Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Et område nær en administrationsbygning i Kharkiv blev ifølge officielle myndigheder i byen ramt af et russisk missilangreb tirsdag. REUTERS/Vyacheslav Madiyevskyy

Rusland omringer vigtig havneby i Ukraine

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Mens du sov, har Rusland optrappet sine angreb på flere byer i Ukraine.

Den strategisk vigtige havneby Marjupol menes at være fuldstændigt omringet af russerne. Det skriver The Guardian ifølge Ritzau natten til onsdag dansk tid. De russiske soldater i området får hjælp fra prorussiske separatister i det østlige Ukraine. 

En talsmand for separatisterne i Donetsk har meldt ud, at der vil blive oprettet en "humanitær korridor", så beboerne i Marjupol kan forlade havnebyen. Befolkningen har ifølge nyhedsbureauet dpa fået en frist til onsdag til at flygte.

I Ukraines næststørste by, Kharkiv, der har været under beskydning af russerne i flere dage, blev mindst otte personer dræbt i går efter et luftangreb på en boligblok i den østlige del af byen.

Millionbyen var angiveligt under voldsomt angreb tirsdag aften.

Her lagde Ukraines viceudenrigsminister, Emine Dzheppar, en video på Twitter, der viser de voldsomme eksplosioner i byen.

- Russerne bomber Kharkiv i Ukraine nu. Rusland må stoppes og straffes, skriver ministeren.

Mod syd er byen Kherson omringet af russiske soldater. Det amerikanske medie CNN er i besiddelse af billeder, der viser russiske militærkøretøjer flere steder i byen.

Tirsdag blev det 385 meter høje tv-tårn i hovedstaden Kiev bombet, og i alt fem personer blev dræbt. Bombningen betyder, at den statslige tv-station i Ukraine ikke sender det næste stykke tid.

Hjælpepakker til sanktionsramte virksomheder på vej

Europæiske virksomheder bliver også ramt af krigen i Ukraine, og der arbejdes derfor i øjeblikket på at kunne hjælpe dem økonomisk.

EU-Kommissionen er i gang med at oprette midlertidige retningslinjer, der giver de enkelte lande mulighed for at yde statsstøtte. Retningslinjerne meldes ud fra Kommissionen hurtigst muligt. Det skriver Børsen.

Til avisen skriver politisk direktør i Dansk Industri, Emil Fannike Kiær, at han ikke kan udelukke, at der bliver behov for kompensation til danske virksomheder.

- Der er ingen tvivl om, at de helt nødvendige sanktioner – som vi helt og holdent bakker op om – også kommer med omkostninger for danske virksomheder. Det er en pris, der følger med, skriver han.

Til Berlingske lyder det i et skriftligt svar fra Margrethe Vestagers kabinet i EU-Kommissionen, at den er klar til at bruge "den fulde fleksibilitet i sin statsstøtteværktøjskasse til at støtte virksomheder og sektorer, der er hårdt ramt af den aktuelle geopolitiske udvikling."

- Generelt kan der også ydes støtte, når det vurderes, at en alvorlig forstyrrelse af medlemsstaternes økonomier skal afhjælpes, oplyser Kommissionen til avisen.

De første ukrainere har søgt asyl i Danmark

Herhjemme har de første ukrainere nu søgt asyl i Danmark. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet på Twitter.

Tallet er ifølge ministeriet foreløbigt, og det inkluderer også nogle personer, som har opholdt sig i Danmark før den 24. februar, hvor krigen brød ud i Ukraine.

- Nogen er kommet hertil visumfrit, og indtil videre ser det ud til, at de fleste vælger at bo hos venner og familie, mens kun et fåtal søger asyl, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i opslaget på Twitter.

De danske myndigheder gør sig nu også klar til at modtage ukrainske asylansøgere ved grænsen. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi en pressemeddelelse

Politiet etablerer et modtagecenter, hvor asylansøgerne kan registreres, inden de eventuelt bliver overgivet til udlændingemyndighederne. Det forventes, at modtagecentret kan tages i brug hurtigst muligt.

Ifølge FN-flygtningekommissær Filippo Grandi er der indtil nu drevet 677.000 mennesker på flugt som følge af krigen i Ukraine.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Følg med på Avisen Danmark, hvor vi holder dig opdateret om krigen. Læser du videre, får du fire gode historier fra os.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Mads ville være en helt, og han fik lov til at fortælle det igen og igen og igen til både TV2 Echos journalister og til Avisen Danmark, som var med konvojen af patriotiske landmænd hele vejen fra Bjerringbro til Ukraines grænse. Foto: Emil Jørgensen

På vej i krig: Mads er på tærsklen til at gå i krig mod Rusland i Ukraine - efter 20 timers rejse og 10.000 tanker

Mads Longhe ligner en, der skal kaste op. Tankerne er ved at drukne hans tapperhed, og han kan ikke skjule det, da han er to timer fra den krig i Ukraine, som han har besluttet sig for at deltage i. 


Han har kampstøvler på, Dannebrog på sin camouflagefarvede jakke og en militærtaske mellem benene. Men hans blå øjne ligner ikke nogen, som er klar til at se død.
- Lige nu har jeg mest lyst til at køre hele vejen hjem og være i min seng, siger han.


Men da han og Avisen Danmarks Emil Jørgensen når frem til den ukrainske grænse, står Mads ud af bilen. Med en sort hue trukket ned over ørerne og en smøg i mundvigen bevæger han sig til fods ind over grænsen sammen. På vej i krig for Ukraine.

Tirsdag eftermiddag ankom Avisen Danmark til den ukrainske grænse i det sydøstlige Polen. To unge, danske mænd er fortsat rejsen ind til Ukraines fremmedlegion i Novoiavorivsk, men for 25-årige Mads Longhe var planken ud til krig lang og fuld af tvivl.

Danmark-Ukraine: Mads ligner en, der skal kaste op. Tankerne er ved at drukne hans tapperhed, og han kan ikke skjule det.

- Hvor skal vi sendes hen? Kommer vi i ildkamp? Hvordan skal vi kunne hamle op med trænede, russiske soldater?

Vi er to timer fra den krig i Ukraine, som han har besluttet sig for at deltage i. Han har kampstøvler på, Dannebrog på sin camouflagefarvede jakke og en militærtaske mellem benene. Men hans blå øjne ligner ikke nogen, som er klar til at se død.

For præcis 24 timer siden stod den to meter høje Mads i Vejle og ventede på at blive hentet af en ukrainsk fodermester i en rød Tesla. Mads var egentlig i gang med at organisere flygtningetransport fra Ukraine til Danmark. Han og nogle af vennerne skulle køre sammen til den ukrainske grænse for at hjælpe mennesker væk fra krigen, havde han tænkt.

Mads' militærerfaring begrænser sig til et halvt år i Gardehusarregimentet, men han forestillede sig heller ikke, at han skulle i ildkamp. Foto: Emil Jørgensen

Men da han så et opslag på Facebook med tilbuddet om et lift fra Midtjylland og et løfte om kamp mod russerne, blev han fristet. Forført af tanken om at vise dem alle, hvad han er lavet af. Ekskæresten, som slog op med Mads, fordi han lavede økonomisk kriminalitet. Forældrene, som er skuffede over hashtågen og fængselsdommen. Vennerne, som har vendt ham ryggen.

Mads ville være en helt, og han fik lov til at fortælle det igen og igen og igen til både TV2 Echos journalister og til jeres udsendte, som er med konvojen af patriotiske landmænd hele vejen fra Bjerringbro til Ukraines grænse.

Den gode historie

Mads er ikke den eneste dansker på turen. Christian - som vi kalder ham, fordi han ikke ønsker sit rigtige navn i avisen - vil også i krig for ukrainerne.

Og hvor Mads er usikker, er Christian utålmodig. 64.000 udlændinge har meldt sig til kamp i løbet af det seneste døgn, siger han, og han er bange for, at der ikke er flere skudsikre veste tilbage, når de endelig kommer frem.

Natten mellem mandag og tirsdag var lang og besværlig for vores delegation. Tesla-bilen skulle lade fem gange, og da vi skulle have været fremme ved den ukrainske grænse tirsdag morgen, var der stadig 600 kilometer til målet.

På en frostklar rasteplads i Polen lod Mads sin irritationen skinne igennem over for mig. Efter 15 timer på farten og nul timers søvn brugte jeg en del af hvilepausen på at interviewe Mads. Hev ham væk fra tankstationen, hvor han sad og slubrede polsk żurek-suppe med æg og pølser i. Tog ham med ind på bagsædet og stillede spørgsmål, der for Mads var mere daggamle end lugten i min bil. Et af dem lød:


- Er du klar over, at det kan blive en rejse, som du aldrig kommer hjem fra?

- Ja, for det siger I jo hele tiden!

En rød TV2-mikrofon bankede på bilruden.

- Vi er live herude om otte minutter, lød det.

Betænkningstid på bagsædet

Mens vi kørte videre mod grænsen, kørte 64 kilometer lange rækker af russiske kampvogne mod Kiev.

Mads' militærerfaring begrænser sig til et halvt år i Gardehusarregimentet, men han forestillede sig heller ikke, at han skulle i ildkamp. Han tænkte nærmere, at han skulle bevogte hospitaler, passe på børn og være synlig i gadebilledet langt fra fronten. Alt det fortæller han mig nu, mens vi hamrer med 140 kilometer i timen mod krigen. Og så er vi tilbage ved artiklens start.

Vi sidder på bagsædet af min bil med to ukrainere foran os og tungsindige tanker imellem os. Mads siger ærligt, at han håber, at russerne når Kiev, før han gør. Spørger, hvorfor alle snakker så meget om de der tjetjenske soldater. Spekulerer i, hvor længe han skal være væk. Om han snart skal være kanonføde. Om ukrainerne vil transportere hans lig hjem til hans far.

- Jeg elsker faktisk mit liv, siger han, men gentager også de samme otte ord igen og igen.

- Det er for sent at vende om nu.

På den næste rasteplads kommer Christian med hastige skridt fra den anden bil. Han smækker et dannebrogsflag på skulderen af Mads og siger, at de absolut må melde sig på den ukrainske militærbase så hurtigt som muligt, så de kan påbegynde træningen.

- De har brug for os, siger Christian, mens han sipper af sin Red Bull.

Fremmedlegionerne og den ukrainske ambassade har bekræftet over telefonen, at de vil acceptere Christian og Mads, og Christian - som troede at hans plettede straffeattest ville spænde ben for krigsdeltagelsen - er ekstatisk. Mads er mut.

Panik før lukketid

På Instagram deler Mads' gamle bekendtskaber hans liveinterviews fra tv-udsendelserne. Mads ligner en helt. Men tilbage i bilen - væk fra de andre - taler vi åbent om muligheden for at trække sig nu. Eller trække tiden ud.

Solen vil hænge lavt og eftermiddagen gå på hæld, før vi når grænsen.

Mads er træt og sulten. Han føler ikke, at de har en plan.

- Jeg er på vej i krig, og jeg kan ikke tænke en tanke. Jeg er fuldstændig smadret oven i hovedet, og min ryg er kneppet, siger han.

Ukrainerne taler tyst og suger hårdt på cigaretterne i min bil. De er her på en anden mission end danskerne. Så hurtigt som muligt kører de mod deres familier.

Danskerne skal slås sammen med alle de andre udlændinge, men ingen ved rigtigt hvordan.

Russiske bomber regner over Kiev, mens Mads ringer med spørgsmål til alle, han kan få fat på.

Til ambassadøren i Ukraine. Til Christian i den anden bil. Til sin egen far - som mener, at det er en idiotisk plan, sønnen har begivet sig ud på.

En besked tikker ind. Udgangsforbuddet er ændret fra klokken 22 til 20 i Ukraine. Bjerringbro-brigaden kan ende med at ankomme i ly af mørket, og ønsker man at gøre det i en krig?

Vi spørger Yuri og Alexandr på forsædet, hvad danskerne mon skal bruges til i krigen.

Natten mellem mandag og tirsdag var lang og besværlig for vores delegation. Tesla-bilen skulle lade fem gange, og da vi skulle have været fremme ved den ukrainske grænse tirsdag morgen, var der stadig 600 kilometer til målet. Foto: Emil Jørgensen

- I bliver nok kastet i faldskærm ned over Moskva, svarer Yuri.

Vi griner alle fire. Men vi er også alle bange. Vi passerer en polsk militærvogn fyldt med soldater og så en stor sort Mercedes med fire gutter, der ligner Robocops med pansrede dragter og hjelme.

- De ser noget mere klar ud, end vi gør, siger Mads.

Alt, hvad du indtil videre har læst, viser jeg til Mads på bagsædet. Han bliver stille.

- Det er præcis sådan, jeg har det, siger han og kigger på sine hænder, som om, han ikke tror på, det er hans.


da han så et opslag på Facebook med tilbuddet om et lift fra Midtjylland og et løfte om kamp mod russerne, blev han fristet. Forført af tanken om at vise dem alle, hvad han er lavet af.

Fra artiklen

- Jeg sidder i en bil på vej til krig med to ukrainere og en journalist. Hvor er det surrealistisk.

- Men hvad bliver slutningen?

Svaret får jeg klokken 17.51 tirsdag aften. I dagens sidste blåviolette lys holder vi en lille bilkø foran et rødt lyskryds for enden af Polen. På den anden side ligger Ukraine.

En polsk betjent med hvid hat og refleksjakke banker på ruden:

- Ukraine? Er I sikre?

Med en sort hue trukket ned over ørerne og en smøg i mundvigen bevægede Mads sig tirsdag aften til fods ind over grænsen til Ukraine sammen med Christian. På vej i krig. Foto: Emil Jørgensen

Det er Mads ikke

- Lige nu har jeg mest lyst til at køre hele vejen hjem og være i min seng, siger han.

Men han går ud af bilen. Med en sort hue trukket ned over ørerne og en smøg i mundvigen bevæger han sig til fods ind over grænsen sammen med Christian.

For rullende kamera fra TV2. På vej mod forestillet heltedom.

Tirsdag har den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, holdt en cirka 10 minutter lang tale i EU-Parlamentet, hvor han blandt andet argumenterede for, at EU vil være stærkere med Ukraine som medlem. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix/AFP

Hærges af korruption og magtfulde oligarker: Derfor er Ukraines europæiske drøm 'hamrende urealistisk'

Selv om Ukraines præsident, Volodomir Zelenskij, tirsdag blev mødt af stående klapsalver i EU-Parlamentet, er hans drøm om at få Ukraine lynindlemmet i EU en by i Rusland. 


Ukraine er præget af for stor korruption og manglende retsprincipper til overhovedet at komme i betragtning til et EU-medlemskab på nuværende tidspunkt. Det vurderer eksperter. 
Ukraine er rangeret under lande som Zambia og Colombia på international korruptionsliste - men udviklingen i landet går i den rigtige retning.

Ukraines præsident blev tirsdag modtaget af stående klapsalver fra hele Europa, men hans ønske om at byde Ukraine velkommen i EU er fuldstændig urealistisk, vurderer eksperter. Landet er for korrupt og mangler de nødvendige retsstatsprincipper, der kan give adgang til EU, lyder det.

Ukraine/EU: - Bevis, at I er på vores side. Bevis, at I ikke lader os i stikken. Bevis, at I er europæere, og så vil liv vinde over død, og lys vil vinde over mørke.

Beskeden var ikke til at tage fejl af, da Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij tirsdag gennem en videoforbindelse forsøgte at råbe EU-parlamentet op, efter han dagen forinden formelt havde ansøgt om EU-medlemskab: EU må bevise, at EU ikke er på russernes side, og den mest effektive måde at bevise det på, er ved øjeblikkeligt at indlemme ukrainerne i det europæiske samarbejde.

Selv om den ukrainske præsident tirsdag blev mødt af klapsalver, er det ukrainske håb om medlemskab af EU en by i Rusland. Det vurderer eksperter, som Avisen Danmark har talt med. Ukraine, der lige nu bombes af russerne, er ikke i nærheden af at leve op til kravene for et EU-medlemskab.

- På kort sigt er det hamrende urealistisk, og det ved Zelenskij også godt. Han ved godt, der ikke findes en fast track-procedure, og at der ikke findes en forlomme.

- Ukraine er et land med store problemer med retsstaten og med korruption, siger Jakob Tolstrup, der er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i russiske og ukrainske politiske forhold.

Han mener i stedet, at Zelenskijs forsøg på optagelse i EU udelukkende skal ses som et politisk signal om, at Ukraine tilhører Vesten og ikke orienterer sig mod øst.

Her er kriterierne, Ukraine skal leve op til

Københavnskriterierne er en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU. De kan kort opridses i tre betingelser:

  1. Det politiske: Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.
  2. Det økonomiske: Landet skal have en fungerende markedsøkonomi og kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU.
  3. Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk, "acquis communautaire": Landet skal kunne påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Vejen til Europas attraktive indre marked er nemlig så lang, at landet ikke engang er klar til overhovedet at komme i betragtning på nuværende tidspunkt. Og derfor synes Zelenskjis europæiske drøm som et svagt fremtidssyn.

Ukraine ligger i den nyeste måling på en 122. plads ud af 180 lande på Transparency Internationals liste over opfattet korruption - efter lande som Zambia og Filippinerne.

Svære betingelser

Før et land kan blive medlem af EU, skal det leve op til en række kriterier. Ukraine er gennem flere år blevet mere og mere demokratisk, men befinder sig endnu ikke på et demokratisk niveau, der lever op til EU-kravene.

- Der er ikke sådan noget som klar adskillelse af dømmende, udøvende og lovgivende magt. Et af problemerne nu er, at eksempelvis dommerstanden ikke er uafhængig, fortæller Jakob Tolstrup og uddyber:

- På nuværende tidspunkt kan oligarker købe sig til favorable juridiske afgørelser på det ene, andet og tredje område, Der er et kæmpe problem med, at økonomisk magt giver politisk magt, og politisk magt udnyttes til at give yderligere økonomiske privilegier.

Oligarker er meget velhavende personer, der bruger deres formue til at købe sig til politisk indflydelse.

Netop problemer med at overholde retsprincipper er den tungest vejende årsag til, at der vil gå lang tid, før Ukraine realistisk set kan blive en del af EU, vurderer kommunikations- og analysechef i tænketanken Europa Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.

- Belært af de erfaringer og diskussioner, der er nu i EU med lande som Polen og Ungarn, og om de lande lever op til retsstatsprincipperne, så tror jeg ikke på det, når det kommer til stykket. Det indre marked har for eksempel brug for uafhængige domstole, hvis det skal fungere, selv om der garanteret er stor appetit for at knytte Ukraine tættere på EU. Men ikke som fuldgyldigt medlem, fortæller hun.


Selv om Ukraine år for år nærmer sig målet om at være klar til EU-optagelse, har landet lang vej endnu. Jakob Tolstrup vurderer, at der vil gå mere end 10 år, før et EU-medlemskab er realistisk.

Fra artiklen

Selv om Ukraine år for år nærmer sig målet om at være klar til EU-optagelse, har landet lang vej endnu. Jakob Tolstrup vurderer, at der vil gå mere end 10 år, før et EU-medlemskab er realistisk. Blandt andet fordi Ukraine qua sin størrelse vil få stor magt i EU. Derfor tror Iben Tybjærg Schacke-Barfoed også, at EU-landene vil være afventende.

- Ukraine vil blive et meget stort medlemsland, på størrelse med Spanien og Polen med stor beslutningskraft grundet deres mange stemmer i ministerrådet, og derfor er det ikke en beslutning, man normalt tager hurtigt i EU. Der kan godt gives en hjælpende hånd og måske overvejer man at gøre Ukraine til et kandidatland, der kan blive medlem på sigt, hvis det lever op til kravene, siger hun.

Et korruptionshul

I Bruxelles var der mandag en noget afdæmpet modtagelse af ukrainernes melding med ønsket om, at landet burde lynindlemmes i EU.

Hverken EU-Kommissionen eller EUs udenrigschef, Josep Borrell, springer begejstret op af stolen for at tage imod Ukraine, skriver Ritzau.

- Medlemskab af EU er ikke på dagsordenen for mødet i dag. Medlemskab vil tage år, sagde Josep Borell.

Skulle EU-landene alligevel opfylde ukrainernes drøm, ville det have store konsekvenser for EU-samarbejdet, vurderer Jakob Tolstrup. For det første ville man langtfra være sikker på, at Ukraine ville være i stand til at implementere de love, som vedtages i EU. Og særligt den udbredte korruption ville volde EU-samarbejdet problemer.

- Hvis EU eksempelvis sender coronamidler til Ukraine, ville man ikke kunne være sikker på, at de bruges forsvarligt og ikke bare ender i et korruptionshul. Og vi kan ikke være sikre på, at oligarker ikke bare trækker i trådene i beslutningerne, der træffes i rådet, siger Jakob Tolstrup.

Mens missilerne flyver i Ukraine - her er det Kharkiv, der er blevet ramt - diskuterer Enhedslisten, om det er rigtigt at hjælpe ukrainerne med våben. Foto: Vyacheslav Madiyevskyy/Reuters/Ritzau Scanpix

'Putin kan håndteres med pacifisme' - Enhedslistens bagland ømmer sig over hovedbestyrelsens tilslutning til at sende våben til Ukraine

Det har sendt chokbølger gennem Enhedslistens bagland, at partiets højeste organ, hovedbestyrelsen, har besluttet sig for at støtte, at Danmark sender våben til Ukraine. Pacifisterne, kommunisterne og de nye venstreorienterede ligger i intense diskussioner om, hvor langt man kan komme med blomster i geværmundinger og fredsaktivisme.
Avisen Danmark har talt med tolv baglandsfolk fra Brønshøj til Brønderslev og langt de fleste har store kvaler med at sende våben. Den ukrainske befolkning må klare sig selv, siger en af dem blandt andet.

Diskussionerne mellem pacifister, kommunister og nye venstreorienterede kører på de høje nagler i Enhedslisten, efter partiets hovedbestyrelse har besluttet at stå bag våbenhjælp til Ukraine. Avisen Danmark har talt med partiets bagland fra Brønshøj til Brønderslev, hvor det gør rigtigt ondt at være med til at bevæbne ukrainerne.

Søndag aften annoncerede Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse en beslutning, der sendte chokbølger gennem partiets bagland: Et flertal stod bag, at Danmark sender våben til den ukrainske hær i kampen mod Ruslands invasion.

Vi taler om et parti, der er baseret på en lang række historiske fraktioner på den yderste venstrefløj, blandt andet kommunister med en anden forståelse for den gamle østblok end flertallet, og ikke mindst fredsbevægelsen, hvor geværmundinger er noget, man stikker blomster i - også når det umiddelbare valg ville være at stikke ud med bajonetten.

Avisen Danmark har været talt med 12 såkaldte kontaktpersoner i Enhedslistens lokalforeningers bestyrelser. Enhedslisten kører heller ikke på lokalt plan med forpersoner, og alle understreger, at de kun kan udtale sig på egne og ikke deres foreningers vegne.

En af dem er Jan Filbært fra Enhedslisten i Fredericia. Han kan ikke komme i tanke om nogen debat i Enhedslisten inden for de sidste par år, som har været så intens, som diskussionerne om, hvorvidt partiets hovedbestyrelse traf den rigtige beslutning ved at støtte at sende våben for at hjælpe den ukrainske befolkning.

- Vi er jo en sammenslutning, hvor ideologi fylder meget, fordi det er hele den yderste venstrefløj, der er samlet i et parti - kommunister, gamle VS'ere og så videre. Det ligger stadig i dele af partiet, at der er en historie for at være forstående over for de gamle kommunistiske østlande samtidig med, at vi ikke bryder os om Nato og USA. Så kan det være svært at acceptere, at Rusland er blevet en slyngelstat, siger han.

- Som menneske går jeg ind for, at der slet ikke skal være våben, men situationen er så speciel, at det er o.k., at folketingsgruppen og hovedbestyrelsen støtter det, siger Jan Filbært.

I Enhedslisten i Faaborg-Midtfyn er Kirsten Lundgaard sammen med andre partiforeninger på Fyn i gang med at arrangere en pacifistisk fredsdemonstration.

- Hvis jeg kunne bestemme, havde vi bestemt ikke støttet at sende våben ind i en krig. Vi skal slå på fredens trommer. Jeg sukker over det og er ked af det.

- Ukrainerne er under angreb. Hvorfor skal de ikke have hjælp til at forsvare sig mod at blive udslettet?

- Det er et meget svært spørgsmål. Nato skal holde sig ude af denne krig.

- Så ukrainerne må bare klare sig selv?

Kirsten Lundgaard er tavs længe, inden hun siger det, som det er svært få sagt.

- Ja. Vi må tro på, at Putin kan håndteres med pacifisme. Hvis man vil tage Ukraine og kan gøre det, så må han gøre det, siger hun.

Jens Borking fra Enhedslisten i Brønshøj-Husum understreger, at bare fordi Putin er en skurk, gør det ikke Nato til en uskyldig organisation - den har "et langt, blodigt spor bag sig".

- Jeg tror ikke på militær bistand. Vi ved ikke, om de våben går til befolkningen eller hæren. Ukraines regering er ikke uskyldig. Den har indlemmet nazister i sin hær (Borking mener Azov-bataljonen, der opstod som en privat milits i 2014, red.). Nogle i den ukrainske regering er stærkt højreorienterede. Vi skal satse på diplomatiske midler, selv om de er langsomme, og det kan blive rædselsfuldt for den ukrainske befolkning, siger han.

Både Jesper Steppat fra Aarhus Øst og Runa Friis Hansen fra Brønderslev accepterer hovedbestyrelsens beslutning, men de bryder sig ikke om den.

- Jeg ser hellere, at pengene bliver brugt på nødhjælp. Jeg har altså mine betænkeligheder ved våben, selv om jeg godt kan se, at man skal have noget at forsvare sig med, siger Jesper Steppat.

- Ingen i Enhedslisten synes, dette er nemt. Ikke dem, der støtter at sende våben - ikke dem, der er imod. Det bekymrer mig meget, at vi kan være skyld i, at endnu flere mennesker bliver slået ihjel. Men igen - det kunne også være tilfældet, hvis vi ikke sendte våben. Det er pest eller kolera, siger Runa Friis Hansen, der er bange for, at Enhedslisten kan have truffet sin beslutning på et dårligt grundlag.

- Lige nu er retorikken mod Enhedslisten hård - allermest håber jeg, at det ikke er på grund af mediepresset, at vi har taget beslutningen. Jeg vil hellere være et mindre parti, der står fast på sine principper end et stort parti, der populistisk siger ja til ting. Man kan godt tænke sit, siger hun.

I Gentofte har Tage Christiansen det rationale, at Ukraine har tabt krigen på forhånd, så det alligevel ikke nytter at bidrage med våben.

- Jeg er i allerhøjeste grad skuffet over mit parti. Det er ikke svaret på fred i verden. Det vil kun eskalere konflikten. Jeg er bange for, at Ukraine er nødt til at acceptere, at det vil tabe. Jeg har slet ikke forståelse for Ruslands angreb, men Ukraine har også selv udfordret Rusland ved at have så travlt med at blive indlemmet i EU og Nato. Men i Enhedslisten har vi fået en meget magtfuld folketingsgruppe, der træffer afgørelser, der ikke har baggrund hos medlemmerne. Det problem må vi få løst, siger Tage Christiansen.

Allan If Jensen, der er Enhedslistens kontaktperson i Furesø, er fuldt på linje med hovedbestyrelsen og folketingsgruppen. Han sammenligner med den spanske borgerkrig i 1930'erne, "hvor mange danskere cyklede ned og deltog".

- Hvis jeg havde været ung dengang, havde jeg også gjort det. Putins fremfærd i Ukraine kan få lige så store konsekvenser som Francos i Spanien. Dette er afgørende for Europas fremtid. Det giver så interne problemer i Enhedslisten, hvor mange kommer fra fredsbevægelsen, og hvor der er forskellige opfattelser af, hvad Rusland er for en størrelse. Man kan bare ikke have en fredsbevægelse, når folk bliver dræbt. Så skal vi hjælpe til, at de ikke bliver dræbt, siger han.

Allan If Jensen har en måde at se konflikten på, som han mener, andre i partiet måske kan have gavn af at overtage - og som de allerede er forberedte på:

- For mig handler dette om, at Putin er lige så aggressiv som den amerikanske imperialisme var i tredserne, halvfjerdserne og firserne. Der havde vi ingen problemer med at placere os rigtigt. Ingen skal bestemme over andre lande - ukrainerne har ret til at bestemme over sig selv, og det skal de støttes i, siger han.

Vi må tro på, at Putin kan håndteres med pacifisme. Hvis man vil tage Ukraine og kan gøre det, så må han gøre det.

Kirsten Lundgaard, Enhedslisten, Faaborg-Midtfyn

Vi ved ikke, om de våben går til befolkningen eller hæren. Ukraines regering er ikke uskyldig. Den har indlemmet nazister i sin hær.

Jens Borking. Enhedslisten, Brønshøj-Husum

I Enhedslisten har vi fået en meget magtfuld folketingsgruppe, der træffer afgørelser, der ikke har baggrund hos medlemmerne. Det problem må vi få løst.

Tage Christiansen, Enhedlisten, Gentofte
Christian Juhl, udvklingsordfører i Enhedslisten. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Også problemer i folketingsgruppen

Det er ikke kun blandt Enhedslistens aktive i lokalforeningerne, at krigen i Ukraine volder interne problemer. I et interview til Jyllands-Posten siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, at Ukraines konflikt med Rusland "startede" med, at ukrainerne i årevis førte en "ikke-hensigtsmæssig politik" over for landets russisktalende mindretal.

Der gik kun kort tid, før Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører, satte ham på plads:

"Jeg er uenig med Christian Juhls udtalelser og analyse. Lad mig slå fast: Putin er en krigsforbryder, som har valgt en modbydelig invasion. Et overgreb på ukrainerne, er alene Putins ansvar. Det skal fordømmes og sanktioneres på den hårdeste måde. Det er Enhedslistens politik," skrev hun på Twitter.

Enhedslisten politik

Fra Enhedslistens principprogram

"Arbejderklassen og undertrykte i Danmark har mere tilfælles med de samme grupper i Bangladesh, USA eller Sverige end med storaktionærerne i danske banker og koncerner. Derfor bekæmper vi den pression og de krigseventyr, der har til formål at styrke kapitalismens magt på kloden". 

"Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af Nato. Vi går ind for, at det danske militær nedlægges og erstattes af en langt mindre organisation, der kan stå for eventuelle danske bidrag til fredsbevarende FN-indsatser".

Mikhaylo fra Lviv meldte sig tirsdag til forsvaret af byen, hvis russerne kommer. Han har ikke skyggen af kamperfaring. Men han er parat til at slå ihjel, hvis det er det, der kræves af ham. Og han er ikke bange, fortalte han til Mads Anneberg. Foto: Mads Anneberg

Dagbog fra Ukraine: Mikhaylo vil forsvare sit hjemland mod Putins hær af ”orker”

I centrum af Lviv i Ukraine kan lokale, kampdygtige civile melde sig til det territoriale forsvar af byen. Det foregår på et lille kontor - over for noget, der ligner et universitet.


Mads Anneberg, der hver dag rapporterer hjem til Radio4 og Avisen Danmark fra Ukraine, interviewede en herre ved navn Mikhaylo og spurgte ham, hvorfor han havde valgt at melde sig til forsvaret af Lviv.

Følg med i krigen i Ukraine på nærmeste hold. Hver dag taler Avisen Danmark med Radio4-journalist Mads Anneberg, der befinder sig midt i urolighederne og kan fortælle om stemninger i byerne, om ukrainernes bekymringer og om livet i et land præget af krig.

Ukraine: I centrum af Lviv kan lokale, kampdygtige civile melde sig til det territoriale forsvar af byen.

Det foregår på et lille kontor - over for noget, der ligner et universitet - som jeg besøgte tirsdag morgen.

Udenfor stod 20-30 mænd og ventede på at blive kaldt ind. Indimellem gik en stor, knirkende trædør op, så en kvinde kom ud og bad om dokumenter. Så gik nogle ind og blev registreret, mens andre blev stående, ventende, ude på gaden.

Jeg interviewede en herre ved navn Mikhaylo og spurgte ham, hvorfor han havde valgt at melde sig til forsvaret af Lviv.

- Jeg vil være med i modstanden for at beskytte vores land og vores familier mod fjenden fra Rusland. Orkerne fra Mordor, sagde han til mig med reference til Ringens Herre-universet.

Men Mikhaylo har ikke skyggen af kamp- eller militærerfaring. Han og mange af de andre, der melder sig, aner intet om at håndtere våben. Det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør.

Men der er en kæmpestor kampgejst i befolkningen. Det kunne man mærke nede foran kontoret tirsdag morgen.

Klar til at slå ihjel

Mikhaylo og en anden, jeg talte med senere på dagen samme sted, sagde begge, de var klar til at slå ihjel, hvis det er det, der skal til. Og hvis ikke vil de i det mindste kunne hjælpe med at bygge afspærringer, at patruljere, gøre et eller andet.

Hvis man som civil skal have et våben mellem hænderne i forsvaret af sin by, skal man melde sig på et kontor, som Mikhaylo gjorde tirsdag morgen.

Efter at have meldt sig til forsvaret, skal folk som Mikhaylo gå hjem, pakke en taske og være klar til at tage af sted på et øjeblik, hvis de modtager et opkald fra dem, der koordinerer forsvaret. Hvornår - og om - det sker, er der selvfølgelig ingen, der kan sige med sikkerhed.

Fra dagbogen

De findes overalt i Ukraine. Også i byer som Kiev og Kharkiv, hvor der kæmpes.

De seneste officielle tal fra Lviv siger, at 3500 borgere havde meldt sig i fredags - dagen efter invasionen - og tallet stiger dag for dag, må man antage.

Det lyder ikke af mange for en by med godt 700.000 indbyggere, men interessen er der. Jeg dukkede op på et helt tilfældigt tidspunkt og så mange stå i kø.

Hjemmelavede bomber

Men der er jo også folk, der ikke melder sig direkte til forsvaret, men for eksempel sidder og laver molotovcocktails - de her hjemmelavede bomber af brandbar væske i ølflasker, vinflasker, champagneflasker.

Borgmesteren her i byen har opfordret alle, der kan, til at melde sig til det territoriale forsvar af byen. Hvis ikke man kan det, bør man i det mindste sørge for at have molotovcocktails klar, hvis russerne kommer.

Efter at have meldt sig til forsvaret, skal folk som Mikhaylo gå hjem, pakke en taske og være klar til at tage af sted på et øjeblik, hvis de modtager et opkald fra dem, der koordinerer forsvaret. Hvornår - og om - det sker, er der selvfølgelig ingen, der kan sige med sikkerhed.

De, der har militær erfaring, trænes op og sendes videre til de steder, hvor der rent faktisk er kampe mod de russiske invasionsstyrker. Men en anden kilde, jeg har talt med, som rent faktisk har lidt militær erfaring, har ikke hørt noget endnu. Han har fået at vide, at han skal betjene noget artilleri, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg spurgte Mikhaylo, om han ser optimistisk på krigens udfald.

- Ja, selvfølgelig. Putin forventede ikke, at alle i Ukraine ville være imod ham. Det her er en total krig for beskyttelsen af vores land. Og selvfølgelig vil den galning tabe, sagde han.

Mads Anneberg, europakorrespondent for Radio4, fortæller dagligt her i Avisen Danmark om, hvad han oplever i Ukraine. Foto: Tor Birk Trads