Coronaepidemien har flere gange gjort det nødvendigt at udskyde operationer og behandlinger på grund af pres på sygehusene. Før sommerferien var sygehusene faktisk godt i gang med at indhente puklen efter første og anden coronabølge, men så kom sygeplejerskestrejken og senere tredje bølge af coronaepidemien. Derfor er det nu udskudte operationer og behandlinger siden sommeren 2021, som skal indhentes.

Et stort problem er særligt manglen på mandskab, særligt sygeplejersker. I december viste en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at 43 procent af alle forsøg på at rekruttere sygeplejersker mislykkedes. Oveni det har personale på sygehusene også været tvunget til at sygemelde sig, fordi de har været ramt af covid-19 i løbet af vinteren. Samtidig har der den seneste tid generelt været flere patienter på sygehusene end tidligere, fortæller Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.

- Og så er vi presset og mangler arbejdskraft i det hele taget, ligesom resten af arbejdsmarkedet. Det gør, at vi ikke har den kapacitet, vi har brug for, siger hun.

Sygehusene har udskudt de operationer, som vurderes at være ikke-akutte. Det drejer sig om operationer, hvor patienters førlighed eller liv ikke er i fare på grund af en udsættelse.

Omkring to tredjedele af puklen finder man inden for følgende tre områder: Fordøjelsesorganer, hud og underhud samt bevægelsesapperatet. Det drejer sig eksempelvis om knæ- og hofteoperationer, operationer for navlebrok eller fjernelse af overskydende hud efter vægttab. Men også mange operationer inden for øjenområdet - eksempelvis for grå stær - er blevet udskudt.

Selvom de udskudte operationer er ikke-akutte, udgør de et stort problem for patienterne, mener organisationen Danske Patienter.

- Pårørende- og patientforeninger får mange henvendelser fra borgere på ventelister, som går med smerter og nedsat livskvalitet, og som frygter, at sygdommen er ved at udvikle sig med uoprettelig skade. Vi hører eksempel om gigtpatienter, der har fået uoprettelige skader i foden, og som går med smerter. Og vi hører om folk med øjensygdomme, hvor man ikke kan tilbageføre det tabte, og som står på ventelister, mens de mister synet, sagde Danske Patienters direktør, Morten Freil i januar til Avisen Danmark.

Han forklarede samtidig, at patienter risikerer at miste deres arbejde, fordi de ikke er i stand til at passe deres job, mens de venter på en operation.

Stephanie Lose bekræfter, at patienter i nogle tilfælde har problemer med at passe deres job i ventetiden.

- For nogle vil ventetiden ikke være så problematisk, men for rigtig mange kan det have en effekt for den livskvalitet man har og for muligheden for at passe et job. For nogle sker der forværring og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden prioriterer patienterne ud fra en sundhedsfaglig vurdering. De færreste bliver raske af at stå på venteliste, og derfor er det vigtigt, at ventelisterne bliver forkortet, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne mandag ikke give et bud på, hvornår puklen kan være afviklet. Men flere regioner samt professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd  har tidligere fortalt Avisen Danmark, at vi skal ind i 2023, før puklen er væk. Den vurdering møder nu også opbakning hos Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, der indtil for nylig ellers troede, at puklen kunne klares i år.

- Det er svært at finde personale til at tage merarbejde, så jeg tror desværre, at Jakob Kjellberg og regionerne har ret i, at vi skal ind i 2023, siger han.

Der er skabt pukler på mange forskellige behandlingsområder, og det vil ikke være inden for alle områder, at der kan forventes lange ventetider helt ind i næste år.

Eksempelvis fremhæver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, at ortopædkirurgi som et af de hårdest ramte områder fortsat med stor sandsynlighed vil have lange ventelister indtil næste år, mens andre områder får forkortet ventetiden hurtigere og vil være tilbage ved normalen i løbet af i år.

Når eksperter og regioner forventer, at puklen vil fortsætte ind i 2023, betyder det ikke, at udskudte patienter fra coronakrisen nu må vente helt til næste år, før de kan få deres operation.

Når regionerne afgør, hvem der skal til i sundhedsvæsenet, vurderer de først, hvor akut operationen er. Men derefter skeles der også til, hvor længe patienterne har ventet. Derfor vil patienter, der har fået udsat en operation under coronaepidemien, komme til før lignende patienter, der først senere kontakter sundhedsvæsenet, fortæller Jes Søgaard. Helt konkret betyder puklen, at der vil være længere ventetider på nogle områder end normalt helt ind i 2023.

- Men de patienter, der står med de mindst akutte problemer, kan måske godt risikere at skulle vente helt indtil 2023, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke vil gerne inddrage privathospitalerne for at fjerne puklen. Privathospitalerne melder sig klar til at tage så mange patienter som muligt, men forventer kun at kunne klare en mindre del af puklen.

- Vi hjælper så meget vi kan, og det har vi gjort under hele coronakrisen. Vi udgør kun cirka 1-1,5 procent af det samlede sundhedsvæsen. Vi kan nok tage en større del end det, men vi kommer ikke til at løse problemet, siger Claus Hovgaard, formand for Sundhed Danmark, der repræsenterer de danske privathospitaler.

Han forventer også, at vi skal ind i 2023, før puklen er væk.

- Under normale omstændigheder har vi allerede fyldt vores programmer op. Vi kan måske klare fem procent, siger han.

Professor i Sundhedsøkonomi Jes Søgaard mener, at man bør udnytte så meget som muligt af privathospitalernes kapacitet.

- Men det er ikke privathospitalerne, der løser problemet, siger han.

Det samme mener Stephanie Lose, som understreger vigtigheden i at udnytte alle tilgængelige ressourcer. Men i sidste ende er det sygehusene, der skal trække det største læs.

- Det kommer til at være et langt, sejt træk, og det kommer til at kræve, at vi stadig bruger al den kapacitet, vi kan finde uden for sygehusene - på privathospitaler og i speciallægepraksisser. Men det helt store træk til at afvikle ventelister skal komme fra de offentlige sygehuse, for de er de store spillere på det område. Derfor har vi brug for at få dem op i kapacitet igen, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kaldte mandag puklen “en temmelig stor opgave”, men gav ingen konkrete bud på, hvordan regeringen vil få afviklet puklen. Og det spørgsmål er også svært at besvare, fortæller Jes Søgaard.

- Der er ikke nogen mirakelkur, siger han.

Mens de 100.000 udskudte operationer skal indhentes, skal sundhedsvæsenet fortsætte den normale drift, så der ikke laves nye pukler. Når der nu skal laves en aftale mellem regeringen og regionerne, bør der sikres en økonomisk gevinst ved at tage ekstraarbejde på sygehusene, siger Jes Søgaard.

- Men man skal se på alle tænkelige muligheder. Man skal ikke forlade sig på vanetænkning, siger sundhedsøkonomen.

Han mener derfor også, at man eksempelvis bør se på, om nogle andre lande trods pres fra coronaepidemien er i stand til at tage nogle af de danske patienter, og mener også, at man bør overveje, om nogle praktiserende speciallæger vil kunne overtage nogle af sygehusenes udskudte operationer og behandlinger. Også Stephanie Lose understreger, at der bør sikres et økonomisk incitament for, at sygeplejersker og læger tager en ekstra tørn.

Magnus Heunicke sagde mandag, at regeringen vil bidrage med nogle penge til regionerne, som blandt andet driver landets sygehuse, men han ville ikke sige i hvilken størrelsesorden.

Patienter med en privat sundhedsforsikring kan ofte springe køen i det offentlige over og direkte søge hjælp på privathospitalerne. På den måde kan de i mange tilfælde tidligere få tilbudt en operation. Kan det offentlige ikke overholde behandlings- og udredningsgarantien, der giver dig ret til at blive behandlet og undersøgt inden for 30 dage, kan man også bliver henvist til privathospitaler.

- Når man får tid til en operation, vil nogle få oplyst, at de har mulighed for at afsøge alternativer i det private. Det vil der desværre ikke være for alle, og der er stadig lang ventetid på privathospitalerne, siger Stephanie Lose.

Mads Haugaard, afdelingschef for Kvalitet og Forskning i Region Syddanmark, fortæller, at der ikke er mange muligheder for at komme foran i operationskøen, medmindre man har en privat sundhedsforsikring, der giver adgang til privathospitaler.

- Der er også den mulighed, at man selv betaler for en operation i det private. Men det er jo ikke en reel mulighed. Man kan desværre ikke komme hurtigere igennem ved et trylleslag, siger han.

Gennem lang tid har flere eksperter og grønne interesseorganisationer råbt efter en ny, ensartet CO2-afgift. Danmark har allerede en CO2-afgift på omkring 180 kroner. Men mange virksomheder er undtaget, og derfor har den ikke den store betydning for den grønne omstilling. Når eksperterne har anbefalet en CO2-afgift, er det, fordi det ifølge deres overbevisning er den billigste og mest effektive måde at omstille samfundet, så det bliver mere grønt. Virksomhederne bliver tilskyndet til at investere i grønnere produktion, og danskerne bliver skyndet til at købe grønnere varer.

Derudover mangler regeringen ganske enkelt at anvise, hvor de sidste godt 10 millioner tons CO2 skal findes, før målet om en reduktion i udledningen af CO2 på 70 procent i 2030 er nået. Her er det ekspertgruppens vurdering, at en CO2-afgift vil kunne bidrage med at reducere cirka 3,5 millioner tons CO2.

Det er forventningen, at regeringen vil forsøge at finde en balance, så CO2-afgiften ikke kommer til at koste arbejdspladser i Danmark eller betyde, at virksomhederne flytter arbejdspladser til udlandet. Her er det især cementvirksomheden Aalborg Portland, som spøger i ministerkontorerne.

Vi ved stadig ikke, hvad regeringen konkret tænker om CO2-afgiften. Den nye skatteminister, Jeppe Bruus, kvitterede for ekspertgruppens arbejde og vil nu indkalde partierne til drøftelser. Men statsminister Mette Frederiksen har allerede udstukket kursen for den nye skatteminister:

- Jeg kan love jer én ting. Det politiske flertal, der lige nu er i Danmark. Vi svigter ikke. Vi gør det, der skal til. Det er vores løfte. Det er mit løfte. I år vil vi træffe beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2. Den skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning, sagde Mette Frederiksen i nytårstalen, og hun lagde ekstra tyngde bag, da hun fortsatte:

- Mange er allerede i gang med at omstille sig. For andre vil det tage længere tid. Men udgangspunktet er enkelt. Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 – så skal du betale, sagde hun.

For Mette Frederiksen skal der nu træffes et interessant strategisk valg: Skal det være et bredt forlig, eller vil hun se mod venstrefløjen? I nytårstalen taler hun "det politiske flertal, der er lige nu". Det kunne lugte af en rød aftale, men det vil være et nybrud for Mette Frederiksens etpartiregering, der har excelleret i bred forlig med skiftende partier - og det vil i en valgkamp svække hendes argument om, at S-regeringen kan samarbejde med alle om alt. Derfor kan det blive sprængfarligt for Mette Frederiksen, hvis hun ændrer strategien og fører blokpolitik på klimaområdet.

Både Det Radikale Venstre og SF er ved i aftalen om en grøn skattereform fra 2020. Enhedslisten trak sig fra aftalen. Den gang sagde partiets politiske ordfører, Mai Villadsen:

- Det er et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling at udskyde beslutningen om en ensartet CO2-afgift mange år frem i tiden. Regeringen og partierne bag aftalen har syltet beslutningen om den nødvendige CO2-afgift.

Om Enhedslisten nu vil med i en aftale, er mere tvivlsomt. Partiet ønsker, at en CO2-afgift hurtigt muligt også skal omfatte landbrugets udledninger af CO2. Men den del af CO2-afgiften kommer næppe med i de kommende forhandlinger, da det fortsat er for svært for myndighederne at lave give et retvisende billede af, hvad den enkelte bedrift udleder af CO2. Tænk bare på, hvor svært det har været for skattemyndighederne at lave et retvisende system for ejendomsvurderinger. Nu skal det beregnes, hvor meget hver enkelt ko skal pålægges i CO2-afgift. Den slags tager tid - og den tid mener Enhedslisten ikke, at vi har.

Derimod har SF og Radikale Venstre stor appetit på at være med i en aftale. Selv om De Radikale længe har talt om muligheden for at skifte statsministerkandidat og eventuelt pege på Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen, så ved partiet godt, at de på nuværende tidspunkt kan få gennemført den grønneste politik med venstrefløjen.

Det er kun Venstre og Konservative, som er med i aftalen om den grønne skattereform fra 2020, så det vil være højest spektakulært, hvis Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller Nye Borgerlige ender med at tilslutte sig en aftale om en CO2-afgift.

For Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er det et kardinalpunkt i fortællingen om hans udgave af Venstre, at partiet har en klar, grøn profil. Derfor er det også meget svært at forestille sig, at Venstre ikke ender med at være en del af en aftale om en CO2-afgift. Erhvervslivet har gennem en lang periode aktivt efterspurgt en CO2-afgift, og mon ikke at Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening vil presse på for at få et bredt forlig, der sikrer virksomhederne ro til at foretage de nødvendige investeringer i deres produktion.

Omvendt arbejder Jakob Ellemann-Jensen stadig med en gamle Venstre-doktrin om, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Det var et af hovedargumenterne for, at Venstre for eksempel ikke var en del af det seneste politiforlig, hvor en række afgifter blev hævet. Det kan altså også blive sprængfarligt for Ellemann, hvis han ikke får skabt den rigtige fortælling om, hvorfor han enten er med eller uden for et grønt forlig om en CO2-afgift.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) besøgte allerede tirsdag MAN Energy Solutions for at høre om virksomhedens arbejde med at udvikle nye teknologier, som bringer dem ind i en mere bæredygtig fremtid, og det er kun den første af en række aktiviteter, som regeringen har planlagt i den kommende tid. Det viser også, at det er en meget vigtigt område og en vigtig forhandling for regeringen.

Skatteministeren vil snarest indkalde til tekniske gennemgange af ekspertgruppens forslag, og de politiske partier skal have lejlighed til at stille en række forskellige spørgsmål, inden de reelle forhandlinger går i gang. I den ideelle verden har regeringen indgået en aftale før sommerferien.

Selv om ekspertgruppen har skrevet en rapport på mere end 120 sider, så er de ikke færdige. De skal arbejde resten af året med at analysere landbruget og vejtransporten for at komme med forslag til, hvordan de to områder kan omfattes af en CO2-afgift.