Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil gøre op med de tusindvis af regler, krav og mål i folkeskolen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Minister vil sætte folkeskolen fri: Det skal være slut med tusindvis af regler og krav

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud i folkeskolen, hvor der nu skal ryddes op. Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Avisen Danmark.

Ifølge ministeren skal det være slut med flere regler, krav og måltal i folkeskolen. I dag er der over 3000 af slagsen - fremover skal de statslige krav til skolen kunne stå på højst to stykker papir.

- Gennem mange år har politiske regler og mål ført til overstyring af vores folkeskoler og daginstitutioner. Det skal vi have gjort op med nu. Folkeskolerne skal sættes fri, siger ministeren til Avisen Danmark.

I 2020 annoncerede regeringen, at syv kommuner som et forsøg kunne vælge et område - enten ældre-, skole- eller børneområdet - hvor de kunne droppe de fleste statslige og kommunale regler. Nu lægger regeringen op til, at alle landets kommuner skal kunne indgå de såkaldte velfærdsaftaler for et område.

Først skal politikerne i Folketinget dog være enige om, hvor mange statslige regler og mål, der må sløjfes. Forhandlingerne om folkeskoleområdet begynder i morgen, mens forhandlinger om afbureaukratisering af daginstitutionsområdet begynder på den anden side af påsken.

De værste bombardementer i Østukraine siden invasionen

Vi drager mod sydøst til Ukraine, hvor krigen fortsætter. Flere steder i det østlige Ukraine blev der i går aftes meldt om intense russiske bombardementer - nogle af de værste, siden invasionen begyndte 24. februar.

Intensiveringen sker, efter at russiske styrker har trukket sig væk fra hovedstaden Kyiv og nu i stedet forstærker kampene i den østlige del af landet. Det skriver Ritzau.

Ifølge guvernøren i regionen Kharkiv, Oleh Synegubov, er det ikke længere muligt at fragte nødhjælp til byen Izyum, da russerne kontrollerer hele byen. I regionen Donetsk oplyser guvernør Pavlo Kyrylenko på Facebook, at fire personer blev dræbt og fire blev såret, da granater slog ned nær et nødhjælpscenter.

Også de ukrainske jernbaner fortæller til Reuters, at et antal mennesker enten er blevet såret eller dræbt efter et angreb mod en banegård i det østlige Ukraine.

I den østukrainske provins Luhansk opfordrer myndighederne provinsens borgere til at lade sig evakuere.

Flest unge og midtjyder kører for stærkt på landeveje

Vi runder nyhedsoverblikket af herhjemme på de danske landeveje. En ny undersøgelse lavet af Rådet for Sikker Trafik og Wilke viser nu, at hver fjerde bilist mellem 17-34 år har kørt 100 km/t eller hurtigere på landevejene. Hver sjette af alle bilister har gjort det samme. Det skriver Ritzau.

Hos Rådet for Sikker Trafik vækker det bekymring, at så mange kører næsten samme hastighed på landevejene, som det er tilladt på motorvejene.

- Det er et stort problem og det resulterer i alt for mange alvorlige ulykker. Derudover er det også en adfærd, som skaber utryghed rundt omkring i lokalmiljøerne, siger projektleder Mathias Hjort Frederiksen til Ritzau.

Ikke kun alderen gør en forskel for at løbe en ekstra risiko med den høje fart. Der er også forskelle på hastigheden, alt efter hvor i landet man bor.

I undersøgelsen har 22 procent af de midtjyske bilister svaret, at de enten ofte, meget ofte eller en gang i mellem kører 100 km/t eller mere.

Rådet for Sikker Trafik har netop igangsat kampagnen "Sænk farten - bare lidt", som sætter fokus på farten og sikkerheden på landevejene. I næste uge har politiet ligeledes planlagt at sætte ind med fartkontrol på vejene.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indleder nu politiske forhandlinger om afbureaukratisering af både folkeskolen og dagtilbudsområdet. (arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Pernille Rosenkrantz-Theil: Nu skal folkeskolerne sættes fri

Regeringen lægger nu op til den helt store afbureaukratisering af den offentlige sektor. Snart får samtlige 98 kommuner tilbuddet om at indgå en såkaldt "velfærdsaftale", hvor kommunen på et af de store velfærdsområdet - daginstitutioner, folkeskolen eller ældreområdet - kan slippe af med stort set alle statslige regler og krav.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indkalder til politiske forhandlinger på fredag, og hun er klar til at skære folkeskolens godt 3000 regler og mål ned til en række såkaldte "hegnspæle", som ifølge ministeren kan stå på to ark papir. Det fortæller hun i dette interview med Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Mere end 3000 statslige regler og mål fylder alt for meget i hverdagen i landets folkeskoler. Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som nu indkalder til forhandlinger om, hvordan folkeskolen og dagtilbudsområdet kan forenkles og afbureaukratiseres.

AFBUREAUKRATISERING: Der har været varmet op til det gennem længere tid, men hver gang er der kommet noget på tværs af regeringens planer om at afbureaukratisere den helt nære velfærd. Nu kan det dog ikke længere udskydes, mener regeringen: Afbureaukratiseringen af den offentlige sektor skal op i tempo, og på fredag har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indkaldt til de første politiske forhandlinger om, hvilke statslige regler og krav som partierne på Christiansborg er klar til at droppe i folkeskolen, så de enkelte skoleledere og folkeskolelærere kan få en enklere hverdag.

- I virkeligheden handler det her om at skabe mere engagement og arbejdsglæde blandt lærere, ledere og pædagoger. Gennem mange år har alle de politiske regler og mål ført til overstyring af vores folkeskoler og daginstitutioner. Det skal vi have gjort op med nu. Folkeskolerne skal sættes fri, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Allerede i 2020 annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ville intensivere arbejdet med afbureaukratisering i den offentlige sektor. Her blev syv kommuner udvalgt til at kunne indgå såkaldte "velfærdsaftaler" med regeringen. I praksis betyder det, at kommunerne på tre områder - ældre-, skole- og børneområdet - kan droppe langt de fleste statslige regler og lovgivning og samtidig forpligter sig på at gøre det samme med de fleste kommunale regler. Forsøgskommunerne har kun haft mulighed for at vælge ét af de tre områder, hvor de kan sættes fri fra den statslige regulering.

Nu vil regeringen invitere samtlige 98 kommuner til at indgå de såkaldte "velfærdsaftaler" for et område. Før de aftaler kan indgås, skal politikerne på Christiansborg dog først være enige om, hvor mange statslige regler og mål der er flertal for at sløjfe.

Forud for forhandlingerne lægger Pernille Rosenkrantz-Theil og regeringen op til, at de godt 3000 statslige regler og mål på folkeskoleområdet reduceres til en række såkaldte "hegnspæle", som ifølge børne- og undervisningsministeren "kan stå på to ark papir."

- Måske endda kun et ark, hvis de ikke foldes så meget ud. Der er naturligvis et stort fokus på de ting, vi beslutter i Folketinget, men i forsøgskommunerne har det faktisk vist sig, at kommunalbestyrelserne også får lagt en masse bureaukrati ned over deres institutioner. Derfor skal kommunerne også fjerne deres unødvendige bureaukrati. Det er et partnerskab med alle, der er involverede i folkeskolen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

En af "hegnspælene" på folkeskoleområdet er, at folkeskolen stadig skal være gratis at gå i, samt at kommunerne fortsat i et mere begrænset omfang skal arbejde med skoledistrikter, så det sikres, at der er en plads til eleverne. På daginstitutionsområdet er en "hegnspæl" fra regeringens side, at pasningsgarantien stadig skal overholdes, og at dansk skal være hovedsproget, hvis forældre skal have mulighed for hjemmepasning.

- Det viser også noget om dybden i den frihed, vi lægger op til. Vi vil arbejde med den omvendte tilgang til afbureaukratisering, end man tidligere har gjort. I stedet for at tale om, hvad vi kan undvære, vil vi tale om, hvad vi vil beholde. Alt andet skal væk, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Klar til opgør

I sin seneste nytårstale indrømmede Mette Frederiksen, at hun ikke er den første statsminister, der har haft et ønske om afbureaukratisering af den offentlige sektor. Faktisk er hun den sjette siden De Konservatives Poul Schlüter. Og ingen er lykkedes med det endnu.

Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at det ikke er en nem opgave for politikere, der godt kan lide styring, så det sikres, at de politiske beslutninger kommer ud at virke i dagligheden.

- Men vi må også erkende, at det bare ikke har virket. Vi har nået de resultater, vi gerne ville. Socialdemokratiet har tidligere været bærere af New Public Management-filosofien, hvor man ville detailstyre og måle alt og alle hele tiden. Hensigterne var gode, men vi nåede ikke målene. Derfor skal vi have et opgør med den tænkning. Når det ikke virker, må vi sadle om, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Manglende involvering

Det er kun godt otte år siden, at et politisk flertal på Christiansborg blev enige om den seneste reform af folkeskolen, og det er endnu kortere tid, reformen har haft mulighed for at få indflydelse på elevernes hverdag. Selv om resultaterne ikke har vist sig endnu i kraft af elever med bedre læse- og regneevner, er Pernille Rosenkrantz-Theil ikke klar til at kalde reformen for en fiasko.

- For eksempel var et af formålene med reformen at eleverne skulle bevæge sig mere i løbet af en skoledag, og det er lykkedes. Delelementer af reformen er kommet ud i virkeligheden og blevet gode. Men ellers må vi sige, at det endte med at blive en skrivebordsøvelse, som ikke har givet de resultater, vi håbede på, fordi vi ikke fik involveret parterne og givet ejerskab, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Væk med sprogvurderinger

Udover folkeskole-området skal Pernille Rosenkrantz-Theil og kollegerne på Christiansborg også se på, hvordan vuggestuer og børnehaver kan undgå at bruge unødvendig tid på statslige regler og mål. Et oplagt sted ville være minimumsnormeringerne i daginstitutioner, så kommunerne selv kan bestemme normeringerne i de enkelte institutioner, og statsminister Mette Frederiksen har tidligere i Avisen Danmark erkendt, at minimumsnormeringer ikke harmonerer med regeringens ønske om afbureaukratisering:

- Det er ingen hemmelighed, at minimumsnormeringer ikke var vores foretrukne redskab for at løfte daginstitutionerne, og det var ikke os i Socialdemokratiet, der var mest optagede af det, sagde Mette Frederiksen i februar.

Og Pernille Rosenkrantz-Theil vil meget gerne se på, hvordan der kan blive mere tid med børnene i landets vuggestuer og børnehaver.

- Vi er parate til at se på, om vi skal fortsætte med at lave sprogvurderinger i daginstitutionerne. Sprog er hele fundamentet, hvis vi skal have knækket den sociale arv. Vi kan tage hver enkelt krav, regel eller mål, og så er der gode forklaringer på, hvorfor de engang er blevet indført. Men jeg må også bare konstatere, at vores krav om sprogvurderinger ikke har gjort den store forskel. Jeg har tillid til, at pædagogerne ved, at sprog er vigtigt, og at de gør en ekstra indsats, hvis der er behov for det hos det enkelte barn. Derfor er vi også klar til at droppe sprogvurderingerne, hvis der er flertal for det, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mens forhandlingerne om folkeskoleområdet begynder på fredag, og begynder forhandlingerne om afbureaukratisering af daginstitutionsområdet først efter påske.

Gennem mange år har alle de politiske regler og mål ført til overstyring af vores folkeskoler og daginstitutioner. Det skal vi have gjort op med nu.

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (S)

De syv kommuner

Allerede nu har syv kommuner indgået en såkaldt "velfærdsaftale" med regeringen. Det skete i efteråret 2020 med virkning fra 2021.

  • Helsingør Kommune og Rebild Kommune har haft frihed på daginstitutionsområdet.
  • Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune har kunnet sætte folkeskolen fri.
  • Viborg Kommune, Langeland Kommune og Middelfart Kommune har kunnet få frihed på ældreområdet.
Tre af pigerne, der alle går i 2.g på Marselisborg Gymnasium i Aarhus, er begejstrede for udsigten til mindre karakterræs - en fjerde stiller sig mere skeptisk over for kommissionens anbefaling. Fra venstre: Amalie Smidt Hermansen, 18, Liva Østergaard Hagelquist, 18, Mischa Asta Gravesen, 19 og Maja Marie Hornbech Nielsen, 18. Foto: Sarah Bech

Hvis karakteren 9 er nok: Gymnasieelever og eksperter glæder sig  - men frygter det kan svække motivationen

Sidste år skulle man på 64 videregående uddannelser have et karaktergennemsnit på over 9 for at blive optaget. I fremtiden kan det blive umuligt.
Onsdag præsenterede den såkaldte reformkommission en række anbefalinger til, hvordan blandt andet uddannelsessystemet kan reformeres. En af anbefalingerne går på, at kravet til adgangsgivende karaktergennemsnit højst må være 9 på samtlige videregående uddannelser. Tanken er, at tiltaget skal fjerne noget af det karakterræs, der er på mange gymnasier.
På Marselisborg Gymnasium i Aarhus møder anbefalingen begejstring hos mange elever. En enkelt stiller sig skeptisk.
Det samme gør Noemi Katznelson, centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, som mener, at anbefalingen, hvis den føres ud i livet, vil give gymnasielærerne en udfordring med at holde eleverne motiverede, når først et snit på 9 er nået.

I fremtiden kan det være, at det ikke kræver mere end 9 i karaktergennemsnit for at komme i betragtning til de mest eftertragtede uddannelser i Danmark. Onsdag løftede den længe ventede reformkommission sløret for, hvordan Danmark i fremtiden skal sikre velstanden.

Uddannelse: De har ikke læst nyheden endnu. Pressemødet er da også stadig i gang, da avisens udsendte møder gymnasieeleverne i deres frokostpause på Marselisborg Gymnasium i Aarhus.

Men efter første sætning om, at det måske i fremtiden vil være nok med et karaktergennemsnit på 9 for at komme ind på samtlige videregående uddannelser, er glæden at spore i de unges øjne.

- Det ville da være godt, lyder det fra flere af pigerne, der går i 2.g i en klasse med samfundsfag og engelsk på A-niveau.

Mischa Asta Gravesen, 19, Liva Østergaard Hagelquist, 18, og Amalie Smidt Hermansen, 18, nikker alle genkendende til det karakterpres, der tales så meget om.

- Der er rigtig mange elever, der føler et karakterpres. Det vil være rigtig godt for mange unge, hvis der ikke er det der karakterpres, for jeg tror, det påvirker rigtig mange unge, siger Liva Østergaard Hagelquist.

17-årige Alberte Lange går i 2.g på Marselisborg Gymnasium. Hendes hovedfag er biologi og kemi. Til daglig oplever hun ikke noget voldsomt karakterræs, men hun mener alligevel, at det ville være rart, hvis man kunne tænke mindre på at ende ud med et højt karaktergennemsnit. Foto: Sarah Bech

Også 17-årige Sebastian Nordby, der ligesom pigerne har engelsk og samfundsfag på højt niveau, kan se idéen i reformkommissionens anbefaling. Det samme kan 17-årige Carl Oscar Dall, der har matematik og samfundsfag på højt niveau.

Fra venstre: Carl Oscar Dall, 17 og Sebastian Nordby, 17. Foto: Sarah Bech

- Det vil fjerne et stort pres på skuldrene for mange, hvis der bliver lavere krav til karaktergennemsnit på nogle videregående uddannelser. Dem, der føler sig pressede i skolen, vil nok stadig arbejde for det, men ikke føle sig så stressede længere. Jeg tror, det vil gøre meget for elevernes psykiske helbred, siger Sebastian Nordby.

Onsdag udkom den første af tre anbefalinger fra reformkommissionen, der har fået til opgave at foreslå reformer, der kan øge produktiviteten, velstanden, beskæftigelsen og den sociale mobilitet i Danmark. Første skridt i rækken er ændringer i de videregående uddannelser.

Kommissionens anbefaling

Et af de væsentlige forslag er et nyt optagelsessystem. Kommissionens mål er, at der skal være mindre ræs om 12-tallet og mere fokus på optagelsesprøver.

Derfor foreslår kommissionen, at der indsættes loft over karakterkravene til alle uddannelser. Der vil således være adgang til samtlige uddannelser, hvis du har karakteren 9 i snit.

Som det er i dag, bliver langt de fleste optaget gennem deres gennemsnit fra gymnasiet, og de mest søgte uddannelser får dermed høje karakterkrav. Det førte for få år siden til, at nogle uddannelser krævede et karaktergennemsnit over 12.

Hvis kommissionens anbefalinger bliver til virkelighed, vil loftet blive på 9. Er der for mange ansøgere med et snit på 9 eller derover sammenlignet med antallet af studiepladser, vil de studerende blive valgt på baggrund af en fagspecifik optagelsesprøve.

Uddannelsesstedet fastlægger selv optagelsesprøven, men kommissionen nævner optagelsesprøven til bacheloren i arkitektur på Det Kongelige Akademi, hvor ansøgerne bliver givet nogle opgaver, som skolen mener har relevans for studiet.

Hvis adgangskvotienten er under 9, vil udvælgelsen stadig foregå gennem karaktergennemsnit. Adgangskvotienten er det karaktergennemsnit, der som minimum skal til for at blive optaget på en bestemt uddannelse og fastlægges ud fra den optagne ansøger med lavest snit.

Her er uddannelserne med det højeste snit

I 2021 havde 64 uddannelser et adgangskrav på karakteren 9 eller over.

Top 10 i 2021 var:

  • Konservator, Det Kongelige Akademi: 11,3.
  • International Business, Copenhagen Business School: 11,1.
  • International Business and Politics, Copenhagen Business School: 11,1.
  • Arkitekt, Det Kongelige Akademi: 10,9.
  • Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (sommerstart): 10,9
  • Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: 10,9.
  • Psykologi, Københavns Universitet: 10,8.
  • Forsikringsmatematik, Københavns Universitet: 10,7.
  • Cognitive Science, Aarhus Universitet: 10,7.
  • Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (vinterstart): 10,6.

Lavere arbejdsmoral

18-årige Maja Marie Hornbech Nielsen, som går i 2.g på Marselisborg Gymnasium på en samfundsfaglig linje, er ikke helt enig med sine klassekammerater, som godt kan lide reformkommissionens anbefaling.

Selv kan hun blive bekymret for, at lavere krav til karaktergennemsnit vil påvirke det faglige niveau blandt eleverne.

- Kommer det ikke bare til at sænke arbejdsmoralen totalt, hvis man gør det, spørger hun de andre piger.

De tror det ikke. Men hun er stadig ikke overbevist.

- Jeg kan godt forestille mig, at nogle måske vil tænke: "Så gør det ikke noget, hvis jeg ikke får en god karakter, for jeg kan godt komme ind alligevel." Jeg tror godt, det kunne blive lidt en sovepude for nogle, siger hun.

Heller ikke tiltaget med optagelsesprøver frem for karaktergennemsnit som afgørende, vinder point hos Maja Marie Hornbech Nielsen.

- En optagelsesprøve ville da være mega stressende, siger hun.

Jeg kan godt forestille mig, at nogle måske vil tænke “så gør det ikke noget, hvis jeg ikke får en god karakter, for jeg kan godt komme ind alligevel”. Jeg tror godt, det kunne blive lidt en sovepude for nogle.

Maja Maerie Hornbech Nielsen, gymnasieelev

Gode forslag

Noemi Katznelson er centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet (AAU) i København, hvor hun blandt andet har forsket i unges trivsel og motivation. Hun anerkender Maja Marie Hornbech Nielsens bekymring, men ser dog også løsninger på problemet.

- Det kommer virkelig til at kræve et stykke pædagogisk arbejde, fordi man skal motivere eleverne på en ny måde, fordi præstation er også motiverende. Nu skal lærerne motivere gennem nysgerrighed, relationer og hvorvidt stoffet giver mening, så eleverne ikke bare lukker bogen, når de har over 9 i snit, fortæller hun.

Elever i 2.g på Marselisborg Gymnasium i Aarhus synes over en bred kam godt om reformkommissionens anbefaling om et loft for karaktergennemsnitskrav til videregående uddannelser. Foto: Sarah Bech

Noemi Katznelson mener dog, hvis ændringerne træder i kraft, at det er overvejende positivt. Ifølge hende er der brug for radikale ændringer, og et karakterloft vil tage toppen af presset hos de unge og give et bedre læringsmiljø, hvor der ikke kun er fokus på tallet.

- Uddannelsessystemet er samlet set i ubalance. Præstation er ikke et nyt fænomen i uddannelsessystemet, men mængden af fokus på det er simpelthen blevet for stor. Hvis motivationen alene er drevet af karakteren, bliver det meget instrumentelt, og det her forslag tvinger motivationen til at være noget andet og bredere, siger hun.

Niels Egelund, der er professor Emeritus på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, har tidligere blandet sig i debatten om "præstationssamfundet", som han i Berlingske sagde var "kørt alt for meget op i medierne", da det kun er få elever, der stræber så højt, og som kan blive pressede.

Han mener dog også, at forslagene fra kommissionen er fornuftige.

- Det vil lette presset på de unge, der netop bliver påvirket af karakterræset. Det, at man skal have 12 i snit for at komme ind på sin uddannelse, er et helt urimeligt krav at stille, siger han

Forskeren er ikke bekymret for de unges motivation. Han er mere bekymret for, at de unge mister adgangen til drømmestudiet, hvis de kvajer sig til en enkelt eksamen, og derfor mener han, at et karaktersnit på 9 er mere balanceret.

- At man så samtidig sorterer gennem en optagelsesprøve giver fin mening. Hvis du skal være ingeniør, så skal du være god til matematik, og i andre erhverv betyder det ikke så meget. Så jeg mener, at det er helt rigtigt at lave nogle specifikke krav, i stedet for at lade det være op til en række af karakterer, mener Niels Egelund.

Mere retfærdigt

Tilbage på Marselisborg Gymnasium mener Mischa Asta Gravesen, Liva Østergaard Hagelquist og Amalie Smidt Hermansen også, at udsigten til en mulig optagelsesprøve for at komme ind på drømmestudiet frem for et tocifret karaktergennemsnit er fornuftig.

- Det er da mere retfærdigt med en optagelsesprøve, siger 19-årige Mischa Asta Gravesen.

De tre gymnasiepiger er dog ikke bekymrede for et lavere fagligt niveau, som deres klassekammerat Maja Marie Hornbech Nielsen er det.

Et snit på 9 er stadig godt og højt. Det kommer de færreste sovende til, lyder konklusionen.

Hos bryggeriet Royal Unibrew i Faxe forventer man en lille prisstigning på øl, hvis EU ender med at lukke for gassen til Rusland. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

50 virksomheder risikerer at få lukket for gassen: Hos Royal Unibrew betyder skift til olie færre flaskeøl

Tirsdag præsenterede EU-Komissionen en sanktionspakke, der for første gang rammer russisk energi. Men den rammer ikke den russiske naturgas, og det er ikke nok, siger EU-præsident Charles Michel i en tale til EU-Parlamentet i Strasbourg.

- Jeg forventer, at det også snart vil være nødvendigt med sanktioner mod russisk olie og gas, siger EU-præsident Charles Michel.

Men sanktioner mod den russiske eksport af gas vil i sidste ende betyde, at danske virksomheder vil være nødsaget til at finde alternative energikilder. Én af de virksomheder er Royal Unibrew, der fortæller, at virksomheden vil kunne skifte til olie - men det vil betyde en prisstigning på øl.
- Vi vil blive nødt til at skifte til olie, hvilket er en smule dyrere og mere forurenende løsning end gas, og det vil betyde, at priserne på øl i butikkerne vil stige en smule, siger Lars Vestergaard, finansdirektør for Royal Unibrew.

Det vil snart være nødvendigt at indføre sanktioner mod russisk olie og gas, mener EU-præsident Charles Michel. Et farvel til russisk gas vil få konsekvenser for flere danske virksomheder, der bliver nødt til at gå på jagt efter alternative energikilder.

Naturgas: Et europæisk stop for import af russisk naturgas anses for at være en af de mest slagkraftige sanktioner, Vesten kan tage i brug mod Rusland.

Men da EU-Kommissionen tirsdag præsenterede endnu en sanktionspakke, der for første gang rammer russisk energi, var den helt store sanktions-kanon ikke at se.

Kommissionen lægger op til, at bliver forbudt at købe kul for fire milliarder euro årligt - men der kan være behov for at gå skridtet videre:

- Jeg forventer, at det også snart vil være nødvendigt med sanktioner mod russisk olie og gas, sagde EU-præsident Charles Michel i en tale til EU-Parlamentet i Strasbourg.

Selvom et forbud mod import af russisk gas vil ramme Rusland hårdt, tøver EU med at gøre brug af sanktioner på området. Et stop for russisk gas vil have konsekvenser for både Europa og dermed Danmark.

- Hvis man lukker for gassen fra Rusland, vil 25 procent af gasforsyningen til Europa forsvinde. Det vil have meget store konsekvenser syd for grænsen, men kan også have væsentlige konsekvenser i Danmark, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen.

Det er ikke til at sige præcist, hvor meget gas, vi får fra Rusland, da gasforsyningen til Danmark består af gas flere lande herunder Rusland, Norge og Holland. Martin Hansen forklarer, at vi dog er mindre afhængige af gassen, fordi vi har en stor biogasproduktion og stadigvæk har naturgas i vores egne lagre i undergrunden.

Nødplan omfatter virksomheder

På trods af det har Energistyrelsen lavet en beredskabsplan, som træder i kraft, hvis EU’s sanktioner ender med at blive til virkelighed og gas bliver en mangelvare.

Planen indeholder en liste over knap 50 danske virksomheder, som vil opleve at kunne blive helt eller delvist afbrudt fra naturgas. På den måde sikrer man, at der er gas nok til danske husholdninger, små- og mellemstore virksomheder samt de samfundsfunktioner, Energistyrelsen kalder "blå blink”, som bl.a. tæller brand- og sundhedsvæsenet.

Listen over virksomhederne

Virksomhederne på listen kaldes "ikke-beskyttede kunder" og er de virksomheder, der i en nødsituation først får skruet ned for gassen til deres produktion for at sikre samfundskritiske funktioner som hospitaler, opvarmning af boliger og fødevareforsyning.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er de ikke-beskyttede kunder delt i to grupper: Virksomheder, der har et "samfundskritisk gasforbrug", og dem, der ikke har. Det er ikke offentligt, hvilke virksomheder, der har et samfundskritisk forbrug.

Her er listen over virksomhederne:

A/S Dansk Shell, AKV Langholt A, Alfred Pedersen & Søn ApS, Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, Ardagh Glass Holmegaard A/S, Arla Foods A.M.B.A, Arla Foods Energy A/S, Arla Foods Ingredients Energy A/S

BHJ A/S Brdr. Hartmann A/S, Carlsberg supply company danmark A/S, Cheminova A/S, Cp Kelco APS, Cremo Ingredients A/S, Daka Denmark A/S, Danish Crown A/S, Danraps/DLG, Duferco Danish Steel A/S

Emmelev A/S, Equinor Refining Denmark A/S, Farmfood A/S, FF Skagen A/S, Glud & Marstrand A/S, Haldor Topsøe A/S, Hamlet Protein A/S, Harboe Bryggeri A/S, Imerys Industrial Minerals Denmark A/S, Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A., KMC Derivatfabrikken, KMC, Kartoffelmelcentralen, AMBA, KNAUF A/S

Leca Danmark A/S, Leo Pharma A/S, Maricogen A/S, NLMK Dansteel A/S, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Palsgaard A/S, Randers Tegl A/S, Rockwool A/S, Royal Unibrew A/S

Saint-Gobain Danmark A/S, Skamol A/S, Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S, Strøjer Tegl A/S, TripleNine Thyborøn A/S, Vesterled Teglværk A/S, Wienerberger A/S

Kilde: Energistyrelsen

Dem, der bliver ramt af manglende gas herhjemme, er altså ikke den almindelige forbruger, men derimod virksomhederne. Ifølge Martin Hansen kan en stor andel af virksomhederne på beredskabslisten skifte til andre energiformer.

Vi vil blive nødt til at skifte til olie, hvilket er en smule dyrere og mere forurenede løsning end gas, og det vil betyde, at priserne på øl i butikkerne vil stige en smule.

Lars Vestergaard, finansdirektør i Royal Unibrew

- Hovedparten vil kunne bruge letolier, som man kan brænde af i stedet for. På den måde kan de fortsætte deres produktion, selvom de skruer ned for gassen eller helt afbryder den, siger han, selvom han anerkender, at det ikke er miljømæssigt klogt at omstille fra gas til olie.

En af virksomhederne på Energistyrelsens plan er Royal Unibrew. Finansdirektør Lars Vestergaard, fortæller, at virksomheden vil kunne skifte til olie - men det har også negative konsekvenser.

- Vi vil blive nødt til at skifte til olie, hvilket er en smule dyrere og mere forurenede løsning end gas, og det vil betyde, at priserne på øl i butikkerne vil stige en smule, siger Lars Vestergaard.

Dog skal der streg under en smule, for priserne vil måske stige i omegnen af fem procent, fortæller Lars Vestergaard, som også håber, at deres kunder er glade for at drikke øl fra dåse:

- Vores leverandører, der laver glasflasker, kan ikke konvertere til olie, som vi kan. Det vil betyde, at vi enten skal finde glas et andet sted, eller også må vores kunder få vores produkter på dåse, siger Lars Vestergaard.

Danish Crown, som også er på listen, kan ikke sige, hvilke konkrete konsekvenser det har, hvis EU lukker for import af den russiske gas. Men de er dog omstillingsparate, hvis det skulle ske.

- For os er det et hypotetisk spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til, før der er konkrete varsler. Men det er klart, at vi gør, hvad vi kan, for at forberede os på, at kunne omstille vores produktion helt eller delvis, siger pressechef for Danish Crown, Jens Hansen.

- Hvis gassen lukker, er det en katastrofe

Hos Kosan Gas, der leverer gas til mere end 5000 industrikunder og private forbrugere i Norden, har efterspørgslen på alternativer til naturgas været til at tage og føle på. Den seneste måned har de haft så mange henvendelser fra danske virksomheder, at de nu melder udsolgt.

- Vi kan ikke længere tilbyde gas til nye kunder, der skifter fra naturgas - simpelthen fordi vi ikke kan få fat i det, siger salgsdirektør i Kosan Gas, Flemming Hermansen.

Kosan Gas sælger udelukkende gastypen LPG - et biprodukt, der opstår, når man raffinerer olie og naturgas. Flemming Hermansen oplever stigende interesse fra kunder, der er bange for, at man pludseligt afbryder naturgassen.

- Det er en frygtelig situation. Nogle virksomheder kommer til at blive fuldstændigt drænede i forhold til produktionen. Hvis gassen lukker, er det en katastrofe.

LPG’en vil ikke være i fare ved eventuelle sanktioner, men ifølge salgsdirektøren er den umulig at opstøve i øjeblikket. Oveni er prisen steget med 30-40 procent i løbet af de seneste to måneder. Det er heller ikke alle virksomheder, der kan skifte let og elegant fra naturgas til LPG.

- Hvis man skal bruge LPG, skal man også have tanke, der kan lagre det ude hos den enkelte kunde. Det er svært nok at få fat i tanke, fordi der ikke er metal nok, og det er for dyrt. Alt bider sig selv i halen i øjeblikket, siger Flemming Hermansen.

Salgsdirektøren melder om kunder hos Kosan Gas, der forventer stigende omkostninger til energi på mellem 30 og 40 millioner kroner på grund af krigen i Ukraine.

Esbjerg Havns rolle som Nato-havn blev understreget onsdag, hvor små 300 amerikanske militærkøretøjer fra skibet Endurance blev landsat i Esbjerg. Foto: Jacob Schultz

Militæret blev landsat i Esbjerg: Teslaer må vige pladsen for US Army

Onsdag lagde skibet "Endurance" til kaj i Esbjerg med næsten 300 militære køretøjer fra den amerikanske hær om bord. De mange pansrede køretøjer skal videre til en stor Nato-øvelse i Polen. Havnen er strategisk vigtig for Nato-alliancen, og losningen af de mange køretøjer understregede evnen til at flytte meget militært materiel hurtigt.

Det længste skib i Esbjerg Havns historie lagde onsdag til kaj i Esbjerg. Skibet var lastet med amerikanske militærkøretøjer. Inden det ankom, var der brugt i hundredevis af mandetimer på at gøre klar til Nato-besøget i Esbjerg, som US Army forventer en gentagelse af i fremtiden.

Panser: Normalt står der Teslaer på stribe på den grusplads i Østhavnen i Esbjerg, mens onsdag var elbiler skiftet ud med store pansrede køretøjer fra US Army. Foran et af de opstillede militære køretøjer stod den 19-årige US Army specialist Samuel Bond fra New Mexico. Han havde brugt de seneste 14 dage på kasernen i Oksbøl på at vente på, at det amerikanske fragtskib Endurance lagde til kaj i Esbjerg med næsten 300 militære køretøjer om bord.

Samuel Bond er specialist i US Army, og de sidste par uger har han været i Danmark og ventet på at skulle videre på Nato-øvelse i Polen. Foto: Jacob Schultz

Samuel Smith og de mange pansrede køretøjer skal videre til en stor Nato-øvelse i Polen, mens onsdag skulle det længste skib, der nogensinde havde lagt til kaj i Esbjerg losses.

Der er en fantastisk infrastruktur i Esbjerg. Vi har lufthavn, vi har en stor havn, jernbane, motorvej og et militært træningsanlæg i nærheden. Både Briterne og amerikanerne har i dag tilkendegivet, at det her er rigtig godt for dem.

Brigadegeneral Henrik Lyhne fra Hærkommandoen i Karup

For Samuel Smith havde ventetiden budt på både et besøg i København og ture i træningscentret, men i den samme periode var forberedelserne i gang på Esbjerg Havn. I vandet havde Søværnet haft deres mineryddere på udkig, mens Hærhjemmeværnet havde haft et par hundrede mand fra hele Syd- og Sønderjylland aktiveret.

De havde uger forinden øvet sig på modtagelsen ved at tage mod en skib lastet med britiske militærkøretøjer, og derfor følte Hærhjemmeværnets oberstløjtnant Claus Klaris sig godt forberedt til opgaven.

- Det her er helt klart den største, af opgaverne vi har prøvet, men vi er gode til at kommunikere, og via det sikrer vi succesen, siger han og forklarer, at Hærhjemmeværnet har spillet en koordinerende rolle op til onsdagens danske Nato-værtsnationsopgave.

Også Esbjerg Havns direktør Dennis Jul Pedersen havde haft sine folk på arbejde i tiden op til skibsanløbet. For det var ikke kun et spørgsmål om at flytte Teslaer på Esbjerg Havn, hvis der skulle være plads til Endurance. Andre skibe måtte flyttes til andre lokationer, så Endurance kunne komme til i Østhavnen.

En to-stjernet general

Der var altså lagt et utal af mandetimer i forberedelsen til US Armys ankomst til Esbjerg, og det blev bemærket af generalmajor James Smith, der er ansvarlig for US Armys logistik i hele Europa.

Generalmajor James Smith delte store roser ud til Esbjerg som værtsby i forbindelse med US Armys ankomst til Esbjerg Havn. Foto: Jacob Schultz

- Esbjerg er en af mange havne i Europa, der giver de amerikanske styrker mulighed for at arbejde tæt sammen med vores partnere og andre medlemmer af vores alliance. Vi bruger Esbjerg som en af flere muligheder til at demonstrere, at vi kan arbejde sammen og flytte militært materiel hurtigt, sagde James Smith og understregede, at Esbjerg har en strategisk vigtig placering for NATO-alliancen.

Derfor forudså han også, at både US Army og han selv ville få mere at se til Danmarks femtestørste by.

- Jeg ser et stort potentiale i Esbjerg, for at vi kan lave fremtidige operationer her. Byen har en god infrastruktur, som vi kan se i dag, og i fremtiden, tror jeg, vi får andre muligheder for at samarbejde at se, sagde generalmajoren, som var en af hele fem NATO-generaler, der onsdag var samlet i Esbjerg.

"ARC Endurance" er det største skib, som nogensinde har anløbet Esbjerg havn. Danmark yder værtsnationsstøtte - Host Nation Support, mens britiske soldater modtager det amerikanske materiel og sender det videre på lastbiler til Polen. Materiellet tilhører US Army - 3rd Armored Brigade Combat Team, som skal deltage i længe planlagt øvelsesaktivitet i øvelsesområdet Drawsko Pomorskie i Polen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Fra Danmark var brigadegeneral Henrik Lyhne fra Hærkommandoen i Karup til stede på den blæsende havn, og ligesom sin amerikanske kollega fremhævede han Esbjergs infrastruktur. Og så satte Henrik Lyhne ord på, hvordan den aktuelle krig i Ukraine påvirker øvelsen.

- Hvis Ukraine-krigen ikke var sket, så var de kommet alligevel, for det er en del af deres faste rotation af styrker i Europa. Men det er klart, at det foregår i en ramme af det, der sker i Ukraine. Det påvirker hele verden, det påvirker Nato, og man kan selvfølgelig ikke undgå at lave en relation. Jeg har været i forsvaret i 40 år, og jeg har aldrig oplevet noget så nærværende og skarpt, som det jeg oplever i øjeblikke. Det tænker vi meget over, og det præger hele vores dagligdag, sagde brigadegeneralen.

US Army

Det er US Army 3rd Armored Brigade Combat Team fra 4th Infantry Division med base i Colorado, som sender materiellet til Europa. Her skal amerikanerne deltage i en længe planlagt øvelsesaktivitet i det polske øvelsesområde Drawsko Pomorskie.