Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det er en god idé at tjekke dit radiatorsystem efter, hvis du vil investere i en varmepumpe. (Arkivfoto).

Rammer energipriserne også dig? Nu fortsætter tovtrækkeriet om økonomisk hjælp

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyheder begynder på det overophedede marked for energi. For de fleste danskere har efterhånden mærket til prisstigninger på varme, el og naturgas. Og emnet har da også for længst ramt borgen, og i dag forhandles der videre om en mulig håndsrækning til danskernes energibudgetter.

Imidlertid ser forhandlingerne ud til fortsat at slå gnister, for regeringen meldte allerede ud, da forhandlingerne startede torsdag, at den med en skattefri check kun vil hjælpe de danskere, som er hårdest ramt på pengepungen. Der skal være tale om en graduering, så dem med lavest indkomst får mest, lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Og den fordeling er man ikke just enig i på den anden fløj i dansk politik.

Venstre og Konservative frygter, at hjælp til varmeregningen ender med at blive en socialpolitisk omfordeling.

- Vi mener, at alle, der har en forhøjet regning, skal have hjælp. Og det afhænger ikke af, hvad det er for en indtægt, du i øvrigt har, siger Mona Juul, som er klimaordfører for De Konservative.

I sidste uge landede regeringen en aftale om reformpakken "Danmark kan mere I", hvor man vil sænke elafgiften allerede fra 1. juli. SF, De Radikale, DF og Kristendemokraterne er med i denne aftale.

Men det er et af de punkter, som Venstre mener, der skal justeres. Partiet vil nemlig have afgiftsnedsættelser fremrykket, så alle danskerne får hjælp til de pressede priser og ikke kun få grupper.

Dan Jørgensen har dog på forhånd afvist Venstres idé med at sætte elafgifterne ned, fordi han vil have, at hjælpen "skal kunne mærkes", lyder det. 

Hjælp på vej til minoritetskvinder

Mens hjælpen til energipriserne har trænge kår, så ser minoritetskvinder nu ud til at kunne få støtte. I hvert fald nedsætter regeringen en kommission, der skal se nærmere på æreskulturen og social kontrol. Den skal ende ud i anbefalinger til, hvordan kvinder fra minoritetsmiljøer bedre kan støttes og på sigt nyde samme frihed som andre danske kvinder. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

En af kommissionens kerneopgaver bliver at finde ud af, om der er særlige steder i landet, hvor kvindernes frihed presses af eksempelvis kultur og religion i parallelsamfund.

I spidsen for kommissionen, der får navnet "Kommissionen for den glemte kvindekamp" er Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S). Kommissionen forventes at afslutte sit arbejde i starten af 2023.

USA vil mødes om Ukraine-krise

Vi slutter dagens nyheder på grænsen til Ukraine, hvor Rusland som bekendt har opstillet soldater i tusindvis og rasler med sablen overfor nabolandet. For nu anmoder USA om et offentligt møde med FN’s Sikkerhedsråd, hvor de vil bekræfte støtten til Ukraine. Mødet ønskes at foregå på mandag. Det skriver Ritzau.

- Dette er ikke tiden til at vente og se. Der er brug for Rådets fulde opmærksomhed nu, og vi ser frem til en direkte og målrettet diskussion på mandag, oplyser den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, i en erklæring torsdag.

Det Hvide Hus oplyser ifølge Reuters, at Joe Biden, USA’s præsident, talte i telefon torsdag med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hvor han på ny bekræftede, at USA er klar til at reagere resolut, hvis Rusland invaderer Ukraine yderligere.

Rusland nægter dog fortsat, at landet har planer om at invadere Ukraine.

Det var fredagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Landbruget er en af Danmarks mest CO2-svindende industrier. Det skyldes blandt andet køerne, der udleder drivhusgassen metan i deres fordøjelsesproces. Og netop derfor vil en CO2-afgift være hård mod landbruget. Foto: Johnny Pedersen Ritzau Scanpix

CO2-afgift koster tusindvis af job: Se, hvor i landet det rammer hårdest

I sin nytårstale bebudede Mette Frederiksen (S), at Danmark ifølge regeringen skal have en ny, ambitiøs afgift på CO2.

- Det er afgørende for den grønne omstilling, at de ting, der skader klimaet, bliver dyrere, mens ting, der ikke skader klimaet, bliver billigere, sagde statsministeren i talen.

Det skaber nervøse trækninger hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der mener, at en sådan afgift kan ramme skævt, således at landdistrikterne og Vestdanmark mister tusindvis af jobs, mens de større byer vil vækste.

Og den bekymring understøttes af en rapport fra Det Økonomisk Råd. Den viser, at en CO2-afgift på 1200 kroner per udledt kilo CO2 vil betyde 19.000 færre jobs i landbrugs- og fødevareindustrien.

- Det, sådan en afgift vil gøre, er at ændre erhvervsstrukturen i Danmark, så vi bevæger os væk fra de mest forurenede industrier til de mindre forurenende. Og landbrugsindustrien er en af de mest forurenende, fortæller miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Det går værst ud over dem, der lever af landbruget – og bor i Vestdanmark. Det er meldingen fra miljøøkonomisk vismand, der har regnet på, hvad en CO2-afgift, som den Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale, kan få af konsekvenser. Samtidig understreger han, at sådan en afgift er den billigste måde for Danmark til at nå klimamålene i 2030. Og netop derfor er flere industrier positive overfor afgiften – men ikke landbruget, som risikerer, at hver fjerde job forsvinder.

Klima: Der var tale om lidt af en ko-vending, da statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale annoncerede, at regeringen vil arbejde for at danske virksomheder skal betale en ’ny og ambitiøs’ afgift, når de udleder CO2.

- Det er afgørende for den grønne omstilling, at de ting, der skader klimaet, bliver dyrere, mens ting, der ikke skader klimaet, bliver billigere, sagde statsministeren i talen.

Regeringens støttepartier skjuler ikke deres begejstring for planerne, og 68 procent af de adspurgte danske virksomheder er ligeledes positive overfor idéen, viser tal fra tænketanken Cevea. Så der er ikke rigtig noget at diskutere.

Det, sådan en afgift vil gøre, er at ændre erhvervsstrukturen i Danmark, så vi bevæger os væk fra de mest forurenede industrier til de mindre forurenende. Og landbrugsindustrien er en af de mest forurenende.

Lars Gårn Hansen, KU

Medmindre man tager forslaget med ud på landet. For det viser sig, at en CO2-afgift ifølge en miljøøkonomisk beregning kan skære 14.500 job væk alene fra landbrugssektoren. Det betyder, at hvert fjerde job i landbruget kan være forsvundet i 2030.

I andre mindre udledende industrier vil der modsat opstå nye job, og det hele går nogenlunde i nul. Men de nye job opstår primært nær de store byer, mens de gamle forsvinder ude på landet.

Således kan Mariagerfjord Kommune eksempelvis miste 404 fuldtidsarbejdspladser indenfor landbrugssektoren, mens man i Gladsaxe kan få flere hundrede nye job i industrisektoren.

- Så det er værd at bemærke, at de job, der forsvinder i landbruget, ikke kommer igen. Søren og Anne, der har et job i landbruget, kan ikke se frem til nye job, der hvor de bor, slår Martin Brauer fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer fast.

Landbruget er forurenede

Tilsammen kan 19.000 miste deres job i landbrugs- og fødevaresektoren, hvis CO2-afgiften lander på 1200 kroner per ton udledt CO2, og at ingen industrier bliver undtaget fra at betale, viser beregningerne, der er lavet af Det Økonomiske Råd.

Samtidig har forskerne forudsat, at energiafgifterne fjernes parallelt med, at CO2-afgiften indføres. Hvorvidt en kommende CO2-afgift kommer til at tage netop den form, vides ikke – for forhandlingerne om den er end ikke gået i gang på Christiansborg.

Men med de forudsætninger vil afgiften føre til, at Danmark når sit mål om at reducere 70 procent af sin CO2-udledning i 2030, og derfor blev de valgt i beregningerne.

Det fortæller Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og har været med til at lave beregningerne, der fører til nervøse trækninger i landbrugssektoren.

- Det, sådan en afgift vil gøre, er at ændre erhvervsstrukturen i Danmark, så vi bevæger os væk fra de mest forurenede industrier til de mindre forurenende. Og landbrugsindustrien er en af de mest forurenende.

Der er altså ikke kun tale om, at landbrugs- og fødevareindustrierne mister 19.000 jobs. Andre forurenede industrier vil også blive ramt, mens grønne industrier vil få en fordel.

- Det samlede jobtab er på 1000-2000 job, og den samlede regning bliver på omkring fire milliarder kroner. Til sammenligning vil det koste over 10.000 job og regningen bliver over 18 milliarder, hvis vi vil opnå 70 procent reduktion med tilskudsordninger i stedet, fortæller Lars Gårn Hansen.

Alt i alt er konklusionen fra de miljøøkonomiske beregninger: En ensartet CO2-afgift er den absolut billigste måde at komme i 2030-mål på for samfundet som helhed.

- Men for landbruget, og de mest svindende industrier, bliver regningen stor, slår vismanden fast.

Jeg har den største sympati med bønderne, som bliver ramt af dette. Især kvægbønderne, som bliver særlig udfordret. Men det er ikke et dødsstød til landdistrikterne, for de fleste mennesker, der bosætter sig i disse områder, lever ikke længere af landbrug.

Egon Bjørnhave Noe, SDU

Han understreger dog, at antallet af danske landmænd, der skal ud og finde et nyt job, være noget lavere end de 14.500 mistede stillinger.

- Af de job, der forsvinder i landbruget, er det værd at bemærke, at cirka en-tredjedel er besat af udenlandsk – primært østeuropæisk – arbejdskraft. Det er rimeligt at formode, at en stor del vil tage hjem, når arbejdet ikke er her længere. Og yderligere en-tredjedel vil gå på pension før 2030, og derfor bliver de heller ikke blive ramt på samme måde.

Landdistrikterne skal nok klare sig

På Syddansk Universitet sidder Egon Bjørnhave Noe. Han er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning.

Han vurderer, at CO2-afgiften vil være et hårdt slag mod den nuværende landbrugsindustri i Danmark. Samtidig fortæller han, at netop landbrugets betydning for det samlede job-udbud og den samlede danske økonomi er blevet mindre de seneste årtier, ligesom dets betydning for at holde liv i landdistrikterne også er faldende.

Eksempelvis udgjorde arbejdspladser i landbruget 11 procent af den samlede beskæftigelse i 1970, i dag er det faldet til 0,9 procent – og i 2030 forventes det at være endnu lavere, med eller uden en CO2-afgift.

Så ser man bort fra den enkelte landmand og landbruget som helhed, vil det ikke spille den helt store rolle, hverken for den danske økonomi som helhed eller for landdistrikterne, hvis hvert fjerde job i landbruget forsvinder de kommende år.

Landdistrikterne skal nok klare sig, vurderer Egon Bjørnhave Noe.

- Jeg har den største sympati med bønderne, som bliver ramt af dette. Især kvægbønderne, som bliver særlig udfordret. Men det er ikke et dødsstød til landdistrikterne, for de fleste mennesker, der bosætter sig i disse områder, lever ikke længere af landbrug, slår han fast og tilføjer.

- Og så kan den grønne omstilling og de nødvendige klimatilpasninger desuden også være med til at understøtte nye forretningsområder og dermed revitaliserer landbrugets betydning for landdistrikterne.

Men hos Landbrug og Fødevarer, der er en interesseorganisation for netop landbruget, ser man med alvor på Mette Frederiksens nytårsbud. Cheføkonom Martin Brauer holder sig i hvert fald ikke tilbage, når han bliver spurgt om, hvad en ensartet og høj CO2-afgift vil betyde for landdistrikterne i hans optik.

- Det vil afkoble landdistrikterne fra den økonomiske vækst. I forvejen ser vi, at arbejdskraft forsvinder fra landdistrikterne og ind mod byerne, og den udvikling vil blive voldsomt skruet op med sådan en afgift.

Men skal landbruget så bare fredes i den grønne omstilling?

- Nej, bestemt ikke. Der er lavet en landbrugsaftale, som vi står inde for, som forpligter landbruget bindende til at reducere sin CO2-udledning markant. Så det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal i mål med den grønne omstilling, men det er vejen, vi gerne vil diskutere.

Og ifølge Martin Brauer vil det ikke bare være urimeligt at pålægge landbruget en CO2-afgift oven i landbrugsaftalen. Det vil ligefrem spænde ben for at gå den vej, som landbrugsaftalen lægger frem.

- Vi må ikke tappe erhvervet for de penge, som skal bruges til at investere i den grønne omstilling, slår han fast.


Regeringen har endnu ikke oplyst, hvornår forhandlingerne om den danske CO2-afgift påbegyndes, men går efter at aftalen falder på plads i 2022.

I takt med at el-regningerne bliver højere, er der blevet travlt hos forhandlere af brændeovne. Modstander af brændeovne advarer nu om den sundhedsmæssige risiko ved udviklingen. Foto: Christian Lindgren Ritzau/Scanpix

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

De stærkt stigende priser på især naturgas giver gyldne tider for sælgere af brændeovne. En række forretninger og brancheforeningen melder om stigninger i omsætningen på mellem 20 og 50 procent i forhold til 2020. Efterspørgslen betyder, at der er længere leveringstider på ovnene, i værste fald op til seks måneder.
Mens brændeovnene giver billigere varme, advarer rådet for Grøn Omstilling mod den løsning. Brændeovnene giver forurening med blandt andet partikler.

Vi køber flere og flere nye brændeovne, jo højere el- og gas-regningerne bliver. Sådan lyder det fra både brændeovns-sælgere samt deres brancheforening. Det får brændeovnsmodstander til at rynke brynene og sende klar opfordring til alle borgere.

Brændeovne: Salget af brændeovne er de seneste måneder strøget til vejrs. Sådan lyder det fra både forhandlere og brancheorganisation.

Og det er der særligt en grund til:

Jo dyrere el- og gaspriserne bliver, jo mere forhippede bliver danskerne på at få sig en brændeovn.

- Der er generelt i landet sket en stigning i efterspørgslen, som kan tilskrives de stigende priser på gas og el, siger Kjeld Vang, der er sekretariatsleder for danske pejsebutikkers brancheforening, DAPO.

Han uddyber, at der på bare et par måneder er sket en stigning på mindst 25 procent i antallet af solgte brændeovne samt omsætningen i pejsebutikkerne.

Det kan mærkes i pejsebutikkerne.

For et år siden startede Michael Jørgensen sammen med sin far, Egon Jørgensen, Pejsecenter i Syd, som ligger i Toftlund i Tønder Kommune. I den tid er efterspørgslen gået voldsomt op.

- Jeg må sige, at i forhold til sidste vinter, så er efterspørgslen eksploderet. Den er steget med i hvert fald 50 procent, siger Michael Jørgensen.

Søger billig varme

Knap to ud af tre af de ekstra kunder hos Pejsecenter Syd kommer ifølge Michael Jørgensens vurdering til butikken, fordi de er presset af gasregningen og nu prøver at finde et billigere alternativ til at holde varmen.

- Folk siger typisk, at det er gasregningen, der gør ondt, siger han.

Mange går endda så langt, at de får monteret en skorsten, så de kan få en brændeovn og dermed spare på gas eller el.

- Vi havde så sent som i går en kunde, der havde fået installeret gasfyr sidste år - med det resultat, at gaspriserne er steget så meget, at han overvejer at få monteret en skorsten til sin ovn, siger Michael Jørgensen.

Vi har ikke økonomi til nye medarbejdere nu, men vi bliver nødt til det, hvis efterspørgslen fortsætter,

Michael Jørgensen, Pejsecenter Syd

Personligt har Michael Jørgensen også selv skiftet væk fra gas for at undgå ubehagelige overraskelser i regningen.

Han forventer også, at butikken vil mærke konsekvenser af de stigende gas- og elpriser, hvis udviklingen fortsætter.

- Vi har ikke økonomi til nye medarbejdere nu, men vi bliver nødt til det, hvis efterspørgslen fortsætter, siger han.

Gamle ovne skal kasseres

Også i Kolding Pejsecenter har man fået travlt som følge af ekstra efterspørgsel. Her gætter butikkens indehaver, Claus Brandenhoff, på, at efterspørgslen på brændeovne er steget til mellem 20 og 35 procent i løbet af det seneste år.

Det skyldes dels de øgede energipriser samt ejerskift i huse med brændeovne fra før 2003. Det er nemlig blevet lovpligtigt, at brændeovne fra før 2003 skal nedlægges. Derfor har særligt nye huskøbere valgt at købe nye og mere moderne brændeovne, når de gamle skal kasseres.

Desuden har der generelt under corona været fremgang i salget af brændeovne, hvor mange har været hjemme og har brugt tid på at lave om på indretningen i deres stuer, fortæller Claus Brandenhoff.

Ventetider stiger

Den øgede efterspørgsel har gjort, at pejsecenterets leverandører har svært ved at følge med.

- Vi har fået længere leveringstider. Ved langt de fleste ovne er ventetiden seks til otte uger, men ved nogen er den op til seks måneder, siger Claus Brandenhoff.

Samtidig er butikken underbemandet og kunne lige nu godt bruge en fast montør ekstra. Dette er dog svært at skaffe i en tid med mangel på arbejdskraft.

Imens fortsætter ordrerne med at strømme ind - og spørger man Claus Brandenhoff kan det potentielt blive ved et godt stykke tid endnu.

- Så længe energipriserne er så høje, tror jeg, at brændeovnen vil komme tilbage, siger han.

Hos Combiheat i Esbjerg er efterspørgslen gået op med 20-30 procent i løbet af det seneste år, fortæller butikkens indehaver, Aksel H. Pedersen.

Han mener, at de første stigninger skyldtes, at mange tidligere på året havde travlt med at bygge om, men at stigningen nu særligt handler om, at energipriserne er skudt i vejret.

Dyrt for sundheden

Spørger man Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima hos Rådet for Grøn Omstilling, skal man afholde sig fra at købe brændeovne uanset prisen på el og gas.

- Man får billig varme med brændeovnen, så jeg kan godt forstå, at folk vælger det, når man presses på pengepungen. Men for samfundet er det den dyreste energikilde, vi har. For brændeovnene forårsager luftforurening, gør folk syge og giver os store samfundsmæssige udgifter, siger han.

Det skyldes ifølge Kåre Press-Kristensen, at brændeovne udleder flere typer partikler, som både belaster menneskers sundhed og jordens klima.

Den ældre del af befolkningen holder antallet af kontakter nede og dæmper dermed bekymring for at blive smittet, fortæller forsker. Foto: Morten Stricker

Forsker overrasket: Corona-utryghed har ikke sat sig i denne gruppe

En ny undersøgelse viser til stor overraskelse for forskeren bag, at ældre ikke er mere utrygge over for at blive smittet i forhold til andre aldersgrupper.
Tværtimod er ældre over 65 mindre utrygge end de 31-64-årige, hvor man finder den største utryghed over for selv at blive smittet. De ældre føler, at de har redskaber nok til at sikre, at de ikke bliver ramt af covid-19. Et af de mest brugte redskaber er at isolere sig.
Når restriktionerne ophører tirsdag forventes flere ældre at isolere sig, og det bekymrer særligt Ældre Sagen, der frygter, det går ud over de ældres mentale helbred.

Selvom mange af dem kan være i øget risiko for et alvorligt coronaforløb, er ældre ikke mere utrygge over for risikoen for at blive smittet end andre aldersgrupper, viser ny undersøgelse. De sikrer sig beskyttelse ved at isolere sig og vil fortsætte med det under genåbningen, siger professor. Ældre Sagen frygter konsekvenser for det mentale helbred.

Corona: Flere af dem er i øget risiko for alvorlig sygdom, og da nyheden om det snarlige farvel til restriktioner blev annonceret på et pressemøde onsdag, var der klare opfordringer til fortsat at passe særligt godt på de mest sårbare af dem.

Men nu viser en ny undersøgelse, at ældre over 65 år slet ikke er mere utrygge end andre aldersgrupper over for risikoen for selv at blive smittet med covid-19.

- De ældre oplever ikke sig selv som særligt udsatte. Det er overraskende, for vi havde egentlig forventet en noget større utryghed i netop den befolkningsgruppe, siger professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, der står bag undersøgelsen.

Mange ældre risikerer alvorlig sygdom

Uanset om man er frisk og rask eller har kroniske sygdomme og tilstande, er man i øget risiko for et alvorligt covid-forløb, hvis man er 80 år eller ældre.

Beboere i plejebolig er altid i øget risiko, de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred.

Personer i alderen 65-79 år er i øget risiko, hvis de har kroniske sygdom eller lider af mental eller fysisk svækkelse.

Risikoen for at blive alvorligt syg er generelt lille for personer under 50 år, også selvom man har en kronisk eller alvorlig sygdom. Meget få er i øget risiko, hvis de er under 65 år.

Det er altid en individuel vurdering, om man er i øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, og hele ens situation skal inddrages i vurderingen.

Han er leder af Hope-projektet, som løbende følger danskernes adfærd under epidemien. For nylig viste en undersøgelse, at flere føler sig personligt udsatte i forhold til coronavirus.

Nu har forskerne så undersøgt, om de ældre netop nu føler sig mere utrygge end den yngre del af befolkningen. Og det er ikke tilfældet, konkluderer Michael Bang Petersen.

Vi skal ikke forvente, at de ældre strømmer ud i det genåbnede samfund.

Michaen Bang Petersen, professor og leder af Hope-projektet, Aarhus Universitet.

Tværtimod er de mindre utrygge end de 31-64-årige, hvor man finder den største utryghed over for selv at blive smittet. De ældre føler, at de har redskaber nok til at sikre, at de ikke bliver ramt af covid-19, fortæller Michael Bang Petersen.

- Det handler formentlig ikke om, at de er ubekymrede, men at de oplever, at de er i stand til at håndtere den risiko, der er. Og at de håndterer den ved at isolere sig, siger Michael Bang Petersen.

Undgår kontakt

Han understreger, at de ældre meget vel kan være bekymrede for smitte, og at det er derfor de isolerer sig. Men de dæmper bekymringen ved at isolere sig, lade sig vaccinere og tager andre forholdsregler, der gør dem trygge ved, at de ikke risikerer smitte. Under 10 procent af de ældre over 65 har eksempelvis inden for den seneste uge været nær kontakt til en smittet. For 18-30-årige gælder det 30 procent.

- Vi skal ikke forvente, at de ældre strømmer ud i det genåbnede samfund. De vil givetvis håndtere risikoem for smitte på samme måde og holde sig for sig selv i højere grad den kommende tid. Det er sådan, de har håndteret omikron-bølgen indtil nu, og det vil de også gøre, når vi får meget høje smittetal den næste tid, siger Michael Bang Petersen.

Kan blive mere utrygge

Hos Ældre Sagen bekræfter ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen, at mange ældre har isoleret sig under pandemien. Han understreger samtidig, at ældrebefolkningen er en meget sammensat gruppe, og at der derfor er store forskelle på, hvordan forskellige ældre har håndteret smitterisikoen.

- Det er en gruppe, der både indeholder den 87-årige hjemmehjælpsmodtager og den 65-årige raske, sunde og fuldt arbejdende person, der endnu ikke har nået pensionsalderen.

- Men mange ældre føler sig utrygge, og derfor isolerer de sig. Rigtig mange vil nødig smittes, fordi de fra starten er blevet udpeget som risikogruppe, siger han.

Isolationen er ikke uden konsekvenser for de ældre, lyder det.

- Det kan være en klog og logisk strategi, men den har også en bagside. For social kontakt for særligt de 430.000 ældre, som er aleneboende, er utrolig vigtigt for deres mentale sundhed. Vi oplever også, at mange holder sig fra deres fysiske aktiviteter, og det er også problematisk, for ældre mister hurtigere kondition og muskelmasse end yngre. Det er bekymrede, men en logisk adfærd fra den ældre del af befolkningens side, siger han.

Regeringen har besluttet, at næsten alle restriktioner skrottes fra tirsdag. Dog anbefales det fortsat, at der er krav om coronapas og mundbind for besøgende på plejehjem.

Det er Michael Bang Petersen, professor og leder af Hope-projektet på Aarhus Universitet, der står bag den nye undersøgelse af de ældres bekymring for at blive smittet. Arkivfoto: Axel Schütt

Hope's undersøgelse er baseret på svar frem til kort tid før regeringen offentliggjorde planer om at fjerne alle restriktioner. Michael Bang Petersen mener, at der er en risiko for, at de ældre isolerer sig mere eller bliver mere utrygge over for risikoen for smitte, når mundbindet og coronapasset skrottes.

- Det kommer til at afhænge af, om de kan beskytte sig mod smitten den kommende tid. Det ser ud til at være det konkrete møde med smitte, der skaber usikkerhed hos den enkelte borger. Det kan være, man nu ikke i samme grad kan beskytte sig selv og er tvunget til at bevæge sig ud i samfundet og eksempelvis tage offentlig transport, hvor folk ikke sidder med mundbind eller igen inviteres til familiefester. Det kan så betyde, at de isolerer sig mere eller bliver mere utrygge, siger han.

Flere vil isolere sig

David Vincent Nielsen forventer, at flere ældre vil isolere sig den kommende tid. Han sætter sin lid til, at det kun bliver kortvarigt, indtil smitten har raset ud.

- Der vil være en gruppe ældre, som vil holde et meget vågent øje med smittetallene, og som fortsat vil begrænse deres sociale kontakt, indtil tallene falder igen. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver sådan.

Mens risikoen for selv at blive smittet ikke er specielt udtalt blandt de ældste, er de omvendt markant mere bekymrede på samfundets vegne, viser undersøgelsen.

- Deres primære bekymring handler om samfundet. Det er især hospitalsvæsenet, den samfundsmæssige bekymring går på, og der har de ældre en særlig interesse i at have et velfungerende hospitalsvæsen, siger Michael Bang Petersen.

Hope's undersøgelse er baseret på spørgeskemaundersøgelser med 500 unikke deltagere per dag fra 1. november 2021 til 23. januar 2022.

Regeringen foreslår, at alle borgere over 60 år i fremtiden skal have mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Modelfoto: Stoyan Nenov/Ritzau Scanpix

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Regeringen vil udvide muligheden for at sige nej til genoplivning. Det viser et notat sendt fra Sundhedsministeriet til sundhedsordførerne i Folketinget. Hvis det notat bliver til virkelighed, skal du ikke længere være beboer på et plejehjem eller i daglig kontakt med sundhedspersonale for at kunne sige nej til genoplivning, men blot være rundet 60 år.

Overordnet set får forslaget opbakning. Men både politikere, Etisk Råd, Ældresagen og Lægeforeningen mener, at man skal have en lægesamtale, inden man tager beslutningen om at fravælge genoplivning. Ellers frygter de, at nogen tager beslutningen, uden det er det, de egentlig ønsker.

I fremtiden skal alle over 60 år måske have mulighed for at fravælge genoplivning ved hjertestop. Men det splitter både politikere, Etisk Råd og Lægeforeningen. For er det virkelig en beslutning, man selv kan tage?

Liv og død: Vil du genoplives, hvis dit hjerte går i stå?

Formentlig ville de fleste sige ja til det spørgsmål, men ikke Mette Nyborg.

- Jeg er glad, og elsker livet, men den dag min krop siger fra, så skal den have lov til det. Hvorfor skulle andre bestemme over min krop den sidste tid? Nu har jeg bestemt over den hele livet og vil også have lov til at bestemme min afgang herfra, siger snart 97-årige Mette Nyborg.

I fremtiden skal langt flere foreholde sig til spørgsmålet om genoplivning, hvis det står til regeringen. Det viser et notat, som Avisen Danmark er i besiddelse af, og som Altinget var de første til at omtale. Det er sendt fra Sundhedsministeriet til en række sundhedsordførere.

Regeringen foreslår, at alle borgere over 60 år i fremtiden skal have mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det er en markant udvidelse af aftalen "Det gode ældreliv" fra 2020, hvor det kun var borgere, der boede på plejehjem eller havde daglig kontakt med sundhedssektoren, der blev givet muligheden. Samtidig bliver det foreslået, at man skal have en syvdages betænkningsperiode, inden fravalget træder i kraft.

Det er dog ikke alle, der ser med samme glæde på udviklingen som Mette Nyborg. Politikerne bag aftalen skal nu vælge, om ordningen skal udvides. Og det giver flere etiske hjernevrid, da man for første gang giver så mange muligheden for at vælge døden.

Døden er ufravigelig, og vi er nødt til at forholde os til den. Hvert eneste dødsfald er ved gud ikke en tragedie.

Lydia Nyborg, pårørende

Skal lægen med?

Egentlig var det ikke meningen, at ordningen skulle udvides. Men noget så omstændeligt som en "forundersøgelse" viste, at de kriterier, som politikerne havde valgt, ikke fungerede i virkeligheden. Det var alt for mange usikkerheder, om hvornår man skulle have muligheden for at sige nej.

For ”bedstebarnet”, Lydia Nyborg, betyder ændringen af loven meget. Hun mener, efter gode snakke med Mette, at det er en menneskeret at kunne fravælge genoplivning.

- Døden er ufravigelig, og vi er nødt til at forholde os til den. Da Mette første gang sagde, at hun ikke ville genoplives, blev jeg rigtig ked af det. Jeg ønskede jo, at have hende så længe som muligt, men efter vi har talt om det, og jeg forstår hendes synspunkt, har jeg accepteret, at den dag kommer og at det er Mettes ønske, fortæller Lydia Nyborg, der er barnebarn af Mette Nyborgs kusine.

Spørgsmålet er dog, om en sådan beslutning skal tages alene eller i samråd med en læge. Til det spørgsmål væver Lydia Nyborg i svaret; det kan hun hverken svare ja eller nej til.

Netop spørgsmålet, om det skal være obligatorisk med en lægesamtale forinden, er et af de centrale elementer, der deler vandene.

96-årige Mette Nyborg har fået produceret badges med teksten "Genoplivning nej tak". Hun ønsker, at der skabes mere debat om retten til selv at vælge, hvornår livet skal slutte - ikke mindst hvis man, som hun, er mentalt frisk og rimelig selvkørende fysisk. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Obligatorisk samtale

- Nej, jeg kommer ikke til at stemme for den ændring. Der er for mange etiske spørgsmål, der ikke er besvaret, lyder det fra SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Hvor det for Lydia og Mette Nyborg er vigtigt, at man tør tale om døden, mener Kirsten Normann Andersen, at man også bør respektere de mange, der ikke ønsker at forholde sig til det tunge spørgsmål.

- Det kan være enormt grænseoverskridende at blive spurgt om, og tidligere har det kun været forbeholdt mennesker, der har fået en individuel vurdering. Vi skal blive bedre til at tale om døden, men mange mennesker har ikke et stort behov for at diskutere den slags, og det skal vi respektere. Det er sjældent, at patienterne reelt er klar til at tage stilling til døden, siger Kirsten Normann Andersen.

For Kristendemokraternes eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, er der ikke tale om en fasttømret holdning. Langtfra. Undervejs i interviewet ændrer han faktisk synspunkt og ender på, at folk bør konsultere en læge forinden.

- Men min grundholdning er, at det er folks eget valg, og der skal man kunne træffe et aktivt valg, ligesom man gør som organdonor.

Jens Rohde blev overbevist af Lægeforeningens synspunkter om, at det ikke bør være noget, som individet selv sidder med en torsdag aften foran skrivebordet.

- Vi synes også grundlæggende, at man skal kunne træffe sine egne beslutninger, men det er en meget vidtgående beslutning med store konsekvenser. Og det kan være, at ens beslutning skyldes nogle familiære omstændigheder eller mentale udfordringer, der ikke vil blive afdækket uden en personlig samtale, siger Camilla Ratchke, formand for Lægeforeningen.

Ældre Sagen ser også positiv på, at endnu flere får større selvbestemmelse over egen krop, men de mener også, at det bør være obligatorisk med en samtale med en sundhedsfaglig person.

- Det er ikke fordi, at man skal tage beslutningen fra den enkelte, men man skal sikre at den enkeltes beslutning er velovervejet, og ikke er drevet af pres eller forhold, der kan afhjælpes på andre måder, fx en depression, fortæller seniorkonsulent Anna Wilroth ved Ældre Sagen.

Også hos Etisk Råd får den nye ændring opbakning - hvis den kommer sammen med en obligatorisk lægesamtale.

- Hvis jeg får konstateret kræft, så kan jeg fravælge kræftbehandling, og det sker altid i samråd med en læge. Og sådan bør det også være i forhold til hjertestopbehandling; man skal have lov til at fravælge det, siger medlem af Etisk Råd Leif Vestergaard Pedersen.

Sød læge, jeg aldrig ser

Mette Nyborg mener ikke, at det skal kræve en obligatorisk samtale med lægen, i stedet mener hun, at det skal være op til den enkelte.

- Jeg har en sød, kvindelig læge, jeg næsten aldrig besøger, fordi jeg heldigvis har det godt. Og hende har jeg ikke talt med om det. Døden er en naturlig ting, der indtræffer for alle mennesker. Mennesker er så bange for døden, men man skal kunne sige til sin familie "jeg ønsker at dø, når jeg dør". Færdig bum, så enkelt kan det siges.

Tror du ikke, at det er hårdt som pårørende at få den melding?

- Måske, det er jo hårdt at forholde sig til døden i dag, men hvis vedkommende har det ønske, så håber jeg, man kan have en god snak med sine pårørende om det, for hvem siger, at døden er en forfærdelig oplevelse. Jeg håber, at ens ønske respekteres af de nærmeste og dem, der skulle finde en med hjertestop, der ikke ønsker at blive bragt tilbage. Skulle kroppen sige fra, er der for mig at se noget bagvedliggende, der har bestemt det. Og det må man respektere.