemført som planlagt. Men priserne er fortsat på et højt niveau, og når renten samtidig er steget, kan det stadig være dyrere samlet set at bygge, siger Simon Auken Beck, chefkonsulent i arbejdsgiver- og brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien, der er en del af Dansk Industri.

Meldingen om de faldende priser gælder konstruktionstræ, der går til blandt andet bjælker, beklædning og tagspær, mens andre varegrupper langtfra oplever samme prisudvikling. Forsyningskrisen på træ er derfor fortsat aktuel, slår chefkonsulenten fast.

- Træ til gulve, vinduer og døre, men også emballagetræ til paller og kasser, cellulosetræ til papirfremstilling og biomasse til energi har stadig stigende priser. De påvirkes meget af manglende træ fra Rusland, ligesom der ikke kommer nær så meget træ ud af Ukraine som tidligere.

Og hvis du har sat drømmen om et snedkerkøkken i egetræ på pause, kan du heller ikke ånde lettet op.

- Hårdt træ til møbler og interiør som eg, bøg og ask ligger fortsat højt. Især egetræ, der er meget eftertragtet i møbelsektoren, har meget høje priser og kan være enormt svært at få fat på, siger chefkonsulenten.

I en rundspørge til foreningens medlemmer fra juni svarer 82 procent af de 22 deltagende virksomheder, at de forventer forsyningsproblemer med råtræ det næste år primært grundet prisstigninger. Derfor mener godt halvdelen af de adspurgte også, at de må sige nej til ordrer langt ind i 2023.

- Medlemmernes bekymring gælder stadig ud fra de nye meldinger om faldende råvarepriser, for der er kun en vis mængde træressourcer tilgængelig, og der er stadig en stor efterspørgsel generelt set, siger han.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at producentpriserne stiger med lidt over 35 procent i juni måned, hvis man sammenligner med samme måned sidste år. Tallet dækker over de priser, danske producentvirksomheder sælger videre for til andre virksomheder.

Mere end halvdelen af landets virksomheder i detailhandelen forventer også at hæve priserne på varer i løbet af de kommende tre måneder. For industrien gælder det 42 procent, og i byggeriet forventer 20 procent af virksomhederne at øge priserne.

Ifølge en analyse fra privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer har danskerne altså flere prisstigninger i vente.

- Virksomhederne oplever, i lighed med danskerne, at det bliver dyrere at bruge energi, mens også råvarer er blevet dyrere, og der er udbredt mangel på materialer, skriver han i analysen.

I den landsdækkende byggemarkedskæde Stark skal kunderne heller ikke forvente billigere varer på alle hylder. Generelt er leveringssituationen for de fleste varer dog blevet mere stabil, lyder det fra kædens kommunikationschef.

- Det er rigtigt, at nogle råmaterialer som træ og stål falder lidt i pris, som med forsinkelse vil vise sig i udsalgspriserne. Men andre energitunge varer som gips, mineraluld og betonprodukter stiger fortsat og forventes at gøre det tre-fire måneder endnu, siger Jens Velling, der er kommunikationschef i Stark.

Leveringsstabiliteten skal ifølge Simon Auken Beck stadig stå sin prøve. For transportsektoren påvirkes fortsat af lukkede havne som følge af corona-nedlukninger og krigen i Ukraine.

- Det er stadig svært at være sikker på sine forsyningskæder, og det kan godt blive en udfordring for lagerbeholdninger og leveringstider. For de varer, der faktisk er tilgængelige, kan der så i stedet mangle en lastbil eller et skib til at transportere dem, siger chefkonsulenten.

Det er ikke kun drømmekøkkenets skuffer og skabe i egetræ, der er i fare. I hvidevare- og elektronikbranchen har man været mere ramt på forsyningen i år, fortæller Henrik Egede, som er direktør i Applia, brancheforeningen for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater.

- Hvis en forbruger ønsker et specifikt produkt som bestemte elkedler, kaffemaskiner eller køleskabe i en specifik farve, kan de komme til at vente. Der er produkter derude, men der er ikke altid alle de produkter, der plejer at være, siger han og tilføjer, at branchen står et "spændende sted", hvor man holder øje med, hvad forbrugernes adfærd bliver fremadrettet.

Administrerende direktør i hvidevare- og elektronikkæden Power Jesper Boysen understreger, at man ikke nødvendigvis hæver priserne de kommende måneder, som mere end halvdelen af detailhandlen forventer. Det skyldes, at branchen er så domineret af konkurrence på prisen kæderne imellem.

- Risikoen er der. Men det er indtil, at én af konkurrenterne sænker priserne, så er Power nødt til at gøre det samme. Sådan vil det altid være, siger han og tilføjer:

- Vi er ikke upåvirkelige, men vi må slanke os andre steder end bare at beholde omkostningerne og lade priserne stige. Det kan vi ikke i vores branche, den er vanvittigt konkurrencepræget.

Simon Auken Beck fra Træ- og Møbelindustrien kalder tiden lige nu for meget "usikker" og mener, at det er "umuligt at sige, hvor vi ender".

- Vi kommer fra den ene krise, og når nærmest ikke at puste ud, før den næste kommer. Energikrisen og de politiske ambitioner om at blive uafhængige af russisk gas og andre råvarer er stadig et stort usikkerhedsmoment. Lige nu ser vi eksempelvis, hvordan tyske forbrugere køber brænde ind til meget højere priser, fordi de frygter at mangle gas og fryse til vinter, siger han.

Der er mindre end et år til næste folketingsvalg, der senest skal afholdes til juni næste år. Men der er meget, der tyder på, at valget kommer allerede i sensommeren eller til efteråret.

Når man ser tilbage på den valgperiode, der altså snart lakker mod enden, er det åbenlyst, at ingenting blev, som vi regnede med. Valgperioden har været præget af to altoverskyggende kriser: Coronapandemien, der med et slag ændrede alt og førte til forandringer, vi aldrig havde kunne forestille os. Og så senest Ruslands invasion af Ukraine, der bragte os tilbage til en periode, vi for evigt troede var afsluttet: Krig på det europæiske kontinent.

Tilsammen har de to skelsættende begivenheder kastet os ud i en situation, hvor den ene krise afløser den anden og hvor kriserne tilsyneladende samtidig vikles ind i og forstærkes af hinanden.

Tiden, hvor man troede, ubrudt fremgang var blevet en naturlov, er for alvor forbi. Som et bagtæppe til det hele er klimakrisen, der desværre også hele tiden tager til i styrke og bidrager til kaos. Inflation, fødevaremangel, forsyningsusikkerhed. Flygtningestrømme, krig og konflikt, økonomisk kollaps? Kriserne står i kø. De politiske svar skal være kloge og velovervejede.

Der er med andre ord nok at tage fat på for de politikere, der skal kæmpe om vælgernes gunst, når valgkampen kommer. Jeg frygter dog, at vi i stedet for en seriøs debat af de forskellige retninger, som partierne repræsenterer, bliver vidne til en dårlig sæson af det politiske realityshow, som dansk politik af og til også er – og desværre i højere og højere grad.

Når dansk politik er værst, er hovedpersonerne ikke de erfarne, visionære samfundsarkitekter, vi har brug for, men i stedet opmærksomhedshungrende realitystjerner, ja, vel egentlig bare en slags b-kendisser, som spiller et spil, hvor folketingsvalget ses som et ø-råd i Robinson-ekspedition eller en parceremoni i Paradise Hotel. Hvem bliver stemt ud? Hvem er intrigant eller snu nok til at redde sig selv?

Det kommer til at handle om de personlige dramaer i stedet for politikken. Det er skidt nok i sig selv, men det betyder jo desværre, at der er fokus på et kendisdrama i stedet for på de personlige dramaer, som de politiske forskelle kan betyde for os alle sammen hver især.

For når politik bliver reduceret til personlige dramaer om politiker-kendisser, fjerner det nemlig desværre også fokus fra de politiske dramaer, gode som dårlige, som politikernes politik vil afføde, hvis den bliver gennemført.

Bliver vores pensionsalder hævet, stiger renten på huslånet, vil realkreditinstitutttet overhovedet finansiere et huslån i den egn, hvor man bor? Bliver SU’en halveret, bliver en flygtning sendt tilbage til forfølgelse, er der nok pædagoger til at passe ungerne i børnehave og sosu’er i plejesektoren? Fortsætter benzin- og gaspriserne deres himmelflugt og er der overhovedet arbejdskraft nok til at løfte de opgaver, som der er brug?

Alle de ægte - og vigtige dramaer – alt det, der for alvor har betydning for os vælgere, bliver sat i baggrunden, når båndbredden i den politiske samtale bliver optaget af ligegyldigheder om de personlige dramaer, der udfolder sig i politik og særligt i den politiske dækning.

Derfor er mit håb og min opfordring til både politikerne og dem, der prioriterer den politiske dækning og skaber den medievirkelighed, som vi alle lever i denne: Brug nu sommerferien til at tænke jer om. Tænk over, hvorfor det er, at politik interesserede jer i første omgang. Hvorfor interesserede det jer så meget, at I bruger meget af jeres vågne tid på det?

Jeg håber og tror, at svaret for de flestes vedkommende handler om andet end magt og berømmelse. At det handler om muligheden for at forme det samfund, som vi alle sammen lever i. At det handler om konkurrerende visioner for Danmark, Europa og verden af i morgen. Men hvor fokus er på indholdet og ikke på konkurrencen. Det bør præge den kommende valgkamp.

For mig at se kan næste folketingsvalg bliver det vigtigste i meget lang tid. Fordi vi står i en usikker situation, hvor fremtiden kan minde om en fortid, vi helst ville være foruden. Derfor synes jeg, vi skal love hinanden, at vi behandler det kommende valg med den alvor, det fortjener. Og mindre som et realityshow, man bare kan zappe væk fra. For sandheden er, at politik former vores liv. Og vi skal tage vores liv mere alvorligt end tankeløs underholdning.

Muligheden for at købe en af de eftertragtede ejerlejligheder i landets store byer kan i de kommende år rykke et skridt tættere på for de unge voksne. Markante rentestigninger og nye boligskatteregler forventes nemlig at medføre prisfald på ejerlejligheder i storbyerne over de kommende år.

Efter en årrække med skyhøje priser og prisstigning på prisstigning er der nu udsigt til, at priserne på ejerlejligheder i de største byer kommer til at falde i løbet af de kommende år. Det betyder, at unge, som enten skal til at færdiggøre et studie, lige har landet deres første job eller måske bare længe har drømt om at købe egen lejlighed, nu endelig kan se frem til at få muligheden.

I mange år har de unge ellers måttet se måbende til, mens priserne på ejerlejligheder kun er steget og steget til gavn for dem, som allerede har en ejerbolig. Men nu kan de unge måske snart få en fod inden for.

I dag er der dog forholdsvist stor forskel på, hvor lukket døren til ejerlejlighedsmarkedet i de større byer er. F.eks. koster en lejlighed på 55 kvadratmeter i København i gennemsnit cirka tre millioner kroner. I Aarhus er prisen noget lavere og lander på godt 2,1 millioner kroner, mens den i Odense har nået 1,4 millioner kroner.

Så selvom vi ofte taler om ”ejerlejlighedsmarkedet” som et samlet marked, er der altså ret stor forskel på, hvor meget det koster, og dermed hvor store økonomiske lommer det kræver at købe. Derfor vil det i København fortsat se svært ud – selv efter et prisfald på 10-15 procent, som ikke er urealistisk.

Når man ønsker at låne til et boligkøb, siger man som tommelfingerregel, at man kan låne, hvad der svarer til fire gange husstandens årsindkomst før skat. Det er vel at mærke, hvis man ikke har anden gæld, da det er den samlede gæld, der tæller med.

Og ser man så på, hvad det i dag vil kræve at købe, hvad der svarer til en toværelses lejlighed, skal man have en bruttoindkomst på mindst 750.000, 525.000 og 350.000 kroner i hhv. København, Aarhus og Odense.

Uanset alder har få en årsindkomst på 750.000 kroner, men en årsløn på 350.000 kroner er ikke urealistisk efter endt uddannelse. Og i den henseende ser Odense faktisk tilgængelig ud - især efter et prisfald.

Men man skal nok indstille sig på, at lejligheden ikke har byens allerbedste beliggenhed, da der jo er tale om gennemsnitspriser. Aarhus og København ser fortsat svære ud for mange, da de kræver en månedsløn på hhv. 37.000 og 53.000 kroner, hvis man vil købe en lejlighed på 55 kvadratmeter. Og det er endda efter et prisfald på 15 procent.

Så ja, prisfald giver overordnet set bedre muligheder for de unge. Og det gælder især i en situation, hvor priserne falder over nogle år, så de unge også når at øge deres indkomster.

Det er dog ikke kun kravet om gældsfaktor, man skal leve op til, når man spørger banken om lån til boligkøb. Der skal også være et vist rådighedsbeløb tilbage, når udgifterne til boligen og boliglånet er betalt. Og her hjælper de stigende renter ikke de unge.

Højere renter betyder nemlig, at mere af den disponible indkomst går til at betale netop renter. Men på den anden side er yngre voksne godt stillet, da de ofte ikke har nået at få så mange faste udgifter og stort luksusforbrug. Det er vel at mærke, hvis de holder sig på måtten og ikke øjeblikkeligt veksler en højere indkomst med tilsvarende øget forbrug.

Det betyder også noget, hvordan man forvalter sin indkomst, når man skal snakke med banken om et muligt boligkøb. Og her er mådehold en god ting.

Altså kommer dørene ikke ligefrem til at stå på vid gab for de unge – selv med faldende priser - men det kan lade sig gøre. For mange kræver det dog, at man er villig til at gå på kompromis med, at den første ejerbolig absolut skal have adresse i København eller ved åen i Aarhus.

De gode, gamle råd gælder derfor stadig: Spar op, og hold igen med at lade forbruget helt følge den stigende indkomst. Især i skiftet fra SU eller lærlingeløn til fast månedsløn.

Derudover kan man også skrive sig bag øret, at er man to, som køber sammen, vil mulighederne ofte mere end fordobles. Det kræver dog, at partneren har en indkomst og heller ikke har alt for meget gæld med sig.