Psykiatri: - Er du klar? Og en, to, tre, siger en sygeplejerske, hvorefter der lyder tre bip og ti smæld fra en maskine, der står til venstre for patient Helle Susanne Svendsen. Hun sidder  midt i det sterile hospitalslokale på en stor stol. Og så et par minutters stilhed indtil maskinen begynder at larme igen. Tre bip og ti smæld.

Helle Susanne Svendsen har i mange år kæmpet med depression, og desværre har medicinen ikke virket tilstrækkeligt, men ved hjælp af en ny behandlingsmetode har hun fået det betydeligt bedre.

Den nye behandlingen, der i dag bliver udført på Skejby Universitetshospital, bliver kaldt transkraniel magnetstimulation (TMS) og minder til forveksling om et helt normalt rutinetjek ved tandlægen; den ubeskrivelige duft af medicin og klinisk renhed, den klassiske hæve-sænkestol polstret med imiteret læder, der ovenikøbet også kan lænes tilbage, og en behandler klædt i hvidt med en blid beroligende stemme.

Men så er der enkelte ting, der peger i en helt anden retning: I stedet for en mund på vidt gab, har patienten, hvad der ligner, en hvid badehætte på. I stedet for tandlægens sølvbakke med alverdens habengut, står en maskine med sort slange og for enden en magnetspole, som nænsomt er placeret på Helle Susanne Svendsen badehættebeklædte hoved. Det er også den maskine, der laver lydene. Og den største forskel: I stedet for behandling af tænder, behandler de her psyken med magnetisme.

Tre bip og ti smæld fra en maskinenen igen.

- Det er jo ikke ligefrem rart. Det gør ondt og trækker i mit ene øje, siger Helle Susanne Svendsen, mens hendes venstre øje trækker sig sammen hver gang maskinen "skyder".

Helle Susanne Svendsen skal hver anden uge i behandling i tre minutter, for at holde depressionen i skak. Men på trods af smerten er det det hele værd, fortæller hun.

- Før behandling var jeg fandeme bare en død kanin, der ikke kunne noget som helst. Nu er jeg en Duracell-kanin, der bare lige skal lades op hver anden uge, og så føler jeg, at jeg næsten kan det samme som før, jeg fik en depression, siger Helle Susanne Svendsen.

Helle Sussane Svendsen er en ud af cirka 300.000 danskere, der i øjeblikket lider af en depression, men den nye behandlingsmetode kan hjælpe flere af dem.

Behandlingen har vist sig at være en effektiv metode særligt mod de depressioner, der ikke reagerer på medicin. Modsat elektrochokbehandling får patienten ikke lige så mange bivirkninger, der især påvirker hukommelsen og patienten skal ikke i narkose. Indtil videre er det kun Region Midtjylland, der i øjeblikket tilbyder TMS-behandling, men det ændres snart.

Til sommer begynder Region Hovedstaden at behandle med TMS, hvor der vil komme to apparater: Et i Hillerød og et i psykiatrisk center i København. Det fortæller Martin Balslev Jørgensen, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

- Der har de sidste mange år opstået en stor masse af evidens, der gør, at vi føler os trygge ved at starte behandling med TMS op. Vi har været tøvende de første mange år, hvor feltet stadig var ungt, men nu føler vi, at der er evidens nok, siger Martin Balslev Jørgensen.

En af årsagerne til, at Region Hovedstaden også vil begynde at tilbyde behandlingsformen, er, at sundhedsstyrelsen i deres seneste nationalle kliniske retningslinjer anbefaler brugen af TMS til at behandle depressioner.

Men det er ikke alle regionerne, der følger i Region Midtjyllands fodspor, men der er dog store overvejelser i gang rundt om i landet. Det fortæller både regionerne i syd og nord.

- Specialerådet I Psykiatrien i Region Syddanmark kommer på et kommende møde til at behandle Sundhedsstyrelsens nye retningslinje for svært behandlelig depression, hvor TMS indgår som et mulig værktøj. Ud fra den drøftelse træffes der en beslutning om, hvilken plads de forskellige elementer i retningslinjen, skal have i vores behandlingsforløb, siger lægefaglig direktør i Psykiatrien hos Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen.

Region Nordjylland er har samme udgangspunkt.

- Der har været overvejelser om at indføre denne behandling, men der er endnu ikke truffet beslutning om det, skriver Psykiatrien i Region Nordjylland.

Det var dog ikke helt en dans på roser i starten, fortæller Helle Susanne Svendsen. For selvom hun kun skal ind hver anden uge til tre minutters behandling, var der en hård opstart, før hun kunne komme til det punkt. De første tre uger skulle hun nemlig ind hver eneste hverdag til 45 minutters behandling.

- Den første gang tænkte jeg godt nok: ”Niksen biksen. Det gør jeg ikke én gang til. Jeg føder hellere 30 unger." Det gjorde så ondt i så lang tid. Men efter 14 dage begyndte jeg at vænne mig til det, og jeg begyndte at kunne mærke det på krop og humør, siger Helle Susanne Svendsen.

Og selvom det var et mindre smertehelvede, har det alligevel givet Helle Susanne Svendsens hendes liv tilbage.

- Det vigtigste for mig, var at få mig selv tilbage. Det kan jeg godt føle, at jeg har fået nu. Jeg er ikke der, hvor jeg har været, og det kommer jeg ikke. Men bare det, at jeg kan lave noget af det, jeg godt kan lide, er jo helt vildt fantastisk. Jeg føler mig pludseligt som et menneske igen, siger Helle Susanne Svendsen.

Siden Helle Susanne Svendsen startede, har man dog lavet forløbet en smule om. Nu varer et behandlingsforløb med magnetstimulation typisk seks uger, hvor patienten får én behandling på alle hverdage, som varer mellem 3-19 minutter.

I 1975 udkom en film, der intet godt gjorde for synet på behandling af psykiske lidelser: Gøgereden. Den ikoniske film med Jack Nicholson i hovedrollen som en oprørsk patient på et psykiatrisk hospital, afbillede behandling af særligt elektrochokbehandling med tvangsbehandling af skrækslagne patienter af hårdhændede læger. Gøgereden er ikke den første (eller sidste) film til at afbillede elektrochokbehandling misvisende.

Derfor håber Elisabeth Shirin Tehrani, der er overlæge på Afdeling for Depression og Angst ved AUH Psykiatrien i Skejby, ikke, at synet på ECT følger med, når TMS bliver mere normalt at bruge i Danmark.

Men det tror hun bestemt ikke, at det gør, da behandlingen udefra ikke virker lige så voldsom, som den, ifølge hende, misforståede ECT.

- Under behandling er patienten vågen, man får ikke betydelige bivirkninger, behandlingen tager ikke lang tid og generelt er den ikke lige så omstændig. Patienterne virker ikke flove eller angste for TMS-behandlingen, modsat elektrochokbehandling som på trods af sin effektive virkning er stigmatiseret af alverdens afbildninger af film og tv, siger Elisabeth Shirin Tehrani.

For behandlingen vil hjælpe mange, hvis den bliver implementeret i hele landet, mener Elisabeth Shirin Tehrani.

- Den nye behandling kan lige præcis hjælpe de patienter, der ikke har effekt af medicin og ikke er glade ved tanken om ECT. Det hjælper allerede utrolig mange, har vi oplevet. Enkelte patienter får blot en serie af behandlinger og efterfølgende er de helt raske, siger Elisabeth Shirin Tehrani.

Det er også en af grundende til, at de i Randers har valgt at implementere TMS som behandlingsmetode, fortæller cheflæge i Regionspsykiatrien Randers, Runa Sturlason. For om blot et par uger begynder de for første gang at behandle ved hjælp af TMS.

- Vi har set, at det virker både i udlandet og i regionen, derfor giver det kun mening at tilbyde det til vores patienter nu. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Vi er lidt som, når køerne danser på græsset første gang, de bliver lukket ud, siger Runa Sturlason.

Hun håber også, at behandlingen kan skubbe til befolknings syn på psykiske sygdomme.

- Det er et kæmpe fremskridt, og jeg håbe virkeligt, at TMS kan rykke på det samlede syn på biologiske behandlingsmøder, der ikke er medicin, siger Runa Sturlason.

Tre bip, ti smæld lyder det fra maskinen for sidste gang.

- Så er du færdig, Helle, siger sygeplejersken, og Helle Sussane Svendsen begynder at smile og grine. For lige om lidt ved hun, at hun er sig selv igen.

- Når jeg kommer tæt på behandlingen, begynder jeg at mærke symptomer på min sygdom. Jeg får ikke sovet, har tankemylder, jeg kan ikke tage mig sammen til noget og bliver enormt træt. Men når jeg så kommer hjem efter en behandling som denne, har jeg pludseligt så meget overskud og energien, siger Helle Sussane Svendsen.

Duracell-kaninen er ladet op, og det første Helle Sussane Svendsen kommer i tanke om, hun skal gøre, når hun kommer hjem fra behandlingen, er at gøre køleskabet rent. Noget hun har udsat de sidste par dage, men endeligt har hun energi og overskud til det.

Forsvarsforbehold: Måske du er meget klogere efter onsdagens partilederrunde om den forestående afstemning om det danske forsvarsforbehold i EU. Måske er du ikke.

Fortvivl ikke, for dels er der nu engang ingen facitliste på politiske holdninger. Dels har Avisen Danmark været i kontakt med kilder, der professionelt beskæftiger sig med blandt andet EU-forhold, og som derfor er i stand til - vurderer vi da - at lægge egne personlige interesser til side, når de tilskærer argumenter for og imod.

Det, der skal stemmes om, har afsæt i begivenheder, der fandt sted for 30 år siden.

I 1992 sagde danskerne ved en folkeafstemning nej til at oprette og indgå i en europæisk union, EU. Man holdt fast i det hidtidige europæiske fællesskab, EF. Året efter blev det ved en ny folkeafstemning 18. maj 1993 et ja til at gå ind i en union i en tillempet udgave. Det vil konkret sige, at Danmark tog forbehold for fire EU-politikområder, dvs. ikke var med i dem og ikke omfattet af dem.

Forbeholdene drejede sig om: Den fælles valuta Euroen - unionsborgerskab, også kaldet EU-statsborgerskab - retligt samarbejde - fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er det sidste, vi stemmer om 1. juni: Skal forsvarsforbeholdet afskaffes eller fortsætte? På stemmesedlen er det formuleret således:

"Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?"

Her kan folk med sans for sproglig finmotorik muntre sig over, at de danske vælgere ved at svare på dét dybest set ikke tilkendegiver, om de siger ja eller nej til at droppe forbeholdet, men at de agter at sige enten ja eller nej til det- eller at de ikke gør det.

Bortset fra det er meningen med det hele, at kommer der flest krydser i ja-feltet, er forbeholdet afskaffet, kommer der flest krydser i nej-feltet, fortsætter det som hidtil.

Det er i dette afkrydsningsøjeblik, det kan være godt med lidt indføring i argumenterne for og imod. At afskaffe noget eller indføre noget nyt er alt andet lige mere vidtgående end at fortsætte noget.

Derfor lægger vi ud med et ja-argument, når ja og nej i det følgende springer buk.

Enhedslisten holder årsmøde i den kommende forlængede weekend. På dagsordenen står en diskussion om partiets EU-linje, og selv om det nok skal blive en sprængfarlig diskussion, er det måske meget heldigt, at partiets bagland ikke skal diskutere Enhedslistens resultatliste i denne valgperiode.

Det mener i hvert fald Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”.

Derudover kaster de to politiske nørder et blik på ja-kampagnen frem mod folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet om tre uger – og Kasper Løvkvist har læst det første bind i Anders Fogh Rasmussens erindringer. Hør hvad Løvkvist fik ud af det til sidst i podcasten.

Hvis du vil lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall", kan du klikke her.

Eksport: Det er absolut ikke den vanlige Mærsk-standard, at containere bliver stablet oven på en støvet grusplads. Men det er virkeligheden i Mærsk-datterselskabet APM Terminals' nyeste havneterminal, der ligger i Kalundborg og blev indviet i marts sidste år.

Havnen til en kvart milliard kroner skulle først og fremmest tage sig af transportkunder som Novo Nordisk, Haldor Topsøe og mange andre sjællandske eksportvirksomheder. Idéen var at flytte godset langt væk fra havnen i København, hvor containerne hurtigt strander i hovedstadens travle trafik.

Men i dag har havnen pludselig fået en helt anden rolle ved at løse et akut problem: At bremse de tusindvis af containere, der siden slutningen af februar har været på vej til russiske havne, men som i hast er blevet bremset af kunderne. ”Russer-containere”, kaldes de i jargonen på havnekajen.

Ruslands invasion af Ukraine har både udløst historisk voldsomme sanktioner mod samhandel med Rusland og en omfattende boykot, hvor vestlige virksomheder selv har valgt at stoppe salget til Rusland.

- Så kan de sætte containerne af hos os og lade dem stå i en periode, forklarer Martin Bro Andersen, der er ansvarlig for driften af APM Terminals Kalundborg, som er havnens officielle navn.

Under Avisen Danmarks besøg på terminalen stod der, hvad der svarer til 7900 tyvefods-containere på havneområdet. Området har Mærsk-folkene skyndsomt udvidet fra 50.000 kvadratmeter - som er behørigt asfalteret - til næsten 200.000 kvadratmeter. Det er sket på et stort grusareal, som er forstærket med tunge køreplader af jern, så lastbiler og trucks ikke kører fast.

Ved åbningen var det planen, at Kalundborg-havnen skulle håndtere 350 containere om ugen, men allerede i det første år har tallet ligget tættere på 600 containere, der hver uge er blevet løftet fra eller til et containerskib.

- Men lige nu ligger vi på 1800-2000 håndterede containere om ugen, forklarer Martin Bro Andersen, der i weekenden slog rekord med over 3000 løft af skibscontainere.

Dermed bider Kalundborg pludselig skeer med Aarhus, når det kommer til titlen som Danmarks travleste containerhavn.

Containerne indeholder alt fra tøj og sko til reservedele og andre produkter, som enten skal retur til afsenderen eller vente på, at der er fundet nye kunder, som ikke er russere. Der er også ankommet en del fødevarer, der har begrænset holdbarhed, selv om der er køling i containerne.

- Frugt, der skulle have været i Rusland, er noget af det, vi sender videre ret hurtigt. Jeg ved ikke, hvem der så køber det. Men man vil selvfølgelig gerne have solgt sine varer, og Mærsk vil gerne have containeren tilbage, så den kan komme ud på nye opgaver, fortæller havnechefen.

Kalundborg ligger belejligt på T-ruten, som er sejlruten gennem Kattegat og Storebælt. Havnen kan ikke tage imod de allerstørste containerskibe, men tager typisk imod skibe, der har plads til 3500 containere, som er den størrelse, der normalt sejler videre ind i Østersøen og mod Baltikum og Rusland. Det sidste Mærsk-skib forlod Rusland mandag 2. maj.

- Vi ligger rigtig godt på "motorvejen" til Øresund og Baltikum. Der er kun 40 minutters sejlads fra T-Ruten. Så hvis et skib mangler kapacitet, kan det hurtigt stikke snuden herind, siger Martin Bro Andersen.

Den pludselige travlhed har fået havnen til at tilføje et nyt forretningsområde, der groft sagt handler om at få verdenshandlen til at fungere.

I øjeblikket er der voldsom travlhed i store containerhavne som i Hamborg, Bremerhaven og Rotterdam. Hvis et skib kan sætte containere af i Kalundborg og på den måde slippe for at holde i kø til de større havne, ja, så spares der kostbar tid.