Forsvar: Der gik et par dage for Bent Iversen efter pressemødet, hvor han lige skulle samle sig selv. Som formand for SF i Haderslev så han i fjernsynet det pressemøde, hvor hans partiformand, Pia Olsen Dyhr, meldte SF ind i klubben af såkaldte "gamle partier".

Sammen med Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V), Sofie Carsten Nielsen (R) og statsminister Mette Frederiksen (S) kundgjorde hun, at de havde besluttet, at der skal postes milliarder på milliarder af kroner i blandt andet våbenindkøb til Forsvaret. 18 ekstra milliarder om året, når det er fuldt indfaset. Og at de fem partier vil have fjernet Danmarks forsvarsforbehold i EU ved en folkeafstemning 1. juni.

- Jeg har været med i SF i 40 år og husker vores første slogan: "Afrust Danmark". Jeg tror på, at nedrustning fremmer freden, så jeg har det meget, meget dårligt med dette. Jeg kan ikke længere varetage tillidsposter, når vi åbenbart ikke længere går ind for nedrustning og dialog. Så jeg stopper som formand på vores generalforsamling onsdag, siger Bent Iversen.

Lokalformanden - for en kort stund endnu - har repræsenteret SF i byrådet i Haderslev og i amtsrådet i Sønderjylland. Samlet har han været folkevalgt for SF i 21 år. Bent Iversen understreger, at han bliver i partiet for at være intern opposition.

- Pia Olsen Dyhr prøver at gøre partiet regeringsdueligt igen ved at argumentere for, at vi tager ansvar. Jeg tager bare lige så meget ansvar ved at sige, at det her kan jeg som SF'er ikke være med til længere, og det kommer jeg også til at sige på vores landsmøde i weekenden, siger Bent Iversen.

SF-koryfæet Bent Iversen husker en smule forkert. Sloganet, der stod på de første valgplakater i 1960 - året efter partiets stiftelse -  var "Afrust vort land".

Afrustning er en del af den historiske præmis for SF, selv om partiet selvfølgelig har udviklet sig. I halvfjerdserne begyndte partiet at diskutere med sig selv, om det egentlig var afrustning eller nedrustning, det gik ind for - pacifisme eller bare mådehold med forsvarsbudgetterne?

Og nu er SF så blevet et oprustningsparti.

Avisen Danmark har stukket fingeren i jorden i SF's bagland og talt med 28 aktive - primært lokalforeningsformænd, men også byrødder - for at tage temperaturen på, hvordan det markante ryk på forsvarspolitikken bliver opfattet.

Det store flertal står bag partiledelsen, men ikke uden anseelige kvaler. Og de, der har de største kvaler, er ikke meget for at blive citeret i avisen - med Bent Iversen som en markant undtagelse.

I Herlev bakker lokalformand Betina Skovby op om partilinjen, selv om det ikke falder hende let.

- Det stritter imod alt i mig at bruge så mange penge på militær i stedet for på forebyggelse, handicappede og så videre. Det må være klart for alle, at dette ikke er groet i SF's baghave. Vi har bare en situation nu i Ukraine, hvor det er tydeligt, at vi må tage mere ansvar. Vi er alle sammen bange for, hvordan verden udvikler sig. Dette her ville jeg ikke have sagt for en måned siden, men jeg må lægge mig fladt ned nu og sige, at med det, Ukraine oplever, er det ret lige meget, om vores velfærd fungerer optimalt - selv om det skærer i mit hjerte, siger hun.

En lokalformand, der ikke ønsker at få sit navn i avisen, er sikker på, at det vil blive et stort tema på weekendens landsmøde, at partiet har mange aktive, der har det stramt med SF som et oprustningsparti.

- SF har rykket sig og synes nu åbenbart, at vi skal være et regeringsparti, koste hvad det vil. Men der er altså grænser for, hvor hurtigt et parti kan rykke sig. Samtidig kan vi også se, hvor mange tæsk Enhedslisten får i øjeblikket, når baglandet siger, hvad det mener, selv om argumenterne er rimelig solide. Man bliver latterliggjort og sat på de ondes hold. Det kan man bare ikke holde til, siger vedkommende.

I Herning er lokalformand Elsebeth Villadsen meget skeptisk over for, at "vi skal bruge penge på kampfly og missiler".

- For mig er det en risiko for optrapning i stedet for at bruge dialog og andre fredsforsonende midler, siger hun, men understreger, at hun ikke er uenig i partilinjen, og at hun mener, at forsvarsforbeholdet i EU burde have været fjernet for længst.

Torben Wiggers Smith, SF-lokalformand i Faaborg-Midtfyn, simrer også lidt.

- Det tager altså lidt tid at vænne sig til de nye tilstande. Traditionelt er vi jo ikke for oprustning. Det er ikke en god cirkel at komme ind i. Men så længe Rusland har den ledelse, det har, vil det nok være nødvendigt at have den linje, vi nu er slået ind på, siger Torben Wiggers Smith.

Nede i Haderslev nåede Bent Iversen kun at være formand for lokalforeningen i kort tid i denne omgang - han har været det et par gange tidligere - inden han onsdag forlader posten for at gå i intern opposition. Han er - som mange andre af dem, Avisen Danmark har talt med - blandt dem, som partiets politikere på Christiansborg jævnligt lufter deres frustrationer over.

Det er dem, som - i partiledelsens øjne - straks begynder at bruge Enhedslisten-argumenter til at kritisere SF-ledelsen, så snart der er noget, der gør ondt.

Bent Iversen vil meget gerne have sig frabedt at blive set på som en repræsentant for femte kolonne-virksomhed fra Enhedslisten i SF.

- Jeg hører slet ikke hjemme hos Enhedslisten. Når jeg lytter til argumenter fra lokale folk i Enhedslisten hernede, tager jeg mig oftest til hovedet. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved vort medlemskab af Nato, og jeg er faktisk også fristet af at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Men konflikten med Putin kommer ikke til at vare evigt, og derefter får vi aldrig de andre partier til at skrue ned for forsvarsudgifterne igen. Vi binder os og træder over en rød streg, fordi SF gør en dyd ud af at være regeringens mest loyale støtteparti, siger han.

Sundhed: Et forbud mod cigaretsalg til en hel generation, 20 nærhospitaler og mere motion til børnene. Regeringen når vidt omkring i det længe ventede udspil, der blev præsenteret tirsdag, til en sundhedsreform. Men det løser ikke et af de største og mest presserende problemer i det danske sundhedsvæsen - nemlig den massive mangel på hænder på sygehusene.

Sådan lyder kritikken fra eksperter og læger.

- Løsningen på det største problem har reformen ikke svar på. Allerede nu er der ikke hænder nok i sundhedssektoren, og i fremtiden vil der være alt for mange kunder i butikken til, at sundhedssektoren kan følge med, og den problemstilling er stadig ubesvaret, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Sygehuse over hele landet har længe skreget på flere læger og særligt sygeplejersker. Tal fra Sundhedsministeriet viser, at næsten halvdelen af alle sygeplejersker er ansat på deltid, og 43 procent af alle forsøg på at rekruttere sygeplejersker mislykkes. Samtidig forlader otte procent af sygeplejerskerne faget inden for 10 år.

For at løse det problem, vil regeringen nedsætte en ny kommission under ledelse af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der blandt andet skal sikre flere hænder i fremtidens sundhedsvæsen. Men det er for ukonkret og alt for lidt, lyder kritikken fra flere sider. Blandt andre fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han mener, at udpillet har “gevaldige huller”.

- Kommissionen er vel en måde at skyde problemet lidt til hjørne, så regeringen får mere tid til at finde en løsning, siger han.

Det var særligt utilfredshed med lønningerne, der fik sygeplejerskerne til at strejke i sommer. Regeringen har nu nedsat en lønstrukturkomité, der skal undersøge offentligt ansattes lønforhold - blandt andre sygeplejerskernes. Jes Søgaard ærgrer sig over, at regeringen lader det være op til en kommission at komme med nye løsningsforslag, der ikke nødvendigvis handler om løn. For problemet er akut.

- Personalemanglen er et kæmpe problem. Der er et problem nu med en coronapukkel, der skal høvles af. Og forude kan vi se, at der bliver færre arbejdende og flere ældre, som har brug for behandling i sundhedsvæsenet, siger han.

Regeringen var allerede før coronakrisen under pres for at levere en reform af sundhedsvæsenet. Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede et udspil i 2021, men det blev udskudt på grund af corona. Jakob Kjellberg undrer sig over, at regeringen endnu ikke har fundet tid til at bringe nye konkrete løsninger til bordet.

- Det kunne være, at kommissionen sad med de vises sten, men det er svært at forestile sig. Det er jo et svar, de skulle have, inden de fremlagde udspillet, siger han.

Uden kommissionens svar bliver det urealistisk at indfri de øvrige initiativer, sundhedsreformen fremlægger, eksempelvis mere tid til de enkelte patienter og nye nærhospitaler, vurderer Jakob Kjellberg:

- Vi har faktisk ikke svar på, om det overhovedet er bæredygtigt.

Også lægerne kritiserer regeringen for ikke at løse problemet med mangel på sundhedspersonale.

- Manglen på praktiserende læger og mange andre speciallæger såsom geriatere, lungemedicinere, radiologer og speciallæger til alle dele af psykiatrien er et stort problem i dag, og det vil kun vokse. Løsningen er at uddanne markant flere speciallæger. Det bør blive en del af den endelige reform, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, i en pressemeddelelse.

Dansk Sygeplejeråd er knap så kritisk og bakker op om beslutningen om at nedsætte en kommission.

- Der findes ikke et snuptag, hvorved du kan løse det her problem. Dialog er rigtigt, og derfor er det vigtigt, at vi sammen arbejder videre på det her, og at regeringen anerkender, at der er en stor mangel på medarbejdere. Det er et vigtigt skridt på vejen, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forsvarede på tirsdagens pressemøde beslutningen om at lade en kommission komme med løsningsforslag på personalemanglen.

- Der findes ikke nemme snuptagsløsninger, man er nødt til at gå mere grundigt til værks. Og derfor forslår vi den her kommission. Vi er nødt til at have nogle, der kan samle de her parter og få forandringer i gang internt i sundhedsvæsenet, sagde han.

Forhandlingerne om en sundhedsreform begynder mandag. Regeringen ønsker at afsætte 6,8 milliarder kroner i 2022-2028, hvoraf 4 milliarder skal gå til etablering af nærhospitaler.

Rusland: - Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.

Sådan lød ordene fra daværende finansminister Knud Heinesen i 1979, da han skulle beskrive dansk økonomi. Det virker til, at Vladimir Putin har samme udsigt i dag, når det gælder Ruslands økonomi.

Den russiske økonomi står nemlig på så tyndslidte brædder, at eksperter venter, at Rusland må melde statsbankerot. For mens krigen i Ukraine raser, skal den russiske regering onsdag betale renter for i alt 117 millioner dollar, og det kan Rusland efter al forventning ikke. Det får eksperter til at tænde advarselslamperne.

En af dem er Philipp Schröder, professor i international økonomi ved Aarhus Universitet, som fortæller, at situationen er særdeles alvorlig for Rusland, og det skyldes især de økonomiske sanktioner, landet er underlagt.

- Devalueringen af rublen samt restriktioner på udenlandsk valuta gør, at de har meget vanskeligt ved at tilbagebetale gælden, og det er også derfor, at statsbankerotten kan være lige om hjørnet, siger han.

Og det er ikke nødvendigvis gode nyheder for hverken Ukraine eller Vesten. En knækket russisk økonomi kan medføre en endnu mere tilspidset situation med nye aktører på banen.

- Vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet, om vi i Vesten virkelig er interesserede i, at Rusland går statsbankerot. Det kan jeg godt have min tvivl om, fortæller Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har forsket i sanktioner og handelspolitik.

Under normale omstændigheder ville russerne ikke have problemer med at betale regningen, da landet har valutareserver på over 600 milliarder dollar.

Problemet er blot, at store dele af de valutareserver er indefrosset, og samtidig rasler rublens værdi ned grundet de økonomiske sanktioner. Det har sat Rusland i den prekære situation, hvor russerne til trods for penge på bankbogen ikke kan betale.

Det fik Den Internationale Valutafond (IMF) til at meddele, at en statsbankerot ikke længere er "usandsynlig".

Ifølge Lars Johannsen, lektor ved institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i global politisk økonomi, vil det få store konsekvenser for Rusland, uanset om russerne betaler denne runde af renter eller ej.

- Det betyder, at Rusland i en lang periode fremover skal betale mere for at kunne finansiere sin statsgæld eller låne nye penge. Og fordi Rusland ikke har udenlandske valuta, så vil landet ikke kunne importere varer, produkter eller teknik - så skal man til at lege bytte-bytte-købmand, og det bliver svært, siger han.

Selv om den russiske økonomi står først for skud, bør resten af verden ikke være blind for konsekvenserne.

Til trods for at IMF's administrerede direktør, Kristalina Georgieva, i sidste uge svarede, at det i første omgang ikke ville udløse en finanskrise på verdensplan, kan problemerne stikke afgrundsdybt flere steder.

Lektor i handelspolitik Jens Ladefoged Mortensen mindes heller ikke en sammenlignelig situation tidligere i verdenshistorien. Derfor stiller han spørgsmålet, om man bør understøtte den russiske økonomi, før det ender fatalt.

- Vi må stoppe pengestrømmen til krigsmaskinen, men det her giver altså nogle klare udfordringer. Derfor bliver der nu kigget på, om man kan give Rusland adgang til landets valutareserver på betingelse af, at de bliver brugt til at afdrage gælden, siger han.

Det kan virke modsigende, at Vesten først sætter alle sejl ind på økonomiske sanktioner for kort efterfølgende at overveje at holde hånden under den russiske økonomi. Men ifølge Jens Ladefoged Mortensen er der mening med galskaben.

Indtil videre har sanktionerne særligt været målrettet Putins magtfulde og rige inderkreds. Men statsbankerotten kan medføre en ny virkelighed for mange russere, hvor renterne er høje, jobsikkerheden er lav, og hvor vestlige luksusprodukter er et levn fra fortiden.

- Vi vil nødigt se det ramme den menige russer, for det tjener egentlig Vladimir Putin fint. Så vil han kunne få propagandamaskinen i gang, oppiske fjendebilledet, og det kan bidrage til den militære konflikt.

Samtidig har Vesten behov for et trumfkort i forhandlingslokalet med Putin. Ved at opgive nogle sanktioner tilgengæld for noget andet, kan det være med til at løsne konfliktknuden. Dog er det den sidste årsag, der kan blive tungen på vægtskålen.

- Kina kan give en finansiel indsprøjtning, og det ser amerikanerne meget alvorligt på. Hvis Rusland går statsbankerot, kan man frygte, at russerne rykker meget tættere på kineserne økonomisk, og så er verden todelt, fortæller Jens Ladefoged Mortensen.

Klima: Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Men et bredt flertal i Folketinget er kommet frem til, at den er god nok: Teknologien Power-to-X (PtX), der kan bruges til at omdanne grøn strøm til flydende brændstof, er ikke bare en vigtig brik i den grønne omstilling.

Det kan også være den, der gør os uafhængige af fossile brændstoffer fra Rusland og samtidig bliver grundlaget for Danmarks næste store eksporteventyr.

Med så stort et potentiale skal der satses på teknologien. Og det gør politikerne. Regeringen har fået et bredt flertal i folketinget med på at smide milliarder efter teknologien.

Blandt andet skal der afsættes 1,25 milliarder i direkte driftstøtte til PtX-anlæg, og så skal der være penge til at forberede elnettet samt til forskning, udvikling og etableringsstøtte.

Og det er alt sammen godt, for PtX er en vigtig brik i den grønne omstilling - da det er den teknologi, der har størst potentiale i forhold til at kunne gøre fly og tung transport grønt.

Det mener professor emeritus Poul Erik Morthorst, der forsker i grønne løsninger på Danmarks Tekniske Universitet og i øvrigt er medlem af Klimarådet.

Han har dog et forbehold.

- I Klimarådet mener vi, det er rigtigt at sparke den her udvikling i gang. Men der er helt klart en udfordring, når der satses så stort på det. For PtX kræver grøn strøm for at være en god idé klimamæssigt. Så vi skal virkelig sætte fart på at få produktionen af grøn strøm i vejret, før det her er en god idé, påpeger han.

I værste fald kan PtX gøre os mere sorte end grønne, hvis ikke mængden af grøn energiproduktion kan følge med behovet.

Ifølge Klimarådets beregninger vil vi i Danmark have svært ved at få nok grøn strøm frem mod 2030, når forbruget af strøm kan være fordoblet, da elbiler, varmepumper og andre elektriske apparater i stigende grad kræver strøm.

Søren Knudsen Kær, der er teknologichef inden for PtX hos European Energy, en af de ledende PtX-virksomheder i Danmark, er derfor overordnet enig i Morthorsts bekymring.

- En stor, grøn strømproduktion er forudsætningen for Power-to-X. Lige nu er vi milevidt fra at udbygge den grønne strømproduktion i den fart, som omstillingen kræver.

Han fortæller yderligere, at det er nødvendigt at få gang i etableringen af flere solcelleanlæg og landvindmøller og ikke ensidigt fokusere på havmøller.

- Landmøller er hurtigere at etablere og billigere til at producere strøm, siger Søren Knudsen Kær.

Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser, at det forventer, at Danmarks PtX-kapacitet kan være på 4-6 GW, når vi nærmer os 2030. Til sammenligning vil den store Thor Vindmøllepark kunne producere 1 GW, når anlægget står færdigt i 2027.

Ud over manglende grøn strøm er der andre udfordringer ved PtX.

Problemet er ikke, om teknologien virker. For flere steder i Danmark står der allerede i dag små fungerende anlæg. Spørgsmålet er, om teknologien kan levere i den skala, man håber fra politisk hold, fortæller Søren Knudsen Kær.

- Der skal ske en ret betydelig opskalering. Og særligt i elektrolysedelen, altså omdannelsen af strøm til brint, er der stadig udfordringer. Parallelt med at løse dem ligger der et forskningspotentiale i at gøre PtX mere effektivt, så energitabet bliver mindre.

Alt i alt er prisen på flydende brændstof fra PtX for høj til at kunne konkurrere på markedsvilkår med fossilt brændstof, som det er i dag, vurderer Søren Knudsen Kær. Men det kan ændre sig, når der skaleres op og effektiviseres.

I alt har Christiansborg sendt over tre milliarder kroner til PtX siden 2019. Teknologien er altså noget af en darling hos politikerne.

Men hvis det lykkes, vil PtX-anlæg i Danmark alene stå for en CO2-reduktion på 2,5-4 millioner ton i 2030. Danmarks totale CO2-udledning, opgjort på forbrug, er på godt 60 millioner ton om året, så selv om det ikke kan redde butikken, er der heller ikke tale om et ligegyldigt bidrag.

- Med aftalen lyder startskuddet til et nyt grønt erhvervs- og eksporteventyr, som nu også handler om at blive uafhængig af russiske energikilder hurtigst muligt. Det kan skabe grønne arbejdspladser og accelerere virksomhedernes grønne omstilling både herhjemme og i udlandet, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.

Regeringen har lovet snarest at fremlægge en plan for, hvordan vedvarende energiproduktion på vandet og landet kan blive udbygget tilstrækkeligt til at lave op til 2030-målene samtidig med både at kunne levere strøm til de mange nye PtX-anlæg og give Danmark mulighed for at eksportere grøn energi.