Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ved årsskiftet skal kommunerne have styr på affaldssortering i ni forskellige kategorier, men ikke alle når i mål, skriver DR. Foto: Mads Dalegaard

Kommuner dumper mål om affaldssortering

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder søndagens nyheder med affald. For inden udgangen af 2022 skal landets kommuner have styr på affaldssortering af ni forskellige affaldstyper. Det vedtog et næsten enigt folketing i 2020. Men i 36 kommuner når man ikke i mål indenfor fristen, så borgerne kan putte blandt andet madaffald i den ene skraldespand og plastik i en anden. Det skriver DR.

Slagelse Kommune er en af dem, som dumper målsætningen. Her kan man først tilbyde at sortere affald i ni kategorier engang i 2024. Det er et benspænd at skaffe det, der skal bruges til at indsamle skraldet, lyder det fra affaldsmedarbejder Sara Maria Klausen.

- Vi kan ikke få leveret de beholdere og el-skraldebiler, vi skal bruge for at indsamle affaldet, siger hun.

Ifølge DR viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen, at kun 12 kommuner på landsplan har indført indsamlingen af de ni affaldstyper på nuværende tidspunkt.

I den kategori tilføjes Holbæk Kommune fra 1. juni.

- Heldigvis for os har vi kun skullet tilføje én beholder, så vores bestillinger har ikke været så omfangsrige som nogle kommuner, der måske skal have tre beholdere på én gang per husstand, siger Anne Hartvig Pedersen fra affaldsselskabet FORS, der håndterer affald for Holbæk Kommune til DR.

Hos DR kan du se en oversigt over, hvilke kommuner der er i mål.

Slår alarm: Unge afhængige af farlig medicin

Vi går videre til misbrugscentre i landet, der råber vagt i gevær over en ny tendens blandt unge. Det skriver Politiken. Således har centrene de senere par år observeret, at unge helt ned til 13-14-års alderen opbygger et misbrug af stærk beroligende og smertestillende medicin. Der er tale om benzodiazepiner og morfinlignende stoffer som tramadol og oxycodon, lyder det.

Tendensen minder uhyggeligt meget om sager, som USA gennemlever i disse år. Her døde 100.000 borgere af en overdosis alene sidste år som følge af et misbrug af morfin og morfinlignende stoffer. Og nu frygtes udviklingen altså at ramme herhjemme.

- Vi ser det i alle sociale lag; målgruppen er mainstream. Det kan sagtens være unge, der hverken har røget hash eller drukket alkohol før, som bliver afhængige af stofferne, fortæller Jannie Langballe Blenstrup Pedersen, som er faglig koordinator hos U-18 Rusmiddelteamet, Aarhus Kommunes misbrugscenter for unge, til Politiken. 

Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet understreger dog det faktum, at morfinpillerne trods alt er mindre tilgængelige i Danmark, end de er i USA.

- I USA er der en helt anden kultur omkring medicin, som har skubbet på den krise, amerikanerne befinder sig i nu, siger han.

Flere faggrupper med i amputationsskandale

Vi bliver i sundhedsporet og tager et kig på skandalesagen om unødvendige amputationer i Region Midtjylland. For nu inddrages flere faggrupper som eksempelvis hjemmehjælpere og praktiserende læger i miseren. Det skriver Jyllands-Posten, der har fået aktindsigt i afgørelser fra blandt andet Styrelsen for Patientklager.

I flere erstatningssager har styrelsen således udtalt kritik af praktiserende læger, vagtlægeordningen og hjemmeplejen over hele landet, fordi man ikke har reageret tilstrækkeligt hurtigt på patienter, der har henvendt sig med blandt andet sår, der ikke heler. Og ifølge avisen har patienterne i alle disse sager fået amputeret et ben eller en tå eller flere tæer efterfølgende. Det er dermed amputationer, som givetvis kunne have været undgået ved en hurtigere reaktion, lyder konklusionerne.

- Selv om amputationen af et ben gik godt på hospitalet, vil der, når der er så meget medieomtale af en sag som her, altid være patienter, som ser tilbage på hele deres sygdomsforløb og begynder at spekulere over, om de egentlig fik den rigtige behandling, siger Karen-Inger Bast, direktør hos Patienterstatningen, til Jyllands-Posten.

Hvis du ruller nedad siden, så har Avisen Danmark lavet et overblik over amputationssagen i Region Midtjyllands sundhedsvæsen.

Skoleskyderi: Nu skal politiet efterforskes

Vi slutter dagens nyheder med det værste skoleskyderi af sin slags i USA i et årti. For nu skal politiets håndtering af tirsdagens skoleskyderi i den mindre by Uvalde i Texas under lup.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

For den mistænkte gerningsmand, der dræbte 21 mennesker, var inde på skolen i en time, før politiet skød og dræbte ham. Derfor rejser flere spørgsmålet om, hvorvidt politiet handlede for sent.

Politiets øverstkommanderende på stedet havde både fejlagtigt slået fast, at den 18-årige drabsmand var alene i det klasselokale, som politiet ventede på at bryde ind i, og at børnene ikke var i umiddelbar risiko.

- Men det var den forkerte beslutning, siger Steven McCraw, der er ansvarlig for den offentlige sikkerhed i Texas, ifølge Reuters.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen taler med borgere om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i Aalborg lørdag den 21. maj 2022. I hendes eget parti er det ikke alle, som har lyst til at føre valgkamp for afskaffelsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Valgkamp med forbehold: Intern uenighed om EU-afstemningen i flere partier

Onsdag den 1. juni er der folkeafstemning, hvor befolkningen skal afgøre, om Danmark skal fjerne sit forsvarsforbehold i EU.

"Ja" eller "nej" - partiernes synspunkter hænger i lygtepælene i alle landets byer, men det er ikke alle medlemmerne, som er enige med deres egne partier. Avisen Danmark har talt med kandidater fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Konservative, som undsiger partitoppens linje.

En af Enhedslistens grundlæggere undsiger nej-kampagnen. Socialdemokratiets lokalafdeling i Vesthimmerland vil ikke gå i takt med partitoppen. Og Konservative Ungdom kæmper - stik imod partiformand Søren Pape Poulsen - for at bevare forsvarsforbeholdet.

Forsvarsforbeholdet: Det er ikke kun befolkningen, der er splittet, når danskerne onsdag skal stemme om forsvarsforbeholdet i EU. I flere af partierne - både på venstre- og højrefløjen - skaber spørgsmålet også uenighed på de indre linjer.

På Enhedslistens valgplakater står der “BEVAR” med store, lyserøde bogstaver. Partiet anbefaler et rungende “nej” til EU-afstemningen for, som de skriver på deres kampagneside, “afskaffer vi forsvarsforbeholdet afskaffer vi dermed også befolkningens garanti for direkte indflydelse i fremtiden.”

Men det er noget sludder, fortæller en af Enhedslistens stiftere til Avisen Danmark.

- Jeg er ikke bekymret for, at vi bliver tromlet ned. Vi vil stadig have en traktatmæssig sikring, siger Keld Albrechtsen, som også var partiets første EU-ordfører.

Den 69-årige nestor fra Aarhus vedkender, at hans holdning divergerer fra Enhedslistens. Principielt er han fortaler for at fjerne forsvarsforbeholdet og har advokeret for netop dette i 20 år.

- Jeg sagde allerede i 2002, at jeg godt kunne forestille mig, at et øget sikkerhedsmæssigt samarbejde i EU - som Danmark deltog i - kunne være med til at sikre freden i Europa, siger han.

Allerede i år 2002, hvor billedet her er fra, talte Keld Albrecthsen om, at Danmark burde overveje at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det er stadigvæk hans principielle holdning, selvom hans parti Enhedslisten fører kampagne for noget andet. Foto: Bent Midtstrup  

Men trykket på Keld Albrechtsens holdningsbeskrivelse skal lægges på “principielt”, for venstrefløjspolitikeren har faktisk tænkt sig at stemme “nej” den 1. juni.

- Jeg mener, at afstemningen er udskrevet med for kort frist. Vi har fået af vide, at det handler om at sende et signal til Ukraine, men der har ikke været nogen dybere forklaring på, hvad vi egentlig skal bruge det fjernede forsvarsforbehold til. Hvad er det for nogle missioner, vi skal på?

- Principielt går jeg ind for et øget europæisk samarbejde, men jeg føler, at jeg bliver tvunget til at stemme nej for at udsætte beslutningen, siger Keld Albrechtsen.

Liste Ø kritiserer EU, men støtter EU

Krigens kaos i Ukraine har skabt kaos i liste Ø og efter en del væven frem og tilbage tog Enhedslisten i sidste weekend et historisk skridt imod mere EU og mere Nato. Partiet anbefaler fortsat at stemme nej, men efter syv timers debat på partiets årsmøde i Valby lød det, at “Enhedslisten fastholder perspektivet om en dansk udmeldelse af EU”, men samtidig at udmeldelse ikke er “et mål i sig selv.”

Keld Albrechtsen kan godt forstå, hvis nogle har været forvirrede over Enhedslistens politik. Men nu - efter årsmødet - er der styr på det, siger han:

- Som politisk håndværk synes jeg faktisk, det er fint. Vi opretholder kritikken af EU og Nato på mange væsentlige punkter, men siger samtidig, at situationen ikke er til at melde sig ud af samarbejdet lige nu.

Så man kritiserer EU og Nato, men bakker også op om EU og Nato?

- Ja, det kan man godt sige.

Er det ikke lidt selvmodsigende?

- Nej, for verden er sådan, at vi har brug for EU og Nato. Men det betyder ikke, at vi elsker dem, siger Keld Albrechtsen som et remix af Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsens punchline om Nato.

- Jeg ved ikke, om man er glad for noget, bare fordi der ikke er et bedre alternativ. Det kender jeg da også en del folk, der siger i deres ægteskaber, sagde hun til Folketingets afslutningsdebat mandag den 23. maj.

S-rebel i Vesthimmerlands Kommune

Enhedslisten er ikke det eneste parti, som har ændret sig i takt med, at verden har gjort det samme. Socialdemokratiet gik i starten af sin regeringstid ind for at bevare forsvarsforbeholdet, og et gammelt klip med en bekymret Trine Bramsen fungerer nu som skyts for nej-siden.

- Vi har set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget, og lige pludselig har vi stået og ikke selv været herre over de beslutninger, der træffes i Danmark. Det er jo en reel bekymring. Pludselig er det ikke os selv, der beslutter, hvor vores soldater skal sendes hen, sagde den tidligere forsvarsminister på tv-kanalen DK4 for halvandet år siden.

Nu er Trine Bramsen transport- og ligestillingsminister, og den nuværende forsvarsminister Morten Bødskov kæmper for at overbevise vælgerne om, at de ikke skal være bekymrede for glidebaneargumentet, når de om få dage går i stemmeboksen.

“Forbeholdet begrænser Danmarks indflydelse,” lyder det fra Bødskov, mens at statsminister Mette Frederiksen rejser landet tyndt med parolen om, at “tiden kræver sammenhold, ikke forbehold”.

- Rusland-krisen viser mere end noget andet, hvor vigtigt det er, at Europa og Vesten rykker stadig tættere sammen og tager et større ansvar for vores egen sikkerhed, har statsministeren tidligere sagt.

Det er dog ikke alle i Mette Frederiksens eget parti, der er lige overbeviste.

- Jeg synes ikke, jeg har fået de gode argumenter endnu. Jeg bryder mig ikke om, at man siger, at det hjælper Ukraine, for det passer jo ikke, siger Anders Kjær Kristensen, som er lokalformand og byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune.

Den socialdemokratiske lokalforening har besluttet, at de ikke vil føre kampagne for et “ja” til EU-afstemningen. De advokerer heller ikke for et “nej”, men Anders Kjær Kristensen fortæller gerne, hvad han selv føler:

- Jeg er ikke EU-modstander, men for mig er EU et handelsorgan. Jeg mener ikke, at militæret hører hjemme der, siger han og tilføjer, at han gerne vil styrke FN og Nato væsentligt.

Lokalformanden understreger, at det er hans egen personlige holdning, ikke lokalforeningens. Alligevel er han klar over, at han med sine udtalelser stikker røven frem i klaskehøjde.

- Men nej-sigerne skal også have lov til at sige deres mening. Også i ja-partiene, siger Anders Kjær Kristensen.

Jeg synes ikke, jeg har fået de gode argumenter endnu. Jeg bryder mig ikke om, at man siger, at det hjælper Ukraine, for det passer jo ikke.

Anders Kjær Kristensen (S), lokalformand og byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune.

Konservative Ungdom går imod de voksne

På den modsatte politiske fløj - i Konservative - er det heller ikke alle, som er enige med deres partitop. Da en stolt Søren Pape Poulsen i starten af marts var med til at præsentere EU-afstemningen i i Statsministeriet, var der en konservativ viceborgmester som tilsyneladende fik kaffen galt i halsen i Vejle.

- Hvis dette er korrekt, så er det et klamt forsøg på at udnytte eventuel frygt i befolkningen til en panik pseudo politisk handling. Jeg håber inderligt, at vi igen stemmer nej til at opgive suverænitet til et EU, der aldrig bliver en sikkerhedspolitisk garant, skrev Dan Arnløv Jørgensen på Facebook.

Efterfølgende har Vejles viceborgmester ikke ville uddybe sine bemærkninger. Dan Arnløv Jørgensen har stukket piben ind.

Dan Arnløv Jørgensen, konservativ viceborgmester i Vejle, var skarp bag tastaturet, da folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet blev udskrevet i marts. Dengang kaldte han det et "klamt forsøg på at udnytte eventuel frygt i befolkningen til en panik pseudo politisk handling". Nu vil han ikke længere udtale sig. Foto: Mette Mørk

Til gengæld er han på sin Facebook-side fortsat med at flage for Konservative Ungdom, som har ført en storstilet nej-kampagne. Mens Søren Pape Poulsen slår på tromme for at afskaffe forbeholdet, kæmper ungdomsafdelingen for at bevare det. De har samlet penge ind via Mobilepay til formålet og skrevet klummer i danske aviser.

“Vi må aldrig risikere at sende danske soldater i krig på dekret fra Bruxelles,” lød overskriften i et indlæg i Dagbladet Information den 11. marts, hvor landsformanden i Konservativ Ungdom, Christian Holst Vigilius, blandt andet skrev:

- Lige siden Danmark trådte ind i EF i 1973, er danskerne blevet lovet, at EU-samarbejdet først og fremmest skulle være et frihandelssamarbejde og ikke ville udvikle sig mod en føderal union. Så hvad skal folkeafstemningen til for?

Meget tyder på, at Christian Holst Vigilius og KU har kæmpet forgæves. I hvert fald viser de seneste meningsmålinger, at et flertal af befolkningen er klar på at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Dét mener partierne om forsvarsforbeholdet

  • Langt de fleste partier arbejder for at afskaffe forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1.juni. 
  • Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale, Konservative, Liberal Alliance, Frie Grønne, Kristendemokraterne, Veganerpartiet og Moderaterne anbefaler at stemme "ja". 
  • Kun tre vil bevare det: Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil stemme "nej".
Humøret var højt, da statsminister Mette Frederiksen fik spørgsmål fra salen med journalist Kasper Løvkvist som ordstyrer. Foto: Vibeke Volder

Statsministeren til valgmøde: - Jeg kan godt se for mig, at vi skal have mere værnepligt

Statsminister Mette Frederiksen (S) er indstillet på, at det med den øgede forsvarssatsning også kan komme på tale at øge værnepligten i Danmark, både hvad angår antal værnepligtige og varigheden for aftjeningen.
Det gav hun udtryk for lørdag, da hun mødtes med en række af Avisen Danmarks læsere til vælgermøde.
- Jeg kan godt forestille mig mere værnepligt som en del af et nyt forsvarsforlig, som folketingets partier skal tale om. Jeg er tilhænger, at man sætter noget af sig selv til side for at gøre noget for fællesskabet og samfundet, sagde Mette Frederiksen.

Hun betonede dog at behovet for øget værnepligt ikke er akut.

- Lige nu har vi ingen problemer med de unges søgning til forsvaret, vi har faktisk venteliste, men jeg kan godt se for mig med vores stigende satsning på forsvaret, at vi skal have mere værnepligt, sagde hun.

Noget konkret forslag har hun dog endnu ikke udfærdiget.

Statsminister Mette Frederiksen var lørdag til vælgermøde med nogle af Avisen Danmarks vælgere. De rejste en del spørgsmål.

Vælgermøde: Statsminister Mette Frederiksen (S) er indstillet på, at det med den øgede forsvarssatsning også kan komme på tale at øge værnepligten i Danmark, både hvad angår antal værnepligtige og varigheden for aftjeningen.

Det gav hun udtryk for lørdag, da hun mødtes med en række af Avisen Danmarks læsere til vælgermøde.

- Jeg kan godt forestille mig mere værnepligt som en del af et nyt forsvarsforlig, som folketingets partier skal tale om. Jeg er tilhænger, at man sætter noget af sig selv til side for at gøre noget for fællesskabet og samfundet, sagde Mette Frederiksen til en af valgmødets deltagere, Bent Sørensen, der bragte temaet på bane på mødet, der fandt sted i Odense.

Hun betonede dog at behovet for øget værnepligt ikke er akut.

- Lige nu har vi ingen problemer med de unges søgning til forsvaret, vi har faktisk venteliste, men jeg kan god se for mig med vores stigende satsning på forsvaret, at vi skal have mere værnepligt, sagde hun.

Overfor Avisen Danmark oplyste hun efter mødet, at det ikke er noget, hun har lagt noget konkret forslag på forhandlingsbordet om endnu.

- Vi skal først til at tale om et nyt forsvarsforlig, og den snak vil nok vokse hen over efteråret. Da vil emnet blive berørt, men her og nu har jeg ikke nogen bestemt ide eller forslag om det, sagde hun.

I øvrigt leverede hun det, der var helt forudsigeligt: En stor rungende opfordring til 1. juni  at stemme ja til forslaget om at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU.

- Der er en mur ned igennem Europa igen. Vi har et Rusland, der ikke vil demokratiet som vi andre. Det har skabt en konflikt, som gør, at vi er nødt til at stå sammen, sagde Mette Frederiksen.

Flere spørgsmål blev rejst af såvel deltagerne i mødet som af læsere, der havde indsendt mails.

Her er et mindre udsnit af spørgsmålene - og statsministerens svar:

1 Krim

Allan Hansen ville gerne vide, hvorfor forsvarsforbeholdet blev taget op i forbindelse med Ruslands aktuelle invasion i Ukraine, og ikke ved russernes annektering af Krim i 2014.

Mette Frederiksen svarede:

- Det, der skete i 2014, var også voldsomt, men dette er af en anden kaliber, De steder, russerne har været, har de ødelagt alt på deres vej. Det, der er sket i Ukraine, er også et angreb på os andre, for det er grundlæggende et angreb på en verdensorden, der blev etableret efter anden verdenskrig, hvor vi gik væk fra, at nogle få stormagter skulle have lov at definere det hele.

- Med så megen uro omkring os er sammenhold det bedste og stærkeste svar, vi kan give, når uretten begynder at vise sit meget, meget grimme ansigt i Europa igen. Derfor er tidspunktet det rigtige nu.

2 Naivitet

Statsministeren blev i den sammenhæng også spurgt,  om det var udtryk for naivitet, når hun før den 24. februar, dagen for russernes invasion, talte betydningen af forsvarsforbeholdet ned - modsat nu, hvor hun tillægger det så stor betydning, at hun beder vælgerne om at afskaffe det.

Mette Frederiksens svar:

- Om vi har været naive? Ja, det har vi. Den tror jeg, vi bærer kollektivt i hele Vesten. Jeg tror der har været et oprigtigt ønske om så normalt og afslappet et forhold til Rusland som muligt efter murens fald og den kolde krigs ophør.

- Vi har forsøgt med alt: Samhandel, samtale, politisk samarbejde, turisme, OL, alt muligt. Og vi har tænkt: "Jamen, vi kan godt have et helt normalt forhold til Rusland." Det har vist sig ikke at være rigtigt, for de har angrebet et frit, demokratisk europæisk land. Så ja, vi har allesammen været for naive.

3 Politisk pris

Mogens Agergaard bad om Mette Frederiksens bud på, hvorvidt det eksisterende forsvarsforbehold har hæmmet vores muligheder i EU hidtil.

- Det er 30 års historie, helt tilbage fra før jeg selv fik stemmeret, der er i spil her, så det er svært at svare på i detaljer. Men det, jeg kan sige, er, at med forbeholdet kan vi ikke deltage i noget som helst forsvarssamarbejde. Det er det bedste argument for at komme af med forbeholdet.

- Balkan lige nu er et godt eksempel. Her udspandt sig en af de blodigste europæiske krige i nyere historie, og nu ulmer spændingerne igen. Men her kan vi ikke være med i et konfliktløsende arbejde, og jeg tror desværre, der kommer flere ting fremover, hvor vi, hvis vi beholder forbeholdet, ikke kan være med, selv om det ville være i Danmarks interesse at være det.

4 Nato

Lone Nyholm spurgte, om deltagelse i EU's forsvarssamarbejde vil mindske engagementet i missioner, der ligger uden for EU, hvilket i realiteten handler om Nato og FN.

- Når jeg stiller spørgsmålet skyldes det, at jeg tænker, at vores militær har en kapacitetsgrænse, I som politikere jo nok bør tage hensyn til, fremførte Lone Nyholm.

Den grænse anerkendte Mette Frederiksen. Hun svarede:

- Der er skåret meget ned på forsvaret, og det bebrejder jeg ingen af mine forgængere, for vi havde jo opfattelsen af, at vi var kommet i fredstid, at vi nu havde en rigtig fred. Vi var kommet for langt ned, og nu skal vi op igen.

- Selvfølgelig er der en grænse for vores kapacitet, men vi skal heller ikke deltage i alt, det gør vi heller ikke nu i regi af Nato og FN. Men der er også en grund til, at vi har har besluttet at vores forsvarsbudget skal sættes op, så det udgør to procent af vores BNP.

Statsministeren understregede, at der ikke vil blive slækket på det det danske Nato-engagement, især hvad angår østflanken.

- Et stærkere EU er også et stærkere Nato. EU og Nato skal supplere hinanden, ikke konkurrere med hinanden. Og hvad FN angår, hører det med til historien, at her sidder Rusland med i Sikkerhedsrådet og kan nedlægge veto mod alt, så FN kan ikke det samme, som EU kan.

5 Bornholm

Steen Thoustrup spurgte, hvad man skal lægge i aktuelle russiske meldinger om, at der ikke må komme Nato-styrker på Bornholm.

Statsministeren svarede:

- Russerne påstår ganske rigtigt, at det er der en aftale om fra afslutningen af anden verdenskrig, som for bornholmerne jo varede et år mere end for resten af Danmark. Dertil er kun at sige: Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

- Det bekommer ikke Putin eller nogen andre at blande sig i, hvad der sker i Danmark - eller i Finland eller Sverige for den sags skyld.

6 Stråling

Walter Larsen spurgte til risikoen for atomstråling, hvis russerne skulle bombe eksempelvis Tjernobyl-værket.

Mette Frederiksen svarede:

- Vi har et beredskab i  Danmark, men der har ikke været grund til at aktivere det. Men det er noget, vi er meget opmærksomme på.

7 Ingen vej tilbage

Ole Grønlund gjorde over for statsministeren gældende, at der er en risiko ved at fjerne forbeholdet: at så er det væk for evigt, uden mulighed for at få det tilbage.

Hun svarede:

- Jeg køber den ikke helt, for tænk hvis alle sagde sådan: "Vi tager ikke ansvar, vi venter lige og ser." Lige nu er der 26 lande, der tager ansvar, og et enkelt der, ikke gør det. Jeg bliver stolt, når vi som land gør noget og tør ansvar. Det er lidt fesent, at vi bare ligger og lurer lidt på tingene. Det være sagt med et glimt i øjet.

8 Mavefornemmelse

Mette Frederiksen blev også spurgt til, hvordan hun tror, valgresultatet bliver på onsdag, hvad hendes mavefornemmelse siger. I det spørgsmål var hun ganske tilbageholdende og talte noget om, at på en valgdag er vi alle lige, og det er sådan noget, der skaber magi over demokratiet.

Det vildeste, hun i den sammenhæng svang sig op til, var:

- Jeg har talt med en del, der fortæller, at de plejer at sige nej i EU-spørgsmål, men at de denne gang overvejer et ja. Der er nogle, som har bevæget sig.

En elpris, der for alvor er skudt i vejret, kan godt få 30-årige Kaj Munk Wen til at overveje, om elbilen bliver ved med at være det rette valg for ham og familien. Foto: Privatfoto

Kaj jagter billig strøm: - Elprisen er steget vanvittigt, og det kan mærkes på elregningen

Mere end hver tredje dansker på tværs af landet tænker nu over, hvornår og hvordan vi bruger energi. I Region Sjælland har 53 procent flyttet en del af strømforbruget til tidspunkter, hvor elprisen er lavest. 46 procent af midtjyderne har gjort det samme. I Lejre har 30-årige Kaj Munk Wen intensiveret jagten på de billige kilowatt-timer, da familiens elektriske apparater, elvarme og elbil sluger en del på energikontoen.

Vi tænker i højere grad over, hvornår strømmen er billigst. Mere end hver tredje dansker har det seneste halve år lavet ændringer i deres energiforbrug, og det kan give plus på både penge- og klimakontoen. I Lejre har Kaj Munk Wen udviklet sin egen internetapp, der gør det lettere at spotte de billige kilowatt-timer.

Energi: Strømforbruget er stort hjemme hos familien Munk Wen. Elektriske apparater, elvarme og elbil sluger mange kilowatt, der som al anden energi er blevet dyrere i år.

Det har betydet nye vaner i familien for at undgå at bruge strøm i de timer, hvor den koster mest.

- Vi tænker væsentligt mere over, hvornår vi bruger de forskellige el-apparater, siger 30-årige Kaj Munk Wen, som deler villaen i Lejre på Sjælland med sin hustru og parrets to børn.

- Opvaskemaskinen kører nærmest altid om natten - medmindre prisen er billigere om dagen. Vi prøver også at planlægge, hvornår vi vasker tøj, og hvornår ovnen bruger pyrolyse.

Familien har også elbil, og opladningen af den bliver planlagt i "stor stil".

- Den trækker meget strøm. Bruger du 50 kilowatt på en opladning, og det er en halv krone billigere per kilowatt-time på et givent tidspunkt, er det 25 kroner sparet. Hvis man lader en gang om ugen, bliver det en del i sidste ende, siger Kaj Munk Wen.

Danskerne er begyndt at ændre adfærd. Flere prøver både at spare på energien og på at flytte deres elforbrug.

Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Energistyrelsen

Danskerne ændrer adfærd

Familien er ikke den eneste, der er begyndt at tænke over, hvornår strømmen er billigst.

I en ny undersøgelse fra Energistyrelsen svarer mere end hver tredje dansker på tværs af landet, at de har lavet bevidste ændringer i deres energiforbrug de seneste seks måneder.

I Region Sjælland har 53 procent flyttet en del af strømforbruget til tidspunkter, hvor elprisen er lavest. 46 procent af midtjyderne har gjort det samme.

- Vi kan se, at danskerne er begyndt at ændre adfærd. Flere prøver både at spare på energien og på at flytte deres elforbrug - de holder øje med, hvornår prisen er høj eller lav, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Stine Leth Rasmussen.

Kaj Munk Wen arbejder med business intelligence til daglig, og kombineret med sin store interesse for energi har det betydet, at han har udviklet sin egen internetapp, der giver overblik over strømpriser time for time.

- Vi bruger el-apparater hele tiden. Jeg blev opmærksom på, at man kan planlægge meget - og når vi har et forbrug på 15-20 kilowatt-timer om dagen uden at medregne elbilen, tænkte jeg, at der er noget at hente, hvis man sætter sig ind i det.

Ifølge Dansk Energi tyder tal fra Green Power Denmark på, at prisen på el forbliver i et højt leje. Gennemsnitsprisen i andet kvartal i år forventes at være 113 øre per kilowatt-time, ligesom den har været i årets første tre måneder.

Til sammenligning var prisen i gennemsnit 44 øre per kilowatt i andet kvartal i 2021. I en stor husstand med to voksne og to større børn betyder det, at elregningen er steget med 1.140 kroner i år.

Udviklingen på markedet har da også givet stof til eftertanke hos familien Munk Wen.

- Jeg er bekymret over, hvilken vej, det går. Elprisen er steget vanvittigt den seneste tid, og det kan mærkes på elregningen. Hvis der stadig er tårnhøje priser, når vi skal bruge strøm til at varme huset op til vinter, kan det blive en større bekymring, siger Kaj Munk Wen.

Hvilke ændringer har du lavet i dit energiforbrug i løbet af de sidste seks måneder?

  • Jeg har sparet ekstra på strømmen f.eks. ved at slukke lyset, vasket tøj på lavere temperaturer eller slukket for apparater, når de ikke er i brug (72%)
  • Jeg har skruet ned for varmen i min bolig (62%)
  • Jeg har flyttet noget af mit strømforbrug til tidspunkter, hvor elprisen er lavest f.eks. ved at benytte opvaskemaskinen om natten (46%)
  • Jeg har valgt at bruge mindre af det varme vand ved f.eks. at tage kortere bade (38%)
  • Jeg har sænket temperaturen på min varmtvandsbeholder (9%)
  • Andet (11%)

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Energistyrelsen

Grøn energi motiverer

Ifølge Stine Leth Rasmussen ser Energistyrelsen, at det ikke kun er den økonomiske gevinst, der får danskerne til at jagte billige kilowatt-timer. Også grøn energi er en motivationsfaktor - og det går godt i spænd med fremtidens elproduktion, der bliver mere og mere domineret af sol og vind.

- Det er positivt, da det er en forudsætning for, at vi kan udnytte den grønne energi bedst muligt, siger Stine Leth Rasmussen og tilføjer, at vi som følge af mere grøn strøm også vil se større udsving i prisen. I fremtiden kan det derfor blive endnu mere rentabelt at gå efter de billige kilowatt-timer.

- Når man bruger energi - specielt el - fleksibelt, er det både økonomisk fornuftigt, og det er vigtigt for klimaet. Timerne, hvor prisen er lav, er typisk også timer, hvor vinden blæser og solen skinner, og der bliver produceret grøn energi, siger hun.

Man skal dog ikke være bekymret for, at strømmen går hen og bliver dyrere, hvis alle danskere beslutter sig for kun at lade elbilen og starte opvaskemaskinen i de ellers billige nattetimer.

- Vi er en del af et stort, nordeuropæisk marked, så der er grænser for, hvor meget danskernes forbrug i sig selv påvirker prisen opadgående, siger hun.

Svend Dalsgaard Pedersen fra Viborg er en af de mange patienter, der nu frygter, at han kunne have undgået at få amputeret sit ben. Arkivfoto: Johnny Pedersen

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

I slutningen af april så en opsigtsvækkende rapport dagens lys med en alvorlig konklusion, der allerede har kostet en topchef jobbet og fået sundhedsministeren til at kræve en forklaring:
Flere hundrede patienter har i minimum de seneste ti år fået amputeret et ben, selvom det kunne være nødvendigt.

Avisen Danmark giver dig her det fulde overblik over sagen, der allerede nu flere gange har sendt rystelser gennem Region Midtjyllands  sundhedsvæsen.

Avisen Danmark giver dig her overblikket over amputationsskandalen, der har rystet det midtjyske sundhedsvæsen.

Amputationsskandalen: Berit og Svend kender ikke hinanden, men de deler samme skæbne. Begge har de fået amputeret ben, og det har vendt op og ned på livet.

Svend Dalsgaard Pedersen bruger i dag størstedelen af tiden i den røde lænestol, i stedet for at spille bold i haven med børnebørnene. Berit Olesen kommer kun udenfor en dør, når Falck-medarbejderne skal køre hende til observation på hospitalet.

De har også det til fælles, at de formoder, at de er blandt de hundredvis af mennesker, der ligger bag en heftig skandale.

I slutningen af april så en opsigtsvækkende rapport dagens lys med en alvorlig konklusion, der allerede har kostet en topchef jobbet og fået sundhedsministeren til at kræve en forklaring:

Flere hundrede patienter har i minimum de seneste ti år fået amputeret et ben, selvom det kunne være undgået.

Avisen Danmark giver dig her det fulde overblik over sagen, der allerede nu flere gange har sendt rystelser gennem Region Midtjyllands sundhedsvæsen.

1 Amputationer kunne være undgået

Det var en ekstern analyse, som Region Midtjylland havde bestilt, der bragte amputationsskandalen frem i lyset. I analysen af karkirurgien i Region Midtjylland står der, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.

Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere enten ben eller underben. Det ses ifølge analysen ved, at der er markant flere amputationer i regionen sammenlignet med resten af Jylland. I første omgang lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.

2 Dødsfald

Sagen kan have haft endnu mere alvorlige konsekvenser for nogle patienter. Avisen Danmark kunne i starten af maj fortælle, hvordan tre sætninger i den eksterne analyse dækkede over, at de manglende forebyggende operationer også kan have kostet patienter livet, fordi de er døde med koldbrand i benet. Det er endnu uvist, om patienter er døde af den mangelfulde behandling, men flere eksperter har fortalt til Avisen Danmark, at det formentligt har kostet menneskeliv.

3 Ingen reagerede trods blinkende advarselslamper

Selvom sagen tilsyneladende kom som et chok for regionsledelsen, har medierne afdækket, at der er blevet sendt adskillige advarsler, som flere i dag mener, der burde være lyttet til. Region Midtjylland eller regionens hospitaler er således blevet advaret mindst otte gange om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger, hvor en alt for høj andel af patienterne fik amputeret ben, viser Avisen Danmarks gennemgang.

Advarselslamperne blev allerede tændt i 2012, da Aarhus Universitetshospital blev bedt om at undersøge, hvorfor amputationsraten på hospitalet var cirka dobbelt så høj som andre steder. Siden fulgte flere årsrapporter fra kvalitetsdatabasen Karbase, hvor der blandt andet blev advaret om bekymrende høje amputationsrater.

I 2018 skrev Dansk Karkirurgisk Selskab direkte til blandt andre regionsformand Anders Kühnau (S) i forbindelse med planlagte besparelser i karkirurgien:

“Konsekvenserne af manglende eller forsinket karkirurgisk behandling er dels amputationer af benene på grund af koldbrand og dels øget risiko for lammelser pga. blodpropper i hjernen”.

Senere kom der også en advarsel fra Det Tværfaglige Specialeråd om, at antallet af benamputationer pga. åreforkalkning lå væsentligt højere i Region Midtjylland end i for eksempel Region Syddanmark.

4 Markante problemer på afdelingerne

På hospitalet i Viborg har flere af de mest erfarne karkirurger forladt afdelingen, som nu er efterladt med en lille stab af medarbejdere, hvoraf kun en del har karkirurgiske kompetencer, fremgår det af analysen. Samtidig har mange læger på afdelingen lyst til at søge andre steder hen.

En af karkirurgerne udtrykte i et interview til analysen, at ”det er svært at komme ud af kviksandet” og ”det handler om at overleve”. Andre udtrykte dog en forsigtig optimisme, fordi der blandt andet nu var udnævnt en karkirurgisk funktionsleder.

På tværs af hospitalerne er der enighed om, at karkirurgien i Region Midtjylland er udfordret i forhold til rekruttering, lyder det i indledningen til analysen. En sammenligning med resten af hospitalerne i Jylland viser, at der er under halvt så mange speciallæger på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland.

5 Kostede topchef jobbet

Koncerndirektør Ole Thomsen blev opsagt af Region Midtjylland i maj. Pressefoto

Sagen har allerede haft konsekvenser for topledelsen i regionen, da koncerndirektør Ole Thomsen - den øverste chef for hospitalsledelsen - blev fyret af et enigt forretningsudvalg i Region Midtjylland 12. maj. Med sig ud af døren fik han en fratrædelsesaftale til en værdi af 6,5 millioner kroner.

6 Sår nu tvivl om undersøgelsen

Selvom regionen selv har været med under store dele af analysen og besluttet, hvordan den skulle udformes, slår nu både en overlæge fra Aarhus Universitetshospital og regionsformand Anders Kühnau tvivl om undersøgelsens validitet. Det drejer sig primært om, at de ikke mener, at man kan sammenligne med Region Nordjylland og kun halvdelen af Region Syddanmark.

Havde man taget samtlige regioner med i opgørelsen, så er deres påstand, at Region Midtjylland ikke ville ligge højere end gennemsnittet.

7 Hvad sker der nu?

Region Midtjylland har nu besluttet at sætte gang i nye undersøgelser. Regionen vil dels undersøge, om problemerne på regionens karkirurgiske afdelinger er større end på Fyn og Sjælland.

Derudover skal en ekstern undersøgelse afdække det samlede forløb i sagen og give svar på, hvem der kan have vidst noget om problemerne, og hvornår der eventuelt burde være reageret. Regionen satser på at have sidstnævnte undersøgelse klar i slutningen af året.

Samtidig er regionen lige nu ved at undersøge, hvilke patienter der kan have fået foretaget en amputation. som kunne være undgået. Det har vist sig at være et stort problem, og regionen risikerer at skulle gennemgå tusindvis af journaler. Derfor må patienter vente i ubestemt tid, før de får at vide, om de kan være blandt ofrene for amputationsskandalen.

Sundhedsmyndighederne presser fortsat på for at få flere forklaringer fra Region Midtjylland i sagen. Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke tilfreds med den første redegørelse, som regionen har sendt og har bedt om yderligere svar.