Ret og pligt: En ung mand på 15 år træder ind ad døren på et krisecenter sent om natten, fordi han er flygtet fra et voldeligt hjem. Men vedkommende bliver afvist i døren, da der ikke er samtykke til at bo på krisecentret fra de selvsamme voldelige forældre.

Det er ikke et hypotetisk scenarie, men noget der ifølge krisecentret Joannahuset sker hver uge. Natten til mandag måtte nattevagten afvise tre unge på mellem 14-16 år. En måtte gå tilbage til hjemmet. To gik på gaden.

Situationen har fået leder i Joannahuset, Jette Wilhelmsen, til at råbe om politisk hjælp, så børnene ikke skal have samtykke for husly.

- Børn og unge har ret til et trygt liv og et trygt hjem, og når de ikke har det, så må de også have retten til at få hjælp. Som det er i dag, så har børn ingen sikkerhed, når de rækker ud efter hjælp, i stedet sender man børnene hjem til vold og utryghed, siger Jette Wilhelmsen og fortsætter:

- Man kunne heller ikke forestille sig, at man skulle sige til en kvinde på et kvindekrisecenter, at hun lige skulle ringe hjem til sin mand og spørge om lov til at være der. Det handler om at give børnene den samme selvstændige ret til hjælp.

Episoden i Joannahuset, der er landets eneste krisecenter for unge under 18 år, har nået Christiansborgs mure, hvor lovgivningen blandt andet møder kraftig kritik fra Konservative.

- Det nytter simpelthen ikke noget, når børn og unge søger hjælp på et krisecenter, at de så skal have en godkendelse fra den, som har udsat dem for vold. Derfor må ministeren indkalde ordførerne på området, så vi kan finde en løsning, siger Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører fra Konservative.

Konservative er ikke alene med kritikken, også socialordfører i Venstre, Malene Ambo-Rasmussen stiller sig undrende overfor de nuværende regler.

- For Venstre er det simpelthen ikke afgørende, hvordan vi får løst det her, bare vi får det løst, lød det fra Malene Ambo-Rasmussen til Radio4 Morgen.

Helt så direkte i tonen er støttepartierne dog ikke, selvom de alle er enige om, at der skal ændres noget.

Socialordfører i Enhedslisten Pernille Skipper har stor respekt for Joannahusets arbejde og stedets faglige kompetencer, men hun mener ikke, at beslutningen om at fjerne et barn fra hjemmet bør være en beslutning for en privat organisation, som Joannahuset er. Heller ikke selvom det drejer sig om få dage.

- Det er de facto en tvangsanbringelse, og man kan ikke bare fratage forældremyndighedsindehaveren deres ret og pligt til at passe på og bestemme over børnene. Det er faktisk ret voldsomt, og det er nødt til at være en myndighed, der træffer den afgørelse, mener Pernille Skipper og uddyber:

- Vi er nødt til at indrette loven efter, at der kan være andre end Joannahuset, der laver krisecentre for unge, og det går ikke, karikeret sagt, at det er en beslutning alle og enhver kan træffe. Fordi tænk hvis den beslutning er forkert? Derfor må vi sikre, at myndighederne er gearet til akut at kunne træffe de afgørelser hurtigt.

Både SF og Radikale Venstre vil gerne mødes og diskutere mulighederne med social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- Jeg er helt enig i de dilemmaer, som Pernille Skipper lister op. Men jeg kan også bare se behovet for, at man ikke sætter børnene på gaden igen. Vi har et problem her, og det skal løses, og derfor vil vi gerne drøfte det med ministeren, hvad der er af muligheder, fordi jeg har ikke en færdig løsning, siger socialordfører i SF, Trine Torp.

Hos Radikale Venstre har man heller ikke på nuværende tidspunkt svaret på, hvordan det skal løses lovgivningsmæssigt. Men socialordfører Christina Thorsholm ønsker, at børnene kan få husly uden samtykke, selvom hun er i tvivl om, hvilken alder det skal gælde fra.

- Der er jo forskel på, om man 12, 15 eller 17 år. Men vi synes, at der skal kigges på lovgivningen, og jeg har behov for at diskutere fordele og ulemper, fordi det er komplekse problemstillinger. Men vi er nødt til at kigge på børnenes situation, fordi de råber så meget på hjælp, at de forlader deres hjem og ønsker et sikkert sted.

Selvom det er de færreste af partierne, der har en konkret løsning i skuffen, så har Konservative et forslag. Partiet ønsker at indføre en orienteringspligt, der skal erstatte reglen om samtykke.

Orienteringspligten vil gælde sådan, at krisecentret skal oplyse forældrene om situationen, og hvor barnet er, men uden det kræver en godkendelse til overnatning. Derefter må krisecentret kontakte kommunen, hvis der er brug for yderligere hjælp.

Jette Wilhelmsen er positivt stemt overfor forslaget fra Konservative, som ikke mener, at det juridisk behøves at være så kompliceret.

- Der er tale om børn, der har taget mod til at række ud efter hjælp, og som har brug for en pause fra et eventuelt voldeligt hjem. Forslaget fra de konservative om at Joannahuset ikke skal indhente forældresamtykke, men at Joannahuset i stedet skal have en oplysningspligt hilser vi velkommen.

Enhedslisten mener dog ikke, at orienteringspligten er en løsning.

- Orienteringspligten er ikke en løsning. Vi er nødt til at holde fast i, at selvom man orienterer forældrene om det, så er det at sige til forældrene, at nu bestemmer du ikke over dit barn mere, du har ikke pligten til at passe på dem, og du har ikke retten til at bestemme over dem. Det er et indgreb i forældremyndigheden, der er vi nødt til at have en myndighedsafgørelse, siger Pernille Skipper.

Det har ikke været muligt at få et interview med social- og ældreminister Astrid Krag, men hun skriver i et skriftlig svar:

- Børn og unge, som oplever omsorgssvigt og vold i hjemmet, må aldrig være overladt til sig selv eller til gå alene rundt på gader og stræder. Det er helt entydigt kommunernes ansvar at tilbyde hjælp og støtte til de mindreårige børn og unge, og kommunerne kan sætte ind med akut hjælp, hvis det er nødvendigt.

- Vi er netop nu ved at gøre os de første vigtige erfaringer med ungekrisecentret, og jeg ser frem til på baggrund af den kommende evaluering at drøfte de videre skridt med aftalepartierne bag Børnene Først. Og her vil det vigtigste for mig være, hvordan vi hjælper udsatte børn bedst muligt.

Hvornår evaluering præcis skal ske, vides dog ikke. Socialordfører i Socialdemokratiet Camilla Fabricius svarede dog i Radio4 Morgen, at de ville se på reglerne i foråret. Hun ville dog ikke give nogen garanti på, at det ville betyde lovændringer.

Og de lange udsigter er ikke noget, der falder i god jord hos Jette Wilhelmsen. Hun mener godt, at man allerede nu kan bruge Joannahusets erfaringer fra det første halvandet år, hvor Joannahuset har haft åbent.

- Vi er et udviklingsprojekt, der løber frem til udgangen af 2023. Hvorfor ikke lave en forsøgsordning i den resterende tid og så følge det tæt fra politisk hold?

Hos Radikale Venstre ser man også gerne, at drøftelserne starter med det samme.

- Jeg synes ikke, at beslutningen skal vente på en evaluering, fordi nu ser vi konkret, at der er nogle børn, der kommer i klemme, og det vil vi gerne have, at ministeren kigger på med det samme, mener Christina Thorholm.

Sundhed: Først får du at vide, at du ikke kan blive behandlet til tiden. Så bliver du bedt om at udfylde en kontaktformular, og først over en måned senere har du en medarbejder i røret, der kan hjælpe dig med at udnytte din ret til at få hurtigere hjælp på et andet hospital.

Sådan ser virkeligheden ud for patienter i Region Syddanmark, der lige nu får at vide, at det offentlige ikke kan tilbyde dem en en operation til tiden.

Lige nu venter patienter på de syddanske sygehuse således 34 dage på bare at komme igennem til medarbejdere, der kan henvise dem til et privathospital. Det oplyser regionen til Avisen Danmark.

- Det er bekymrende og helt urimeligt over for de mange patienter, der lige nu går og venter på en operation, mens de går med smerter, nedsat livskvalitet og kan have svært ved at passe deres job, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Patienter har ret til at blive udredt eller behandlet på et sygehus inden for en måned. Kan det ikke lade sig gøre i det offentlige, kan man blive sendt videre til et privathospital.

Det er der mange patienter over hele landet, der lige nu forsøger. Sygeplejestrejken og coronaepidemien har nemlig skabt lange ventetider, og man forventer derfor en pukkel på omkring 100.000 udskudte operationer ved udgangen af februar. Regeringen vil derfor udnytte hjælp fra privathospitaler for at komme puklen til livs.

Men i Syddanmark har patienterne ekstraordinært svært ved overhovedet at få lov at udnytte deres ret til at komme til hos et privathospital.

Mens man i andre regioner kan ringe direkte til en medarbejder og blive omvisiteret til et privathospital, er Region Syddanmark så presset af mange henvendelser, at de siden sommer helt har lukket for telefonerne.

I stedet venter patienter lige nu i gennemsnit 34 dage på at blive ringet op af en medarbejder, efter der har fået at vide, at de ikke kan blive behandlet rettidigt i det offentlige.

- Vi har en række patienter, som må vente utilfredsstillede længe på, at vi kan hjælpe dem. Det er en dybt utilfredsstillende situation, erkender Mads Haugaard, der er afdelingschef for kvalitet og forskning i Region Syddanmark.

Dermed er det mere end svært for syddanske patienter at udnytte mulighed for et tilbud hos et privathospital, som de har ret til.

- Man kan med rette påstå, at vi ikke lever op til patientrettighederne, siger han.

I andre regioner er billedet helt anderledes. I Region Nordjylland og Region Hovedstaden kan borgere ringe direkte til en telefonhotline og blive omvisiteret til et privathospital. I Region Sjælland lyder ventetiden på op til et par dage, og i Region Midtjylland, der ellers også tidligere har kæmpet med ugelange ventetider, venter patienter nu en uge på at blive ringet op af en medarbejder.

Hos foreningen Sundhed Danmark, der repræsenterer de danske privathospitaler, ærgrer formand Claus Hovgaard sig over den lange ventetid i Syddanmark.

- Det er synd for patienterne. Det er et problem, at nogle regioner ikke er i stand til at leve op til at visitere patienter med den hastighed, som patienterne har ret til, siger han.

Der er flere årsager til den ekstraordinært lange ventetid i Syddanmark. Den lange kø startede, da sygeplejerskerne i sommer som det eneste sted i landet udtog visitationskontoret i Syddanmark til strejke. Det skabte en ventetid på helt op til 50 dage.

I efteråret lykkedes det at få ventetiden ned på 13 dage, men i takt med, at tredje coronabølge fik fat, steg ventetiderne igen.

Visitationskontoret bemandes primært af sygeplejersker, og I efteråret slog regionen nye stillinger op for at forsøge at få bugt med ventetiden. Men først fra 1. marts er det lykkedes at rekruttere så mange nye medarbejdere, at antallet af ansatte vil være fordoblet. Til den tid vil der være 12 ansatte i afdelingen.

Mads Haugaard erkender, at man har reageret for sent.

- Hvis jeg havde den viden, jeg havde i dag, havde jeg ageret anderledes og sagt, at vi skulle slå flere stillinger op, siger han.

Selvom der er ansat markant flere sygeplejersker i afdelingen, tør Mads Haugaard ikke sige, hvornår Region Syddanmark igen åbner telefonlinjen, så patienter igen kan ringe direkte til regionen og blive visiteret til et privathospital. Men som det ser ud nu, forventer han, at der vil gå to-tre måneder.

Først når sygehuse igen kan behandle og operere patienter til tiden, og de nyansatte er i fulde omdrejninger, vil man for alvor kunne få bugt med de lange ventetider, fortæller han.

Er vi til den tid ikke langt fra sygeplejerske-konflikten i sommer, der udløste jeres problemer?

- Jo, det har du fuldstændig ret i. Men det handler om, at vi ikke kan rekruttere medarbejdere fra den ene dag til den anden, og at der er stadig et efterslæb efter coronabølgen, som vi stadig kan mærke i forhold til efterspørgslen på omvisitationer til privathospitaler, siger Mads Haugaard.

Regionen arbejder lige nu på at lande en aftale med privathospitaler, så nogle patienter kan komme til på privathospitalerne uden at skulle vente på, at regionen venter tilbage.

Hos Danske Patienter forstår direktør Morten Freil ikke, at det har taget regionen så lang tid at reagere.

- Vi står i en alvorlig situation, hvor det er vigtigt, at man får udnyttet al kapacitet i sundhedsvæsenet. Det er problematisk, at man så har en flaskehals, så man ikke kan sende patienter videre.

- Vi har forståelse for, at sundhedsvæsenet har været under et enormt pres, og at der er opbygget pukler, men vi synes, det er et problem, at den lange ventetid på visitationer ikke bliver løst. Det er en uholdbar løsning, siger han.

Mads Haugaard afviser, at ikke-sundhedsfagligt personale vil kunne bidrage til opgaven med at visere patienterne til privathospitaler. Alligevel opfordrer Danske Patienter til, at man overvejer at indhente hjælp fra andre faggrupper for hurtigere at komme den lange ventetid til livs.

- Vi står i en meget særlig situation, og derfor er man nødt til at se på, om det kan give mening, at ikke-sundhedsfagligt personale kan hjælpe med at bløde op på problemet, siger Morten Freil.

Shipping: Armbevægelserne kunne knapt registreres, da Mærsk-topchef Søren Skou onsdag morgen præsenterede et lille stykke danmarkshistorie. Aldrig før har en dansk virksomhed tjent over 100 milliarder kroner på ét år, men for A.P. Møller-Mærsk blev det virkeligheden i 2021.

Et eksplosivt behov for varetransport under coronapandemien, hvor folk købte fladskærme og løbesko i stedet for rejser og koncertbilletter, udløste et resultat på 117,5 milliarder kroner sidste år.

I den anledning havde Søren Skou indkaldt til pressemøde, men hvis nogen havde forventet en dans, gik de forgæves. Mange vil stadig huske, da Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp tilbage i 2015 sang og dansede foran verdenspressen, da han fremlagde et milliardregnskab for Billund-koncernen.

Det er ikke Søren Skous stil. Præcis på klokkeslæt for pressemødet dukkede han op i mødelokalet over Mærsks eget lille museum, der ligger ud til havnekajen på Esplanaden i København.

Her har rederiet indrettet en kopi af A.P. Møllers eget kontor med tunge træmøbler, modelskibe, familiebilleder og en bakke med papirklips sirligt anrettet bag hans skrivebordsunderlag.

Pressemødets første akt varede blot to og et halvt minut.

- Det er selvfølgelig på alle måder et ekstraordinært år, sagde Søren Skou, og det var det tætteste, vi kom på en sejrsdans.

I anden akt blev et dusin fremmødte erhvervsjournalister indbudt til at stille spørgsmål til topchefen, der var iklædt et mørkt jakkesæt og en hvid skjorte, men ikke noget slips.

Pressemøder er en sjælden begivenhed blandt de store virksomheder, hvor topcheferne ofte foretrækker korte telefoninterviews, selvom spørgsmålene tit er de samme. Søren Skou vil hellere have øjenkontakt med journalisterne, og så bliver der nørdet om alt fra korttidskontrakter til grønne brændsler og timelønninger for amerikanske lagerarbejdere.

Vi skulle selvfølgelig omkring baggrunden for det stærke 2021-resultat, der kort og godt handler om, at de gennemsnitlige fragtrater - altså prisen for at få transporteret en container - steg med 66 procent sidste år. Det fik ikke kunderne til at holde sig tilbage, så kapaciteten på flåden af over 730 containerskibe blev udnyttet maksimalt.

- Det er drevet af, at folk har brugt penge på det, de kunne bruge penge på, nemlig varer i stedet for tjenesteydelser, konstaterede Søren Skou.

Den adfærd udløser en perfekt situation for Mærsk, der knytter stadigt flere kunder til sig på faste kontrakter. Virksomhederne vil nødigt være afhængige af uforudsigelige dagspriser eller en blank afvisning på havnekajen, fordi skibet er fyldt op, og det giver lige nu pote for Mærsk. I år vil 70 procent af omsætningen stamme fra faste kontrakter, og det lægger en solid bund under de kommende års budgetter.

Søren Skou kan allerede nu se, at årets første kvartal bliver lige så stærkt som sidste års fjerde kvartal. Andet kvartal ser også godt ud, mens udsigterne bliver mere sløret hen over sommeren.

- Nu er der ikke rigtigt nogen af os, der har erfaringer med, hvordan man kommer ud af en pandemi, sagde Søren Skou, men varslede alligevel sine aktionærer et overskud i år, der vil ligge på niveau med danmarksrekorden fra sidste år.

Det afhænger af, om verden står foran mere normale tilstande. Efterspørgslen er stadig stor, men mindre kaos i verdens store containerhavne vil lette omkostningerne for Mærsk, der lider under forsinkede containerskibe, der ikke kan komme af med deres gods. Lige nu står Mærsk-navnet på 16 ud af de 88 fragtskibe, der ligger for anker uden for havnen i Los Angeles og venter på en ledig kajplads.

- Hvis de ligger der i tre-fire uger, så mangler de et andet sted. Det er ligesom med SAS, der har flyveren til New York hver dag. Hvis den ikke kommer tilbage, så er der ikke noget fly til New York i morgen, sagde Søren Skou.

Rekordåret har også været en god forretning for Søren Skou. Grundlønnen, der sidste år var på 18 millioner kroner, blev suppleret med bonusser, så han i alt modtog en løn på knap 47 millioner kroner.

Det er omkring 10 millioner kroner mindre end den lønførende topchef blandt de største børsnoterede selskaber herhjemme. Han hedder Lars Fruergaard Jørgensen og står i spidsen for Novo Nordisk, der hidtil også har siddet tungt på førstepladsen, når det kommer til solide overskud.

I 2021 tjente Novo Nordisk 47,8 milliarder kroner. Altså pænt under halvdelen af det resultat, som Søren Skou forventes at gentage i A.P. Møller-Mærsk i mindst to år i træk.

Overskuddet skal investeres i den grønne omstilling, for Mærsk har fremrykket sit mål om at være klimaneutral fra 2050 til 2040. Men overskuddet drysses også ud over aktionærerne, som roligt kan tage en svingom, selvom Søren Skou blev stående solidt på sine fødder.

Udover at have oplevet en stigning i aktiekursen på over 65 procent på et år, så har aktionærerne også udsigt til et samlet udbytte på 47 milliarder kroner på grund af det gode regnskab.

Det danske samfund har ikke udsigt til lignende gevinster, når det går godt for A.P. Møller-Mærsk. Virksomhedens rederiforretning er omfattet af en ordning, hvor der betales skat af skibsflåden - såkaldt tonnageskat - i stedet for størrelsen på overskuddet, og derfor slipper hele koncernen med en skattebetaling på 4,5 milliarder kroner svarende til under fire procent af overskuddet.

Hvad vil du sige til dem, der ikke mener, at Mærsks samfundsbidrag er stort nok?

- Det er klart, at hvis du kigger på ét år, så ser det skævt ud, men man skal se på den samlede skat over lang tid. Det er nok det, som regeringen har gjort, når den melder ud, at den ikke har planer om at lave det om, sagde Søren Skou og henviste til, at systemet med tonnageskat forlænges for ti år ad gangen. Det skete senest i 2021.

I den foregående periode var der syv ud af ti år, hvor det havde været en fordel for Mærsk at være selskabsbeskattet som stort set alle andre danske virksomheder.

- Hvis man gerne vil have et rederierhverv i Danmark, så må man have et konkurrencedygtigt skattesystem, tilføjede Søren Skou, inden han gjorde klar til at ringe til den internationale presse og holde virtuelle møder med de globale analytikere, der følger shippingbranchen tæt.

Han er så sød. Hun er også så sød, og de har tilbragt næsten en uge alene sammen på en lillebitte ø i den svenske skærgård.  De har haft det sjovt og flirtet, og de er tiltrukket af hinanden.

Han og hun er på øen som deltagere i TV 2's datingprogram "Alene sammen". Her skal de være i 10 dage for at besvare spørgsmålet: "Kan man finde kærligheden på en øde ø." Med andre ord: De kan ikke ligesom i virkeligheden smutte ved den første irritation eller "uheldighed", der ikke passer med den indre tjekliste over den perfekte partner.

De to er singler, og de leder efter kærligheden. Derfor har de meldt sig til programmet, er blevet vurderet til at passe sammen og er blevet sejlet ud til øen. Samme "skæbne" er overgået seks andre singler, der også er blevet placeret parvis på hver sin øde ø.

Skal jeg kysse hende? spørger han sig selv, for hvad der for seeren føles som 120. gang, ind i det kamera, han selv holder.

JA, brøler jeg utålmodigt ud i stuen. Se nu bare at komme i gang. Slå hovedet lidt fra og tungen til og få delt det mundvand. Hvor svært kan det være?

Det er svært, må vi forstå, men da kysset endelig falder - efter indtagelse af alkohol -  er det en forløsning på samme måde, som når man har set en alt for lang film endelig slutte på en udholdelig måde.

Både han og hun er enige om, at den anden kysser godt, men nu sætter snakken ind -  igen. For skal de også kysse næste dag? Og er det nu også det rigtige at gøre, for de vil endelig ikke ende med at såre hinanden. Og når hun kigger på hans læber, kommenterer han det højlydt i stedet for blot at registrere signalet. 

Det er mærkeligt, for et vellykket kys har det med at kalde på en halv million flere. Enten er de i gang med at overdøve lysten med snak, eller også er de ved at snakke udenom. At bedre var det første kys ikke - at et venskab er mere indlysende end et partnerskab.

Hos de tre andre par har kysset endnu ikke indfundet sig efter otte afsnit. Otte afsnit! Hverken mænd eller kvinder har forsøgt, selv om de bedyrer, at de kan mærke varme følelser og alle mulige andre tegn på, at de måske er ved at finde kærligheden. Om jeg begriber det. Hvis du er tiltrukket, så kys først og tænk bagefter, for kysset er en afgørende faktor, når det handler om at blive forelsket.

I biolog Anders Kofoeds bog "Meningen med livet" skriver han blandt andet: "Det er et utroligt kraftfuldt øjeblik. Dine blodkar udvider sig, så mere ilt kan komme til hjernen. Dit åndedræt bliver dybere, og dine pupiller udvider sig ... Efter at have udvekslet 80 millioner bakterier og lidt gennemsavlede brødkrummer har kvinden gentestet den unge mand, og den unge mand har måske drugget hende med kønshormoner, og pludselig er man forelsket."

Et kys frigiver også oxytocin, der er døbt kærlighedshormon, fordi det skaber en følelse af samhørighed, tillid og kærlighed. Der sker med andre ord en hel masse biologi, som er afgørende på vejen til at finde kærligheden.  Så det er bare med at få kysset.

"Alene sammen" minder om DR's "Gift ved første blik", hvor parrene dannes af eksperter.

I "Alene sammen" er deltagerne unge - i 2020 var godt halvdelen af Danmarks 25-29-årige singler. Og eksperterne er antropolog Trine Demant og tidligere jægersoldat og coach Lars Møller, som i forhold til DR's eksperter går lidt mere skubbende til værks med opfordringer, arrangementer og udfordringer til deltagerne for at bringe dem tættere sammen. Ikke mindst fysisk.

De har dog ind til videre ikke større succes end konkurrenten. "Alene sammen" er i gang med sin anden sæson, og fra første blev kun et af de fire matchede par sammen efter udsendelsen.

De hedder Mette og Lars, og Mette har om det første kys udtalt:

-  Jeg husker, at jeg bare eksploderede indeni og slet ikke hørte, hvad han sagde i en time bagefter.

Som den franske forfatter Guy de Maupassant udtrykte det: "Et kys er ingenting og alt."

"Alene sammen". De første otte afsnit kan ses TV2 Play.  Det næste kan ses tirsdag 15. februar.