Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Danskerne kan fra i dag lade mundbindet blive hjemme. Ved midnat ophørte stort set alle restriktioner. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

I dag er store genåbningsdag: Har smitten nået sit højdepunkt?

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag vågner danskerne op til en ny virkelighed, hvor der kan vinkes farvel til mundbind, coronapas, tidlige lukketider i nattelivet og andre restriktioner i hverdagen.

Og samtidig er der er meget, der tyder på, at smitten har toppet i de områder, hvor den har været mest udtalt.

Det fortæller Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut.

- I hovedstaden og Region Sjælland så vi allerede i slutningen af sidste uge et faldende smittetal, særligt blandt skolebørn. Så det er supergod timing, i forhold til at restriktionerne lettes, siger hun til Ritzau.

Men i andre dele af landet, hvor smitten har været mindre udbredt, kan smittetallene til gengæld stige i den kommende tid, lyder det fra Statens Serum Institut.

Mandag lød det seneste døgns smittetal på lige over 29.000 registrerede smittede. Det kan dog hænge sammen med, at stormen Malik i weekenden har forhindret eller afholdt flere fra at lade sig teste.

Høje og ”vildledende” dødstal

Med den mildere omikron-variant er antallet af indlagte covid-patienter blevet mindre og mindre på landets intensivafdelinger.

Samtidig er antallet af coronarelaterede dødsfald steget.

Men dødstallene er misvisende, mener flere eksperter. Personer, der afgår ved døden i trafikulykker eller på grund af kræft, tæller nemlig med i statistikkerne, hvis de har haft en positiv pcr-test inden for de sidste 30 dage.

Det skriver Jyllands-Posten.

Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, peger på, at tallene er kunstigt høje, fordi så mange er smittede i øjeblikket.

- Med omikrons indtog er der kommet meget mere ”støj” i tallene. I takt med at smitten er så udbredt, og mindst 30 pct. af de indlagte coronapositive på landets hospitaler ikke er indlagt pga. covid-19, vil det jo give et betydeligt bidrag til dødsstatistikken uden om intensivafdelinger og respiratorer, siger han til avisen.

Ifølge Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, burde man helt lade være med offentliggøre de daglige coronadødstal.

- Dødstallene vildleder i øjeblikket, og de betyder, at vi kan komme til at overfortolke alvoren af pandemien, siger han til Jyllands-Posten.

Minister spiller hasard med støttepartiernes tillid

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er kommet i unåde hos regeringens støttepartier.

Et nyt lovforslag skulle rette op på myndighedernes behandling af danskernes teledata, der ifølge flere EU-domme er ulovlig, men kritikere fra Enhedslisten, SF og de Radikale mener, at lovforslaget egentlig bare fortsætter den ulovlige praksis.

Det skriver Berlingske.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kalder sagen for en ”kæmpemæssig skandale”, mens det fra de Radikale lyder, at ministeren ”gambler” med støttepartiernes tillid.

I Danmark kan teleoplysninger – de såkaldte metadata, der beskriver, hvem der skrevet eller ringet til hvem, hvornår og hvor ofte - udleveres til politi og efterretningstjenester, hvis strafferammen for lovovertrædelsen er på mindst seks år. Det må man altså ifølge flere EU-domme ikke, skriver avisen.

I det nye lovforslag vil regeringen dog kunne forlænge den praksis, hvis PET vurderer, at truslen mod Danmark er alvorlig. Det har efterretningstjenesten gjort de seneste syv år.

Og derfor ændrer det nye lovforslag reelt ikke ret meget på den hidtil ulovlige praksis, påpeger de Radikales retsordfører, Samira Nawa.

Justitsministeren selv tager dog kritikken med ophøjet ro.

- Jeg tager altid kritik fra mine støttepartier alvorligt. Men jeg opfatter det da stadig som, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde, og jeg synes, det er helt fair, at de kritiserer, når de politisk uenige. Men det flytter jo ikke mig politisk, siger Nick Hækkerup til Berlingske.

Inden vi runder helt af, skal der oplyses om en fejl i gårsdagens nyhedsbrev. Her stod der, at den terrordømte dansker Ahmed Samsam i øjeblikket sidder fængslet i Spanien. Det er ikke tilfældet – han afsonede de første tre og et halvt år af sin dom i Spanien, før han blev overført til afsoning i Danmark i 2020. Vi beklager fejlen.

Og så skal vi videre til fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Coronaen gav et fald i kriminaliteten og i gadeuordenen, som her i Aalborgs ellers så hektiske Jomfru Ane Gade. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dødsfald, mundbind, mink, ulykker, navneskift, nye madvaner: Sådan ændrede coronaen din hverdag

1. februar er dagen, da Danmark officielt lægger coronaen og Covid-19 på lager. Det er ikke længere en samfundskritisk sygdom.

Det er knap to år siden, statsministeren med hele myndighedsapparatet i ryggen lukkede en lang række af samfundets funktioner ned.

Siden har coronaen på mange måder præget hverdagen for den enkelte og for fællesskabet.

Det kan man blandt andet aflæse i Danmarks Statistik. Vi er dykket ned i noget af tal-materialet.

Her ser vi på udviklingen for fødselsantallet, for antallet af bryllupper og skilsmisser, for trafikken, for ind- og udvandringen, for kriminaliteten, for vores bogforbrug, for vores lyst til at se film og serier, for vores handels- og madvaner - og minsandten også for  vores ivrighed efter at skifte navn.

Med andre ord: Man kan mene om coronaen, hvad man vil - betydningsløs har den ikke været.

Tirsdag 1. februar er det slut med coronaens restriktioner. Bagude ligger en periode, hvor pandemien på mange måder satte et stort aftryk i vores hverdag.

Corona-konsekvenser: Den raser stadig, corona-pandemien, men fra tirsdag 1. februar, er de restriktioner, den udløste i  Danmark, fortid. Uanset, hvad man måtte mene om den, har den været ualmindeligt meget til stede i vores alles hverdag.

Der er meget i forløbet, der skiller sig ud, meget der er skelsættende.

27. februar 2020 blev den første dansker med coronasmitte registreret.

6. marts 2020 holdt statsminister Mette Frederiksen sit første pressemøde med coronaen som det alvorstunge emne.

Fem dage senere, 11. marts 2020, holdt hun sit andet pressemøde og iværksatte den samfundsnedlukning, som ofte omtales som premieren på coronakonsekvenserne i  Danmark.

Herefter fulgte snart to år med pressemøde på pressemøde, mens coronaen bølgede fem og tilbage, mink blev aflivet, lovhjemmel eller ej, mundbind blev indført, og massevaccine blev sat i gang.

Klokken 14 onsdag den 26. januar i år meldte Seruminstituttet, at der var sat dansk rekord: 46.747 nye smittede på et døgn. Fire en halv time senere holdt Mette Frederiksen endnu et pressemøde:

- I dag kan vi sige, at vi bestod, vi er klar til at træde ud af coronaens skygge. Vi siger farvel til restriktioner og goddag til det liv, vi kendte før corona, sagde hun, genåbnede landet og hældte restriktionerne, på nær nogle få undtagelser, ned af brædtet.

Selv udmeldingen faldt samme dag, som svenskerne forlængede deres restriktioner og reaktionerne fra udlandet generelt var måbende, leder det os frem til det helt aktuelle: Dagen, fra hvilken statsministerens coronaaflysning gælder, tirsdag 1. februar 2022.

Coronaen satte en stopper for mange planlagte bryllupper. Blendt de brudepar, som nåede det, var statsminister Mette Frederiksen. 15. juli 2020 blev hun gift med Bo Tengberg i Magleby Kirke på Møn.

Om det bliver nødvendigt at finde restriktioner helt eller delvist frem igen, kan ingen vide. Men vi ved, at coronaen har haft stor indflydelse på vores hverdagsliv.

Det ultimativt grusomme er de dødsfald og svære sygdomsforløb, pandemien har medført. Men derudover har hverdagslivet på mange forskellige måder taget sig anderledes ud i de seneste par år.

Det kan man se i de opgørelser, som Danmarks Statistik har lavet over coronaperioden. Vi er dykket ned i nogle  af dem.

På nogle områder er statistikkerne for 2021 endnu ikke lavet. Men dem for 2020 er også værd at dvæle ved, for de har i høj grad været med til at definere vores liv efter pandemiens udbrud.

Vi lægger dog ud med noget, hvor der er tal, der rækker ind  i det år, vi netop har afsluttet, 2021:

1 Fødsler

På grund af den menneskelig biologi skal vi et godt stykke frem, før coronaens indvirkning på vores avlsdygtighed - eller lyst - vil manifestere sig.

Om det er coronaen, der er årsagen, eller andre forhold spiller ind, fortæller statistikken, at i første halvdel af 2021 blev der født 811 flere børn i Danmark end  i samme periode i 2020. Det er en stigning på 2,7 procent. Vildere blev vi så heller ikke.

2 Bryllupper

Nu vi er i gang med det familiære: Kombinationen af skiftende regler for, hvor mange, der måtte samles, og den almindelige bekymring for at blive smittet, kostede i det danske bryllupsregnskab.

Adskillige planlagte bryllupper blev således udskudt til sundere tider. Især den store samfundsnedlukning i første del af 2020 smittede tilsyneladende af på giftelysten: fra marts til juni 2020 faldet antallet af vielser med 42 procent sammenlignet med samme periode året før.

Men al bryllupsaktivitet hørte dog ikke op: 28.500 par blev viet i løbet 2020. Det var et fald på otte procent i forhold til året før.

En af de danskere, der blev gift i det første corona-år, var i øvrigt statsminister Mette Frederiksen. 15. juli 2020 blev hun gift med Bo Tengberg i Magleby Kirke på Møn.

3 Skilsmisser

Mange har måttet holde sig hjemme, fordi arbejdspladser blev lukkede. Det gav selvsagt mange par mere tid sammen hver eneste dag. Mens nogle brugte tiden til at få flere børn, havde andre tilsyneladende sværere ved at være på bølgelængde dagen lang.

2020 bød i hvert fald på 15.700 skilsmisser, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til de gennemsnittet for de fem foregående år.

Lidt over en tredjedel af skilsmisserne skete i aldersgruppen 40-49 årige.

Der er dog langt fra tale om nogen skilsmisserekord. Den blev sat i 2014, da 19.435 danske ægtepar blev skilt.

Skilsmisser eller ej; der kom ufred i hjemmene. Organisationen Danner oplevede således en markant stigning i henvendelserne om partnervold. Danners åbne rådgivning fik i det første corona-år 2.675 henvendelser, hvilket var en stigning på 25 procent i forhold til året før.

4 Navneskifte

Nogen soleklar forbindelse til coronaen er der ikke - det skulle da lige være, at mange fik tid til at reflektere over lidt af hvert, sig selv for eksempel - men cirka 6600  mennesker brugte det første corona-år til af skifte fornavn.

Det er en stigning på 29 procent i forhold til det gennemsnitlig antal af navneskift i de fem foregående år.

Vestjyderne, østjyderne og fynboerne var de flittigste til at skifte navne - med stigninger på henholdsvis 44, 41 og 37 procent i forhold til perioden 2015-2019.

5 Færdselsulykker

Med et generelt nedsat aktivitetsniveau faldt også mængden af trafik på vejene og dermed også et fald i mængden af ulykker, viser Vejdirektoratets tal.

2021 kom 2.609 trafikanter til skade. I 2020 og i 2019 var tallene henholdsvis 2.751 og 3.076.

2021 havde 135 trafikdræbte, mens tallene for 2020 og 2019 var henholdsvis 163 og 199.

I det hele taget har coronaen sat sig i trafikken. Det kan blandt andet ses af trafiktallene på Storebæltsbroen. I uge 15 i 2021 for eksempel kørte 160.000 personbiler eller lastvogne over Storebæltsbroen, væsentlig færre end i det coronafri 2019, da antallet var 250.000 i samme uge.

6 Kriminalitet

Med mange mennesker hjemme døgnet rundt og med begrænsede muligheder for store forsamlinger og sammenstimlen fik forbryderbranchen sit døje. Og ingen hjælpepakker blev sendt i de kriminelles retning.

I 2020 blev der anmeldt knap 15.000 lomme- og tasketyverier. Det var et fald på 46 procent i forhold til året før.

Antallet af indbrud i beboelser var på 17.500 i 2020, hvilket var et fald på 29 procent på et år. Men de geografiske udsving var store. I  Vestjylland steg antallet med en procent, mens det faldt 77 procent på Bornholm, hvor tallet i forvejen var lavt.

Nedlukningerne har ikke mindst ramt nattelivet. Formentlig som følge heraf er antallet af voldsepisoder og fuldemandsoptøjer faldet.

Efter flere års stigning faldt antallet af anmeldelser om vold med 11 procent fra 2019 til 2020.

På gader og på stræder faldt overtrædelserne af ordensbekendtgørelsen, med 31 procent - altså sådan noget som slagsmål, støjende adfærd og forstyrrelse af den offentlige orden, som det hedder.

Tyverier fra steder, der i perioder har holdt lukket, faldt med 40 procent fra 2019 til 2020. Det gælder sådan noget som skoler og institutioner, restauranter, idrætsanlæg, fritidshjem, campingpladser m.v.

7 Ind- og udvandring

Antallet af udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark i løbet af 2020,
faldt med 30 pct. i forhold til femårs-perioden fra 2015-2019.

Antallet af danske statsborgere i udlandet, der i 2020 returnerede til Danmark ændrede sig ikke væsentlig i forhold til tidligere. Bortset fra en markant stigning i marts på 84 procent.

Alt i alt faldt indvandringen i 2020 med 23 procent i forhold til gennemsnittet for de fem foregående år.

Antallet af udvandringer, både danske og udenlandske statsborgere, faldt også - med 13 procent.

Antallet af asylansøgninger faldt med 80 procent i sammenligning med femårsperioden før coronaens udbrud.

Tilsvarende faldt antallet af tildelte opholdstilladelser  med 26 procent.

Med disse forskydninger tilsat antallet af fødsler og dødsfald endte nettoresultatet i 2020 med en befolkning, der voksede med 17.000 personer. Væksten var mindre end de foregående år.

8 Bogudlån

Mens udlånet af fysiske bøger fra biblioteker generel har været faldende de senere år, er det gået modsat med de digitale værker, e-bøgerne og lydbøgerne. Her tog fremgangen for alvor fat, efter coronaen brød ud. Fra 2019 til 2020 steg udlånet af lyd- og e-bøger med 50 procent,  fra 5 millioner udlån til 7,5 millioner udlån.

De fysiske udlån af bøger er stadig størst, men her skete et faldt fra 29,4 millioner udlån  i 2019 svarende til 21,6 millioner

Det betyder, at i coronatiden har de digitale bøger vundet ind på de fysiske - de kom  op på 26 procent af alle udlån mod 15 procent før.

Udviklingen hænger sammen med, at biblioteker  i perioder har været lukket land, både for bogudlån og for kulturelle aktiviteter. Da coronaen rykkede  ind, røg biblioteksgæsterne ud; besøgstallet faldt med 42 procent.

De fysiske biblioteker genåbnede i april 2021, hvilket straks slog ud med en 50 procents stigning på de fysiske bogudlån fra 2. til 3. kvartal, hvor de digitale udlån faldt med ni procent.

9 Film og serier

Pandemien satte skub i et forbruget af serier og film. Før den brød ud, så 68 procent af alle over 16 år serier på tv- og streamingtjenester i løbet af en uge. Det steg til 78 procent.

Halvdelen ser serier 3-4 gange om ugen.

Serieforbruget er især stort i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve. Her er antallet af personer, der dagligt ser serier vokset med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020.

Også forbruget af afsluttede film er steget. Før coronaen så 72 procent af alle over 16 år en ugentlig film. Også denne del steg, dog beskedent, til 75 procent.

10 Madvaner og handel på nettet

De fleste danskere har lært at bruge internettet til at handle, også før coronaen. Men periodevist lukkede fysiske butikker eller andre besværligheder, mundbind for eksempel i forbindelse med indkøb, har skubbet til udviklingen.

I 2021 handlede 82 procent af befolkningen online mindst en gang i løbet af en tre måneders periode. Før coronaen, i 2019, var det 74 procent.

Særligt de 65-74 årige er kommet med på online salget. I 2019 gjaldt det 52 procent af dem i 2021 gælder det 65 procent.

Onlinesalget afspejler formentlig også, at coronaen har fået os til at købe mere færdiglavet mad. Med en ni procentpoints stigning fra 2020 til 2021 er færdiglavet mad fra spisesteder den varegruppe, der står for den største fremgang i onlinesalget.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er havnet i unåde hos flere af regeringens støttepartier efter, at han tilsyneladende ikke har fortalt om CO2-beregninger af projekterne i den store aftale om infrastruktur til 160 milliarder kroner frem mod 2035. (Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Dall: Derfor risikerer Benny Engelbrecht sin ministerpost

Er der et emne, som støttepartierne gerne vil vælte en minister på, er det klimaet, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse - og måske kan det komme til at ske hurtigere, end man lige tror.

For transportminister Benny Engelbrecht (S) er faldet i unåde hos regeringens støttepartier, fordi han har fortalt dem, at der angiveligt ikke fandtes beregningerne af CO2-konsekvenserne af projekterne i den 160 milliarder kroner store infrastrukturaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om før sommerferien sidste år. Dermed er der lagt op til årets første ministerstorm, og Benny Engelbrecht ved godt, at det er kritisk: Han har allerede indkaldt støttepartierne til krisemøder i denne uge.

Det er en af den slags sager, som ministre kan ryge på. For eksempel røg Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister i 2016, da De Konservative mente, at der ikke var regnet rigtigt i ministeriet i forbindelse den såkaldte "landbrugspakke". Nu er det transportminister Benny Engelbrecht (S), som risikerer sin ministerpost på grund af sit ministeriums regnemaskine.

Eller faktisk er det mere på grund af, at regnemaskinen har stået stille. Det er i hvert fald, hvad flere transportordførere mener, at de fik at vide, da et bredt flertal lige før sommerferien sidste år indgik en aftale om at fordele 160 milliarder kroner til en række infrastrukturprojekter frem mod 2035.

For under forhandlingerne har ordførerne angiveligt ganske direkte spurgt ministeren og ministeriet, om de kunne få beregningerne om CO2-udledningerne i forbindelse med de konkrete projekter. Den gang lød svaret fra ministeren, at det ikke var muligt. Men i sidste uge kunne nichemedierne MobilityWatch og Ingeniøren via omfattende aktindsigt afsløre, at transportministerens forklaringer om, at der ikke eksisterede beregninger af CO2-udslippet i forbindelse med projekterne ikke var retvisende. Faktisk havde en af Transportministeriets styrelser, Vejdirektoratet, brugt næsten et helt år på at regne på klimaeffekten af en række af de projekter, der indgik i forhandlingerne, ifølge MobilityWatch og Ingeniøren.

Den slags går ikke. Det har fået Enhedslisten, SF og Frie Grønne til at se rødt. Og de borgerlige partier er altid klar på at vælte en minister. Nu forsøger Benny Engelbrecht i første omgang at rede trådene ud. Derfor har han indkaldt regeringens støttepartier til møder mandag, tirsdag og onsdag. Og han har yderst beredvilligt accepteret et hastesamråd om sagen. Samtidig forsøger ministeren at styre krisen på Twitter, hvor han ivrigt har besvaret kritik hele weekenden.

- Udfordringen er, at vi ikke har haft konsoliderede tal, der gav mening at sammenligne på tværs af projekter. Og slet ikke mellem jernbane og vej. Jeg er helt enig i, at det er vigtig viden – og derfor arbejdes der også på højtryk for at udarbejde en ny metode, skrev Benny Engelbrecht på Twitter.

Er der et emne, som støttepartierne gerne vil vælte en minister på, er det klimaet.

Casper Dall, politisk redaktør

Om Benny Engelbrechts forklaring er god nok, vil støttepartierne vurdere, når hele forligskredsen er inviteret til møde i næste uge. Indtil da kan transportministeren få lov til at stå ude på planken. For er der et emne, som støttepartierne gerne vil vælte en minister på, er det klimaet. Det grønne område.

Det vil ikke være første gang, at klimaet har truet regeringen og en af dens ministre. De Radikales tidligere leder, Morten Østergaard, gav i 2020 regeringen få måneder til at fremlægge planer for klimaomstillingen, og ellers var han klar til at vælte enten klimaministeren eller hele regeringen. Så langt kom det ikke i 2020, men støttepartierne har ingen kvaler ved at vælte en minister, så den grønne profil kan pudses.

Det er Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, som - indtil nu - har ført en i kritikken af transportministeren. Og det er ikke første gang, de to krydser klinger. Enhedslisten er nemlig også særdeles kritiske over for et andet af transportministerens og regeringens prestigeprojekter: Lynetteholmen, en kunstig ø ud for København. Mens regeringen ser store perspektiver i projektet, mener Enhedslisten, at det både er dårligt for klimaet og København at anlægge en ny ø. Emnet blev heftigt debatteret i den københavnske kommunalvalgkamp, og Enhedslisten fortsætter med at kalde Benny Engelbrecht i samråd om sagen.

Selv om statsminister Mette Frederiksen ved adskillige lejligheder har talt om vigtigheden af at investere i og prioritere den grønne omstilling og klimaet, mangler støttepartierne stadig at se regeringens ministre sætte handling bag statsministerens ord. En ministerfyring kan måske få regeringen op i gear, lyder overvejelsen hos støttepartierne.

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
De private udbydere af kviktest har tjent en formue i takt med, at millioner af podepinde fandt vej til danskernes næsebor. Fotoet stammer fra et af Carelinks teststeder i Odense. Arkivfoto: Michael Bager

Han skabte milliardvirksomhed på corona: Nu skal der sælges sundhed til danskerne

Med ophævelsen af coronarestriktionerne i dag tirsdag er det nye tider for virksomheden Carelink, som siden coronakrisens begyndelse har strakstestet ni millioner næser. Carelink-koncern har tjent et trecifret millionbeløb på at udføre test i Syddanmark. Nu skal erfaringerne bruges på at sælge mere sundhed til borgerne.
Virksomheden gør sig klar til at sælge sundhed og omsorg i en fremtid, hvor danskerne bliver ældre, får et øget plejebehov og desuden har penge på lommen fra de arbejdsmarkedspensioner, som de fleste nu har betalt til i løbet af arbejdslivet.

Tirsdag er det slut med coronarestriktioner, og firmaerne bag millioner af kviktest skal snart finde på noget andet at lave. Jens Heimburgers Carelink-koncern har tjent et trecifret millionbeløb på at udføre test i Syddanmark. Nu skal erfaringerne bruges på at sælge mere sundhed til borgerne.

Test: Et eventyr lakker mod enden. Sådan føles det hos Randers-virksomheden Carelink, der på kort tid omdannede sig til en testvirksomhed, der siden slutningen af 2020 har gennemført ni millioner kviktest i danske næser.

Nu ophæves coronarestriktionerne og dermed også en stor del af behovet for kviktest, som mange i øvrigt foretrækker at klare med en hjemmetest ved køkkenbordet.

Terningerne er dermed igen kastet for Carelink, som nu forbereder en ny plan.

Det fortæller Jens Heimburger, der for over 20 år siden var en markant profil i den konservative folketingsgruppe og siden har levet af køb, salg og udvikling af virksomheder. I dag er han bestyrelsesformand i Carelink, som har skabt anderledes udfordringer, end han har været vant til fra sine øvrige bestyrelsesposter.

Fandt ledige lejemål

- Jeg tog selv med ud at kigge på lokaler og hjalp med at lukke aftaler. Det er det, jeg kan. Alle mand i bådene. Det var sindssygt sjovt at være med til, siger den 56-årige erhvervsmand, der bor på herregården Flintholm på Sydfyn. Her er en af de gamle avlsstalde totalrenoveret til et lyst kontorlandskab, hvor der pludselig kom nye kolleger, da Carelink i hast blev udpeget til at stå for kviktest - også kaldet antigen-test - i hele Region Syddanmark.

- Vi opbyggede en parallel organisation, så her på Flintholm havde vi 20 ansatte bare til at drive administrationen omkring testindsatsen, siger Jens Heimburger.

Opgaven med at levere kviktest kom som en uventet appelsin i turbanen for Carelink, der til daglig er et vikarbureau med over 6000 sygeplejersker og sosu-hjælpere i kartoteket.

Firmaet indgår i Jens Heimburgers investeringsselskab, Tema 65+, der blev etableret i 2019 og siden har skabt en landsdækkende kæmpe inden for vikarer på hele sundhedsområdet. Det hele ejes af et netværkt af private investorer, herunder velstående familier som Kasprzak-familien fra Ecco-skokoncernen i Bredebro.

Jens Heimburger stillede sin herregård til rådighed for personalet, da Carelink i en fart skulle opruste med teststeder i hele Region Syddanmark. Pr-foto

Hurtig oprustning

Da Carelinks testindsats toppede i maj sidste år, havde virksomheden 3500 ansatte på omkring 160 teststeder i Syddanmark. Før jul åbnede virksomheden også otte vaccinationscentre, som skulle stå klar i løbet af 12 dage på tværs af fire regioner.

- Det har forandret den virksomhed for altid, for det er blevet en meget stor virksomhed, siger Jens Heimburger.

Han oplyser, at Carelink nu har solgt kviktest til Region Syddanmark for over 1,1 milliarder kroner, og selvom overskuddet for 2021 endnu ikke er opgjort, taler vi om et trecifret millionbeløb.

- Det kommer til at se rigtig, rigtig godt ud. Det kan jeg godt afsløre nu, men vi må vente på årsrapporten, der kommer til marts, siger Jens Heimburger og tilføjer:

- Det har været en succeshistorie for os, der har været med i det.

Vi bilder os ikke ind, at vi skal konkurrere med den offentlige sektor, men vi ser et stort marked i at supplere det, som det offentlige kan tilbyde.

Jens Heimburger, direktør og bestyrelsesformand

Billigste leverandør

Samtidig peger han på, at Carelink har været den markant billigste leverandør af kviktest, når man sammenligner med Falck og Copenhagen Medical, der stod for kviktest i landets øvrige regioner.

Berlingske har tidligere oplyst, at Carelink tog 100-123 kroner pr. kviktest, mens priserne hos de andre selskaber lå på 153-190 kroner.

Så er det jo jer, der har regnet forkert?

- Nej, vi har lavet en rigtig god forretning og har vurderet, at vi kunne gøre det til de priser. Men i starten tabte vi penge, og det er kun blevet en fantastisk god forretning, fordi omfanget er blevet så stort. Risikoen for, at vi havde regnet forkert, var til stede i lang tid i starten, siger Jens Heimburger.

Profitten er usædvanlig for et vikarbureau som Carelink, der kun er vant til et overskud på to-tre procent ud af omsætningen.

Kritik af regioner

Flere politikere har kritiseret regionerne for, at opgaverne med kviktest ikke er sendt i udbud. Det er blevet forklaret med, at testfaciliteterne skulle opbygges i en fart.

- Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor man ikke lavede at udbud efter sommerferien sidste år for at se, om man kunne få nogle bedre priser. Hvis der var kommet nye udbud, så ville vi stadig have budt ind med skarpe priser, og vi ville også have haft appetit på mere end bare Region Syddanmark, siger Jens Heimburger.

Både Falck og Copenhagen Medical har også meldt om en markant indtjening på udførelsen af kviktest. Ifølge Jens Heimburger skal man lægge mærke til, at kontrakterne med de private firmaer er lavet med nogle hårde opbremsningsmuligheder.

- Man ville gerne kunne lukke ned hurtigt, og den risiko har man lagt over på os. Det betaler man ekstra for, siger Jens Heimburger.

Det betyder blandt andet, at Carelink lige nu ligger inde med omkring en million testkit til kviktest, som der muligvis ikke bliver brug for.

Carelink er blevet kendt

Men nu ser han fremad, for planerne med at opbygge en stor sundhedskoncern under Tema 65+ har kun fået ekstra næring med de erfaringer og den solide kapital, som coronakrisen har indbragt. En mulighed er at opbygge nye Carelink-sundhedscentre, fordi danskerne har vænnet sig til at få hjælp hos en privat virksomhed.

Her vil man kunne få foretaget et motionstjek eller sundhedstjek, blive testet for allergi eller få en influenza-vaccine.

- Carelink har været et smalt varemærke i vikarverdenen. Nu er det pludselig blevet et kendt navn, i hvert fald i Syddanmark, og vi tror på, at mange - også virksomheder - vil se muligheder i at kunne blive testet hos private aktører i fremtiden, siger Jens Heimburger, der gør sig klar til at sælge sundhed og omsorg i en fremtid, hvor danskerne bliver ældre, får et øget plejebehov og desuden har penge på lommen fra de arbejdsmarkedspensioner, som de fleste nu har betalt til i løbet af arbejdslivet.

- Vi bilder os ikke ind, at vi skal konkurrere med den offentlige sektor, men vi ser et stort marked i at supplere det, som det offentlige kan tilbyde, siger Jens Heimburger.

Han henviser til, at Sverige siden 1990’erne har privatiseret en række af de opgaver, som det offentlige ellers har taget sig af. Det har skabt store private virksomheder, og Carelink og andre virksomheder under Tema 65+-paraplyen kan udvikle sig på samme måde.

Foreløbig skal han som bestyrelsesformand overvåge, hvordan Carelink skærer ned på sin store testkapacitet. Fra at kunne teste 98.000 syddanskere om dagen var man i sidste uge nede på blot 30.000 gennemførte, daglige test. Antallet ventes at falde markant i de kommende uger.

Om Carelink

  1. Vikarbureau på pleje- og sundhedsområdet stiftet af sygeplejerske Anne Mette Larsen i Aarhus i 2007. Hovedkontor i Randers.
  2. Råder over 6.000 sygeplejersker og sosu-hjælpere på hel- eller deltid, der kan bookes som vikarer.  Dertil ca. 500 ansatte, der overvåger borgere i respirator i eget hjem. Søsterfirmaet Medflex har næsten 5.000 lægevikarer i kartoteket.
  3. Tildelt kontrakter for udførelse af covid-19 kviktest i Region Syddanmark samt vaccinationer i fire regioner. 
Da stormen Malik lørdag ramte Danmark, begyndte tusindvis af vindmøller at snurre ekstra kraftigt og sende masser af strøm ud i elnettet. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Stormen Malik bankede strømprisen ned på 10 øre, men nu er den igen tårnhøj

Stormen Malik i weekenden satte gang i vindmøllerne. En overgang dækkede møllerne næsten 80 procent af Danmarks samlede elforbrug, og sendte prisen ned på 10 øre for en kilowatttime. Glæden varede kort. Mandag var vinden løjet så meget af, at spotprisen pr. kilowatttime var oppe på 1,37 kroner i snit.
Malik viste tydeligt sammenhængen mellem kraftigt roterende vindmøller og elprisen. De forbrugere, der tændte for vaskemaskinen og tørretumbleren, mens vinden peb udenfor, reddede sig nogle billige kilowatttimer

Lørdag blev Danmarks totale strømforbrug stort set dækket af vindmøllerne, der producerede for fuld kraft. Glæden varede dog kort - mandag er næsten uden vind, og elprisen kom atter oppe i skyerne.

Blæst: Elprisen svinger bogstaveligt talt, som vinden blæser. Da stormen Malik lørdag ramte Danmark, begyndte tusindvis af vindmøller at snurre ekstra kraftigt og sende masser af strøm ud i elnettet. De forbrugere, der tændte for vaskemaskinen og tørretumbleren, mens vinden peb udenfor, reddede sig nogle billige kilowatttimer.

- Vi så tydeligt den betydning, vind har for dannelsen af elprisen i Danmark. I lørdags havde vi en høj produktion, og da så vi elpriser, der det meste af dagen lå på 10 øre for en kilowatttime. Det varede ved til ved 17-tiden. På det tidspunkt aftog produktionen, fordi blæsten blev så kraftig, at møllerne stoppede. Søndag formiddag aftog stormen, og så kunne møllerne atter køre. Produktionen steg igen med lave priser til følge, siger direktør Niels Dupont fra Vindenergi Danmark, der varetager prisaftaler og afregning for over halvdelen af danske landvindmøller.

Mandag er vinden næsten væk, og da er spotprisen oppe på en krone og 37 øre i gennemsnit.

- Det er jo et generelt niveau. Der er høje energipriser, og el er meget dyrt. De dage, hvor det ikke blæser, er prisen på en kilowatttime langt over en krone, siger Niels Dupont.

77,9 gigawatttimer

Tal fra brancheforeningen Wind Denmark fortæller, at vindproduktionen søndag var på 77,9 millioner kilowatttimer, hvilket dækkede 78,8 procent af Danmarks elforbrug.

Mandag blev det blot til 83.000 kilowatt - hvilket rækker til sølle 1,7 procent af forbruget.

Kan vindenergien levere den stabilitet i prisen, som forbrugerne måtte ønske?

- Vind og sol kan ikke stå alene, men i et samlet energisystem fungerer det fint, at gas, kul og biomasse kan tage over og lave strømmen på de dage, hvor det ikke blæser. Vi kan jo endnu ikke lagre strømmen. Der bliver dog lavet en del fjernvarme på el, når priserne er lave. Men det bedste bud er, at vi også skal have fleksibiliteten i form af gas og biomasse, siger Niels Dupont.

Tyskerne betaler for stop

I weekendens storm kunne det ses, at nogle møller stod stille, mens nabomøllerne i samme møllepark producerede. Det kan skyldes ultralokale forhold, hvor en mølle på grund af placeringen har fået for kraftig vind og derfor stoppede eller havde en teknisk fejl. Møller stopper automatisk, når det blæser over 25 sekundmeter.

Mere sandsynligt er det dog, at nedregulering var på spil. Også i weekenden blev danske vindmølleejere nemlig betalt for at stoppe deres møller, bekræfter Niels Dupont.

Fænomenet opstår, når tyske vindmølleejere, ligesom i weekenden, står i en situation med for meget strøm. Deres egne møller producerer, og samtidig skal grænsen til Danmark holdes åben for dansk strømeksport. På grund af flaskehalse kan der ikke transporteres strøm fra Danmark ned til Sydtyskland, og derfor skal produktionen nedsættes.

Tyskerne ringer så og beder danske Energinet om at lade være med at sende så meget strøm til Tyskland. For tyskerne kan det i den situation bedst svare sig at betale de danske vindmølleejere for at stoppe møllerne. Ejerne får på den måde både kilowattprisen, som møllen ville have produceret, og dertil en ekstrapræmie.

Dårligt vindår

I øvrigt var 2021 var et dårligt vindår. Det blæste mindre end i 2020 med det resultat, af vindenergiens andel af den danske strømproduktion faldt fra 47 til 43 procent.

Til gengæld kan vindmølleejerne glæde sig over høje priser på de kilowatt, der blev produceret.

- Generelt er det nu en rigtig god sæson, fordi priserne er høje. Efter en svag december har det blæst godt i januar, så over en længere horisont får man lidt af det tabte igen. Som udgangspunkt er det godt for ejeren, når der er masser af vind, og møllen producerer meget. Har man fastprisaftale på 50 øre pr. kilowatt, har weekenden virkelig givet noget, siger Niels Dupont.

De dage, hvor det ikke blæser, er prisen på en kilowatttime langt over en krone.

Niels Dupont