Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sofie Carsten Nielsen og De Radikale vil med en ny 2030-plan for dansk økonomi have styr på fremtidens velfærd. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Radikale presser Mette F. med ny 2030-plan: -Situationen er mere alvorlig, end mange indser

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi kan ikke vente længere med de store beslutninger, hvis det danske velfærdssamfund skal køre på skinner i fremtiden. Det er budskabet bag en ny 2030-plan for dansk økonomi, som De Radikale og partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, fremlægger i dagens Berlingske.

- Udfordringerne tårner sig op for dansk økonomi, og situationen er mere alvorlig, end mange indser. Vi risikerer, at vores velfærdssamfund ikke hænger sammen i længden, at virksomhederne mister perspektivet i at investere i Danmark, og at folk mister tilliden til, at der er mennesker til at tage sig af dem, når de bliver gamle og syge, siger Sofie Carsten Nielsen til avisen.

Ifølge partilederen er målet med den storstilede plan at lægge pres på regeringen og statsminister Mette Frederiksen for en langt mere ambitiøs reformpolitik. Men ambitionerne handler også om at få lederne af de store partier i blå blok - Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) - til at genoverveje muligheden for en bred regering over midten af dansk politik.

- Vi kan godt køre på frihjul lidt endnu – men så bliver det bare endnu hårdere, når vi rammer skrænten. De ansvarlige partier skylder svar på, hvad de vil gøre – og det her er vores bud, siger hun.

De Radikales plan har til formål at øge mængden af arbejdskraft med knap 23.000 personer. Derudover vil partiet skabe et større økonomisk råderum til fremtidens udfordringer. Pengene skal bruges på alt fra at sænke skatten til øgede investeringer i klima, forskning, sundhed og undervisning.

Et helt centralt middel i planen til at sikre økonomien er at afskaffe efterlønnen. Hvis et farvel til efterlønnen sker gradvist frem mod 2030, kan det ifølge partiet alene øge arbejdsudbuddet med 18.000 personer, skriver Berlingske.

Når det kommer til at sænke skatten, vil De Radikale have skattelettelser i både top og bund for samlet fem milliarder kroner. I 2030-planen mener partiet, at pengene kan fordeles ligeligt på lettelser i det såkaldte jobfradrag og beskæftigelsesfradrag samt en højere topskattegrænse.

Minkavlere inviteres til møde om fremtiden

Landets minkavlere var blevet lovet et svar før sommeren på, hvad der skal ske, når det midlertidige forbud mod minkhold udløber ved årets udgang. Det var oprindeligt meldingen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) i maj. I stedet inviteres branchen i dag, onsdag, til et møde om en model for smitteforebyggende tiltag, som avlerne skal indføre, hvis erhvervet skal genstartes. Det skriver Ritzau.

- Fødevareministeriet har inviteret minkbranchen til et møde i morgen, hvor modellen præsenteres, og hvor det skal drøftes, hvordan det kan sikres, at retningslinjerne efterfølges af de minkavlere, som i givet fald ønsker at starte op igen, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau tirsdag.

Det er under al kritik, at branchen stadig venter på svar, efter det midlertidige forbud mod minkhold blev indført under coronaepidemien. Det mener Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere.

- Det er allerede stort set for sent. Så det er virkeligt dårligt arbejde, det regeringen laver. Det besværliggør voldsomt opstarten for dem, der vil i gang, ved at gøre det for sent, siger han og peger på, at der skal indkøbes avlsdyr fra udlandet i god tid inden avlssæsonen i november.

Både SF og Enhedslisten har længe ønsket, at minkavl forbydes af hensyn til dyrevelfærd. Og til Ritzau siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, at han har meget svært ved at forstå, at Rasmus Prehn har indkaldt minkavlerne til et møde uden at orientere ordførerne og sikre sig opbakning fra Folketinget først.

15 minkavlere har meldt ud, at de gerne vil genstarte minkproduktion ved at søge om dvalekompensation. Det svarer til omkring én procent af minkavlerne før november 2020.

USA siger ja til Sverige og Finland

Vi slutter dagens nyheder i USA, hvor præsident Joe Biden har underskrevet et dokument om amerikansk støtte til, at Sverige og Finland bliver medlemmer af Nato. Det skriver Ritzau.

Biden kalder de to nordiske lande for "stærke, pålidelige og yderst kompetente nye allierede", og præsidenten mener, at deres tilslutning er et vendepunkt for alliancen og for hele verdens sikkerhed. Det var ifølge det svenske nyhedsbureau TT blandt andet meldingen, da han satte sin underskrift.

Tidligere på måneden stemte Senatet i Washington D.C. med stemmerne 95-1 for, at Sverige og Finland bliver Nato-medlemmer. Efter Bidens underskrift er USA nummer 23 ud af 30 Nato-medlemslande, som har godkendt Sveriges og Finlands ansøgning om optagelse.

Alle 30 medlemslande skal sige ja til, at nye lande kommer med i alliancen. Det er kun Tyrkiet, som har stillet sig på bagbenene og fremført krav om, at de to lande stopper deres støtte til visse kurdiske grupper, der af Tyrkiet betragtes som terrorister.

De to nordiske landes interesse for Nato-medlemskab er blevet aktuelt, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Pia Kjærsgaard: Jeg vil ikke slås med Inger Støjberg. Det vil jeg ikke. Overhovedet ikke. Slet ikke. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Pia K: Danmark havde set anderledes ud uden DF - det vil jeg i hvert fald altid kunne tænke på

Dansk Folkeparti bruger de første tre dage af denne uge på at holde det mindste sommergruppemøde i partiets valgte historie. Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist mødte Pia Kjærsgaard ved sommergruppemødets start. Her er tre hovedpointer fra interviewet:

1. Pia Kjærsgaard ser sig selv som den ægte vare, der aldrig har og aldrig kommer til at undertrykke sine egne synspunkter - i modsætning til Inger Støjberg og Pernille Vermund, der tidligere har været med i henholdsvis Venstre og Konservative.

2. Pia Kjærsgaard vil lovgive mod positiv særbehandling af muslimer - hvordan det konkret skal gøres, "må vi finde ud af".

3. Pia Kjærsgaard erkender, at det kan være, at DF synger på sidste vers.

Pia Kjærsgaard er nu den eneste i Dansk Folkeparti, der har været hele vejen. Hun er nu udlændingeordfører og bange for, at DF's konkurrenter vil falde til patten, hvis hendes gamle parti møder muren ved næste valg. Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist har interviewet Pia Kjærsgaard, lige før hun gik ind til det sommergruppemøde i DF, der kan blive både hendes og partiets sidste.

Dansk Folkepartis sommergruppemøde er ved at gå i gang i lokalet lige inden ved siden af. Folketingsmedlemmer og partiansatte defilerer forbi på gangen. Der er seks folketingsmedlemmer tilbage og lidt flere ansatte. Siden DF blev valgt første gang i 1998 har et sommergruppemøde aldrig været så tyndt besat. Normen har været i overkanten af 20 valgte. Forrige valgperiode stak ud - her var det 37.

Pia Kjærsgaard er den eneste i DF, der altid har været blandt de valgte. Det er mindre end et år siden, hun ofte blev kaldt partiejer. Nu bliver hun kaldt partistifter, tidligere formand, udlændingeordfører.


Det er knap nok DF's største problem, at det er blevet så lille. De fleste i partiet - inklusiv Pia Kjærsgaard selv - ser den lyse side af det. Nu kan de faktisk møde op på et hotel i udkanten af Roskilde en sommerdag i 2022, uden temperaturen dumper ned omkring frysepunktet, når de kigger på hinanden.

Til gengæld er de seks folketingsmedlemmer til sommergruppemøde i Roskilde under belejring:

Inger Støjberg har ikke bare snuppet deres gruppeformand, hun har også stjålet deres magi, omdøbt den Danmarksdemokraterne og vendt den mod dem.

Danskerne har i en nylig måling sendt DF's mærkesag og eksistensberettigelse, udlændingepolitikken, ned på en femteplads efter sundhed, klima, økonomi og psykiatri.

DF's blå kolleger er fulgt efter. LA taler om et behov for en mentalitetsændring i udlændingepolitikken. Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne efterlyser noget fundamentalt anderledes i udlændingepolitikken end det, DF står for. Store dele af Venstre siger noget lignende, men helst uden for citat. Det er DF's nye formand Morten Messerschmidt selvfølgelig slet med på, men han er trods alt der, hvor han mener, at det er nu er debatten om woke og identitetspolitik, der har den energi, udlændingedebatten havde.

På de værste dage giver meningsmålingerne DF mindre end en tiendedel af deres bedste valgresultat. Under spærregrænsen.

Dette kan være Dansk Folkepartis sidste sommergruppemøde.


Men det skal være løgn. Udlændingepolitikken skal op igen. Så DF kan komme op igen.

Det er Pia Kjærsgaards budskab i lokalet på hotellet i Roskilde, mens hun har en frokostanretning med svinekæbe, fiskefilet og Faxe Kondi foran sig. Og en masse udråbstegn i sig.

- Det er farligt og forkert! Vi må ikke slappe af! Tværtimod skal vi skramme skruen. Jeg oplever store problemer, når jeg går rundt i de store byer. Der er steder, jeg ikke kan komme. Det er jo helt på månen. Jeg ved ikke, hvad andre politikere tænker på, om de er verdensfjerne eller hvad?

Kan grunden til, at der i hvert fald lige nu ikke er det samme sprængstof i udlændingepolitikken, være, at DF gennem 25 år faktisk har flyttet en væsentlig del af Folketinget?

- Ja. Det er kun godt, men der skal være et parti som Dansk Folkeparti. De andre partier falder til patten. Det er allerede begyndt nu med den strømning, vi ser i blå blok, hvor de siger, kan det ikke være lige meget, og kan vi ikke bare være rummelige og fleksible?

Hvorfor skulle det være vigtig, at det parti er DF og ikke Danmarksdemokraterne eller Nye Borgerlige f.eks.?

- Inger Støjberg har jo stemt imod mange af vores forslag, hun har været integrationsminister og argumenteret for retsforbeholdet i EU - det var så, fordi hun var medlem af Venstre, og hold nu op! Jeg har aldrig givet køb på mig selv. Jeg er overbevist om, at de vil slappe gevaldigt meget af uden os. Det er fint, de har politikken, jo flere, jo bedre, og vi skal samarbejde, men vi er langt fra enige om alt. Heller ikke i udlændingepolitikken. Pernille Vermund kan jeg sagtens samarbejde med i udlændingepolitikken, de har til gengæld en enormt liberalistisk politik.

Hvis vi havde fået Inger Støjberg overbevist, havde der nok været ro i DF i dag. Det tror jeg faktisk

Pia Kjærsgaard (DF)

Men Inger Støjberg vil du ikke kunne samarbejde med?

- Sagtens! Nu er hun jo fri, som hun siger. Så må vi se, om hun vil, men jeg tror ikke, hun kan. Det bliver en prøve. Jeg tror ikke et øjeblik på det. Hun er venstrekvinde helt ind til benet. Det er også derfor, de snakker om at blive i EU og sænke topskatten.

Hvorfor ville I egentlig have hende som formand i DF, hvis hun er venstrekvinde ind til benet?

- Det gjorde Kristian Thulesen Dahl meget ud af. Hvis hun var kommet, tror jeg også, vi havde fundet ud af det.

Er vi enige om, at det ikke kun var Thulesen Dahl - du ville også have hende som formand?

- Ja, ja, min vurdering i dag er bare, at hun ikke kunne se sig selv i det. Så må man så starte sin egen butik og pøj-pøj med det, det har jeg ikke ondt af overhovedet, altså det har jeg virkelig ikke.

Men da du appellerede til hende om at blive formand i DF, vidste du jo godt, hvem og hvad hun var?

- Ja.

Var det en fejl?

- Ja, det var det. Der blev gjort for meget ud af det. Det kan jeg se i dag. Men hvis vi havde fået Inger Støjberg overbevist, havde der nok været ro i DF i dag. Det tror jeg faktisk.

Hvordan, tænker du?

- Sindene havde lagt sig, og man havde ligesom accepteret det. Men det er historie, jeg helst ikke vil for meget ind i, for jeg vil ikke slås med Inger Støjberg. Det vil jeg ikke. Overhovedet ikke. Slet ikke.

Det kommer du til.

- Ja, men ikke på det personlige plan. Jeg har været sød ved hende. Jeg har hjulpet hende rigtigt meget. Men selvfølgelig kommer jeg til det. Hun kommer jo nok ind, men hvad hun vil, er jo lidt usikkert endnu. Det er fint det med provinsen. Jeg tror bare ikke, vi skal dele Danmark så hårdt op. Danmark er et lille land, vi kan sagtens være her alle sammen. Jeg kender ikke de københavnske saloner, jeg ved ikke rigtigt, hvad det er. Jeg kommer altid til at tænke på Wivex fra gamle dage (restaurant, der lå ved Tivoli i København og lukkede i 1964, red.), hvor man sad med kniv og gaffel, og så spillede der et lille orkester i baggrunden. Sådan lidt d'Angleterre-agtigt, måske en anelse mindre fornemt.

- Der er skurvogne i København, skal jeg hilse at sige, og de der skurvognsarbejdere, kender ikke de københavnske saloner. Dem taler jeg tit med.

Men Støjbergs provinsretorik er vel ret meget, som DF's - i hvert fald under Kristian Thulesen Dahl?

- Ja, meget. Jeg bliver ked af det, hvis det skal handle om fortiden, men jeg var da ikke enig i det hele. Det hele blev Radio 24syv, omfartsvej ved Mariager og sådan noget. Men jeg sad jo som folketingsformand og blandede mig ikke rigtigt i det. Jeg er imod den opdeling af Danmark. Vi er jo ikke USA, vel? Vi er et lille land, vi bør kunne nå hinanden.


Fortiden. Den tidligere partiejer og den yngre efterfølger, der stiftede partiet sammen på ruinerne af Fremskridtspartiet og forvandlede en skattepolitisk oprørsbevægelse til et indflydelsessøgende parti, der nu brugte udlændingepolitikken til at blive en stemme for dem, der ikke følte sig hørt blandt eliten og på Christiansborg. Længe før Donald Trump gjorde sig til en stemme for de samme i USA - uden at hverken Pia Kjærsgaard eller Kristian Thulesen Dahl skal sammenlignes med Trump.

Det blev umuligt for de to partistiftere at være i lokale sammen, i parti sammen. I mellemtiden havde Pernille Vermund og Nye Borgerlige skåret lunser ud af Thulesen Dahl og Kjærsgaards fælles projekt. Og lige nu er det Inger Støjberg, der er blevet stemmen for de utilfredse.

Kan du genkende dig selv i Inger Støjberg?

- Nej, det kan jeg altså ikke. Slet ikke. Overhovedet. Det kan jeg ikke.

Hendes fortælling er, at hun har rystet sig fri af sit parti - som du rystede dig fri af dit oprindelige parti - hvor hun måtte lægge bånd på sig selv og sine holdninger.

Pia Kjærsgaard - det er ikke så længe side, man kaldte hende partiejer. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

- Hun har været integrationsminister, beskæftigelsesminister, næstformand, så jeg ved ikke hvor meget, hun er blevet holdt nede, vel? Hold nu op! Adel forpligter. Hvis du har gyldne stjerner, må du også leve efter dem. Det er da også derfor, jeg aldrig har været medlem af andet end Fremskridtspartiet og DF. Jeg kunne da have meldt mig ind i S, K eller V og fået en anden karriere, end jeg har haft. Den har nu været flot nok, altså man kan jo ikke nå højere, men det lå jo ikke lige for, vel? (Pia Kjærsgaard sigter til sine fire år som formand for Folketinget, red.) Det har jeg bare aldrig ønsket, fordi jeg virkelig brænder for det, jeg står for. Jeg brænder for udlændingepolitikken, som jeg synes er evigt afgørende for Danmarks fremtid. Det siger jeg som politiker, som mor, som bedstemor, som kvinde, som hustru, som en del af Danmark: Jeg er virkelig skræmt af, hvad fremtiden bringer, det er jeg. Det er ikke bare sådan en politikerfloskel.

Er det, du brænder for, vigtigere end partiet DF?

- Det ER partiet!

Nogle vil mene, at det, du brænder for, lige nu bliver repræsenteret af nogle andre?

- Det er fuldstændig op til danskerne, hvem de synes, står for det rigtige. Jeg har må bare sige, at jeg har aldrig undertrykt mine synspunkter. Jeg har jo ikke været konservativ. Jeg har ikke været venstrekvinde. Men jeg vil helst fortsætte med være gode venner med Vermund og Støjberg.

I skal i valgkamp mod hinanden lige om lidt.

- Det bliver en politisk kamp, det kan jeg godt love dig. Helt sikkert.

Men isoleret set i forhold til, hvad du brænder for - er det ikke godt nok, hvis den sag har fundet sig til rette et andet sted?

- Det forsøger man at give udtryk for, men det synes jeg bare ikke, den har. Man må ligesom tage det samlede billede. Intet parti er bare udlændingepolitik. Hvor er vi så i velfærdspolitikken? Identitetspolitikken? Gymnasiefordelingen? Alle de ting, der er oppe i tiden lige nu. Det jo spændende at høre fra Inger Støjberg. Hold nu op! Alle de opstillingsberettigede partier. Det bliver et hundeslagsmål.

Det er fint det med provinsen. Jeg tror bare ikke, vi skal dele Danmark så hårdt op. Danmark er et lille land, vi kan sagtens være her alle sammen

Pia Kjærsgaard (DF)


Pia Kjærsgaard har to stykker papir liggende foran sig - ved siden en lille glasskål med svinekæbe, sovs og kartofler. De to stykke papir er noget, der ligner et politisk udspil. Hun sidder og læser i det - det blevet færdig i sidste øjeblik inden sommergruppemødet. Avisen Danmark har ikke set det inden interviewet.

Det var egentlig her, interviewet begyndte. Ved de to stykker papir. Ikke med al den snak om Støjberg, som Pia Kjærsgaard egentlig helst vil lade Pernille Vermund om at slås med.

- Udlændingepolitikken er mit hjertebarn. Det har det været fra dag et. Der er så mange ting, der er afhængige af udlændingepolitikken. Hvis vi skal have mere velfærd betyder det altså, at vi skal have færre udlændinge. Det koster kassen at have udlændinge i Danmark, der ikke vil tilpasse sig.

- De evigt positive særkrav, de stiller. At vi skal opleve, at svømmehaller bliver delte mellem piger og drenge. At vi skal opleve, at elever bliver væk fra undervisningen, fordi de skal på ferie i lang tid. At vi skal opleve, at der er koranskoler i Danmark. Der er stormoskeer med minareter, udendørs bønnemøder. Handelskvarterer, der mere og mere ligner Mellemøsten. Altså vi går rundt - nogle mennesker, JEG gør det IKKE! - og handler i bazarer i Danmark. Altså, nu stopper det simpelthen! Jeg er fed up af alle de her ting.

- Der er to ord, man skal passe på med i dansk politik: Mistillid og ultimative krav. Derfor kan man godt stille krav, og det bliver helt klart nogle af de krav, vi vil stille til en borgerlig regering: At der skal være stop for positiv særbehandling af muslimer i Danmark. Hvad de gør i deres private hjem, må de fuldstændig selv om, men vi skal ikke på arbejdspladser, i skoler, i institutioner påtvinges positive særkrav. Niks! Er du med?

Jeg er i hvert fald i tvivl om, hvor meget det har med lovgivning at gøre?

- Det skal være lovgivning! Det er det, jeg vil.

Men den positive særbehandling, du taler om, stammer oftest fra, at der er en lokal ledelse i en svømmehal f.eks., der gerne vil tilbyde kønsopdelt svømning.

- Ja, eller i kommunerne. Hvor alle stemmer for - undtagen DF. Venstre og Socialdemokratiet stemmer for sådan noget. Jeg oplevede det i den folketingssamling, hvor jeg var formand, som jeg havde som et fantastisk hverv - jeg var superglad for de fire år - men ind i mellem sad jeg jo i formandsstolen og måtte bide tænderne sammen, når vores folketingsmedlemmer stillede spørgsmål til integrationsministeren, der jo var Inger Støjberg, hvor jeg hele tiden hørte hendes indledning med, at de skal tage Danmark til sig, og du kender hele proceduren, men så ender hun med at sige, at det sørger de jo for ude i kommunerne. Nej, det gør de ikke! Der bliver de nødt til at have nogle flere love fra Folketinget, som den borgerlige regering skal stemme for.

Så dit budskab er: Mindre selvstyre i kommunerne - der skal lovgives mod, at de gør noget, du vil kalde positiv særbehandling af muslimer?

- Ja! Vi har f.eks. stillet forslag om forbud mod tørklæder i offentlige institutioner, og det vil vi gøre mange gange igen. Man må se, hvem folk er, man må vide, om kultur og religion er undtaget for de ting, og det er de ikke, så længe folk render rundt med tørklæder. Vi kan ikke lovgive mod det på gaden, selv om jeg gerne så det, men det kan vi ikke.

Hvordan kan man lovgive mod kønsopdelt svømning f.eks.?

- At man ikke skal kønsopdele i svømmehaller. Vi vil lave det til lovforslag, og vi vil se, hvor partierne står.

Jeg er ikke sikker på, det gør mig klogere på, hvordan det skal foregå. Hvad nu hvis en svømmehal f.eks. gerne vil lave en kvindeaften ...

- Sådan noget feel good wellness?

F.eks.?

- Det er jo noget helt andet, som ikke kan sammenlignes.

Jeg vil bare gerne vide, hvordan du vil lovgive på en måde, så du rammer det ene, men ikke det andet?

- Det er, fordi det drejer sig om kultur og religion. Helt klart. Altså fædrene må jo ikke engang gå ind, der hvor deres piger svømmer, eller fædre må måske godt, men mænd må i hvert fald ikke.

Kan man lave sådan en lovgivning?

- Ja, det mener jeg afgjort godt, man kan.

Hvordan?

- Jamen, der er stor forskel på at have nogle danske kvinder, der sidder splitter bare i en eller anden sauna. Det gør de jo ikke engang - de er fuldstændigt tildækkede altid, også når de svømmer. Det er jo helt absurd. Det mener jeg ikke skal tillades. Så snart der kommer kultur og religion ind i det, må man sige, at det går simpelthen ikke.

Det er let for dig at sige, at der er forskel, men jeg synes altså stadig ikke, det står helt klart, hvordan lovgivningen skal laves?

- Det må man på en eller anden måde komme uden om. Og så alt det vi har været igennem med halalslagtet kød i institutioner.

Ok, så tager vi den. Skal halalslagtet kød i offentlige institutioner forbydes?

- Nej, der skal være frit valg. Jeg tror ikke, vi undgår halalslagtet kød, men danske børn skal ikke påtvinges at spise det.

Så der skal være en lov om, at forældre skal kunne sige i institutionen, at deres barn ikke må få halalkød?

- Præcis. Eller ... skal man vælge til eller fra? Det er jo spørgsmålet. Skal det ikke bare være normen, at man spiser almindelig gris, og hvad man ellers spiser i en daginstitution?

Er det ikke normen?

- Det er det jo ikke. Der er hospitaler, daginstitutioner, hvor man ikke spiser gris! Det er da fuldstændig et skråplan at komme ud på. Altså fuldstændig da!

Pia Kjærsgaard var formand for Folketinget, mens Lars Løkke Rasmussen var formand for Venstre og statsminister: - Jeg kunne da have meldt mig ind i S, K eller V og fået en anden karriere, end jeg har haft. Den har nu været flot nok, altså man kan jo ikke nå højere, men det lå jo ikke lige for, vel? Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Men hvordan bliver det så til lov - skal der være et krav om, at man skal servere f.eks. gris?

- Der skal være lovkrav om, at danske institutioner serverer almindelig dansk mad, og at hvis man vil fravælge halalkød, så gør man det. Hvordan har det været før i tiden? Det er jo noget, vi er blevet indoktrineret, at nu skal alt være anderledes.

Skal man så have mulighed for at vælge svinekød og ikke-halalkød fra?

- Hvis der er muslimer, ville det være bedst, at de havde madpakke med hjemmefra, men jeg har sådan set ikke noget mod, at valget findes. Jeg vil bare gerne råbe op og gøre opmærksom på, at det er en skrue uden ende, og det er en pølse, vi hele tiden skærer en skive af, og til sidst har vi alle sammen underordnet os en minoritets positive særkrav. Det vil jeg bare ikke være med til! Bederum på arbejdspladsen - hvorfor skal man have fri til at bede frem gange om dagen? Altså, det går bare ikke.

Skal det ikke være op til den enkelte arbejdsplads?

- Det ved jeg nu ikke. På en privat arbejdsplads måske, men da ikke en offentlig arbejdsplads, hvor der er brug for masser af hænder. Hvorfor skal en ældre mand eller dame acceptere, at der kommer en sosu-assistent ind ad døren tørklædeklædt? Altså, vi er kommet alt, alt for langt ud. Jeg hører det mange steder. Så bliver vi nødt til at tage nogle skrappere metoder i brug.

Har vi ikke brug for al den arbejdskraft, vi kan få - tørklædeklædt eller ej?

- Jo, der er virkelig brug for arbejdskraft, men der skal også være nogle regler, så de ældre føler sig trygge. Ellers kan arbejdskraft være lige meget. Så har vi ikke brug for den. Der er kun en kultur i Danmark - én kultur!


Der var der, interviewet med Pia Kjærsgaard begyndte. Det sluttede sådan her:

Nu skal du ind og deltage i det mindste sommergruppemøde i DF's historie - måske det sidste. Er der noget sørgmodigt over det?

- Det er bare, som det er. Vi må se at komme videre.

Ser du en risiko for, at det er dit livsværk, der er ved at nå sin ende?

- Det er derfor, jeg tager kampen. De andre, der er gået fra partiet, siger: Nu har jeg været med i tyve år. Ja! Da det gik godt, og der var fest! Nu hvor det er svært, smutter du. Er det en måde at opføre sig på? Det kunne jeg ikke drømme om, for jeg ved i al beskedenhed, at jeg er en faktor.

Hvis I ikke kommer ind næste gang, var det så det for Dansk Folkeparti?

- Det arbejder jeg slet ikke med. Det gør jeg ikke. Det gør jeg altså ikke. Men jeg ved under alle omstændigheder, at jeg har taget kampen, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Danmark havde set anderledes ud, hvis vi ikke havde stiftet Dansk Folkeparti i 1995, og det vil jeg i hvert fald altid kunne tænke på. Altid.


Pia Kjærsgaard rejser sig og går mod lokalet ved siden af, hvor resten af partiet er i gang med sommergruppemøde for åben dør. I samme øjeblik sætter de i sang:

"Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig."

Jeg har må bare sige, at jeg har aldrig undertrykt mine synspunkter. Jeg har jo ikke været konservativ. Jeg har ikke været venstrekvinde. Men jeg vil helst være gode venner med Vermund og Støjberg

Pia Kjærsgaard (DF)
Tirsdag udkom den længe ventede landsdækkende undersøgelse af amputationsområdet. Og den afslørede, at en enkelt region klarer sig dårligere end Region Midtjylland, der har været omdrejningspunkt for amputationsskandalen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Region Midtjylland er kun toppen af isbjerget i skandalesag - i én region står det værre til

Amputationsskandalen tog tirsdag en ny drejning, da det viser sig, at Region Sjælland foretager endnu flere amputationer end i Region Midtjylland. Region Sjælland vil nu finde frem til fejlbehandlede patienter, mens regionsrådsformand I Region Midtjylland mener, at resultaterne giver tiltrængte nuancer til skandalesagen. Danske Patienter kalder nye oplysninger for "intet mindre end et kæmpe problem"

Amputationsskandalen tog tirsdag en ny drejning, da det viser sig, at Region Sjælland foretager endnu flere amputationer end i Region Midtjylland. Region Sjælland vil nu finde frem til fejlbehandlede patienter, mens regionsrådsformand I Region Midtjylland mener, at resultaterne giver tiltrængte nuancer til skandalesagen.

Skandalesag: Det er Region Midtjylland, som indtil nu har stået i skudlinjen i amputationsskandalen, der handler om hundredvis af patienter, der unødigt kan have mistet benene. Men nu ser problemerne ud til at være endnu værre i andre dele af landet, og endnu en region skal nu i gang med at gennemgå journaler for at finde ud af, om patienter har ret til erstatning, fordi de har fået foretaget en unødvendig amputation.

Tirsdag viste en længe ventet landsdækkende undersøgelse fra Danske Regioner, at der i Region Sjælland udføres langt flere amputationer og færre amputationsforebyggende behandlinger end i Midtjylland og i resten af landet. Og i både Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland burde man kunne mindske antallet af amputationer, konkluderer den nye undersøgelse fra regionernes interesseorganisation.

Hos Danske Patienter kalder direktør Morten Freil de nye resultater for "intet mindre end et kæmpe problem", og også hos Amputationsforeningen vækker tallene bekymring hos formand Marianne Palm.

- Det er slet ikke godt nok, men jeg er desværre ikke overrasket. Det er dog yderst bekymrende, at tallene på Region Sjælland værre end Region Midtjylland, som i sig selv var slemme nok, siger hun.

Store forskelle

Rapporten kommer i kølvandet på amputationsskandalen i Region Midtjylland. Her viste en opsigtsvækkende analyse i slutningen af april, at 47 amputationer årligt gennem flere år kunne være undgået med den rette forebyggende behandling. Regionerne besluttede som reaktion på sagen at lave en stor landsdækkende undersøgelse af området, der nu har kortlagt store forskelle regionerne imellem:

I Region Hovedstaden og Region Nordjylland udfører man markant færre amputationer end i resten af landet, og antallet er oven i købet faldende. I Nordjylland udførte man således 35 amputationer per 100.000 indbyggere i 2019-2021. I Hovedstaden lyder det tilsvarende tal 44.

Det er slet ikke godt nok, men jeg er desværre ikke overrasket. Det er dog yderst bekymrende, at tallene på Region Sjælland værre end Region Midtjylland, som i sig selv var slemme nok.

Marianne Palm, formand for Amputationsforeningen

I Region Syddanmark og Region Midtjylland har tallet de senere år været stabilt på omkring 60-65 amputationer per 100.000 indbyggere.

Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor der blev udført 79 amputationer pr. 100.000 indbyggere i samme periode. I 2021 udførte man her dobbelt så ofte amputationer i forhold til Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

Region Sjællands formand, Heino Knudsen (S), fortæller, at man tager de nye resultater meget alvorligt, og at man derfor nu i lighed med Region Midtjylland vil gennemgå en lang række patientjournaler for at finde ud af, hvilke patienter der eventuelt kan have ret til erstatning som følge af en unødig amputation. Han afviser, at regionen tidligere har fået advarsler om, at der blev foretaget for mange amputationer i regionen.

- Der har ikke været en viden, som vi kunne have handlet på før denne rapport. Vil vi hellere kigge fremad, og lave en handleplan, der gør, at vi kan nedbringe amputationer i regionen, siger han.

Sådan reagerer Region Sjælland

1: Faglig udvikling

Region Sjælland vil sikre, at patienterne får en behandling, der tager udgangspunkt i de nyeste teknologier og metoder inden for karkirurgien ved kigge på hvordan Region Hovedstaden og Region Nordjylland arbejder.

2: Tidlig opsporing af patienter i risikogrupper

En kampagne skal få flere patienter i risikogrupper til tidligt at søge hjælp og forebyggende behandling for at undgå komplikationer, der kan føre til amputation.

3: Styrket kapacitet til flere karkirurgiske behandlinger

Region Sjælland vil prioritere de nødvendige ressourcer til at styrke kapacitetten til karkirurgiske behandlinger for at kunne forebygge, udrede og behandle flere patienter i risiko for amputation.

4: Rådgivning til amputerede patienter

Patienter, der har fået amputeret et ben, og er i tvivl om vedkommende har fået den rette behandling, kan søge rådgivning og vejledning ved at rette henvendelse til Region Sjællands patientvejledning. Patienter, der henvender sig, vil også kunne modtage vejledning ift. klageadgange.

5: Forløbs- og journalgennemgang

Regionen iværksætter også en forløbsgennemgang af i alt 80 patientforløb for patienter over 50 år, der har fået amputation uden forudgående karkirurgisk behandling. Journalgennemgangen skal blandt andet afdække, om der er patienter, der har haft et forløb, der kan gøre dem berettiget til erstatning.

I Region Midtjylland bider regionsrådsformand Anders Kühnau (S) særligt mærke i, at det ikke er her, at der foretages flest amputationer.

- Det ser ikke så galt ud, som man kunne få indtrykket af i første runde, hvor vi kun blev sammenlignet med Region Nordjylland og halvdelen af Region Syddanmark. Det nuancerer billedet noget, hvor man før havde indtryk af, at Region Midt var helt ved siden af. Men vi har stadig behov for at forbedre kvaliteten, siger han med henvisning til, at Region Nordjylland og Region Hovedstaden amputerer færre patienter end på de midtjyske sygehuse.

Flere regioner kan forbedre

Det er ikke kun i forhold til antallet af amputationer, at der er store forskelle regionerne imellem. Også når det gælder forebyggende behandlinger, der skal forhindre en amputation, er der store forskelle.

Region Midtjylland og Region Sjælland udfører færrest behandlinger, der kan forhindre en amputation.

"Personer bosat i Region Hovedstaden får et karkirurgisk amputationsforebyggende indgreb dobbelt så hyppigt, som personer bosat i Region Sjælland", står der i rapporten.

Regionerne mener endnu ikke, at man med sikkerhed kan fastslå, at de færre forebyggende behandlinger er skyld i de højere amputationsrater i Sjælland og Midtjylland. Men konkluderer alligevel, at:

"Der bør være mulighed for at nedbringe de højeste amputationsrater i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland."

Nu skal der dykkes dybere ned i forskellene, lyder det fra regionerne.

- Vi skal have undersøgt årsagerne til de stigende forskelle nærmere og set på, om nogle regioner kan lære af de regioner, der har nedbragt antallet af amputationer betydeligt over de seneste par år. Rapporten understreger vigtigheden af, at vi får data, der giver et godt overblik, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Karen Friis Bach i en pressemeddelelse.

Håb om forbedring

Selvom forskellene er dybt problematiske giver de store regionale forskelle også anledning til håb i forhold til at få problemerne løst, mener Morten Freil fra Danske Patienter.

- Der er håb for, at patienter i Danmark kan få den korrekte behandling, hvis de tre regioner laver de rigtige indsatser. Der er en løsning, og det bliver understreget de to regioner, der faktisk har gode tal, siger direktøren i Danske Patienter.

Den udmelding møder genklang hos Danske Regioner. I rapporten fremgår det blandt andet, hvordan at antallet af amputationer er faldet de seneste år i Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

- Det positive er, at vi faktisk kan gøre det bedre. Rapporten tyder på, at nogle regioner har gjort det rigtigt godt, og det skal vi handle på nu ved udbrede de bedste forebyggende behandlinger i hele landet, så patienter undgår amputationer, der hvor det overhovedet er muligt, siger Karen Friis Bach.

Den nye rapport har ikke undersøgt årsagerne til den stigende variation i antallet af amputationer. Men det kan blandt andet skyldes de færre forebyggende indgreb, personalemangel, forskelle i indsatserne i den primære sundhedssektor herunder tidlig opsporing i kommuner og almen praksis og organiseringen på hospitalerne med videre, oplyser regionerne.

Forstå amputationsskandalen

  1. Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af patienter menes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, fortalte Avisen Danmark 4. maj.
  2. Det var en ekstern analyse, Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.
  3. Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere ben eller underben. Først lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.
  4. Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor gennemgår regionen lige nu cirka 1800 journaler for at finde frem til de berørte. Regionen venter at være færdig med den gennemgang i november.
  5. Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. 12. maj kostede skandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler adskillige gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.
  6. Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. Region Midtjylland tog initiativ til en samlet national rapport, som netop er udkommet.
Koncerndirektør Ole Thomsen blev fyret som reaktion på amputationsskandalen i Region Midt. Nu sår han tvivl om, hvorvidt sagen var den eneste årsag til hans exit. Med sig ud af døren fik han 6,5 millioner kroner som resultat af en fratrædelsesaftale. Foto: Niels Aage Skovbo

Nye oplysninger får fyret direktør til at bryde tavsheden i skandalesag: - Jeg tror, nogen længe har villet af med mig

Blot to uger efter, at en rapport viste, at hundredvis af patienter gennem årene kunne have undgået at få amputeret deres ben, fik Region Midtjyllands koncerndirektør Ole Thomsen sparket som direkte reaktion på sagen. Men nu får en ny landsdækkende undersøgelse af amputationsområdet, Ole Thomsen til offentligt at så tvivl om, at det var amputationssagen, der kostede ham jobbet. Den nye rapport viser, at der er stor forskel på, hvor mange amputationer der foretaget i regionerne, og at det på papiret slet ikke
står værst til i det midtjyske. Det får nu koncerndirektøren til i et interview med Avisen Danmark
for første gang at stille op til interview for at uddybe fyringen.

Den nu tidligere koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen tager nu bladet fra munden og udtrykker åbent undren over for hans fyring. Det sker, efter en ny rapport blandt andet viser, at én region foretager flere amputationer end Region Midtjylland. Han tror, derfor også, at der ligger andet end amputationsskandalen til grund for hans fyring. Regionsrådsformand afviser.

Amputationsskandalen: Meldingen var klar, da Region Midtjylland efter cirka to ugers stormvejr 12. maj tog et hårdt våben i brug for at reagere på den rapport, der havde viste, at 47 patienter årligt kunne have undgået en amputation: Koncerndirektør Ole Thomsen måtte fyres som direkte reaktion på skandalesagen.

Men nu får en ny landsdækkende undersøgelse af amputationsområdet, Ole Thomsen til offentligt at så tvivl om den forklaring.

Forstå amputationsskandalen

  1. Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af patienter formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, kunne Avisen Danmark fortælle 4. maj.
  2. Det var en ekstern analyse, Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem i lyset. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.
  3. Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere enten ben eller underben. I første omgang lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.
  4. Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor gennemgår regionen lige nu cirka 1800 journaler for at finde frem til de berørte. Regionen venter at være færdig med den gennemgang i november.
  5. Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. 12. maj kostede amputationsskandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler adskillige gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.
  6. Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland også besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. Region Midtjylland tog initiativ til en samlet national rapport, som netop er udkommet,og som viser store geografiske forskelle. Rapporten viser også, at Region Sjælland foretager flere amputationer end Region Midtjylland.

Den nye rapport viser, at der er stor forskel på, hvor mange amputationer der foretaget i regionerne, og at det på papiret slet ikke står værst til i det midtjyske.

Region Midtjylland foretager godt nok flere amputationer og færre forebyggende behandling end duksene i Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Men rapporten viser også, at problemerne er større i Region Sjælland, og at Region Midtjylland ligger på linje med Region Syddanmark i forhold til antallet af amputationer. Og det får nu koncerndirektøren til i et interview med Avisen Danmark for første gang at stille op til interview for at uddybe fyringen.

- Jeg synes ikke, der er kommet en rygende pistol ud af denne rapport. Midtjylland ligger meget i midten. Det er selvfølgelig en politisk beslutning, om nogen skal fyres i sådan en sag. Men det ville nok have været godt at have den her rapport, før man tog stilling til, om nogen skulle fyres.

Synes du, det var uretfærdigt, at sagen kostede dig jobbet?

- Retfærdighed skal man ikke lede efter i politik. jeg synes det ville have været godt, om man også havde haft denne rapport, inden man tog stilling til, om nogen skal fyres.

Du svarer udenom. Mener du ikke, at det var i orden, at de fyrede dig?

- Jeg synes, regionsrådet skulle have tænkt ”okay, vi skal vide mere, inden vi skrider til fyring.” Men jeg tror heller ikke, beslutningen om at fyre mig alene havde noget med karkirurgien at gøre. Jeg tror, nogen længe har villet af med mig. Og så var den her rapport var en anledning. Nærmere kommer jeg det ikke, siger direktøren, der ikke vil sætte navn på de personer, som han mener ville af med ham.

Omdiskuteret direktør

Ole Thomsen har gennem sine mere end 11 år som koncerndirektør i Region Midtjylland været omdrejningspunkt for flere møgsager og stået bag flere besparelser.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) står fast på, at det var den rigtige beslutning at fyre Ole Thomsen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at nogle kræfter var trætte af mig og ville have en ny koncerndirektør, siger Ole Thomsen.

Han har hverken sms’er, dokumenter eller lignende, der beviser eller sandsynliggør, at det ikke var selve amputationsskandalen, der fik ham fyret.

Og regionen har også kun forklaret fyringen af ham med hans varetagelse af amputationssagen og behovet for i fremtiden at have en sundhedsuddannet person i front for regionens hospitalsledelser.

Jeg tror, at nogle kræfter var trætte af mig og ville have en ny koncerndirektør.

Ole Thomsen, tidligere koncerndirektør i Region Midtjylland

Der bliver stadig foretaget flere amputationer end i de øvrige jyske hospitaler. Og der er også lang vej op til Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Så kunne fyringen ikke bare hænge sammen med amputationssagen?

- Det er rigtigt, at Region Midtjylland har ikke udviklet sig som to af de bedste regioner. Det skulle vi selvfølgelig have gjort. Men den slags varianter på kvaliteten er jo normale i sundhedsvæsenet. Det afgørende er, at vi den her nye rapport ikke skiller os fuldstændig ud fra andre regioner. Der er forskelle i alle former for behandling., uden at det fører til, at nogen fyres, siger han og tilføjer:

- Det er da usædvanligt, at man bliver fyret på et grundlag, hvor man kun sammenlignes med de allerbedste, siger han.

Overhørte advarsler

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan hospitaler og regionsledelsen gennem årene har overhørt flere advarsler i amputationssagen. Blandt andet har aktindsigter vist, hvordan Ole Thomsen allerede på et møde i 2020 fik at vide, at der blev foretaget for mange amputationer, og i 2018 og 2019 modtog advarsler om, at der blev foretaget flere amputationer end i blandt andet Syddanmark.

Var du ikke for langsom til at reagere på de advarsler?

- Det er rigtigt, at vi var for langsomme til at reagere på advarslerne. Men i sidste ende tog jeg ansvar for at reagere på dem og fik igangsat analysen af karkirurgien. Samtidig viser den her analyse også, at de problemer, vi blev advaret imod, ikke var så slemme, som det lød i advarselsbrevene. Men diskussionen om, hvad der burde være reageret på bør vente på den rapport om det, der kommer til efteråret, siger Ole Thomsen med henvisning til, at Region Midt har igangsat en ekstern analyse af forløbet.

Formand afviser

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fastholder, at det var amputationssagen og behovet for en mere sundhedsfaglig person i ledelsen, som var baggrunden for Ole Thomsens fyring. Han står samtidig fast på, at det var den rigtige beslutning at fyre Ole Thomsen.

- Der er stadig ting, der viser, at vi ikke har haft tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på det her, siger formanden, der også afviser, at man burde have ventet på den nationale undersøgelse, før man fyrede koncerndirektøren.

- Jeg vil ikke i en polemik med Ole Thomsen om det i pressen. Før var vi den eneste region uden en læge i direktionen. Når patientsikkerhed og kvalitet fylder så meget som i en sag som denne, så bør der i alle led i vores organisation være en sundhedsfaglig kompetence tilstede. Det var der ikke i direktionen. Det er der nu, siger han.

Mere af det, tak. En kunde har netop erstattet over 100 gamle vindmøller med 16 nye Vestas-møller i Palm Springs, Californien. Arkivfoto: David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix

Analyse: Masser af medvind til vindmøller - men Vestas lider milliardtab

En af Danmarks store folkeaktier, Vestas-koncernen, præsenterer onsdag morgen sit regnskab for årets første seks måneder, og det vil påkalde sig stor opmærksomhed. 
Årsagen? På den ene side bør Vestas have masser af medvind, ikke mindst efter den klimaplan, som det amerikanske senat vedtog natten til mandag med et massivt fokus på grøn energi. 
På den anden side er Vestas hårdt ramt af prisstigninger, energikaos, koks i forsyningskæderne og en hundedyr exit fra det russiske marked. Derfor vil Vestas-aktionærerne sidde klar, når tallene - og fremtidsprognoserne - er klar, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Selskabet bag en af danskernes mest populære aktier - Vestas - kom onsdag morgen med regnskab for årets første halvår, og tallene var ventet med spænding. Modsat andre store børsnoterede selskaber havde selskabet ikke sendt hverken op- eller nedjusteringer af sted forud for offentliggørelsen af regnskabet.

Resultatet blev et tab på en milliard kroner før skat i årets første seks måneder. Omsætningen faldt med syv procent til 25 milliarder kroner.

Vestas-topchef Henrik Andersen henviste til "geopolitisk usikkerhed og forstyrrelser i forsyningskæden".

Folkeaktien Vestas har været et dyrt bekendtskab siden nytår med et fald på næsten 10 procent, og Vestas er et robust eksempel på, at det ikke altid er nemt at gennemskue dynamikkerne på aktiemarkedet.

Helt overordnet bør vindene blæse i Vestas’ retning. Det kan de fleste blive enige om. Det dybfølte ønske om at slippe ud af Putins gasklemme, bremse den globale opvarmning og sætte skub i den grønne omstilling skaber helt logisk en masse optimisme omkring Vestas’ vækstmuligheder i fremtiden.

Vestas er fortsat verdens klart største vindmølleproducent. Den danske virksomhed, der blev etableret, da H.S. Hansen engang i 1898 stod af toget på Lem Station og etablerede sin smedje, er en kolossal succes for dansk erhvervsliv og sætter Danmark på verdenskortet i en tid, hvor den grønne omstilling er på alles læber.

Ifølge Dansk Erhverv står Vestas for næsten en tredjedel af samtlige grønne patentansøgninger i Danmark, hvilket vidner om det enorme forsknings- og innovationsarbejde, der skal fastholde Vestas’ position på førstepladsen.

Måske kan den historiske verdensmester i CO2-udledning faktisk nedsætte sit klimaaftryk med 40 procent i 2030. Det kræver masser af grøn strøm, og amerikanerne er lune på vindmøller.

Alligevel er Vestas i modvind. Se blot på reaktionen, da amerikanerne natten til mandag satte skub i en gigantisk klimaplan til 369 milliarder dollars. Planen skaber for første gang en troværdighed omkring USA’s bidrag til klimakampen.

Måske kan den historiske verdensmester i CO2-udledning faktisk nedsætte sit klimaaftryk med 40 procent i 2030. Det kræver masser af grøn strøm, og amerikanerne er lune på vindmøller.

Så hvordan reagerede aktiemarkedet? Vestas-aktien faldt med over fire procent - svarende til værdier for otte milliarder kroner, der forsvandt fra investorernes porteføljer og pensionsopsparinger på en enkelt dag. 

Tirsdag fortsatte aktienedturen, mens onsdagens negative regnskab gav kursen en optur fra morgenstunden.

Vestas bøvler altså med langt mere akutte udfordringer end at bygge vindmøller frem mod 2030. Som andre industrivirksomheder bider inflation, tvivlsomme energiforsyninger, knaphed på materialer og knas i de globale forsyningskæder hårdt lige nu.

Omkostningerne ved at bygge møllerne er store. Samtidig ændrer markedets store appetit på grøn energi ikke på, at vindmølleparker i dag skal være økonomisk bæredygtige. Der følger ikke automatisk statspenge i halen på et vindmølleprojekt. Dermed er der en grænse for, i hvilket omfang Vestas kan skubbe prisstigningerne videre til kunderne.

Det er en fattig trøst, at rivaler som amerikanske GE og tysk-spanske Siemens Gamesa har de samme problemer.

Oveni har Vestas taget et milliardsmæk ved at forlade Rusland som en reaktion på russernes angreb på Ukraine.

Det vil alt sammen udløse et større underskud i år. Henrik Andersens positive budskab var, at Vestas faktisk lykkes med at hæve priserne på vindmøllerne. Det er vigtigt, når man er markedsleder. Og selvfølgelig glædede han sig over de langsigtede muligheder i den grønne omstilling. Det vil fortsat gøre Vestas til en oplagt folkeaktie.