Beskæftigelse: I august sidste år blev der åbnet for ansøgninger til retten til tidlig pension, og siden har i alt 53.300 danskere søgt og 39.900 har fået tildelt retten.

Samtidig viser oversigten, at 4889 medlemmer af A-kassen HK har fået tildelt retten til tidlig pension, hvilket kun er overgået af 3F. Og det kan måske overraske, fordi pensionen er ifølge Mette Frederiksen tiltænkt dem ”der har arbejdet ufaglært i de hårdeste job. I de aller-, allerhårdeste job i mere end 40 år.”

HK oplyser på deres hjemmeside, at ” omkring to tredjedele af HK’s medlemmer arbejder med administrative opgaver”, og det er særligt inden for grafisk arbejde, HR, IT, kommunikation og markedsføring.

Særligt Konservative har kritiseret ordningen og sagt ”med regeringens Arne-pension kan en frisk og rørig funktionær, der har siddet på kontor på deltid hele sit arbejdsliv have krav på Arne-pension, mens en brolægger, der startede som 21-årig, og har arbejdet fuldtid, aldrig ville kunne få det. Det mener vi er urimeligt.”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fastholder dog, at retten til tidlig pension er en succes.

Knap 4900 HK-medlemmer har fået tildelt retten til tidlig pension. Viser det ikke, at de borgerlige har en pointe, når de kritiserer ordningen for ikke nødvendigvis at være for de nedslidte håndværkere, men lige så vel de deltidsansatte kontormedarbejdere?

- Det synes jeg ikke, der er mange af de HK'ere som helt sikkert er kassemedarbejdere, men du kan også sagtens som sekretær eller andet HK-arbejde blive nedslidt. Der er mange forskellige stillinger, og jeg synes ikke det siger noget om, at de skulle være mindre nedslidte, siger Peter Hummelgaard og uddyber:

- Hele pointen med ordningen, og det er det de borgerlige ikke har fået forstået fra starten af, er, at den er for folk med hårde og lange arbejdsliv, som bliver mere slidte på arbejdsmarkedet, end hvad jeg selv gør eller andre, der er kommet sent ud på arbejdsmarkedet.

HK er primært kontor- og administrationsarbejde, når 4900 af deres medlemmer har fået tildelt retten til tidlig pension, rammer den så den gruppe, den var tiltænkt?

- Ja, fordi den er i høj grad også tiltænkt HK'ere. Det er kassedamen, det er medarbejderen der går og fylder op i butikkerne, og det er folk der arbejder i alle mulige forskellige funktioner i handel og kontorbranchen ofte som enten ufaglært eller med en kort uddannelse bag sig. De bliver også slidt fysisk og psykisk, så det med at sige, at den ikke er tiltænkt HK'ere er forkert, den er i høj grad tiltænkt dem, siger Peter Hummelgaard.

Hvorvidt Arne-pensionen skal eksistere efter Folketingsvalget vil ifølge Socialdemokratiet blive en af de helt store stridspunkter i valgkampen. Dog valgte Venstre i en kronik i Avisen Danmark at frede ordningen, hvis de skulle få statsministerposten. Samtidigt har Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige også sagt, at de freder ordningen.

Peter Hummelgaard mener dog stadigvæk, at der hersker tvivl om, hvorvidt Arne-pensionen vil forsætte, hvis flertallet skulle skifte til blå blok.

- Den ene af de to statsministerkandidater fra borgerlig blok (Søren Pape, red), ønsker at afskaffe den, så jeg mener helt klart, at også bliver et valg om, hvilket sikkerhedsnet vi skal have.

Du siger, at én af de to statsministerkandidater vil afskaffe ordningen, men selvom Konservative skulle få statsministerposten, skal de stadig finde et flertal blandt de øvrige partier, og de partier har sagt, at de ikke vil afskaffe det, så er der reelt tvivl om det her?

- Hvis man forestiller sig, at de skal sætte sig ned og blive enige om enten et regeringsgrundlag eller forståelsespapir, så er det med flere partier, der er decideret modstandere af den her ordning. Samtidig har du Venstre, der har kapituleret efter at have kørt målrettet kampagne imod ordningen i tre et halvt år. Så for at undgå enhver tvivl om den her ordning består efter et valg, så skal folk stemme på et af de partier, der står bag ordningen, siger Peter Hummelgaard.

Beskæftigelsesministeren kritiserer særligt, at Venstre endnu ikke har fremlagt en plan for finansieringen af Arne-pensionen, som fra 2023 delvis vil blive finansieret af finanssektoren ved en ekstra selskabsskat på overskud.

- Du skal bide mærke i, at de borgerlige partier ikke har pengene til at lade ordningen forsætte, fordi de er imod stort set hele finansieringen af ordningen, da de gerne vil bruge pengene på skattesænkninger til de rigeste i Danmark. Så jeg synes ikke, det er særligt troværdigt, når de siger, at de vil frede ordningen samtidig med, at de vil fjerne al den finansiering, der er til stede for at kunne bevare ordningen, uden samtidig at sige, hvor pengene så skal komme fra, lyder det fra ministeren.

Et centralt punkt i kritikken af Arne-pensionen har været den mangel på arbejdskraft, som de danske virksomheder oplever, samtidig med at ordningen tager borgere ud af arbejdsmarkedet. Det har flere af de blå partier kaldt økonomisk uansvarligt.

Ifølge Peter Hummelgaard ville det dog være økonomisk uholdbart at fjerne Arne-pensionen, fordi det er behov for opbakning til den forhøjet pensionsalder.

- Man kan ikke bare blive ved med at hæve pensionsalderen for folk uden at tage højde for, at vi har meget forskellige arbejdsliv. Vi starter på forskellige tidspunkter, vi gør forskellig brug af uddannelsessystemet og ikke mindst bliver vi slidt på forskellige måder, fortæller Peter Hummelgaard og uddyber:

- Hvis vi ikke giver forskellige muligheder for tilbagetrækning, så mister man opbakningen til at levetidsindeksere pensionsalderen, og så bliver det totalt økonomisk uholdbart.

Der mangler arbejdskraft mange forskellige steder, det kunne være i ældresektoren, og der er behov for at folk udfylder disse jobs, så er det ikke nødvendigt, at man bevarer disse mennesker så lang tid som muligt på arbejdsmarkedet?

- Det gør vi også, fordi vi gør det mere økonomisk attraktivt at blive. Den enkelte leder er mere end nogensinde opmærksom på at have en ordentlig seniorpolitik, men det skal ikke være sådan, at fordi samfundet mangler arbejdskraft lige nu i forskellige sektorer, så skal det presses igennem hos folk, der reelt bliver nedslidte og som i forvejen har lagt næsten 50 år på arbejdsmarkedet.

Men de er ikke nødvendigvis nedslidte, da det ikke er et kriterium for at bruge ordningen?

- Nej, men langt de fleste ønsker selv at blive på arbejdet fremfor at gå ned på en folkepensionsydelse, der er på lidt over 13.000 kroner om måneden. Det er det alle siger, som vi hører det. Men de er også meget glade for, at de har fået en mulighed for at trække sig tilbage inden de er så syge, at deres helbred er smadret og udhuler kvaliteten af deres otium.

Vi siger op som aldrig før. 966.916 danskere skiftede job sidste år, og det var næsten 20 procent flere end i et normalt år som 2019. Tallene ligger også højt i de første måneder af 2022, viser opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Men det handler ikke bare om, at en håndværksmester slår kloen i en murersvend fra den nærmeste konkurrent. Eller at it-konsulenter bliver headhuntet og hver gang scorer lidt ekstra til lønposen.

Vi siger også op som aldrig før, uden at have et andet job på hånden. The Great Resignation - den store opsigelse - som det globale fænomen kaldes.

Coronatiden har simpelthen udløst en bølge af folk, der vågner op om morgenen. Tænker på arbejdet. Togturen. Middelmådig kaffe. Trælse kolleger. Chefen, der er forfremmet over evne. Og så siger de stop!

De bliver ikke fyret, og de har ikke skrevet kontrakt hos konkurrenten. De går bare deres vej. Håber at der viser sig noget bedre rundt om hjørnet - ofte efter en kortere eller længere ferie med indbygget tænkepause.

På erhvervslivets sociale medium, Linkedin, skriver de en forklaring, der oftest slutter med en åben invitation ”til at drikke kaffe”, hvis nogen har idéer. De skal jo videre en dag.

Det store revisions- og konsulenthus PWC har spurgt 52.000 mennesker i 44 lande om deres fremtidige arbejde. Svaret var, at The Great Resignation langtfra er overstået. Hver femte svarer, at de forventer at skifte arbejdsgiver inden for de næste 12 måneder.

Javel, lønnen er det primære argument. Tre ud af fire håber at score en højere indtægt ved at skifte job.

Men 69 procent svarer også, at de søger et mere tilfredsstillende job. 66 procent vil gerne være tro mod sig selv i deres arbejdsliv. Der er altså bløde og mere værdibaserede årsager til, at folk vinker farvel til chefen.

Der er også grund til at tro, at ”den store opsigelse” er et håndfast opgør med et arbejdsliv med alt for meget damp på kedlerne. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser en kraftig stigning i antallet af danskere, der scorer højt på en stressskala. Næsten hver fjerde, der er aktiv på arbejdsmarkedet, lider af stress.

For arbejdsgiverne er det dårligt nyt. En god medarbejder, der siger op ud af det blå, koster et stort videnstab og tabt kontinuitet. Oveni venter en besværlig proces med at rekruttere hans eller hendes afløser.

Og hvad nu, hvis kandidaterne til det nye job får øje på de samme problemer, der fik forgængeren til at sige op?

Udviklingen betyder, at personaleafdelingerne får en langt vigtigere rolle og skal placeres helt tæt på direktionen ude i virksomhederne.

Der skal udvikles langt mere arbejdsglæde blandt medarbejderne, og der skal skabes et forum, hvor man kan tale om den slags med de ansatte. Ellers snakker de kun med venner, kollegaer og familie, som måske bekræfter dem i, at det er tid til at sige op, forlade alle frustrationerne og søge nye græsgange.

Men okay, nogle gange er det faktisk de ansatte, der mangler realistiske forventninger til et liv på arbejdsmarkedet. Den britiske avis The Guardian har omtalt en undersøgelse fra jobsøgningssiden Muse, som viste, at 72 procent havde oplevet skuffelse eller fortrydelse, når de var begyndt i et nyt job.

Iværksætteri: Antallet af nye enkeltmandsvirksomheder er faldet med 16 procent i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser nye tal fra CVR, som Visma Dinero har analyseret. Antallet er samtidig det klart laveste i fem år.

- Udviklingen er bekymrende. Det er vigtigt, at der opstår nye virksomheder, som gentænker de gængse arbejdsformer og tankegange, som angriber markeder på nye, innovative måneder, og som sikrer, at erhvervslivet ikke bliver mageligt og går i stå, siger Martin Buch Thorborg, der er  administrerende direktør i Visma Dinero.

Brancheforeningen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, ser det også som et massivt problem.

- Danmark er i høj grad et lønmodtagerland, hvor det ikke er tilstrækkelig attraktivt at springe ud som iværksætter, siger Signe Bøgevald Hansen, der er politisk konsulent i SMVdanmark.

Sidste år lavede de en analyse der blandt andet viste, at otte procent af arbejdsstyrken er selvstændige i Danmark, mens det gælder for 14 procent i hele EU.

- Det er et problem, da iværksættere spiller en nøglerolle i dansk erhvervsliv. De bidrager med at styrke konkurrenceevnen, forbedrer omstillingsevnen og træder i stedet for de virksomheder, der hvert år går konkurs, fordi de netop ikke er konkurrencedygtige og omstillingsparate, siger hun.

Danmark har med andre ord brug for de små virksomheder,  mener både SMVDanmark og Martin Buch Thorborg

- Jo færre nye virksomheder der skabes, desto mindre er sandsynligheden for, at den næste store millionsucces opstår, siger Martin Buch Thorborg.

Udover at være direktør i og stifter i Dinero, har Martin Buch Thorborg været med til at stifte Jubii, Spamfighter.com, Amino.dk.  Som tidligere hovedinvestor har han også været med til at drive finansmediet Euroinvestor frem, er foredragsholder, forfatter og investor.

Derudover har han skrevet tre bøger, 'Iværksætter til jeg dør', 'E-pusher' og 'Fra led til leder', og lægger jævnligt råd og iværksætteri op på sin YouTube-kanal.

Derfor har Avisen Danmark samlet tre gode råd til dig, der gerne vil starte en ny virksomhed med hjælp fra den danske iværksætter Martin Buch Thorborg.

Oversat: Hvis ordene smager dansk, selvom de står på engelsk, tysk eller fransk, er det noget, der er værd at trække ned fra boghylden. Uanset hvor i verden bogormen befinder sig. Dansk skønlitteratur er i høj kurs for tiden.

I de seneste år har det amerikanske bogmarked for eksempel interesseret sig ekstraordinært meget for Tove Ditlevsens skildringer af livet i Danmark for flere årtier siden, men også forfatteren Dorthe Nors er nok mere kendt i USA’s velassorterede boghandlere, end hun er i danske.

Tine Høeg og Stine Pilgaard er ligeledes på vej ud i verden i romanform. Det skyldes blandt andet de litterære rystelser, det skabte, da Olga Ravn (og oversætter Martin Aitken) blev nomineret til én af verdens allermest prestigefyldte litteraturpriser, The International Booker Prize, i 2021 for romanen ”De ansatte”. I år er Jonas Eika blevet det samme for ”Efter Solen”, som er oversat af Sherilyn Nicolette Hellberg.
- Der er et helt særligt fokus på dansk litteratur fra udlandet i øjeblikket, siger professor i dansk litteratur ved Institut for Kulturstudier på Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, og fortæller, at det bestemt ikke er et lykketræf, for indsatsen for at få dansk litteratur ud i verden går langt tilbage.

- Allerede i 1990 oprettede vi Dansk Litteraturinformationscenter, hvor fokus blev lagt på gode oversættelser og på, at dansk litteratur skulle ud på alverdens bogmesser. Det har været helt afgørende for den position, danske forfattere indtager internationalt i dag, siger hun og peger på, at afsmitningen fra andre kultursucceser også har været vigtig.

- Den succes ”nordic noir”-begrebet oplevede med tv-serien ”Forbrydelsen” i begyndelsen af 2010’erne, dannede nogle gode netværk. Succesen fra dengang har skabt ringe i vandet. De historier, vores skønlitterære forfattere fortæller, vækker på en måde genklang på flere fronter. Og vi har rigtig mange fremragende oversættere, hvis arbejde værdsættes rundt om i verden.

Her i begyndelsen af 2020’erne oplever vi en generation af danske forfattere, der er mikset helt særligt sammen. Historiernes blik vender både ind- og udad.

- Danmark er en slags udkant i den store verden, og flere af vores forfatteres fortællinger foregår steder, der er meget lokale. Helle Helle og Stine Pilgaard fortæller ret præcist fra udkanten på hver sin måde, mens Olga Ravn med ”De ansatte” og Jonas Eika med ”Efter solen” har vendt sig meget tydeligt ud mod verden med fremtidsfortællinger, der ikke helt er til at tidsbestemme. Fælles for dem alle er, at det menneskelige, der ligger i den danske litteratur, er meget stærkt og interessevækkende.

Danske forfattere skriver både lokalt og kosmopolitisk, og især de yngre forfattere er forankret i Danmark, men har også et stort udsyn, fordi de har rejst meget, siger professor Anne-Marie Mai, som mener, at dette fascinerer de udenlandske læsere, men samtidig skaber en vis genkendelighed:

- Der er et verdensengagement, uanset hvor historierne foregår. ”Efter solen” er et vredt udsyn over verden, men generelt skriver vores forfattere sig ind i verden ved også at være ret lokale. Dorthe Nors’ fortællinger skaber for eksempel et bemærkelsesværdigt indblik i en for amerikanere, franskmænd, tyskere eller japanere fremmed kultur, som de alligevel kan genkende sig selv i.

Samme fornemmelse har man på det London-baserede forlag Lolli Editions, der oversætter værker fra blandt andet dansk, svensk, spansk, finsk og tysk. Forlæggeren bag er Denise Rose Hansen, der har boet i London i mange år, har en baggrund inden for engelsk litteratur og for nylig har afsluttet sin ph.d. på University College London.

Ved siden af Lolli oversætter hun fra engelsk til dansk, og anskuer sit arbejde som en slags kanal mellem de to lande, mellem de to sprog.

- Vores redaktionelle vision er at udgive innovativ, radikal og vedkommende skønlitteratur til den engelsksprogede læser. Bøger, som vi mener, den bredere verden har brug for at læse, og som formår at være nyskabende, kulturelt relevante og tankevækkende. De bøger, vi udgiver fra Danmark, understøtter alle den vision, siger hun.

Det er ikke så få danske romaner, Lolli Editions vejer og finder værdige til at være nyskabende og relevante for et internationalt publikum.

Både Tine Høeg, Ursula Scavenius, Amalie Smith, Harald Voetmann, Johanne Bille og naturligvis Jonas Eika og Olga Ravn er sluppet igennem det litterære nåleøje.

- For nogle år siden forbandt den internationale forlagsindustri nok mest dansk litteratur med krimier. Jeg håber ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at de bøger, vi udgiver, viser et andet og mere kunstnerisk billede af den danske litteratur. Indtil sidste år var der kun én dansk bog, som var blevet anerkendt af den Internationale Bookerpris i hele prisens historie. Dorthe Nors’ ”Spejl, skulder, blink”. Nu er det sket to år i streg, siger forlægger Denise Rose Hansen og betoner, at det skyldes, at der i den smallere danske skønlitteratur er blevet vakt noget globalt til live:

- Når vi taler om litteraturens egenskaber, er det klart, at en roman skal have noget universelt at byde på. Noget, der kan virke vedkommende for læsere uden for Danmarks grænser. Som den engelske forfatter Zadie Smith har sagt om Jonas Eikas ”Efter solen”, er Eika én af de få forfattere, der formår at skrive på en måde, som reflekterer hvordan det føles at leve i vores senkapitalistiske tid og med den ulighed, og alle de absurde sociale og økonomiske strukturer, den indebærer. Med andre ord er det litteratur, der vil ud i verden.
Det kommer litteraturen imidlertid kun, hvis den oversættes musikalsk. Også her er vi godt stillet efter årtiers indsats. Flere af vores oversættere til større sprogområder forstår slet og ret at spille på den sproglige violin.

- Oversættere er kunstnere. Det er utroligt vigtigt, at et værk matches med en oversætter, som har den helt rigtige sensibilitet til netop det værk. Heldigvis er der mange ekstremt dygtige oversættere, som arbejder fra dansk i dag, siger Denise Rose Hansen.

Det kan altså betale sig at tænke langsigtet, men også at have udseendet for øje. Naturligvis handler litteratur først og fremmest om sprog og indhold, men nu også om indpakning. Når du kan købe mere end 10.000 forskellige romaner i Strand Book Store i New York eller Waterstones i London, er det afgørende, at bøgerne skiller sig ud på hylderne. Derfor skal de danske romaner også have en god gang global-lak.

- I samarbejde med de grafiske designere, Lolli arbejder med, behandler vi bøgerne som kunstværker. Det, tror jeg, er nemt at få øje på i et overvejende kommercielt landskab. Jeg håber og tror, at vi spiller en afgørende rolle i forhold til, at dansk litteratur i stigende grad anses som kvalitetslitteratur på den internationale litteraturscene, siger forlægger Denise Rose Hansen.

Set fra professor Anne-Marie Mais læsehjørne er der ingen tvivl om, at dette fokus på alt fra fortællinger til præsentation vil sikre, at den danske litteratursucces ikke blot er et lille skvulp i det store romanhav.

- Jeg vil nok nærmere mene, at det er her en bølge, som har været længe undervejs, og som det lader til, at vi kan ride videre på. Det er jo ikke nyt, at vi har fokuseret på at få den danske litteratur ud i verden. Det nye er den genklang, dansk litteratur vækker. De større sprogområder er blevet smallere interesseret, kan man sige. Englændere, amerikanere, franskmænd og tyskere tør satse lidt mere, når de skal vælge deres næste store læseoplevelse, så hvis vi oversætter til et verdenssprog, bliver vi også læst, siger Mai og pointerer, at det danske potentiale slet ikke er forløst til fulde endnu:

- En forfatter, der kunne være på vej ud i en større verden, er Rakel Haslund-Gjerrild, som har sit helt eget tonefald og engagement i natur og kunst, og i øjeblikket vokser den internationale interesse også for Helle Helle. Hun fortæller noget almenmenneskeligt på en sprogligt eksperimenterende og alligevel genkendelig måde. Egentlig er det lidt utroligt, at Helle Helle endnu ikke er en af vores fremmeste litterære eksportvarer.