Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

En patient bliver tilset af sygeplejersker på afdelingen for covid-19-patienter på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital natten til lørdag den 5. december 2020. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Trods flest covid-indlagte i et år: Flokimmuniteten er lige rundt om hjørnet

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger i dag ud med nyheden om, at vi lige rundt om hjørnet kan se frem til flokimmunitet herhjemme. Den vurdering kommer både fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, Statens Serum Institut SSI og flere eksperter.

Det er kombinationen af den høje vaccinetilslutning og den udbredte smitte, der er afgørende, lyder det fra SSI's faglige direktør Tyra Grove Krause til TV 2.

- Det vil medføre, at smittetallene vil falde, da det simpelthen er sværere for virus at finde modtagelige i vores samfund, skriver hun til mediet.

Mandagens antal coronaindlagte er dog det højeste i et år, hvor 894 patienter, som er testet positive for covid-19, er indlagt på landets hospitaler. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at mellem 30 og 40 procent af disse indlagte er på hospitalet af andre årsager en virusset.

14 forsikringsselskaber straffet

Fra coronavirus bevæger vi os videre til en anden del af sundhedsområdet. Mange danske kvinder har nemlig oplevet, at deres forsikringsselskaber har afvist at udbetale erstatning for skader, kvinderne har pådraget sig under graviditet eller fødsel.

Det er dog ikke i orden, dikterer reglerne om ligebehandling mellem køn.

Derfor er 14 forsikringsselskaber nu blevet straffet med bøder, fordi de har udsat kvindelige kunder for ulovlig forskelsbehandling, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet.

Bøderne til selskaberne er på mellem 100.000 og 1,4 millioner kroner.

Ifølge Ritzau har otte af selskaberne indtil videre accepteret straffen.

Teleskop ankommet til sin destination i rummet

Vi bevæger os videre ud i rummet, hvor det omtalte James Webb-teleskop nu er ankommet til sin destination 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Her skal teleskopet gå i kredsløb.

Det er det kraftigste teleskop, der nogensinde er bygget, og dets opgave bliver at opfange signaler og lys så tæt på Big Bang for 13,7 milliarder år siden som nogensinde før. Det skal give videnskabsfolk en bedre forståelse af, hvordan det tidlige univers så ud, skriver Ritzau.

Først skal maskineriet dog testes ved forskellige prøvemålinger, og de avancerede instrumenter skal kalibreres.

Nasa forventer at modtage de første billeder fra teleskopet til sommer.

Kunstner tog pengene - og vil nu kræve erstatning fra museum

Vi runder af i Aalborg, hvor museet Kunsten har udstillet kunstneren Jens Haanings værk "Take the Money and Run". Museet havde forud for udstillingen overført over en halv million kroner til kunstneren, som skulle bruges til værket, der skulle vise henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter. I stedet endte museet dog med at have en tom ramme udstillet. Kunstneren selv havde beholdt pengene.

Nu overvejer Jens Haaning dog at rejse erstatningskrav mod museet, skriver Politiken.

- Kunsten i Aalborg har ikke skrevet under på en indlånskontrakt af værket "Take the Money and Run". Derfor må de ikke fotografere det eller videredistribuere fotografier af det. De har ikke rettighederne til det, siger kunstneren selv til avisen og pointerer, at han på nettet selv har set forskellige fotografier af værket.

I øjeblikket rådfører kunstneren sig med sin advokat om et potentielt erstatningskrav.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, mener, at der er plads til at lempe på restriktionerne, efter omikron ikke har vist sig at være en trussel, der presser sygehusene til det yderste. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Regeringen kan tillade sig at løsne skruen en smule og lempe restriktionerne på enkelte områder. Men den helt store genåbning af hele samfundet, bør man fortsat vente nogle uger med.

Det vurderer tre eksperter, kort før regeringen onsdag præsenterer en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar. Avisen Danmark har fået eksperterne til at give deres bud på, hvilke restriktioner man bør overveje at lempe nu. De er ikke enige, men de lægger blandt andet op til ændringer i brugen af mundbind, åbningstiderne på restauranter og barer, og så kan det for manges vedkommende snart være slut med hjemmearbejde.

Regeringen vil onsdag løfte sløret for, hvordan restriktionerne kan lempes i takt med, at coronapresset forsvinder fra sygehusene. Tre eksperter håber på tålmodighed, men giver her deres bud på, hvor der er plads til at slække på kravene.

Corona: Regeringen kan tillade sig at løsne skruen en smule og lempe restriktionerne på enkelte områder. Men den helt store genåbning af hele samfundet, bør man fortsat vente nogle uger med.

Det vurderer tre eksperter, kort før regeringen onsdag efter planen præsenterer en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Mandag opfordrede Konservative til at fjerne alle restriktioner, efter WHO meldte ud, at omikron kan blive slutningen på pandemien i Europa.

- Om en måned til seks uger er vi formentlig ved at være helt færdige med at have brug for restriktioner, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Men man bør alligevel gå forsigtigt til værks, mener Viggo Andreasen, Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet og Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet. Særligt efter at Sundhedsstyrelsen mandag valgte at forkorte isolationsperioden for smittede, som Viggo Andreasen i sig selv kalder ”kæmpe” lempelse.

- Det kan godt være, at vi lemper på enkelte parametre, men vi kan ikke fjerne alle restriktionerne på én gang. Ellers får vi en meget voldsom stigning i epidemien, som kan føre til flere indlæggelser, end vi kan håndtere, og det vil betyde rigtig mange sygemeldinger på arbejdspladserne, siger Viggo Andreasen.

Ny plan for coronarestriktioner

De gældende coronareastriktioner udløber 31. januar

Regeringen præsenterer en ny plan onsdag, efter den i starten af denne uge modtager anbefalinger fra epidemikommissionen. Epidemikommssionen er også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom

Lige nu betyder restriktioner blandt andet, at natteliv, spillehaller, kasinoer, legeland, badeland, forsamlingshuse og selskabslokaler er lukkede som følge af coronasituationen.

Serveringssteder stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22.00 og holde lukket fra klokken 23.00. Der er desuden et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 23.00 til klokken 05.00.

Derudover skal man bære mundbind eller visir i kollektiv transport og detailhandlen. Der er blandt andet også krav om pladsbillet i Intercity- og Intercity-lyntog.

Om en måned til seks uger er vi formentlig ved at være helt færdige med at have brug for restriktioner.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet.

Det betyder dog ikke, at der slet ikke er plads til at lempe på nogen af restriktionerne, lyder det. Avisen Danmark har fået de tre eksperter til at give deres bud på, hvilke restriktioner man bør overveje at lempe nu, og hvilke restriktioner vi fortsat bør hold fast i. De er ikke enige, men lægger blandt andet op til ændringer i brugen af mundbind, åbningstiderne på restauranter og barer, og så kan det for manges vedkommende snart være slut med hjemmearbejde.

Regeringen bør dog ikke lempe på samtlige af de områder, hvor eksperterne ser mulige lempelser, mener eksperterne.

- Man er nødt til at se på en samlet pakke. Vi skal åbne med forsigtighed, og der skal en politisk prioritering til på de enkelte områder. Vi kan ikke åbne på alle områder på én gang, siger Allan Randrup Thomsen.

1 Mundbindskrav

Skal man tro eksperterne, er der ikke grund til at gemme mundbindene væk. Men de er ikke enige om, hvor meget vi skal bruge dem de kommende uger.

- Man regner med, at mundbindene vil give 20 procent reduktion i smitten. Måske kunne man bruge dem mindre. Men umiddelbart mener jeg også, at det er det indgreb, der er mindst generende. Det er nok den restriktion, jeg ville beholde længst, fordi den gør ret lidt skade, siger Viggo Andreasen.

Han bakkes op af Allan Randrup Thomsen.

- Det er ikke noget supervåben, men heller ikke et krav, der giver store begrænsninger for samfundets funktionalitet. Det er nok meget godt at bevare som smittedæmpende faktor et stykke tid endnu.

Hans Jørn Kolmos mener til gengæld, at der kan være plads til at lempe på kravene om at bære mundbind i detailhandlen. Men man bør fortsat have mundbind på i den offentlige transport.

- Man skal ikke bare smide mundbindene. Men måske kan man lempe på reglerne i forretninger og supermarkeder. Der er selvfølgelig en mindre risiko for at gå gennem brugsen, end hvis man står op i metroen og kører i myldretiden i 20 minutter med de samme mennesker, siger han.

2 Hjemmearbejde

Der er udsigt til, at flere kan forlade hjemmearbejdspladsen og vende fysisk tilbage til arbejdspladsen, hvis man spørger Viggo Andreasen og Allan Randrup Thomsen, der forventer, at man lemper på opfordringen om at lade ansatte arbejde så meget som muligt hjemmefra.

- Her kunne man godt lempe, så man opfordrer til to eller tre dages hjemmearbejde. Jeg synes, det giver mening at lempe her, for rigtig mange folk synes, det er svært at arbejde hjemme, siger Viggo Andreasen.

Hans Jørn Kolmos påpeger, at der allerede nu blot er tale om en anbefaling, og at medarbejdere allerede i dag frit kan møde fysisk på deres arbejdsplads.

- Hvis man alligevel arbejder lige så godt hjemmefra, så kan man lige så godt undgå at bidrage til smitten. Jeg synes i og for sig, at opfordringen om at arbejde hjemmefra er bløde forholdsregler, vi ikke lider under, siger han.

3 Nattelivet

Der kan være plads til at lade værtshuse, barer og restauranter være åbne en eller to timer længere end i dag, mener Hans Jørn Kolmos og Allan Randrup Thomsen. I dag skal serveringssteder stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22 og holde lukket fra klokken 23. En åbning af diskoteker bør dog tages helt af bordet, lyder det.

- Vi skal passe på med at åbne nattelivet. Men om man kan skænke sidste øl klokken 23 eller 24, kan man diskutere. Men at give los for nattelivet, vil jeg være bekymret for, siger Hans Jørn Kolmos.

Allan Randrup Thomsen mener, at en lempelse på restauranter og barer vil være forsvarligt.

- Her kan man godt lempe i forhold til åbningstiderne, hvis man ellers fastholder de øvrige restriktioner på det her område, siger han.

Står det til Viggo Andreasen bør en lempelse af restriktioner på barer, værtshuse og restauranter ikke stå øverst på regeringens dagsorden. Selv en mindre udvidelse af åbningstiden kan medføre meget større smitte, frygter han han.

- Der er selvfølgelig erhvervsdrivende, der bliver generet. Men økonomer peger på, at det giver mindre konsekvenser for den samlede økonomi, end hvis man truer de store industrivirksomheder.

- Hvis man giver én time ekstras åbningstid, giver det selvfølgelig mindre smitte, end hvis man giver helt los. Men jeg tror, det er relativ meget smitteaktivitet forbundet med den ekstra times aktivitet, siger han.

4 Tilskuerbegrænsninger

Politikerne gik længere end ekspertanbefalingerne, da et flertal tidligere i januar besluttede at tillade 1500 personer ved kultur- og sportsarrangementer fordelt i tre sektioner med 500. Viggo Andreasen mener derfor ikke, der er plads til flere lempelser her.

- Jeg vil kraftigt opfodre til, at man beholder restriktionerne af hensyn til supersmittebegivenheder. Får man på én gang 1000 nye smittede ved en begivenhed med mange i særligt en kritisk befolkningsgruppe, så har du opskriften på noget, der kan blive et stort problem. Det vil være hasarderet at lempe på den restriktion, siger han.

Hans Jørn Kolmos vurderer til gengæld, at risikoen for at smitte ved udendørs arrangementer kunne tale for at tillade lidt flere tilskuere.

- Ved eksempelvis udendørsarrangementer er risikoen for smitte meget mindre. Så man kunne nok godt lempe lidt i forhold til publikum på stadion i den fri luft, hvis man har en fornuftig opbygning, så folk ikke møder hinanden på kryds og tværs, siger han.

Allan Randrup Thomsen mener godt, at man kan droppe kravene om, at de 1500 tilskuere skal sidde i tre forskellige sektioner.

- Jeg tror, det vil gøre det nemmere for eksempelvis teatrene, hvis det implementeres, siger han.

5 Coronapasset

Ingen af de tre eksperter ser nogen grund til at lempe på coronapasset. I dag er coronapasset gyldigt i fem måneder efter andet stik og fem måneder efter smitte. En negativ pcr-test giver 72 timers coronapas, mens en kviktest giver et grønt pas i 48 timer.

For Hans Jørn Kolmos er det afgørende at holde fat i coronapasset for at fastholde en gevinst ved at tage tredje vaccinestik.

- Vi har brug for, at alle tager tredje stik. Det er det, jeg gerne vil bruge coronapasset til. Og så er det folks sikkerhed for, at de, der fravælger vaccinationen, faktisk er testede, når man møder dem. Jeg mener stadig, passet har en funktion, siger Hans Jørn Kolmos.

Sidste år åbnede Danmarks største landvindmøllepark op nær Overgård ved Randers. Men generelt går det langsomt med at udbygge landvind i Danmark, der ellers er både grøn og billig. Foto: Annelene Petersen

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

I de seneste år er antallet af nye vindmølleparker i det danske landskab faldet. Og det kan gå ud over både den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. Det mener energiordfører for Konservative, Katarina Ammitzbøll, der peger på, at der skal laves en national plan for, hvordan det skal lykkes at omstille det danske energisystem samtidig med at sikre både forsyningssikkerhed og elprisen for forbrugerne i de kommende år.
I planen skal placeringen og tidshorisonten for nye vindmølleparker beskrives - for hvis man blot lader det være op til kommunerne, som man gør i dag, går det simpelthen for langsomt, mener Venstre og Konservative.
- Vi kan ikke bare læne os tilbage og tro på, at det her kommer til at ske helt hensigtsmæssigt og planmæssigt af sig selv. Vi skal have en plan og sikre, at den bliver til virkelighed, siger Katarina Ammitzbøll. Forslaget møder delvis støtte fra Venstre.

Vi får ikke nok nye vindmøller op i det danske landskab, og det kan ende med, at der alt for ofte mangler strøm i kontakterne i fremtiden. Nøleriet skyldes blandt andet, at kommunerne ikke tør godkende nok nye vindmølleprojekter, mener Venstre og Konservative.

Energi: Der skal bygges mange flere vindmøller i de kommende år.

Det er stort set alle Folketingets partier enige om. For vindmøllerne producerer billig, grøn strøm. Problemet er bare, at udbygningen af særligt de danske landvindmøller stort set er gået i stå.

Mens der i 2015 blev bygget over 600 nye landvindmøller, er tallet siden faldet, så der i 2020 kun blev bygget 39, og til og med september 2021 er der ifølge Wind Denmark kommet 16 nye møller til. Heldigvis for det grønne regnskab er møllerne blevet større og langt mere produktive de seneste år men ikke nok til at udligne for faldet i antal nye møller.

Alt i alt går det ikke lige så hurtigt, som det har gjort med at få mere grøn strøm fra landvindmøller i kontakterne.

Det udfordrer den danske forsyningssikkerhed i de kommende år, hvor grøn energi særligt fra vind i stigende grad skal tage over for blandt andet kulkraftværkerne, som skal være helt udfaset senest i 2030, påpeger Katarina Ammitzbøll, der er energiordfører for De Konservative.

- I to et halvt år har regeringen ikke gjort nok for at fremme grøn energi. Men vi er nødt til at få en plan for, hvordan vi sikrer den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og elprisen for forbrugerne, slår hun fast.

Kommuner tør ikke godkende nye projekter, hvis de møder stor lokal modstand. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi håndterer den her demokratiske proces, samtidig med at vi holder en vis hastighed.

Carsten Kissmeyer (V)

Det er hendes kollega fra Venstre, Carsten Kissmeyer, overordnet enig i.

- Det hele går for langsomt. Både med at udbygge produktionskapaciteten men også med at udbygge distributionssystemet, mener han.

Og for at det kan komme til at gå hurtigere, skal kommunerne have et venligt skub i retning mod at godkende langt flere vindmølleprojekter og i øvrigt få dem placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til elnettet og forbruget, mener de to energiordfører.

20 gange flere nedbrud

På en god dag kan de nuværende danske vindmøller uden problemer forsyne hele Danmark med grøn elektricitet. Og mere til. Faktisk kan man risikere, at danske møller står stille, når det rigtigt blæser – simpelthen for ikke at overophede det nordeuropæiske elnet.

Så hvorfor bygge flere møller?

Fordi der på mindre blæsende dage mangler grøn elektricitet, og behovet for elektricitet i øvrigt forventes at stige voldsomt de kommende år, da flere får elbiler og varmepumper.

Så flere møller vil altså være med til at sikre, at der er grøn strøm i kontakterne, også når der bare blæser lidt, vurderer venstres energiordførere, Carsten Kissmeyer.

- Dertil kommer Power-to-X-anlæggene, som markedet er ved at være klar til at levere. Men for at de skal give mening, skal vi kunne levere grøn strøm til dem, påpeger Carsten Kissmeyer.

Power-to-X anlæg er i stand til at omdanne overskudsstrøm til brint og flydende, grønt brændstof og ses derfor som en væsentlig del af den grønne omstilling.

Vi kan ikke bare læne os tilbage og tro på, at det her kommer til at ske helt hensigtsmæssigt og planmæssigt af sig selv. Vi skal have en plan og sikre, at den bliver til virkelighed.

Katarina Ammitzbøll

Og det er ikke godt nok, at de store mængder grøn strøm først er klar i 2029, hvor der er udsigt til, at flere store havvindmølleprojekter kan stå færdigt. Vi skal bruge den meget før den tid, påpeger Carsten Kissmeyer.

- Dels har vi sat os mål undervejs inden 2030, og de er udfordrede. Dels kan vi ikke bede virksomheder investere i for eksempel Power-to-X, hvis ikke vi sikrer, at der er grøn strøm til produktionen.

Dertil kommer, at der kan komme langt flere strømnedbrud i fremtiden, hvis ikke møllerne og de andre grønne energikilder kan levere den strøm, der er brug for, og vi samtidig får opdateret det danske elnet, så det kan klare et større elforbrug og en mere svingende produktion.

Kommunerne tør ikke

Nøleriet med at udbygge den danske vindmølleproduktion skyldes blandt andet, at kommunerne holder tilbage med at godkende nye projekter, vurderer Katarina Ammitzbøll.

- De har vetoret til at sige nej til projekterne, og der mangler incitament fra Christiansborg til at få projekterne til at blive i virkeligheden ude i kommunerne, siger hun.

For når det ofte ender i et nej fra kommunen, skyldes det blandt andet, at vindmølleprojekterne kan møde modstand fra naboer, der frygter larm og andre gener, mener Carsten Kissmeyer.

- Kommuner tør ikke godkende nye projekter, hvis de møder stor lokal modstand. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi håndterer den her demokratiske proces, samtidig med at vi holder en hvis hastighed, siger Carsten Kissmeyer og tilføjer:

- Mit indtryk er, at problemet alt i alt ikke er at bygge parkerne, men at planlægge og få godkendelserne hjem.

Det kommer ikke af sig selv

Ifølge De Konservatives Katarina Ammitzbøl er løsningen, at der kommer en national plan for, hvor vindmølleparker og andre vedvarende energianlæg skal være, og hvornår de skal stå færdige.

Det vil gøre det lettere for kommunerne, der ikke alene skal tage de ofte upopulære beslutninger om store vindmølleparker i nærområdet, fordi en del af beslutningerne vil blive taget på nationalt niveau. Samtidig kan det sikre, at parkerne bliver placeret mere hensigtsmæssigt i forhold til elnetværket.

- Vi kan ikke bare læne os tilbage og tro på, at det her kommer til at ske helt hensigtsmæssigt og planmæssigt af sig selv. Vi skal have en plan og sikre, at den bliver til virkelighed, siger hun.

Og hun får umiddelbart opbakning fra Venstres Carsten Kissmeyer, der samtidig gerne vil se på om godkendelsesprocessen står til mål med den trussel, som klimakrisen er.

- Der er flere steder, hvor vi er nødt til at se på, om det giver mening. Er det for eksempel rimeligt, at lokale miljøhensyn til sjældne arter ofte fører til afviste projekter? For mon ikke også disse arter vil blive endnu mere udfordret, hvis ikke vi lykkes med den grønne omstilling, påpeger han.

Industrivirksomheden HAI Horsens har løst arbejdskraftsproblemet på sin egen måde: En rumænsk praktikant skaffede 50 nye medarbejdere fra sit hjemland. Arkivfoto: Morten Pape

Tip til virksomheder, der er lamslået over reformaftale: Ansæt en rumæner med et godt netværk

Støvet har endnu ikke lagt sig efter fredagens reformaftale, som regeringen indgik med et snævert flertal. Det viser sig, at centrale elementer af aftalen bliver svære at føre ud i livet.
Det var kendt fra starten, at der ikke var flertal for at hive mere udenlandsk arbejdskraft til landet, selvom det har været erhvervslivets store kæphest. Men også en lavere dagpengesats for nyuddannede, der skulle levere de fleste ledige hænder i reformaftalen, får et svært liv, fordi den er omfattet af et tidligere forlig med de borgerlige partier.
Resultatet er, at aftalen på ingen måde løser det akutte problem med arbejdskraft, som lige nu er erhvervslivets største bekymring. Det skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen, der også videregiver et tip fra en industrivirksomhed i Horsens, der skaffede 50 nye rumænske ansatte på sin helt egen måde.

Frustrationen over politikere, der ikke løser årets allerstørste problem, driver ned af væggene i dansk erhvervsliv. Nyheder om virksomheder, der mangler akut arbejdskraft, ser i hvert fald ikke ud til at blive færre på trods af regeringens reformaftale, der blev indgået med et smalt flertal i fredags.

Aftalen er et eksempel på, at man ikke kan løse et her-og-nu-problem med arbejdskraft ved at pille ved nogle strukturer på arbejdsmarkedet, hvor effekten først kan aflæses om flere år.

Fredagsaftalen kan i bedste fald øge beskæftigelsen med 12.000 personer i 2030, men ”i bedste fald” er slet ikke nok lige nu.

Finansministeriets egne beregninger viser et behov på over 80.000 ekstra par hænder allerede i år, og det matcher ret præcist ledigheden i Danmark, som også ligger omkring 80.000 personer. Desværre matcher tallene kun hinanden på papiret, og i virkeligheden døjer arbejdsgiverne med at få besat alle de ledige job - lige nu er der opslået over 40.000 jobannoncer på Jobindex.

Tidligere i januar viste en undersøgelse blandt Dansk Industris medlemmer, at fire ud af ti virksomheder ser mangel på arbejdskraft som deres største vækstudfordring i 2022, og næsten 60 procent venter, at det kan bremse væksten i 2022.

Frustrationerne blev ikke mindre, da substansen i reformaftalen blev mere tydelig hen over weekenden. Fra starten stod det klart, at der ikke var flertal for at sænke beløbsgrænsen, der gør det muligt at hente mere arbejdskraft fra lande uden for EU.

Men det var ikke den eneste forfrosne fugl på taget. Senere gik det op for offentligheden, at de største komponenter i reformaftalen er bundet af politiske forlig og ikke ser ud til at kunne gennemføres på denne side af et folketingsvalg. Det gælder især nedsættelsen af dagpengesatsen for nyuddannede, også kaldet dimittendsatsen.

Den skal ifølge aftalen skrues ned fra 12.018 kroner om måneden til 9.514 kroner, og sammen med en halvering af dagpengeperioden og et sprogkrav for dimittender skulle det levere 8.000 flere personer til arbejdsudbuddet i 2025. Men dimittendsatsen er omfattet af et bredt politisk forlig - dagpengereformen fra 2015 - og kan dermed ikke ændres, medmindre at de borgerlige partier nikker ja. Ellers kan det først ske efter den næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni 2023.

Erhvervslivets store kæphest har været adgangen til udenlandsk arbejdskraft, der lige nu kræver en løn på 448.000 kroner for medarbejdere uden for EU. Grænsen skal med den nye aftale sænkes til 375.000 kroner, men kun i to år. Dansk Folkeparti vil ikke levere stemmer til mere udenlandsk arbejdskraft, mens Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er på vej med et alternativt forslag.

De borgerlige ønsker en permanent løsning og taler om en beløbsgrænse på 360.000 kroner, men selv det vil ikke løse den akutte mangel på arbejdskraft. Dansk Industri har tidligere beregnet, at sådan en beløbsgrænse vil øge arbejdsudbuddet med blot 800 mennesker i år, 1.400 til næste år og 7.100 personer i 2030.

Hvor meget skal de overhovedet brokke sig, når effekten af selv de bedste løsninger er ubetydeligt små i forhold til det helt aktuelle problem?

Den udvandede aftale efterlader lobbyisterne i de store erhvervsorganisationer i et svært dilemma. Hvor meget skal de overhovedet brokke sig, når effekten af selv de bedste løsninger er ubetydeligt små i forhold til det helt aktuelle problem?

Tippet til utålmodige virksomheder er at tænke utraditionelt. Det gjorde HAI Horsens, der i 65 år har overfladebehandlet aluminium for sine kunder. En tredjedel af de 180 ansatte blev fyret i starten af coronakrisen, men det var temmelig overilet, for ordrebøgerne forblev fyldte, og virksomheden stillede sig bag i køen med de andre arbejdsgivere på jagt efter arbejdskraft.

Problemet blev løst, fordi HAI Horsens havde ansat en marketingstuderende fra Rumænien i praktik. Hun slog de ledige stillinger op på sociale medier i sit hjemland, og det kastede næsten 100 ansøgninger af sig. I dag er knap 50 rumænere flyttet til Horsens-egnen og har løst industrivirksomhedens akutte rekrutteringsproblem.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Eddie Redmayne har undskyldt, at han i filmen "Den danske pige" spillede maleren Lili Elbe, der angiveligt var den første kønsopererede transkvinde i verden. Filmen kan ses blandt andet via Viaplay. Foto: Agatha A. Nitecka/Viaplay

Vanvittig diskussion om skuespillere: Kun en jøde må spille jøde, og kun en transkønnet må spille transkønnet

Skal en skuespiller kunne spille handicappet, hvis vedkommende ikke er det i virkeligheden? Og må en heteroseksuel spille homoseksuel i film og serier?

Ja! Mener kulturredaktør Anette Hyllested, som er træt af, at ellers dygtige skuespillere nu skal undskylde for roller, de enten har takket ja til - eller spillede for mange år siden. Seneste eksempel er den britiske skuespillerinde Hellen Mirren, der får hug for at skulle spille den israelske premierminister Golda Meir, for, som kritikerne siger, Hellen Mirren er ikke jøde.

Nu må det være nok, mener kulturredaktøren, for hvis alle skal spille det, de er i virkeligheden, kommer Eddie Murphy aldrig mere til at spille Prins Akeem i Coming to America-komedierne, og se, det ville være en virkelig tragedie.


Der er diskussioner så langt ude, at man håber, de forsvinder af sig selv. Pist borte. Ligesom ens opgavestak af evindelige problemer har det med at kunne løse sig selv, hvis den får lov at ligge uberørt længe nok.

Sådan har jeg haft det med diskussionerne om, hvorvidt skuespillere kan spille spastiske, transkønnede, retarderede, eller hvad ved jeg, for jeg har for længst tabt overblikket over alle de kasser, det er blevet moderne at inddele menneskeheden i.

I november prøvede jeg derfor at lukke både øjne og ører, da den engelske skuespiller Eddie Redmayne, der er ciskønnet - som det hedder, når man identificerer sig med det køn, man er født som - undskyldte, at han havde spillet maleren Lili Elbe, der angiveligt var den første kønsopererede transkvinde i verden. Kritikerne mente, at det kan virke fornærmende for nulevende transkvinder, at rollen blev spillet af en fyr. Så faldt undskyldningen. Også Jared Leto, der fik en Oscar for at spille en transkønnet person i filmen "Dallas Buyers Club", har sagt, at han i dag ville takke nej til rollen.

Men nu er den gal igen. Helen Mirren bliver kritiseret for at spille den israelske premierminister Golda Meir i filmen "Golda", fordi Mirren ikke er jøde.

Nej. Hun har heller ikke prøvet at være den engelske dronning og Mussolinis elskerinde, men alligevel og selvfølgelig vovet at spille rollerne.

I Politiken forleden kunne man læse en forsker i repræsentationen af mangfoldighed i kunst og kultur sige, at der er en risiko for, at nuancer går tabt, når skuespillere ikke er en del af den minoritet, de repræsenterer.

Nå, der røg også komedierne "Mænd og høns" og "Dum, dummere", for mindre begavede er vel også en minoritet?

Jeg er selv en minoritet. Jeg har verdens mest sjældne kombination af øjenfarve og hårfarve nemlig blå og rød. Det var ikke et ønskværdigt look i 70'ernes folkeskole, så hvis man skal spille mig, ja så skal man ifølge kritikernes logik ikke blot ligne mig, men også have mærket konsekvenserne af det.

Jeg er med på, at det kan virke fornærmende for minoriteter, hvis vi i fuld alvor portrætteres karikeret og misforstået. Det kan i værste fald forstærke de fordomme, folk i forvejen har om os. Jeg er også med på, at Hollywood har en tendens til at overse skuespillere med minoritetsbaggrund og trækker de sikre og kendte kort, hvilket er for dårligt og en diskussion værd for sig. Men at udelukke skuespillere, fordi de ikke tilhører en given minoritet er en underkendelse af deres faglighed og evne til indlevelse og i sidste ende af deres fags eksistensberettigelse.

Som skuespiller og revydirektør Mads Nørby siger det: "Vi skal sige fra, når det ikke er tandlægens faglighed, men et spørgsmål om, hvorvidt hun selv har haft huller, der skal give hende ret til at give mig en krone."

På Shakespeares tid blev alle roller spillet af mænd, og i andre gamle dage var filmstjerner så populære, at filmene drejede sig mere om dem end deres karakter. Den slags har vi for længst passeret. Ikke blot forventer vi, at skuespillerne ligner den person, de skal spille, de skal også føle og udstråle personligheden. 

Tænk blot på Matthew McConaugheys præstation i førnævnte "Dallas Buyers Club", hvor han tabte sig afsindigt meget for at spille sin HIV-ramte hovedperson. Eller Rami Malek som Freddie Mercury, der havde studeret den afdøde hovedpersons bevægelser og mimik ned i mindste detalje og fået sig et kunstigt og udstående overbid. Eller Dustin Hoffmans indlevelse som autist i "Rain Man". Skal de også sige undskyld?

Jeg anerkender alle minoriteter og majoriteter, så længe de opfører sig lovligt. Vi skal behandle hinanden ligeværdigt uanset handicap, farve, religion og seksualitet.

Netop derfor er denne insisteren på, at bestemte kategorier af karakterer kun bør spilles af personer, der selv tilhører disse kategorier, vanvittig og i bund og grund et gigantisk selvmål, der kun kan gøre ondt værre.

Hvis vi alle skal sættes i båse, bliver båsene vigtigere end menneskene i dem. Så ender vi hver især som repræsentanter for en bås i stedet for at være individer.

Hører jeg så mest hjemme i båsen af rødhårede med blå øjne eller i den, hvor vi samler cis-personerne? Forhåbentlig lever jeg så længe, at jeg også kan kravle over i den med pensionisterne ...

Hvis vi alle skal sættes i båse, så bliver båsene vigtigere end menneskene i dem. Så ender vi hver især som repræsentanter for en bås i stedet for at være individer.

Uddrag af kommentaren