Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, kræver sammen med andre støttepartier, at regeringen fremlægger sin rolle i FE-sagen. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

FE-sagen: Partier vil have regeringens rolle frem

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagens nyheder med den spegede lækagesag i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor i alt fem personer er sigtet for at videregive statshemmeligheder. For i dagens Berlingske ønsker flere folketingspartier nu svar på, hvad regeringen ved og har vidst undervejs i forløbet.

Den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, der er udenrigsordfører for Radikale Venstre, siger til avisen, at forløbet rejser en række kritiske spørgsmål, som partiet vil have svar på. Svarene skal dog gives bag lukkede døre enten i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eller Udenrigspolitisk Nævn, hvor Martin Lidegaard selv er formand, mener han.

- Det er en af de mest opsigtsvækkende sager i nyere dansk sikkerhedspolitik. Derfor bliver vi nødt til at kigge ned i, hvordan den er håndteret. Vi har en etpartiregering, som har truffet vidtrækkende beslutninger, og vi er nødt til at spørge ind til, hvad der er foregået, siger han.

Også Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup ønsker en redegørelse fra regeringen og følger dermed Enhedslistens linje, da forsvarsordfører Eva Flyvholm allerede i sidste uge bad om det samme. Ligeså kræver Sikandar Siddique fra de Frie Grønne, at det bliver klarlagt, hvad der er sket, og hvem der vidste hvad og hvornår.

Venstre og De Konservative har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Berlingske.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde i går mandag, at regeringen ikke har blandet sig i sigtelserne, og at det er politiet og anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses sigtelser. Ministeren er dog blevet orienteret af PET om sagen, lød det.

Selskab ønsker varmepumper forbudt

Fra udenrigspolitik tager vi et smut videre til det overophedede energimarked. For i vores egen avis foreslår Energiselskabet Ewii, at varmepumper forbydes i områder, hvor fjernvarme er en mulighed. Forslaget bunder i, at det danske elnet er nedslidt og presset af den grønne omstilling.

Ewiis forslag er derfor, at vi skruer ned for elektrificeringen i nogle bestemte områder af landet. På den måde kan vi undgå flere nedbrud, lyder det i Avisen Danmark:

- Jeg mener, at man politisk skal indføre en regel om, at bor man i et område med fjernvarme, skal man tilslutte sig det i stedet for at få varmepumpe, siger Lars Bonderup Bjørn, der er direktør i Ewii, der leverer blandt andet el, varme og fiber i trekantsområdet.

Og lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Peter Sorknæs, medgiver, at der er noget om snakken. Han ser i hvert fald både økonomiske og grønne fordele ved at bruge fjernvarme i stedet for varmepumper. Du kan læse meget mere om forslaget, hvis du fortsætter nedad siden.

Efterskoler plages af corona-hjemsendelser

Pandemiens smitterekorder kan mærkes på landets efterskoler, hvor elever sendes hjem i hobetal. Det er meldingen fra Torben Vind Rasmussen, der er formand i Efterskoleforeningen. Det skriver Ritzau.

Efterskoleforeningen har ikke et samlet overblik over, hvordan det forholder sig på de forskellige efterskoler, siger formanden. Men flere regionale medier har den seneste tid kunne berette om hjemsendelser af mange elever ad gangen.

JydskeVestkysten skriver eksempelvis, at der på Rejsby Europæiske Efterskole mandag formiddag var 50 personer blandt lærere og elever, der var testet positiv for coronavirus.

De flere hjemsendelser skyldes, at elevens nære kontakter - eksempelvis værelseskammerater - også skal hjemsendes, hvis eleven bliver testet positiv. Og så hober det sig hurtigt op.

Torben Vind Rasmussen er dog glad for, at retningslinjerne er klare, så efterskolerne ikke selv skal tage stilling til, om elever hjemsendes eller ej.

Mandag slog smittetallet igen rekord og lød på 28.780 nye tilfælde af coronavirus.

Kina spritter posten af

Vi slutter dagens nyheder i Kina, hvor Ritzau skriver, at postvæsenet er begyndt at desinficere breve og pakker fra udlandet. Samtidig opfordres befolkningen til at begrænse indkøb fra udlandet. Manøvren handler om, at de kinesiske myndigheder mistænker postforsendelser som en mulig årsag til nylige udbrud af coronasmitte med varianten omikron.

Siden Kina i slutningen af 2019 var det første land i verden til at registrere virusset bag covid-19, har landet fastholdt en striks politik om, at udbrud skal slås ned omgående, og nu er turen så kommet til posten.

Det var tirsdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Vi skal skrue ned for hastigheden i elektrificeringen, hvis elselskaberne skal kunne følge med. Det mener Lars Bonderup Bjørn, der er direktør for Ewii, et selskab der blandt andet leverer el, varme og fiber i trekantsområdet. Foto: Peter Leth-Larsen

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Vi køber elbiler og varmepumper som aldrig før. Det er godt for klimaet, fordi el i stigende grad kommer fra grønne energikilder.

Der er bare lige den udfordring, at vores gamle og slidte elnet i Danmark har svært ved at følge med den øgede elektrificering. Og det betyder, at risikoen for strømsvigt stiger.

Derfor foreslår Lars Bonderup Bjørn, der er direktør i elselskabet Ewii, at vi skruer ned for elektrificeringen i nogle bestemte områder af landet.

- Jeg mener, at man politisk skal indføre en regel om, at bor man i et område med fjernvarme, skal man tilslutte sig det i stedet for at få varmepumpe, siger han og fortsætter:

- Det vil være et opgør med den fritvalgs-ideologi, vi har på området, men det vil medvirke til en bedre energiplanlægning og dermed færre nedbrud.

Forslaget møder opbakning hos Peter Sorknæs, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. For godt nok kan varmepepumper lave klimavenlig varme, men det kan fjernvarme også.

Det danske elnet er nedslidt og presset af den grønne omstilling. Derfor skal det udskiftes, men elselskaberne har svært ved at følge med. Nu foreslår Ewii, at man forbyder varmepumper, hvor fjernvarme er en mulighed. Det kan give god mening, vurderer energiforsker, der ser en fordel for både klima og pengepung.

Klima: Den grønne omstilling er helt central i elektrificeringen: Vi skal væk fra brændselsbiler og oliefyr, i stedet skal vi have klimavenlige elbiler og varmepumper.

Men elektrificeringen presser vores elnet, som er slidt og gammelt. Det skal udskiftes, og det skal gå hurtigt, hvis ikke vi vil se en voldsom stigning i mængden af strømnedbrud. Så hurtigt, at elselskaberne har svært ved at følge med.

Det fortæller Lars Bonderup Bjørn, der er direktør i elselskabet Ewii. Han foreslår derfor, at vi skruer ned for elektrificeringen i nogle bestemte områder af landet.

- Jeg mener, at man politisk skal indføre en regel om, at bor man i et område med fjernvarme, skal man tilslutte sig det i stedet for at få egen varmepumpe, siger han og fortsætter:

- Det vil være et opgør med den fritvalgsideologi, vi har på området, men det vil medvirke til en bedre energiplanlægning og dermed færre nedbrud.

Fjernvarme bliver stadig mere klimavenligt, og det er billigere i forhold til integrationen af vedvarende energi, hvis vi udnytter og udbygger det. Det er en åbenlys bedre løsning end varmepumper i rigtig mange tilfælde.

Peter Sorknæs, lektor i energiplanlægning

Og fordelen ved mere fjernvarme stopper ikke der. Det kan ofte både være den billigste og mest klimavenlige vej at gå efter mere fjernvarme frem for varmepumper, medgiver lektor i energiplanlægning.

Varmepumper vinder frem

Ifølge Danmarks Statistik står varmepumper kun for knap fem procent af opvarmningen i Danmark, men opvarmningsformen blev næsten fordoblet fra 2016 til 2021 hjulpet frem af grønne tilskudsordninger.

Netop det grønne image, som varmepumper har, giver unægteligt bekymring for, at Ewii's forslag kan sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

Men det er i virkeligheden mere kompliceret end som så. Det vurderer Peter Sorknæs, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. For godt nok er varmepumper i hjemmet klimavenlige, når strømmen ellers kommer fra grønne kilder. Men fjernvarme kan også være ret grønt.

- Fjernvarme bliver stadig mere klimavenligt, og det er billigere i forhold til integrationen af vedvarende energi, hvis vi udnytter og udbygger det. Det er en åbenlys bedre løsning end varmepumper i rigtig mange tilfælde, slår han fast.

Udvid fjernvarmenettet

Peter Sorknæs` begejstring for fjernvarmenettet stopper ikke der. Han har for nyligt været med til at beregne, hvordan vi bedst og billigst får en klimaneutral varmeforsyning i Danmark.

Ifølge den beregning skal vi skrue voldsomt op for fjernvarmen i de kommende år. Helt konkret kommer omkring halvdelen af varmen i Danmark fra fjernvarme i dag, men i fremtiden må det tal gerne ligge på 63-70 procent ifølge beregningerne fra Peter Sorknæs og hans kollegaer fra Energiplanlægning på Aalborg Universitet.

Sådan varmer vi op

Ifølge Danmarks Statistik kommer 55 procent af varmen i Danmark fra fjernvarmeanlæg.

17,9 procent er fra naturgas, og 10,3 procent er fra oliefyr.

4,5 procent bliver produceret med varmepumper lokalt.

Derudover er der pillefyr, brændeovne og en række andre mindre opvarmningsforme.

Men hvad så med varmepumperne, som i den grad er blevet fremført som fremtidens opvarmningsteknologi?

- De skal bruges i de områder, hvor fjernvarme ikke kan betale sig. Det er typisk lavere befolkede områder, og her er det helt klart individuelle varmepumper, der skal skiftes til.

Altså er det ifølge beregningerne fra Aalborg Universitet kun cirka en tredjedel af befolkningen, der skal have installeret varmepumper i de kommende år.

- Det er den fordeling, der vil give de laveste omkostninger for systemet som helhed, konkluderer Peter Sorknæs.

Fjernvarme er klimavenligt

Men forudsat at elnettet bliver udbygget tilstrækkeligt, og vi får stadig mere grøn strøm i kontakterne, ville det ikke være bedre for klimaet at skrue endnu mere op for varmepumperne i de danske hjem, og ned for fjernvarmen?

- Nej, for fjernvarmen har også udviklet sig i en langt mere klimavenlig retning, og det vil fortsætte de kommende år. For eksempel bliver der installeret store varmepumper på mange fjernvarmeanlæg, som kan stå for opvarmningen, når der er grøn strøm til det.  Overskudsvarme fra industri, supermarkeder og så videre bringer også klimaregnskabet for fjernvarme ned, vurderer Peter Sorknæs.

Hos brancheorganisationen Dansk Energi kan viceadministrerende direktør Anders Stouge godt se, at fjernvarme kan være en bedre løsning for visse forbrugere.

- Har man i forvejen har fjernvarme i området, er det som regel dét, man skal på. Men om det bedst kan betale sig samfundsøkonomisk at forstærke elnettet eller trække fjernvarme, det er individuelt fra område til område, lyder vurderingen.

Anders Stouge vil derfor ikke gå så langt som at støtte forslaget om en national tilslutningspligt på fjernvarme i områder, hvor det er en mulighed. En ordning, som kunne komme til at være en udvidet version af den tilslutningspligt, der indtil 2019 gav kommuner mulighed for at pålægge husejere pligt til at tilslutte sig fjernvarmenettet.

Siden starten af coronapandemien har fitnesscentrene mistet 20 procent af medlemmerne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fitnessdirektør Kaare Dahle giver politisk opsang: - Vi er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten

Normalt står folk i kø til løbebåndet i januar, når nytårsforsættet skal indfries. Men realiteten er, at det faktisk er nogle år siden, det senest var tilfældet, fordi corona har lukket landets fitnesscentre ad flere omgange under pandemien.

Det kan mærkes på kistebunden hos landets fitnesscentre, der sammenligner situation med nedlukningen af minkerhvervet. Direktør i Local Fitness siger, at virksomheden er blevet fuldstændig smadret af staten. Derfor kræver flere aktører nu politisk handling.

Landets fitnesscentre bløder medlemmer, og den ellers sædvanligt gode januar har på ingen måde rettet op på det. Brancheorganisationen SMV Danmark og direktør i Local Fitness retter hård kritik mod regeringen.

Corona: - Fitnessbranchen er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten igennem de sidste to år.

Så kontant er meldingen fra Kaare Dahle, der er administrerende direktør i Local Fitness, der har 24 fitnesscentre fordelt i Jylland og på Bornholm.

Er det ikke lidt højt sat, I blev jo ikke definitivt lukket?

- Vi har været lukket ned to gange, og det er nu den tredje højsæson, vi ikke har. Så nej, det er ikke lidt højt sat op. Det er meget alvorligt, for du kan ikke drive forretning uden kunder, så selv om du har åbent, nytter det ikke noget, når man skræmmer en hel befolkning til at blive væk. Vi har tabt hjernedødt mange penge på det her.

Tallene viser en branche, der står noget plukket tilbage efter corona. Januar er normalt måneden, hvor fitnesscentrene for alvor skal skaffe nye kunder i butikken. Men igen i år er historien en anden.

Det er virkelig uheldigt, fordi det er den gruppe, som har mest brug for at holde sig i gang, som holder op med at være aktive, fordi de i en eller anden grad bliver skræmt væk fra deres normale træningsvaner.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMV Danmark

Indtil videre har centrene kun fået halvdelen af de medlemmer, de plejer, i perioden. Og det er skidt nyt, da fitnesscentrene har mistet 20 procent af medlemmerne siden starten af corona.

- En ting er centrene, men det koster også samfundet milliarder i form af dels ekstra sygedage og flere sundhedsudgifter, når danskerne er inaktive, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMV Danmark, der er brancheorganisation for de danske fitnesscentre og andre små og mellemstore virksomheder.

Organisationen har forhørt sig hos 203 fitnesscentre, og ifølge Kasper Munk Rasmussen er det særligt uden for de fire største byer, at det store fald i medlemmer kan ses. Det er til trods for, at de områder har lavere smittetal. Chefkonsulenten mener, at det skyldes, at befolkningen i de områder er ældre, så folk er mere forsigtige.

- Men det er virkelig uheldigt, fordi det er den gruppe, som har mest brug for at holde sig i gang, som holder op med at være aktive, fordi de i en eller anden grad bliver skræmt væk fra deres normale træningsvaner, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

Svækket af restriktioner

Hos brancheorganisationen bliver udviklingen især tilskrevet de politiske restriktioner og den retorik, der har været dominerende om mindre aktivitet i samfundet. Men der er intet til hinder for at få gang i kroppen igen, siger idrætsordfører i Socialdemokratiet Malte Larsen.

- Vi er stærkt interesserede i, at folk kommer i gang igen. Vi skal ikke opfinde egne regler. Hvad sundhedsmyndighederne udstikker, er fornuftigt, og så kan man opføre sig fornuftigt inden for rammerne.

Malte Larsen forstår, at fitnesscentrene savner økonomien, som den så ud før corona, men peger på, at det også er vigtigt at få gang i Foreningsdanmark igen.

- Der er også foreninger, der ikke har det samme aktivitetsniveau endnu. Forhåbentligt kommer det. Jeg har kun en opfordring til, at man vender tilbage til sine foreninger i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) mistede i coronaens første år, 2020, godt 90.000 medlemmer. Det svarer til en medlemstilbagegang på knap fire procent. Direktør Morten Mølholm Hansen frygter, at tallet er endnu højere for 2021 grundet mere omfattende restriktioner.

- De fire procent er ikke en katastrofe, men vi har mistet medlemmer, og vi er kede af, at vi især mister børnene og de svageste grupper.

Modsat fitnessbranchen mener Morten Mølholm Hansen, at politikerne har være lydhøre over for idrætten under pandemien.

- Jeg synes, at vi havde en periode, da der blev åbnet op sent i foråret og i efteråret, hvor politikerne var med til at understrege, hvor vigtigt det var, at der var et aktivt fritidsliv. Jeg tror, der ligger en forskel på vores sektorer. Vi føler, at politikerne har en forståelse for, at man skal huske børnenes trivsel.

Skrappe midler

Hos Kaare Dahle giver det ikke megen trøst, at regeringspartiets idrætsordfører, Malte Larsen, tror, at det forhåbentlig snart vender. Kaare Dahle mener, at den skade, der er sket, kræver større tiltag. Samtidig påpeger han, at fitnesscentrene også er ramt af de høje el- og varmepriser, der har skruet omkostningerne i vejret.

- Mange mennesker har fundet noget andet at lave, men rigtig mange er blevet dovne. Det kan vi sige uden at blinke, fordi vi kender dem alle sammen. Det er dem, der efter første og anden nedlukning ikke gider mere, fordi de har været derhjemme så længe.

- Vi kender det også fra os selv, hvis man bare har været inaktiv i en uge eller to, så er det svært at komme tilbage på løbebåndet. Hvis man så har været inaktiv i et år eller to ... overvej, hvor svært det så er, siger Kaare Dahle.

SMV Danmark håber også på, at der kommer flere tiltag fra politisk side. Særligt finder organisationen inspiration i, at regeringen er begyndt at forhøje afgifterne markant på produkter, der er sundhedsskadelige.

Derfor forestiller Kasper Munk Rasmussen sig, at man omvendt kunne indføre et fradrag for nogle af de produkter, der gavner folkesundheden - såsom et fitnessabonnement. Det er en model, der er kendt fra eksempelvis Sverige.

- For staten er det en god forretning i sidste ende, hvis man kan undgå at belaste sundhedsvæsenet. Og vi kan jo se, at det koster milliarder for samfundet, at folk er fysisk inaktive - i tabte arbejdsdage, flere indlæggelser og anden sundhedsbehandling.

Kaare Dahle vurderer, at de 24 fitnesscentre, som han er direktør for, har mistet et tocifret millionbeløb på baggrund af de restriktioner, der er blevet indført. Han har derfor tænkt nogle af de samme tanker som SMV Danmark.

- Ligesom man valgte at forgylde håndværkerne ud af det blå med et kæmpe håndværkerfradrag, som fik hele Danmark til at renovere deres hjem, burde man overveje at lave et fradrag for fitness, ligesom man har i andre lande, mener han.

Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, offentliggjorde i weekenden ni reformforslag fra partiet. Det kan give partiet den ønskede plads på midten af dansk politik, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Arkivoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt - Moderaterne - har fremlagt ni forskellige forslag til reformer. Med den manøvre sikrer de sig en plads på den politiske midte, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall,  i denne analyse af den tidligere statsministers genkomst som partileder.

Selv om forslagene bør være sød læsning for især Det Radikale Venstre, er begejstringen nok til at overse for Sofie Carsten Nielsen og resten af det gamle midterparti. For pladsen på midten er efterhånden ved at være trang. Og spørgsmålet er, hvem der bliver bedst til at tiltrække de vælgere, som ikke identificerer sig som rød eller blå. Her har Løkke givet sig selv stærke kort på hånden, vurderer Casper Dall.

Lad os begynde med konklusionen: Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne kommer i Folketinget efter næste valg. Alene den tidligere statsministers evner udi valgkampe gør, at han ene mand nok skal hive partiet over spærregrænsen.

Men hvad Moderaterne derudover kan drive det til, bliver meget interessant at følge. For siden Lars Løkke Rasmussen for lidt over et år siden meldte sig ud af Venstre og blev løsgænger, er det ikke meget klogere vælgerne er blevet på hans nye politiske projekt. Før sidste weekend. Her markerede Lars Løkke Rasmussen et års jubilæet for ”det politiske mødested” ved at lancere partiets hjemmeside, åbne for at tegne medlemskab og fremlægge konkrete politiske forslag.

Løkkes gamle hovedmodstander, Helle Thorning-Schmidt, blev beskyldt for at gå ”reform-amok”. Det superlativ overtager Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende gerne. Ikke mindre end ni forskellige reformforslag dukkede op på partiets hjemmeside, da den kom online i weekenden.

Nogle af dem er gamle travere fra Løkkes tid i Venstre eller har været fremme før: Løkke ønsker om en SU-reform, hvor SU’en omlægges til lån, når kandidatuddannelsen tages, og lånet skal betales tilbage, hvis man ikke efterfølgende får arbejde i Danmark. Samtidig foreslår Løkke igen et sundhedssystem uden regionerne og nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Men derudover præsenterede Moderaterne faktisk en række nye reformtanker: Partiet foreslår en omfattende skattereform, skal få flere i arbejde ved at lempe skatten både i bunden og i toppen og indføre en ny ekstra skat for de allerrigeste – en top-topskat. Løkke vil også erstatte værnepligten med seks måneders ”borgerpligt” eller samfundstjeneste. En stor forvaltningsreform skal gøre offentlige institutioner til en form for selveje, en ny ydelse – ”værdighedsydelse” - skal gives til dem, der har været mange år på kontanthjælp. Og endelig ønsker Moderaterne at udvide de gamle arbejdsmarkedspensioner, så danskerne kommer til at indbetale mere til deres arbejdsmarkedspension, så den i fremtiden også skal omfatte eksempelvis hjemmehjælp og personlig pleje i alderdommen.

Noget lyder blåt, andet lyder rødt. Og på den måde har Løkke og resten af partiets politikudviklere ganske godt ramt noget, der minder om midten af dansk politik. En midte, som efter mange års fokus på yderfløjene, begynder at tiltrække sig mere og mere opmærksomhed. Det Radikale Venstre har altid brystet sig af at være på midten, mens Kristendemokraterne også er genopstået på den politiske midte i denne valgperiode. Nu kommer Moderaterne også derind, og det øger naturligvis risikoen for klumpspil, når pladsen bliver trang.

Løkkes udfordring – sammen med de øvrige midterpartier – er, at mens de politiske poler fjernede sig fra hinanden op mod seneste valg, hvor Nye Borgerlige og Stram Kurs trak mod højre og Alternativet og delvist også Enhedslisten trak mod længere mod venstre, så søger partierne i dag næsten tre år senere mere mod hinanden. Det bliver også den nye formand for Dansk Folkepartis største udfordring, når vedkommende har fået samlet stumperne af partiet: Hvor er der plads til DF på den politiske akse? Lars Løkke Rasmussen er selv inde på problemet i en kronik, som Politiken bragte i søndags:

"Hvor det tidligere handlede om individet over for staten, handler det nu om balancen mellem Danmark og omverdenen, viljen til forbedringer op mod trygheden ved at undgå forandringer, åbenhed over for lukkethed. Det er ikke sort-hvidt eller rød-blåt, men dog en ny og definerende skillelinje, der går ned gennem blokkene. Stilstand eller forandring?" spurgte den tidligere statsminister retorisk i kronikken.

Løkkes svar er naturligvis ”forandring”. Lyder det ikke som De Radikale? Korrekt, Løkke og Moderaterne er også klar til at mose De Radikale. Moderaterne vil nemlig gerne være partiet for de såkaldte ”Blå Bjarne’r”, som Mette Frederiksens mere venstreorienterede Socialdemokrati måske ikke kan rumme længere. Når Socialdemokratiet ikke længere var noget for "Blå Bjarne", har han traditionelt søgt mod Venstre eller Dansk Folkeparti. Med De Radikales nye, borgerlige flirten, kunne "Blå Bjarne" søge i den retning. Men det vil Moderaterne gerne forpurre. "Blå Bjarne" er yderst velkommen hos Lars Løkke. Og kan det lykkes at skrabe lidt flere til at stemme på Moderaterne ved at hugge dem fra Venstre, vil det helt sikkert heller ikke gøre Lars Løkke Rasmussen noget.

Noget lyder blåt, andet lyder rødt. Og på den måde har Løkke og resten af partiets politikudviklere nok ganske godt ramt noget, der minder om midten af dansk politik.

Casper Dall, politisk redaktør
Under det nylige besøg i Berlin var Dronning Margrethe iført perlepoire-garnituret, som er stykket sammen af flere smykker gennem flere generationer. De er af sølv, brillanter og pæreformede perler og bruges ofte i udlandet, fordi kronjuvelerne ikke må bringes ud af landet. Kronjuvelerne er ikke en del af udstillingen, men kan ses på Rosenborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Blå øreringe i plastic. Købt i Matas i Gråsten og ikke et smykke, man forventer at finde i en dronnings smykkeskrin. Men ikke desto mindre er de blå øreringe en del af dronning Margrethes smykkesamling, der ellers funkler mest af brillanter og gigantiske perler. 
Dronning Margrethe åbner snart sit smykkeskrin for folket, og på den enestående udstilling, der kan ses på Amalienborgmuseet, fortæller hun selv gæsterne om smykkerne i en audioguide.

Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har set udstillingen på forhånd og fortæller herunder historien om nogle af de mange smykker og om hvordan, dronningen bruger sine smykker til at sende signaler.

Dronning Margrethe har åbnet sit smykkeskrin for folket, og på denne enestående udstilling fortæller hun selv om smykkerne.

Rummene funkler af brillanter og andre ædelstene på Amalienborgmuseet. Dronningen har åbnet sit smykkeskrin, og det er et overvældende syn. Midt i det hele åbenbarer sig dog et par øreclips i koboltblå plastic. Dem har dronningen købt i Matas i Gråsten.

"Jeg synes selv, de er flotte. De er lækre, de er flot blå, det er en ærlig blå farve, og det er plastic, men når det er en god kvalitet, så er det godt. For mig er det sådan et rigtigt sommersmykke: Jeg kommer i sommerhumør, når jeg tager dem frem," har hun fortalt.

Dronningens plasticøreringe - købt hos Matas i Gråsten. Foto: Jens Peter Engedal

- Når dronningen tager et smykke på, er det altid med omtanke, og hun sender signaler, siger Thomas Thulstrup, der er museumsdirektør for Kongernes Samling, som Amalienborgmuseet er en del af.

Hendes forgængere - kongerne - de kunne for eksempel med deres uniformer vise vigtigheden af en bestemt begivenhed. Dronningen viser det med sit valg af smykker.

- Smykkerne er et af hendes sprog. Hun kommunikerer med dem, og det har hun gjort, siden hun overtog tronen, siger Thomas Thulstrup.

Hesteskobrochen er af rødguld besat med rubiner og brillanter. Prinsesse Margrethe fik den af sin far, Frederik 9., ved grundlovsændringen, der sikrede mulighed for kvindelig arvefølge. En hestesko er et symbol på held og lykke. Foto: Jens Peter Engedal

Når royale kvinder er i sorg, er etiketten sort tøj og eventuelt nogle perlekæder. Da dronningen blev udråbt til regent, bar hun en lille hestesko-broche med røde rubiner i, hun som 13-årig havde fået af sin far i anledning af grundlovsændringen, der betød, at hun skulle arve tronen.  Derudover bar hun et par øreringe, hun havde fået af prins Henrik.

De valgte smykker var et personligt, men diskret signal om "fars opbakning" og om hendes kærlighed til både ham og prins Henrik.

Denne broche er en gave fra flyvevåbnets personel i 1990. Den er af guld med grønlandske stenarter, mineralet kalcedon og bornholmsk månesten og er et stiliseret landskab med skyer. Smykket er lavet af Ole Kortzau. Foto:  Jens Peter Engedal

- Med smykkerne fortæller hun historier om kærlighed, venskab, familie og venner. Men også om danmarkshistorien, organisationer og meget andet. Smykkerne er symboler og også bærere af minder og kontinuitet, siger museumsdirektøren.

Har dronningen for eksempel fået et smykke af en organisation eller kommune, så sørger hun for at bære det, når hun er på besøg der.

Passer et smykke til en særlig del af danmarkshistorien, så bærer hun det, når denne del af historien markeres.

Et hemmeligt sprog

For mange er disse smykkebudskaber skjulte - en slags hemmeligt sprog - og det er det, dronningen og Amalienborgmuseet nu på vellykket vis giver os koderne til med udstillingen "En dronnings smykkeskrin".

Dronning Margrethe fik brochen i 60-års fødselsdagsgave af prins Henrik. Den er en symbolsk fremstilling af Regentparret og de to prinser. Prins Henrik  gav hende øreringene, da hun blev 70. Halskæden er fra 2015. Brochen og øreringene er lavet af Torben Hardenberg. Prins Henriks oprindelige idé var, at en hind og en kronhjort skulle symbolisere parrets kærlighed. Hardenberg videreudviklede ved at introducere jagtens gudinde Diana. Bemærk, at gudinden kærligt har lagt armen om kronhjorten. Det lille bånd uden om brochen danner tallet 60. Foto: Jens Peter Engedal

- Det er en historisk, enestående udstilling, som aldrig bliver lavet igen. Dronningen har givet ekstraordinært lov til det i anledning af sit 50-års regentjubilæum, siger Thomas Thulstrup, der fik ideen til udstillingen.

Han gør opmærksom på, at man som gæst vil kunne opleve, at et smykke hist og her kan mangle, men så er det, fordi dronningen skal bruge det.

Margueritten, der består af platin, brillanter og rosensten, fik Dronning Ingrid af sin far, og hun bar den ofte. Hun forærede den til Dronning Margrethe i 60-års fødselsdagsgave. Den er fra 1935, og stenene stammer formentlig fra dronning Ingrids mor, kronprinsesse Margareta med kælenavnet Daisy. - Dronningen fortæller om gaven i bogen "En dronnings smykkeskrin": "Jeg tror, at hun ville give mig den selv, så den ikke bare lå og ventede på, at hun døde. Det var jeg meget, meget, meget rørt over."Foto: Jens Peter Engedal

Udstillingen er delt op i temaer. I første rum fortsætter en rød løber - blød som bunden af en smykkeæske -  op ad en væg, hvor man i en montre ser "Arven fra far" - herunder Hesteskobrochen. I næste rum gælder det "Arven fra mor",  og løberens farve er skiftet til blå. Det er her, vi blandt andet finder den store margueritbroche af platin, diamanter og rosensten, som dronning Ingrid fik af sin far i anledning af sit bryllup, og som dronning Margrethe bar til sit eget bryllup. I et tredje rum vises hverdagssmykkerne, senere smykker til "Mærkedage i familien", "Fejring og gaver", "De historiske smykker" , "Gaver fra prins Henrik",  en lang væg med ordener modtaget i udlandet og ikke mindst de store diademer som Perlepoirediademet, Safircollieret og et diadem af grønlandsk guld, der ligner en fin blomsterranke.

Til dronningens 40-års regentjubilæum gav Det Grønlandske Selvstyre dronningen dette diadem af grønlandsk guld med brillanter og rubiner. Det er udført af Nicolai Appel og kaldes for Naasut-diademet. Naasut betyder blomster på grønlandsk. Foto: Jens Peter Engedal

Det er ikke en stor udstilling fysisk betragtet, men den er det på indholdet. De mange smykker er et både smukt og overvældende syn, og hvis man giver sig tid til at fordybe sig i nogle af dem, er mange af dem en opvisning i vidunderligt guldsmedearbejde og tidligere tiders ufattelige rigdom. Det er på underlig vis også en fornøjelse, at nogle af smykkerne i hverdagssektionen er så almindelige, at man kan finde noget lignende i sit eget lille smykkeskrin.

Det er på underlig vis også en fornøjelse, at nogle af smykkerne i hverdagssektionen er så almindelige, at man kan finde noget lignende i sit eget lille smykkeskrin.

Uddrag af anbefalingen

Undervejs bliver man godt klædt på til at forstå det, man ser. Ikke af en omviser, men af dronningen selv via en audioguide og via mindre skilte.

Diademet af sølv, turkiser, brillanter og perler skal have tilhørt den russiske kejserinde Katharina den Store og gennem generationer gået i arv til dronning Ingrids mor. Der hører en broche til. Foto: Jens Peter Engedal

Det kan godt være, at der er et smykke eller to, man ville ønske, man kunne tage med sig hjem, men hører man til dem, der dagligt kan komme i tvivl om, hvilket af sine 10 par øreringe man skal tage på, er det en stressende tanke at eje så mange smykker som dronningen - at forestille sig at være regenten, der hver dag skal overskue og forholde sig til, hvilket smykke der netop i dag vil være "kronen på værket".

Udstillingen er som så meget andet med til at slå fast, at dronningen gør sig umage med alt, hvad hun foretager sig, og når man har set den, vil man kigge på regenten med nye øjne. For pludselig er det ikke tøjet, man først forholder sig til ...

Dette smykke har dronning Margrethe foræret til sit barnebarn Isabella, da hun blev døbt og med følgende lille hilsen, der ligger i æsken: "Til Isabella fra Farmor dåbsdagen 1. juli 2007. Dette smykke fik jeg til min dåb 14. maj 1940 af min farmor Dronning Alexandrine."  Smykket er en broche med brillanter og en hvid og lyserød perle. Foto: Jens Peter Engedal



Kongernes Samling på Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ på Amalienborg: En dronnings smykkeskrin". Åbner for publikum, så snart dronningen har indviet udstillingen, hvilket ventes at ske i nærmeste fremtid. Er åben til og med 23. oktober 2022.

I forbindelse med udstillingen er bogen "En dronnings smykkeskrin - 50 år som regent fortalt i smykker" af Heidi Laura udkommet på Politikens Forlag.