Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Blomster og lys til ære for Mia og Oliver ved Netto på Vesterbro i Aalborg, lørdag den 12. februar 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mia og Oliver har gjort en forskel: Flere vil være natteravne

God formiddag og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med nyheden om, at der i løbet af februar har været en markant stigning i antallet af personer, der vil være frivillige hos Natteravnene. Det skriver Ritzau.

Natteravnene er frivillige, der går rundt i nattelivet iført gule jakker og holder øje med, om unge har brug for hjælp.

Ifølge Jakob Bové, der er kommunikationskonsulent i Natteravnenes Landssekretariat, har man på 10 dage fået henvendelser fra 80 voksne, der ønsker at blive natteravne. Omkring halvdelen af henvendelserne kommer fra Aalborg.

Det er netop i Aalborg, der i begyndelsen af februar har været to sager om unge, der forsvandt efter byture. Politiet formoder, at 21-årige Oliver faldt i vandet og druknede, mens 22-årige Mia blev dræbt.

- Det bliver begrundet med de seneste begivenheder. Der er ingen tvivl om, at det har noget med det at gøre. Det er personer, der er bestyrtet over det, som er sket, og som gerne vil gøre en forskel, siger Marianne Holmsgaard, der er formand for lokalforeningen af Natteravnene i Aalborg.

Inden de to episoder var der 28 frivillige i lokalforeningen i Aalborg. Nu er der kommet 39 nye til. I alt har foreningen 150 afdelinger spredt over hele landet med omkring 4000 frivillige.

Flertal imod at præster kan nægte at vie homoseksuelle og fraskilte

Vi går videre til noget helt andet - nemlig hvor meget præsters egen holdning må styre deres arbejde.

En ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, viser nemlig, at et flertal af danskerne ikke mener, det bør være en mulighed for præster at nægte at vie homoseksuelle og fraskilte. Lovgivningen giver dem ellers netop denne ret.

Størst er modstanden, når det kommer til vielse af fraskilte. Her mener 61,9 procent, at præster ikke skal kunne sige nej til at vie folk, mens 27,5 procent mener, at præsterne gerne må sige nej til at vie fraskilte.

Til spørgsmålet om, hvorvidt præster bør have mulighed for at afvise at vie par af samme køn, er 55,1 procent uenige, mens 34,5 procent er tilfredse med lovgivningen, som den er nu.

Det er indsættelsen af en ny præst i Hedensted, der igen har fået debatten til at blusse op.

Siden 2012 har homoseksuelle par kunnet blive viet i folkekirken, men det blev samtidig indskrevet i loven, at en præst kunne afvise af teologiske årsager.

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener fortsat, at folkekirkens rum for forskellige holdninger skal bevares, og ifølge DR er der blandt partierne i Folketinget et flertal for at beholde lovgivningen, som den er.

Flere fly aflyst - sag skal for Arbejdsretten

Vi runder igen i dag nyhedsoverblikket af i lufthavnen. Akkurat ligesom i går bliver der nemlig stadig udskudt flere flyafgange fra Københavns Lufthavn - og igen skyldes det arbejdsnedlæggelse blandt bagagepersonalet.

Klokken 7.45 her til morgen lød meldingen, at 12 SAS-flyafgange blev forsinket.

Klokken 10 i dag skal sagen for Arbejdsretten. I mellemtiden er ledende ansatte blandt bagagepersonalet kaldt ind for at tage sig af passagerernes bagage, så man kan sikre, at flyene letter trods forsinkelse.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Danskerne er positivt stemte overfor turister i deres lokalområde, viser en ny undersøgelse. Det er dog vigtigt at inddrage borgerne i de lokale projekter, så de ikke føler sig rendt over ende, påpeger ekspert. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da coronaen kom, blev turisterne væk: Sådan skal de lokkes tilbage

Da coronavirusset kom, lukkede grænserne, flyvningerne blev indstillet og turisterne forsvandt. Nu skal det tabte vindes tilbage, er beskeden fra erhvervsministeren.
Og et rigtig godt udgangspunkt for det arbejde er, at danskerne er positivt stemte overfor turister i deres lokalområde og mener, at turismen bringer flere fordele end ulemper med sig.
Det viser en stor undersøgelse, som Epinion har lavet for VisitDenmark.
Erhvervsministeren ser bæredygtighed som det helt store trækplaster for fremtidens turister, og det giver god mening at fokusere på, mener en ekspert. Men det er vigtigt, at det er en proces, som borgerne bliver indraget i.
I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor man er interesseret i at trække flere turister, er borgmesteren opmærksom på, at man skal gå mere i dialog med de lokale om fremtidens turisme.

Turistbranchen i Danmark tabte stort, da corona væltede ind over grænsen. Men danskerne er mere end åbne overfor feriegæster i baghaven, viser ny undersøgelse. Og derfor er det også tid til, at vi atter får gang i rejselysten til Danmark, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Turisme: Da coronaen kom, blev turisterne væk. Og det gik hårdt ud over de danske turistdestinationer.

Ifølge Dansk Industri blev turisme- og oplevelseserhvervet hårdest ramt af alle erhverv under coronakrisen med en tabt omsætning i omegnen af 40 milliarder kroner i 2020.

Så nu, hvor restriktionerne er ophørt, presset på sundhedsvæsenet aftager og verden så småt begynder at ligne sig selv, skal turisterne lokkes tilbage igen.

Og de skal generelt være hjerteligt velkomne, viser en ny, stor undersøgelse, som analysevirksomheden Epinion har lavet for den nationale turismeorganisation VisitDenmark.

Fire ud af fem danskere, der bor i turismeprægede områder, mener nemlig, at turisterne bringer flere positive end negative konsekvenser med sig.

Faktisk er det kun tre procent af de mere end 8000 danskere, der er blevet spurgt i undersøgelsen, der mener det modsatte: at turismen bringer mere skidt end godt med sig.

Og det er resultater, der begejstrer erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Danskerne er et gæstfrit folkefærd, vi er glade for at få besøg, og vi ser flere fordele end ulemper. Det er et positivt udgangspunkt for det arbejde, jeg skal i gang med nu, hvor der skal lægges en strategi for fremtidens turisme, siger Simon Kollerup.

Borgere skal inddrages

Erhvervsministeren vil vinde de tabte turister tilbage, og ét af de steder i landet, hvor man også er interesseret i det, er i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Her vækker undersøgelsens konklusioner også glæde hos Venstre-borgmester Hans Østergaard.

Kommunen har de senere år gjort en dyd ud af at tiltrække flere turister. Ét af tiltagene er blandt andet åbningen af det nye Lalandia i Søndervig til sommer.

- Vi har selv en målsætning om at tiltrække endnu flere turister og arbejder meget på at blive en helårsattraktion ved at udvide sæsonerne, så de ikke kun kommer i bestemte perioder, siger Hans Østergaard.

Alligevel oplevede kommunen sidste år, at en række borgere rejste kritik af planerne om en ny ferieby med 250 huse ved fjorden i Ringkøbing. De lokale frygtede, at byen ville blive overfyldt, og at balancen mellem vækst og borgernes ve og vel ville tippe.

Vi skal bygge på nogle af de styrker, dansk turisme står på i forvejen. Det er især vores kyst- og naturturisme, som kan løftes endnu mere, og så er det de enkelte turistvirksomheders eget grønne fokus.

Simon Kollerup, erhvervsminister, S

Men den sag, mener Hans Østergaard ikke, har noget at gøre med den generelle opfattelse af turisme i kommunen.

- Projektet er stadig til debat blandt borgerne, men når vi er en turismekommune, er det løbende et tema, hvornår nok er nok, fordi nogle er plaget af trængsel og mangel på p-pladser i højsæsonerne. Men jeg oplever som regel stor forståelse for, at turisme er vigtigt for kommunen, vores handelsliv og vores skatteindtægter, siger han.

Men hvordan vil du sikre, at de lokale ikke føler sig rendt over ende? 

- Det er vigtigt, at de lokale kan se sig selv i projekterne, og det kræver en indsats. Vi skal fare med lempe, gå mere i dialog og være mere åbne om vores planer. Men vi skal også fortælle, at vi gør det, fordi det er vigtigt for kommunen og holder hånden under butiksliv og aktiviteter, siger han.

Kommunerne er rustede

Også Anne-Mette Hjalager, der er professor i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet og ekspert i turisme, ser positivt på undersøgelsen.

- Det er glædeligt, at danskerne virker til at være tolerante og er villige til tage imod turister og ikke føler sig voldsomt generet i store træk, siger hun.

Ifølge professoren fylder turisme og oplevelsesøkonomien under fem procent af den danske økonomi. Derfor er der også rig mulighed for udnytte danskernes velvilje for flere besøg og øget feriestemning.

- Jeg er helt sikkert på, at Danmark kan klare mere turisme, men i den proces er det også vigtigt at have for øje, at en del danskere gerne vil involveres og inddrages i planerne. Og det kan godt være et udtryk for, at der har været nogle sager, hvor ting er sket over natten og henover hovedet på de lokale, siger Anne-Mette Hjalager.

I undersøgelsen er det blandt andet slid på naturen, dårligere adgangsforhold og skrald, som respondenterne peger på som negative konsekvenser ved mere turisme. Men det er områder, som er håndgribelig at tage sig af, forklarer professoren.

- Det kan kommunerne planlægge sig ud af ved at inddrage borgere og turister mere i projekterne, så det ikke bare er politikerne, der tager beslutningerne. Det tror jeg, at de fleste kommuner er rustede til. Det handler om information og dialog, siger hun.

Fælles om opgaven

Erhvervsminister Simon Kollerup arbejder i øjeblikket på en national strategi for fremtidens turisme, som han forventer at kunne præsentere i år.

- Vi skal bygge på nogle af de styrker, dansk turisme står på i forvejen. Det er især vores kyst- og naturturisme, som kan løftes endnu mere, og så er det de enkelte turistvirksomheders eget grønne fokus, siger Simon Kollerup.

Det helt store fokus i strategien for fremtidens turisme i Danmark bliver bæredygtighed, fortæller ministeren. For det er dét, gæsterne efterspørger. Og med det i fokus kan man også understøtte, at danskerne bliver ved med at være glade for de turister, der kommer hertil, mener Kollerup.

Det er den danske natur, skoven, stranden og kysten, der tiltrækker turister, sådan har det altid været. Og det kan vi sagtens lave mere af uden at ødelægge naturen.

Anne-Mette Hjalager, professor i erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet

- Deres fodaftryk bliver knapt så stort, som det har været tidligere, hvis vores destinationer bliver mere grønne og bæredygtige i fremtiden. Jeg er helt sikker på, at bæredygtighed er svaret, om du er i Ribe, Ringkøbing eller på stenbroen i København, siger han.

Simon Kollerup, der skal flere turister til Danmark, og det skal foregå på en bæredygtig måde. Det er jo en opgave, der hviler meget på kommunerne rundt omkring i landet. Hvordan vil du hjælpe dem?

- Vi er fælles om den her opgave. Som minister har jeg en vigtig rolle i at lægge den strategi, som Danmark skal vinde med på den lange bane. Men jeg oplever heldigvis, at både kommuner og det private erhvervsliv er meget på og begejstrede for at kunne finde den her vej ind i fremtidens turisme.

En bæredygtig fordel

Anne-Mette Hjalager er enig med erhvervsministeren i, at det er værd at satse på bæredygtig turisme.

- Det er den danske natur, skoven, stranden og kysten, der tiltrækker turister, sådan har det altid været. Og det kan vi sagtens lave mere af uden at ødelægge naturen, siger hun.

Det bæredygtige ligger nemlig i at udnytte landskabet bedre. Blandt andet peger professoren på, at vi har mange smukke steder i landdistrikterne, hvor tomme eller uudnyttede huse eller døde områder kan omdannes til turismeformål og give liv og måske arbejdspladser.

- Kommunerne og andre, som har ejerskab eller beføjelser over naturarealer, kan arbejde på at gøre oplevelserne mere bæredygtige ved at beskytte sårbar natur ved at fjerne fokus og stierne derfra og i stedet fremhæve andre steder, lave nye cykel- og vandrestier og skabe nye oplevelser, siger hun.

Anne-Mette Hjalager pointerer desuden, at det vil give god mening i klimaets tegn i højere grad at appellere til danskerne selv og vores nabolande. Man kan lægge den skattefinansierede markedsføring tæt på fremfor at gå efter eksempelvis amerikanere og kinesere, hvis rejser alt andet lige vil sætte større klimaaftryk.

Erhvervsministeren mener, at Danmark har en fordel i i forvejen at være kendt for at være et "grønt og bæredygtigt" land.

- Vi skal være klar over, at der bliver meget hård konkurrence landene imellem om at få turister til at besøge lige netop deres land. Her skal Danmark være med forrest i feltet, for vi er glade for turister i Danmark, og det er godt for vores økonomi, siger Kollerup.

Sådan ramte coronaen turistbranchen

Ifølge Dansk Industri kostede coronakrisen mere end 40 milliarder kroner i tabt omsætning for turisme- og oplevelseserhvervet i Danmark.

Fra 2019 til 2020 steg andelen af virksomheder med underskud med 21 procentpoint.

Fra 28 procent i 2019 til 49 procent i 2020.

I første halvår af 2021 var den samlede omsætning i erhvervet 54 procent lavere end omsætningen i første halvår af 2019.

Fra 2019 til 2020 blev forbruget fra udenlandske turister i Danmark mere end halveret. Og antallet af overnatninger foretaget af gæster fra udlandet faldt med mere end 70 procent.

Francis Fulford har været stor fortaler for brexit. Den ærkebritiske aristokrat tror på, at Storbritannien kan genskabe dets storhed uden EU - også selvom briterne måske skal igennem en del økonomisk turbulens først. Foto: Emil Jørgensen

Til frokost hos rig, engelsk landejer: - Brexit gør mig glad hver eneste dag

Hvis du nogensinde har drømt om at smugkigge ind i et slot hos en engelsk aristokrat, har du nu muligheden. Vores reporter Emil Jørgensen har været på besøg i Francis Fulford, der bor i et hus så stort, at han ikke selv har styr på, hvor mange rum det indeholder. Emil fik serveret både fredagskylling og utallige fornærmelser rettet EU, og der var faktisk en mening med den ærkebritiske galskab. For i Fulfords 800 år lange ejerskab over landejendommen ligger generationer af stolt, britisk selvforståelse lagret. Og der findes måske på forklaringen på, hvorfor et flertal af englænderne stemte for brexit.

For aristokraten Francis Fulford er økonomien i brexit ikke det vigtigste. Det er følelsen af suverænitet, koste hvad den vil. Set fra hans 48 værelser-store herregård har briterne sejret over “wannabe Napoleon”, tyske “fjerdedivisionsledere” og resten af EU’s svæklinge. Avisen Danmarks Emil Jørgensen spiste fredagskylling med ham i hjemmet, som Richard Løvehjerte skænkede Fulford-slægten for 800 år siden.

Devon: Når Francis Fulford åbner sin avis, er spalterne spækket med historier om Storbritanniens tvivlsomme beskaffenhed. Manglen på arbejdskraft. Øget bureaukratisering, der gør, at lange linjer af lastbiler holder i kø på vej ind i landet. En festglad premierminister i krise.

Alligevel godter den 69-årige englænder sig.

- Når jeg læser min morgenavis, får jeg ikke længere kaffen galt i halsen over nye reguleringer, som trækkes ned over hovedet på os af Bruxelles. Hver dag gør det mig glad, at vi ikke længere lever i tyskernes moderne version af det romerske kejserrige.

Med sammenknebne øjne og blottede tænder griner Francis Fulford, aggressivt og kortfattet, fire gange “HA”, der får køkkenet til at runge, og henleder tankerne på karismatiske filmskurke.

Han er iført slips, sixpence-hat og en vest af ternet tweed. Kinderne er rosafarvede, brynene er buskede, og det meste, som kommer ud af hans mund, er bombastisk.

- Brexit har givet os vores demokrati tilbage, siger han.

Francis Fulford var ulasteligt klædt, da Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen besøgte ham på den 12 kvadratkilometer store landejendom, som har været i familiens hænder i 800 år. Foto: Emil Jørgensen

Det er fredag, og jeg er til frokost i noget, der ligner en ærkebritisk feberdrøm. Langt ude i grevskabet Devons skove i det sydvestlige England, for enden af mudrede, snørklede veje, på en skrånende grøn bakke med hvide får og forventninger om fred, sidder Francis Fulford på et slidt slot og anskuer verden.

Hans landejendom er 12 kvadratkilometer stor og er gået fra Fulford til Fulford siden slutningen af det 12. århundrede, hvor familien fik det af Richard Løvehjerte, som tak for indsatsen i det tredje korstog. 800 år senere kæmper den tweed-klædte arving selv for sit fædreland. Hans korstog er løsrivelsen fra EU.

Når jeg læser min morgenavis, får jeg ikke længere kaffen galt i halsen over nye reguleringer, som trækkes ned over hovedet på os af Bruxelles. Hver dag gør det mig glad, at vi ikke længere lever i tyskernes moderne version af det romerske kejserrige.

Francis Fulford, landejer i Sydengland
Herregården blev skænket Fulford-slægten af Richard Løvehjerte i år 1191. Den koster 30.000 pund om året at drive og trænger til reparationer og renoveringer for mere end 1 million pund. Selv påstår Francis Fulford, at han ikke aner, hvor mange værelser der er i den slidte bygning. Foto: Emil Jørgensen

“En uafhængighedskrig”

Mens vi drikker engelsk lagerøl og spiser helstegt kylling med gravy, som konen Kishanda har tilberedt, himler Francis flere gange med øjnene. Vi sidder os tre ved bordet, mens ægteparrets labrador ligger med sit tiggende hundehoved i mit skød. Kishanda fortæller om en historisk biografi om en af Fulford-slægtens indflydelsesrige kvinder, som hun er i gang med at redigere.

Francis mumler, at han glæder sig til, at hun helliger sig haven igen - og drejer samtalen over på ting, han hader: forkælede klimaaktivister og frihedsindskrænkende coronarestriktioner.

Husets patriark er det, han selv kalder “konservativ af den gamle skole”. Nogen uddannelse har han aldrig gennemført, og bortset fra sin karriere som tv-reality-stjerne, bugner CV’et ikke med erhvervserfaring.

69-årige Francis Fulford er dygtig til at svine folk til i gråzonen mellem det vittige og det provokerende. Foto: Emil Jørgensen

Men Francis er en del af det aristokrati af briter, som igennem århundreder er blevet født med nøglerne til værdifulde ejendomme, store jagtarealer, fine skoler og politisk indflydelse. Han var en af brexits hidsigste forkæmpere. Og måske rummer hans tankegods også forklaringen på, hvorfor 51,9 procent af briterne stemte “ja” til at forlade EU i 2016.

- Brexit var en uafhængighedskrig. Folk taler fornærmende meget om økonomi, men det handler også om frihed, siger han og lader spydighederne sprutte ud af munden.

- Emmanuel Macron tror jo dybest set, at han er reinkarnationen af Napoleon. Og han har sandelig også højden til det. Desværre savner han Napoleons karisma.

- Tyskerne har siddet på al den økonomiske magt i årtier nu, men de forvalter den som en fjerdedivisionsklub. De har lige sendt 5.000 hjelme til Ukraine. 5.000 forpulede hjelme? Hvor er Europas stemme? I har ingen stemme.

Han griner igen - ondt og højt - og Kishanda rejser sig op og tager sin frakke på.

- Jeg går en tur. Vil I med? spørger hun.

- Nej, vi skal sgu ikke ud og gå, svarer Francis for os begge.

Fra en af herregårdens 48 værelser har Francis Fulford perfekt udsigt til den kunstigt anlagte sø, som ligger lige ved siden af bygningen. Eftersigende blev den gravet ud af den sidste Fulford, som havde råd til en fuldtidsansat nar. Foto: Emil Jørgensen

Fem “fun facts” om The Fulfords

  1. Francis er den 23. i rækken af Fulfords, der beboer “Great Fulford”-ejendommen, som slægten fik overdraget af Kong Richard i år 1191.
  2. Kishanda Fulford, Francis’ kone, er opkaldt efter en elefantpark ved Victoriasøen, hvor hendes far var koloniadministrator.
  3. Optagelseseksamen til kostskolen Eton bestod Francis Fulford ikke, og han fik aldrig en akademisk uddannelse. Officeruddannelsen dumpede han også. To gange.
  4. TV-serien “The F***ing Fulfords” (2004), hvor man følger Francis og hans familie, blev til gengæld en stor succes. Siden da har aristokraten været hovedpersonen i syv andre realityprogrammer - blandt andet “Why Britain is f***ed”, “Why America Sucks” og “Help! My House is haunted!”
  5. Arvingen til Great Fulford, 29-årige Arthur Fulford, deltog i det britiske realityprogram Big Brother i år 2017. Han drak sig fuld i champagne, vandaliserede en mannequindukke og forlod showet efter seks dage. Foruden Arthur har Francis tre andre børn.

Fan af Boris Johnson

I stedet laver han to kopper pulverkaffe - bemærker henkastet at den gennemrustede kedel nok er “over 100 år gammel” - og fortsætter med at hælde kogende vand ud over alt og alle, der ikke passer ind i han britiske selvforståelse. Teknokraterne i Bruxelles, “som finder på nye regler, når de keder sig, så det ser ud, som om de har noget at lave”. Mod EU-ledere, som “forsøger at gøre brexit så svært som muligt for briterne, så andre lande ikke får samme idé”. Mod premierminister Boris Johnsons 33-årige kone Carrie Johnson, som ifølge Francis er manipulerende og magtliderlig.

- Hende ville jeg aldrig gå i krig for.

Til gengæld ville han godt ride ud for Boris Johnson selv.

- Ved du hvad, han er? Han er en farverig karakter i en grå verden. Se på de skide tyskere. De ved ikke engang selv, hvad deres leder hedder, så kedelig er han, siger han.

Nogle af køkkenets redskaber er mere end 100 år gamle, fortæller Francis Fulford, der har en forkærlighed for gamle ting. Ude i gården står flere gamle biler, der ifølge landejeren kører "upåklageligt". Foto: Emil Jørgensen

Som Batmans butler Alfred taler Francis et affekteret engelsk. Dog en anelse mere grovkornet og bandende, da han forsvarer Boris Johnsons eskapader.

- Bloody hell… Vi var alle under lockdown, mens han arbejdede røven ud af bukserne. Giv dog manden en pause, og lad ham drikke en flaske vin.

Men hvad med din dronning, Elizabeth, som sad alene i kirken og tog afsked med sin mand prins Phillip, alt imens at der blev festet i Downing Street 10? Var det værdigt?

- Det er et meget virkefuldt billede. Ligesom det billede fra Vietnamkrigen af den lille, nøgne pige, som løber skrigende igennem napalm. Folk husker det. Men det store billede er, at Boris Johnson har gjort det godt - både med brexit og pandemien.

Et maleri af en ung Francis Fulford. Foto: Emil Jørgensen

Rundvisning i hjemsøgt hus

Med hænderne foldet bag ryggen og mig på slæb slentrer Francis Fulford igennem herregårdens utallige rum. De fleste af dem er råkolde.

Hvor mange værelser er der?

- Det er et irrelevant spørgsmål, for ærlig talt aner jeg det ikke.

Tapetet krakelerer flere steder i The Great Fulford House, som også bliver udlejet til bryllupper og andre festlige anledninger. Foto: Emil Jørgensen

Internettet siger 48 værelser. Mange af dem er store, støvede festsale med antikke malerier og tapet, der hænger i laser. Og de er eftersigende hjemsøgte. To gange i sit liv har Francis set spøgelser, fortæller han med alvor i stemmen. En kvindeskikkelse, som han først troede var hans søster og derfor slog ud efter.

- Men hånden fløj lige igennem hende, siger han.

Francis Fulford illustrerer, hvordan han boksede ud efter det spøgelse, som han troede, var hans søster. Ifølge aristokraten er herregården hjemsøgt, og han har også lavet et realityprogram om netop dette uhyggelige islæt: "Help! My House is haunted," hedder serien. Foto: Emil Jørgensen

Stedets største spøgelse synes dog at være Storbritanniens fortid. For ligesom herregården er falmet, er imperiets magt smuldret i Francis levetid.

Han har prøvet at gøre noget selv. I 2007 stillede han op for De Konservative i den lokale valgkreds, hvor partiet aldrig havde oplevet andet end sejr. Men Fulford-arvingen fik kun 370 af kredsens 2215 stemmer. Så han meldte han sig ind i det euroskeptiske og indvandrerkritiske parti, UK Independence Party (UKIP). Og brugte sin aristokratiske indflydelse til at invitere Boris Johnson på besøg.

- Det var lige før, han blev premierminister, siger Francis og peger på en vindueskarm i en stor balsal.

- Han hoppede derop og talte for de 150 mennesker, som jeg havde samlet. Han var fremragende, og der var ikke en i det rum, som ikke ville stemme på ham bagefter.

Stoltheden skal genskabes igennem brexit, lyder mantraet fra både Francis og Boris. Men flere og flere ting taler imod dem.

Brexit var en uafhængighedskrig. Folk taler fornærmende meget om økonomi, men det handler også om frihed.

Francis Fulford, sydengelsk landejer

Aristokratiets magt i Storbritannien

  • Et aristokrati er oprindeligt en styreform, hvor overklassen sidder på al politisk indflydelse. Men i ordet bruges ordet også til at betegne den højeste socialklasse i et samfund, som typisk har nedarvede privilegier.
  • I Storbritannien har dem med de rigtige efternavne i århundreder haft magten. Hertuger og hertuginder, jarler og grevinder, baroner og baronesser. De indskrænkede monarkiets magt, og gjorde bønderne nærmest ejendomsløse. I det 19. århundrede var ni ud af 10 britiske millionærer aristokrater.
  • Men den industrielle revolution, første verdenskrig og nationalstaternes demokratiseringsproces har mindsket aristokratiets indflydelse.
  • Overhuset - eller House of Lords - bestod indtil år 1958 udelukkende af aristokrater. Reformer af det britiske parlament har siden gjort, at det i dag “blot” er 90 ud af 780 medlemmer i Overhuset, som arver deres position.
  • Ejendomsværdien er dog fortsat på hænderne af de få. Halvdelen af England er ejet af mindre end 1 procent af befolkningen.

“Vi finder på noget”

Det anerkendte britiske tidsskrift The Economist målte i starten af 2022 på 23 landes præstationer under covid-19. Storbritannien kom på en 22. plads.

Landet har oplevet dets værste recession i over 300 år, og en rapport fra det britiske parlament konkluderede tidligere på ugen, at Storbritanniens farvel til EU har gjort deres handel både dyrere og mere bøvlet.

Meningsmålinger viser desuden, at flere og flere briter fortryder brexit.

Ligesom herregården er falmet, er imperiets magt smuldret i Francis Fulfords levetid. Foto: Emil Jørgensen

Pointenerne transformerer Francis’ ansigtsfarve fra roastbeef til tatar, men det er ikke, fordi tallene overrumpler ham. Han finder dem forkastelige.

- Remain-siden forsøgte at bilde os ind, at alt ville kollapse, hvis vi forlod EU. Handlen ville falde sammen, folk ville gå fra hus og hjem. Hvad er der sket? Alting står endnu. Ja, der er mangel på arbejdskraft, men det er der også i Tyskland, i USA og alle andre vestlige lande. Det er ikke brexits skyld.

Men din side solgte brexit som løsningen på Storbritanniens problemer. I fik skrevet falske økonomiske budskaber på store busser og råbte op om, at landet ville blive overrandt af indvandrere fra Tyrkiet. Det var jo ikke sandt?

- I en ophedet debat overdriver man ting. Og de økonomiske problemer er kortsigtede. Det skal nok løse sig. Vi er briter, vi finder på noget. Men i det mindste ved jeg, hvilken politiker jeg kan ringe til, når jeg er utilfreds nu. Vores demokrati har fået et ansigt igen.

Francis Fulford tror, at der en dag vil blive rejst en statue af politikeren Nigel Farage, som han anser som lige så vigtig for briterne, som Margaret Thatcher var det. Foto: Emil Jørgensen

Vi er nået udenfor til søen, som den kasseformede herregårdsbygning spejler sig i. Søen er kunstig, anlagt af den sidste Fulford, som havde råd til en fuldtidsansat nar.

- Min slægt har boet i det samme hus i 800 år, så vi kan godt lide at tænke langsigtet, siger han, mens vi skridter rundt om søen.

- Mine forfædre plantede træer, som skulle blive til skibe, der kunne besejre franskmændene. Og mine børnebørn kommer til at nyde godt af brexit, siger han.

Francis Fulford foran sit slide slot. Han er den 23. Fulford i rækken, som bor på herregården. Foto: Emil Jørgensen

Hvad interesserer Avisen Danmarks bagland?

"Vil du ikke sørge for at tale med dem, der føler sig som brexits vindere?" Sådan lød anmodningen fra Emil Østedgaard Nielsen til Cafe Stiften mandag den 7. februar, og det er blandt andet på baggrund af hans forespørgsel, at denne artikel er blevet til. 

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til Emil Jørgensens rejse i Storbritannien, kan du skrive til ham direkte på https://spoerg.avisendanmark.dk.

El- og hybridbiler vinder markedsandele i Danmark. Men hvor gode er de for klima og miljø - og bør vi have etiske bekymringer? Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Er elbiler grønne? Det kommer an på, hvor du lader op

Måned efter måned slog salget af elbiler rekord i Danmark i 2021. Det skyldes blandt andet, at mange ønsker en klimavenlig bil, og at afgifterne på de grønne biler i øvrigt er favorabel.
Men er elbilerne egentlig så grønne, som vi gør dem?
Ja, lyder det samstemmende fra både en professor i batteriteknologi og en chefkonsulent ved bilorganisationen FDM. Men klimavenlige er de især, hvis du lader din bil op i et land, der har investeret i grøn energi - altså et land som for eksempel Danmark.
- Der har været flere forskellige undersøgelser, som forsøger at vurdere CO2-udledningen over hele bilens levetid. En af de bedste undersøgelser i min optik kom sidste år. Her vurderes det, at en elbil udleder under en-tredjedel så meget CO2 som en benzinbil i løbet af dens levetid, hvis den kører i Europa, fortæller professor Thomas Ebel fra Syddansk Universitet.

Salget af elbiler slår måned efter måned rekord i Danmark, og går alt efter planen, vil de helt have overtaget markedet om få år. Men er de egentlig så bæredygtige, som man påstår? Ja, svarer bilorganisationen FDM og en førende batteriforsker samstemmende, for selv om der er flere udfordringer ved at producere de kæmpestore batterier, kan det slet ikke sammenlignes med den skade, som udledningen fra en benzin- eller dieselbil fører med sig.

Elbiler: Der bliver solgt elbiler som aldrig før.

Faktisk blev antallet af nye, grønne biler fra 2020 til 2021 fordoblet, så der sidste år kørte næsten 25.000 nye elbiler ud på de danske veje. Dertil kommer 40.000 plug-in hybridbiler, der både har en forbrændingsmotor og en elmotor.

Populariteten skyldes blandt andet, at afgifterne på ”grønne biler” stadig er langt under den, der må betales, når man køber ”sorte biler”.

En elbil udleder under en tredjedel så meget CO2 som en benzinbil i løbet af dens levetid-

Thomas Ebel, SDU

Men kan man egentlig skære det så skarpt? Er elbiler så meget bedre for klima og miljø, at de med rette kan kaldes grønnere end en ny, effektiv benzinbil?

Det er et spørgsmål, bilforeningen FDM ofte får. Det fortæller chefkonsulent Ilyas Dogru.

- Det er et af de temaer, vi får allerflest henvendelser på, og taler vi positivt om elbiler, bliver vi også ofte skudt meget i skoene. Generelt er der en bekymring for, om de er så klimavenlige, som man går og tror, og derudover om de er etisk og miljømæssigt forsvarlige, siger han.

Så lad os tage dem en for en – hvor godt klarer elbiler sig i forhold til de klima-, etik- og miljøbekymringer, som blandt andet FDM møder?

Er hybridbiler grønne, grå eller sorte?

Særligt de seneste år har elbilerne fået følgeskab af de såkaldte plugin-hybridbiler, som har både en elektrisk og en forbrændingsmotor. Faktisk blev der i 2021 solgt væsentligt flere plugin-hydrigbiler end elbiler.

Idéen med biltypen er at de har det bedste af to verdner: De kører på el, når det er muligt. Men skal du langt, eller kan du ikke finde en ladestation, kan brændselsmotoren tage over. Udfordringen er, at bilens batteri er langt mindre end på en ren elbil, og den derfor - afhængig af kørselsmønster - kan ende ud med at køre langt størstedelen af tiden på benzin.

Den danske regering anser hybridbilerne som klimavenlige. Men ikke alle er enige. Særligt har flere forskere på området kritiseret den anskuelse. Sidste år fastslog EU ligeledes, at hybridbiler ikke med rimelighed kan anses som grønne efter 2025.

1 Elbiler er guf for klimaet, hvis du lader op i Danmark

Der udledes mere CO2, når man skal bygge en elbil sammenlignet med en benzinbil. Det skyldes, at der skal bygges et stort batteri. Derfor er mange bekymrede for, om den CO2, der er sparet, når først bilen er på vejen og kører på el i stedet for benzin, er nok til at gøre det ud for den ekstra CO2, der blev brugt til at bygge batteriet i første omgang.

Ifølge den nyeste forskning er der dog ikke noget at være bekymret for. Elbiler er suverænt bedre for klimaet end biler, der kører på benzin eller diesel, hvis man ser på den samlede CO2-udledning i hele livstiden - fra produktion til den skal skrottes.

Det fortæller Thomas Ebel, der er professor og forsker i batterier på Syddansk Universitet, SDU.

- Der har været flere forskellige undersøgelser, som forsøger at vurdere CO2-udledningen over hele bilens levetid. En af de bedste undersøgelser i min optik kom sidste år. Her vurderes det, at en elbil udleder under en tredjedel så meget CO2 som en benzinbil i løbet af dens levetid, hvis den kører i Europa, siger han.

Undersøgelsen peger desuden på, at forskellen vil være vokset endnu mere i 2030, fordi elbilerne bliver mere effektive, og der kommer mere grøn strøm i det europæiske net.

Men der er et men, som ikke er helt uvæsentligt: Tager man til Kina eller Indien, er forskellen for klimaet på at køre en elbil og en benzinbil langt mindre.

Mængden af CO2, som bilen i sin levetid samlet udleder i Indien, er eksempelvis kun i omegnen af 20 procent lavere end det, en benzinbil udleder.

- Det handler om, hvor meget af den el, der fyldes på, er grønt produceret. I lande, hvor man primært brænder kul og olie af for at lave strøm, vil elbilernes CO2-aftryk være højere, forklarer Thomas Ebel.

Ilyas Dogru er enig:

- Der er en  klimafordel ved at køre elbil frem for benzin- eller dieselbil. Men den er størst hvis du lader op i et land som Danmark, hvor vinden ofte leverer størstedelen af vores strøm.

- Men vi ved også, at mange lande er i gang med at omstille deres energiproduktion. Så efterhånden, som de hopper med på den grønne bølge, giver elbilerne mere og mere mening i resten af verden.

2 Børnearbejdere i Afrika skal ikke betale prisen

Når man taler om elbiler og bæredygtighed, hører der mere til historien end klimaet. Der er også etik og miljø. Og så begynder tingene at blive komplicerede.

For før elbilen kan køre, skal batteriet bygges. Og for at bygge batterier skal man generelt bruge sjældne metaller og jordarter, f.eks kobolt. Det er et sjældent metal, som ofte hentes ud af dybe miner i afrikanske lande.

- Billeder af børnearbejdere, der under usle forhold henter kobolt op, har med rette sat etiske spørgsmålstegn ved, om det skal være prisen for vores elbiler, fortæller Ilyas Dogru.

Men heldigvis er der en vej ud, for batterier med kobolt bliver brugt i stadig mindre grad. Det fortæller Thomas Ebel fra SDU.

- Eksempelvis er Tesla begyndt at lave litium-jernfosfat-batterier frem for litium-kobolt-batterier, og på den måde er den teknologiske udvikling ved at tage pusten fra de etiske udfordringer ved kobolt, siger han.

3 Bolivias bønder har fået vandet tilbage

Vi bliver lige ved batteriet. For selv om behovet for kobolt svinder ind, er der ikke udsigt til, at man kan lave effektive bilbatterier uden litium. Og litium får heller ikke altid lige god omtale.

- En måde at få litium på er ved at pumpe det op af saltsøer i eksempelvis Chile og Bolivia. Tidligere har det haft en negativ effekt på søerne og grundvandet og gjort livet svært for de fattige bønder, der lever nær søerne, fortæller Thomas Ebel.

Men den udfordring er ikke så relevant længere, vurderer professoren, fordi man i dag kan pumpe vandet tilbage i søerne, hvorved miljøeffekterne svinder ind.

- Og desuden kommer det meste litium fra Australien, hvor det udvindes på en helt anden måde, tilføjer han.

4 Længe leve batterierne

Inden vi lukker batteridiskussionen helt, skal vi lige forbi levetiden. For en bekymring, som man ofte møder i blandt andet FDM’s kunderådgivning er, at batterierne ikke har en særlig lang levetid, og de kan ende med at forurene i mange år frem, fordi de som kompliceret affald ikke er sådan lige at komme af med, når de skal pensioneres.

Men heller ikke den bekymring er der grund til at have. Det vurderer Thomas Ebel.

- Levetiden er garanteret til at være otte år, men i realiteten ser vi, at den ofte er meget længere. Derudover kan brugte batterier bruges som husstandsbatterier i huse med solceller efter endt levetid i bilen. Og når de ikke længere er brugbare til det, har de stadig så meget værdi, at det kan betale sig at skille dem ad og bruge mange dele igen.

Alt i alt bliver problematikkerne ved elbilers batterier altså hele tiden færre og mindre.

- Der har været og er et enormt pres på bilproducenterne i forhold til de her udfordringer. Og derfor er der også sat stærkt ind for at finde løsninger, siger Ilyas Dogru.

Sidst, men ikke helt uvæsentligt, minder Ilyas Dogru om, at elbiler har en fordel for det lokale miljø i form af bedre luftkvalitet.

- Modsat benzin- og dieselbiler udleder elbiler ikke mikropartikler, når de kører. Så det er rigtig godt for det lokale miljø der, hvor elbilerne kører, forklarer han.

En by fyldt med elbiler har altså væsentlig renere luft end en by fyldt med brændselsbiler. Selv hvis strømmen kommer fra sort energi, er mikropartiklerne flyttet fra næsehøjde i gaderne til nogle få punktudledninger ved kraftværkerne.

Alt i alt er både Ilyas Dogru fra FDM og Thomas Ebel fra SDU derfor overbeviste om, at elbiler med rette kan kaldes grønne og at et skifte mod flere elbiler vil gavne både klima og miljø.

Petro Ustymchyk kom til Danmark med sin kone umiddelbart efter, at de som helt unge blev gift i Ukraine. I dag har de to børn sammen, som er født og opvokset i Danmark. Privatfoto

42-årige Petro fra Sønderjylland gør sig klar til krig mod Putin: Frygter, at hans bror bliver sendt først til frontlinjen

Konflikten mellem Ukraine og Rusland spidser til. Den 42-årige ukrainer, Petro Ustymchyk fra Felsted ved Aabenraa, frygter, at han en dag må se sine brødre blive sendt i krig mod russerne. Han vil gerne hjælpe sine landsmænd i tilfælde af krig, men han er dog afklaret med, at han ikke selv vil tage til Ukraine og kæmpe mod nabolandet, hvis det en dag kommer så langt.

42-årige Petro Ustymchyk fra Ukraine har brugt det meste af sit voksne liv i Sønderjylland - her arbejder han, opfostrer sine børn og trives godt. Men konflikten mellem Ukraine og Rusland har lagt en skygge af bekymring over hans liv. Nu frygter han at skulle se sine brødre gribe til våben mod russiske soldater. Imens gør han sig klar til at hjælpe sine landsmænd i tilfælde af krig.

Ukraine: 42-årige Petro Ustymchyk fra Felsted ved Aabenraa frygter, at han en dag må se sine brødre blive sendt i krig mod Rusland.

Han har boet og arbejdet 16 år i Danmark, men hans mor, tre brødre, søster og svigerfamilie bor fortsat i det vestlige Ukraine. Her fylder konflikten med Rusland ikke nær så meget, som den gør i andre dele af Ukraine, fortæller Petro Ustymchyk.

Her mærker man konflikten ved, at forretningslivet og økonomien står mere stille end ellers, fordi omverdenen tøver med at investere i landet, så længe konflikten tager til. Desuden bekymrer de lokale sig for måske at skulle sende deres mænd i krig mod Rusland, hvis konflikten mellem de to lande skærpes yderligere.

Sådan er det også i Petro Ustymchyks familie. Hans bror er uddannet i at køre panservogne og står derfor i første række til at blive sendt i kamp, hvis Rusland gør alvor af sine trusler og sender kampstyrker mod Ukraine. Derfor håber Petro Ustymchyk, at Europa og USA vil støtte Ukraine ved at indføre hårde, økonomiske sanktioner mod Rusland.

- Det er svært at forestille sig, hvor mange der vil dø, hvis Putin med sin over 100.000 mand store hær igen angriber Ukraine. Vi i Ukraine og i Europa skal forstå, at i dag er det Ukraine, men i morgen kan det være andre lande, siger han.

Fik børn i Sønderjylland

Selv arbejder Petro Ustymchyk som speditør i Padborg. Han kom til Danmark i starten af 00'erne, umiddelbart efter at han giftede sig med sin kone.

Egentlig havde han lært sig tysk, så han kunne få arbejde på et tysk landbrug. På det tidspunkt tog mange af hans medstuderende til Tyskland for at tage deres uddannelse og komme væk fra Ukraine, der på trods af økonomisk vækst fortsat døjede med dårlig økonomi, husker Petro Ustymchyk.

Petro Ustymchyks bror, som er uddannet til at køre militære køretøjer, er blandt de første til at blive sendt til fronten, hvis Ukraine bliver invaderet af Rusland. Her ses han sammen med sin kone: Privatfoto

Men et tilbud om at komme til Sønderjylland ændrede ved Petro Ustymchyks oprindelige plan. På den måde kom han til at arbejde som landbrugselev i Aabenraa.

I halvandet år arbejdede han og hans kone som landbrugselever i Sønderjylland. Og da de halvandet år var gået, besluttede de sig for at blive i det sønderjyske, hvor Petro Ustymchyk i flere år arbejdede som fodermester.

I dag har Petro Ustymchyk og konen en 15-årig søn og en 11-årig datter, som har levet hele deres liv i Danmark.

Militæret indtog vejen

I den tid, familien har boet i Danmark, har Petro Ustymchyk set sit hjemland forandre sig til, hvad han mener, er det værre.

Den forandring ramte ham særligt en junidag i 2014 - samme år, som Rusland annekterede Krim-halvøen.

Petro Ustymchyk kom kørende langs vejen i det vestlige Ukraine sammen med sin familie, hvor han er født og opvokset. Familien holdt dette år sommerferie i hjemlandet for at mødes med venner og familie.

Det var hårdt at se en panservogn i ens hjemland. Og jeg blev bange for, at krigen ville brede sig,

Petro Ustymchyk

På et tidspunkt i løbet af bilturen gik det op for Petro Ustymchyk, at hans hjemland ændrede sig i en retning, der både skræmmer og bekymrer ham.

Forstå konflikten mellem Ukraine og Rusland

  • Ukraine opnåede selvstændighed i 1991, og siden da har der været splittelse i landet om, hvorvidt Ukraine skulle knytte sig til vesten eller Rusland.
  • Uenigheden kulminerede i 2013, hvor forhandlinger om en handelsaftale mellem Ukraine og EU gik i hårknude. I stedet blev der indgået en økonomisk aftale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
  • Dette samarbejde fik samme år et hobetal af ukrainere til at gå på gaden i Kiev og demonstrere mod det tætte forhold til Rusland.
  • Protesterne blev yderligere optrappet i februar 2014, hvor mindst 87 demonstranter og betjente blev dræbt i forbindelse med demonstrationerne.
  • Kort tid efter i februar 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen i Ukraine med militær magt.
  • I 2016 sendte NATO flere tusinde soldater til Baltikum for at forhindre Rusland i at ekspandere.
  • I maj 2018 færdiggjorde russerne en bro, så Krim-halvøen nu er landfast med Rusland.
  • Senere samme år kæmpede det russiske og ukrainske militær mod hinanden i området omkring Krim-halvøen.
  • I november 2021 advarede NATO om, at flere og flere soldater stod klar ved den ukrainske grænse.
  • Fredag aften opfordrede Udenrigsministeriet alle danskere til at rejse hjem fra Ukraine på grund af risikoen for en russisk invasion af landet.

Kilder: Faktalink, Ritzau, DR, Berlingske, TV2

I vejgrøften holdt en panservogn og skyggede for det ellers så fredelige sommerlandskab.

- Det var hårdt at se en panservogn i ens hjemland. Og jeg blev bange for, at krigen ville brede sig, siger Petro Ustymchyk.

Gør sig klar til krig

På det tidspunkt håbede han ellers, at Ukraine var på vej hen mod en mere vestlig-orienteret og demokratisk retning. Det havde særligt givet ham håb på sit lands vegne, at der havde været store demonstrationer mod russisk indblanding.

- Jeg tænkte, at der kom en ændring, fordi de unge ville vende politikken og vende sig til den vestlige civilisation. Jeg kunne ikke forestille mig, at Rusland ville gøre, som de gør nu, siger han.

Siden den sommerdag i 2014 har Ukraine udviklet sig i en retning, som Petro Ustymchyk ikke bryder sig om.

Derfor blev han i 2014 medlem af foreningen "Bevar Ukraine", som han i dag er kasserer for. Dengang sendte foreningen forsyninger til Ukraine og de flygtninge, som Ruslands annektering af Krim-halvøen havde skabt. Og nu forbereder Petro Ustymchyk og de andre medlemmer af den landsdækkende forening "Bevar Ukraine" sig igen på, at der kan blive krig i Ukraine.

De har allerede kontaktet flere danske hospitaler for at få lov til at sende medicinsk udstyr til landet, ligesom de samler tøj, sko og madrasser ind til de ukrainere, der kunne blive påvirket af en krig mod Rusland. Desuden har foreningens medlemmer planlagt, hvem der skal gøre hvad, så de ved, hvad der skal ske, hvis Putins hær en dag annekterer Ukraine.

- Vi kan ikke stå til på sidelinjen, når der er krig i vores hjemland, siger han.

Vil ikke risikere sit liv

Dog er han helt afklaret med, at han ikke selv vil tage til Ukraine og kæmpe mod russerne, hvis det en dag kommer så langt.

- Jeg er bange for, at min kone og børn ville stå alene tilbage. Det vil jeg ikke risikere, siger han.

Når man spørger Petro Ustymchyk, om han tror, at det kommer så vidt, er han svar skyldig. Han har tænkt meget over situationen - og ikke mindst over hvordan Ukraine er endt i denne situation.

Indtil videre følger han opmærksomt konfliktens udvikling hjemme fra Felsted, og han taler jævnligt med venner og familie i Ukraine. De er ligesom ham selv dybt bekymret for, hvad fremtiden vil bringe. Personligt frygter Petro Ustymchyk, at Ukraines økonomi slet ikke vil være stærk nok til at rette sig selv op efter endnu en krig.

- Ukraine vil økonomiske blive tilbagestående efter en krig. Og det bliver svært at bygge op igen - så ja, jeg er bange for Ukraines fremtid, siger han.

Hans syn på Ukraines fremtid har ændret sig, siden han for 16 år siden forlod landet.

- Jeg havde forestillet mig, at Ukraine i fremtiden ville blive økonomisk rigere, da jeg første gang kom til Danmark i 2002. Jeg havde set, at Ukraine var blevet et rigere og rigere land. Dengang kunne jeg ikke forestille mig, at det skulle udvikle sig sådan, som det har, siger han.

Petro Ustymchyk og hans familie har ingen planer om at tage tilbage til Ukraine. Han og hans kone føler sig som en del af det danske samfund og tror på, at deres børn kan få en mere fredelig og stabil fremtid her, end de kan i Ukraine.