Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kampen om abortloven i USA er først lige begyndt.

I USA er slaget om abort kun lige begyndt

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Slaget om abort i USA er i fuld gang: 

Titusindvis af demonstranter var natten til onsdag dansktid på gaden i byer på tværs af USA. Præsident Joe Biden opfordrer til at stemme på kandidater, der støtter abort. De stereotypiske flinke canadier tilbyder, at amerikanske kvinder kan få lavet deres abort i nabolandet, hvis de har lyst, fortæller socialminister Karina Gould til CBC. Samtidig har Oklahoma afskaffet retten til fri abort - selv efter voldtægt og incest.

Det hele startede med et lækket udkast til netmediet Politico. Udkastet viste, at et flertal af dommerne er klar til at kaste en afgørelse fra Højesteret bort, som gennem næsten halvtreds år har afgjort, at amerikanske kvinder har en forfatningssikret ret til abort, uanset hvad det politiske styre i den enkelte delstat måtte mene om sagen.

Det vil sætte sindene i kog og udløse et politisk slagsmål i hver enkelt stat. Det mener Anders Agner Pedersen, der er chefredaktør på internetmediet Kongressen.com.

- Det er ikke kun et par enkelte stater, der enten vil kraftigt indskrænke adgangen til abort eller helt forbyde det. Et tocifret antal delstater forventes at indføre nye love, så snart afgørelsen fra højesteret kommer, siger Anders Agner Pedersen til Ritzau.

13-årige pige fundet i Belgien

Vi kan ånde lettet op. Den 13-årige pige Omra Khanwali, der har været forvundet fra Amager i København siden fredag morgen, er blevet fundet i god behold i Belgien. Det oplyser Københavns Politi til DR

Omkring klokken 20 her til aften blev hun fundet på et belgisk lokaltog i selskab med en 19-årig afghansk mand, lyder det.

- Vi har stadig ikke det fulde billede af, hvad der er sket. Det skal vi bruge den næste tid på at få afklaret. Lige nu er det vigtigste dog, at den 13-årige er i god behold og på vej hjem, siger leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling.

Den 19-årig mand er blevet anholdt af det belgiske politi, men derudover oplyses der, at de "ikke har det fulde billede af, hvad der er sket".

Lav risiko for bekymrende virusvariant ved minkavl

Mink er en uddød dyreart i Danmark, men måske kan de pelsede dyr komme tilbage til avlsindustrien i nærfremtid. Statens Serum Institut (SSI) anser nemlig sandsynligheden for, at der opstår en bekymrende virusvariant ved begrænset dansk minkavl for at være lav. Det fremgår af en opdateret vurdering af sundhedsrisikoen for mennesker, som Sundhedsministeriet har bedt om, og som blev offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Rapporten tager dog forbehold for, at pandemien kan udvikle sig anderledes end antaget.

Det har fået flere tidligere minkavlere til at juble af glæde, men nu venter de bare på, at regeringen gør minkavl lovligt i Danmark igen. Kopenhagen Fur, der er et andelsselskab ejet af de danske minkavlere, mener, at den nye risikovurdering bør bane vejen for genoptagelsen af minkavl i Danmark.

- Covid-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og med den nye risikovurdering må politikerne igen åbne for minkavl i Danmark. SSIs vurderinger af faren ved Cluster-5 mutationen var stærkt overdrevet, og hele den angstprægede tilgang fra SSI må samfundet lægge bag sig, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men jeg synes, du skal blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Kristine græd og Andreas blev sur, da de alligevel ikke kunne låne til at bygge hus på den perfekte grund i Østervrå. De er grundigt trætte af den bank, Andreas har haft siden sin konfirmation, men  har ikke givet op. Nu  arbejder de på en ny plan for at realisere drømmen.

- Jeg græd da banken kasserede vores drømmehusprojekt: Prisstigninger og usikkerhed fortsætter, og det bremser mange byggeprojekter - også for Kristine og Andreas

Mange danskere med byggeplaner må udskyde deres projekter på ubestemt tid. Især på grund af de stigende priser. Det var også det, der ramte Kristine og Andreas, men det var banken, der sagde stop, selv om de havde opfyldt de krav, banken stillede.

Mange danskere med byggeplaner må udskyde deres projekter på ubestemt tid. Især på grund af de stigende priser. Det var også det, der ramte Kristine og Andreas, men det var banken, der sagde stop, selv om de havde opfyldt de krav, banken stillede.

Klemt: Kristine Kragskov Jensen er tydeligt rørt, når hun fortæller om udsigten til den fredede eng med bækken, der bugter sig. Om udsigten fra det drømmehus, som hun og Andreas troede de skulle bygge på den helt rigtige grund for dem.

- Jeg er forelsket i det sted. Meget forelsket, siger hun.

Der var mange gode grunde til, at det burde lykkes for hende og kæresten, Andreas Buchhave, at føre drømmen ud i livet lige dér i Østervrå i Vendsyssel. De havde fået grønt lys i banken til at låne 2,4 millioner kroner. Grunden var billig. Andreas var tømrer og kunne bygge det meste selv. Parret har spinket og sparet så den opsparing, som banken først forlangte på 50.000 kroner, er vokset betydeligt, så Kristine og Andreas i dag kan lægge 250.000 kroner i udbetaling. Ja og så er de et ret dynamisk par, der arbejder hårdt.

Andreas har et fast job som tømrer. Kristine bliver færdig som kontorassistent ved Forsvaret i Frederikshavn om mindre end et år. Desuden har hun sin egen virksomheder ved siden af, hvor hun blandt andet styler brude til den store dag og sælger håndlavede hårsmykker.

- Vi har fulgt alle bankens råd, og vi har indhentet alle tilladelser, lavet budgetter og tegnet et længehus med to børneværelser, så der var plads, hvis vi får børn senere. Nu har banken så alligevel trukket sit tilsagn tilbage om et lån på 2,3 millioner kroner. De siger, at der er for mange variabler, siger 30-årige Kristine Kragskov Jensen.

Med variabler mener banken alle de usikkerheder, der er nu med stigende priser på byggematerialer, energi og meget andet. Med renterne, der stiger. Med i det hele taget at bosætte sig på landet. Ja selv det at Andreas er tømrer og langt hen ad vejen kunne bygge huset, viste sig at blive et problem. Faktisk var det også et problem, at Andreas var selvstændig tømrer med ordrebogen fuld.

- Det var for usikkert sagde de. Så selv om jeg kunne tjene mange flere penge som selvstændig tømrer, så mente de, at det var mere sikkert med et fast job som lønmodtager. Så den sikkerhed har jeg så givet dem ved at færdiggjorde alle mine projekter og arbejder nu på en fast timeløn på 200 kroner, siger 32-årige Andreas Buchhave og suppleres af sin kæreste:

- Vi fik at vide, at det ville være bedre, hvis vi havde en aftale med et typehusfirma, for så kan man låse prisen. Men det bliver jo også meget dyrere. De sagde også, at det var bedre, hvis vi renoverede det gamle hus, der lå på grunden i stedet for at bygge nyt. Men det er jo slet ikke det vi vil. Vi vil have et miljørigtigt, grønt lavenergihus, siger Kristine Krageskov Jensen, der blev hårdt ramt, da banken smækkede kassen i:

- Jeg græd og jeg græd, da vi fik det afslag. Andreas blev mere sur og vred over den bank, han har haft siden han blev konfirmeret og åbnede en juniorkonto, siger hun.

Man skal låne betydeligt mere

Nu går hun og Andreas og overvejer, hvad de nu skal stille op. Og de har brygget en ny plan sammen, som vi vender tilbage til. Det nordjyske par er nemlig langt fra alene om at få spoleret deres byggeplaner. Avisen Danmark har været i kontakt med flere danskere, der står med byggegrunde på hånden, som er både købt og betalt, men hvor familierne har valgt at udskyde det store byggeprojekt på ubestemt tid. Især på grund af de stigende priser.

Dyrere byggematerialer betyder nemlig, at de må vælge mellem at sidde dyrere i sit hus, gå på kompromis med ønsker for huset eller at vente - formentlig flere år - på at få det bygget.

For nogle vil der være tale om et valg, og for andre er valget mere eller mindre taget for dem på forhånd, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

- Man skal nu låne betydeligt flere penge, hvis man skal bygge. Det vil der være mange, der godt kan, men også nogle, der har det sværere ved, siger hun.

- Det er måske et fåtal, der slet ikke kan. Heldigvis er der ofte knapper, man kan skrue på, og mange vil kunne skrue lidt ned på ambitionsniveauet. Men i værste fald kan man risikere at ende med ikke at have råd til den bolig, man havde drømt om.

Begiver man sig alligevel ud i et byggeprojekt, er det privatøkonomens vigtigste budskab, at man i budgettet gør plads til en ret stor buffer.

- Der er stadig en ret betydelig risiko for, at det bliver dyrere, end man har regnet med. Man skal overveje, hvilke muligheder man har for at gøre noget anderledes, hvis det viser sig at blive eksempelvis 100.000 kroner dyrere at bygge huset, siger hun.

Priserne kan fortsætte opad

Denne risiko ser man også med alvor på hos brancheorganisationen DI Byggeri. Priserne er    allerede er steget gevaldigt, og ingen ved, hvordan de vil udvikle sig de kommende måneder.

Ifølge Anders Stouge, der er direktør for DI Byggeri, er den største årsag til prisstigningerne, at adgangen til materialer er begrænset.

Mange har bygget nye huse under coronapandemien. Imens er priserne steget, og der har været mangel på både arbejdskraft og materialer. Krigen i Ukraine gør ikke den situation bedre - og faktisk stiger priserne så meget, at flere nybyggere sætter deres projekter på hold på ubestemt tid, fordi de håber på bedring med tiden. Arkivfoto: Morten Pape

Coronapandemien var i første omgang udslagsgivende for at bremse forsyningskæderne. Siden har Rusland invaderet Ukraine, og begge lande står normalt for at producere en meget stor andel af det træ, vi bruger herhjemme. Derfor er disse forsyninger nu også udfordrede.

Dertil kommer de stigende energipriser, der lige nu er særligt uberegnelige.

- Vi har slet ingen historik på sådan en situation som den, vi står i nu. Det gør det umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske i den usikre verden, vi er i. Men skal man tro ledende analyser, så ser vi, at de høje priser på materialer  - blandt andet priser på stål - fortsat kan komme til at ligge højt. Lige nu ser det ud til, at energipriserne også kommer til at ligge højt, og at de vil være meget svingende. Det er et meget tåget billede, vi ser ind i, hvor tingene udvikler sig meget uforudsigeligt. Især det seneste stunt, hvor Rusland lukkede for gassen til Polen og Bulgarien, er et eksempel herpå. Det fik gaspriserne herhjemme til at stige med 17 procent. Det er en helt vild situation, som skaber kæmpe usikkerhed, siger Anders Stouge.

Byggeri i stå

Flere steder er byggeriet allerede bremset hårdt op - og det gælder ikke kun blandt private nybyggere, der står med parcelhusgrunde på hænderne.

Danmarks Almene Boliger har undersøgt situationen blandt nybyggeri af 1873 almene boliger, der var gjort klar til udbud. Ud af projekterne fortsætter kun 27 procent som planlagt. Knap en tredjedel af projekterne er endegyldigt opgivet. Resten er sat på hold og afventer situationen i byggeriet.

Vi oplever, at prisstigningerne skaber enorm stor usikkerhed for dem, der gerne vil bygge. Det er et udtryk for, at vi ser ind i materialemangel, og vi ser også stadig mangel på hænder. Begge dele skaber enorm usikkerhed

Anders Stouge, direktør i DI Byggeri

Anders Stouge kalder det "en ret kraftig opbremsning", der kan få "virkelig uheldig betydning" for byggeriet herhjemme.

Der findes i øjeblikket endnu ingen tal for, hvordan det ser ud med parcelhusbyggerierne. Men i den seneste prognose fra Byggefakta - en prognose lavet i april i år - er forventningerne til nybyggede boliger i 2022 kraftigt nedjusteret sammenlignet med forventningerne for året, som de så ud i september.

Hvor man i september sidste år forventede, at der i 2022 vil blive bygget 48.456 nye boliger i Danmark fordelt på henholdsvis huse og lejligheder, var de forventninger kun syv måneder senere skruet ned til 41.978 boliger.

Hvilke udfordringer oplever byggeentreprenørerne?

Når byggeentreprenører bliver spurgt om, hvad de ser som de største produktionsbegrænsninger i deres arbejde, ligger både "mangel på materialer og/eller udstyr" samt "mangel på arbejdskraft" højt på listen. Materialemanglen er næsten fordoblet siden februar, hvor krigen i Ukraine brød ud - fra at 26 procent i februar oplevede materialemangel som produktionsbegrænsende, var det tilfældet for 49 procent af entreprenørerne i april.

Alene fra marts til april svarer 50 procent flere af entreprenørerne, at "mangel på efterspørgsel" er produktionsbegrænsende. Fra otte procent i marts til 12 procent i april. Det tyder altså på, at branchen allerede oplever mindre efterspørgsel, og at der bliver indgået færre kontrakter.

- Vi oplever, at prisstigningerne skaber enorm stor usikkerhed for dem, der gerne vil bygge. Det er et udtryk for, at vi ser ind i materialemangel, og vi ser også stadig mangel på hænder. Begge dele skaber enorm usikkerhed, og det kan få nogle til at udskyde eller sige nej til ordrer, siger Anders Stouge.

Kristine og Andreas prøver at holde fast i deres drøm om at bygge deres eget hus i Østervrå, mens priserne og usikkerhederne gynger op og ned.

- Vi har fået en ny idé

I Østervrå går Kristine og Andreas stadig og ømmer sig lidt over drømmeprojektet, de ikke kan skaffe pengene til.

- Vi er mærkede af det, og det slider på os, når jeg går og bliver ked af det, og Andreas bliver sur. Men så er vi gode til at kigge på hinanden, holde hinanden i hånden og sige:  Det skal ikke have lov at ødelægge os. Vi lever kun én gang, og det skal nok gå, siger Kristine Kragskov Jensen.

Vi er mærkede af det, og det slider på os, når jeg går og bliver ked af det, og Andreas bliver sur. Men så er vi gode til at kigge på hinanden, holde hinanden i hånden og sige: Det skal ikke have lov at ødelægge os

Kristine Kragskov Jensen

Parret har nemlig ikke opgivet at købe drømmegrunden og bygge dér med udsigt over eng og bæk. Bygge noget, der kan blive begyndelsen til den drømmebolig, de oprindeligt havde tegnet.

- I stedet for et hus på 200 kvadratmeter med børneværelser, tænker vi nu på at bygge et lille hus på 117 kvadratmeter. Så kan vi bygge små huse til og forbinde dem med gangarealer under glas, når vi får brug for det i fremtiden.

Overvejer du at skifte elselskab, skal du blandt andet finde ud af, om du vil købe el til en fast eller variabel pris. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få branchens tips til at vælge det rette elselskab: Størrelsen på din elregning handler ikke kun om dit forbrug

Størrelsen på din elregning afhænger ikke kun af, hvor mange kilowatt-timer du bruger i dit hjem. Også hvornår på døgnet, forbruget ligger, og elselskabets abonnementspris spiller en rolle. 


Hvor meget indflydelse, du i virkeligheden har på din egen elregning, kan være svær at gennemskue, men det kan være anstrengelserne værd i en tid, hvor energimarkedet er særdeles usikkert. Avisen Danmark gør dig klogere på, hvad du bør have med i overvejelserne, når du vælger elselskab.

Det kan være en jungle at gennemskue, om din elaftale matcher dit elforbrug. I en tid hvor energimarkedet i høj grad er usikkert, kan det være værd at se nærmere på, om du lægger dine penge det rette sted. Avisen Danmark gør dig klogere på, hvad du skal gå efter i jagten på det rette elselskab.

Energi: De stigende priser på energi sætter sig alle vegne: kul, olie, gas og el bliver alt sammen dyrere, og ingen ved, hvor længe ustabiliteten på markedet varer ved.

Det kan derfor være en god idé at kigge dit valg af elaftale efter i sømmene, hvis du er i tvivl, om den matcher dit energiforbrug - og det er der stor interesse for i øjeblikket, fortæller chefkonsulent i erhvervsorganisationen Green Power Denmark, Kristoffer Mitens.

- Der er et enormt fokus. Rigtig mange kunder ringer og spørger til de stigende priser og hvad, de kan gøre. Det fylder meget, fordi det rammer os alle på privatøkonomien, siger han.

Selvom en stor del af prisen på din elregning består af moms og afgifter fastsat af staten, er der alligevel enkelte ting, du selv kan gøre, hvis du er interesseret i finde den elaftale, der matcher dit forbrug bedst.

Avisen Danmark gør dig klogere på, hvad du skal gå efter, når du vælger elselskab.

1 Hvor stor en del af elregningen er du herre over?

Det er ikke alt på din elregning, du bestemmer over. Du har indflydelse på cirka 30 procent af regningen, som går til dit elforbrug og abonnement til elselskabet. 

- Lige i øjeblikket er andelen af elprisen en større del af regningen, fordi elpriserne er steget. Prisen for distributionen af strømmen er ikke steget lige så meget, siger chefkonsulent i Green Power Denmark, Kristoffer Mitens.

De resterende 70 procent er fastsat af staten og gælder uanset hvilket elselskab, du vælger. Det er den del af regningen, der går til statens elafgift, moms samt til netselskabet og Energinet, der transporterer din el via ledningsnettet.

- Du kan ikke styre, at den faste, statslige elafgift er på 90,3 øre per kWh - men du kan styre, hvor mange, du bruger. Jo færre kWh, jo lavere afgift, siger konsulent i Energistyrelsen, Matilde Grøn Bjørneboe.

Prisen for el kan variere en smule, alt efter om du bor i Vestdanmark eller Østdanmark. Det skyldes blandt andet, at der er en begrænsning på, hvor meget strøm der kan transporteres rundt i elsystemet fra udlandet og på tværs af Danmark.

- Det er ikke et uendeligt tykt kabel, som kan transportere lige så meget, som vi har lyst til, siger Kristoffer Mitens. 

Fordi strømmen ikke kan løbe helt frit mellem landsdelene, får danskere vest for Storebælt af og til mere gavn af den billige vindmøllestrøm, og sjællænderne kan sommetider drage fordel af norsk og svensk vandkraft, hvis blæsevejret udebliver.

- Der er flere vindmøller i det jyske, så når vinden blæser meget, bliver prisen typisk lidt lavere der. Forbrugsforskelle mellem Øst- og Vestdanmark har også betydning for prisen; er forbruget højt, øges prisen i området, siger Kristoffer Mitens og tilføjer, at der ofte kun er tale om en mindre forskel mellem øst og vest på få øre per kWh.

2 Hvor stort er dit elforbrug?

Selvom elprisen per kWh fastsættes af de større markedskræfter, bestemmer de danske elselskaber selv, hvad de tager for den. Der er fri konkurrence på området, og de sætter derfor selv prisen på både el og abonnementet, der følger med. 

- Det er et konkurrencemarked - det betyder, at de fleste elementer er elhandlerens domæne. De bestemmer, hvordan prisen i sidste ende skal skrues sammen, siger Kristoffer Mitens. 

Du er dog ikke bundet til et elselskab i dit lokalområde, og du kan derfor frit vælge mellem de mere end 45 elselskaber, der er i Danmark. Herefter kan du vurdere, om du har et højt eller lavt elforbrug, og sammenligne det med prisen på både forbrug og abonnement. Ifølge Matilde Grøn Bjørneboe bruger den typiske dansker i gennemsnit 1600 kWh om året.

- Har du et højt forbrug, er det godt, at forbrugsprisen per kWh er lav, men abonnementet er lidt dyrere. Men hvis du har et lavt forbrug, kan det være godt, at forbrugsprisen er højere, og du så har et billigt abonnement, siger hun.

Og som altid er det vigtigt, at man læser det med småt:

- Man skal altid kigge på, om man er bundet på en måde, man ikke har lyst til. Man kan risikere, at et billigt starttilbud pludseligt ender med en høj pris, så selvfølgelig skal man læse igennem, hvad man skriver under på, siger Matilde Grøn Bjørneboe.

Der er desuden hjælp at hente, hvis el er din primære opvarmningsform, og du har et elforbrug over 4000 kWh om året. I så fald kan du få reduceret din elafgift.

I 2022 er godtgørelsen på elvarme 89,9 øre inklusiv moms. Det betyder, at du betaler omkring 0,4 øre i elafgift per kWh, når du overstiger grænsen på 4000 kWh. Ifølge elleverandøren Ewii bruger en typisk familie med elopvarmet bolig 15.000 kWh om året.

- Man skal være opmærksom på, at man har registreret el som éns primære opvarmningsform i BBR-registret, og så skal man tale med sit elselskab, siger Matilde Grøn Bjørneboe.

3 Skal prisen være fast eller variabel?

Prisen på den rene el svinger fra time til time. Det kan derfor være svært at regne ud, hvad prisen bliver på længere sigt. På energibørsen Nord Pool kan du følge med i, hvor meget prisen for en kilowatt-time svinger i løbet af døgnet.

Når du vælger elselskab, kan du mange steder vælge, om prisen på den rene el - altså hvor mange kroner, du giver per kWh - skal variere eller være fastlåst. Der er penge at spare ved en variabel pris, fordi den i visse timer af døgnet er billigere - omvendt stiger prisen på el, når mange andre også bruger den. El er typisk dyrest mellem klokken 17 og 21 og billigere i nattetimerne.

- Sidst på eftermiddagen og henover aftenen hvor alle kommer hjem og tænder ovnen, lyset og fjernsynet, er der et højere forbrug. Det betyder, at man skal producere mere el for at kunne følge med, og derfor er den dyrere, siger Matilde Grøn Bjørneboe.

Låser du elprisen, er du sikker på at give det samme for din el hver måned. Om det er bedst for dig at have variabel eller fast elpris afhænger blandt andet af, om du har et elforbrug, der kan skubbes til andre tidspunkter af døgnet.

- Jo større del af dit elforbrug, du kan flytte rundt på, jo mere kan der være at vinde ved en dynamisk pris, siger Matilde Grøn Bjørneboe.

- Hvis dit primære forbrug er, at du laver mad og ser fjernsyn om aftenen, og måske bor du i lejlighed, hvor du ikke kan vaske om natten, er der mindre at vinde på variabel pris, end hvis du bor i et hus, hvor du sagtens kan vaske eller lade elbil om natten. Der kan være meget at spare, fordi prisen svinger efter tidspunktet.

På elpris.dk kan du sammenligne variable og faste priser på el fra de forskellige elselskaber. Du bør dog være opmærksom på, at det kan være en udfordring at få en fastprisaftale, hvis du skifter elselskab netop nu.

- Det er ikke så nemt at få faste priser i øjeblikket, fordi Ukraine-krisen har gjort markedet meget volatilt (flygtigt, red.), og der er stor risiko for både aktører og kunder ved at have en fast pris, siger Kristoffer Mitens.

Og det er ikke til at sige, hvor længe usikkerheden på markedet varer ved:

- Det udvikler sig fra dag til dag. Bare se på benzinpriserne som eksempel: der er jo en sammenhæng mellem alle brændselstyper. Lige nu er der ingen der ved, om der stadig er krig i Ukraine om et halvt år, og det har stor betydning for prisen i markedet, siger Kristoffer Mitens.

Engflåten kan være ved at etablere sig i Danmark, og den kan gøre vores hunde alvorligt syge. Så der er god grund til at beskytte din hund mod flåtbid, påpeger ekspert. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye flåt-sygdomme finder vej til Danmark: Sådan beskytter du dig selv, dit barn og din hund

Mange mennesker ved, at man skal være opmærksom, hvis man bliver bidt af en flåt. For det kan give borreliose, en bakteriel sygdom, der af og til udvikler sig alvorligt, hvis ikke den bliver behandlet med antibiotika.

Men blandt andet klimaforandringer betyder nu, at der er kommet en række nye flåt-sygdomme til Danmark. Blandt andet har en håndfuld hunde fået såkaldt "hunde-malaria" fra engflåter de seneste år, ligesom et stadig stigende antal danskere bliver smittet med flåt-sygdommen TBE.

Og så er der - enkelte gange - blevet fundet vaskeægte og kæmpestore jagtflåter i Danmark. En flåt, der normalt lever i Afrika og andre meget eksotiske steder, og som kan smitte med en livstruende og ebola-lignende sygdom, hvor man begynder at bløde ud af alle kropsåbninger.

Fra syd kommer engflåten, der kan bære på en sygdom, som kaldes ’hunde-malaria’. Fra nordøst kommer TBE-flåten, som kan give alvorlig hjernebetændelse hos mennesker. Og endelig er der de afrikanske jagtflåter, som er blevet observeret flere gange i Danmark de seneste år: Et bid kan i værste tilfælde give voldsomme blødninger ud af alle kropsåbninger.

Natur: I de gode, gamle dage var det kun borrelia, man skulle bekymre sig om, hvis man blev bidt af en flåt i Danmark.

Men det er ved at ændre sig. Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at 11 danskere smittet med TBE i 2021.

TBE er en virussygdom, der overføres via flåtbid. Af de 11 blev syv smittet i Danmark, og dermed ser det ud til, at de TBE-bærende flåter kan være ved at blive etableret flere steder i landet.

Den danske skovlåt kan både give virus og bakterieinfektioner

Det er sjældent, at flåtbid fører til sygdom. Men det kan ske, og derfor er det godt at undgå. Generelt er der to sygdomme, du kan få via bid af den danske skovflåt.

Borrelia er en bakterie, der kan overføres, hvis flåten har sat sig fast og er begyndt at suge blod. Har man fået bakterien, kan man få borreliose. Omkring 15 procent af alle flåter i Danmark anslås at have borrelia. Det kan give et karakteristisk ringformet udslæt omkring det sted, hvor flåten har bidt. Desuden kan man opleve muskelsmerter og hovedpine. I sjældne tilfælde kan sygdommen påvirke nervesystemet. Sygdommen kan behandles med antibiotika.

En mere sjælden sygdom i Danmark er virusinfektionen TBE (Tick-borne encephalitis). TBE-virus sidder i flåtens mund, og man kan derfor blive smittet, selv om flåten ikke når at suge blod, men kun at bide. De fleste mærker ikke infektionen, men nogle får influenza-lignende symptomer, hvorefter cirka hver tredje af disse udvikler en hjernebetændelse, der kan give varige mén. TBE kan ikke blive behandlet med antibiotika, men man kan få en vaccine mod sygdommen.

Det vurderer René Bødker, der er forskningsleder på Københavns Universitets afdeling for veterinærforskning og en af landets førende flåt-eksperter.

- Der er overraskende mange, særligt over 60 år, der bliver forbavsende syge, hvis de får TBE, siger han.

Omkring hver tredje, der bliver syg af TBE, udvikler desuden hjernebetændelse, og mange får varige mén.

René Bødker fortæller videre, at man de seneste år desuden har fundet nye flåttyper i Danmark, og at nogle af dem med tiden kan blive etableret i dansk natur. Dermed er der en række nye sygdomme, som vi kan blive tvunget til at forholde os til.

- Noget af det kan forklares med klimaforandringer. Varmere vejr ændrer simpelthen på, hvilke flåter der kan overleve. Men vi kan langt fra forklare det hele, kun konstatere, at det sker, siger René Bødker.

Men hvad er det egentlig for nogle flåter, vi måske skal vænne os til i Danmark, og hvad kan du gøre for at undgå at du, din familie og dine kæledyr bliver syge?

1 Engflåten: Pas på din hund

Engflåten ser med sin karakteristiske marmorering noget anderledes ud end de skovflåter, vi er vant til at se i Danmark. Foto: Københavns Universitet

I Danmark er skovflåten den langt mest almindelige flåt. Men man skal ikke ret langt ned i Tyskland, før en andet flåttype også er udbredt. Denne kaldes engflåten.

Den er typisk lidt større end skovflåten, og har en karakteristisk marmorering på rygskjoldet. Og så kan den bære Babesia Canis, også kaldt hunde-malaria.

- Det er ikke farligt for mennesker, men det kan gøre hunde alvorligt syge, siger René Bødker.

Derfor anbefaler han, at man får givet sin hund en god anti-flåtkur, særligt hvis man skal have den med til Tyskland eller længere ned i Europa.

- Det er ikke lovpligtigt, men det er fuldstændig urimeligt ikke at gøre. For det er ikke kun et spørgsmål om din egen hund. Sådan en flåt kan lægge 7000 æg, som så pludselig er nede i hundeskoven. Så jeg syntes ikke, det er en privatsag.

Men selv om risikoen for hunde-malaria primært findes syd for Danmark, kan du ikke længere vide dig sikker, selv om din hund bliver indenfor landets grænser.

- Vi har op imod syv hunde, der er blevet smittet i Danmark, siger René Bødker og tilføjer.

- Vi har endnu ikke fundet selve engflåten i dansk natur, men at hunde bliver smittet herhjemme tyder på, at den er her. Om der så er en levedygtig bestand, det ved vi ikke.

René Bødker oplyser, at de danske tilfælde primært er fundet på Lolland, Falster og Møn.

2 Hyalomma: Kæmpe jagtflåt kan give ebola-lignende sygdom

Den kæmpestore hyalomma-flåt er heldigvis en sjælden gæst i dansk natur. Foto: Københavns Universitet

Når trækfugle kommer hjem fra eksotiske områder i Afrika og Mellemøsten, bærer de af og til på en noget uvelkommen gæst: Hyalomma-flåten.

Den er typisk dobbelt så stor som en almindelig skovflåt, og har karakteristiske striber på benene. Den er altså let at genkende. Og ser du den, så er det om at reagere.

- Jeg fik en mail om at der var fundet en igen så sent som i efteråret. Det overraskede mig, fordi den kølige danske sommer plejer at tage livet af dem. Men med et varmere klima er det det klart, at det er noget, vi kan komme til at se, siger René Bødker og tilføjer.

- Den er meget sjælden i dansk natur, men læger skal være klar over at det kan hænde, fordi der kan komme nogle meget alvorlige sygdomme ud af det.

Sygdomsbilledet er ikke for sarte sjæle: Hyalomma-sygdommen kan minde om ebola, hvor man simpelthen pludseligt begynder at bløde ud ad alle kropsåbninger.

- Kommer man ind på hospitalet med det, kan det oven-i-købet smitte personalet direkte fra blodet, tilføjer René Bødker.

Han understreger, at den situation er yderst sjælden, faktisk kender han kun til én enkel gang, hvor hyalomma har siddet på et menneske i Danmark, og her blev personen ikke syg.

- Men vi gør da lidt ud af at fortælle heste-folket og jægerne, at de skal reagere, hvis de ser sådan en kæmpe-flåt med stribede ben. Og finder man en, vil vi gerne have den ind til os, så vi kan undersøge den for infektioner, siger René Bødker.

3 TBE: Hver tredje af de syge udvikler hjernebetændelse

TBE-virus sidder på skovflåtens tænder, og kan derfor blive overført, bare flåten har sat et øjeblik. Borrelia, som er langt mere almindeligt, overføres kun, hvis flåten når at drikke blod. Foto: Københavns Universitet

TBE er en virus, som kan overføres fra skovflåten, altså den mest almindelige danske flåt. I mange år har danske flåter ikke haft TBE. I hvert fald ikke, hvis man ser bort fra Bornholm, hvor sygdommen har været fundet i flåter i årtier.

Men de seneste år er der fundet flåter med TBE flere steder i Danmark, ligesom der ses en stigning i mennesker, der bliver syge med TBE-hjernebetændelse flere steder i landet, særligt på Sjælland.

- Danmark har nu flere smittet udenfor Bornholm end på Bornholm, og vi ser det igen og igen, år for år, konstaterer Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge på Statens Serum Institut.

Han har i årevis holdt øje med udviklingen, som blandt andet har ført til, at en naturlegeplads ved Tisvilde Hegn er blevet flyttet af frygt for, at børn og voksne kunne få TBE efter et besøg.

- Vi blev ved med at finde flåter med TBE på den ene side af legepladsen, men ikke på den anden. Det er mærkværdigt, men konsekvensen blev, at man flyttede legepladsen, fortæller René Bødker.

Både børn og voksne kan blive vaccineret mod TBE, men man må selv betale for vaccinen. Og da den skal gives flere gange, kan det blive lidt af en udskrivning, hvis hele familien skal sikres.

Prisen er typisk 400-500 kroner per dose, og man skal have hele tre doser, før man er fuldt beskyttet. Beskyttelsen varer da i tre år, hvorefter man skal have en booster-vaccine.

Gabestokken. Sådan en kan man finde flere steder rundt om i verden på historiske torvepladser, for det var datidens måde at udskamme et menneske på. I dag finder ydmygelsen sted især på de sociale medier. Foto: Pawel Kopczynski REUTERS

Hvor meget skal vi smadre krænkerne og deres familier: Kan en Metoo-kvinde lære at tilgive?

Vi gider ikke flere mænd, der behandler kvinder som andenrangs i sexualiserede ord og handlinger. Vi gider heller ikke de kvinder, der støtter dem i det. Hele den mandsdominerende kultur er under rengøring, og det sker ikke med bløde mikrofiberklude, men med stive koste og heftig udluftning som i en rigtig hovedrengøring.

Men hvad skal vi stille op med krænkerne, når vi har raset ud? Skal de straffes for evigt? spørger Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Når nogle svigter os, er det sorg, vrede og hævntørst, der ligger i følelseskommodens øverste skuffe: "Jeg skal komme efter dig, og det her får du ikke lov at slippe afsted med."

Følelserne opstår også, selv om vi ikke har noget personligt i klemme. Vreden blusser heftigt, når en kendt tv-vært, vi måske har været glade for at se eller høre på - "han virkede som sådan en fornuftig og tillidsvækkende mand" - viser sig at have misbrugt sin magt og status til at få sex af unge kvinder. Eller hvis en lokalpolitiker, vi har stemt på, og som arbejder med unge, helt ufatteligt igen er trådt stort over grænsen og har fisket efter nøgenfotos hos en kvinde under 18 år.

Skuffelsen er enorm. Disse mænd er krænkere, som har svigtet vores tillid med deres manglende moralske kompas, og det gør ikke den store forskel, om de benægter og slås for deres ære eller lægger sig fladt og skriver et Facebook-opslag, der indledes med ordene: "Jeg har begået mit livs fejltagelse" og slutter med en undskyldning og en appel: "Jeg vil blot bede om, at I retter jeres vrede mod mig, og ikke mod mine venner og min familie."

I gamle dage brugte man gabestokken på det lokale torv. Her kunne folket kaste rådne tomater efter synderne og håne og ydmyge dem, mens de stod foroverbøjede og fastgjorte, så de ikke stak af.  Nu bruger vi de sociale medier i stedet - gabestokkene har fået en renæssance, for vi skal stadig af med vreden, forargelsen, skuffelsen. 

Det skal vi, fordi vi er i gang med et nødvendigt opgør. Et opgør, som handler om magtmisbrug. Vi gider ikke flere mænd, der behandler kvinder som andenrangs i seksualiserede ord og handlinger. Vi gider heller ikke de kvinder, der støtter dem i det. Hele den mandsdominerende kultur er sendt til rengøring, og det sker ikke med bløde mikrofiberklude, men med stive koste og heftig udluftning som i en rigtig hovedrengøring.

Hele den mandsdominerende kultur er sendt til rengøring, og det sker ikke med bløde mikrofiberklude, men med stive koste og heftig udluftning som i en rigtig hovedrengøring.

Uddrag af klummen

Men hvad skal vi stille op med krænkerne, når vi har raset ud? Skal de straffes for evigt? Skal vi umuliggøre resten af deres og deres familiers liv, så de må skaffe sig et nyt navn, flytte til en anden egn og søge om førtidspension? De bør naturligvis ikke få jobs, der ligner dem, de havde, men hvis vores udgangspunkt således er, at de vil blive ved med at krænke, kan de jo heller ikke være på nogen som helst anden arbejdsplads.

Vi slipper ikke udenom at tale om noget af det sværeste i livet: Tilgivelse. Uden tilgivelse er der ingen fremtid, har den sydafrikanske ærkebiskop og menneskerettigheds-aktivist Desmond Tutu så klogt sagt.

Tilgivelse er også en del af rygraden i vores retssamfund. Når vi overtræder loven, får vi en straf, og når straffen er udstået, og vi forhåbentlig er blevet klogere og forbedrede mennesker, er vi i princippet tilgivet og skal ud i samfundet og have chancen for at skabe os en ny tilværelse.

Men krænkere ryger ikke nødvendigvis i fængsel og får dermed ikke mulighed for at lade sig straffe i en afmålt periode med udsigt til tilgivelse.

Der er ingen formel for, hvor lang tid de skal stå i den offentlige gabestok - forseelserne er jo heller ikke ens - men vi bør mærke efter, hvornår "nok er nok", når vi straffer et medmenneske. Også selv om straffen "bare" består af voldsomme ord i det offentlige rum og delinger af dem på sociale medier.

Der er nogle af dem, som har krænket, der evner at flyde ovenpå som korkpropper. Det kan være de populære med mange indflydelsesrige venner. Pludselig er de tilbage på banen, og hvordan har vi det egentlig med det? Ikke nødvendigvis godt - og slet ikke, hvis de ikke har angret offentligt, og slet slet ikke, hvis vi mistænker dem for ikke at have ændret adfærd.

Så kan det være værd at huske på, at hvis vi har tilgivet et medmenneske, behøver vi ikke at glemme eller billige det skete. Vi har udelukkende givet det plads til at få en ny chance i livet - troet på det gode - og det gør også noget godt for os selv og vores selvfølelse. Det gør vrede og had ikke.

"Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus," står der i Paulus' Brev til Efeserne.

Der findes mange citater og filosofiske betragtninger om tilgivelse, og det gør der, fordi den er nødvendig for et fredeligt samfund, og fordi den er noget af det sværeste at praktisere.