Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Tusindvis af kvinder bliver væk fra aftaler om forundersøgelse til brystkræft. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kampen mod brystkræft under pres: Kvinder bliver væk fra undersøgelser

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Lørdagens nyheder tager udgangspunkt i kræft i danske kvinders bryster. For mens der er lang ventetid til at få hjælp mod brystkræft, så udebliver kvinder i hovedstaden fra aftaler om forundersøgelser til sygdommen. Det skriver Berlingske, der er dykket ned i en undersøgelse fra Region Hovedstaden.

Således udeblev godt 70.000 kvinder mindst én gang uden at melde afbud fra de røntgenundersøgelser for brystkræft, de blev inviteret til i de screeningsrunder, som er gennemført i regionen siden 2010.

Når kvinderne ikke dukker op til aftalerne, går det ud over andre patienter, påpeger Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, i avisen.

Og det er især uheldigt, når det i forvejen vælter ind med patienter på det hårdt trængte brystkræftområde, og der også er stor mangel på hænder til at tage sig af dem.

Eksempelvis har screeningsprogrammet været neddroslet i en periode, hvilket har betydet, at 100.000 kvinder i hovedstaden sidste år fik forsinket deres screening.

Den lange ventetid har også hærget, når det kommer til klinisk mammografi, mens en rapport senest har vist, at kun hver femte kvinde i Region Sjælland kommer rettidigt frem til en operation inden for tidsfristen i et forløb med brystkræft.

På landsplan er det godt en tredjedel af de titusindvis af kvinder, der hvert år får brystkræft, som løber ind i for lange ventetider.

Nye ejendomsvurderinger er gamle

Fra brystkræft smutter vi videre til ejendomsvurderinger. De første 52.000 styk er nemlig blevet udsendt til danske boligejere, men vurderingerne er allerede for gamle. Det skriver Berlingske.

I hvert fald matcher de mange steder ikke længere prisudviklingen i boligmarkedet, når de er baseret på priser fra 2020. Samtidig har kun ganske få klaget over vurderinger. Og det bekymrer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit. Hun har beregnet forskellen på boligpriserne for hver enkelt kommune for januar 2020, som vurderingerne skal afspejle.

- Det gør mig bekymret, når der ikke er flere end 42, der har klaget ud af over 50.000 boligejere, der har fået nye vurderinger. De viser værdien 1. januar 2020 – altså for mere end to år siden – og de er steget med mere end 18 procent siden da, siger hun til avisen.

For jo højere din ejendomsvurdering er, jo højere bliver din ejendomsskat i fremtiden. Og hvis du som boligejer tager et kig på tallene, og ikke tænker, at det er for højt, så kan man altså snyde sig selv, pointerer hun.

Klagefristen er endnu ikke udløbet for alle boliger, der har fået nye vurderinger i den første bølge af ejendomsvurderinger.

13 minkavlere vil have mink igen

Vi iler videre til minkavlerne, for natten til lørdag var der sidste frist for at søge om styrelsens såkaldte dvalekompensation eller nedlukningserstatning.

Og kun 13 minkavlere har ansøgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale og så fortsætte driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark. Modsat har 1246 ansøgt om erstatning, fordi de regner med at lukke deres minkavl. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Den samlede pris for minkerstatningen, der blev vedtaget efter beslutningen om, at alle mink skulle aflives i kampen mod corona, ventes at kunne løbe op i 19 milliarder kroner.

Efter planen skal minkavl igen være muligt fra næste år.

To muligheder i Ungarn

Vi slutter dagens nyhedsbrev i Ungarn. For i morgen, søndag, når ungarerne skal til stemmeurnerne og finde ny premierminister, er der reelt set kun to muligheder. Det skriver Ritzau.

Et vidt spænd af ungarske politiske partier er nemlig gået sammen for at udfordre Viktor Orbán, der er den nuværende premierminister. Det drejer sig om seks partier, der spænder over alt fra det socialdemokratiske DK til det grønne parti og højreorienterede Jobbik.

Orbáns parti, Fidesz, fører indtil videre i meningsmålingerne. Men omkring otte procent af vælgerne, godt 600.000 mennesker, har endnu ikke besluttet sig ifølge Tibor Zavecz fra meningsmålingsinstituttet Zavecz Research.

Premierministeren har siddet på magten siden 2010.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Inger Støjberg på scenen til årsmøde i Dansk Folkeparti inviteret af daværende formand Kristian Thulesen Dahl - målet var at lokke hende til at tage imod formandsposten, når han gik af. Nu har Thulesen så deltaget i en video på inger.dk inviteret af Inger Støjberg - i DF bliver det opfattet som en decideret krigserklæring fra begge. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Thulesen Dahl flirter med Støjberg og har kurs mod en decideret afklapsning, der kan ende med ultimativ ydmygelse

For kort tid siden var Kristian Thulesen Dahl formand i Dansk Folkeparti og manden, der havde leveret både partiets mest boblende sejre og de mest brutale nederlag. Nu er han ikke bare fortid som formand i partiet, han var med til at stifte - han er også en paria, ledelsen helst ser ryggen af.

Og nu har Kristian Thulesen Dahl så stillet sig op i fælles front med Inger Støjberg i den kommende folkeafstemning, hvilket i partiet bliver opfattet som en åbenlys krigserklæring og partiskadelig virksomhed til fordel for et kommende konkurrerende parti. Avisen Danmark har kigget ind i Dansk Folkepartis maskinrum, hvor alt er sodet til af uløselige konflikter.

I Dansk Folkeparti forholder man sig til uvisheden om et kommende Inger Støjberg-parti som til Søren Pape Poulsens (K) statsministerkandidatur:

Der er ingen uvished.

Spørgsmålet er kun, hvor ondt det kommer til at gøre på Dansk Folkeparti, og hvor mange Dansk Folkeparti-profiler, der kommer til at være med på pressemødet, hvor Inger Støjbergs parti bliver præsenteret -  hvis nyheden da ikke bliver breaket med en lækkert produceret videopræsentation på inger.dk.

Blandt de seks løsgængere, der fornylig flygtede fra Morten Messerschmidts folketingsgruppe, er der tiltagende snak om, at de alle eller flere af dem vil være del af et nyt parti ved næste valg.

Den profil, man i DF er fuldstændigt overbevist om bliver en del af Støjberg-partiet, er ikke en af flygtningene, men den tidligere formand og nuværende paria i gruppen Kristian Thulesen Dahl.

Fredag morgen sad Thulesen pludselig som første gæst nogensinde i Inger Støjbergs ugentlige videonyhedsbrev.

For den brede offentlighed var den store nyhed i ugebrevet, at Inger Støjberg, der tidligere har ført meget håndfaste ja-kampagner for Venstre, har drejet 180 grader rundt om sig selv og nu vil føre mindst lige så håndfast kampagne for et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det er ikke så underligt et hamskifte - det er dér, hun ved, at hendes kommende vælgerbase er - dem hun skal have med over fra Venstre, og dem hun skal hapse fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Det havde faktisk været en større overraskelse, hvis hun var blevet på sin tidligere EU-begejstrede linje.

For iagttagere af DF's indre og konstant kaotiske liv var den primære nyhed, at Støjberg ikke bare vil føre nej-kampagne (hvorfor i øvrigt føre kampagne, hvis hun ikke er i gang med at bygge en affyringsrampe for et nyt politisk liv?) - Støjberg vil simpelthen føre kampagne sammen med Dansk Folkepartis forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl.

- Jeg glæder mig til den dag, vi kan komme ud på gader og stræder i fællesskab, sagde Thulesen i videoen.

For kort tid siden ville dette blive læst ind i Thulesen Dahls flirt med Inger Støjberg for at få hende til Dansk Folkeparti, så han kunne slippe for at se Morten Messerschmidt blive valgt som formand.

Nu er der kun én læsning i DF: Thulesen Dahl flirter med Inger Støjberg, og Inger Støjberg flirter med Thulesen Dahl, og målet er en fælles fremtid i et nyt parti.

"Flirt" er i øvrigt den milde udgave af den retorik, der bliver brugt i DF i øjeblikket. Uden for citat siger en kilde i partiets topledelse: "Der findes prostituerede, der har ligget mindre på ryggen, end Kristian har gjort for Inger."

En ting skal man ikke være i tvivl om. Parløbet og videoen på inger.dk er en gigantisk provokation for det nye Dansk Folkeparti. En provokation, der lægger sig oven på og overgår, at Kristian Thulesen Dahl har modsat sig at erklære fuld troskab til Messerschmidts formandsskab og har nægtet at garantere, at han bliver i partiet.

("Provokation" er i øvrigt den milde udgave af den retorik, der bliver brugt i DF i øjeblikket. Uden for citat siger en kilde i partiets topledelse: "Det er intet mindre end en krigserklæring".)

Der var allerede sanktioner på vej mod Thulesen inden den åbenlyse krigserklæring. På et gruppebestyrelsesmøde tidligere på ugen blev det besluttet, at gruppeformand Peter Skaarup skulle gå til Kristian Thulesen Dahl for stille ham følgende ultimatum:

Enten siger du højt og tydeligt, at du ikke forlader partiet inden valget, eller også kan du glemme at blive siddende i repræsentantskabet for Nationalbanken.

I den nuværende situation en helt og aldeles ligegyldig og tam sanktion lyder analysen nu.

Så der bliver skruet op:

Enten siger du højt og tydeligt, at du ikke medvirker til stiftelse af et konkurrerende parti og sværger uforholden troskab til Messerschmidts formandsskab, eller også mister du retten til nogensinde at stille op til valg for Dansk Folkeparti igen, og gruppebestyrelsen tager dit ordførerskab fra dig.

Total ydmygelse.

Tættere på eksklusion kommer man ikke i politik, og eksklusion vil DF-ledelsen meget gerne undgå. Det kan til gengæld komme i tilfældet af flere provokationer. Håbet er, at Kristian Thulesen Dahl selv finder udgangen, før det bliver aktuelt.

Den formulering, Thulesen Dahl brugte på Facebook fredag eftermiddag, er ikke i nærheden af at være uforbeholden nok:

"... jeg er forsvarsordfører og i øvrigt netop opstillet igen i Sydjylland til næste folketingsvalg (og både håber og vil arbejde for, det kommer til at gå godt for partiet igen)"

Der er kun en strategi, Kristian Thulesen Dahl skal ryges ud af Dansk Folkeparti. Point of no return i den konflikt er for længst passeret.

Kristian Thulesen Dahl har efter Messerschmidts indtagelse af formandsstolen fået for vane at komme temmelig noget for sent til gruppemøder i Folketinget. Det behøver man ikke kilder i partiet for at konstatere - enhver, der har opholdt sig i nærheden af partiets gruppeværelse, har kunnet observere det.

Hvis Thulesen vil undgå en gennemført gennemhegling, voksenmobning og allehånde bestræbelser på total ydmygelse af ham på det førstkommende gruppemøde, kunne han overveje at komme så meget for sent, at det slutter, før han ankommer.

Fordi forberedelsen af den koreografi er allerede i gang. Det kan såmænd også være, at det hele brænder sammen allerede i weekenden, hvor Dansk Folketingsgruppe er samlet til seminar i Aarhus, der egentlig var tænkt til at være hygge og samling.

Der kun en strategi - Kristian Thulesen Dahl skal ryges ud af Dansk Folkeparti. Point of no return i den konflikt er for længst passeret.

Der kommer anslået 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, som vil koste 10 mia. kroner Foto: Yara Nardi / Ritzau Scanpix / Reuters

SF: De velstillede skal betale for de ukrainske flygtninge

Det skal være slut med at tage penge fra udviklingsbistanden for at finansiere modtagelsen af det op mod 100.000 ukrainske flygtninge, som Danmark forventer at modtage i stedet skal pengene tages fra "de bredeste skuldre", mener SF. Det fortæller Rasmus Nordqvist.

Støtten til de ukrainske flygtninge skal ikke tages yderligere fra udviklingsbistanden, mener SF, i stedet skal de potentielle otte milliarder kroner tages fra de "bredeste skuldre", fortæller udviklingsordfører i SF Rasmus Nordqvist.

Politik: SF vil lade "dem, der har allermest i vores samfund" betale for de tusindvis af ukrainere, der i disse uger krydser de danske grænser på flugt fra krigen i deres hjemland.

Det fortalte SFs formand Pia Olsen Dyhr (SF) til Berlingske fredag.

Der blev i starten af krisen afsat godt to milliarder kroner, da regeringen dengang forventede i omegnen af 20.000 ukrainske flygtninge. Nu forventer regeringen 100.000, hvilket betyder, at regningen potentielt kan blive fem gange større. Det vil sige, at der skal findes otte milliarder kroner et sted i budgettet.

De første to milliarder kroner er afsat fra udviklingsbistanden, altså den pulje af penge, som går til udvikling og nødhjælp i den tredje verden, men ifølge SF må der ikke bruges en eneste kroner mere i den pulje. I stedet foreslår de en skattestigning ved de "bredeste skuldre".

Men hvem er det lige, de er, de bredeste skuldre? Det har Avisen Danmark spurgt SF’s udviklingsordfører Rasmus Nordqvist om.

- Det er sådan, at de bredeste skuldre bærer mest, sådan har det jo været i Danmark i mange år, men jeg har ikke nogen præcis tegning af, hvilken person eller indkomstklasse, der skal betale for det. Men vi har jo systemer i Danmark, der peger på, at dem med mest bærer mere end dem med mindst. Det e for eksempel topskatten, siger Rasmus Nordqvist.

Det kan være nødvendigt at udskrive noget ekstra skat, og der er det vigtigt, at vi ikke vender den tunge ende ned af.

SF’s udviklingsordfører Rasmus Nordqvist


Kunne det eksempelvis være at topskatteyderene skal betale mere i skat?

- Jeg kommer ikke til at komme et konkret bud. Det er vigtigt for os, at vi skal finde andre finansieringer end udviklingsbistanden, hvor vi har taget over 10 procent. De problemer, vi står med globalt på grund af krigen i Ukraine, er ikke blevet mindre og slet ikke i u-landene. Derfor peger vi på andre finansieringer, og der kunne et bud være en midlertidig skattehævning ved de bredeste skuldre.


Der er rundt regnet en halv million topskatteydere i Danmark, og de skal betale godt og vel otte milliarder kroner. Hvordan ville det fungere?

- Jeg kommer ikke til at forholde mig til et regnestykke, du har lavet. For det første ved vi ikke, hvad udgiften er, og derudover peger vi på flere måder at finansere det på.


Som du også siger, bliver alle ramt af krigen. Det betyder, at de velstillede også bliver ramt af de dyrere levevilkår. Hvorfor skal de straffes yderligere?

- Alle bliver ramt af den her krig, Rusland har startet mod Ukraine. Vi mener, at den rigtige måde at gøre tingene på er, at de bredeste skuldre bærer mest i Danmark. Og vi kan ikke tage mere fra udviklingsbistanden, da de kriser, vi ser ind i udviklingslandene, kun bliver større. Alle mærker konsekvenserne af krigen.


Trods det er det kun de velstillede, der skal betale for krigens konsekvenser i Danmark?

- Det har du ikke hørt mig sige. Vi siger, at de bredeste skuldre bærer mest.


Er det ikke det samme som at sige, at det er de rige, der skal betale?

- Det er klart, at dem med mest - dem kalder du de rige - også skal betale mest.


Kan man ikke blive bange for at med en skattestigning vil incitamentet falde for at arbejde?

- Det vil der højst sandsynligt være nogle kritikere, der siger. Men jeg tror, alle er klar over, at den situation, vi står overfor med krigen i Ukraine, er en helt exceptionel opgave. Det, tror jeg, alle danskere er klar over; rig som fattig. Vi er fascinerede af, hvordan vi skal løse det problem. Det vil kunne mærkes, og derfor siger vi, at det kan være nødvendigt at udskrive noget ekstra skat, og der er det vigtigt, at vi ikke vender den tunge ende ned af.


Bliver det hele ikke en smule ukonkret?

- Nej. Det er ikke ukonkret. Det er meget konkret. Vi står i en situation, der koster mange penge, og det skal løftes. Vi siger, at pengene ikke skal taget fra udviklingslandene, og i stedet foreslår vi, at de bredeste skuldre i Danmark skal løfte problemet. Så kan det godt være, at du vil høre hvilke postnumre, løn og aldersgruppe, der skal betale, og procenttal på skattestigningen. Men det kan jeg ikke sige noget om. Vi peger på nogle helt konkrete ting, vi synes, at vi skal kigge på. Det er klart, at det ikke er en færdig løsning med procenttal og hvilke personer, der skal betale. Så nej, det er ikke ukonkret, det er så konkret, som det kan være på nuværende tidspunkt, siger Rasmus Nordqvist.

Dion Brockdorff indsatte sin eks-svoger - den profesionelle fodboldspiller Kevin Conboy - som direktør i selskabet DKadministration, fordi Dion Brockdorff var idømt konkurskarantæne. Arkivfoto: Martin Dam Kristensen.

Svindlede for millioner: Nu er der faldet dom i sag om fodboldspillers højspændte familiedrama

Efter flere års efterforskning blev der fredag sat et foreløbigt punktum i et heftigt familiedrama med bedrageri og svindel i millionklassen. Her blev 45-årige Dion Brockdorff i retten i Odense idømt to et halvt års ubetinget fængsel for blandt andet at have svindlet boligforeninger for millionbeløb og for at have ført sin eks-svoger - den professionelle fodboldspiller Kevin Conboy - bag lyset. Sagen fik stor opmærksomhed i 2019, da blandt andre Avisen Danmark afslørede, hvordan Dion Brockdorff havde indsat den tidligere superligaspiller, der i dag spiller i 1. divisionsklubben Esbjerg, som stråmandsdirektør i selskabet DKadministration, hvorfra Dion Brockdorff havde svindlet boligforeninger for millioner.

Dion Brockdorff er idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for at have snydt boligforeninger og vandværk for millioner i sag, hvor han førte fodboldspilleren og eks-svogeren Kevin Conboy bag lyset.

Svindel: Et heftigt familiedrama med bedrageri og svindel i millionklassen koster nu 45-årige Dion Brockdorff to år og seks måneder bag tremmer

Det er resultatet, efter der fredag i byretten i Odense faldt dom i en langvarig sag, hvor Dion Brockdorff blandt andet var tiltalt for at have ført en række fynske boligforeninger samt hans eks-svoger – fodboldspilleren Kevin Conboy – bag lyset.

Dion Brockdorff blev idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved at have snydt en række fynske boligforeninger og et vandværk for knap fem millioner kroner. Samtidig skal han betale 2,3 millioner kroner i erstatning til to boligforeninger.

Brugte svoger som stråmand

I efteråret 2019 afslørede blandt andre Avisen Danmark, hvordan den tidligere superligaspiller Kevin Conboy, der i dag spiller i 1. divisionsklubben Esbjerg fB, var involveret i en stor svindelsag. Fodboldspillerens administrationsselskab DKadministration gik konkurs, efter at hans eks-svoger Dion Brockdorff angiveligt havde misbrugt både virksomheden og Kevin Conboys navn til at snyde boligforeninger for betragtelige beløb.

Den professionelle fodboldspiller Kevin Conboy blev indsat som stråmandsdirektør i selskabet DKadministration, alt imens hans svoger svindlede en række boligforeninger for millionbeløb, konkluderer retten i Odense. Kevin Conboy har tidligere spillet i Superligaen, i den bedste hollandske række og har også en enkelt landholdskamp på CV'et. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen.

Flere boligforeninger anmeldte sagen til politiet. Dion Brockdorff har tidligere over for Avisen Danmark erkendt, at han har misbrugt Kevin Conboys tillid og penge, og at han har indsat Conboy som direktør i selskabet uden fodboldspillerens accept. Det samme konkluderede retten fredag.

Dion Brockdorff blev dømt for uberettiget at have fået fingre i omkring fire millioner kroner fra en række boligforeninger og et ejendomsselskab fra september 2017 til oktober 2018. Derudover har han udnyttet sin position som kasserer for Stavtrup Vandværk i Østjylland ved uretmæssigt at hæve 868.000 kroner, ligesom han nu er dømt for at have forfalsket et dokument i forbindelse med leasing af en bil – en stor BMW stationcar. Kevin Conboy har tidligere politianmeldt Dion Brockdorff for at have forfalsket fodboldspillerens underskrift i forbindelse med leasing af bilen.

Dion Brockdorff blev kendt skyldig i alle forhold på nær et enkelt, hvor han var tiltalt for uberettiget at tage imod leje på knap 10.000 kroner.

Conboy slipper for straf

Conboy havde i flere år overladt driften af selskabet til den nu forhenværende svoger, som i 2018 fik konkurskarantæne. Det betyder, at Brockdorff ikke formelt kan fungere som direktør i et selskab. Samme år blev Kevin Conboy indsat som direktør.

Eksperter har tidligere vurderet, at Kevin Conboy risikerede erstatningskrav og en konkurskarantæne, selvom han kun var indsat som stråmandsdirektør, og han blev også politianmeldt i sagen.

Men i 2020 besluttede kuratoren i konkursboet efter DKadministration, at der ikke skulle rejses en sag om konkurskarantæne mod Conboy, og politiet har heller ikke rejst en sag mod ham.

- Min vurdering er, at han (Kevin Conboy, red.) i bedste fald har været i god tro og i værste fald har været naiv, har konkursadvokaten og kurator Bo Møller Jensen tidligere fortalt Avisen Danmark.

Dion Brockdorff blev kendt skyldig i alle forhold på nær et enkelt, hvor han var tiltalt for uberettiget at tage imod leje på knap 10.000 kroner. Han erklærede sig skyldig i ni ud af de 11 forhold, han var tiltalt for.

Dion Brockdorff har gennem sin forsvarsadvokat udbedt sig betænkningstid, før han vil afgøre, om han vil anke sagen.

Der er et overlap mellem de mennesker, der tidligere delte konspirationsteorier om corona, og dem der nu deler konspirationsteorier om den russisk-ukrainske krig, bekræfter eksperter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Coronakritikere er blevet pro-putinister: Derfor sætter krigen i Ukraine fut under konspirationsteorierne

Krigen i Ukraine har givet en anledning til nye opslag og diskussioner i mange af de samme grupper og profiler på sociale medier, der tidligere er blevet brugt til at fremføre corona-konspirationer.

- Der er flere, der mener, at der må være en grund til, at krigen i Ukraine kommer netop nu, hvor vi ellers er ved at ånde lettet op efter corona-krisen. Hvad grunden er, florerer der flere forskellige teorier om, men det har generelt noget at gøre med, at nogen forsøger at få mere magt eller flere penge på bekostning af alle os andre, forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor på Syddansk Universitet.

Tendensen bekræftes også i en ny analyse fra Center for Terroranalyse (CTA). Her står der, at såkaldt antimyndigheds-ekstremisme er blevet accelereret under pandemien, og at man desuden ikke forventer, at strømningen vil forsvinde, selv om pandemien slutter.

Krigen i Ukraine har givet ny aktivitet i de grupper, der før fungerede som arnesteder for konspirationsteorier om corona på Facebook. Begge situationer kan vække et behov for at forklare det uforklarlige og bringe orden i kaos, vurderer to eksperter.

Ukraine: Er der en elite et sted, der har planlagt hele coronaepidemien i håb om at få den fulde verdenskontrol? Og findes coronavirus overhovedet?

Det var nogle af de spørgsmål, som blev rejst og forsøgt besvaret, blandt andet i coronakritiske grupper på Facebook, under coronakrisen. Det fortæller Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor på Syddansk Universitet.

- Har man et konspirationsteoretisk verdenssyn, har man tendens til at fjerne alle tilfældigheder fra ligningen. Så kan man for eksempel være kritisk overfor, om det virkelig kan passe, at corona bare opstod af sig selv helt tilfældigt, siger han.

Men selv om corona nu fylder langt mindre i samfundet og i medierne, har konspirationsteorierne ikke har mistet luften under vingerne de seneste måneder. For krigen i Ukraine har givet ny aktivitet i mange af de selvsamme grupper og profiler på sociale medier, der før fremførte coronakonspirationer. Det viser en gennemgang, netmediet Tjekdet.dk har lavet.

- Der er flere, der mener, at der må være en grund til, at krigen i Ukraine kommer netop nu, hvor vi ellers er ved at ånde lettet op efter coronakrisen. Hvad grunden er, florerer der flere forskellige teorier om, men det har generelt noget at gøre med, at nogle forsøger at få mere magt eller flere penge på bekostning af alle os andre, forklarer Kasper Grotle Rasmussen.

Det er i tråd med konklusionerne i en ny analyse fra Center for Terroranalyse (CTA), som har til opgave at analysere og vurdere terrortruslen mod Danmark for blandt andet Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Her konkluderes det, at såkaldt antimyndighedsekstremisme er blevet accelereret under pandemien, og at man desuden ikke forventer, at strømningen vil forsvinde, selv om pandemien slutter.

Der er opslag, hvor man faktisk blot stiller sig på den pro-russiske side og køber ind på noget af den propaganda, der kommer fra Kreml. Det giver mulighed for at indtage en magtkritisk position. Her behøver man ikke være egentlig konspiratorisk, men grænsen er hårfin.

Rikke Alberg Peters, lektor

Er Putin helten eller en marionet?

Kasper Grotle Rasmussen har gennemgået en række af de nye konspirationer, der er vokset frem, siden Rusland invaderede Ukraine.

- Lige nu ligner situationen den, der var i begyndelsen af coronapandemien, hvor flere forskellige konspirationsteorier bliver diskuteret. En teori går på, at krigen er en såkaldt "false-flag" mission, der har til hindring at fjerne opmærksomheden fra noget andet. Altså, det er bare spil for galleriet, og både Putin og Zelenskij er således marionetdukker i et stort magtspil.

I en anden teori er Putin derimod helten, der bekæmper indførelsen af en ny verdensorden, som nogle få magtsyge mennesker i vesten har planlagt i årevis.

- Så han startede krigen i Ukraine, fordi han ville forhindre den nye verdensorden. Det kan så være krydret med forskellige påstande om, at magteliten i Ukraine har lavet noget trafficking af små børn, eller faktisk er nazister, som Putin hævder, siger Kasper Grotle Rasmussen.

På den måde springer nogle af konspirationerne også ud fra den propaganda, der kommer fra Kreml, Ruslands politiske magtcentrum.

Konspirationsteorier har været i vores samfund i mindst 300 år, og er generelt ikke farlige. Men de kan bruges til at trække folk ind i ekstreme miljøer, og hvis der her bliver talt og opfordret til vold, er det naturligvis ikke hensigtsmæssigt.

Kasper Grotle Rasmussen

Og her er der en glidebane fra opslag, der blot er kritiske overfor den vestlige fortælling til egentlig konspirationsteorier. Det vurderer Rikke Alberg Peters, der er lektor på National Videnscenter for Historie- og kulturformidling.

- Der er opslag, hvor man faktisk blot stiller sig på den pro-russiske side og køber ind på noget af den propaganda, der kommer fra Kreml. Det giver mulighed for at indtage en magtkritisk position. Her behøver man ikke være egentlig konspiratorisk, men grænsen er hårfin, siger hun.

Vil skabe orden i kaos

Men hvornår bliver det en egentlig konspiration? Det spørgsmål er der ikke et universelt anerkendt svar på.

- Der er nogle mekanismer, der går igen i forskellige konspirationsteorier. Man postulerer, at der er nogle hemmelige strukturer, som bør afdækkes. Det søger at skabe orden i kaos, og opstår altså typisk, når der sker noget, vi ikke rigtig kan forklare, fortæller Rikke Alberg Peters.

Og gemt i den definition ligger også, hvorfor netop både coronakrisen og Ukraine-krigen giver fut under tendensen: De dækker over en bekymring for tingenes tilstand.

- Begge kriser er karakteriseret af en nær-universel enighed, i hvert fald i vesten, og den kan vække mistanken hos mennesker med et konspiratorisk verdenssyn. Især hvis enigheden også indbefatter de mennesker, der forvalter magten.

Langt mere kritik end konspiration

Forskere fra Roskilde Universitet lavede i efteråret en undersøgelse af opslag på åbne, danske Facebooksider, der har erklæret sig kritiske overfor corona-håndteringen i Danmark. Det vidste sig, at kun en mindre del af disse opslag var egentlig konspiratoriske.

Overordnet fandt forskerne fire typer opslag:

- 30,1 procent: Argumenterende kritik (Kan være opslag, er skeptiske overfor bestemte tiltag eller restriktioner)

- 9,8 procent: Utilfredshed (Kan være opslag om, at man er træt af corona, restriktioner eller politikere, for eksempel)

- 11 procent: Antisystemiske opslag (Kan være udsagn om magtmisbrug og lignende)

- 4,6 procent: Konspiratoriske opslag (Kan være udsagn, hvor corona kobles sammen med for eksempel big tech, 5G og lignende eller fremsætter generelle teorier om hemmelige plots og sammensværgelser)

29,4 procent af opslagene kunne ikke kategoriseres, mens 15,5 procent var blevet slettet inden indsamlingsperioden. Opslagene er indsamlet over fire perioder på fjorten dage fra maj 2020 til maj 2021.

Antimyndighedsekstremisme, som er den term, CTA bruger, dækker over en lidt bredere definition end konspirationsteori, hvor det centrale er, at man mere generelt - men i ekstrem grad - ikke køber sig ind på de påstande, som offentlige myndigheder, almindelige medier og lignende instanser kommer med.

Konspirationer er ikke farlige i sig selv

Selv om antimyndighedsekstremisme ifølge CTA er vokset de seneste år, er det langt fra alle, der har et konspiratorisk eller generelt myndighedskritisk verdenssyn, der udgør en fare for samfundet. Det understreger CTA, og den vurdering bliver bakket op af Kasper Grotle Rasmussen.

- Konspirationsteorier har været i vores samfund i mindst 300 år og er generelt ikke farlige. Men de kan bruges til at trække folk ind i ekstreme miljøer, og hvis der her bliver talt og opfordret til vold, er det naturligvis ikke hensigtsmæssigt.

Han bakkes op af Rikke Alberg Peters.

- Der er et virvar af påstande og teorier derude. Og det er vigtigt at skille tingene lidt ad. Der er en fuldstændig legitim demokratisk kritik af for eksempel myndigheder og medierne, hvor man kan pege på nuancer og stille kritiske spørgsmål. Så er der fake news, misinformation og de egentlige konspirationsteorier, og endelig er der de opslag, der opfordrer til vold, siger hun.

Rikke Alberg Peters opfordrer til, at man generelt passer på med at sætte det hele i samme bås, fordi det i værste fald blot kan være med til at skubbe folk væk og eventuelt i en mere ekstrem retning.

Hendes råd, hvis du gerne vil tale med et menneske, der har en meget anderledes holdning end dig selv, lyder:

- Prøv at bevare den gensidige respekt og lad være med at møde hårdt med hårdt. Det vil kun puste til polariseringen. Så forsøg i stedet at lytte og bevare dialogen. Men vær også ærlig og hold fast i det, du selv tror på, siger Rikke Alberg Peters.

Hvis det ikke lykkes at få en ordentlig dialog, er næste skridt ifølge Rikke Alberg Peters ikke at bryde kontakten men derimod at acceptere uenigheden og eventuelt moderere, hvad man taler om i en periode.

- Der kan være tilfælde, hvor man er nødt til at acceptere, at man – for nu – undgår visse emner med den person. Altså siger ”lige nu er der nogle emner, som vi ikke berører, når vi er sammen”, men samtidig husker på, at det kan ændre sig. Folk kan rykke sig, slutter hun.