Integration: - I dag skal vi snakke om det danske arbejdsmarked, indleder Ronje Phatol på dansk, før hun gentager på arabisk.

- Vi skal også snakke praktik, fordi du skal i praktik om to uger, Sanaa, siger hun henvendt til en kvinde, der sidder over for hende.

I Nordfyns Kommune har man etableret et undervisningsforløb for "aktivitetsparate flygtninge med diverse udfordringer".

Normalt er fremmødet til undervisningsforløbet på en håndfuld borgere, der alle har store udfordringer med at lære og bruge det danske sprog, fortæller Ronje Phatol, der er integrationsmentor i kommunen. Derudover har krig og flugt efterladt sig spor hos dem, som gør, at de ofte er traumatiserede og har vanskeligt ved at begå sig selvstændigt i det danske samfund.

I dag er kun mødt en enkelt kvinde op. Hun er iført rødt og sort tørklæde og en rød sweater, og har sat sig for enden af et langt mødebord. På venstre hånd bærer hun en vielsesring.

Kvinden hedder Sanaa og kom til Danmark fra Libanon for seks år siden. Hendes mand, der oprindeligt kommer fra Syrien, kom til Danmark som flygtning i 2014, og et år senere blev hun og parrets to sønner familiesammenført til Danmark. Efter syv måneder sammen her i landet mistede Sanaa sin mand til kræft. Perioden efter beskriver hun som "meget tragisk" for hende og hendes sønner.

Sanaa tilhører den gruppe af kvinder, som regeringen vil have i 37-timers aktivering, hvis regeringens nyligt præsenterede udspil "Danmark kan mere 1" bliver til virkelighed. Her er nogle af årsagerne til, at gruppen af ikke-vestlige kvinder er overrepræsenteret i ledighedsstatistikkerne.

Med reformudspillet fremhævede regeringen forslag til omfattende ændringer i det danske samfund - med det klare mål at få flere i arbejde.

Denne målsætning blev understreget med "en ny arbejdslogik”, hvor det fremhæves, at der er for mange "særligt med ikke-vestlig baggrund, som ikke har et arbejde at stå op til. Det gælder især mange kvinder", lød det.

Kvinder fra de 24 såkaldte Menapt-lande (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, red.) er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige, viste nye tal fra Beskæftigelsesministeriet i marts. For gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i 10 år i træk, udgør de en femtedel, mens samme gruppe udgør to procent af befolkningen generelt.

En gang om ugen går Sanaa til sprogundervisning på Center for Specialundervisning for Voksne, fordi hun manglede fremskridt med danskundervisningens almene tilbud.

I pausen fra undervisningen foregår interviewet med Sanaa på både dansk og arabisk med Ronje Phatol som tolk. Og med fagter som understøttende kommunikationsform.

- Jeg kan godt lide at tale dansk, og jeg vil gerne arbejde, siger Sanaa.

Sproget er et af hovedproblemerne for indvandrerkvinders vej i beskæftigelse, forklarer Jacob Arendt, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med speciale i indvandring og arbejdsmarked. Men kvinderne er ikke dårligere til sproget end mændene er.

De manglende sprogkundskaber hænger dog også tæt sammen med, hvilke kvalifikationer kvinderne har, påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

- Det kan lyde banalt, men hvis man skal tale med mange mennesker gennem ens arbejde, stiller det højere krav til sprog. Sådan er situationen i mange tilfælde for de ikke-vestlige kvinder, siger Jacob Arendt.

Samme konklusion er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Frederik Thuesen, kommet frem til. Han er forfatter på en omfattende kortlægning af integrationen i landets kommuner.

- Et af hovedproblemerne er sprog. Det er ikke kønsbestemt, men vi kan se, at kvinderne primært får job inden for omsorg og servicefag, der stiller højere krav til, at de kan snakke med borgerne.

Frederik Thuesen bekræfter også, at ikke-vestlige mænd oftere end kvinderne har erhvervserfaring fra deres hjemland, eksempelvis inden for håndværk, altså fag, der er mindre påvirket af sprogudfordringer, da der er mindre borgerkontakt.

I Libanon arbejdede Sanaa som sygeplejerske i 18 år - en uddannelse, der ikke var overførbar til Danmark. Siden ankomsten til Nordfyn har hun været gennem flere korte forløb med praktik og aktivering, men dårligt helbred spænder lige nu ben for, at hun kan arbejde mere end et par timer om dagen, endsige tage en uddannelse.

I november 2020 undersøgte Kvinfo barrierer for, at kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund kan komme i beskæftigelse på baggrund af en række danske undersøgelser på integrationsområdet.

Rapporten peger blandt andet på en tredobbelt for gruppen: De er udlændinge, de er flygtninge, og de er kvinder.

Derfor ligger der en særlig opgave i at støtte dem i at komme i beskæftigelse, mener Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo og påpeger, at man ikke kan betragte kvinderne som en homogen gruppe.

Som udfordringer peger Henriette Laursen blandt andet på lavt uddannelsesniveau - eller uddannelse fra udlandet, der er svært at overføre til det danske system - og manglende erfaring på det danske arbejdsmarked. Dertil kommer også mangel på netværk.

- Vi anerkender almindeligvis, hvor vigtigt det er at have netværk, og det har den her gruppe typisk ikke. Men vi kan se af undersøgelser, at gruppen er meget motiveret for at arbejde. De fleste vil gerne arbejde, også dem med børn, siger hun.

Ifølge Jacob Arendt kan det godt virke mystisk, at kvinderne halter bag mændene. Uddannelse er også en vigtig faktor, men det forholder sig ikke sådan, at kvinderne generelt er dårligere uddannet end mændene, understreger Jacob Arendt, ligesom udfordringerne med sproget heller ikke er kønsbestemt.

Dertil kommer også et aspekt, der handler om, hvor meget erhvervserfaring indvandrerkvinderne har med fra hjemlandet. I en undersøgelse fra VIVE, der har spurgt sagsbehandlere på jobcentrene rundt i kommunerne, svarer 43 procent, at kvinderne i meget høj grad mangler relevante faglige kvalifikationer. Herimod tallet er på 16 procent for mændene.

- En del kvinder er måske gået ud af skolen efter fem års skolegang, fordi det ikke var forventningen i hjemlandet, at de skulle have en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet, siger Frederik Thuesen.

En del af regeringens "arbejdslogik på 37 timer" omhandler de såkaldte nyttejob, som en person har pligt til at udføre til gengæld for at modtage kontanthjælp.

Regeringens forslag om nyttejob blev mødt med skepsis fra flere eksperter.

- Tvang og brugen af nyttejob, som formentlig ikke giver nogen kvalifikationer, det tror jeg ikke er vejen frem til at få dem i job. Det har vi i hvert fald ikke noget empiri, der skulle understøtte, siger Jacob Arendt.

Regeringen anvendte rengøring af legetøj i daginstitutioner eller opsamling af skrald på strande som eksempler på nyttejob. Hvis man ikke møder op, bliver man fratrukket timerne i sin offentlige ydelse.

På samme tid forklarer Jacob Arendt, at de værktøjer man gør brug af i det politiske forslag ikke har den samme effekt på kvinder som på mænd. Forskning viser, at kvinder ikke i samme grad bliver påvirket af økonomisk straf, forklarer han.

Selv om Danmark i en lang årrække har modtaget flygtninge, så er det ifølge Jacob Arendt først efter flygtningekrisen i 2015, at man har fundet frem til, at den tilgang ikke virker lige så godt for kvinderne.

- De sidste 10 år har der været en tro på, at der var huller nok på det danske arbejdsmarked til ufaglærte, som de kunne udfylde. Den tiltro har været for stor, og der har man glemt kompetencerne, som man lagde mere vægt på for tyve år siden, fortæller Jacob Arendt.

Hos Kvinfo kalder direktør Henriette Laursen nyttejob "en dyr indsats for at få meget få folk i job".

- Vi ville bruge pengene på en anden måde - på sprogtræning, på virksomhedspraktik og arbejde aktivt for at skabe netværk.

En ting er, at kvinderne ikke har de tilstrækkelige kompetencer, der kræves på det danske arbejdsmarked. Noget andet er, at det er en gruppe, der kommer med en tung bagage, som den menige dansker nok ikke kan relatere til. Og derfor mener Frederik Thuesen også, at helbred er hovedårsag nummer tre.

Det er begrænset, hvor meget Sanaa kan arbejde grundet udfordringer med hendes helbred, fortæller hun. Hun er hæmmet af stress, svingende blodtryk, og for nyligt er hun startet i forløb på traumecentret i Odense.

Mange flygtninge har nedsat arbejds- og indlæringsevne på grund af traumerelaterede psykiske lidelser, viser forskning. Rigsrevisionen anslog i 2018, at mellem 30 og 50 procent af flygtninge i Danmark har traumesymptomer.

Meget tyder på, det er faktorer såsom sprog, kvalifikationer inden for uddannelse, kendskab til arbejdsmarkedet og helbred, der er nogle af forklaringerne på, at indvandrerkvinder oftest står uden for arbejdsmarkedet. Men på samme tid adskiller de ikke-vestlige kvinder sig ikke mærkbart fra mændene på disse parametre.

Der må altså være flere forklaringer.

- Det kan også være kulturelle forskelle, at kvinderne simpelthen ikke er vant til at gå på arbejde eller ikke har en arbejdsidentitet, forklarer Jacob Arendt.

Sanaa fremstår ikke med ansigt og efternavn i artiklen af hensyn til hendes situation. Hendes fulde identitet er redaktionen bekendt.

Klima: Klimaet er under forandring. I Danmark har vi især mærket det ved, at der er kommet flere ekstreme vejrhændelser. Og dem bliver der endnu flere af i de kommende årtier, samtidig med at havniveauet stiger på grund af den globale opvarmning.

Det vurderer Martin Olesen, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Skal vi koge det helt ned, så ser vi mere vand fra alle sider: Fra oven i form af skybrud, fra neden i form af hævet grundvand og fra alle siderne som havniveaustigninger.

Og det vil kunne mærkes af rigtig mange boligejere. Især vil vi opleve flere stormfloder i det sydlige Danmark, hvor havniveaustigninger påvirker mest. Derudover vil mere vand fra oven også kunne presse områder, der ligger lavt.

- Dem, der allerede er udsat i dag, vil især blive endnu mere udsat i fremtiden. Vi forventer, at det, vi i dag kalder en 20-årshændelse, bliver noget, man ser hvert andet år i slutningen af århundredet. Men der er ret stor usikkerhed omkring det, blandt andet fordi det afhænger af, hvor meget vi får bremset udledningen af drivhusgasser de kommende årtier, vurderer klimaforskeren.

En 20-årshændelse er en hændelse, man med nutidens vejr vil forvente rammer i gennemsnit hvert 20. år.

Men hvad skal vi så gøre ved det? I Danmark er alle kommuner blevet pålagt at lave planer for, hvordan de værste skader på offentlige værdier fra oversvømmelser kan forebygges. Så der bliver bygget diger, vandreservoirs og større kloaker i mange kommuner.

Men kan du også selv gøre noget for at undgå, at netop din bolig bliver oversvømmet?

Er du boligsøgende, har Martin Olesen et kækt bud på, hvordan du undgår at blive blandt de mest uheldige.

- En sjov tommelfingerregel er at gå udenom gadenavne, der rimer på noget vådt. Ingen Mosevej, Damkjær eller Ådal. Tag i stedet noget med ’bakken’, ’bjerget’ eller ’højen’, siger klimaforskeren.

Men ligger drømmehuset på Søvej, kan du også gå mere videnskabeligt til værks, inden du afskriver det helt. Det siger Tue Patursson, der er fagekspert ved videnscenteret Bolius, som rådgiver tusindvis af boligejere på området.

- Jeg ville allerførst gå ind og undersøge forholdene på for eksempel dingeo.dk eller vores side, vandetkommer.dk. Her kan man blive klogere på risikoen for skybrud og stormflod, for eksempel.

Tue Patursson anbefaler derudover, at man overvejer at rådføre sig med en professionel, hvis man er usikker på klimaforandringernes betydning for boligkøbet.

- Og så kan man også forsøge at snakke med naboer, grundejerforening, kommune eller forsyningsselskab, siger han.

Derudover minder han om, at sælgere har oplysningspligt. Det betyder, at spørger du for eksempel til, om der har været oversvømmelser i kælderen, eller vandet har stået nær soklen, skal sælger svare ærligt på det.

Men selv om du forsøger at tale med både sælger og andre, vil svarene altid forholde sig til det vand, der var i fortiden. Det samme vil de data, du kan finde på hjemmesiderne. I fremtiden vil der formentligt komme langt flere ekstreme vejrhændelser.

- Groft sagt, hvis et område på vandetkommer.dk er gult i dag, vil det ofte være orange eller rødt i fremtiden. Så hvis der er en risiko, vil jeg virkelig anbefale at få en klimarådgivers input. De kan også sige noget om, hvordan man selv kan sikre sig bedre, og hvad det vil koste.

Så hvad med de mange, der allerede har købt en bolig på Mosevej eller et andet sted med stor risiko, og nu ser vandet komme tættere og tættere på?

Ifølge Tue Patursson fra Bolius er hans første gode råd at overveje vandet, når solen skinner.

- Vi kan se, at rigtig mange mennesker besøger vores sider om emnet, når det regner kraftigt. Men da er det jo allerede for sent at gøre ret meget. Så mit råd er: Overvej, hvordan I kan undgå vandet og skaderne, når solen skinner, lyder det.

Tal fra Nationalbanken bekræfter tesen om, at vi hurtigt glemmer truslen fra vand, når solen atter skinner. Generelt gælder, at huse med stor risiko for oversvømmelse sælges adskillige procent billigere end lignende huse uden den risiko.

Konkret bliver huse, der lige nu er i risiko, solgt seks procent billigere, mens huse, hvis risiko vil stige med fremtidens oversvømmelser, sælges tre-fire procent billigere.

Men prisjusteringen er størst i perioden umiddelbart efter en oversvømmelse. Når der er gået nogle år, har markedet stort set glemt det.

KORT

Men med mindre at der er kommet nye diger eller andre forebyggende instanser, er risikoen for et nyt skybrud stigende, også selv om man ikke lige har været ramt de seneste par år.

Derfor er der al mulig grund til at forebygge vandskader, når solen skinner. Men hvor skal man starte?

- Det afhænger jo lidt af, hvilken type hus man har og hvilke ekstreme hændelser, der er størst risiko for i området. Men helt lavpraktisk kan man sørge for at have renset tagrender, have opkant på kældertrappen og installere et højvandslukke i kloakken, siger han og fortsætter.

- Og så vil jeg igen anbefale at overveje en rådgiver, hvis man vil have tjekket sit hus igennem. Det kan være en kloakmester eller en anlægsgartner, der er efteruddannet i klimatilpasning. De vil ofte kunne se løsninger, som man ikke nødvendigvis selv ser.

Martin Olesen fra DMI er enig i, at det er værd at forberede sig, inden vandet kommer. Og man kan også tænke over, hvordan man bruger sin kælder. Noget, han også selv har gjort.

- Jeg har selv købt en bolig, der ligger skønt tæt på en å. Den var relativt billig for området, men det betyder, at jeg ikke har de mest værdifulde ting i kælderen og søger for, at de kasser, der trods alt er i kælderen, står på paller.

Væk med computere og telefoner. Frem med blyant og viskelæder. Og der er ingen flødeboller.  hvis I snyder!

3.F på Nyborg Gymnasium ligner et kort øjeblik en gymnasieklasse fra 1980'erne, da de på et ark får 16 ord og vendinger og skriftligt og individuelt skal besvare, hvad ordene betyder.

Der er tale om ord, som vi fra og omkring boomer-generationen stadig kan finde på at bruge.

Men inden vi haster til elevernes fantasifulde og næsten altid forkerte svar, kan vi lige forklare, hvad ordet boomer betyder. Det er mennesker født i årene 1946-1964. En periode, hvor der blev født mange børn, et såkaldt babyboom.

Hvad er en hanrej?

En, der er lækker og scorer mange. En charmetrold. En gæv gut. En værre én. En sjakal. Et stykke værktøj. Et rigtigt mandfolk. Den mandlige del?

Fine bud fra eleverne, men alle er forkerte, og det er ikke så underligt, siger sprogforsker Marianne Rathje. Hun er seniorforsker og arbejder med Sprognævnets nyordsbog "Nye ord i dansk".

- Det har altid været sådan, at man har haft svært ved at forstå, hvad generationerne før en bruger af særlige udtryk. Der er også mange gamle talemåder, som jeg heller ikke forstår, men måske er det blevet boostet af, at de unge i dag ikke læser så meget, og dermed heller ikke får så megen gammel litteratur ind, som tidligere generationer gjorde. Og så er ordsprog eller talemåder i det hele taget svære at forstå - også for udlændinge, fordi man skal tolke betydningen, siger hun.

Vi vender tilbage til eleverne.

Hvad får man, når man får et fur?

Et flip, noget varmt tøj, et kram, energi og motivation, man bliver overrasket, man ryger.

Én elev nærmer sig svaret med: En dårlig overraskelse, og så er der retfærdigvis flere elever, som svarer rigtigt. Vi iler videre med endnu et spørgsmål til eleverne. Om et ord, vi næsten aldrig selv bruger længere, men som er taget med for underholdningens skyld.

Hvad er en rumsterstang?

En is. En rumdeler. Stang, man bruger til at rode i pelsen med. Slik. Et stykke kage. Noget fjollet. En konkret udtalelse. En letpåklædt pige. En politistav. En ting fyldt med kaos. Når man går rundt med en rumsterstang, fiser man husleje af og laver ikke noget.

Skulle der være en læser, der heller ikke kender det rigtige svar, er det her: Det er slang for det ydre, mandlige kønsorgan. Alle korrekte svar kan i øvrigt læses i faktaboksen i denne artikel.

Marianne Rathje siger, at sprogvanskelighederne også hænger sammen med, at ungdommen endnu ikke har været på arbejdsmarkedet og samarbejdet med flere generationer. Derfor er der også mange arbejdsrelaterede udtryk, de heller ikke kender.

- De er kun sammen med deres jævnaldrende - stort set. Så er der lige deres forældre, men de er sådan nogle "kedelige tosser", som de ikke gider høre på. Men når de kommer ind på arbejdsmarkedet i midten af tyverne, vil de omgås andre aldersgrupper og lære nogle af udtrykkene at kende, siger hun.

Alligevel vil der være ord, som forsvinder, og det vil typisk være ord og vendinger, der skal fortolkes, siger hun. Her er et eksempel:

Hvad betyder det at løbe med en halv vind?

At man løber stærkt. At løbe med modstand. Man er meget langsom. Ikke at være produktiv. At stikke af. At man ikke starter godt ud. At man ikke giver sig fuldt ud. At springe over, hvor gærdet er lavest.

Bemærk, at det sidste svar er en anden gammel talemåde.

Når ord og vendinger ender med at forsvinde, kommer der ifølge sprogforskeren dog nye til.

- Jeg sidder i redaktionen for nye ord i Sprognævnets nyordsbog, og der har vi masser af nye ord, fortæller hun.

Nogle af dem stammer fra engelsk, hvor der tidligere var tale om en fransk og endnu tidligere en tysk afsmitning, siger Marianne Rathje og nævner ordet bedaget som et tysk lån.

Vi spørger eleverne.

Når noget er bedaget, hvad er det så?

Uforståeligt. Bedækket. Underligt. Ret godt. Sødt. Trist. Smukt. Noget der er kærtegnet. Ødelagt. Falsk. Dumt.

Ordet bedaget er for gammelt for de unge, og det er netop også, hvad det betyder: Af ældre dato.

Der er stort set ingen engelske ord i elevernes besvarelser, men det er der ifølge sprogforskeren sædvanligvis i det talte ungdomssprog og især i reklamer. Påvirkningen kommer fra skærmene, hvor de sociale medier styrer, og fra den stigende globalisering, siger hun, men tilføjer, at undersøgelser viser, at engelsk i ungdomssprog dog foreløbig kun fylder én procent.

Om det bliver ved med at være så lidt, er usikkert.

-  I gamle dage for blot 50 år siden boede man typisk det samme sted i mange år og så ikke så meget fjernsyn. Man fik ikke den der massive påvirkning. Nu er der påvirkning fra hele verden på de unge mennesker via sociale medier. Der er kommet en større mobilitet - ikke bare en fysisk - men de bliver påvirket mange steder fra, og derfor går det også hurtigere nu, siger Marianne Rathje, som konstaterer, at det ikke er noget, der endnu har ramt aviserne.

- Man har undersøgt danske aviser gennem 10 år, og her er det ikke gået frem med engelske lån, fortæller hun.

Men det er ikke ungdommen, som er de største avislæserne. Hverken på papir eller digitalt.

- Nej, jeg læste heller ikke avis i deres alder. De unge er ikke optaget af bøger og aviser, men af her og nu, kærester, fester og sociale relationer. Men jeg ser ikke nogen alvorlig fare for det danske sprog. De unge snakker jo virkelig meget dansk, og det har altid været sådan, at ungdommen bruger andre ord end deres forældre. Der er ord nok, og vi bliver ikke fattigere på ord. Derimod kan det bekymre mig, at man i hvert fald i København kan komme ind på en restaurant, hvor der kun tales engelsk, og hvor man ikke kan bruge sit danske sprog til noget så almindeligt som at bestille et måltid mad, siger hun.

Vi bliver i det internationale hjørne. Eleverne i 3.F bliver massivt udfordret af følgende spørgsmål.

Når man lever på polsk, hvad betyder det så?

At man lever underligt, fordi polsk er underligt. Man følger ikke med og er et andet sted mentalt. Man drikker meget. Man lever i undertrykkelse. Man lever billigt. Man lever et vildt liv. Man er super god til at finde tilbud på elektronik. Man lever efter andre regler. Man lever livet på kanten. Man lever i kaos. 

Når man bliver bedt om sin mening, men er græsk-katolsk, hvad er man så?

Uforståelig. Helt væk. Så forstår man ikke, hvad de siger. Gammel og stædig.

Nogle af eleverne svarer dog rigtigt her og flere er på sporet med tolkninger som: Ens mening er ikke relevant så.

Hvad betyder det at være en ødeland?

Så ved man ikke, hvad der foregår. At være kedelig. Tom i hovedet. En, der er alene. En, der er fin på den. En, der ikke fatter en dyt. Man er fortabt. At man er et sted, som er nyt for en.

Hvad vil det sige at yppe kiv?

At man gør sit ypperste. At man tager sig sammen. At være skarp, kvik og klog. Fiske efter komplimenter. Man er meget klog. 

To af eleverne er på sporet med:

At man er på vippen til at gøre noget dumt. At man gør klar til kamp. 

Og en enkelt sniger - måske bevidst - en spidsfindig kommentar med i sit svar: At dræbe mink.

Sproget udvikler sig løbende, og ikke nok med, at der kan forsvinde ord og komme nye til. Ordene kan også ændre betydning. Det har vi set med for eksempel ordet bjørnetjeneste, der begyndte med at betyde "en velment handling, som ender med at gøre mere skade end gavn", men som i dag ofte bruges til at beskrive en handling, som er til stor hjælp for nogen.

Skal vi tage 3. F til indtægt vil udtrykket "at behandle nogen som et råddent æg" også forandre sig.  Stort set samtlige elever svarer, at det betyder at behandle nogen dårligt.

Og så får vi også en ny tolkning af ordet jalousiskab. En tolkning, der i mange tilfælde er sand, selv om ordets betydning er en anden.

Den kommer her:

"Når man ikke længere er i et ægteskab, er man i et jalousiskab.

Flest rigtige besvarelser får vi om ordene divan, øjenåbner og kindhest og med vendingen "at sætte foden ned". Avisen Danmark siger tak til 3. F på Nyborg Gymnasium for at stille op til en svær og indimellem umulig test og for netop ikke sætte foden ned.

Som barn og teenager i Snekkersten på Nordsjælland skilte han alting ad. Hi-fi-udstyr, cykler, knallerter, biler og motorcykler. Hvad var der indeni? I dag excellerer 41-årige Christian Lass i tidløs mikromekanik på et internationalt højt niveau i sådan en grad, at hans kalender er booket op tre år frem i tiden. Hans kunder fra hele verden tager gerne turen til Haarby på Sydfyn, når jagten på et high end-armbåndsur sætter ind.

Hvad ligger der i begrebet ”high end”?

Christian Lass lader en fregnet hånd køre gennem det korte, røde hår, da han sætter sig på en ældre skalstol i murermestervillaens oprindelige entré. I dag er stumtjeneren erstattet med en computerstyret fræsemaskine.

-Du kan sammenligne det med bilverden. Hvis man samler på biler, kan man starte med en Mercedes, og hvis man har uanede midler, køber man en Ferrari og en Lamborghini. Når man har været hele deres program igennem, spørger man sig selv, hvad man så skal købe til samlingen? Så kan man købe sådan nogle vanvittige, vilde superbiler på bestilling hos Koenigsegg i Malmö eller Pagani i Italien. Det er lidt det, vi er ude i at lave her.

Der er nogen, der kalder dig urverdenens rockstjerne. Er du det?

Christian Lass griner og bliver lidt forlegen.

-Det er der nogen, der kalder mig, svarer han uden at svare.

Men det behøver han heller ikke, som han afslappet sidder her i sine sorte bukser og sorte t-shirt. Uden ur. Der går nemlig ikke mange minutter, før klokken er slået. Fra vi træder ind i det store værksted ved siden af, og Christian Lass begynder at vise den model, han arbejder på, forstår jeg straks, at her springes skalaen for godt håndværk. At et ur så afgjort ikke bare er et ur, og at der er en grund til, at han er den eneste urmager i Norden, der laver ure fra bunden i denne liga.

Christian Lass tager en værkplade frem, hvor urets i alt 50 dele kommer til at sidde. Han viser sneglemønster og de små prikker, der udgør det såkaldte perlage-mønster. Og han fortæller, hvordan han først har fjernet alle grater, poleret en kant i nøjagtig samme størrelse hele vejen rundt, og at det har taget ham tre-fire dage at lave to fjedre til optræksværket, som i øvrigt ikke kommer til at kunne ses, men som med alle andre af urets dele bliver et lille kunstværk i sig selv. Et mikroskopisk maleri med sjæl og ånd.

Men hvorfor købe et ur til samme pris som en hæderlig bil? Det er jo strengt taget ikke længere nødvendigt at gå med ur for at se, hvad klokken er, når de fleste af os har en mobiltelefon i lommen.

-Nej, det handler ikke om at se tiden, når man køber et af mine ure, pointerer han.

-For nogle handler det om en fascination for mekanikken og håndværket. Andre køber noget identitet med uret, og den sidste gruppe ser uret som en investering, forklarer Christian Lass og tilføjer, at der kan være nogle vilde afkast i branchen, og at det før er set, at et ur, der i 2006 kostede omkring 300.000 kroner, i dag 15 år senere er vurderet til mellem en og halvanden million kroner.

Kunderne kommer fra hele verden. Han har en del tech-millionærer fra Californien, der er gået på tidlig pension, virksomhedsejere og sidst, men ikke mindst samlerne, som især kommer fra Asien og ofte Japan. De lægger alle 30 procent af prisen på uret i depositum. Ellers er urbranchen ikke præget af lange og mange kontrakter, men i stedet tillid.

-Og så ved de også, at hvis jeg ikke leverer varen, går det kun ud over mig selv og i sidste ende min forretning, understreger Christian Lass, hvis kunder efter aftale kommer flyvende ind og bliver hentet i Kastrup eller ved vandflyveren i Faldsled.

Men hvorfor lige Haarby af alle steder i verden?

-Jeg kendte ikke Sydfyn overhovedet, da vi flyttede hertil i 2018. Al min familie og mine venner var flyttet væk fra Snekkersten i løbet af de 12 år, jeg boede i Schweiz. Men min mor og hendes mand var flyttet til Haarby. De bor faktisk blot 500 meter herfra, siger Christian Lass og smiler.

Han smiler, måske fordi han ikke kun vendte hjem fra Schweiz rig på tidens erfaring, men også en familie rigere. Når man får børn, har tiden en tendens til at gå ekstra stærkt, og for nogen bliver det vigtigt at vende tilbage til sine rødder.

– Vi begyndte at tænke over det, inden vores ældste søn fyldte fire. I Schweiz starter man i skole, når man fylder fire. Det var derfor et godt tidspunkt at vende hjem til Danmark, inden han skulle starte, tænkte vi. Og så var det også et godt tidspunkt for mig at gå ned ad en anden vej, fortæller Christian Lass med sin lup skubbet op i panden og med et arbejdsbord foran sig fyldt med et utal af pincetter og små skruer, man næsten ikke kan se med det blotte øje.

Christian Lass har netop købt en ny maskine, men ellers er hans omfattende maskinpark langtfra moderne. Drejebænken og boremaskinen er fra 1700-tallet, og hans tandhjulsfræsermaskine er ikke meget yngre. Han gætter på, at han efterhånden har 100 maskiner. De står side om side på borde og reoler og bliver brugt. Og her efter corona skal han snart til Schweiz igen og hente flere af sine maskiner hjem, som bare står og venter på ham. Ifølge Christian Lass er det en fordel for en selvstændig urmager at bo i EU, men mange af de dele, han skal bruge til sine ure, finder han stadig i Schweiz, og det er forklaringen på de mange maskiner i værkstedet. Det er lettere at lave dem selv, og hans kunder vil i øvrigt hellere have unikt fremstillede dele fremfor ren standard.

Der er dog altid noget, man ikke er så god til. For Christian Lass er det urskiven, men så er det heldigt, at han er gift med en specialist i urskiver.

-Vi er sammen fireogtyve syv og er meget privilegerede. Men det er også godt for os begge, at vi har hver vores værksted, fortæller han og kan ikke lade være med at smile igen.

Hannelore Lass kigger ind i værkstedet som på et stikord. Hun kommer fra Frankfurt am Main, er urmager ligesom han og har i dag sit eget gravørværksted i et lille hus i baghaven.

– Hvis jeg ikke lavede andre opgaver, har jeg lige nu arbejde til et år frem i tiden med Christians ure, forklarer Hannelore Lass og viser vej til sit gennemrenoverede fristed, hvor hun fordyber sig i at tegne det rette font og skalere tegningen ned ved øjemål, så den passer til urskiven.

Det kæmpestore armbåndsur. Og hans første

Det var en særlig bog, der i starten af 00’erne ledte Christian Lass i retning af urverdenen – og Hannelore Lass. ”Watchmaking” af George Daniels skitserede, hvordan man bygger et ur fra bunden. Den fik Christian Lass til straks derefter at ringe til Den danske urmagerskole i Ringsted og spørge, om han kunne lære at bygge et ur hos dem, hvis han afbrød sin ingeniøruddannelse. Svaret lød, at han godt kunne starte hos dem, men at han ikke ville komme til at bygge sine egne ure i Danmark. Kort fortalt skiftede han spor trods den melding og fik efter grundforløbet en læreplads hos urmager Søren Andersen, der havde specialiseret sig i restaurering af antikke ure med kunder som kongehuset og de danske museer. I 2004 tog han med til en generalforsamling i Schweiz for selvstændige urmagere i AHCI, Académie horlogère des créateurs indépendants, som Søren Andersen var medlem af.

-Jeg byggede et kæmpestort armbåndsur, som jeg tog på derned, og det lagde en af de største kunstnere i urverdenden, Vianney Halter, mærke til og kom hen til mig og sagde: ”Ring lige, når du er færdig med uddannelsen om to år”.

Det gjorde stort indtryk på Christian Lass, og netop den sætning afspillede han for sit indre i det uendelige, men da han prøvede at ringe Vianney Halter op to år senere, var det umuligt at komme igennem til ham. Han tog derfor chancen og kørte den lange vej ned til hans værksted i Schweiz.

-Det var et ”long shot”, for jeg vidste ikke, om han overhovedet var der, men det var han heldigvis. Han kunne bare ikke huske mig, siger Christian Lass og griner.

Heldigvis havde han taget sit håndlavede ur med, og da Vianney Halter så det, huskede han Christian Lass og gav ham lov til at blive hos ham i værkstedet mod kost og logi. Det var her, Christian Lass lærte at lave high end-armbåndsure, og det var her, han mødte Hannelore Lass, der arbejdede som gravør samme sted.

Resten er historie - og så alligevel ikke. For historien slutter ikke her, og visse historier fortjener at blive fortalt. Efter tre år kom finanskrisen fejende forbi, og med den blev ordrerne og lønnen væk. Christian Lass blev rådet til at skrive en uopfordret ansøgning til Patek Philippe, som er toppen inden for urverdenen, og efter et par dage blev den danske urmager kaldt til samtale. Det viste sig, at de ikke søgte en almindelig, menig urmager, men en enkelt urmager og chefrestaurator til ejerens private samling på Patek Philippe-museet i Genève.

-Jeg gik videre efter samtalen til tre ugers test på fabrikken, hvor jeg skulle arbejde med de mest komplicerede ure, men jeg tænkte hele tiden, at de jo nok ville finde ud af, at jeg ikke kunne det, de efterspurgte. Men efter yderligere tre måneders prøveperiode på museet, sagde de pludselig: ”Jamen, så ses vi på mandag, Christian”, og jeg havde fået jobbet. Det var ligesom at være på et Formel 1-museum, hvor jeg måtte pille ved alle bilerne, udbryder Christian Lass, hvis opgave blandt andet bestod i at bevare urene, lave udstillinger og holde foredrag om de enkelte ure.

Efter 12 år i Schweiz måtte Christian Lass sande, at han med jobbet var endt på en anden vej, end han i starten drømte om. Jobbet hos Patek Philippe-museet ledte ham mod en stilling som kurator for et museum, men i virkeligheden ville han gerne tilbage på vejen mod at bygge sine egne ure.

Christian Lass skubber luppen ned for sit højre øje og bøjer sig koncentreret over urværket igen. Det er en af i alt 50, som stammer fra armbåndsure fra 1950’erne, som han arbejder videre på. Det svarer ifølge ham til, at man bruger stemplerne og krumtappen fra en eksisterende bil til at bygge en helt ny. Han laver med andre ord kun 50 nummererede armbåndsure af denne model til en pris på 350.000 kroner, inden han opfinder en ny model. Hvis alt går godt, laver han 10 ure om året.

-Det sværeste i arbejdet er at kontrollere sig selv. Der er enormt meget præcisionsarbejde, hvor man skal sidde helt stille og arbejde med sin vejrtrækning, forklarer han.

Det overrasker ikke, at han som ung gik til sportsskydning og var god til at ligge helt stille, kontrollere sit åndedræt og lukke alt andet ude. Det trænede ham til at få de gyldne 5-10 sekunder, hvor kroppen er i absolut stilstand. Den egenskab kombineret med en næsten medfødt vedholdenhed bruger Christian Lass ustandseligt i sit daglige arbejde.

Han præsterer bedst om eftermiddagen og om aftenen, når børnene er lagt i seng. Han siger nej til alt restaureringsarbejde i dag, for det handler om at kunne sove godt om natten.

-Hvis jeg restaurerede ure, som jeg gjorde før, ville det betyde, at der skulle tremmer for alle vores vinduer, og at vi skulle have en bankboks som dør. Nej, det er meget bedre at bygge ure. Der er ikke noget at stjæle af værdi her, før uret er samlet.

Men det at færdiggøre uret er til gengæld også hans yndlingstidspunkt i processen. Når alt går op i en højere enhed, når uret bliver trukket op og går. Han samler ikke selv på ure og glemmer faktisk ofte at tage ur på, når børnene er sendt godt af sted i skole og børnehave, og dagen starter i værkstedet. Hans indre ur går nu også upåklageligt. Det vækker ham altid på slaget 6.40 og giver ham hver morgen 10 minutter at vågne i, inden hans vækkeur ringer. Nej, for Christian Lass handler fascinationen for urværket udelukkende om mekanik på grænsen af, hvad der er muligt.