Klemt: Kristine Kragskov Jensen er tydeligt rørt, når hun fortæller om udsigten til den fredede eng med bækken, der bugter sig. Om udsigten fra det drømmehus, som hun og Andreas troede de skulle bygge på den helt rigtige grund for dem.

- Jeg er forelsket i det sted. Meget forelsket, siger hun.

Der var mange gode grunde til, at det burde lykkes for hende og kæresten, Andreas Buchhave, at føre drømmen ud i livet lige dér i Østervrå i Vendsyssel. De havde fået grønt lys i banken til at låne 2,4 millioner kroner. Grunden var billig. Andreas var tømrer og kunne bygge det meste selv. Parret har spinket og sparet så den opsparing, som banken først forlangte på 50.000 kroner, er vokset betydeligt, så Kristine og Andreas i dag kan lægge 250.000 kroner i udbetaling. Ja og så er de et ret dynamisk par, der arbejder hårdt.

Andreas har et fast job som tømrer. Kristine bliver færdig som kontorassistent ved Forsvaret i Frederikshavn om mindre end et år. Desuden har hun sin egen virksomheder ved siden af, hvor hun blandt andet styler brude til den store dag og sælger håndlavede hårsmykker.

- Vi har fulgt alle bankens råd, og vi har indhentet alle tilladelser, lavet budgetter og tegnet et længehus med to børneværelser, så der var plads, hvis vi får børn senere. Nu har banken så alligevel trukket sit tilsagn tilbage om et lån på 2,3 millioner kroner. De siger, at der er for mange variabler, siger 30-årige Kristine Kragskov Jensen.

Med variabler mener banken alle de usikkerheder, der er nu med stigende priser på byggematerialer, energi og meget andet. Med renterne, der stiger. Med i det hele taget at bosætte sig på landet. Ja selv det at Andreas er tømrer og langt hen ad vejen kunne bygge huset, viste sig at blive et problem. Faktisk var det også et problem, at Andreas var selvstændig tømrer med ordrebogen fuld.

- Det var for usikkert sagde de. Så selv om jeg kunne tjene mange flere penge som selvstændig tømrer, så mente de, at det var mere sikkert med et fast job som lønmodtager. Så den sikkerhed har jeg så givet dem ved at færdiggjorde alle mine projekter og arbejder nu på en fast timeløn på 200 kroner, siger 32-årige Andreas Buchhave og suppleres af sin kæreste:

- Vi fik at vide, at det ville være bedre, hvis vi havde en aftale med et typehusfirma, for så kan man låse prisen. Men det bliver jo også meget dyrere. De sagde også, at det var bedre, hvis vi renoverede det gamle hus, der lå på grunden i stedet for at bygge nyt. Men det er jo slet ikke det vi vil. Vi vil have et miljørigtigt, grønt lavenergihus, siger Kristine Krageskov Jensen, der blev hårdt ramt, da banken smækkede kassen i:

- Jeg græd og jeg græd, da vi fik det afslag. Andreas blev mere sur og vred over den bank, han har haft siden han blev konfirmeret og åbnede en juniorkonto, siger hun.

Nu går hun og Andreas og overvejer, hvad de nu skal stille op. Og de har brygget en ny plan sammen, som vi vender tilbage til. Det nordjyske par er nemlig langt fra alene om at få spoleret deres byggeplaner. Avisen Danmark har været i kontakt med flere danskere, der står med byggegrunde på hånden, som er både købt og betalt, men hvor familierne har valgt at udskyde det store byggeprojekt på ubestemt tid. Især på grund af de stigende priser.

Dyrere byggematerialer betyder nemlig, at de må vælge mellem at sidde dyrere i sit hus, gå på kompromis med ønsker for huset eller at vente - formentlig flere år - på at få det bygget.

For nogle vil der være tale om et valg, og for andre er valget mere eller mindre taget for dem på forhånd, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

- Man skal nu låne betydeligt flere penge, hvis man skal bygge. Det vil der være mange, der godt kan, men også nogle, der har det sværere ved, siger hun.

- Det er måske et fåtal, der slet ikke kan. Heldigvis er der ofte knapper, man kan skrue på, og mange vil kunne skrue lidt ned på ambitionsniveauet. Men i værste fald kan man risikere at ende med ikke at have råd til den bolig, man havde drømt om.

Begiver man sig alligevel ud i et byggeprojekt, er det privatøkonomens vigtigste budskab, at man i budgettet gør plads til en ret stor buffer.

- Der er stadig en ret betydelig risiko for, at det bliver dyrere, end man har regnet med. Man skal overveje, hvilke muligheder man har for at gøre noget anderledes, hvis det viser sig at blive eksempelvis 100.000 kroner dyrere at bygge huset, siger hun.

Denne risiko ser man også med alvor på hos brancheorganisationen DI Byggeri. Priserne er    allerede er steget gevaldigt, og ingen ved, hvordan de vil udvikle sig de kommende måneder.

Ifølge Anders Stouge, der er direktør for DI Byggeri, er den største årsag til prisstigningerne, at adgangen til materialer er begrænset.

Coronapandemien var i første omgang udslagsgivende for at bremse forsyningskæderne. Siden har Rusland invaderet Ukraine, og begge lande står normalt for at producere en meget stor andel af det træ, vi bruger herhjemme. Derfor er disse forsyninger nu også udfordrede.

Dertil kommer de stigende energipriser, der lige nu er særligt uberegnelige.

- Vi har slet ingen historik på sådan en situation som den, vi står i nu. Det gør det umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske i den usikre verden, vi er i. Men skal man tro ledende analyser, så ser vi, at de høje priser på materialer  - blandt andet priser på stål - fortsat kan komme til at ligge højt. Lige nu ser det ud til, at energipriserne også kommer til at ligge højt, og at de vil være meget svingende. Det er et meget tåget billede, vi ser ind i, hvor tingene udvikler sig meget uforudsigeligt. Især det seneste stunt, hvor Rusland lukkede for gassen til Polen og Bulgarien, er et eksempel herpå. Det fik gaspriserne herhjemme til at stige med 17 procent. Det er en helt vild situation, som skaber kæmpe usikkerhed, siger Anders Stouge.

Flere steder er byggeriet allerede bremset hårdt op - og det gælder ikke kun blandt private nybyggere, der står med parcelhusgrunde på hænderne.

Danmarks Almene Boliger har undersøgt situationen blandt nybyggeri af 1873 almene boliger, der var gjort klar til udbud. Ud af projekterne fortsætter kun 27 procent som planlagt. Knap en tredjedel af projekterne er endegyldigt opgivet. Resten er sat på hold og afventer situationen i byggeriet.

Anders Stouge kalder det "en ret kraftig opbremsning", der kan få "virkelig uheldig betydning" for byggeriet herhjemme.

Der findes i øjeblikket endnu ingen tal for, hvordan det ser ud med parcelhusbyggerierne. Men i den seneste prognose fra Byggefakta - en prognose lavet i april i år - er forventningerne til nybyggede boliger i 2022 kraftigt nedjusteret sammenlignet med forventningerne for året, som de så ud i september.

Hvor man i september sidste år forventede, at der i 2022 vil blive bygget 48.456 nye boliger i Danmark fordelt på henholdsvis huse og lejligheder, var de forventninger kun syv måneder senere skruet ned til 41.978 boliger.

- Vi oplever, at prisstigningerne skaber enorm stor usikkerhed for dem, der gerne vil bygge. Det er et udtryk for, at vi ser ind i materialemangel, og vi ser også stadig mangel på hænder. Begge dele skaber enorm usikkerhed, og det kan få nogle til at udskyde eller sige nej til ordrer, siger Anders Stouge.

I Østervrå går Kristine og Andreas stadig og ømmer sig lidt over drømmeprojektet, de ikke kan skaffe pengene til.

- Vi er mærkede af det, og det slider på os, når jeg går og bliver ked af det, og Andreas bliver sur. Men så er vi gode til at kigge på hinanden, holde hinanden i hånden og sige:  Det skal ikke have lov at ødelægge os. Vi lever kun én gang, og det skal nok gå, siger Kristine Kragskov Jensen.

Parret har nemlig ikke opgivet at købe drømmegrunden og bygge dér med udsigt over eng og bæk. Bygge noget, der kan blive begyndelsen til den drømmebolig, de oprindeligt havde tegnet.

- I stedet for et hus på 200 kvadratmeter med børneværelser, tænker vi nu på at bygge et lille hus på 117 kvadratmeter. Så kan vi bygge små huse til og forbinde dem med gangarealer under glas, når vi får brug for det i fremtiden.

Energi: De stigende priser på energi sætter sig alle vegne: kul, olie, gas og el bliver alt sammen dyrere, og ingen ved, hvor længe ustabiliteten på markedet varer ved.

Det kan derfor være en god idé at kigge dit valg af elaftale efter i sømmene, hvis du er i tvivl, om den matcher dit energiforbrug - og det er der stor interesse for i øjeblikket, fortæller chefkonsulent i erhvervsorganisationen Green Power Denmark, Kristoffer Mitens.

- Der er et enormt fokus. Rigtig mange kunder ringer og spørger til de stigende priser og hvad, de kan gøre. Det fylder meget, fordi det rammer os alle på privatøkonomien, siger han.

Selvom en stor del af prisen på din elregning består af moms og afgifter fastsat af staten, er der alligevel enkelte ting, du selv kan gøre, hvis du er interesseret i finde den elaftale, der matcher dit forbrug bedst.

Avisen Danmark gør dig klogere på, hvad du skal gå efter, når du vælger elselskab.

Natur: I de gode, gamle dage var det kun borrelia, man skulle bekymre sig om, hvis man blev bidt af en flåt i Danmark.

Men det er ved at ændre sig. Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at 11 danskere smittet med TBE i 2021.

TBE er en virussygdom, der overføres via flåtbid. Af de 11 blev syv smittet i Danmark, og dermed ser det ud til, at de TBE-bærende flåter kan være ved at blive etableret flere steder i landet.

Det vurderer René Bødker, der er forskningsleder på Københavns Universitets afdeling for veterinærforskning og en af landets førende flåt-eksperter.

- Der er overraskende mange, særligt over 60 år, der bliver forbavsende syge, hvis de får TBE, siger han.

Omkring hver tredje, der bliver syg af TBE, udvikler desuden hjernebetændelse, og mange får varige mén.

René Bødker fortæller videre, at man de seneste år desuden har fundet nye flåttyper i Danmark, og at nogle af dem med tiden kan blive etableret i dansk natur. Dermed er der en række nye sygdomme, som vi kan blive tvunget til at forholde os til.

- Noget af det kan forklares med klimaforandringer. Varmere vejr ændrer simpelthen på, hvilke flåter der kan overleve. Men vi kan langt fra forklare det hele, kun konstatere, at det sker, siger René Bødker.

Men hvad er det egentlig for nogle flåter, vi måske skal vænne os til i Danmark, og hvad kan du gøre for at undgå at du, din familie og dine kæledyr bliver syge?

Når nogle svigter os, er det sorg, vrede og hævntørst, der ligger i følelseskommodens øverste skuffe: "Jeg skal komme efter dig, og det her får du ikke lov at slippe afsted med."

Følelserne opstår også, selv om vi ikke har noget personligt i klemme. Vreden blusser heftigt, når en kendt tv-vært, vi måske har været glade for at se eller høre på - "han virkede som sådan en fornuftig og tillidsvækkende mand" - viser sig at have misbrugt sin magt og status til at få sex af unge kvinder. Eller hvis en lokalpolitiker, vi har stemt på, og som arbejder med unge, helt ufatteligt igen er trådt stort over grænsen og har fisket efter nøgenfotos hos en kvinde under 18 år.

Skuffelsen er enorm. Disse mænd er krænkere, som har svigtet vores tillid med deres manglende moralske kompas, og det gør ikke den store forskel, om de benægter og slås for deres ære eller lægger sig fladt og skriver et Facebook-opslag, der indledes med ordene: "Jeg har begået mit livs fejltagelse" og slutter med en undskyldning og en appel: "Jeg vil blot bede om, at I retter jeres vrede mod mig, og ikke mod mine venner og min familie."

I gamle dage brugte man gabestokken på det lokale torv. Her kunne folket kaste rådne tomater efter synderne og håne og ydmyge dem, mens de stod foroverbøjede og fastgjorte, så de ikke stak af.  Nu bruger vi de sociale medier i stedet - gabestokkene har fået en renæssance, for vi skal stadig af med vreden, forargelsen, skuffelsen. 

Det skal vi, fordi vi er i gang med et nødvendigt opgør. Et opgør, som handler om magtmisbrug. Vi gider ikke flere mænd, der behandler kvinder som andenrangs i seksualiserede ord og handlinger. Vi gider heller ikke de kvinder, der støtter dem i det. Hele den mandsdominerende kultur er sendt til rengøring, og det sker ikke med bløde mikrofiberklude, men med stive koste og heftig udluftning som i en rigtig hovedrengøring.

Men hvad skal vi stille op med krænkerne, når vi har raset ud? Skal de straffes for evigt? Skal vi umuliggøre resten af deres og deres familiers liv, så de må skaffe sig et nyt navn, flytte til en anden egn og søge om førtidspension? De bør naturligvis ikke få jobs, der ligner dem, de havde, men hvis vores udgangspunkt således er, at de vil blive ved med at krænke, kan de jo heller ikke være på nogen som helst anden arbejdsplads.

Vi slipper ikke udenom at tale om noget af det sværeste i livet: Tilgivelse. Uden tilgivelse er der ingen fremtid, har den sydafrikanske ærkebiskop og menneskerettigheds-aktivist Desmond Tutu så klogt sagt.

Tilgivelse er også en del af rygraden i vores retssamfund. Når vi overtræder loven, får vi en straf, og når straffen er udstået, og vi forhåbentlig er blevet klogere og forbedrede mennesker, er vi i princippet tilgivet og skal ud i samfundet og have chancen for at skabe os en ny tilværelse.

Men krænkere ryger ikke nødvendigvis i fængsel og får dermed ikke mulighed for at lade sig straffe i en afmålt periode med udsigt til tilgivelse.

Der er ingen formel for, hvor lang tid de skal stå i den offentlige gabestok - forseelserne er jo heller ikke ens - men vi bør mærke efter, hvornår "nok er nok", når vi straffer et medmenneske. Også selv om straffen "bare" består af voldsomme ord i det offentlige rum og delinger af dem på sociale medier.

Der er nogle af dem, som har krænket, der evner at flyde ovenpå som korkpropper. Det kan være de populære med mange indflydelsesrige venner. Pludselig er de tilbage på banen, og hvordan har vi det egentlig med det? Ikke nødvendigvis godt - og slet ikke, hvis de ikke har angret offentligt, og slet slet ikke, hvis vi mistænker dem for ikke at have ændret adfærd.

Så kan det være værd at huske på, at hvis vi har tilgivet et medmenneske, behøver vi ikke at glemme eller billige det skete. Vi har udelukkende givet det plads til at få en ny chance i livet - troet på det gode - og det gør også noget godt for os selv og vores selvfølelse. Det gør vrede og had ikke.

"Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus," står der i Paulus' Brev til Efeserne.

Der findes mange citater og filosofiske betragtninger om tilgivelse, og det gør der, fordi den er nødvendig for et fredeligt samfund, og fordi den er noget af det sværeste at praktisere.