Svindel: Landbrugsstyrelsen modtager stærk kritik fra Rigsrevisionen i sagen om landmænds mulige svindel med støttekroner. Styrelsen har brudt loven ved at undlade at informere Rigsrevisionen om mulige svindelsager, ladet landmænd slippe for politianmeldelser og behandlet sagerne så langsomt, at de svindelmistænkte kan slippe for straf.

Det fremgår af en ny rapport fra Rigsrevisionen, der bliver offentliggjort mandag. Det erfarer Avisen Danmark fra centrale kilder.

Kritikken kommer ovenpå den undersøgelse af Landbrugsstyrelsen, som Rigsrevisionen offentliggjorde i maj 2021. Dengang konkluderede Rigsrevisionen, at styrelsen i 16 år havde set gennem fingre med en selskabsfinte, der gav landmænd mere i tilskud, end de havde ret til. Og at der var blevet udbetalt milliarder i landbrugsstøtte, uden at Landbrugsstyrelsen havde udført den fornødne kontrol. Sagen kostede styrelsens daværende direktør Jette Petersen jobbet.

Men skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabet hos den skandaleombruste styrelse, viser  den nye, opfølgende rapport.

Mest opsigtsvækkende er det, at Landbrugsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen har givet ufuldstændige oplysninger, da styrelsen blev kulegravet sidste år. Dengang bad Rigsrevisionen om at få udleveret alle de mulige svindelsager, som Landbrugsstyrelsen havde sendt til vurdering hos statens advokat Kammeradvokaten. Men styrelsen udleverede kun en del af sagerne. Det er et brud på rigsrevisorloven, konkluderer Rigsrevisionen ifølge Avisen Danmarks oplysninger.

Det kan straffes med alt fra en advarsel til fængselsstraf, fortæller Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

- Et tilsyn er 100 procent afhængig af at få udleveret relevante oplysninger. Når Rigsrevisionen ikke kan udføre sin kontrol, så kan det give et forkert billede af statens økonomi, og hvordan statens økonomiske forvaltning ser ud, siger han.

Ifølge Avisen Danmarks oplysninger er det en henvendelse fra en whistleblower, der bragte Rigsrevisionen på sporet af lovbruddet. Det er ikke første gang, at styrelsen kritiseres for at have givet urigtige oplysninger.

I forlængelse af den kritiske rapport fra maj sidste år blev der i januar afleveret en udredning af forholdene i Landbrugsstyrelsen. Et eksternt advokatfirma konkluderede i den forbindelse, at Landbrugsstyrelsen havde givet urigtige og ufyldestgørende oplysninger til Rigsrevisionen.

Et andet kritikpunkt i den nye undersøgelse handler om Landbrugsstyrelsens håndtering af en række konkrete sager, som Kammeradvokaten undersøgte.

Avisen Danmark har tidligere afdækket, hvordan 116 sager om mulig svindel med landbrugsstøtte er blevet politianmeldt siden 2019 - mange på anbefaling af Kammeradvokaten. Men ifølge Rigsrevisionen anbefalede Kammeradvokaten, at endnu flere landmænd skulle politianmeldes. Men det undlod Landbrugsstyrelsen.

- Det er stærkt uheldigt. Hvis der breder sig en opfattelse af, at det er ligemeget, om man snyder med landbrugsstøtte, vil flere forsøge at snyde, mener Sten Bønsing.

Rent juridisk skal Landbrugsstyrelsen selv vurdere, om der skal ske en politianmeldelse til. Men Sten Bønsing undrer sig alligevel over, at styrelsen ikke lyttede til Kammeradvokaten, som var hyret til at gennemgå sagerne.

Samtidig har Rigsrevisionen opdaget, at Landbrugsstyrelsen har behandlet sager om muligt svindel med støttekroner så langsomt, at man risikerer ikke at kunne retsforfølge de mistænkte.

Helt konkret har Landbrugsstyrelsen i en række sager været mere end et år om at politianmelde landmænd, efter at Kammeradvokaten havde indstillet sagerne til politianmeldelse. Det betyder, at politiet har haft kortere tid til at nå at efterforske sagerne, inden de udløber - det sker typisk fem år efter gerningstidspunktet.

Som Avisen Danmark har afsløret, er 17 sager om mulig svindel allerede forældede. Samme skæbne risikerer også at overgå 38 andre sager.

Et fjerde kritikpunkt fra Rigsrevisionen handler om, at Landbrugsstyrelsen har udbetalt støtte til flere landmænd, selvom de allerede var mistænkt for svindel.

Sten Bønsing mener samlet set, at der er tale om alvorlige forhold.

- Det lyder voldsomt, og det tyder på en styrelse i store problemer, mener han.

Det samme vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, der har fulgt Landbrugsstyrelsens skandalesager. Han kalder flere af kritikpunkterne alvorlige, men bider især mærke i, at Landbrugsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen har brudt loven ved at undlade at udlevere mulige svindelsager.

- Jeg synes, den nye kritik tilfører en god grad af alvorlighed, siger han.

Landbrugsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Avisen Danmark.

Mandag formiddag mødes Statsrevisorerne for at diskutere Rigsrevisionens nye rapport og efterfølgende forventes det, at der vil blive udtalt kritik af Landbrugsstyrelsen.

Industri: På fredag er det slut. Jørgen Mads Clausen abdicerer fra sin toppost som bestyrelsesformand i Danfoss, en af landets største industrivirksomheder.

Mr. Danfoss, som Jørgen Mads Clausen kalder sig, var administrerende direktør for Danfoss fra 1996 til 2008. Siden 2009 har han været bestyrelsesformand i virksomheden, der blev grundlagt af hans far Mads Clausen i 1933.

Danfoss sætter nu navn på Jørgen Mads Clausens afløser, der skal vælges på koncernens generalforsamling i Nordborg på fredag. Det bliver den jyske industrimand Jens Bjerg Sørensen. Han er i dag næstformand i Danfoss’ bestyrelse og har siden 2000 været øverste chef i den børsnoteret virksomhedsgruppe Schouw & Co. i Aarhus.

Jens Bjerg Sørensen har også andre tunge bestyrelsesposter blandt andet som formand for Salling Fondene, der ejer butikskæderne Bilka, Føtex og Netto.

- Jens har de rette kompetencer, erfaringer og forståelse for Danfoss og vores kultur. Han kan føre Danfoss sikkert videre sammen med resten af bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne, siger Jørgen Mads Clausen om sin afløser.

Jens Bjerg Sørensen oplyser at være beæret over at blive nomineret som ny bestyrelsesformand.

- Danfoss har en imponerende historie. Det langsigtede fondsejerskab og familiens stærke værdisæt er en af hovedårsagerne til, at Danfoss i dag har afgørende indflydelse på, om verden lykkes med den grønne omstilling, siger Jens Bjerg Sørensen.

Han peger på, at Danfoss finansielt står stærkere end nogensinde og har udviklet sig markant i Jørgen Mads Clausens tid.

- Jeg har som næstformand fulgt det tætte samarbejde mellem Jørgen og Danfoss’ administrerende direktør Kim Fausing, som jeg anser som afgørende for Danfoss’ succes. Det agter jeg at fastholde sammen med den nye bestyrelse, siger Jens Bjerg Sørensen.

Danfoss præsenterede tidligere på måneden et rekordregnskab med en vækst i 2021 på 29 procent. Omsætningen nåede over 56 milliarder kroner, mens overskuddet steg med 45 procent til 4,7 milliarder kroner.

- Det har været en fornøjelse at sikre mine forældres livsværk til gavn for Sønderjylland, Danmark og verden. Nu er det tid for den næste generation at tage føringen. Timingen er rigtig for mig, siger Jørgen Mads Clausen.

Han udtræder samtidig af Danfoss’ bestyrelse, men vil stadig være et synligt ansigt i virksomheden.

- Jeg vil fortsat stå til rådighed for virksomheden og repræsentere familien overfor medarbejdere og forretningsforbindelser. Men både mine søskende og min kone og jeg glæder os over, at tredje generation i familien viser deres engagement i Danfoss ved at påtage sig et større ansvar, siger Jørgen Mads Clausen.

Mads Clausen, der er søn af Jørgen Mads Clausen, bliver nyt medlem af bestyrelsen i Danfoss. Han fortsætter samtidig i bestyrelsen i Bitten & Mads Clausens Fond, som med 49 procent af aktierne er hovedaktionær i Danfoss-koncernen. Med 86 procent af stemmerne har fonden fuld indflydelse i virksomheden.

Familien er i øvrigt repræsenteret af Mads-Peter Clausen, der er søn efter Jørgen Mads Clausens bror, Peter Mads Clausen. Mads-Peter Clausen har siddet i Danfoss’ bestyrelse siden 2014, men indtræder nu også i Bitten & Mads Clausens Fond.

I fonden sidder også Jens Martin Skibsted, der er søn af det tidligere bestyrelsesmedlem, Bente Skibsted, datter af Bitten og Mads Clausen.

LEDELSE: Bestyrelsesformanden for Salling Fondene og CEO i Schouw og Co., Jens Bjerg Sørensen, blev leder tidligt i karrieren. Og ganske tilfældigt.

- Jeg fik ansvaret for min første afdeling meget ud af det blå, da jeg var relativt ung, og jeg var slet ikke forberedt på det at være leder. Jeg var ansat som PA i direktionen i Imerco, hvor jeg lavede en helvedes masse analyser, og pludselig blev jeg bedt om at overtage en af de problematiske afdelinger, som ikke kørte så godt. Det var faktisk lidt vanvittigt, og ikke noget jeg havde planlagt.

Men Jens Bjerg Sørensen har fra starten af sin karriere haft chefer, der så potentialet i ham.

- Jeg har aldrig haft som direkte mål at blive topchef. Men, jeg har været heldig, ingen tvivl om det. Jeg har været de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og så har jeg været heldig, at mine chefer har givet mig chancen.

Da Jens Bjerg Sørensen havde været i Imerco i cirka syv år, skete der en tragedie i en af de virksomheder, som lå under "Korn og Foderstofkompagniet". Her blev Jens Bjerg Sørensen hentet ind til at lede virksomheden, da virksomhedens direktør pludselig gik bort.

- Det var virkelig svært, for jeg stod som ny chef i en virksomhed, hvor deres tidligere chef netop var død. Der er ingen tvivl om, at jeg i den stilling udviklede mig kolossalt meget.

I podcasten "Toppen taler" fortæller Jens Bjergs Sørensen om hans vej mod toppen i dansk erhvervsliv. Han sætter ord på, hvordan finanskrisen er det værste, han nogensinde har oplevet i sin tid som leder, men også det, der gav ham værktøjerne til at styre sikkert igennem coronakrisen.

Og så fortæller han meget åbent om hans egen ledelsesstil, der i høj grad er baseret på at give plads til andre.

Du kan lytte til podcasten med Jens Bjergs Sørensen via artiklen her, men du kan også lytte med via Itunes, Spotify eller der, hvor du lytter til dine podcasts.

Fødevarekrise: Priserne på fødevarer skyder i vejret som en reaktion på et mix af corona-efterveer og Ruslands invasion af Ukraine. Og hvis de russiske krigstakter fortsætter som hidtil, spår eksperter prisstigninger på over 20 procent og varsler om den værste fødevarekrise i nyere tid.

I kampen for at sikre vores forsyning af mad, mens et af verdens kornkamre er under angreb, har både Slovakiets og Italiens landbrugsministre opfordret EU til at genoverveje de grønne ambitioner i den fælles landbrugspolitik for i stedet at skrue op for madproduktionen.  Det handler blandt andet om at dyrke såkaldte brakjorde, som ellers skulle tages ud af drift af hensyn til naturen og miljøet.

Mandag mødes EU's landbrugs- og fiskeriministre for at vende de forskellige bud på at bremse en fødevarekrise. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) sidder med rundt om bordet, og Avisen Danmark har spurgt, hvad ministeren har i ærmet, og om der er en økonomisk håndsrækning på vej til danskernes madbudgetter.

Lad os starte med mødet mandag. Hvad skal I tale om?

- Vi giver hinanden en orientering om,  hvor vi står, og hvordan vi kan håndtere den her situation, så vi undgår at få regulær fødevaremangel. Der er forskellige drøftelser fremme. Der er dem, der har ment, at vi skal begynde at opdyrke brakjord for at sikre, at vi kan lave afgrøder.

Hvad kommer vi selv med?

- Vi holder alle muligheder åbne, men vi holder fast i, at det indre marked fortsat skal være åbent. Og så synes vi, det er forkert, hvis vi skal opgive den grønne omstilling. Vi tror, der findes veje til at kombinere fødevareforsyning og klimakamp. Vi ser ikke forslaget med brakjord som første skridt, så det har jeg været afvisende overfor. For hvis vi begynder at pløje, gøde og dyrke brakjord, så vil det frigive en masse CO2 og være forbundet med forurening og miljøbelastning, mens fødevareeffekten vil være begrænset.

Men når der er initiativer, som vi kan tage i brug snarest, kan klimaet så ikke vige en rum tid i denne ekstraordinære situation, hvis det handler om at lave mad til verdens fattigste?

- Det kan det godt, men det behøver man ikke nødvendigvis, hvis vi kan gøre det smartere. Jeg har talt med Landbrug & Fødevarer om muligheden for at dyrke mere vintersæd (flere afgrøder om vinteren, red.), der også kan opsamle kvælstof. Så det kigger vi på, så vi stadig kan tage højde for vandmiljøet og samtidig producere mere hvede.

Så du har ikke afvist initiativer på forhånd, som andre medier har beskrevet?

- Nej, det startede jeg med at sige. Vi er som udgangspunkt åbne overfor det hele. Men det handler om at tænke over, om vi kan gøre det smartere.

-  Der er også andre veje at gå som at lave mere planteprotein, der kan gøre os mere uafhængige af korn fra Ukraine. Vi er i forvejen i gang med en strategi til at lave mere græsprotein, der kan blive et klimavenligt alternativ til dyrefoder. Så det kan være, vi skal sætte mere turbo på nogle af de ting.

Men det er jo stadig tiltag, som skal skaleres meget op før, at de reelt kan være alternativer. Så når du siger "turbo", hvad betyder det konkret?

- Vi kigger på, om vi kan give yderligere økonomiske incitamenter til at omstille sig eller sætte yderligere gang i de her ting. Vores europæiske kollegaer har en interesse for brakjord, men hvis vi gør noget på det område, så bliver det nok sådan, at landene bliver sat fri til at gøre det, man synes, der er nødvendigt.

Vi har allerede sagt, vi vil gøre os uafhængige af russisk gas, er det her ikke en anledning til også at skrue op for vores egen selvforsyning af fødevarer?

- Altså, vi er temmelig selvforsynende i forhold til fødevarer. Men vi er ved at kigge på, om vi kan lave mere biogas selv, og om der en mulighed for, at landmænd kan sætte eksempelvis solceller op, så vi kan få mere grøn strøm.

Men det lyder også som tiltag, man kigger frem mod og ind i, hvornår begynder man politisk at gøre noget med handling bag?

- Det gør vi jo ved, at vi skal drøfte det på mødet. Det handler om,  at vi kan dyrke vores jorde på en anden måde og sætte yderligere turbo på planteprotein. Så det er i løbet af de næste dage, at vi begynder at melde ud, hvad vi gør på de her områder. Vi skal skynde os, men på en måde, hvor vi ikke laver hastværk.

Vi kan efterhånden mærke højere priser på fødevarerne, og vi ser eksempelvis, at det bliver billigere at købe en spansk tomat, fordi de er billigere at transportere herop, end det er at varme et drivhus op på dansk jord udenfor sæson. Hvordan vil du sikre, at danskerne fortsat prioriterer danske fødevarer, når de går i supermarkedet?

- Nu har forbrugerne heldigvis stadig stor interesse for at købe danske fødevarer, og mange danskere er klar over, at det er fornuftigt klimamæssigt at købe lokalt. Hvis der bliver de priseksempler, som du nævner, er det en større diskussion, som også omfatter klima- og skatteministeren. Men lad os nu lige se. Landbrug & Fødevarer nævnte ikke eksemplet med tomater på vores møde.

Det var også bare et eksempel på noget, der bliver dyrket i udlandet, som kan blive billigere end de danske fødevarer. Det kunne også være en agurk?

- Ja, men det er første gang, jeg hører om det. Det er klart, at kommer nogen med de regneeksempler, så må vi tage stilling til, om vi må gøre noget anderledes.

Der er blevet givet en varmecheck til de mest trængte borgere, og ligesom energi, er mad en basal forbrugsvare for danskerne. Kommer der også en fødevarecheck til de mest trængte?

- Det har vi ikke aktuelle planer om. Der er udsigt til, at der bliver stigende priser, men ikke så alarmerende, som det du lægger op til der. Men vi opfordrer danskerne til at tænke over, hvordan man handler ind og undgår madspild.

Men der kan være danskere, som i forvejen sidder og regner deres madbudget ned i kroner og ører. Vil det ikke sparke til den sociale ulighed, når basisvarer stiger på den måde, uden vi hjælper de mest trængte?

- Jo, det har det potentiale til, og det skal vi tage meget alvorligt. Jeg siger bare, at vores vurdering på nuværende tidspunkt ikke er, at vi skal lave en checkordning eller andet. Hvis der skal komme en check- eller en støtteordning hver gang, der er et problem, vil  samfundsøkonomien ikke hænge sammen.

I Sverige har man lavet differentieret moms på grøntsager, som herhjemme vil falde godt sammen med klimamål og en snarlig sundhedsreform. Vil det være en mulighed at kigge ind i at gøre momsen billigere på nogle fødevarer for at hjælpe danskerne?

- Nu er vi ude i et område, som er skatteministerens, og hvis man skal have den slags tiltag, skal der en regeringsdrøftelse til, så det kan jeg ikke udtale mig om.

Så du kan heller ikke udtale dig om, man kunne overveje at ændre afgiften på fødevarer generelt?

- Nej, det kan jeg ikke.

Okay, så går vi til mit sidst spørgsmål. I Spanien har man som følge af stigende priser og hamstring i detailhandlen rationeret solsikkeolie. Er der også rationeringsmærker på vej i den danske detailhandel?

- Nej, på nuværende tidspunkt mener vi ikke, der er anledning til at rationere noget. Vi mener, at vi lige nu er i en situation, hvor vi bør kunne forsyne danskerne med de fødevarer, de har brug for.