Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Danmark er stadig mindre demokratisk end både Norge og Sverige

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger fra land med en ny rapport fra tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU), som viser, at Danmark fortsat er det mindst demokratiske land i Skandinavien. Det skriver Ritzau.

Hvert år tager tænketanken temperaturen på verdens demokratier, og selvom Danmark er kravlet op ad listen fra en syvendeplads til en sjetteplads, er vi altså stadig bagud på nogle punkter.

Norge snupper førstepladsen, og dernæst rangerer New Zealand, Finland, Sverige og Island.

Især tre punkter slår ud, når de skandinaviske lande sammenlignes. Et er "regeringens velfungeren", som blandt andet handler om, hvorvidt regeringens virke er åbent og transparent med offentlig adgang til information.

Danmark er også bagud, hvad angår borgerrettigheder, når det gælder eksempelvis ytrings- og forsamlingsfrihed. Desuden scorer vi lavere end både Norge og Sverige, når det kommer til vores politiske kultur.

Generelt tegner årets rapport fra EIU et nedslående billede af verdens demokratier. Den viser nemlig, at andelen af verdens befolkning, der lever i en form for demokrati, er faldet fra 49,4 procent til 45,7 procent. Særligt har coronapandemien haft en negativ effekt på verdens demokratier.

Hvor bliver dobbeltepidemien af?

Fra coronapåvirkede demokratier går vi videre til en bedre nyhed på sundhedsområdet. Vinteren nærmer sig nemlig sin slutning, men noget er ikke blevet helt som forventet.

Allerede i sommer begyndte vi herhjemme at tale om dobbeltepidemi, når smitten med coronavirus denne vinter forventeligt ville blusse op, samtidig med at den almindelige influenzasæson forventedes at slå hårdt. Forventningen var en del af årsagen til, at Sundhedsstyrelsen allerede i august anbefalede at lade børn på 2-6 år influenzavaccinere.

Men nu nærmer vi os slutningen på denne influenzasæson, der begyndte i oktober. Med kun halvanden måned tilbage har vi i høj grad været skånet for influenzaen - nøjagtigt ligesom sidste vinter.

- Normalt på det her tidspunkt er vi i fuld gang med sæsonen, og i år ser vi stort set ingen influenza. Næsten lige så lidt som sidste år, hvor den nærmest udeblev. Det er igen ret usædvanligt, siger Lasse Vestergaard, afdelingslæge i Statens Serum Institut, til TV 2.

Den meget milde sæson og udeblevne dobbeltepidemi skyldes ifølge SSI i høj grad danskernes gode vaner med håndhygiejne og afstand, ligesom antallet af uddelte influenzavacciner også har en betydning.

Flertal vil tvinge regering til forhandling

Vi runder nyhedsoverblikket af i dansk politik. Et flertal uden om regeringen vil nu tvinge regeringen til handling på et helt bestemt område, der giver problemer for børnefamilierne.

Daginstitutioner bliver nemlig fortsat helt eller delvist lukket ned rundt om i landet på grund af coronavirus, og derfor bliver mange forældre tvunget til at være hjemme med deres børn.

Nu står Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre sammen om en beretning, der skal pålægge regeringen at indkalde til trepartsforhandlinger for at finde en løsning for forældrene.

- I dag er forældrene i klemme. De kan jo ikke blive ved med at tage fridage, når de ikke kan sende deres børn i institution. Derfor må regeringen på banen og finde en løsning, siger Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre, til Ritzau.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Joannahuset er Danmarks første og eneste krisecenter for børn og unge og er beliggende i København. Stedet er en forsøgsordning frem til 2023, hvor unge kan have et kort ophold typisk af en uges varighed. Foto: Morten Pedersen

Voldsramte unge bliver afvist i døren til krisecentret, fordi deres voldelige forældre skal godkende opholdet: Nu vil minister undersøge situationen

Tre unge mellem 14-16 år tog på et krisecenter sent søndag nat, da problemerne det sted de var, var blevet for store. Krisecenteret måtte dog ikke lade dem overnatte, da de ikke havde samtykke fra forældrene. Joannahuset er det sted, de unge tog hen, og de kalder det et kæmpe problem, da det oftest er fra forældrene, de unge flygter fra, og det derfor er problematisk, at det er også er dem, der bestemmer, om de unge må være på stedet.

Derfor vil flere politikere nu ændre på reglerne, og kræver at ministeren indkalder til forhandlinger, så reglerne kan ændres. Enhedslisten advarer dog om, at man ikke bør give en privat organisation såsom Joannahuset mulighed for at fjerne forældremyndigheden, da det bør være en myndighed, der træffer den beslutning.

Natten til mandag bankede tre unge mellem 14-16 år på døren til krisecentret Joannahuset. Stedet måtte dog afvise dem alle tre, fordi de havde ikke samtykke fra forældrene. Nu ønsker flere partier at ændre reglerne, så de udsatte unge ikke skal have samtykke fra de forældre, som de i mange tilfælde flygter fra.

Ret og pligt: En ung mand på 15 år træder ind ad døren på et krisecenter sent om natten, fordi han er flygtet fra et voldeligt hjem. Men vedkommende bliver afvist i døren, da der ikke er samtykke til at bo på krisecentret fra de selvsamme voldelige forældre.

Det er ikke et hypotetisk scenarie, men noget der ifølge krisecentret Joannahuset sker hver uge. Natten til mandag måtte nattevagten afvise tre unge på mellem 14-16 år. En måtte gå tilbage til hjemmet. To gik på gaden.

Situationen har fået leder i Joannahuset, Jette Wilhelmsen, til at råbe om politisk hjælp, så børnene ikke skal have samtykke for husly.

- Børn og unge har ret til et trygt liv og et trygt hjem, og når de ikke har det, så må de også have retten til at få hjælp. Som det er i dag, så har børn ingen sikkerhed, når de rækker ud efter hjælp, i stedet sender man børnene hjem til vold og utryghed, siger Jette Wilhelmsen og fortsætter:

- Man kunne heller ikke forestille sig, at man skulle sige til en kvinde på et kvindekrisecenter, at hun lige skulle ringe hjem til sin mand og spørge om lov til at være der. Det handler om at give børnene den samme selvstændige ret til hjælp.

Man kunne heller ikke forestille sig, at man skulle sige til en kvinde på et kvindekrisecenter, at hun lige skulle ringe hjem til sin mand og spørge om lov til at være der. Det handler om at give børnene den samme selvstændige ret til hjælp.

Jette Wilhelmsen, leder af krisecentret Joannahuset

Der skal ske ændringer

Episoden i Joannahuset, der er landets eneste krisecenter for unge under 18 år, har nået Christiansborgs mure, hvor lovgivningen blandt andet møder kraftig kritik fra Konservative.

- Det nytter simpelthen ikke noget, når børn og unge søger hjælp på et krisecenter, at de så skal have en godkendelse fra den, som har udsat dem for vold. Derfor må ministeren indkalde ordførerne på området, så vi kan finde en løsning, siger Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører fra Konservative.

Konservative er ikke alene med kritikken, også socialordfører i Venstre, Malene Ambo-Rasmussen stiller sig undrende overfor de nuværende regler.

- For Venstre er det simpelthen ikke afgørende, hvordan vi får løst det her, bare vi får det løst, lød det fra Malene Ambo-Rasmussen til Radio4 Morgen.

Det nytter simpelthen ikke noget, når børn og unge søger hjælp på et krisecenter, at de så skal have en godkendelse fra den, som har udsat dem for vold. Derfor må ministeren indkalde ordførerne på området, så vi kan finde en løsning, siger Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører fra Konservative. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Helt så direkte i tonen er støttepartierne dog ikke, selvom de alle er enige om, at der skal ændres noget.

Socialordfører i Enhedslisten Pernille Skipper har stor respekt for Joannahusets arbejde og stedets faglige kompetencer, men hun mener ikke, at beslutningen om at fjerne et barn fra hjemmet bør være en beslutning for en privat organisation, som Joannahuset er. Heller ikke selvom det drejer sig om få dage.

- Det er de facto en tvangsanbringelse, og man kan ikke bare fratage forældremyndighedsindehaveren deres ret og pligt til at passe på og bestemme over børnene. Det er faktisk ret voldsomt, og det er nødt til at være en myndighed, der træffer den afgørelse, mener Pernille Skipper og uddyber:

- Vi er nødt til at indrette loven efter, at der kan være andre end Joannahuset, der laver krisecentre for unge, og det går ikke, karikeret sagt, at det er en beslutning alle og enhver kan træffe. Fordi tænk hvis den beslutning er forkert? Derfor må vi sikre, at myndighederne er gearet til akut at kunne træffe de afgørelser hurtigt.

Både SF og Radikale Venstre vil gerne mødes og diskutere mulighederne med social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- Jeg er helt enig i de dilemmaer, som Pernille Skipper lister op. Men jeg kan også bare se behovet for, at man ikke sætter børnene på gaden igen. Vi har et problem her, og det skal løses, og derfor vil vi gerne drøfte det med ministeren, hvad der er af muligheder, fordi jeg har ikke en færdig løsning, siger socialordfører i SF, Trine Torp.

Hos Radikale Venstre har man heller ikke på nuværende tidspunkt svaret på, hvordan det skal løses lovgivningsmæssigt. Men socialordfører Christina Thorsholm ønsker, at børnene kan få husly uden samtykke, selvom hun er i tvivl om, hvilken alder det skal gælde fra.

- Der er jo forskel på, om man 12, 15 eller 17 år. Men vi synes, at der skal kigges på lovgivningen, og jeg har behov for at diskutere fordele og ulemper, fordi det er komplekse problemstillinger. Men vi er nødt til at kigge på børnenes situation, fordi de råber så meget på hjælp, at de forlader deres hjem og ønsker et sikkert sted.

Orienteringspligt

Selvom det er de færreste af partierne, der har en konkret løsning i skuffen, så har Konservative et forslag. Partiet ønsker at indføre en orienteringspligt, der skal erstatte reglen om samtykke.

Orienteringspligten vil gælde sådan, at krisecentret skal oplyse forældrene om situationen, og hvor barnet er, men uden det kræver en godkendelse til overnatning. Derefter må krisecentret kontakte kommunen, hvis der er brug for yderligere hjælp.

Jette Wilhelmsen er positivt stemt overfor forslaget fra Konservative, som ikke mener, at det juridisk behøves at være så kompliceret.

- Der er tale om børn, der har taget mod til at række ud efter hjælp, og som har brug for en pause fra et eventuelt voldeligt hjem. Forslaget fra de konservative om at Joannahuset ikke skal indhente forældresamtykke, men at Joannahuset i stedet skal have en oplysningspligt hilser vi velkommen.

Enhedslisten mener dog ikke, at orienteringspligten er en løsning.

- Orienteringspligten er ikke en løsning. Vi er nødt til at holde fast i, at selvom man orienterer forældrene om det, så er det at sige til forældrene, at nu bestemmer du ikke over dit barn mere, du har ikke pligten til at passe på dem, og du har ikke retten til at bestemme over dem. Det er et indgreb i forældremyndigheden, der er vi nødt til at have en myndighedsafgørelse, siger Pernille Skipper.

Venter på evaluering

Det har ikke været muligt at få et interview med social- og ældreminister Astrid Krag, men hun skriver i et skriftlig svar:

- Børn og unge, som oplever omsorgssvigt og vold i hjemmet, må aldrig være overladt til sig selv eller til gå alene rundt på gader og stræder. Det er helt entydigt kommunernes ansvar at tilbyde hjælp og støtte til de mindreårige børn og unge, og kommunerne kan sætte ind med akut hjælp, hvis det er nødvendigt.

- Vi er netop nu ved at gøre os de første vigtige erfaringer med ungekrisecentret, og jeg ser frem til på baggrund af den kommende evaluering at drøfte de videre skridt med aftalepartierne bag Børnene Først. Og her vil det vigtigste for mig være, hvordan vi hjælper udsatte børn bedst muligt.

Hvornår evaluering præcis skal ske, vides dog ikke. Socialordfører i Socialdemokratiet Camilla Fabricius svarede dog i Radio4 Morgen, at de ville se på reglerne i foråret. Hun ville dog ikke give nogen garanti på, at det ville betyde lovændringer.

Og de lange udsigter er ikke noget, der falder i god jord hos Jette Wilhelmsen. Hun mener godt, at man allerede nu kan bruge Joannahusets erfaringer fra det første halvandet år, hvor Joannahuset har haft åbent.

- Vi er et udviklingsprojekt, der løber frem til udgangen af 2023. Hvorfor ikke lave en forsøgsordning i den resterende tid og så følge det tæt fra politisk hold?

Hos Radikale Venstre ser man også gerne, at drøftelserne starter med det samme.

- Jeg synes ikke, at beslutningen skal vente på en evaluering, fordi nu ser vi konkret, at der er nogle børn, der kommer i klemme, og det vil vi gerne have, at ministeren kigger på med det samme, mener Christina Thorholm.

Flere tusinde patienter har mulighed for at blive henvist til privathospitaler, fordi det offentlige ikke kan tilbyde dem behandling eller udredning inden for 30 dage. Men i Region Syddanmark har patienter svært ved at udnytte den mulighed. De skal nemlig vente over en måned på at regionen ringer tilbage. Arkivfoto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Har slukket telefonen: Her må patienter i smerter vente over en måned på afgørende telefonsamtale

Hvis man er en af de mange tusinde danskere, der får udskudt behandlinger i sundhedsvæsenet, er det en stor fordel ikke at bo i Region Syddanmark. Lige nu venter patienter på de syddanske sygehuse over en måned på bare at komme igennem til medarbejdere, der kan henvise dem til et privathospital, når regionen ikke kan tilbyde en tid til behandling inden for 30 dage. Mens man i andre regioner kan ringe og få hjælp med det samme, har Region Syddanmark slukket telefonerne og ringer først tilbage efter 34 dage. Urimeligt for patienter, der venter i smerter, lyder kritikken fra Danske Patienter.

Patienter med udskudte behandlinger i Region Syddanmark må vente over en måned på at komme til at tale med medarbejdere, der kan give dem adgang til privathospitaler. Andre steder i landet kan man ringe direkte til en hotline og få hjælp samme dag. Urimeligt, mener Danske Patienter, der må vente måneder, før problemet er løst.

Sundhed: Først får du at vide, at du ikke kan blive behandlet til tiden. Så bliver du bedt om at udfylde en kontaktformular, og først over en måned senere har du en medarbejder i røret, der kan hjælpe dig med at udnytte din ret til at få hurtigere hjælp på et andet hospital.

Sådan ser virkeligheden ud for patienter i Region Syddanmark, der lige nu får at vide, at det offentlige ikke kan tilbyde dem en en operation til tiden.

Lige nu venter patienter på de syddanske sygehuse således 34 dage på bare at komme igennem til medarbejdere, der kan henvise dem til et privathospital. Det oplyser regionen til Avisen Danmark.

- Det er bekymrende og helt urimeligt over for de mange patienter, der lige nu går og venter på en operation, mens de går med smerter, nedsat livskvalitet og kan have svært ved at passe deres job, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Kan ikke overholde garanti

Patienter har ret til at blive udredt eller behandlet på et sygehus inden for en måned. Kan det ikke lade sig gøre i det offentlige, kan man blive sendt videre til et privathospital.

Det er der mange patienter over hele landet, der lige nu forsøger. Sygeplejestrejken og coronaepidemien har nemlig skabt lange ventetider, og man forventer derfor en pukkel på omkring 100.000 udskudte operationer ved udgangen af februar. Regeringen vil derfor udnytte hjælp fra privathospitaler for at komme puklen til livs.

Patienter har ret til hurtig behandling

Regeringen besluttede at genindføre udrednings- og behandlingsgarantien fra 21. januar. Garantien var suspenderet siden 3. januar på grund af smitten med coronavirus i samfundet.

Udrednings- og behandlingsgarantien betyder, at patienter, der henvises fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Fra man er blevet udredt, har man krav på behandling inden for 30 dage. Hvis det offentlige ikke kan klare det inden for de 30 dage, har man ret til at få behandling på et privathospital - det såkaldte udvidet frit sygehusvalg.

Men i Syddanmark har patienterne ekstraordinært svært ved overhovedet at få lov at udnytte deres ret til at komme til hos et privathospital.

Mens man i andre regioner kan ringe direkte til en medarbejder og blive omvisiteret til et privathospital, er Region Syddanmark så presset af mange henvendelser, at de siden sommer helt har lukket for telefonerne.

I stedet venter patienter lige nu i gennemsnit 34 dage på at blive ringet op af en medarbejder, efter der har fået at vide, at de ikke kan blive behandlet rettidigt i det offentlige.

- Vi har en række patienter, som må vente utilfredsstillede længe på, at vi kan hjælpe dem. Det er en dybt utilfredsstillende situation, erkender Mads Haugaard, der er afdelingschef for kvalitet og forskning i Region Syddanmark.

Dermed er det mere end svært for syddanske patienter at udnytte mulighed for et tilbud hos et privathospital, som de har ret til.

- Man kan med rette påstå, at vi ikke lever op til patientrettighederne, siger han.

Andre regioner har telefonen åben

I andre regioner er billedet helt anderledes. I Region Nordjylland og Region Hovedstaden kan borgere ringe direkte til en telefonhotline og blive omvisiteret til et privathospital. I Region Sjælland lyder ventetiden på op til et par dage, og i Region Midtjylland, der ellers også tidligere har kæmpet med ugelange ventetider, venter patienter nu en uge på at blive ringet op af en medarbejder.

Det er bekymrende og helt urimeligt over for de mange patienter, der lige nu går og venter på en operation, mens de går med smerter, nedsat livskvalitet og kan have svært ved at passe deres job.

Morten Freil, direktør, Danske Patienter.

Hos foreningen Sundhed Danmark, der repræsenterer de danske privathospitaler, ærgrer formand Claus Hovgaard sig over den lange ventetid i Syddanmark.

- Det er synd for patienterne. Det er et problem, at nogle regioner ikke er i stand til at leve op til at visitere patienter med den hastighed, som patienterne har ret til, siger han.

Ramt af strejke

Der er flere årsager til den ekstraordinært lange ventetid i Syddanmark. Den lange kø startede, da sygeplejerskerne i sommer som det eneste sted i landet udtog visitationskontoret i Syddanmark til strejke. Det skabte en ventetid på helt op til 50 dage.

I efteråret lykkedes det at få ventetiden ned på 13 dage, men i takt med, at tredje coronabølge fik fat, steg ventetiderne igen.

Visitationskontoret bemandes primært af sygeplejersker, og I efteråret slog regionen nye stillinger op for at forsøge at få bugt med ventetiden. Men først fra 1. marts er det lykkedes at rekruttere så mange nye medarbejdere, at antallet af ansatte vil være fordoblet. Til den tid vil der være 12 ansatte i afdelingen.

Mads Haugaard erkender, at man har reageret for sent.

- Hvis jeg havde den viden, jeg havde i dag, havde jeg ageret anderledes og sagt, at vi skulle slå flere stillinger op, siger han.

Tager måneder at rette op

Selvom der er ansat markant flere sygeplejersker i afdelingen, tør Mads Haugaard ikke sige, hvornår Region Syddanmark igen åbner telefonlinjen, så patienter igen kan ringe direkte til regionen og blive visiteret til et privathospital. Men som det ser ud nu, forventer han, at der vil gå to-tre måneder.

Først når sygehuse igen kan behandle og operere patienter til tiden, og de nyansatte er i fulde omdrejninger, vil man for alvor kunne få bugt med de lange ventetider, fortæller han.

Er vi til den tid ikke langt fra sygeplejerske-konflikten i sommer, der udløste jeres problemer?

- Jo, det har du fuldstændig ret i. Men det handler om, at vi ikke kan rekruttere medarbejdere fra den ene dag til den anden, og at der er stadig et efterslæb efter coronabølgen, som vi stadig kan mærke i forhold til efterspørgslen på omvisitationer til privathospitaler, siger Mads Haugaard.

Regionen arbejder lige nu på at lande en aftale med privathospitaler, så nogle patienter kan komme til på privathospitalerne uden at skulle vente på, at regionen venter tilbage.

Patienter kræver reaktion

Hos Danske Patienter forstår direktør Morten Freil ikke, at det har taget regionen så lang tid at reagere.

- Vi står i en alvorlig situation, hvor det er vigtigt, at man får udnyttet al kapacitet i sundhedsvæsenet. Det er problematisk, at man så har en flaskehals, så man ikke kan sende patienter videre.

- Vi har forståelse for, at sundhedsvæsenet har været under et enormt pres, og at der er opbygget pukler, men vi synes, det er et problem, at den lange ventetid på visitationer ikke bliver løst. Det er en uholdbar løsning, siger han.

Mads Haugaard afviser, at ikke-sundhedsfagligt personale vil kunne bidrage til opgaven med at visere patienterne til privathospitaler. Alligevel opfordrer Danske Patienter til, at man overvejer at indhente hjælp fra andre faggrupper for hurtigere at komme den lange ventetid til livs.

- Vi står i en meget særlig situation, og derfor er man nødt til at se på, om det kan give mening, at ikke-sundhedsfagligt personale kan hjælpe med at bløde op på problemet, siger Morten Freil.

Mærsk-topchef Søren Skou, der onsdag havde inviteret den danske erhvervspresse forbi, har stået i spidsen for Danmarks største virksomhed siden 2016. Nu har han leveret Danmarks største virksomhedsoverskud nogensinde. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mærsk sætter danmarksrekord med vildt regnskab: Aldrig før har et dansk firma tjent så mange penge

Normalt er det medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der er danmarksmester i at tjene penge, men sådan er det ikke længere. Onsdag fremlagde A.P. Møller-Mærsk et historisk stærkt regnskab med et overskud på 117,5 milliarder kroner eller mere end det dobbelte af Novos resultat for 2021. 
Mærsk-topchef Søren Skou er ikke typen, der synger og danser på pressemøder, men han svingede sig alligevel op til at kalde året for "ekstraordinært". Og nævnte, at det sikkert gentager sig igen i år. Tag med erhvervsredaktør Jens Bertelsen til pressemøde på Esplanaden i København.

Aldrig har et dansk firma tjent så meget, som A.P. Møller-Mærsk gjorde i 2021, og resultatet ser ud til at gentage sig i år. Avisen Danmark tog til pressemøde og mødte en afdæmpet Mærsk-topchef, der nøgternt talte om fragtrater, imens pengene vælter ind på hans egen og aktionærernes bankkonti.

Shipping: Armbevægelserne kunne knapt registreres, da Mærsk-topchef Søren Skou onsdag morgen præsenterede et lille stykke danmarkshistorie. Aldrig før har en dansk virksomhed tjent over 100 milliarder kroner på ét år, men for A.P. Møller-Mærsk blev det virkeligheden i 2021.

Et eksplosivt behov for varetransport under coronapandemien, hvor folk købte fladskærme og løbesko i stedet for rejser og koncertbilletter, udløste et resultat på 117,5 milliarder kroner sidste år.

I den anledning havde Søren Skou indkaldt til pressemøde, men hvis nogen havde forventet en dans, gik de forgæves. Mange vil stadig huske, da Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp tilbage i 2015 sang og dansede foran verdenspressen, da han fremlagde et milliardregnskab for Billund-koncernen.

Det er ikke Søren Skous stil. Præcis på klokkeslæt for pressemødet dukkede han op i mødelokalet over Mærsks eget lille museum, der ligger ud til havnekajen på Esplanaden i København.

Her har rederiet indrettet en kopi af A.P. Møllers eget kontor med tunge træmøbler, modelskibe, familiebilleder og en bakke med papirklips sirligt anrettet bag hans skrivebordsunderlag.

- Ekstraordinært år

Pressemødets første akt varede blot to og et halvt minut.

- Det er selvfølgelig på alle måder et ekstraordinært år, sagde Søren Skou, og det var det tætteste, vi kom på en sejrsdans.

I anden akt blev et dusin fremmødte erhvervsjournalister indbudt til at stille spørgsmål til topchefen, der var iklædt et mørkt jakkesæt og en hvid skjorte, men ikke noget slips.

Pressemøder er en sjælden begivenhed blandt de store virksomheder, hvor topcheferne ofte foretrækker korte telefoninterviews, selvom spørgsmålene tit er de samme. Søren Skou vil hellere have øjenkontakt med journalisterne, og så bliver der nørdet om alt fra korttidskontrakter til grønne brændsler og timelønninger for amerikanske lagerarbejdere.

Vi skulle selvfølgelig omkring baggrunden for det stærke 2021-resultat, der kort og godt handler om, at de gennemsnitlige fragtrater - altså prisen for at få transporteret en container - steg med 66 procent sidste år. Det fik ikke kunderne til at holde sig tilbage, så kapaciteten på flåden af over 730 containerskibe blev udnyttet maksimalt.

- Det er drevet af, at folk har brugt penge på det, de kunne bruge penge på, nemlig varer i stedet for tjenesteydelser, konstaterede Søren Skou.

Nu er der ikke rigtigt nogen af os, der har erfaringer med, hvordan man kommer ud af en pandemi.

Søren Skou, topchef, A.P. Møller-Mærsk

Slørede udsigter

Den adfærd udløser en perfekt situation for Mærsk, der knytter stadigt flere kunder til sig på faste kontrakter. Virksomhederne vil nødigt være afhængige af uforudsigelige dagspriser eller en blank afvisning på havnekajen, fordi skibet er fyldt op, og det giver lige nu pote for Mærsk. I år vil 70 procent af omsætningen stamme fra faste kontrakter, og det lægger en solid bund under de kommende års budgetter.

Søren Skou kan allerede nu se, at årets første kvartal bliver lige så stærkt som sidste års fjerde kvartal. Andet kvartal ser også godt ud, mens udsigterne bliver mere sløret hen over sommeren.

- Nu er der ikke rigtigt nogen af os, der har erfaringer med, hvordan man kommer ud af en pandemi, sagde Søren Skou, men varslede alligevel sine aktionærer et overskud i år, der vil ligge på niveau med danmarksrekorden fra sidste år.

Det afhænger af, om verden står foran mere normale tilstande. Efterspørgslen er stadig stor, men mindre kaos i verdens store containerhavne vil lette omkostningerne for Mærsk, der lider under forsinkede containerskibe, der ikke kan komme af med deres gods. Lige nu står Mærsk-navnet på 16 ud af de 88 fragtskibe, der ligger for anker uden for havnen i Los Angeles og venter på en ledig kajplads.

- Hvis de ligger der i tre-fire uger, så mangler de et andet sted. Det er ligesom med SAS, der har flyveren til New York hver dag. Hvis den ikke kommer tilbage, så er der ikke noget fly til New York i morgen, sagde Søren Skou.

Far og søn lagde byggestenene til Mærsk

  1. Mærsks historie går tilbage til 1904, hvor Peter Mærsk Møller sammen med sønnen Arnold Peter Møller - også kendt som A.P. Møller - grundlagde firmaet Dampskibsselskabet Svendborg. I 1912 etablerede A.P. Møller yderligere et selskab, der endte med at hedde Dampskibsselskabet af 1912.
  2. Det var først i 1928, at der blev etableret en fast sejlrute med fragt af varer. Ruten gik fra USA og til Asien. Der skulle gå indtil 1947, før der blev etableret nye sejlruter. Frem til 2003 var Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 blev drevet som to selvstændige virksomheder. Det ændrede sig dog i 2003, hvor de blev fusioneret til selskabet A.P. Møller-Mærsk.
  3. Mærsk har de senere år arbejdet under en strategi, hvor olierelaterede forretninger er blevet solgt fra. Det har de seneste år ført til en række frasalg, og eneste olierelaterede selskab tilbage er Maersk Supply Service, der leverer service til blandt andet olieplatforme. Fremover hviler Mærsk primært på rederiforretningen, havneaktiviteter og logistik i det hele taget.
  4. Gennem årene har Mærsk desuden ejet selskaber inden for en lang række andre brancher, hvoraf det meste er solgt fra. Det gælder blandt andet Dansk Supermarked (i dag kaldet Salling Group), Berlingske og en stor del af Danske Bank.
  5. Virksomheden er repræsenteret i over 130 lande og beskæftiger mere end 80.000 medarbejdere. Virksomhedens hovedkvarter ligger ud til vandet på Esplanaden i København.

/ritzau/

Løn på 47 millioner

Rekordåret har også været en god forretning for Søren Skou. Grundlønnen, der sidste år var på 18 millioner kroner, blev suppleret med bonusser, så han i alt modtog en løn på knap 47 millioner kroner.

Det er omkring 10 millioner kroner mindre end den lønførende topchef blandt de største børsnoterede selskaber herhjemme. Han hedder Lars Fruergaard Jørgensen og står i spidsen for Novo Nordisk, der hidtil også har siddet tungt på førstepladsen, når det kommer til solide overskud.

I 2021 tjente Novo Nordisk 47,8 milliarder kroner. Altså pænt under halvdelen af det resultat, som Søren Skou forventes at gentage i A.P. Møller-Mærsk i mindst to år i træk.

Overskuddet skal investeres i den grønne omstilling, for Mærsk har fremrykket sit mål om at være klimaneutral fra 2050 til 2040. Men overskuddet drysses også ud over aktionærerne, som roligt kan tage en svingom, selvom Søren Skou blev stående solidt på sine fødder.

Udover at have oplevet en stigning i aktiekursen på over 65 procent på et år, så har aktionærerne også udsigt til et samlet udbytte på 47 milliarder kroner på grund af det gode regnskab.

Lav skatteprocent

Det danske samfund har ikke udsigt til lignende gevinster, når det går godt for A.P. Møller-Mærsk. Virksomhedens rederiforretning er omfattet af en ordning, hvor der betales skat af skibsflåden - såkaldt tonnageskat - i stedet for størrelsen på overskuddet, og derfor slipper hele koncernen med en skattebetaling på 4,5 milliarder kroner svarende til under fire procent af overskuddet.

Hvad vil du sige til dem, der ikke mener, at Mærsks samfundsbidrag er stort nok?

- Det er klart, at hvis du kigger på ét år, så ser det skævt ud, men man skal se på den samlede skat over lang tid. Det er nok det, som regeringen har gjort, når den melder ud, at den ikke har planer om at lave det om, sagde Søren Skou og henviste til, at systemet med tonnageskat forlænges for ti år ad gangen. Det skete senest i 2021.

I den foregående periode var der syv ud af ti år, hvor det havde været en fordel for Mærsk at være selskabsbeskattet som stort set alle andre danske virksomheder.

- Hvis man gerne vil have et rederierhverv i Danmark, så må man have et konkurrencedygtigt skattesystem, tilføjede Søren Skou, inden han gjorde klar til at ringe til den internationale presse og holde virtuelle møder med de globale analytikere, der følger shippingbranchen tæt.

Skal vi kysse eller hvad? Nanna fra Aarhus bliver matchet med amagerdrengen Morten i "Alene sammen". Foto: André Blinkilde/TV 2

Hyllested med en opsang til singlerne på tv: Hvor svært kan det være? Så kys hende dog!

Når du kysser - sådan rigtig kysser - så frigives hormonet oxytocin, der skaber en følelse af samhørighed, tillid og kærlighed. Derfor er det underligt, at de medvirkende i TV 2's datingprogram "Alene sammen" ikke kysser,  når nu de alle bedyrer, at de leder efter kærligheden og er tiltrukket af deres ekspert-valgte partner, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Han er sød. Hun er også sød, og de har tilbragt næsten en uge alene sammen på en lillebitte ø i den svenske skærgård.  De har haft det sjovt og flirtet, og de er tiltrukket af hinanden.

Han og hun er på øen som deltagere i TV 2's datingprogram "Alene sammen". Her skal de være i 10 dage for at besvare spørgsmålet: "Kan man finde kærligheden på en øde ø." Med andre ord: De kan ikke ligesom i virkeligheden smutte ved den første irritation eller "uheldighed", der ikke passer med den indre tjekliste over den perfekte partner.

De to er singler, og de leder efter kærligheden. Derfor har de meldt sig til programmet, er blevet vurderet til at passe sammen og er blevet sejlet ud til øen. Samme "skæbne" er overgået seks andre singler, der også er blevet placeret parvis på hver sin øde ø.

Skal jeg kysse hende? spørger han sig selv, for hvad der for seeren føles som 120. gang, ind i det kamera, han selv holder.

JA, brøler jeg utålmodigt ud i stuen. Se nu bare at komme i gang. Slå hovedet lidt fra og tungen til og få delt det mundvand. Hvor svært kan det være?

JA, brøler jeg ud i stuen. Se nu bare at komme i gang. Slå hovedet lidt fra og tungen til og få delt det mundvand. Hvor svært kan det være?

Uddrag af klummen

Det er svært, må vi forstå, men da kysset endelig falder - efter indtagelse af alkohol -  er det en forløsning på samme måde, som når man har set en alt for lang film endelig slutte på en udholdelig måde.

Både han og hun er enige om, at den anden kysser godt, men nu sætter snakken ind -  igen. For skal de også kysse næste dag? Og er det nu også det rigtige at gøre, for de vil endelig ikke ende med at såre hinanden. Og når hun kigger på hans læber, kommenterer han det højlydt i stedet for blot at registrere signalet. 

Det er mærkeligt, for et vellykket kys har det med at kalde på en halv million flere. Enten er de i gang med at overdøve lysten med snak, eller også er de ved at snakke udenom. At bedre var det første kys ikke - at et venskab er mere indlysende end et partnerskab.

Hos de tre andre par har kysset endnu ikke indfundet sig efter otte afsnit. Otte afsnit! Hverken mænd eller kvinder har forsøgt, selv om de bedyrer, at de kan mærke varme følelser og alle mulige andre tegn på, at de måske er ved at finde kærligheden. Om jeg begriber det. Hvis du er tiltrukket, så kys først og tænk bagefter, for kysset er en afgørende faktor, når det handler om at blive forelsket.

I biolog Anders Kofoeds bog "Meningen med livet" skriver han blandt andet: "Det er et utroligt kraftfuldt øjeblik. Dine blodkar udvider sig, så mere ilt kan komme til hjernen. Dit åndedræt bliver dybere, og dine pupiller udvider sig ... Efter at have udvekslet 80 millioner bakterier og lidt gennemsavlede brødkrummer har kvinden gentestet den unge mand, og den unge mand har måske drugget hende med kønshormoner, og pludselig er man forelsket."

Et kys frigiver også oxytocin, der er døbt kærlighedshormon, fordi det skaber en følelse af samhørighed, tillid og kærlighed. Der sker med andre ord en hel masse biologi, som er afgørende på vejen til at finde kærligheden.  Så det er bare med at få kysset.

"Alene sammen" minder om DR's "Gift ved første blik", hvor parrene dannes af eksperter.

I "Alene sammen" er deltagerne unge - i 2020 var godt halvdelen af Danmarks 25-29-årige singler. Og eksperterne er antropolog Trine Demant og tidligere jægersoldat og coach Lars Møller, som i forhold til DR's eksperter går lidt mere skubbende til værks med opfordringer, arrangementer og udfordringer til deltagerne for at bringe dem tættere sammen. Ikke mindst fysisk.

De har dog ind til videre ikke større succes end konkurrenten. "Alene sammen" er i gang med sin anden sæson, og fra første blev kun et af de fire matchede par sammen efter udsendelsen.

De hedder Mette og Lars, og Mette har om det første kys udtalt:

-  Jeg husker, at jeg bare eksploderede indeni og slet ikke hørte, hvad han sagde i en time bagefter.

Som den franske forfatter Guy de Maupassant udtrykte det: "Et kys er ingenting og alt."


"Alene sammen". De første otte afsnit kan ses TV2 Play.  Det næste kan ses tirsdag 15. februar.