Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemøde om lancering af regeringens sundhedsreform, på Rigshospitalet i København tirsdag den 15. marts 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringens længe ventede sundhedsudspil løser ikke det største problem

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Der er masser af tiltag i regeringens sundhedsudspil, der blev præsenteret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Rigshospitalet i går eftermiddags.

Regeringen vil forbyde salg af tobaksvarer og nikotinprodukter for alle, der er født efter 2010. Aldersgrænsen for salg af al alkohol skal sættes op fra 16 til 18 år. Og så skal der sættes ind mod overvægt og mistrivsel blandt børn og unge.

Men regeringens forslag løser ikke et af de største problemer i det danske sundhedsvæsen – nemlig en massiv mangel på hænder på landets sygehuse.

Sådan lyder kritikken fra både læger og eksperter til Avisen Danmark.

- Løsningen på det største problem har reformen ikke svar på. Allerede nu er der ikke hænder nok i sundhedssektoren, og i fremtiden vil der være alt for mange kunder i butikken til, at sundhedssektoren kan følge med, og den problemstilling er stadig ubesvaret, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive til Avisen Danmark.

For blandt andet at undersøge, hvordan man sikrer flere hænder til fremtidens sundhedsvæsen, ønsker regeringen at nedsætte en kommission med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i spidsen.

Men det er for ukonkret, lyder det fra Jes Søgaard, der professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Kommissionen er vel en måde at skyde problemet lidt til hjørne, så regeringen får mere tid til at finde en løsning, siger han til Avisen Danmark.

Der findes ingen nemme snuptagsløsninger på problemet, mener sundhedsminister Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at have nogle, der kan samle de her parter og få forandringer i gang internt i sundhedsvæsenet, sagde han på tirsdagens pressemøde.

Fiskere i Kattegat skal videoovervåges

Når godt 100 fiskekuttere i fremtiden fanger jomfruhummer med trawl på bunden af Kattegat, så kommer det til at foregå med videoovervågning på kutterne.

Det fortæller fødevareminister Rasmus Prehn til Politiken.

Han vil beskytte torsken, der er stort set forsvundet fra Kattegat. Den hiver fiskerne med op som bifangst, når de fanger jomfruhummere, men de smider dem ofte overbord igen. Og det er ulovligt, for det ender som regel med at slå fisken ihjel.

- Hvis vi skal have torsk i fremtiden, så er vi nødt til at gøre noget, siger ministeren til Politiken.

I Danmarks Fiskeriforening er man ikke ligefrem tilhængere af den tvungne overvågning.

- Det er en mistænkeliggørelse af et helt erhverv. Fiskerne har en aversion mod, at deres arbejde skal overvåges, og at en kontrollør kan spole frem og tilbage og udstede en bøde for en fejl, der blev begået, siger fiskernes formand Svend-Erik Andersen til Politiken.

Fiskeriministeren har fundet flertal til overvågningen i regeringens støttepartier, men i Venstre og Konservative er man kritiske overfor tiltaget.

- Ikke mange bryder sig om at blive overvåget med kamera, når man udfører sit arbejde. Fiskeriet er i forvejen kontrolleret i et omfang, så man tror, det er løgn. Det er helt vanvittigt. Det er et regime i forhold til meldepligt, kvoter, maskestørrelse, perioder, hvor de ikke må fiske, deres position er overvåget, siger Per Larsen, der er fiskeriordfører for de Konservative, til avisen.

Polen vil have fredsbevarende mission i Ukraine

Tre premierministre fra Polen, Slovenien og Tjekkiet er i disse dage i Ukraine for at besøge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Og fra den polske regering lyder det nu, at verdenssamfundet så hurtigt som muligt bør sende en fredsbevarende mission til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Ritzau.

- Jeg mener, at det er nødvendigt at have en fredsbevarende mission - bestående af Nato eller muligvis en bredere international struktur - men en mission, der er i stand til at forsvare sig selv, og som skal arbejde på ukrainsk territorie, siger den polske vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski.

En eventuel fredsbevarende mission til Ukraine skal primært have til opgave at yde humanitær og fredelig støtte, men den polske vicepremierminister understreger ifølge nyhedsbureauet AFP, at den fredsbevarende styrke skal være bevæbnet.

I mellemtiden fortsætter Ukraine og Rusland med at forhandle om fred. Og ifølge præsident Zelenskyj er de to landes krav til hinanden begyndt at lyde mere realistiske.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du fire gode historier – blandt andet om regeringens nye sundhedsudspil – fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Pia Olsen Dyhr (SF) under pressemødet, hvor hun sammen med Konservative, Venstre, Radikale og Socialdemokratiet præsenterede et nyt nationalt sikkerhedskompromis, der indebærer, at Danmark skal ruste markant op i de kommende år. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

SF-lokalformand trækker sig i protest over milliarder til Forsvaret: - Vi går åbenbart ikke længere ind for dialog og nedrustning

Krigen i Ukraine har sat forsvarspolitik på dagsordenen i Danmark, og det volder partierne på venstrefløjen alvorlige kvaler. Enhedslisten famler med at finde sit ståsted, og i SF kæmper baglandet med at følge med sit parti på Christiansborg.

Avisen Danmark har taget temperaturen på baglandet i det SF, der blev grundlagt på afrustning, og nu er blevet bannerfører for oprustning. At SF nu er med i flokken af partier, der vil bruge 18 milliarder ekstra om året på blandt andet krudt og kugler, får blandt andre formanden for SF i Haderslev til at droppe sin post. Han kan ikke længere repræsentere sit parti, føler han.

Det knirker og knager i baglandet hos SF, fordi partiet er med til at pumpe milliarder på milliarder ind i forsvaret. Avisen Danmark har op til partiets landsmøde i weekenden talt med 28 SF-lokalformænd og -byrødder. Flertallet støtter partilinjen, men har det svært med det. Og formanden i Haderslev har det så svært, at han ikke længere vil være formand.

Forsvar: Der gik et par dage for Bent Iversen efter pressemødet, hvor han lige skulle samle sig selv. Som formand for SF i Haderslev så han i fjernsynet det pressemøde, hvor hans partiformand, Pia Olsen Dyhr, meldte SF ind i klubben af såkaldte "gamle partier".

Sammen med Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V), Sofie Carsten Nielsen (R) og statsminister Mette Frederiksen (S) kundgjorde hun, at de havde besluttet, at der skal postes milliarder på milliarder af kroner i blandt andet våbenindkøb til Forsvaret. 18 ekstra milliarder om året, når det er fuldt indfaset. Og at de fem partier vil have fjernet Danmarks forsvarsforbehold i EU ved en folkeafstemning 1. juni.

- Jeg har været med i SF i 40 år og husker vores første slogan: "Afrust Danmark". Jeg tror på, at nedrustning fremmer freden, så jeg har det meget, meget dårligt med dette. Jeg kan ikke længere varetage tillidsposter, når vi åbenbart ikke længere går ind for nedrustning og dialog. Så jeg stopper som formand på vores generalforsamling onsdag, siger Bent Iversen.

Lokalformanden - for en kort stund endnu - har repræsenteret SF i byrådet i Haderslev og i amtsrådet i Sønderjylland. Samlet har han været folkevalgt for SF i 21 år. Bent Iversen understreger, at han bliver i partiet for at være intern opposition.

- Pia Olsen Dyhr prøver at gøre partiet regeringsdueligt igen ved at argumentere for, at vi tager ansvar. Jeg tager bare lige så meget ansvar ved at sige, at det her kan jeg som SF'er ikke være med til længere, og det kommer jeg også til at sige på vores landsmøde i weekenden, siger Bent Iversen.

Bygget på afrustning

SF-koryfæet Bent Iversen husker en smule forkert. Sloganet, der stod på de første valgplakater i 1960 - året efter partiets stiftelse -  var "Afrust vort land".

Afrustning er en del af den historiske præmis for SF, selv om partiet selvfølgelig har udviklet sig. I halvfjerdserne begyndte partiet at diskutere med sig selv, om det egentlig var afrustning eller nedrustning, det gik ind for - pacifisme eller bare mådehold med forsvarsbudgetterne?

SF-valgplakat fra 1960.


Jeg kan ikke længere varetage tillidsposter, når vi åbenbart ikke længere går ind for nedrustning og dialog.

Bent Iversen, formand for SF i Haderslev

Og nu er SF så blevet et oprustningsparti.

Avisen Danmark har stukket fingeren i jorden i SF's bagland og talt med 28 aktive - primært lokalforeningsformænd, men også byrødder - for at tage temperaturen på, hvordan det markante ryk på forsvarspolitikken bliver opfattet.

Det store flertal står bag partiledelsen, men ikke uden anseelige kvaler. Og de, der har de største kvaler, er ikke meget for at blive citeret i avisen - med Bent Iversen som en markant undtagelse.

Ikke fra SF's baghave

I Herlev bakker lokalformand Betina Skovby op om partilinjen, selv om det ikke falder hende let.

Jeg må lægge mig fladt ned nu og sige, at med det, Ukraine oplever, er det ret lige meget, om vores velfærd fungerer optimalt.

Betina Skovby, formand for SF i Herlev

- Det stritter imod alt i mig at bruge så mange penge på militær i stedet for på forebyggelse, handicappede og så videre. Det må være klart for alle, at dette ikke er groet i SF's baghave. Vi har bare en situation nu i Ukraine, hvor det er tydeligt, at vi må tage mere ansvar. Vi er alle sammen bange for, hvordan verden udvikler sig. Dette her ville jeg ikke have sagt for en måned siden, men jeg må lægge mig fladt ned nu og sige, at med det, Ukraine oplever, er det ret lige meget, om vores velfærd fungerer optimalt - selv om det skærer i mit hjerte, siger hun.

En lokalformand, der ikke ønsker at få sit navn i avisen, er sikker på, at det vil blive et stort tema på weekendens landsmøde, at partiet har mange aktive, der har det stramt med SF som et oprustningsparti.

- SF har rykket sig og synes nu åbenbart, at vi skal være et regeringsparti, koste hvad det vil. Men der er altså grænser for, hvor hurtigt et parti kan rykke sig. Samtidig kan vi også se, hvor mange tæsk Enhedslisten får i øjeblikket, når baglandet siger, hvad det mener, selv om argumenterne er rimelig solide. Man bliver latterliggjort og sat på de ondes hold. Det kan man bare ikke holde til, siger vedkommende.

Nye tilstande

I Herning er lokalformand Elsebeth Villadsen meget skeptisk over for, at "vi skal bruge penge på kampfly og missiler".

- For mig er det en risiko for optrapning i stedet for at bruge dialog og andre fredsforsonende midler, siger hun, men understreger, at hun ikke er uenig i partilinjen, og at hun mener, at forsvarsforbeholdet i EU burde have været fjernet for længst.

Torben Wiggers Smith, SF-lokalformand i Faaborg-Midtfyn, simrer også lidt.

- Det tager altså lidt tid at vænne sig til de nye tilstande. Traditionelt er vi jo ikke for oprustning. Det er ikke en god cirkel at komme ind i. Men så længe Rusland har den ledelse, det har, vil det nok være nødvendigt at have den linje, vi nu er slået ind på, siger Torben Wiggers Smith.

Interne EL-argumenter

Nede i Haderslev nåede Bent Iversen kun at være formand for lokalforeningen i kort tid i denne omgang - han har været det et par gange tidligere - inden han onsdag forlader posten for at gå i intern opposition. Han er - som mange andre af dem, Avisen Danmark har talt med - blandt dem, som partiets politikere på Christiansborg jævnligt lufter deres frustrationer over.

Det er dem, som - i partiledelsens øjne - straks begynder at bruge Enhedslisten-argumenter til at kritisere SF-ledelsen, så snart der er noget, der gør ondt.

Bent Iversen vil meget gerne have sig frabedt at blive set på som en repræsentant for femte kolonne-virksomhed fra Enhedslisten i SF.

- Jeg hører slet ikke hjemme hos Enhedslisten. Når jeg lytter til argumenter fra lokale folk i Enhedslisten hernede, tager jeg mig oftest til hovedet. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved vort medlemskab af Nato, og jeg er faktisk også fristet af at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Men konflikten med Putin kommer ikke til at vare evigt, og derefter får vi aldrig de andre partier til at skrue ned for forsvarsudgifterne igen. Vi binder os og træder over en rød streg, fordi SF gør en dyd ud af at være regeringens mest loyale støtteparti, siger han.

16 stemmer fra SF-baglandet

Udvalgte citater fra Avisen Danmarks rundringning til 28 lokalforeningsformænd eller byrødder i SF om, hvordan de har det med, at partiet er med i aftalen om, at Danmark skal skrue sine forsvarsbudgetter op med 18 milliarder kroner om året:

  1. Karsten Filsø, formand, Holstebro: - Vi har ikke noget alternativ, for virkeligheden har ændret sig. Det er nødvendigt, at vi leverer vores til Nato.
  2. Britta Bitsch, formand, Vejle: - Vi er en del, der gerne vil vide, hvad landsledelsen har set, som vi ikke kan se herude i det lokale. Der bliver kæmpedebat på landsmødet.
  3. Søren Visti Jensen, formand, Frederikshavn: - Havde du spurgt mig for 10 år siden, havde det været svært for mig, men verden har ændret sig. Det bør partiets holdning også. Nu skal SF være et oprustningsparti.
  4. Maj Stillinger, formand, Svendborg: - Den aftale er et fundamentalt brud med mange ting. Indtil vi får det ordentligt belyst, er jeg skeptisk.
  5. Kenneth Werby Jensen, formand, Guldborgsund: - Vi har forandret os i SF. Som situationen er i dag, skal vi selvfølgelig leve op til vores forpligtelser i Nato.
  6. Sanne Rinke, formand, Odder: - Vi må forholde os pragmatisk til verden. Vi er ikke imod Nato, og så må vi også være med på, at det koster nogle penge.
  7. Mogens Stig Møller, formand, Odsherred: - Oprustning er grundlæggende en dårlig ide, men vi må acceptere, at der er en virkelighed, der har rykket sig tilbage til den kolde krigs dage.
  8. Rosa Lykke, byrådsmedlem, Randers: - Det her bliver omdrejningspunktet for debatten på landsmødet, fordi ingen af os vågner om morgenen og synes, det er det, vi helst vil bruge penge på.
  9. Nicolai Abildgaard, formand, Rebild: - Personligt kan jeg ikke slå en bule i en blød hat endsige have gevær i hånd. Men jeg er taknemmelig for, at andre vil. Dette spørgsmål er dog for alvorligt til, at vi bare skal sige ja og amen til det hele.
  10. Niels Rasmussen, byrådsmedlem, Ringkøbing-Skjern: - Jeg er ked af, at vi skal bruge så mange penge på militær, men når vi har at gøre med en person som Putin, må vi stå sammen.
  11. Søren Østergaard, formand, Rødovre: - Situationen er alvorlig, og på den baggrund kan jeg ikke se, at man kan gøre meget andet.
  12. Lars Hansen, byrådsmedlem, Silkeborg: - To procent af BNP til militæret kan ikke bringe mit pis i kog - det har vi jo lovet.
  13. Jørgen Jørgensen, formand, Sønderborg: - Krigen i Ukraine har skabt en ny situation. Vi kan ikke længere leve højt på, at amerikanerne kommer og hjælper. Men jeg vil hellere bruge penge på cybersikkerhed og indsatsen i Arktis end på krudt og kugler.
  14. Jonas Neivelt, formand, Vanløse: - Det er et brud med vores linje, men det er beklageligvis nødvendigt for vores sikkerhed.
  15. Kirstine Bille, byrådsmedlem i Syddjurs: - Vi skal være med i den aftale, fordi sikkerhedssituationen er markant forandret. Vil vi have indflydelse, må vi sidde med ved bordet.
  16. Gunner Poulsen, formand, Varde: - I SF er vi ikke vilde med krudt og kugler, men det er vigtigt at være med i forligskredsen og sikre, at pengene bliver brugt på Arktis og cybersikkerhed.




Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform. Men udspillet løser ikke et af de største og mest presserende problemer i sundhedsvæsenet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen går til kamp mod druk og røg, men overser ét 'kæmpe problem'

Regeringen løser i sit længe ventede sundhedsudspil ikke et af de største og mest presserende problemer i det danske sundhedsvæsen - nemlig den massive mangel på hænder på sygehusene. Sådan lyder kritikken fra eksperter og læger.


Sygehuse over hele landet har i længere tid skreget på flere læger og særligt sygeplejersker. Regeringen vil nu nedsætte en kommission, der blandt andet skal sikre flere hænder. Men det er for ukonkret og for lidt, lyder kritikken. Så længe bemandingsproblemerne ikke er løst, er det uvist, om sundhedsudspillet overhovedet er bæredygtigt, vurderer professor.

Regeringen vil dræbe unges lyst til at ryge og drikke, men leverer ingen løsninger på den massive mangel på hænder på sygehusene, mener eksperter. Vi har ikke svar på, om udspillet overhovedet er bæredygtigt, siger professor i sundhedsøkonomi.

Sundhed: Et forbud mod cigaretsalg til en hel generation, 20 nærhospitaler og mere motion til børnene. Regeringen når vidt omkring i det længe ventede udspil, der blev præsenteret tirsdag, til en sundhedsreform. Men det løser ikke et af de største og mest presserende problemer i det danske sundhedsvæsen - nemlig den massive mangel på hænder på sygehusene.

Sådan lyder kritikken fra eksperter og læger.

- Løsningen på det største problem har reformen ikke svar på. Allerede nu er der ikke hænder nok i sundhedssektoren, og i fremtiden vil der være alt for mange kunder i butikken til, at sundhedssektoren kan følge med, og den problemstilling er stadig ubesvaret, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Sygehuse over hele landet har længe skreget på flere læger og særligt sygeplejersker. Tal fra Sundhedsministeriet viser, at næsten halvdelen af alle sygeplejersker er ansat på deltid, og 43 procent af alle forsøg på at rekruttere sygeplejersker mislykkes. Samtidig forlader otte procent af sygeplejerskerne faget inden for 10 år.

Vi har faktisk ikke svar på, om det overhovedet er bæredygtigt.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Vive

For at løse det problem, vil regeringen nedsætte en ny kommission under ledelse af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der blandt andet skal sikre flere hænder i fremtidens sundhedsvæsen. Men det er for ukonkret og alt for lidt, lyder kritikken fra flere sider. Blandt andre fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han mener, at udpillet har “gevaldige huller”.

- Kommissionen er vel en måde at skyde problemet lidt til hjørne, så regeringen får mere tid til at finde en løsning, siger han.

Et kæmpe problem

Det var særligt utilfredshed med lønningerne, der fik sygeplejerskerne til at strejke i sommer. Regeringen har nu nedsat en lønstrukturkomité, der skal undersøge offentligt ansattes lønforhold - blandt andre sygeplejerskernes. Jes Søgaard ærgrer sig over, at regeringen lader det være op til en kommission at komme med nye løsningsforslag, der ikke nødvendigvis handler om løn. For problemet er akut.

- Personalemanglen er et kæmpe problem. Der er et problem nu med en coronapukkel, der skal høvles af. Og forude kan vi se, at der bliver færre arbejdende og flere ældre, som har brug for behandling i sundhedsvæsenet, siger han.

Regeringen var allerede før coronakrisen under pres for at levere en reform af sundhedsvæsenet. Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede et udspil i 2021, men det blev udskudt på grund af corona. Jakob Kjellberg undrer sig over, at regeringen endnu ikke har fundet tid til at bringe nye konkrete løsninger til bordet.

- Det kunne være, at kommissionen sad med de vises sten, men det er svært at forestile sig. Det er jo et svar, de skulle have, inden de fremlagde udspillet, siger han.

Uden kommissionens svar bliver det urealistisk at indfri de øvrige initiativer, sundhedsreformen fremlægger, eksempelvis mere tid til de enkelte patienter og nye nærhospitaler, vurderer Jakob Kjellberg:

- Vi har faktisk ikke svar på, om det overhovedet er bæredygtigt.

Forsvar for kommission

Også lægerne kritiserer regeringen for ikke at løse problemet med mangel på sundhedspersonale.

- Manglen på praktiserende læger og mange andre speciallæger såsom geriatere, lungemedicinere, radiologer og speciallæger til alle dele af psykiatrien er et stort problem i dag, og det vil kun vokse. Løsningen er at uddanne markant flere speciallæger. Det bør blive en del af den endelige reform, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, i en pressemeddelelse.

Dansk Sygeplejeråd er knap så kritisk og bakker op om beslutningen om at nedsætte en kommission.

- Der findes ikke et snuptag, hvorved du kan løse det her problem. Dialog er rigtigt, og derfor er det vigtigt, at vi sammen arbejder videre på det her, og at regeringen anerkender, at der er en stor mangel på medarbejdere. Det er et vigtigt skridt på vejen, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forsvarede på tirsdagens pressemøde beslutningen om at lade en kommission komme med løsningsforslag på personalemanglen.

- Der findes ikke nemme snuptagsløsninger, man er nødt til at gå mere grundigt til værks. Og derfor forslår vi den her kommission. Vi er nødt til at have nogle, der kan samle de her parter og få forandringer i gang internt i sundhedsvæsenet, sagde han.

Forhandlingerne om en sundhedsreform begynder mandag. Regeringen ønsker at afsætte 6,8 milliarder kroner i 2022-2028, hvoraf 4 milliarder skal gå til etablering af nærhospitaler.

Sundhedsudspillet i korte træk

Ny retning for forebyggelse

  • Regeringen har som mål, at ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter.
  • Regeringen vil at hæve aldersgrænsen for salg af al alkohol fra 16 til 18 år.
  • Regeringen vil kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med fokus på ulighed i kræft.
  • Derudover vil regeringen sætte ind mod overvægt og mistrivsel blandt børn og unge.

---

Det nære sundhedsvæsen

  • Regeringen vil investere op til 4 milliarder kroner på 20 nærhospitaler fordelt i alle regioner.
  • Regeringen vil reservere et beløb til at sikre, at pengene følger børn og ældre svarende til det såkaldte demografiske træk.
  • Regeringen vil sikre bedre levevilkår for kroniske syge ved at lave en national kvalitetsplan.
  • Regeringen vil styrke den nationale indsats for udbredelse af behandling i eget hjem med digitale løsninger.
  • Derudover vil regeringen styrke det kommunale akuttilbud blandt andet med ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler der, hvor behovet er størst.

---

Tid til den enkelte patient

  • Regeringen vil afvikle behandlingsefterslæbet fra corona i løbet af 2022, så patienterne ikke oplever længere ventetid.
  • Regeringen nedsætter en ny kommission for robusthed i sundhedsvæsnet, der skal komme udfordringer med personalemangel til livs.
  • Mere social- og sundhedspersonale skal arbejde fuld tid. Det skal gøres ved blandt andet at sikre nye karriereveje for social- og sundhedsassistenter.
  • Regeringen vil sikre bedre mulighed for læge i lægedækningstruede områder.
  • Derudover vil regeringen gøre det nemmere at finde oplysninger på den enkelte patient et sted.
Rusland er ramt af en række af økonomiske sanktioner. Heriblandt indefrysning af Ruslands valutareserver, udelukkelse af russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift og beslaglæggelse af aktiver for medlemmer af Putins inderkreds som nogle af de mest hårdtslående. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix

I dag kan Rusland gå statsbankerot: Her er grundene til, at det ikke nødvendigvis er så godt, som du tror

16. marts kan meget vel gå hen at blive en historisk dag. Den russiske økonomi står på så tyndslidte brædder, at flere eksperter forventer, at Rusland må melde statsbankerot.

For mens krigen i Ukraine raser, står den russiske regering onsdag til at skulle betale renter for 117 millioner dollar. Og det kan Rusland efter al forventning ikke.

Det er ikke nødvendigvis gode nyheder for hverken Ukraine eller Vesten. En knækket russisk økonomi kan medføre en endnu mere tilspidset situation med helt nye aktører på banen.

Rusland ser i disse dage ned i et stort hul af økonomisk usikkerhed, men det kan samtidig betyde, at Vesten får endnu flere problemer. Første tegn kom allerede søndag, da USA i skarpe vendinger advarede Kina mod at give en økonomisk håndsrækning til russerne. Ekspert i handelskrige mener, at verden risikerer at blive todelt.

Rusland: - Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.

Sådan lød ordene fra daværende finansminister Knud Heinesen i 1979, da han skulle beskrive dansk økonomi. Det virker til, at Vladimir Putin har samme udsigt i dag, når det gælder Ruslands økonomi.

Den russiske økonomi står nemlig på så tyndslidte brædder, at eksperter venter, at Rusland må melde statsbankerot. For mens krigen i Ukraine raser, skal den russiske regering onsdag betale renter for i alt 117 millioner dollar, og det kan Rusland efter al forventning ikke. Det får eksperter til at tænde advarselslamperne.

En af dem er Philipp Schröder, professor i international økonomi ved Aarhus Universitet, som fortæller, at situationen er særdeles alvorlig for Rusland, og det skyldes især de økonomiske sanktioner, landet er underlagt.

- Devalueringen af rublen samt restriktioner på udenlandsk valuta gør, at de har meget vanskeligt ved at tilbagebetale gælden, og det er også derfor, at statsbankerotten kan være lige om hjørnet, siger han.

Og det er ikke nødvendigvis gode nyheder for hverken Ukraine eller Vesten. En knækket russisk økonomi kan medføre en endnu mere tilspidset situation med nye aktører på banen.

- Vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet, om vi i Vesten virkelig er interesserede i, at Rusland går statsbankerot. Det kan jeg godt have min tvivl om, fortæller Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har forsket i sanktioner og handelspolitik.

Låst på hænder og fødder

Under normale omstændigheder ville russerne ikke have problemer med at betale regningen, da landet har valutareserver på over 600 milliarder dollar.

Problemet er blot, at store dele af de valutareserver er indefrosset, og samtidig rasler rublens værdi ned grundet de økonomiske sanktioner. Det har sat Rusland i den prekære situation, hvor russerne til trods for penge på bankbogen ikke kan betale.

Det fik Den Internationale Valutafond (IMF) til at meddele, at en statsbankerot ikke længere er "usandsynlig".

Ifølge Lars Johannsen, lektor ved institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i global politisk økonomi, vil det få store konsekvenser for Rusland, uanset om russerne betaler denne runde af renter eller ej.

- Det betyder, at Rusland i en lang periode fremover skal betale mere for at kunne finansiere sin statsgæld eller låne nye penge. Og fordi Rusland ikke har udenlandske valuta, så vil landet ikke kunne importere varer, produkter eller teknik - så skal man til at lege bytte-bytte-købmand, og det bliver svært, siger han.

Klare udfordringer

Selv om den russiske økonomi står først for skud, bør resten af verden ikke være blind for konsekvenserne.

Til trods for at IMF's administrerede direktør, Kristalina Georgieva, i sidste uge svarede, at det i første omgang ikke ville udløse en finanskrise på verdensplan, kan problemerne stikke afgrundsdybt flere steder.

Lektor i handelspolitik Jens Ladefoged Mortensen mindes heller ikke en sammenlignelig situation tidligere i verdenshistorien. Derfor stiller han spørgsmålet, om man bør understøtte den russiske økonomi, før det ender fatalt.

- Vi må stoppe pengestrømmen til krigsmaskinen, men det her giver altså nogle klare udfordringer. Derfor bliver der nu kigget på, om man kan give Rusland adgang til landets valutareserver på betingelse af, at de bliver brugt til at afdrage gælden, siger han.

Det kan virke modsigende, at Vesten først sætter alle sejl ind på økonomiske sanktioner for kort efterfølgende at overveje at holde hånden under den russiske økonomi. Men ifølge Jens Ladefoged Mortensen er der mening med galskaben.

En ny virkelighed

Indtil videre har sanktionerne særligt været målrettet Putins magtfulde og rige inderkreds. Men statsbankerotten kan medføre en ny virkelighed for mange russere, hvor renterne er høje, jobsikkerheden er lav, og hvor vestlige luksusprodukter er et levn fra fortiden.

- Vi vil nødigt se det ramme den menige russer, for det tjener egentlig Vladimir Putin fint. Så vil han kunne få propagandamaskinen i gang, oppiske fjendebilledet, og det kan bidrage til den militære konflikt.

Samtidig har Vesten behov for et trumfkort i forhandlingslokalet med Putin. Ved at opgive nogle sanktioner tilgengæld for noget andet, kan det være med til at løsne konfliktknuden. Dog er det den sidste årsag, der kan blive tungen på vægtskålen.

- Kina kan give en finansiel indsprøjtning, og det ser amerikanerne meget alvorligt på. Hvis Rusland går statsbankerot, kan man frygte, at russerne rykker meget tættere på kineserne økonomisk, og så er verden todelt, fortæller Jens Ladefoged Mortensen.

Kina kan give en finansiel indsprøjtning, og det ser amerikanerne meget alvorligt på. Hvis Rusland går statsbankerot, kan man frygte, at russerne rykker meget tættere på kineserne økonomisk, og så er verden todelt.

Jens Ladefoged Mortensen, forsker i sanktioner og handelspolitik

Tre korte om den russiske gæld

  1. Rusland havde før krigen i Ukraine en af verdens 10 laveste gældsbyrder, målt mod bruttonationalproduktet (BNP). Landet skyldte kun et beløb, der svarer til omkring 18 procent af BNP til udlandet. Det er omtrent samme niveau som Danmark, mens lande som USA og Storbritannien ligger over 100 procent.
  2. I den kommende tid skal Rusland betale renter på 117 millioner dollar onsdag, 359 millioner dollar 31. marts og 2 milliarder dollar 4. april. Hver betaling kan udskydes i op til 30 dage. Rusland misligholdte senest statsgæld, dengang i rubler, i 1998 efter et fald i prisen på olie og andre råvarer. Det udløste et styrtdyk i valutaens værdi.
  3. Desuden skete det efter den russiske revolution tilbage i 1917, da bolsjevikkernes leder, Vladimir Lenin, nægtede at betale af på zarens udenlandske gæld.
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en aftale, der skal sende langt over en milliard kroner til initiativer, der skal fremme Power-to-X. Tirsdag formiddag blev aftalen præsenteret. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Vild teknologi kan gøre os grønne, rige og fri for russisk gas - men der er lige noget, vi skal have styr på først

Et bredt flertal i Folketinget er enedes om en milliardaftale, der skal sætte skub i udviklingen af nye, grønne brændstoffer. Aftalen møder overordnet ros fra flere sider. Men der er særlig et væsentligt forbehold. Det vurderer professor emeritus Poul Erik Morthorst, der er medlem af Klimarådet.

- I Klimarådet mener vi, det er rigtigt at sparke den her udvikling i gang. Men der er helt klart en udfordring, når der satses så stort på det. For PtX kræver grøn strøm for at være en god idé klimamæssigt. Så vi skal virkelig sætte fart på at få produktionen af grøn strøm i vejret, før det her er en god idé, påpeger han.

Potentialet i Power-to-X er stort, og der skal investeres i teknologien. Derfor er det positivt, at et flertal i Folketinget vil give milliarder i støtte til at udvikle teknologien. Men den mangler stadig at bevise sig selv i stor skala - og så skal der tænkes meget, meget mere grøn strømproduktion ind, hvis det hele skal give mening, påpeger eksperter.

Klima: Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Men et bredt flertal i Folketinget er kommet frem til, at den er god nok: Teknologien Power-to-X (PtX), der kan bruges til at omdanne grøn strøm til flydende brændstof, er ikke bare en vigtig brik i den grønne omstilling.

Det kan også være den, der gør os uafhængige af fossile brændstoffer fra Rusland og samtidig bliver grundlaget for Danmarks næste store eksporteventyr.

Med så stort et potentiale skal der satses på teknologien. Og det gør politikerne. Regeringen har fået et bredt flertal i folketinget med på at smide milliarder efter teknologien.

Blandt andet skal der afsættes 1,25 milliarder i direkte driftstøtte til PtX-anlæg, og så skal der være penge til at forberede elnettet samt til forskning, udvikling og etableringsstøtte.

Og det er alt sammen godt, for PtX er en vigtig brik i den grønne omstilling - da det er den teknologi, der har størst potentiale i forhold til at kunne gøre fly og tung transport grønt.

En stor, grøn strømproduktion er forudsætningen for Power-to-X. Lige nu er vi milevidt fra at udbygge den grønne strømproduktion i den fart, som omstillingen kræver.

Søren Knudsen Kær, European Energy

Det mener professor emeritus Poul Erik Morthorst, der forsker i grønne løsninger på Danmarks Tekniske Universitet og i øvrigt er medlem af Klimarådet.

Han har dog et forbehold.

- I Klimarådet mener vi, det er rigtigt at sparke den her udvikling i gang. Men der er helt klart en udfordring, når der satses så stort på det. For PtX kræver grøn strøm for at være en god idé klimamæssigt. Så vi skal virkelig sætte fart på at få produktionen af grøn strøm i vejret, før det her er en god idé, påpeger han.

I værste fald kan PtX gøre os mere sorte end grønne, hvis ikke mængden af grøn energiproduktion kan følge med behovet.

Mere, mere - meget mere!

Ifølge Klimarådets beregninger vil vi i Danmark have svært ved at få nok grøn strøm frem mod 2030, når forbruget af strøm kan være fordoblet, da elbiler, varmepumper og andre elektriske apparater i stigende grad kræver strøm.

Søren Knudsen Kær, der er teknologichef inden for PtX hos European Energy, en af de ledende PtX-virksomheder i Danmark, er derfor overordnet enig i Morthorsts bekymring.

- En stor, grøn strømproduktion er forudsætningen for Power-to-X. Lige nu er vi milevidt fra at udbygge den grønne strømproduktion i den fart, som omstillingen kræver.

Han fortæller yderligere, at det er nødvendigt at få gang i etableringen af flere solcelleanlæg og landvindmøller og ikke ensidigt fokusere på havmøller.

- Landmøller er hurtigere at etablere og billigere til at producere strøm, siger Søren Knudsen Kær.

Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser, at det forventer, at Danmarks PtX-kapacitet kan være på 4-6 GW, når vi nærmer os 2030. Til sammenligning vil den store Thor Vindmøllepark kunne producere 1 GW, når anlægget står færdigt i 2027.

Det handler om skala

Ud over manglende grøn strøm er der andre udfordringer ved PtX.

Problemet er ikke, om teknologien virker. For flere steder i Danmark står der allerede i dag små fungerende anlæg. Spørgsmålet er, om teknologien kan levere i den skala, man håber fra politisk hold, fortæller Søren Knudsen Kær.

- Der skal ske en ret betydelig opskalering. Og særligt i elektrolysedelen, altså omdannelsen af strøm til brint, er der stadig udfordringer. Parallelt med at løse dem ligger der et forskningspotentiale i at gøre PtX mere effektivt, så energitabet bliver mindre.

Alt i alt er prisen på flydende brændstof fra PtX for høj til at kunne konkurrere på markedsvilkår med fossilt brændstof, som det er i dag, vurderer Søren Knudsen Kær. Men det kan ændre sig, når der skaleres op og effektiviseres.

Grønne, rige og frie

I alt har Christiansborg sendt over tre milliarder kroner til PtX siden 2019. Teknologien er altså noget af en darling hos politikerne.

Men hvis det lykkes, vil PtX-anlæg i Danmark alene stå for en CO2-reduktion på 2,5-4 millioner ton i 2030. Danmarks totale CO2-udledning, opgjort på forbrug, er på godt 60 millioner ton om året, så selv om det ikke kan redde butikken, er der heller ikke tale om et ligegyldigt bidrag.

- Med aftalen lyder startskuddet til et nyt grønt erhvervs- og eksporteventyr, som nu også handler om at blive uafhængig af russiske energikilder hurtigst muligt. Det kan skabe grønne arbejdspladser og accelerere virksomhedernes grønne omstilling både herhjemme og i udlandet, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.


Regeringen har lovet snarest at fremlægge en plan for, hvordan vedvarende energiproduktion på vandet og landet kan blive udbygget tilstrækkeligt til at lave op til 2030-målene samtidig med både at kunne levere strøm til de mange nye PtX-anlæg og give Danmark mulighed for at eksportere grøn energi.

To korte om PtX

  1. PtX er en forkortelse for Power-to-X (sommetider kaldes teknologien "strøm-til-noget" på dansk). Det er en samlet betegnelse for, at man bruger elektrolyse til at omdanne el til brint, som siden kan omdannes til syntetiske brændstoffer eller syntetiske kemikalier.
  2. PtX-produkter kan - foruden brint - være syntetisk metan, syntetiske flydende brændstoffer som methanol, benzin, kerosin, diesel og gasolie eller ammoniak. De forskellige produkter kan bruges til varme og elproduktion samt i transportsektoren, hvor især den tunge vejtransport samt fly- og skibstransport kan udnytte dem.