Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Amputationsskandalen går muligvis 15 år tilbage i tiden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Første patient søger erstatning i amputationsskandalen

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med amputationsskandalen i Region Midtjylland.

Den første patient, som mener at have fået amputeret benet unødigt, har nu søgt erstatning, efter at have fået amputeret sit venstre ben lige over knæet. Det fortæller direktør i Patienterstatningen, Karen-Inger Bast, til DR

- Nu går vi i gang med at kigge på mandens sag. Lige nu er der mange patienter, der har fået en amputation og ikke ved, om det er rigtigt eller forkert, at de fik den foretaget, og det gør sagen så kompleks, men jeg kan love, at vi kiggerne på de sager, der måtte komme, med alvor og så hurtigt som muligt, siger hun.

I slutningen af april kom det frem, at Region Midtjylland har lavet færre forebyggende behandlinger af patienter med kredsløbsproblemer - og derfor har regionen haft flere amputationer end de andre regioner. 

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fortalte i denne uge til Avisen Danmark, at man forventer, at op mod 47 patienter om året formentligt har fået amputeret ben, selvom det kunne være undgået.

Direktør Karen-Inger Bast vurderer, at patienter, der får medhold i sagen, vil kunne få mindst 100.000 kroner i erstatning. Forældelsesfristen for erstatning i den slags sager er ti år, og Patienterstatningen regner derfor med at skulle behandle op mod 500 sager fra patienter eller pårørende.

Til Avisen Danmark har direktør for Danske Patienter, Morten Freil, tidligere stillet sig kritisk over for forældelsesfristen på 10 år.

- Der er sket et svigt. Regionen skal gå tilbage og kortlægge, hvor længe det her har stået på. Og så skal der dispenseres, så alle patienterne får information og mulighed for at søge erstatning, selvom deres sag er ældre end 10 år, siger han.

Forretningsudvalget i Region Midtjylland mødes i dag til et ekstraordinært møde om sagen. Regionsrådsformand Anders Kühnau ønsker en ekstern undersøgelse af hele forløbet. 

Ny minister vil løsne op for krav til udlændinge

Landets nye udlændingeminister, Kaare Dybvad (S), vil som noget af det første løsne op for nogle af de mest omstridte regler i dansk udlændingepolitik. Det drejer sig om reglerne for, hvornår en udlænding kan få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det skriver Politiken.

Konkret ønsker regeringen, at lade lønnet praktik tælle med, når myndighederne vurderer, om en ansøger lever op til kravene om beskæftigelse.

- Det er fair, at de, der bidrager til vores samfund, også kommer tættere på permanent opholdstilladelse. I den ordning der er, betyder det meget, at man er i job, og det er man jo også, hvis man er lærling eller elev på et plejehjem eller på en byggeplads, siger Kaare Dybvad til Politiken.

Socialdemokratiet har under den tidligere regering ellers stemt for skærpede regler på området for permanent ophold i Danmark. 

Ministeren mener ikke, at udlændingepolitikken er for stram, men fortæller, at der har været "skøre eksempler" på personer, som er kommet i klemme.

- Jeg tror ikke, at konsekvensen vil være, at der er mange flere, der får permanent ophold. Konsekvensen vil nærmere være, at nogle af dem, der i dag fortsætter med at være i et ufaglært job på et plejehjem eller på en byggeplads, i stedet får taget en uddannelse. Samtidig bidrager de til vores samfund og bliver bedre integreret undervejs. Derfor ser jeg det ikke som en lempelse af vores linje i Socialdemokratiet, siger han.

Lovforslaget kan ikke bakkes op af Dansk Folkeparti, men både Enhedslisten, Radikale Venstre og SF ser positivt på ministerens udmelding. Også Konservative er med ombord; partiets udlændingeordfører, Marcus Knuth, opfordrer til at indkalde til forhandlinger om en større revision af reglerne. 

Gode tegn for dansk økonomi i årets første måneder

Vi runder nyhedsoverblikket af med at kaste blikket på dansk økonomi. 

Inflation og krig i Ukraine slår nemlig ikke pusten ud af økonomien herhjemme, lyder det i en ny redegørelse fra Finansministeriet. Det skriver Børsen ifølge Ritzau.

De første måneder af 2022 har vist gode tegn, og Finansministeriet forudser en økonomisk vækst i bruttonationalproduktet på 3,4 procent. 

- Selvom vi må forvente en opbremsning i dansk økonomi i løbet af i år, vil aktivitetsniveauet fortsat være højt, skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i Økonomisk Redegørelse ifølge Børsen. 

Redegørelsen, der offentliggøres i dag, får chefkonsulent i Dansk Erhverv, Tore Stramer, til at ånde lettet op:

- Dansk økonomi står stærkt, og de danske husholdninger har en meget stærk økonomi efter en periode, hvor indkomsterne er steget mærkbart under coronakrisen. Vi har haft styr på de offentlige finanser og har haft en stærk konkurrenceevne, siger han.

Finansministeriet spår også, at beskæftigelsen kommer til at slå rekorder. Et europæisk stop for import af gas fra Rusland kan dog ende med at slå skår i glæden og udgøre en "væsentlig risiko" for væksten.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Helle Susanne Svendsen er "stamkunde" på afdeling K i Skejby Universitetshospital. Under behandlingen kan det "trække" i det ene øje. Ligesom når en nerve har sat sig i klemme, fortæller Helle Susanne Svendsen. Foto: Ebbe Sidenius

Ny behandling mod depression: - Før var jeg en død kanin, der ikke kunne noget som helst. Nu er jeg en Duracell-kanin, der bare skal lades op

Et mere skånsomt alternativ til elektrochokbehandling skal hjælpe depressionsramte danskere. Det såkaldte TMS behandling har vist sig at være en effektiv metode særligt mod de depressioner, der ikke reagerer på medicin. Modsat elektrochokbehandling får patienten ikke lige så mange bivirkninger, der især påvirker hukommelsen og patienten skal ikke i narkose.

Indtil videre er det kun Region Midtjylland, der i øjeblikket tilbyder TMS-behandling, men det
ændres snart.

Behandlingen betød for Helle Sussanne Svendsen, at hun blev sig selv igen, og trods de voldsomme smerter fortryder hun det langt fra.

 - Før behandling var jeg fanme bare en død kanin, der ikke kunne noget som helst. Nu er jeg en Duracell-kanin, der bare lige skal lades op hver anden uge, og så føler jeg, at jeg næsten kan det samme som før, jeg fik en depression, siger Helle Susanne Svendsen.

Et mere skånsomt alternativ til elektrochokbehandling skal hjælpe depressionsramte danskere. Behandlingen betød for Helle Sussanne Svendsen, at hun blev sig selv igen, og trods de voldsomme smerter fortryder hun det langt fra. Nu tager flere regioner behandlingen op.

Psykiatri: - Er du klar? Og en, to, tre, siger en sygeplejerske, hvorefter der lyder tre bip og ti smæld fra en maskine, der står til venstre for patient Helle Susanne Svendsen. Hun sidder  midt i det sterile hospitalslokale på en stor stol. Og så et par minutters stilhed indtil maskinen begynder at larme igen. Tre bip og ti smæld.

Helle Susanne Svendsen har i mange år kæmpet med depression, og desværre har medicinen ikke virket tilstrækkeligt, men ved hjælp af en ny behandlingsmetode har hun fået det betydeligt bedre.

Den nye behandlingen, der i dag bliver udført på Skejby Universitetshospital, bliver kaldt transkraniel magnetstimulation (TMS) og minder til forveksling om et helt normalt rutinetjek ved tandlægen; den ubeskrivelige duft af medicin og klinisk renhed, den klassiske hæve-sænkestol polstret med imiteret læder, der ovenikøbet også kan lænes tilbage, og en behandler klædt i hvidt med en blid beroligende stemme.

Men så er der enkelte ting, der peger i en helt anden retning: I stedet for en mund på vidt gab, har patienten, hvad der ligner, en hvid badehætte på. I stedet for tandlægens sølvbakke med alverdens habengut, står en maskine med sort slange og for enden en magnetspole, som nænsomt er placeret på Helle Susanne Svendsen badehættebeklædte hoved. Det er også den maskine, der laver lydene. Og den største forskel: I stedet for behandling af tænder, behandler de her psyken med magnetisme.

Tre bip og ti smæld fra en maskinenen igen.

- Det er jo ikke ligefrem rart. Det gør ondt og trækker i mit ene øje, siger Helle Susanne Svendsen, mens hendes venstre øje trækker sig sammen hver gang maskinen "skyder".

Helle Susanne Svendsen skal hver anden uge i behandling i tre minutter, for at holde depressionen i skak. Men på trods af smerten er det det hele værd, fortæller hun.

- Før behandling var jeg fandeme bare en død kanin, der ikke kunne noget som helst. Nu er jeg en Duracell-kanin, der bare lige skal lades op hver anden uge, og så føler jeg, at jeg næsten kan det samme som før, jeg fik en depression, siger Helle Susanne Svendsen.

Helle Sussane Svendsen er en ud af cirka 300.000 danskere, der i øjeblikket lider af en depression, men den nye behandlingsmetode kan hjælpe flere af dem.

Behandlingen har vist sig at være en effektiv metode særligt mod de depressioner, der ikke reagerer på medicin. Modsat elektrochokbehandling får patienten ikke lige så mange bivirkninger, der især påvirker hukommelsen og patienten skal ikke i narkose. Indtil videre er det kun Region Midtjylland, der i øjeblikket tilbyder TMS-behandling, men det ændres snart.

To apparater og store overvejelser

Til sommer begynder Region Hovedstaden at behandle med TMS, hvor der vil komme to apparater: Et i Hillerød og et i psykiatrisk center i København. Det fortæller Martin Balslev Jørgensen, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

- Der har de sidste mange år opstået en stor masse af evidens, der gør, at vi føler os trygge ved at starte behandling med TMS op. Vi har været tøvende de første mange år, hvor feltet stadig var ungt, men nu føler vi, at der er evidens nok, siger Martin Balslev Jørgensen.

En af årsagerne til, at Region Hovedstaden også vil begynde at tilbyde behandlingsformen, er, at sundhedsstyrelsen i deres seneste nationalle kliniske retningslinjer anbefaler brugen af TMS til at behandle depressioner.

Det vigtigste for mig, var at få mig selv tilbage. Det kan jeg godt føle, at jeg har fået nu. Jeg er ikke der, hvor jeg har været, og det kommer jeg ikke

Helle Susanne Svendsen, patient

Men det er ikke alle regionerne, der følger i Region Midtjyllands fodspor, men der er dog store overvejelser i gang rundt om i landet. Det fortæller både regionerne i syd og nord.

- Specialerådet I Psykiatrien i Region Syddanmark kommer på et kommende møde til at behandle Sundhedsstyrelsens nye retningslinje for svært behandlelig depression, hvor TMS indgår som et mulig værktøj. Ud fra den drøftelse træffes der en beslutning om, hvilken plads de forskellige elementer i retningslinjen, skal have i vores behandlingsforløb, siger lægefaglig direktør i Psykiatrien hos Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen.

Region Nordjylland er har samme udgangspunkt.

- Der har været overvejelser om at indføre denne behandling, men der er endnu ikke truffet beslutning om det, skriver Psykiatrien i Region Nordjylland.

Forskellen på TMS og elektrochokbehandling (ECT)

Hvad er elektrochokbehandling (ECT)?

ECT er en forkortelse for det knapt så mundrettte Electroconvulsive Therapy, hvilket betyder en krampebehandling fremkaldt af elektrisk strøm.

Behandling med ECT foregår ved, at hjernen påvirkes med en svag elektrisk strøm, så der opstår et kort krampeanfald. Man er i fuld bedøvelse under behandlingen og oplever derfor ingen smerter eller ubehag.

ECT gives oftest til personer, der lider af svær depression. ECT kan dog også bruges til at behandle manier, svære psykoser hos personer med skizofreni eller skizoaffektive lidelser og til at behandle psykotiske forvirringstilstande

Hvad er TMS?

Transkraniel magnetstimulation, forkortet TMS, er en behandlingsmetode, der kan modvirke depression.

Magnetstimulation kan enten gives alene eller i kombination med anden behandling, eksempelvis medicin. Målgruppen vil typisk være patienter, hvor medicinsk behandling ikke har haft den ønskede virkning.

Princippet i behandlingen er, at man ved at påvirke hjernen med et magnetfelt fremkalder en ganske svag strøm i hjernevævet. De seneste 20 års forskning har vist, at gentagen stimulation af hjernen på denne måde har en antidepressiv effekt.

Til forskel fra behandling med ECT får man ikke et krampeanfald under magnetstimulation. Behandlingen kræver derfor ikke, at man lægges i narkose.

"Jeg føder hellere 30 unger"

Det var dog ikke helt en dans på roser i starten, fortæller Helle Susanne Svendsen. For selvom hun kun skal ind hver anden uge til tre minutters behandling, var der en hård opstart, før hun kunne komme til det punkt. De første tre uger skulle hun nemlig ind hver eneste hverdag til 45 minutters behandling.

- Den første gang tænkte jeg godt nok: ”Niksen biksen. Det gør jeg ikke én gang til. Jeg føder hellere 30 unger." Det gjorde så ondt i så lang tid. Men efter 14 dage begyndte jeg at vænne mig til det, og jeg begyndte at kunne mærke det på krop og humør, siger Helle Susanne Svendsen.

Og selvom det var et mindre smertehelvede, har det alligevel givet Helle Susanne Svendsens hendes liv tilbage.

- Det vigtigste for mig, var at få mig selv tilbage. Det kan jeg godt føle, at jeg har fået nu. Jeg er ikke der, hvor jeg har været, og det kommer jeg ikke. Men bare det, at jeg kan lave noget af det, jeg godt kan lide, er jo helt vildt fantastisk. Jeg føler mig pludseligt som et menneske igen, siger Helle Susanne Svendsen.

Siden Helle Susanne Svendsen startede, har man dog lavet forløbet en smule om. Nu varer et behandlingsforløb med magnetstimulation typisk seks uger, hvor patienten får én behandling på alle hverdage, som varer mellem 3-19 minutter.

Under behandling vil patienten få en bomuldshat på. Hatten er med til at sikre, at magnetspolen sidder korrekt ved hver behandling. Foto: Ebbe Sidenius

TMS kan fjerne stigma

I 1975 udkom en film, der intet godt gjorde for synet på behandling af psykiske lidelser: Gøgereden. Den ikoniske film med Jack Nicholson i hovedrollen som en oprørsk patient på et psykiatrisk hospital, afbillede behandling af særligt elektrochokbehandling med tvangsbehandling af skrækslagne patienter af hårdhændede læger. Gøgereden er ikke den første (eller sidste) film til at afbillede elektrochokbehandling misvisende.

Derfor håber Elisabeth Shirin Tehrani, der er overlæge på Afdeling for Depression og Angst ved AUH Psykiatrien i Skejby, ikke, at synet på ECT følger med, når TMS bliver mere normalt at bruge i Danmark.

Men det tror hun bestemt ikke, at det gør, da behandlingen udefra ikke virker lige så voldsom, som den, ifølge hende, misforståede ECT.

- Under behandling er patienten vågen, man får ikke betydelige bivirkninger, behandlingen tager ikke lang tid og generelt er den ikke lige så omstændig. Patienterne virker ikke flove eller angste for TMS-behandlingen, modsat elektrochokbehandling som på trods af sin effektive virkning er stigmatiseret af alverdens afbildninger af film og tv, siger Elisabeth Shirin Tehrani.

For behandlingen vil hjælpe mange, hvis den bliver implementeret i hele landet, mener Elisabeth Shirin Tehrani.

- Den nye behandling kan lige præcis hjælpe de patienter, der ikke har effekt af medicin og ikke er glade ved tanken om ECT. Det hjælper allerede utrolig mange, har vi oplevet. Enkelte patienter får blot en serie af behandlinger og efterfølgende er de helt raske, siger Elisabeth Shirin Tehrani.

Det er også en af grundende til, at de i Randers har valgt at implementere TMS som behandlingsmetode, fortæller cheflæge i Regionspsykiatrien Randers, Runa Sturlason. For om blot et par uger begynder de for første gang at behandle ved hjælp af TMS.

- Vi har set, at det virker både i udlandet og i regionen, derfor giver det kun mening at tilbyde det til vores patienter nu. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Vi er lidt som, når køerne danser på græsset første gang, de bliver lukket ud, siger Runa Sturlason.

Hun håber også, at behandlingen kan skubbe til befolknings syn på psykiske sygdomme.

- Det er et kæmpe fremskridt, og jeg håbe virkeligt, at TMS kan rykke på det samlede syn på biologiske behandlingsmøder, der ikke er medicin, siger Runa Sturlason.

Rengøring af køleskabet

Tre bip, ti smæld lyder det fra maskinen for sidste gang.

- Så er du færdig, Helle, siger sygeplejersken, og Helle Sussane Svendsen begynder at smile og grine. For lige om lidt ved hun, at hun er sig selv igen.

- Når jeg kommer tæt på behandlingen, begynder jeg at mærke symptomer på min sygdom. Jeg får ikke sovet, har tankemylder, jeg kan ikke tage mig sammen til noget og bliver enormt træt. Men når jeg så kommer hjem efter en behandling som denne, har jeg pludseligt så meget overskud og energien, siger Helle Sussane Svendsen.

Duracell-kaninen er ladet op, og det første Helle Sussane Svendsen kommer i tanke om, hun skal gøre, når hun kommer hjem fra behandlingen, er at gøre køleskabet rent. Noget hun har udsat de sidste par dage, men endeligt har hun energi og overskud til det.

Helle Susanne Svendsen er blot en af mange. I løbet af livet får 18 procent af danskerne en depression. Det svarer til knap hver femte dansker. Foto: Ebbe Sidenius
Så skal vi til det. Når valglokalerne åbner 1. juni, er det niende gang, vi har folkeafstemning om et EU-spørgsmål, inkl. engang det hed EF. Foto: Axel Schütt

Ja eller nej til EU-forbehold? Eksperter hjælper med fire gode grunde for - og imod

Hvis ikke du efter onsdagens partilederrunde er klogere på, om du skal stemme ja eller nej tl at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, kan vurderinger fra en række eksperter måske tjene som vejledning.

I Avisen Danmark giver de deres bud på, hvilke argumenter, der peger i såvel den ene som den anden retning.

For en del kan det nok være gavnligt med en genopfriskning af argumenterne, for det, der skal stemmes om, har afsæt i begivenheder, der fandt sted for 30 år siden.

I  1992 sagde danskerne ved en folkeafstemning nej til at oprette og indgå i en europæisk union, EU. Året efter blev det ved en ny folkeafstemning et ja til at gå ind i en union i en tillempet udgave

Det vil konkret sige, at Danmark tog forbehold for fire EU-politikområder, deriblandt fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.

Det er dét, der nu er sat til fornyet afstemning 1. juni, hvor spørgsmålet er, om forbeholdet skal afskaffes eller bevares.

Fri af partipolitiske bindinger giver forskere og eksperter her deres bud på, hvad der kan tale for henholdsvis et ja eller nej til folkeafstemningen 1. juni. Her afgør vi om det danske forsvarsforbehold i EU skal afskaffes eller bevares.

Forsvarsforbehold: Måske du er meget klogere efter onsdagens partilederrunde om den forestående afstemning om det danske forsvarsforbehold i EU. Måske er du ikke.

Fortvivl ikke, for dels er der nu engang ingen facitliste på politiske holdninger. Dels har Avisen Danmark været i kontakt med kilder, der professionelt beskæftiger sig med blandt andet EU-forhold, og som derfor er i stand til - vurderer vi da - at lægge egne personlige interesser til side, når de tilskærer argumenter for og imod.

Det, der skal stemmes om, har afsæt i begivenheder, der fandt sted for 30 år siden.

I 1992 sagde danskerne ved en folkeafstemning nej til at oprette og indgå i en europæisk union, EU. Man holdt fast i det hidtidige europæiske fællesskab, EF. Året efter blev det ved en ny folkeafstemning 18. maj 1993 et ja til at gå ind i en union i en tillempet udgave. Det vil konkret sige, at Danmark tog forbehold for fire EU-politikområder, dvs. ikke var med i dem og ikke omfattet af dem.

Forbeholdene drejede sig om: Den fælles valuta Euroen - unionsborgerskab, også kaldet EU-statsborgerskab - retligt samarbejde - fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er det sidste, vi stemmer om 1. juni: Skal forsvarsforbeholdet afskaffes eller fortsætte? På stemmesedlen er det formuleret således:

"Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?"

Her kan folk med sans for sproglig finmotorik muntre sig over, at de danske vælgere ved at svare på dét dybest set ikke tilkendegiver, om de siger ja eller nej til at droppe forbeholdet, men at de agter at sige enten ja eller nej til det- eller at de ikke gør det.

Bortset fra det er meningen med det hele, at kommer der flest krydser i ja-feltet, er forbeholdet afskaffet, kommer der flest krydser i nej-feltet, fortsætter det som hidtil.

Det er i dette afkrydsningsøjeblik, det kan være godt med lidt indføring i argumenterne for og imod. At afskaffe noget eller indføre noget nyt er alt andet lige mere vidtgående end at fortsætte noget.

Derfor lægger vi ud med et ja-argument, når ja og nej i det følgende springer buk.


1 Ja: Fuld deltagelse

- Ved at være med uden forbehold, får Danmark muligheden for at deltage i alle dele af EU`s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik. Det inkluderer både militære operationer og deltagelsen i de nye initiativer vedrørende kapacitetsudbygning, siger Anne Ingemann Johansen, der er research fellow ved Center for War Studies på Syddansk Universitet.

Dette argument giver blandt andet mening, når man ser på historiens gang på den verdenspolitiske scene, mener Thorsten Borring Olsen, professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet:

- Det, der skete under den kolde krig, var, at vi udliciterede forsvaret af Europa til amerikanerne. I nyere tid har USA reageret på en måde, der lægger op til, at europæerne skal til at tage mere hånd om egen sikkerhed. Det ses blandt andet ved, at deres interesse i stigende grad retter sig mere mod forholdene i det sydlige Asien end i Europa, siger han.

2 Nej: Grundmodstand

- Hvis grundholdningen er en generel modstand mod EU og medlemskab af EU, giver det ingen mening at droppe forbeholdet, siger Thorsten Borring Olsen.

3 Ja: Påvirkning og indflydelse

- Grundlæggende er en afskaffelse af forbeholdet afgørende for, om vi kan påvirke beslutningerne, være med til at træffe dem og dermed præge udviklingen og indsatsen.

- Uden forbeholdene kan vi i større grad styre vores egen skæbne i fremtiden og bidrage noget mere, siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæiske Studier, Københavns Universitet.

4 Nej: Politisk mistillid

- Har man politikerlede eller manglende tiltro til, at Folketinget kan træffe beslutninger, man er enig i, kan det være et argument for at bevare forsvarsforbeholdet, siger Anne Ingemann Johansen., siger Anne Ingemann Johansen.

5 Ja: Symbolsk signal

Symbolargumenter er lige nu ikke helt ligegyldige, påpeger Thorsten Borring Olsen:

- I den aktuelle situation med krigen i Ukraine og de deraf følgende bestræbelser på at stå sammen i Europa, kan det opfattes som en dårligt signal fra dansk side, at sige nej.

- Det kan også være enormt svært at se, hvorfor Danmark som det eneste land i EU skal stå udenfor, når selv erklærede neutrale lande som  Finland, Sverige, Irland, Østrig og Malta er med, siger han.

Netop på grund af sin neutralitetsstatus har Malta dog valgt at stå uden fordele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

6 Nej: Nato klarer det

Thorsten Borring Olsen fremhæver her et argument, der høres ofte: Vi har jo Nato. Nato-argumentet handler om, at det militære samarbejde og de militære aktioner står sig bedst og er mest effektivt ved at være samlet og organiseret ét sted, og at de fleste EU-lande også er medlemmer af Nato.

7 Ja: Nato klarer det ikke

Nato-argumentet kan også vendes den anden vej, fremfører Christine Nissen, der er forsker med udenrigspolitik og diplomati som speciale i Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS. I en artikel på DIIS' hjemmeside siger hun:

- Det er en falsk modsætning, at man ikke kan være en god NATO-allieret, hvis man samtidig styrker EU`s forsvarspolitik. Amerikanerne ønsker at EU gør mere.

8 Nej: Pacifisme

Hvis modstand mod oprustning er en altdefinerende grundholdning, er det et argument for at nej, fremhæver både Torsten Borring Olsen og Christine Nissen.

- Hvis man er pacifist og er imod alle former for forsvar og militær, må man stemme nej, siger Torsten Borring Olsen.

I et interview med Videnskab.dk siger Christine Nissen, at et ønske om entydigt at signalere, at man vil have fred frem for krig, er et argument for at sige nej.

- Såfremt man har et ønske om ikke at opruste, så er den udvikling, der foregår lige nu i Europa, et udtryk for oprustning, siger hun.

9 Det siger partilederne

Ja og nej fra partilederne

I Folketinget siger ti partier ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, tre vil bevare det.

Ritzaus Bureau har indsamlet argumenter fra partilederne.

Ja-siden:

Statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, på pressemøde 6. marts: - Vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold. For mig som statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om at være med i samarbejdet uden forbehold.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på pressemøde 6. marts og til DR: - Venstre har alle
dage ønsket det forsvarsforbehold hen, hvor peberet gror. Nu har vi en helt forandret verdenssituation, hvor
der fra Putins side er sket en invasion af et fredeligt europæisk land.

De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i debatindlæg i Altinget: - Aldrig har vores alliancer været vigtigere, og aldrig har vi været mere afhængige af vores europæiske fællesskab.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, på Facebook og til DR: - Det er vigtigt, at vi styrker EU, for vi kan ikke forvente, at amerikanerne altid er der. Vi har også et andet værdifællesskab i Europa, som vi skal bruge i forhold til forsvar, demokrati og frihed over for russerne.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, i video på Facebook: - Nato er det centrale omdrejningspunkt, men jeg håber af hele mit hjerte, at der stemmes ja til at afskaffe forbeholdet, så Danmark er fuldt og helt med i den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik.

Kristendemokraternes folketingsmedlem, Jens Rohde: - Der er ingen modsætning mellem EU-forsvar og Nato. Tværtimod har de i 20 år været hinandens forudsætninger. Danmark er fuldgyldigt medlem af Nato. Derfor giver det ikke mening, at vi ikke også er det af EU.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh: - Fordelene ved at afskaffe forbeholdet opvejer ulemperne.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, til DR: - Når vi siger ja til at afskaffe forbeholdet, handler det om, at vi gerne ser et styrket europæisk forsvarssamarbejde i stedet for Nato-samarbejdet.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, til DR: - Vi ønsker et stærkere fællesskab med EU og en fælles forsvarspolitik, så vi øger trygheden og samarbejdet i Europa.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, til DR:- Jeg er tilhænger af, at forbeholdet skal væk. Men jeg er først og fremmest tilhænger af, at det sker på baggrund af en konsolideret debat og kollektiv viden om, hvad det her kommer til at betyde. Nu er der sat en dato på, og jeg går ud og kæmper for, det skal blive et ja. Det her er i virkeligheden et værdipolitisk signal, vi sender til omverdenen.

Nej-siden:

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund: -. Historisk set har vi været meget afhængige af amerikanerne og briterne. Og er det stadig. Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed, er for mig at se helt håbløs.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til TV 2 News: - Det er utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet. Vi kan se, at EU har alle mulige engagementer rundt om i verden: Mali, Sahel (region langs Sahara-ørkenen i Afrika, red.), Kap Horn og så videre. Er det der, en EU-hær skal bruges? Så vil jeg betakke mig for, at Danmark skal være en del af det.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen: - Jeg føler og frygter, at vi melder os ind i en klub, hvor vi ikke kender reglerne. Og hvor vi risikerer, at det udvikler sig til en regulær EU-hær, der skal ud og føre krige, som vi i Enhedslisten ikke ønsker.

Kilde: Ritzaus Bureau
Politik med Løvkvist & Dall

Lyt til Politik med Løvkvist & Dall: Ender EU og Nato med at splitte Enhedslisten i flere partier?

Ender EU og Nato med at splitte Enhedslisten i flere partier?
Enhedslisten holder årsmøde i den kommende forlængede weekend. På dagsordenen står en diskussion om partiets EU-linje, og selv om det nok skal blive en sprængfarlig diskussion, er det måske meget heldigt, at partiets bagland ikke skal diskutere Enhedslistens resultatliste i denne valgperiode. Det mener i hvert fald Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”.

Derudover kaster de to politiske nørder et blik på ja-kampagnen frem mod folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet om tre uger – og Kasper Løvkvist har læst det første bind i Anders Fogh Rasmussens erindringer. Hør hvad Løvkvist fik ud af det til sidst i podcasten.

Du finder podcasten ’Politik med Løvkvist & Dall’ i appen ”Nyhedskiosken” eller ved at trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

Enhedslisten holder årsmøde i den kommende forlængede weekend. På dagsordenen står en diskussion om partiets EU-linje, og selv om det nok skal blive en sprængfarlig diskussion, er det måske meget heldigt, at partiets bagland ikke skal diskutere Enhedslistens resultatliste i denne valgperiode.

Det mener i hvert fald Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”.

Derudover kaster de to politiske nørder et blik på ja-kampagnen frem mod folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet om tre uger – og Kasper Løvkvist har læst det første bind i Anders Fogh Rasmussens erindringer. Hør hvad Løvkvist fik ud af det til sidst i podcasten.

Hvis du vil lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall", kan du klikke her.

Her er de så: Tusindvis af containere, som i hast er pillet af containerskibe på vej mod Rusland, men som er blevet bremset på grund af russernes krig i Ukraine. Foto: Michael Bager

Se billeder og video: Tusindvis af 'russer-containere' hober sig op i dansk havn

Mærsk har bygget en helt ny containerhavn i Kalundborg, og den er blevet en enorm succes på en trist baggrund: Lige nu står tusindvis af containere parkeret på de nye havnearealer. Det er vel at mærke containere, der skulle være sendt til Rusland, men som i sidste øjeblik er blevet bremset af afsenderne, der ikke vil handle med russerne efter invasionen af Ukraine.

"Russer-containerne", som de kaldes, kommer derfor på et kortere eller længere ophold i Kalundborg, der i hast måtte udvide havnen med jernplader. Avisen Danmark har besøgt havnen.

Tusindvis af containere med gods, der skulle have været sejlet til Rusland, er pludselig sat af på havnen i Kalundborg. Avisen Danmark har besøgt terminalen, der er blevet forlænget med jernplader for at løse et akut problem for verdenshandlen og de virksomheder, der besvarer den russiske invasion af Ukraine med boykot af Rusland.

Eksport: Det er absolut ikke den vanlige Mærsk-standard, at containere bliver stablet oven på en støvet grusplads. Men det er virkeligheden i Mærsk-datterselskabet APM Terminals' nyeste havneterminal, der ligger i Kalundborg og blev indviet i marts sidste år.

Havnen til en kvart milliard kroner skulle først og fremmest tage sig af transportkunder som Novo Nordisk, Haldor Topsøe og mange andre sjællandske eksportvirksomheder. Idéen var at flytte godset langt væk fra havnen i København, hvor containerne hurtigt strander i hovedstadens travle trafik.

Men i dag har havnen pludselig fået en helt anden rolle ved at løse et akut problem: At bremse de tusindvis af containere, der siden slutningen af februar har været på vej til russiske havne, men som i hast er blevet bremset af kunderne. ”Russer-containere”, kaldes de i jargonen på havnekajen.

Ruslands invasion af Ukraine har både udløst historisk voldsomme sanktioner mod samhandel med Rusland og en omfattende boykot, hvor vestlige virksomheder selv har valgt at stoppe salget til Rusland.

- Så kan de sætte containerne af hos os og lade dem stå i en periode, forklarer Martin Bro Andersen, der er ansvarlig for driften af APM Terminals Kalundborg, som er havnens officielle navn.

Danmarks største

Under Avisen Danmarks besøg på terminalen stod der, hvad der svarer til 7900 tyvefods-containere på havneområdet. Området har Mærsk-folkene skyndsomt udvidet fra 50.000 kvadratmeter - som er behørigt asfalteret - til næsten 200.000 kvadratmeter. Det er sket på et stort grusareal, som er forstærket med tunge køreplader af jern, så lastbiler og trucks ikke kører fast.

Ved åbningen var det planen, at Kalundborg-havnen skulle håndtere 350 containere om ugen, men allerede i det første år har tallet ligget tættere på 600 containere, der hver uge er blevet løftet fra eller til et containerskib.

- Men lige nu ligger vi på 1800-2000 håndterede containere om ugen, forklarer Martin Bro Andersen, der i weekenden slog rekord med over 3000 løft af skibscontainere.

Dermed bider Kalundborg pludselig skeer med Aarhus, når det kommer til titlen som Danmarks travleste containerhavn.

Containerhavnen er udvidet med køreplader for at få plads til en masse ekstra gods, der venter på at blive sendt retur eller finde vej til nye kunder - der ikke er russere. Foto: Michael Bager

Frugt sendes videre

Containerne indeholder alt fra tøj og sko til reservedele og andre produkter, som enten skal retur til afsenderen eller vente på, at der er fundet nye kunder, som ikke er russere. Der er også ankommet en del fødevarer, der har begrænset holdbarhed, selv om der er køling i containerne.

- Frugt, der skulle have været i Rusland, er noget af det, vi sender videre ret hurtigt. Jeg ved ikke, hvem der så køber det. Men man vil selvfølgelig gerne have solgt sine varer, og Mærsk vil gerne have containeren tilbage, så den kan komme ud på nye opgaver, fortæller havnechefen.

Kalundborg ligger belejligt på T-ruten, som er sejlruten gennem Kattegat og Storebælt. Havnen kan ikke tage imod de allerstørste containerskibe, men tager typisk imod skibe, der har plads til 3500 containere, som er den størrelse, der normalt sejler videre ind i Østersøen og mod Baltikum og Rusland. Det sidste Mærsk-skib forlod Rusland mandag 2. maj.

- Vi ligger rigtig godt på "motorvejen" til Øresund og Baltikum. Der er kun 40 minutters sejlads fra T-Ruten. Så hvis et skib mangler kapacitet, kan det hurtigt stikke snuden herind, siger Martin Bro Andersen.

Den pludselige travlhed har fået havnen til at tilføje et nyt forretningsområde, der groft sagt handler om at få verdenshandlen til at fungere.

I øjeblikket er der voldsom travlhed i store containerhavne som i Hamborg, Bremerhaven og Rotterdam. Hvis et skib kan sætte containere af i Kalundborg og på den måde slippe for at holde i kø til de større havne, ja, så spares der kostbar tid.

Fire korte om APM Terminals

  1. Datterselskab under A.P. Møller-Mærsk, som driver 76 havneterminaler alene eller sammen med partnere i 42 lande.
  2. Sidste år anløb 29.699 skibe en af virksomhedens havne, som udførte 12,8 millioner løft af containere - en fremgang på 11 procent sammenlignet med 2020.
  3. Koncernen omsatte sidste år for 28 milliarder kroner og beskæftiger 22.000 ansatte.
  4. Terminalen i Kalundborg åbnede i marts 2021 for at tage kunder fra containerhavnen i København.
Martin Bro Andersen har fået travlt som ansvarlig for containerterminalen i Kalundborg, som pludselig skal opbevare tusindvis af containere, der ikke længere skal til Rusland. Foto: Michael Bager
Mange af containerne indeholder fødevarer, og på containerterminalen står mekanikere klar til at servicere de såkaldte reefer-containere, så de kan klare nye sørejser rundt på jordkloden. Foto: Michael Bager
De fleste containere omlastes til andre skibe, men omkring 80 lastbiler med containere ankommer dagligt til terminalen i Kalundborg. Foto: Michael Bager
Containerne står tætpakket på det nyanlagte havneareal lige vest for Kalundborg, hvor der tidligere lå en sandstrand. Foto: Michael Bager
Containerne løftes rundt på havnearealet af de kørende "reach stackers". Kranen i baggrunden, der løfter containerne om bord på skibene, ejes af den kommunale selvstyrehavn i Kalundborg. Foto: Michael Bager

Frugt, der skulle have været i Rusland, er noget af det, vi sender videre ret hurtigt. Jeg ved ikke, hvem der så køber det. Men man vil selvfølgelig gerne have solgt sine varer, og Mærsk vil gerne have containeren tilbage, så den kan komme ud på nye opgaver.

Martin Bro Andersen, APM Terminals Kalundborg