Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

"Stands flyet" står der på et skilt, der protesterer mod den britiske regerings plan om at flyve asylansøgere til Rwanda. Herhjemme bakker et lille flertal op om den danske regerings lignende - men ikke helt så fremskredne - plan om at gøre det samme. Foto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix

Danskerne er splittede om regeringens Rwanda-plan

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Et småt flertal af danskerne bakker op om regeringens plan om at sende asylansøgere til det centralafrikanske land, Rwanda, men der er også mange, der er i tvivl.

Det viser en måling fra analyseinstituttet Voxmeter, som Ritzau skriver om.

38,8 procent af de adspurgte svarer, at de er enige eller meget enige i, at Danmark fortsat skal arbejde på at sende asylansøgere til Rwanda, mens 27 procent er uenige eller meget uenige i samme udsagn.

I Socialdemokratiet er udlændingeordfører Kasper Sand Kjær tilfreds med resultaterne i målingen.

- Det siger, at der er stor opbakning fra befolkningen til den udlændingepolitik, vi fører, siger han til Ritzau.

Ordføreren kan dog godt forstå, at en tredjedel af de adspurgte er i tvivl og svarer enten ”ved ikke” eller ”hverken enig eller uenig,” for det er svært stof at tage stilling til, mener han.

- Det er en kompleks model, der forsøger at løse et komplekst problem, siger Kasper Sand Kjær.

De mange uafklarede danskere er ikke nogen overraskelse for Erik Holstein, der er politisk kommentator hos Altinget. Han peger på, at tallene er acceptable for regeringen i den nuværende situation, hvor især den praktiske udførsel af aftalen er uvis.

På trods af kritik fra støttepartierne og trusler om valg fra Radikale Venstre, tror han ikke, regeringen kan eller vil trække planen om en asylaftale tilbage.

- Jeg kan ikke se regeringen opgive det her. Det er et så centralt valgløfte og en integreret del af den nye socialdemokratiske udlændingepolitik, siger Erik Holstein til Ritzau.

Kartoffelavlere må igen sprøjte med forbudt pesticid

For to år siden forbød EU brugen af pesticider med aktivstoffet diquat, fordi det har vist sig at være sundhedsskadeligt.

Men Miljøstyrelsen har nu for tredje år i træk givet danske kartoffelavlere dispensation til at sprøjte med pesticidet Reglone, der indeholder diquat.

Det skriver Politiken.

Miljøstyrelsens dispensationer bliver ikke ligefrem mødt med begejstring af Danmarks Naturfredningsforening.

- Partierne har lige lavet en ganske udmærket sprøjtemiddelstrategi med nogle gode ambitioner for den samlede reduktion af brugen af pesticider. Og så gør de det her med de her giftige midler! Det er helt gakkelak, siger seniorrådgiver Rikke Lundsgaard til avisen.

Kartoffelmarkerne sprøjtes med Reglone, så kartoffelplanterne visner, hvilket gør kartoffelknoldene under jorden mere modstandsdygtige overfor svamp og sygdom, når de er hevet op af jorden.

Ifølge Miljøstyrelsen arbejder landbruget med at finde alternativer til den proces, men det er både besværligt og så dyrt, at det ikke kan betale sig at avle kartoflerne, skriver Politiken.

- Vi giver ikke dispensation til bare at hælde Reglone ud på marken, men giver kun dispensation, når der er ikke en risiko for hverken grundvand, sundhed eller miljø, siger Jane Pedersen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, til avisen.

Senatet i USA godkender stramning af våbenlovgivning

Vi runder nyhedsoverblikket af i USA, hvor Senatet i nat har godkendt et lovforslag, der skal stramme de amerikanske borgeres adgang til våben.

Det skriver Ritzau, der citerer nyhedsbureauet Reuters.

Lovforslaget indeholder blandt andet et mere omfattende baggrundstjek af personer, der er dømt for vold i hjemmet eller en ungdomsforbrydelse af en vis karakter.

Derudover vil det give de enkelte delstater ret til at indføre love, der kan forhindre personer i at købe våben, hvis de vurderes at være til fare for sig selv eller andre, skriver Ritzau.

Lovforslaget skal nu forbi Repræsentanternes Hus, hvor et solidt flertal af demokrater forventes at vedtage lovforslaget, før det skal have den endelige godkendelse af præsident Joe Biden, der bifalder Senatets ønske om en stramning af våbenlovgivningen.

- Denne tværpolitiske lovgivning vil hjælpe med at beskytte amerikanere. Børn i skoler og i samfund vil nyde større sikkerhed på grund af den, siger Joe Biden i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Danmarksdemokraterne - det nye Dansk Folkeparti. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Støjberg siger, hun ikke vil være det nye Dansk Folkeparti - men det vil hun

Danmarksdemokraterne vil ikke været et nyt Dansk Folkeparti, slår Inger Støjberg fast. Men det er lige nøjagtige, hvad Danmarksdemokraterne har kurs mod. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist analyserer det ny parti. Her er tre hovedpointer:

1. Det kortsigtede potentiale for Danmarksdemokraterne er enormt. Det kan på ingen tid distancere både DF, Nye Borgerlige og Liberal Alliance ganske betragteligt.

2. Det langsigtede potentiale er noget mere diffust. Ikke mindst fordi ingen kender partiets politik - det gør Inger Støjberg tilsyneladende heller ikke selv - og fordi Støjbergs stamina er lige så ukendt.

3. Den smule, vi ved om partiet, tyder så til gengæld på, at den eneste reelle forskel på DF og Danmarksdemokraterne er, at Danmarksdemokraterne ikke er plaget af konstant indre strid. Med mindre altså at Inger Støjberg selv er plaget af konstant indre strid.

Mens Inger Støjberg gennemførte interviews på Hvidsten Kro om sit nye parti Danmarksdemokraterne, var resten af de borgerlige partiers ledere samlet 250 km derfra midt i det København, Inger Støjberg definerer sig selv i modsætning til.

Ellemann, Pape, Vermund, Vanopslagh og Messerschmidt stod i Bibliotekshaven ved Christiansborg og blev fotograferet i solskinnet, så de har et gruppebillede i banken til den dag kommer, hvor de måtte få brug for at markedsføre en blå blok i hjertevarm harmoni. De brugte også lejligheden til en hyggesnak om dette og hint på kryds og tværs, mens deres rådgivere trippede rundt i udkanten og fik tiden til at gå.

Man kunne næsten sige, at de borgerlige partiledere holdt sig en lille salon, som man i Inger Støjbergs terminologi jo gør derovre i København. Og man kunne også argumentere for, at Inger Støjberg burde være blevet inviteret ind i friluftsalonen.


Det er nemlig ikke noget helt usandsynligt scenarie, at Danmarksdemokraterne allerede inden valget vil være repræsenteret i Folketinget med flygtningegruppen fra Dansk Folkeparti på seks mænd og kvinder. Og med Kristian Thulesen Dahl. Og Søren Espersen. Og Peter Skaarup. Og Jens Henrik Thulesen Dahl.

Den sidste Thulesen Dahl, storbroren, blev højst spektakulært ikke genvalgt som folketingskandidat for DF i Assens-kredsen på et møde onsdag aften. Nogle taler om, at der var et kup på vej mod ham, andre taler om, at han ikke blev valgt, fordi han slet ikke mødte op, men meldte sig syg - måske fordi han ikke ville stå og forstille sig, hvis han alligevel er på vej mod Danmarksdemokraterne.

Man kunne sågar forestille sig, at løsgængerne fra Konservative, Naser Khader og Orla Østerby, kunne være tiltrukket af Danmarksdemokraterne.


Det eneste, der er nogenlunde sikkert, er, at det hele ikke kommer til at ske, men det fortæller en historie om Danmarksdemokraternes umiddelbare og kortsigtede potentiale: En folketingsgruppe på op til 12 medlemmer.

I det scenarie ville DF være nede på seks medlemmer. LA har tre. Nye Borgerlige har fire. Moderaterne en. Konservative 13.

Danmarksdemokraterne vil helt realistisk inden for kort tid kunne være den tredjestørste borgerlige folketingsgruppe med flere partier under sig, end det vil have over sig.


Det langsigtede potentiale er langt mere diffust. En solid, velfunderet meningsmåling foretaget af instituttet Electica for fagbevægelsen har for nyligt vist, at tre procent af befolkningen vil stemme på et parti fra Inger Støjberg. Men det var inden, hun præsenterede det forbløffende politikløse parti, der kun kan præstere nogle forblommede vendinger om, at udlændingepolitikken stadig er vigtig - men ikke hvordan den skal fornys - og at København har glemt provinsen - men ikke hvilken politik der skal håndtere det.

Og det var inden, at vi ved, om Inger Støjberg har reel stamina. Om hendes facade er så veletableret, at den også igennem en hård valgkamp, hvor alle partier vil have interesse i at angribe hende på alle mulige, rimelige, umulige og urimelige måder, kan blive oppe.

Om de mange, voldsomme og brutale nederlag Inger Støjberg har lidt, har spist lige lidt for meget af hendes personlige kerne.


Kan facaden blive oppe, og er den personlige kerne intakt, er det ikke umuligt, at hun kan køre den hjem uden egentlig politik og bare på x-faktor. Det er svært at forestille sig, at det kan række til en reel folkelig bevægelse, men ikke at det kan række til at krydse spærregrænsen.

Og det er slet ikke svært at forestille sig, at det kan række til at sætte hendes primære konkurrent, Dansk Folkeparti definitivt af.


Inger Støjberg siger selv, at hvis der er noget, Danmarksdemokraterne er, så er det i hvert fald ikke et nyt Dansk Folkeparti. Men det er det.

Der er simpelthen ikke nogen reel indholdsforskel på Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Støjberg kan selv kun pege på, at DF vil have Danmark ud af EU, mens Danmarksdemokraterne bare vil rulle Danmarks medlemskab 30 år tilbage.


Der er kun én grund til, at Inger Støjberg ikke bare meldte sig ind i DF, mens hun kunne være blevet formand for partiet, og at hun ikke gør det nu, hvor hun så først ville kunne blive formand, når/hvis Morten Messerschmidt bliver dømt for svindel og dokumentfalsk i slutningen af året: At hun alligevel opfatter sig selv som for pæn. For pragmatisk. For mainstream.

For det er faktisk, sådan Inger Støjberg ser sig selv. Fordi nok er hun dømt. Nok bliver hun udskammet. Men hun har været minister. Hun har været med i ledelsen af landet. I ledelsen af et af de partier, der har været afgørende i den lange politiske danmarkshistorie.


Det parti, Inger Støjberg vil være, er nøjagtig det parti, Dansk Folkepartis kommende næstformand Peter Kofod beskrev, da han i Avisen Danmark kundgjorde, at hans plan med partiet var at gøre det mere mainstream, mere almindeligt - et parti for pæne almindelige mennesker.

Paradoksalt nok var den melding og det interview fra Peter Kofod et led i den interne borgerkrig i Dansk Folkeparti, der i sidste ende førte til Kristian Thulesen Dahls fald.

Inden længe kommer vi så med stor sandsynlighed se Kristian Thulesen Dahl arbejde på at gennemføre Peter Kofods plan - nu bare i Danmarksdemokraterne sammen med Pia Kjærsgaards gamle slyngveninde. Det nye Dansk Folkeparti.

Der er kun én grund til, at Inger Støjberg ikke har meldt ind i DF: At hun alligevel opfatter sig selv som for pæn. For pragmatisk. For mainstream.


Dansk Folkehjælp tilbyder feriekolonier til økonomisk trængte familie. Årets inflation og prisstigninger får ansøgerantallet til sprænge alle rammer. Pressefoto: Mads Kaarde/Dansk Folkehjælp

Feriehjælpen eksploderer: - Staten er nødt til at træde til

Luna Christensen har første gang søgt om hjælp hos Dansk Folkehjælp for at få mulighed for at kunne tage på sommerferie sammen med sine tre børn. Det er hun blevet godkendt til.

- Vi glæder os, for det er en del år siden, vi har kunnet tage på ferie, siger hun.

De aktuelle prisstigninger har slået benene væk under hendes i forvejen skrøbelig økonomi. Hun er i et ressourceforløb efter en sygdomsperiode.

Luna Christensen hører til de få, der har fået feriehjælp. Langt de fleste har fået afslag.

Alle organisationer, der har feriehjælp på programmet, melder om et historisk stort pres på grund af den økonomiske krise. Dansk Folkehjælp har afvist 90 procent af ansøgerne.
- Efter to år med coronaens økonomiske konsekvenser for mange, havde vi i år håbet på normale tilstande, om man så må sige, men Ukraine-krig, prisstigninger og inflation er lige så uforudsete størrelser som pandemien. Vi har aldrig oplevet en værre situation, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Krisen kradser hos flere. Luna Christensen har første gang søgt om hjælp hos Dansk Folkehjælp for at få mulighed for at kunne tage på sommerferie sammen med sine tre børn. Det er hun blevet godkendt til. Mange andre må se langt efter hjælp denne sommer. Dansk Folkehjælp har afvist 90 procent af ansøgerne.

Feriehjælp: På den ene side hører Luna Christensen og hendes tre børn til de uheldige, på den anden side er de heldige.

De er uheldige i den forstand, at hun økonomisk er så skidt kørende midt i en grum prisstigningstid, at hun skal have hjælp, hvis hun og børnene skal gøre sig håb om komme på sommerferie. De er heldige på den måde, at det er lykkedes få denne hjælp.

- Vi glæder os, for det er en del år siden, vi har kunnet tage på ferie, siger Luna Christensen, der er 36 år og alenemor til tre børn i alderen 3-11 år, hvoraf den ene er svært ramt af retardering, infantil autisme og kromosomfejl.

Selv er hun i et ressourceforløb efter en tid med sygdom. Økonomisk er det på niveau med kontanthjælp.

Luna Christensen har for første gang søgt hjælp hos Dansk Folkehjælp, som giver hende og hendes børn en uges ophold i Danland i Lemvig.

Historisk stort pres

Dermed hører familien til de få. I takt med prisstigningerne er de dårligst stillede danskere endnu dårligere stillede end sidste år. Da var det ellers slemt nok med en økonomi, som for mange allerede var kritisk forringet på grund af coronaen.

I år havde vi håbet på normale tilstande, om man så må sige, men Ukraine-krig, prisstigninger og inflation er lige så uforudsete størrelser som pandemien.

Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp

I år er ansøgningerne om feriehjælp eksploderet. Dansk Folkehjælp, der er landets største organisation med hensyn til at donere ferieophold til trængte familier, har måttet afvise 90 procent af alle ansøgere. 10.281 familier søgte, 1.074 af dem slap gennem nåleøjet. Det omfatter omkring 40.000 og 4.000 mennesker, henholdsvis.

- Det er uden sammenligning en historisk rekord. Vi har aldrig oplevet en værre situation, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp, der har haft feriehjælpeprogrammer i flere end 80 år.

Over 100.000 har gennem flere end 80 år været med i Dansk Folkehjælps programmer for feriehjælp. Efterspørgslen har aldrig været større end i år. Pressefoto: Dansk Folkehjælp

Tilsvarende meldinger kommer fra andre organisationer, der hjælper økonomisk trængte med ferieophold eller udflugter.

- Vi har mange på venteliste, omkring 24.000 mennesker fra den pulje, vi gav julehjælp, og vi kan hjælpe omkring 6-7000 af dem. Vi må trække lod. Dertil kommer en lang række nye ansøgninger, jeg har ikke overblik over hvor mange, men dem må vi på forhånd helt afvise. Presset har aldrig været større, siger informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm.

For halvanden måned siden meldte Mødrehjælpen ud om noget tilsvarende. Her har dobbelt så mange som sidste år søgt om feriehjælp.

- Brug for hjælpepakke

Ifølge Klaus Nørlem er der ingen løsninger at ty til for organisationerne. Han mener, at situationen er så ekstraordinær, at de nu er langt fra at kunne løfte opgaven, og at regeringen må træde til med en hjælpepakke målrettet feriehjælp til de allerdårligst stillede.

Klaus Nørlem fra Dansk Folkehjælp mener, at den økonomiske krise er af en sådan karakter, at regeringen bør genbruge sidste års model med hjælpepakker, så de fattigste kan komme på feriekoloni. Pressefoto: Dansk Folkehjælp

- Det gjorde man sidste år, da coronaen havde smadret økonomien i nogle af de fattigste befolkningsgrupper.  I år havde vi håbet på normale tilstande, om man så må sige, men Ukraine-krig, prisstigninger og inflation er lige så uforudsete størrelser som pandemien.

- Det bringer mange mennesker i en lige så ekstraordinær økonomisk nødsituation som den, der sidste år udløse statslig hjælp. Det bør ske igen. Måske kan det ikke nås op til sommerferien, men der kommer også en ferieuge i efteråret, som nogle af de afviste kunne få glæde af, siger Klaus Nørlem.

Rammer dobbelt

Inflationen og de store prisstigninger på stort set alting rammer alle, men gør mere ondt på de fattigste, der bliver ramt dobbelt, mener han.

- Dels bliver overførselsindkomster ikke reguleret på samme niveau som vi andres indkomster. Dels siger det sig selv, at jo mindre man i forvejen har at gøre godt med, des hårdere rammer prisstigningerne, siger Klaus Nørlem.

Dét har blandt andet været situation for Luna Christensen, der bor i en mindre by i Vendsyssel.

- Det er nogle uventet meget høje prisstigninger, der er dukket op. Det gør det sværere at få pengene til at række. Der er ikke plads til noget ekstraordinært eller noget spontant, kun det, der er planlagt, og som man har kunnet budgettere efter.

- Det er ikke sådan, vi intet kan foretage os. Jeg kan tage i skoven og på legepladsen med børnene og den slags, og det er der heller ikke noget problem i. Men en uges ferieophold som det, vi nu har fået, havde der ikke været penge til selv at betale, siger Luna Christensen.

Nej fra S

Det har ikke været muligt inden deadline at få en kommentar til ønsket om nye statslige feriehjælpepakker fra socialminister Astrid Krag.

Socialdemokratiets sociale ordfører Camilla Fabricius mener ikke, at der er basis for en hjælpepakke i denne sammenhæng. Hun mener, at situationen nu er helt anderledes end under coronaen.

- I dag er Danmarks og verdens økonomi presset. Vi skal ikke sende flere penge ud i samfundet så inflationen bider sig fast. Dertil kommer, at vi med den nye kontanthjælpsaftale holder hånden under de allermest trængende. Over tid må man antage, at det mindsker antallet med behov for den slags hjælp, siger Camilla Fabricius.

Presset feriehjælp

Hjælpeorganisationer melder om rekordstort antal ansøgere til feriehjælp i år.

Dansk Folkehjælp er den organisation, der har der største program med feriehjælp i form af ugelangt ophold på feriecenter.

Alene hos denne organisation har 10.281 trængte familier, svarende til knap 40.000 mennesker, i år søgt om hjælp til at komme på sommerferie. Det er en tredjedel flere end sidste år – og 160 procent flere end i 2019, før pandemien ramte.

Dansk Folkehjælp har været i stand til at imødekomme ansøgningerne fra 1.074 familier. Hvilket omvendt betyder, at 90 procent af de ansøgende familier har fået afslag.

Dansk Folkehjælp sender de første hold ud på feriecentre den 25. juni.

Landbruget mener fortsat, at det kan sikre højere overlevelse blandt pattegrise, selvom søerne får langt flere grise, end de har patter til. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Landbrugets vej til flere levende grise bekymrer dyrevelfærdsekspert: - Soen skal stadig have flere unger, end den selv kan passe

I 2014 lovede landbruget, at man ville arbejde på at have 6000 flere overlevende grise om dagen i 2020. Sådan er det langt fra gået. I 2020 døde 26.500 grise dagligt, mens tallet sidste år steg til 29.514 døde grise om dagen i de danske stalde. I runde tal er det i alt 10, 8 millioner grise i 2021, der aldrig levede længe nok til at komme i nærheden af danskernes indkøbskurve.
Nu lancerer landbruget så en ny strategi, der skal sikre flere levende grise. Og hvis alt går vel, kan overlevelsen i snit stige med ét procentpoint om året om 3 til 5 år, fortæller erhvervet. 
Alligevel tvivler en ekspert i dyrevelfærd på, at landbruget har fat i den lange ende, når det kommer til at sikre dyrene bedre velfærd - og dermed større overlevelse.

Landbruget kommer nu med en ny strategi, der skal råde bod på et rekordhøjt antal døde grise og ringere dyrevelfærd i de danske stalde. Erhvervet tør dog ikke love noget på forhånd, og visionen møder skepsis fra en ekspert i dyrevelfærd, når der ikke er planer om, at soen skal have færre grise.

Dyrevelfærd: Landbruget lancerer nu en ny avlsstrategi, som skal ændre på erhvervets fejlslået målsætning om flere levende grise, og dermed vil man forsøge at råde bod på, at 10,8 millioner grise døde i de danske stalde sidste år.

- Det er gået den forkerte vej med dødeligheden, og det har fra min stol været rigtig skuffende at følge. Derfor kommer vi med en ny avlsstrategi som et resultat af en forskningsindsats i to-tre år, der forventeligt vil medføre, at overlevelsen for pattegrisene vil stige med ét procentpoint om året de kommende år, siger Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for griseproduktion hos Landbrug og Fødevarer.

Sidste år steg antallet af døde grise igen og ramte en total dødelighed på 23,4 procent. Knap hver fjerde pattegris når altså ikke at leve længe nok til at nå kølediskene og middagsbordet. Hvornår de blodrøde tal præcist går den anden vej, er dog mere usikkert.

- Realistisk set går der måske tre eller i værste fald op til fem år, før genetikken er skiftet ud i produktionen, og der er fuld gennemslagskraft på udviklingen med et fald på ét procentpoint om året, siger Christian Fink Hansen.

Landbrugets nye strategi for flere levende grise

I 2014 indgik landbruget en velfærdsaftale sammen med blandt andet daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) om, at der i 2020 skulle være 6.000 flere overlevende pattegrise om dagen eller en total pattegrisedødelighed på godt 16 procent. I virkeligheden ramte tallet 23,1 procent og steg yderligere til 23,4 procent sidste år. 

Nuværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) har bedt erhvervet om at vende udviklingen. Landbrug & Fødevarers Avl & Genetik lancerer derfor en ny avlsstrategi, der arbejder med tre nye egenskaber i DanBreds avlsarbejde, der skal sikre, at flere pattegrise overlever i stalden. Tidligere har man arbejdet med ét mål. 

De tre nye avlsmål kigger på grisens egen genetiske evne til at overleve, soens genetiske evne til at få sine pattegrise til at overleve og selve kuldstørrelsen.

Cirka 80 procent af den danske griseproduktion hører under selskabet DanBreds avlsarbejde.

Kilde: Landbrug & Fødevarer Sektor for gris

De nye takter ser dagens lys, efter at landbruget denne uge var forbi fødevareminister Rasmus Prehn (S) til en alvorssnak. Han kræver efter flere år med højere dødelighed og ringere dyrevelfærd, at landbruget lægger sig i selen for at komme de stigende velfærdsproblemer til livs.

Konkret vil erhvervet i den nye strategi spille på flere strenge, når det kommer til at sikre flere levende grise.

- Vi går væk fra at avle mod én egenskab til at avle mod tre egenskaber. De går på grisens eget genetiske potentiale for at overleve, soens genetiske indflydelse på, at grisen overlever, og så kigger vi også på kuldstørrelsen og soens evne til at reproducere, siger sektordirektøren.

- Jeg er stadig bekymret

Flere eksperter har gennem årene peget på, at dansk landbrugs evige jagt på større og større kuld går så meget ud over dyrenes ve og vel, at det skaber høj dødelighed. Det har landbruget tidligere afvist.

- Vi mener stadig, at det er andet end kuldstørrelsen, som afgør den høje dødelighed. De nye avlsmål vil få kuldstørrelsen til at stagnere og i stedet sikre flere robuste grise, der giver bedre overlevelse. Der er stadig bedst økonomi i at lave flest mulige levende grise, siger Christian Fink Hansen.

Spørger man Lene Juul Pedersen, der er professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, så er det først og fremmest positivt, at erhvervet nu forsøger sig med nye avlsmål.

- De nye metoder kan måske sikre en højere overlevelse, men jeg er stadig bekymret over dyrevelfærden, hvis ikke der samtidig forventes en pæn nedgang i kuldstørrelsen. For når soen stadig skal have langt flere unger, end den selv kan passe og har patter til, så ved vi, at det giver dårligere velfærd både for so og grise, siger hun.

Vi kommer aldrig ned på 0 procent eller i nærheden af det. Det er muligt, vi kan komme under 15 procent, men det er alt for tidligt at sige. Det vil med vores nuværende viden være useriøst at sætte et nyt mål, før vi har bevist, at vi har knækket udviklingen.

Christian Fink Hansen, sektordirektør, L&F

Professoren peger på, at en dansk so med 14 patter har rigeligt at se til, når den i gennemsnit får 20 grise per kuld. På den måde kræver højere overlevelse, at landmanden også i fremtiden flytter grise over til andre såkaldte ammesøer, ligesom der eventuelt gives mælkeerstatning.

- Landmanden skal fortsat være rustet til at passe op mod 30-40 procent af grisene, som soen ikke selv kan tage vare på. Det skal der være villighed, kompetencer og økonomi til. Og selv hvis flere af grisene overlever, så er det fortsat skidt for dyrevelfærden for både so og grise, når dyrene presses på den måde, siger Lene Juul Pedersen.

Christian Fink Hansen anerkender, at landmanden stadig har et vigtigt job på staldgangen, og at der ikke er et quickfix på velfærdsproblemerne.

- Avlen har en stor betydning for overlevelsen, men når vi stadig har stor variation ude på bedrifterne, skal vi også fortsat have stort fokus på management og pasning. Jeg kan godt forstå, hvis folk er utålmodige, men det her er komplekst, og det har ikke gennemslagskraft i morgen.

Vil ikke love noget

Selv hvis de nye avlsmål kommer til at virke efter hensigten om nogle år, så er det alligevel ikke sådan, at der ikke dør grise i dansk landbrug om 20 år, pointerer Christian Fink Hansen.

- Når vi har med dyr at gøre, der fra naturens side føder mange unger, så har de altid en høj dødelighed, derfor kommer vi aldrig ned på 0 procent eller i nærheden af det. Det er muligt, vi kan komme under 15 procent, men det er alt for tidligt at sige. Det vil med vores nuværende viden være useriøst at sætte et nyt mål, før vi har bevist, at vi har knækket udviklingen.

Men den forklaring køber Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet ikke.

- De væsentlige risikofaktorer for dødelighed i naturen er mangel på mad og rovdyr. I produktionsstaldene har vi fjernet begge disse faktorer. I stedet har vi skabt andre risikofaktorer, der øger dødeligheden, siger hun.

I nåede ikke 2020-målsætningen om flere levende grise, men har omvendt fået flere døde grise. Siden har I været meget forsigtige med at sætte nye mål. Hvordan kan I være sikre på en forbedring nu?

- Vores forskningsresultater er ret sikre, og det er den største ændring af avlsmålene siden 2004. Det er meget ambitiøst, men jeg er langt mere tryg ved de redskaber, vi tager i brug nu, men jeg skal også ærligt sige, at jeg har været meget tilbageholdende med at melde det her ud, før vi var helt sikre på resultaterne af de nye metoder, siger Christian Fink Hansen.

Har I overvejet at stille den enkelte landmand mere til ansvar for at sikre højere overlevelse og stille flere krav til pasningen i stalden?

- Vi arbejder på et værktøj, hvor landmanden selv kan få et overblik over årsagerne til dødelighed på den enkelte bedrift, som vi håber, kan rykke dem i den rigtige retning. Men om vi skal stille deciderede krav, er noget af det, som vi må diskutere med ministeren efter sommerferien. Jeg vil dog stadig argumentere for, at økonomien i at have en høj overlevelse burde være nok gulerod i sig selv, siger sektordirektøren.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har indkaldt erhvervet til endnu et møde på den anden side af sommeren, hvor han forventer, at landbruget fremlægger sit bud på en redningsplan.

- De skal komme med noget helt konkret i form af nye løsningsforslag og initiativer til, hvordan vi kan få vendt udviklingen én gang for alle. På den baggrund må vi fra politisk side se på, om der skal mere til. Jeg udelukker ikke noget på nuværende tidspunkt, siger fødevareministeren.

Regeringens udspil mod partnervold får stor opbakning fra SF. Genrefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nyt udspil fra regeringen skal forhindre partnervold og drab - men mange af tiltagene er på lånt tid

Alt for mange bliver udsat for partnervold i Danmark. Det vil regeringen nu gøre noget ved, og derfor lancerer ligestillingsminister Trine Bramsen en række tiltag i en ny handleplan, der skal forsøge at komme volden til livs.

Der er behov for en større indsats mod partnervold og partnerdrab, mener Trine Bramsen (S).

Handleplan: Gravide skal screenes for partnervold ved hjælp af spørgsmål og konsultationer ved jordemoderen. Et øget fokus på voldsudøvere, skal bryde voldscirklen, og får eksempelvis en skolelærer mistanke om, at et barn lever med vold i hjemmet, har han eller hun pligt til at indberette det.

Avisen Danmark kunne for en uge siden oplyse, at der var en national handleplan for partnervold lige på trapperne. Nu er den kommet, og ovenover ses tre af 22 initiativer i et nyt udspil om forebyggelse af partnervold og partnerdrab.

Udspillet er en "real ændring af vores forståelse af partnervold", siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S) til Avisen Danmark.

- Der er en for stor gruppe danskere, der udsættes for partnervold, der er 12 partnerdrab om året, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Derfor har skal vi have nogle redskaber i vores samfund, som sikrer, at de her mennesker har et sted, de kan gå hen, og at der bliver taget hånd om dem, siger Trine Bramsen.

Det estimeres, at der hvert år er op mod ca. 82.000 kvinder og 43.000 mænd, som udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere partner. I gennemsnit bliver 12 kvinder årligt dræbt af deres partner eller ekspartner, står der i handleplanen.

Handlingsplanen

Regeringens handlingsplan indeholder 22 punkter. Her er nogle af dem:

  • Udvikling af et systematisk opsporingsredskab til sundhedspersonale i mødet med gravide og nybagte forældre.
  • Landsdækkende årlig konkurrence til forebyggelse af kærestevold blandt unge.
  • Den rette hjælp til børn og pårørende til partnerdrab.
  • Skærpet underretningspligt ved formodning om, at børn overværer vold i hjemmet.
  • Udvidelse af voldsbestemmelsen i udlændingeloven.
  • Bedre beskyttelse af børn, der har ophold på krisecenter og skifter skole.
  • Begrænsning af retten til prøveløsladelse for indsatte, der er dømt for partnervold eller -drab.
  • Landsdækkende ambulant behandling af voldsudøvere.
  • Styrket opfølgning på vold i hjemmet, når politiet har været ude til voldsepisoder i hjemmet.
Kilde: Transportministeriet

Finansiering på lånt tid

Langt størstedelen af handlingsplanen skal finansieres med den såkaldte SSA-reserve, som kun giver penge i en midlertidig periode på fire år.

Derfor kunne Trine Bramsen godt have ønsket sig en mere permanent løsning, men hun prioriterede hellere, at der kom en løsning nu i stedet for senere.

- Det er helt reelt at sige, at man havde ønsket en anden finansiering. Det er partier velkommen til at tage op i forbindelse med finansloven. Det, der har været vigtigt for mig, er, at tilbuddene kommer op og flyve nu, og at vi ikke på grund af lange politiske slagsmål skal gå og vente på, at der er steder, som voldsofre kan gå hen, siger Trine Bramsen.

På Christiansborg har særligt regeringens støttepartier efterlyst en handlingsplan. SF fremlagde i forrige uge deres egne bud på ti initiativer - derfor har de grund til at være glade, da mange af deres initiativer også kan findes i regeringens udspil.

- Der er mange gode initiativer i planen. Den kommer vidt omkring, og den starter med det, vi kan gøre lige nu, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til Politiken.

Mindre positiv er Pernille Skipper, der er ligestillingsordfører ved Enhedslisten. På Twitter skriver hun, at hun er "skuffet over, at der ikke tages fat i nogle af de store og mere strukturelle greb", og slår også ned på handleplanens midlertidighed.

- Langt hovedparten af tiltagene er midlertidigt finansieret, dvs. de stopper efter tre år. Dermed er det ikke meget anderledes end de voldshandleplaner, der altid laves i satspuljen hvert 3.-4. år, skriver Pernille Skipper på Twitter.

Til det siger Trine Bramsen, at der potentielt ville kunne bygges mere på handleplanen, hvis det bliver muligt.

- Det er helt fair at spørge, om der skal bygges mere ovenpå på et andet tidspunkt. Jeg bilder mig ikke ind, at det her er en fiks og færdig pakke, og så skal vi aldrig stoppe med at tale om partnervold. Selvfølgelig kommer vi til at udvikle initiativer oven på denne handleplan, siger Trine Bramsen.