Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Benny Engelbrecht (S) er fortid som transportminister. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Enhedslisten fik nok: Danmark skal have ny transportminister

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Sent torsdag aften – efter et tre timer langt samråd - valgte Benny Engelbrecht (S) at trække sig som transportminister.

- Jeg har gjort mit bedste for at belyse den her sag. Jeg har også beklaget forløbet, og jeg er selvfølgelig både ked af og ærgerlig over, at Enhedslisten har valgt at sige, at de ikke har tillid til mig – og på den baggrund har jeg valgt at trække mig som minister, lød det fra hovedpersonen selv.

Enhedslistens tillid til ministeren forsvandt, efter netmediet Ingeniøren har afsløret, at Folketinget ikke kunne få at se, hvor stor en CO2-udledning, der følger med etableringen af nye broer, veje og jernbaner i forbindelse med forhandlingerne om ny infrastruktur.

Men tallene for CO2-udledningen eksisterede faktisk – embedsværket i Transportministeriet mente bare, at beregningsmodellen var for usikker.

Derfor fik Folketinget dem ikke at se, lød forklaringen fra Engelbrecht.

Men det kunne man altså ikke kapere i Enhedslisten, der gennem en periode er blevet mere og mere frustreret med regeringen, lyder vurderingen fra Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

- Benny Engelbrecht er måske blevet ofret for at markere, at man i Enhedslisten ikke står model til hvad som helst som støtteparti, siger han.

Skatteminister kendte til belastende tal

Fra en minister i knibe til en anden.

Både DR og dagbladet Information afslører i dag, at skatteminister Morten Bødskov (S) i flere måneder har kendt til resultaterne i en undersøgelse fra Vejdirektoratet, som viser, at pluginhybridbiler ikke er grønne.

Ministeren har gentagne gange fastholdt, at pluginhybriderne faktisk er grønne biler, der er blevet billigere, efter regeringen og støttepartierne besluttede at give bilerne en særlig afgiftsrabat, skriver Information.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har spurgt ministeren meget direkte til dokumentation for, at de forskellige typer af hybridbiler kan betegnes som grønne biler.

Tallene fra Vejdirektoratet viser, at pluginhybriderne udleder dobbelt så meget CO2, som de må, hvis de skal tælle med i regeringens definition af grønne biler.

Men Vejdirektoratets undersøgelse nævnes ikke med et ord i svaret til Venstre-politikeren, selvom ministeriet havde haft dem liggende i over en uge, skriver DR.

- Jeg synes, det er et totalt vildledende svar fra regeringens side. Og jeg betragter det som en alvorlig sag. Når vi folketingsmedlemmer spørger ind til ting, er det selvfølgelig, fordi det er vigtigt at få fakta på bordet som grundlag for det politiske arbejde, siger Kristian Pihl Lorentzen til DR.

Morten Bødskov udtaler i skriftlige kommentarer til både DR og dagbladet Information, at ”undersøgelser om grønne biler har vist forskellige resultater”.

- Det er på den baggrund, at Skatteministeriet har besluttet at lave en ny og meget stor undersøgelse, så vi kan få et solidt grundlag for debatten om plug-in-bilernes bidrag til den grønne omstilling, skriver ministeren til Information.

Topchefer vil have ny aftale

Til slut skal vi høre fra spidsen af dansk erhvervsliv, der opfordrer regeringen og Folketingets partier til at genoptage forhandlingerne og nå frem til en bredere og mere ambitiøs aftale, der kan skaffe de trængende danske virksomheder flere medarbejdere.

Det skriver Berlingske.

Folketinget har allerede forhandlet med regeringen om to aftaler om mere arbejdskraft.

Den ene aftale, der handler om dagpengene, har ikke den store effekt på arbejdsudbuddet på den korte bane, fordi den er bundet af et forlig.

Den anden del – der drejer sig om udenlandsk arbejdskraft – er strandet, fordi der ikke er flertal bag hverken regeringens aftale med SF, de Radikale og Kristendemokraterne eller fire blå partiers forslag.

Og det er uholdbart, fordi virksomhederne ikke kan vente længere på flere medarbejdere, lyder det nu fra topcheferne i Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv.

- Vi forstår godt, at det hele ikke kan starte forfra. Men omvendt er det klart, at opgaven er ikke løst, og derfor må man gå tilbage og løse den. Som regering har man en forpligtelse til at sikre, at parterne sætter sig sammen, siger Lars Sandahl Sørensen, der er direktør i Dansk Industri, til Berlingske.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

51-årige Mikkel Rosendahl fik konstateret kræft efter at have røget, siden han var 16 år gammel. Nu advarer han andre mod rygning, der særligt øger risikoen for kræft.

Mikkel overhørte advarslerne og endte i kemoterapi: Sådan kan vi undgå hvert tredje kræfttilfælde

Hver dag kan omkring 40 danskere give tobak, overvægt, alkohol eller andre faktorer i livsstil og miljø skylden for, at de får konstateret kræft. Det konkluderer Kræftens Bekæmpelse, efter de i en ny undersøgelse for første gang sætter tal på, hvor mange kræfttilfælde i Danmark, der kunne undgås ved blandt andet livsstilsændringer. Forskerne når frem til, at flere end 14.000 kræfttilfælde i 2018 skyldtes faktorer i livsstil og miljø. Det svarer til cirka en tredjedel af alle kræfttilfælde. Kræftens Bekæmpelse og eksperter kræver handling, men Socialdemokratiet afviser at hæve cigaretpriserne yderligere.

Mere end 14.000 danskere fik i 2018 kræft på grund af livsstil og miljø, viser nyt studie. Rygning er den klart værste synder, og for familiefaren Mikkel Rosendahl var netop smøgerne årsagen til, at han troede, han skulle dø af lungekræft. Kræftens Bekæmpelse og eksperter kræver handling, men Socialdemokratiet har ikke planer om at hæve cigaretpriserne yderligere.

Kræft: Mikkel Rosendahl får stadig en klump i halsen, når han fortæller om den værste dag i sit liv. Hvorfor lyttede han ikke til advarslerne?, blev han ved med at spørge sig selv, da han for lidt over to år siden sad i S-toget på vej mod Valby for at overrække sine fire børn den nedslående nyhed.

Få timer forinden havde lægerne på Rigshospitalet afsløret, at smerterne i hans højre arm ikke skyldtes den pacemaker, han havde fået på grund af en medfødt hjertefejl: Mikkel Rosendahl havde lungekræft, og kræften udviklede sig med en voldsom hast.

- Det værste, jeg nogensinde har været udsat for, er at skulle fortælle mine børn, at jeg havde kræft. Det var frygteligt, siger den i dag 51-årige mand fra København.

9 ud af 10 lungekræfttilfælde kan tilskrives rygning, og Mikkel Rosendahl er derfor heller ikke i tvivl om, at det var de mange daglige cigaretter siden 16-årsalderen, der nu betød, at han skulle i intensiv kemoterapi og strålebehandling.

- Jeg blev irriteret over at skulle give min børn den besked. Jeg er stadig irriteret over, at min onkel er død af kræft, fordi han røg, og andre familiemedlemmer er også døde af kræft, uden jeg gjorde noget ved det. Det er da imponerende, at jeg ikke så konsekvensen af deres livsstil og rettede mig efter det.

Hver tredje tilfælde kunne undgås

Mikkel Rosendahl er langtfra den eneste, der kan takke en usund livsstil for en kræftdiagnose. Hver dag kan omkring 40 danskere give tobak, overvægt, alkohol eller andre faktorer i livsstil og miljø skylden for, at de får konstateret kræft.

Det konkluderer Kræftens Bekæmpelse, efter de i en ny undersøgelse for første gang sætter tal på, hvor mange kræfttilfælde i Danmark, der kunne undgås ved blandt andet livsstilsændringer.

Om undersøgelsen

I undersøgelsen har forskerne set på gruppen af såkaldt ”klasse I kræftfremkaldende stoffer”. Det er stoffer, som WHO's europæiske kræftforskningsinstitut IARC har vurderet, med sikkerhed er kræftfremkaldende hos mennesker. I undersøgelsen er forskerne gået tilbage til 2008 og har set på, hvor udbredt forskellige former for kræftfremkaldende stoffer var. Dernæst har de undersøgt antallet af kræfttilfælde, 10 år senere, altså i 2018, og beregnet hvor stor en del af de kræfttilfælde, der kan tilskrives forskellige kræftfremkaldende stoffer.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af tal fra 2018, da det var de seneste tilgængelige tal, da undersøgelsen blev igangsat for omkring to år siden.

Hudkræft indgår ikke i undersøgelsen, da det oftest ikke giver et alvorligt sygdomsforløb.

Undersøgelsen har gennemgået peer-review og er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, der er en del af det anerkendte britiske tidsskrift Nature.

Undersøgelsen viser, at 14.235 tilfælde af kræft skyldtes livsstil eller miljø i 2018. Det svarer til 32 procent af alle kræfttilfælde.

Forskerne når frem til, at flere end 14.000 kræfttilfælde i 2018 kunne forebygges ved eksempelvis at skrotte cigaretter, alkohol, solbadning og fed mad. Det svarer til cirka en tredjedel af alle kræfttilfælde.

- Det er markant, og det viser jo, at vi kan gøre noget ved kræft, hvis vi beslutter os for at gøre noget ved det. Det mest chokerende er, at vi ikke har gjort nok ved det endnu, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelser har tidligere vist, hvordan usund livsstil øger risikoen for kræft. Eksempelvis er brystkræft, lungekræft og tyktarmskræft kædet sammen med overvægt, alkohol, rygning og luftforurening. Den nye undersøgelse viser, at tobak er den klart største synder.

Omkring 15 procent af alle kræfttilfælde kunne således undgås, hvis ingen røg. Det svarer til næsten halvdelen af alle de kræfttilfælde, der skyldes livsstil og miljø.

- Det her resultat bør bruges til at give energi til diskussionen om, hvorvidt vi ville af med den her store sygdomsbyrde. Vi har en meget høj dødelighedsrate, og vi er et af de lande med højest hyppighed af lungekræft, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Rygning er største kræftfjende

En af forskerne bag undersøgelsen – seniorforsker Brian Køster fra Kræftens Bekæmpelse - erkender, at det næppe er realistisk at fjerne alle de omkring 14.000 årlige kræfttilfælde, som forskerne mener, man i teorien kan undgå. Det ville blandt andet kræve, at ingen danskere røg eller drak alkohol, og at alle undgik solens stråler med langt tøj eller solcreme.

Men fokuserer man på at eliminere de værste syndere, kunne man undgå de fleste af de kræfttilfælde, der skyldes livsstil og miljø, vurderer han.

- Et hurtigt slag på tasken er, at vi kunne fjerne to tredjedele af de her tilfælde, hvis vi fjernede  ting såsom rygning, svær overvægt og de store indtag af alkohol. Det er ikke det enkelte glas øl eller vin en aften, der giver stor øgning af risikoen for kræft. Det er ved de lavthængende frugter såsom rygning, alkoholforbrug over genstandsgrænserne og overvægt, at der er noget at hente, siger han.

Undersøgelsens resultater er i tråd med lignende udenlandske undersøgelser, og det understreger, at der bør sættes mere ind over for forebyggelse af kræft, mener Signe Borgquist, professor og overlæge på kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital.

Det her resultat bør bruges til at give energi til diskussionen om, hvorvidt vi ville af med den her store sygdomsbyrde.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.

Hun tror, det vil overraske mange, at eksempelvis overvægt er den tredjestørste risikofaktor i forhold til kræft og savner mere oplysning omkring sammenhængen mellem livsstil og risikoen for kræft.

- Jeg tror ikke, at folk ved, at livsstil og miljø har så markant en betydning. Vi har ikke talt særligt meget om det. Når vi taler om hjerte-kar-sygdomme, er vi vant til at snakke om livsstil, så vi skal til at vænne os til også at tale om kræft på en ny måde, siger forskeren, der blandt andet efterspørger mere rådgivning i forhold til vægttab og rygestop.

Vil straffe rygere på pengepungen

Ifølge OECD bruger vi i Danmark 2,5 procent af sundhedsbudgettet på forebyggelse. Kræftens Bekæmpelse mener, at det tal bør skrues markant i vejret, når der efter planen senere i år i Folketinget skal forhandles en ny aftale om fremtidens sundhedsvæsen på plads.

- Det er for nemt - og billigt - at leve usundt i Danmark. Det er ikke op til os hver især, men et fælles ansvar at gøre noget ved folkesundheden. Det kan vi, hvis vi prioriterer forebyggelse langt højere politisk, siger Jesper Fisker.

Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, mener, at den nye undersøgelse understreger, at der er meget større brug for fokus på forebyggelse af kræft. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Samtidig bør skruen strammes over for rygerne, mener Kræftens Bekæmpelse. Helt konkret vil de gøre solarier ulovlige for unge under 18 år samt hæve prisen for en pakke cigaretter til omkring 100 kroner, så det særligt bliver sværere for unge at begynde at ryge. I dag koster en pakke cigaretter omkring 60 kroner.

- På rygeområdet er vi godt i gang med at sætte priserne op, men vi skal op på 90-100 kroner. Hvis vi gjorde det, ville der være en stærkere effekt, siger Jesper Fiskeri, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Folk vidste allerede, at rygning kan give kræft. Hvorfor skal samfundet blande sig i, om folk ryger ved at gøre det dyrere og mere bøvlet?

- Vi kræver heller ikke, at solarier, alkohol eller cigaretter bliver gjort forbudt. Men folk skal hjælpes til at have en fornuftig adfærd. Det rene forbud er en svær vej at gå, men vi har som ansvar et samfund for at gøre det klart, at rygning er ekstremt farligt, siger Jesper Fisker.

Han peger samtidig på, at samfundet på den måde kan spare mange penge på dyr kræftbehandling. Den beregning er der dog delte meninger om, fortæller professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

På den ene side er kræftbehandlinger blandt de dyreste i hele sundhedsvæsenet. På den anden side kan der være en samfundsmæssig gevinst ved, at folk dør tidligere af kræft, og derved ikke udgør en udgift, når man bliver ældre. Jes Søgaard tror mest på, at mange kræfttilfælde er en dårlig forretning for statskassen.

Her er de største kræftsyndere

Forskere i Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvor stor en andel af alle kræfttilfælde, der skyldes faktorer i livsstil eller miljø. Her kan du se, hvor stor en andel af alle kræfttilfælde, der skyldes eksempelvis tobak eller overvægt:

  1. Tobak: 14,6 procent
  2. Uv-stråling: 5,8 procent
  3. Overvægt: 3,3 procent
  4. Infektioner: 2,9 procent
  5. Ioniseret stråling: 2,7 procent
  6. Alkohol: 2,6 procent
  7. Arbejdsmiljø: 2,2 procent
  8. Forarbejdet kød: 1,4 procent
  9. Luftforurening: 1,1 procent

Han bakker Kræftens Bekæmpelse op i at hæve prisen for en pakke cigaretter til omkring 100 kroner. Men der er en særlig faldgrube, som gør det svært at gennemføre netop det initiativ.

- Vi ved, at prisen spiller en stor rolle. Hvis det udelukkende var et spørgsmål om at få folk til at stoppe med at ryge, kunne man godt hæve prisen til 100 kroner. Men det er ikke de rigeste borgere, der ryger, så der er nogle indkomsteffekter, som man på en måde er nødt til at forholde sig til, siger han.

S afviser højere cigaretpriser

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, mener, at der allerede er gjort rigtig meget for at forebygge antallet af kræfttilfælde. I 2019 blev der eksempelvis vedtaget en ny rygelov, der blandt andet har betydet neutrale cigaretpakker, dyrere cigaretter og et forbud mod at ryge på uddannelsesinstitutioner.

Når der præsenteres et udspil til en sundhedsreform senest 1. april, vil der også være mere fokus på at forebygge kræft, fortæller han.

- Det handler netop om at forebygge livsstilssygdomme, kræft og starte så tidligt som muligt, siger han.

Han afviser derimod forslaget om at hæve cigaretpriserne til 100 kroner.

- Vi har hævet cigaretpriserne rigeligt. Vi har på kort tid hævet dem med 50 procent, og det er vel Danmarkshistoriens største afgiftsforøgelse på tobak. Nogen vil synes, det er for meget, andre synes det er for lidt. Men det her var der opbakning til, og jeg synes, det er et fornuftigt niveau. Det er en markant stigning, der rammer udsatte hårdt, som ikke bare kan stoppe med at ryge, siger han.

Vil have alle danskere på kemoafdeling

For Mikkel Rosendahl fik tiden som ryger et brat stop et par dage efter, han havde fået kræftdiagnosen. Han vidste udmærket, at han udsatte sin krop for en risiko for lungekræft, da han gennem mere end 32 år røg mere end en halv pakke cigaretter om dagen.

- Jeg spørger ofte mig selv om, hvordan jeg kan være så dum over for mig selv, mine børn og mine omgivelser, siger han.

Han mener derfor også primært, at det er hans egen skyld, at han fik kræft. Konsekvensen var, at han røg i intensiv kemoterapi og strålebehandling på Rigshospitalet. Behandlingen gjorde ham så svag, at han ofte ikke kunne overkomme andet end at spille Playstation dagen lang og flere gange måtte opgive at være sammen med sine egne børn.

Kræft i Danmark

I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996.

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996.

Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag.

I 2019 var 55,0 procent af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år.

Hyppigste dødelige kræfttype er i strube, lunge, luftrør og bronkier, som kostede 3587 mennesker livet i 2019.

I modsætning til mange af de omkring 14.000, der hvert år dør på grund af livsstil eller miljø, blev han efter fire måneders behandling erklæret kræftfri.

- Min læge kalder det for en milepæl, at jeg har gået to år som kræftfri, fortæller han

Han er i dag røgfri, og har ærgrer sig primært over, at han ikke selv lyttede til de mange advarsler, han gennem tiden har fået om rygningens farer. Men han mener også, at samfundet bør gøre mere for at sikre, at han og andre også reagerer på det. Hvordan det præcis skal gøres, har han ikke et klart bud på. Men stiger priserne på cigaretter, frygter han, at billigere cigaretter under alle omstændigheder nok skal krydse den danske grænse på et sort marked.

- Alle burde næsten i stedet besøge et sygehus på kemoafdelingen. Det gør et indtryk at se en total skaldet 25-årig pige, der kæmper for sit liv. Vi er for blide i vores formidling af, hvor farlig eksempelvis rygning er, siger Mikkel Rosendahl.

Danske Banks topchef Carsten Egeriis anerkender, at storbankens image og kundetilfredshed hos privatkunderne stadig er et problem. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Danske Bank-topchef om tillidskrise: Vi er godt på vej gennem en ørkenvandring

Danske Banks image bliver dårligere og dårligere, viser en frisk Voxmeter-måling af danskernes syn på bankerne. 
Torsdag fremlagde storbanken så et forrygende årsregnskab med et overskud på over 12 milliarder kroner. Samtidig indrømmer banken, at privatkunder forlader banken, og at der er problemer med kundetilfredsheden. 
Avisen Danmark har talt med Carsten Egeriis, topchef i Danske Bank i mindre end et år, og han er "forsigtig optimist", når han taler om at genvinde tilliden hos danskerne oven på bankens skandalesager.

Carsten Egeriis har siddet i spidsen for Danske Bank i mindre end et år. Han mener at have drejet på en masse håndtag for at gøre privatkunderne mere tilfredse, siger han til Avisen Danmark. Alligevel mister Danske Bank stadig kunder på grund af det, der kaldes "etiksagerne".

Finans: Etiksagerne. Sådan kalder man i toppen af Danske Bank de skandaler, der har hjemsøgt landets største finansielle virksomhed, siden hvidvasksagen i Estland stjal overskrifterne i 2017.

Senere kom sagen om privatkunder, der havde tabt penge på et af Danske Banks mest populære investeringsprodukter, Flexinvest Fri, og gældssagen, hvor banken opkrævede for meget gæld af sine inkassokunder, selvom medarbejdere havde advaret om fejlen i årevis.

Alt i alt har en stribe sager altså svækket Danske Banks renommé og sendt tusindvis af utilfredse kunder i armene på andre banker.

Onsdag landede en helt frisk Voxmeter-måling, hvor 39.000 danskere er blevet spurgt om deres syn på bankernes image. Danske Bank ligger helt i bund med 849 point ud af 3000 mulige. Det opsigtsvækkende er, at banken endda har forværret sit image i det seneste år.

Torsdag morgen stod Danske Bank klar med et solidt 2021-regnskab, hvor overskuddet på 12,9 milliarder kroner er mere end dobbelt så stort som året før. Men banken tilstår også, at der stadig er problemer med kundetilfredsheden blandt de private kunder.

Netop det emne var temaet for Avisen Danmarks interview med Danske Banks topchef siden april 2021, Carsten Egeriis.


Carsten Egeriis, I leverer et stærkt regnskab, men I slår også fast, at I mister kunder, og at I stadig har en lav kundetilfredshed hos privatkunderne. Hvad er dit budskab til dem, der stadig ikke synes om Danske Bank?

- Det er rigtigt ærgerligt, når vi mister kunder, men jeg hæfter mig ved, at det går i den rigtige retning. Vi får nu flere kunder ind, og vi mister færre kunder, men vi har stadig en nettoafgang af kunder. Budskabet er, at vi gerne vil fokusere på vores kunder, og at det handler om at give dem endnu bedre digitale løsninger, den mest kompetente rådgivning og være med på hele bæredygtighedsområdet i forhold til rådgivning og produkter, siger Carsten Egeriis.

Hør også om Danske Banks regnskab i erhvervspodcasten Erhvervsklubben

 


Hvad siger jeres målinger af kundetilfredsheden. Hvad er det, at kunderne er utilfredse med?

I vores egne målinger går det fremad. Kunderne er glade for vores digitale løsninger, vores rådgivning og vores bæredygtige produkter. De er glade for deres rådgivere. Men vi kan blive bedre, og det handler om at styrke vores løsninger og frigøre mere tid til vores rådgivere, så de kan fokusere på kompetent rådgivning.


Men hvad er kunderne så utilfredse med?

Danske Banks kunder er mest utilfredse med det, vi kalder etiksagerne.

Når du ser på priser, produkter og digitale løsninger, så er de egentlig meget tilfredse.

Bankansatte mindre stolte

Du har været topchef i under et år. Hvilke håndtag har du drejet allermest på for at forbedre banken for privatkunderne?

Der har været en masse håndtag. I bund og grund handler det om at have troen og selvtilliden hos alle medarbejderne på, at vi er en dygtig bank med gode produkter. Vi fokuserer i dag mere på vores unge kunder, og vi har givet flere kreditbeføjelser til de kundevendte medarbejdere, så man kan tage flere beslutninger tæt på kunderne. Vi har også fået et centralt team, der bearbejder de mails, vi får ind fra kunderne, så frontlinjen kan bruge mere tid på de komplekse samtaler.

Danske Banks kunder er mest utilfredse med det, vi kalder etiksagerne. Når du ser på priser, produkter og digitale løsninger, så er de egentlig meget tilfredse.

Carsten Egeriis, topchef, Danske Bank


I taler om kundeoplevelser og bedre digitale løsninger, der skal give tid til mere personlig rådgivning, fordi det er den bedste måde at vinde kundernes tillid på. Men står jeres image i vejen for, at kunderne overhovedet har lyst til at høre om jeres produkter?

Det er rigtigt ærgerligt, at imagemålingerne ligger, hvor de gør. Det påvirker nye kunder fra at komme ind i banken. I sidste ende er image vigtigt, og vi skal arbejde på, at det skridt for skridt bliver bedre, men det tager tid.


Hvordan tager du hånd om dit personale, der skal høre på de utilfredse kunder?

Sådan noget her (dårlige sager, red.) gør dem mindre stolte, men generelt er de stolte af at arbejde for banken og vil gerne have, at vi gør det godt. Jeg prøver at møde dem i øjenhøjde og tale helt åbent om de udfordringer, vi har.


I er en stærk erhvervsbank, også med de helt store virksomheder. Hvordan prioriterer du at få bragt tilfredsheden blandt privatkunderne på fode sammenlignet med alle de andre opgaver, der ligger på dit bord?

Vores privatkundeforretning er utrolig vigtig for banken. Den står for ca. 20 procent af omsætningen. En anden stor del er vores store og små erhvervskunder, vores institutionelle forretning og vores Danica-forretning. Her går det rigtig godt, og vi ser en god kundetilfredshed. Jeg prioriterer alle vores segmenter, men den danske privatkundeforretning har taget meget tid.


Din bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, sagde i 2019, at det kan tage fire til seks år at genskabe tilliden til Danske Bank. Det kan være lidt af en ørkenvandring, du har foran dig så. Deler du hans vurdering i dag?

Det sagde han jo for tre år siden, så jeg tænker, at vi er godt på vej igennem den ørkenvandring. Der er en masse positive tegn, og jeg er en forsigtig optimist.

Med grå skyer, kulde og en kalender, der siger februar, kan det for nogle være fristende at fyre op i brændeovnen. Den efterspørgsel mærker man hos skovejere, der drukner i henvendelser fra både brændehandlere og byggebranchen. Foto: Anne Bæk Ritzau/Scanpix

Vi skriger efter brænde for at prøve at spare på strømmen: Men høje priser og udsolgt træ giver problemer

Mens der købes brændeovne på livet løs, skriger forbrugerne efter mere brænde at putte i ovnene. Årsagen er ifølge Skovdyrkerforeningen, der er medlemsforening for danske skovejere, at energipriserne fortsætter med at stige. Og den tilstand giver øget efterspørgsel efter tørt brænde.
Der er rift om træ fra mange sider: Kraftværkerne skal have noget, byggeriet mangler og en del eksporteres. Det betyder, at brændselshandlerne ikke har så mange varer på hylden, så har du som forbruger en forkærlighed for en bestemt træsort, må du nok bare nøjes med det træ, der er til rådighed.

Imens der bliver købt brændeovne på livet løs, efterspørges der i stigende grad brænde til at putte i ovnene for at komme udenom højere elpriser. Men udvalget er lille, og flere steder melder udsolgt, fordi hele Europa efterspørger træ.

Brænde: Imens vi køber brændeovne på livet løs, skriger forbrugerne efter mere brænde at putte i ovnene.

Årsagen er ifølge Skovdyrkerforeningen, der er medlemsforening for danske skovejere, at energipriserne fortsætter med at stige.

- Vi har oplevet, at der er kommet større efterspørgsel på brændsel. Det hænger sammen med, at energipriserne stiger, siger Henrik Fredslund, der er skovrider hos Skovdyrkerforeningen i det sydlige Danmark.

Han mener desuden, at folk har en tendens til at tænde op i brændeovnene, når priserne stiger.

Men det er ikke meget af brændet, der når de danske brændehandlere, uddyber Henrik Fredslund.

Alle vil have træ

For mange større spillere står på spring for at få fat i træet. Derfor går en stor del af træet til byggerier, varmeværker og eksport.

- Det betyder, at brændehandlerne ikke kan få det træ, de vil have, og at de oplever stigende efterspørgsel, siger Henrik Fredslund.

Han oplever, at der er øget efterspørgsel på samtlige produkter, der kan fremstilles af træ - det gælder emballager såvel som møbler, flis, byggeri og som sagt også brændsel til danskernes brændeovne.

Ifølge Henrik Fredslund betyder efterspørgslen dog ikke, at der bliver drevet rovdrift på de danske skove.

- Virkeligheden er ikke sådan, at al træ bliver taget. For der er lovkrav om at efterlade døde og døende træ for at understøtte biodiversiteten, siger han.

Brændeovnene bliver brugt

Også hos det Sydlige Jyllands Skovkreds har man lagt mærke til, at efterspørgslen på brænde vokser.

- Efterspørgslen er steget markant. Og jeg tror, at dem, der har mulighed for at fyre i brændeovn frem for med el gør det på grund af stigningerne på andre energikilder, siger foreningens formand, Mogens Lunde.

På samme tid som efterspørgslen på brænde stiger, oplever brændeforhandler Jørgen Davidsen, som er direktør for Dansk Brænde i Esbjerg Kommune, at det er svært at få fat i det træ, som kunderne efterspørger.

- Det er svært at få fat på mange varer, siger han.

Han oplever dog fortsat, at der er brænde nok til kunderne - men kunderne skal vænne sig til, at der ikke er frit valg på alle brændestabler. For en række typer brændsler er lige nu ikke til at få fat i, og derfor må man affinde sig med, hvad der er på hylderne.

Ingen til at hente varerne

Desuden skal man forberede sig på højere priser som følge af mangel på råvarer samt transportmuligheder, fortæller Jørgen Davidsen.

Han mener, at det kan hænge sammen med, at man i hele Europa er blevet mere interesseret i brændsel, som der ikke er nok af til private forbrugere, fordi byggeriet tager en stor del af det. Og det bliver ikke bedre af mangel på arbejdskraft til at holde hjulene i gang.

- Mangel på transport gør, at der ikke kan blive hentet de varer, som skal bruges. Vi har selv varer, der er forsinket, fordi de ikke bliver hentet, siger han.

Får dobbelt så mange ordrer

Og det er ikke kun brænde, som danskerne vil have fat i. I sidste uge kunne Avisen Danmark fortælle, at flere og flere danskere for øjeblikket vælger at købe brændeovne som følge af forhøjede energipriser. Og noget tyder på, at nogle danskere også er blevet ekstra interesseret i at få varmepumper installeret i deres hjem.

Det oplever Lars Lykke Hansen, som er indehaver af LH-boligservice. Virksomheder har sæde i Aabenraa og lever blandt andet af at montere varmepumper.

Efterspørgslen er i høj grad steget. Det betyder, at vi mangler en eller to mand til at montere,

Lars Lykke Hansen, LH-boligservice

For et år siden på denne tid fik han i gennemsnit to ordrer om ugen på varmepumper - nu får han fem hver uge.

- Efterspørgslen er i høj grad steget. Det betyder, at vi mangler en eller to mand til at montere, siger han.

Som det er, nu har virksomheden købt rigeligt ind af varmepumper, som de kan levere til kunderne, men manglen på montører gør det svært at få dem sat op - det giver forsinkelser, som ikke huer Lars Lykke Hansen.

- Vi trækker tiden lidt, og vi mister også kunder ved det. Men det er ikke til at finde montører, siger han.

Han regner allerede nu med, at manglen på arbejdskraft vil kunne ses på virksomhedens bundlinje på trods af den stigende efterspørgsel.

Regner med mere travlhed

Svend Pahus Bruun, der ejer SB Varmepumper & Solenergi i Aabenraa Kommune, har siden september oplevet mere efterspørgsel på varmepumper. For ham at se er det normalt for årstiden. Men hvad der er unormalt er, at han regner med, at efterspørgslen vil stige henover sommeren som følge af stigende energipriser. Normalt plejer efterspørgslen at falde allerede i februar, når vinteren går på hæld, forklarer Svend Pahus Bruun.

Hos varmepumpe-installatør Kasper Rasmussen, der driver VE-Teknik i Kolding Kommune, er der allerede lidt mere travlt end sædvanligt.

- Efterspørgslen er steget lidt, og der bliver mere at lave fremover, så vi arbejder lidt hurtigere, siger han.

- Hun går ind i et område, som faktisk kan koste hende noget. Hun er noget mere woke end mange andre i kongehuset, og hun lukker op for noget, som ikke har hørt de bonede gulve til. Jeg tror ikke, at det har været nemt for hende at sige ja til, men jeg synes, det er al ære værd, og jeg synes også, at det er klogt af hende, siger kommunikationsekspert Julia Lahme. Arkivfoto: Michael Stub

Kronprinsesse Mary fylder 50: Moden og modig

Da kronprinsesse Mary var ung, talte vi mest om hendes udseende og tøj, nu diskuterer vi, om hendes holdninger er for skarpe. Vores kronprinsesse runder 50 år i morgen og er trådt så meget i karakter, at selv erklærede antiroyalister må nikke anerkendende. Men hun kan nå endnu længere, hvis hun giver os lidt mere af selv, vurderer kommunikationsekspert.

Da hun var ung, talte vi mest om hendes udseende og tøj, nu diskuterer vi, om hendes holdninger er for skarpe. Vores kronprinsesse runder 50 og er trådt så meget i karakter, at selv erklærede antiroyalister må nikke anerkendende. Men hun kan nå endnu længere, hvis hun giver os lidt mere af selv, vurderer kommunikationsekspert.

Portræt: Hun så beslutsom, men også temmelig bleg ud, den unge australske kvinde, der i 2004 pustede tungt ud, inden hun for første, men bestemt ikke sidste gang, trådte frem på Amalienborgs balkon og vinkede til de begejstrede tilskuere. Dengang så det lidt stift og akavet ud.

I dag har den midaldrende kronprinsesse for længst har lært at vinke kongeligt. Netop nu fejres hun igen på alverdens måder, fordi hun fylder 50.

Det er et af de punkter i livet, hvor mange føler et behov for at kigge sig tilbage og spekulere rigtigt grundigt over, hvad de har opnået, og hvad der stadig er af planer og ambitioner, når man nu næsten helt sikkert er nået mere end halvvejs.

Er man kronprinsesse, kan man være rimeligt sikker på, at andre også vil gøre det for en. Hvordan har man forvaltet den rolle, man fik tildelt? Har man løftet opgaven? Og hvad er det for et menneske, der er kommet ud af det hele?

Hjertet med

Inden man ser nærmere på de spørgsmål, er det måske værd at se nærmere på, hvad det egentlig er for en historie, hun indgår i.

Tager man historiske briller på, er det faktisk ikke så længe siden, at rammerne for en kronarvings valg af ægtefælle var noget snævrere end i dag, fortæller Mette Skougaard. Hun er direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor man på selve fødselsdagen den 5. februar åbner den nye særudstilling ”H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022”, der både fortæller kronprinsessens personlige historie og viser, hvordan kronprinsesserollen gennem tiden er blevet formet af historiske rammer og traditioner og den aktuelle virkelighed.

- Kronprinsesse Mary har skaffet sig et gedigent overblik over de sager, hun arbejder for og sætter noget ind på dem. I de her år lærer vi, at det ikke er omkostningsfrit for en kvinde at blive vurderet 24-7, og det bliver hun. Som offentlighed skal vi passe på, at det vi kommenterer ikke handler om hendes udseende, men om hendes indsats, siger kommunikationsekspert Julia Lahme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Så sent som på Frederik IX’s tid var der en forventning om, at en kronprins fandt sin kommende gemalinde i et fyrstehus - og det gjorde ikke noget, hvis dette kunne kaste glans over det nye fædreland og få betydning som politisk allieret, fortæller hun.

Da Margrethe som tronfølger skulle giftes, var det som bekendt blevet acceptabelt med en ikke-fyrstelig ægtefælle, og der var heller ingen forventninger om, at hendes søn fandt sin udkårne i et kongehus. Det kunne sagtens ske på en natklub i Australien.

Selvom der er blevet plads til, at det er kærlighed og gensindig sympati og ikke diplomatiske strategiske eller politiske forhold, der afgør, hvem tronarvingen siger ja til, er der alligevel nogle forventninger, der skal indfries, og det er sådan set de samme som for 100 og 200 år siden, siger Mette Skougaard.

- Kronprinsessen skal kunne repræsentere kongehuset indadtil i riget, og så skal hun repræsentere nationen udadtil. Det er ikke alene et spørgsmål om udseende, for at kunne leve op til rollen skal hun være både dannet og uddannet. Hun skal kunne føre sig og være i stand til at tale med mennesker fra alle samfundslag og nationer. Og hvis kronprinsessen skal opnå succes, er det ikke nok at være smuk og formfuldendt. Hun skal også have hjertet med i det, hun gør, og evne at skabe en relation ”i øjenhøjde” til de mange, hun møder - samtidig med at den kongelige position opretholdes.

Malurt i bægeret

At være kronprinsesse er med andre ord en opgave, hvor det ikke nødvendigvis er let at få det hele til at spille sammen.

Da kronprinsesse Mary for 10 år siden rundede 40, var der bred enighed om, at hun på langt de fleste områder havde klaret transformationen fra australsk karrierekvinde til dansk kronprinsesse med bravur. Skandaler var der ingen af. Arvefølgen var sikret med fire børn, og hun gjorde tydeligvis sin mand lykkelig.

Hun havde lært sproget, passede sine opgaver, repræsenterede kongehuset på bedste vis - og vi kunne stadig lide hende. Det blev bevist adskillige gange i undersøgelser af kongehusets popularitet.

Alligevel var der malurt i bægeret. Var hun næsten ikke for perfekt, blev der spurgt i avisportrætterne, som blev skrevet i dagens anledning. Altid slank, altid velklædt, altid med perfekt makeup. Altid smilende, venlig og med overskud. Aldrig dårlig til noget, så vi kunne genkende vores egne utilstrækkeligheder i hende.

Man kunne af og til godt ønske sig, at den perfekte overflade også viste ”en sprække af udskidt æblegrød, bare en gang imellem”, som radiovært Nanna Bjerke udtrykte det i Jyllands-Posten. Eller som den kongehuskritiske journalist og forfatter Trine Villemann formulerede det: ”Hendes stil er at møde op og se godt ud. Det er håbløst umoderne i dag”.

At være kronprinsesse er med andre ord en opgave, hvor det ikke nødvendigvis er let at få det hele til at spille sammen. Da kronprinsesse Mary for 10 år siden rundede 40, var der bred enighed om, at hun på langt de fleste områder havde klaret transformationen fra australsk karrierekvinde til dansk kronprinsesse med bravur. Skandaler var der ingen af. Arvefølgen var sikret med fire børn, og hun gjorde tydeligvis sin mand lykkelig. Foto:: Albert Nieboer/ritzau scanpix

Det lå i forlængelse af kritik, der gik på, at hun beskæftigede sig for meget med mode, både som protektor og i det hele taget. Det fyldte det simpelthen for meget, mente kritikerne, og efterlyste en mere social profil, selvom hun allerede i 2007 søsatte den fond, som siden har været udgangspunkt for en stor del af hendes indsats, og hvis mål er et samfund, hvor alle oplever, at de hører til.

Skarp profil - plads til forbedring

Kritikken er efterhånden forstummet, og i de senere år har der tegnet sig et nyt billede. Hun er stadig engageret i modeverdenen, men det er sjældent det, der for alvor trækker opmærksomhed. Emnerne er blevet vægtigere, autoriteten er vokset, profilen er blevet skarpere. Mobning, ensomhed, vold i hjemmet. Omskæring, prævention, kvinders ligestilling, menneskerettigheder. Scenen er alt fra flygtningelejre og store internationale møder til medborgerhuse.

- Den kommunikative udfordring i forhold til kronprinsessen har været, at alt har føltes meget glat, men nu træder hun tydeligere og tydeligere i karakter. I de senere år har hun overbevist mig, som bestemt ikke er royalist. Hun er trådt tydeligere ind på scenen ved at udvikle nogle mærkesager og tydeligere holdninger, og gennem dem får vi lov til at lære hende at kende. Det betyder, at der kommer lidt mere kant, siger Julia Lahme, der som direktør for sin egen virksomhed, der blandt andet arbejder med pr og branding.

Og netop kanterne er vigtige, hvis vi for alvor skal forstå de kongeliges engagement, pointerer hun. I den henseende er det ikke nogen fordel, at det danske kongehus med Julia Lahmes ord ikke er særligt kommunikerende. Jo mere vi er overbeviste om, at engagementet kommer indefra, jo mere vil vi værdsætte indsatsen. Og på det punkt er der stadig plads til forbedring.

- De unge mennesker i det engelske kongehus kobler meget tydeligt deres egne refleksioner med de sager, de kæmper for. Hvis man følger lidt med, ved man, at William og Kate blandt andet engagerer sig meget stærkt i børns mentale sundhed på baggrund af, hvad William selv har oplevet. Vi ved ikke nok om Marys egen historie. I befolkningen er der en kæmpe respekt for det, hun gør, og alle kan se, at det er åbenlyst rigtigt, men hvorfor er det lige præcis det, hun har engageret sig i? Hendes brand har nok aldrig stået så stærkt, som det gør lige nu, men der er bestemt plads til, at det kan stå endnu tydeligere, siger Julia Lahme.

Ifølge hende har kronprinsessens bidrag til kongehuset især været den form for elegance og værdig sikkerhed, som et monarki har brug for, hvis det gerne vil bevares, men der kan sagtens lægges flere lag på.

- Hvis hun var direktør i en virksomhed, ville man sige, at hun gjorde det rigtigt godt, men at hun varetager det, som hele tiden har været kongehusets brand, nemlig en tilbagetrukken værdighed. Det, der mangler, er identifikation - og det er ikke klaret med en ladcykel.

Politik og pride

Kigger man på historien, har mange kronprinseser sat deres præg på samtiden, men det er ikke nødvendigvis blevet nemmere at gøre det, vurderer Mette Skougaard. Faktisk er det nok på mange måder blevet mere udfordrende, blandt andet fordi rollen ikke længere er helt så fastlagt som den var tidligere.

Det betyder dog ikke, at Mary ikke har formået at sætte sit aftryk, siger hun.

- Ligesom dronning Ingrid i sin tid som kronprinsesse var et frisk pust, som var på forkant med tiden i omgangsformen, har kronprinsesse Mary også været med til at modernisere kongehuset og flytte tyngdepunktet til den kongelige families fælles liv, hvor man samarbejder om dagligdagens udfordringer og lader offentligheden følge med i børnenes opvækst.
Mette Skougaard peger også på, at kronprinsessen har formået at appellere til en ny generation ved at tale for mangfoldighed og tolerance i forhold til seksuelle minoriteter.

Hun går ind i et område, som faktisk kan koste hende noget. Hun er noget mere woke end mange andre i kongehuset, og hun lukker op for noget, som ikke har hørt de bonede gulve til.

Julia Lahme, kommunikationsekspert

- Ved at tage den type sager op er hun med til at vise, at kongehuset er på forkant og følger aktuelle problemstillinger i samfundet uden at overskride de grænser, det er underlagt - sådan at det kan vedblive med at være en institution, der forbinder befolkningen og ikke splitter.

Det er dog ikke alle, som er enige i, at kronprinsessen har holdt sig helt inden for grænserne, når hun for eksempel har holdt tale i forbindelse med Pride-arrangementer. Der er nemlig ikke bred enighed om alle holdningerne, siger kritikerne, og dermed begynder hun ikke bare at splitte, men at blive politisk.

Det får dog ikke Julia Lahme til at mene, at Mary har begået en fejl ved at være kongelig pioner, når det gælder rettigheder for mennesker med andre seksualiteter og kønsidentiteter end de mest dominerende.

- Jeg vil sige, at der begynder det at blive rigtigt sjovt, siger hun og fortsætter:

- Hun går ind i et område, som faktisk kan koste hende noget. Hun er noget mere woke end mange andre i kongehuset, og hun lukker op for noget, som ikke har hørt de bonede gulve til. Jeg tror ikke, at det har været nemt for hende at sige ja til, men jeg synes, det er al ære værd, og jeg synes også, at det er klogt af hende, siger hun.

Den delte sorg

For de fleste af os kan anerkendelse omsættes til mod. Vi tør lidt mere, når andre kigger på os og siger: ”Godt gået!”. Så måske har kronprinsessen selv fået lyst til at lukke lidt mere op i de senere år. Som da hun til Frederiks 50-årsfødselsdag rejste sig og både erklærede sin glæde over, at han fejede benene væk under hende og samtidig fik alle til at grine ved at beskrive ham som en ”mamil”- en midaldrende mand i lycra. Lige dér føltes det faktisk næsten som en privat fest og ikke en officiel festmiddag.

Og da hun i 2020 holdt tale ved Børn, Unge & Sorgs 20-årsjubilæumskonference og trak på sine egne erfaringer med at miste sin mor som 25-årig, måtte hun holde pause, fordi tårerne trængte sig på. I stedet for at være tavs om det efterfølgende tog hun selv episoden op på kongehusets sociale medier.

Blå bog

H.K.H. Kronprinsesse Mary er født den 5. februar 1972 i Australien, som hendes forældre emigrerede til fra Skotland. Hun er uddannet i handel og jura på universitetet i Tasmanien, hvor hun voksede op.

I 2000 mødte hun kronprins Frederik i forbindelse med OL i Sydney. Parret blev gift i 2004. Deres ældste søn prins Christian blev født i 2005, siden fulgte prinsesse Isabella i 2007 og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine i 2011.

Hun etablerede i 2007 Mary Fonden med udgangspunkt i folkegaven på 1,1 millioner kroner fra brylluppet. Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation og arbejder inden for tre områder: ”Mobning og Trivsel”, ”Vold i Hjemmet” og ”Ensomhed”.

Kronprinsesse Mary er blandt andet protektor for Dansk Flygtningehjælp, FN’s Befolkningsfond, UNFPA, Mødrehjælpen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Landsforeningen SIND, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, DR Pigekoret, Global Fashion Agenda og Dansk Svømmeunion. Hun er desuden præsident for WWF Verdensnaturfonden, Danmark.

”Det handlede ikke så meget om mit eget tab, men mere om, at mange af os i rummet havde noget særlig til fælles. Vi var fælles om at have mistet, og jeg kunne mærke den fælles forståelse, det tab giver. Den kræver ikke ord, den er der bare ...”, forklarede hun.

Det er svært ikke at trække en linje til 2004, da DR havde fulgt hende i månederne mellem forlovelse og bryllup. Dengang blev hun også rørt og måtte tørre øjnene, da hun i portrætudsendelsen viste billeder frem og fortalte om sin mors kærlighed.

”Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at tale om, når der er et kamera rettet mod en ...”, sagde hun både undrende og undskyldende.

Måske var det, fordi hun inderst inde ikke var sikker på, hvor meget hun egentlig havde lyst til at dele af sig selv med flere millioner mennesker, hun ikke kendte.

Fødselsdag på tv og på museum

En del af festlighederne i forbindelse med fødselsdagen er aflyst på grund af corona, men TV 2 viser søndag den 6. februar klokken 20.00 fødselsdagsshowet ”Mary 50 - vi fejrer Danmarks kronprinsesse”, som bliver overværet af kronprinsfamilien.

To særudstillinger markerer desuden fødselsdagen:
På Koldinghus kan man se ”Mary & Kronprinsesserne”. Udstillingen tegner et portræt af kronprinsessen og hendes fire forgængere i Glücksborg-slægten og sætter fokus på den opgave og de muligheder, der ligger i at være kronprinsesse. Her kan man blandt andet se en række af Kronprinsesse Marys egne fotos med motiver fra rejser, familieliv og arbejde og via en naturtro 1:1-projektion på væggene opleve hende fortælle om sin rolle og sine forgængere.

På Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot viser man udstillingen ”H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022”, der både fortæller kronprinsessens personlige historie og viser, hvordan kronprinsesserollen gennem tiden er blevet formet af historiske rammer og traditioner og den aktuelle virkelighed. Et helt nyt portræt malet af kunstneren Jesús Herrera Martínez og kronprinsessens brudekjole er blandt attraktionerne.

Måske er det først, når man er nået til ”have læsebriller på, når jeg holder tale”-alderen, at man føler sig så sikker på sig selv og sin livsopgave, at man tør dele ud af det indre, selvom man som kongelig ved, at der altid er nogen, der vil have mere, end man nogensinde får lyst til at give. Under alle omstændigheder tyder meget på, at hun bliver mindst lige så interessant at følge de næste 10 år som i de foregående 10.