Naturligvis havde Mette Frederiksen håbet, at hun ikke igen skulle stå på et pressemøde og indføre nye restriktioner.

Men stigende smittetal og den nye coronavariant - omikron - tvinger nu regeringen til at ty til redskaber, de havde pakket ned.

Selv om de nye restriktioner vækker mindelser om sidste års vinter, så ser Danmark anderledes ud. Næsten 4,5 millioner danskere eller lige over 76 procent af befolkningen er vaccinerede. Det tal var 0,0 procent i begyndelsen af december sidste år. Derfor står politikerne i en ny situation, hvor de går mere lempeligt frem, når restriktionerne skal rulles ud.

Med de nyeste restriktioner forsøger regeringen at sætte ind med nogle nålestik, som sikrer, at dansk økonomi ikke kommer til at lide. I øjeblikket er dansk økonomi inde i en højkonjunktur, og regeringen ønsker ikke, at en ny nedlukning skal dæmpe den vækst.

En vækst, som dansk økonomi og regeringen har brug for efter den store nedlukning for et år siden.

Smittetal og udbredelse af omikronvarianten følges ekstremt tæt af både myndigheder og regering i disse dage. Og det er regeringens håb, at restriktionerne er nok til at begrænse aktiviteten i samfundet, så smittetallene stabilisere sig - og at det dermed ikke er nødvendigt med yderligere restriktioner før jul og nytår.

PFAS: 45-årige Herman Afzelius blod er langt fra normalt. Det er et af beviserne i en af Sveriges største miljøskandaler, fordi det indeholder et niveau af giftstofferne PFAS, der er 53 gange over det normale niveau i Sverige. Herman Afzelius børn er også blevet forgiftede af de unedbrydelige stoffer, der kan svække immunforsvaret, være kræftfremkaldende og mistænkes for at være hormonforstyrrende.

- Det er klart, at man vil have, at ens børn skal have de bedste forudsætninger for et godt og sundt liv. Og så starter de livet med en stor dosis gift og kemikalier i deres kroppe, som de ikke kommer af med, siger han.

Familien står ikke alene. I Sverige drak 5000 personer i årevis drikkevand, der var forurenet med de giftige PFAS-stoffer. Forureningen stammer fra flyvestationen i det sydsvenske område Blekinge, hvor mange års brandøvelser har forurenet grundvandet og med tiden også drikkevandet.

Over 10.000 nanogram PFAS per liter blev der blev der målt i drikkevandet i byen Kallinge i december 2013. Til sammenligning er den nuværende grænseværdi i Danmark på 2 nanogram.

Men da den enorme overskridelse blev opdaget i 2013, var det allerede for sent. Borgerne havde drukket det forgiftede vand i årevis, og hundredvis af dem fik efterfølgende målt for høje værdier af giftstofferne i deres blod.

Den svenske miljøskandale bør tjene som en advarsel til de danske myndigheder, og især til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har målt overskridelser i grundvandet på de militære flyvestationer op til 1000 gange over grænseværdierne. Sådan lyder det fra professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean og lektor i miljøkemi fra Københavns Universitet Bjarne W. Strobel.

- Det er en advarsel, fordi det koncentrationsniveau af PFAS, som vi ser under brandøvelsespladsen på Flyvestation Skrydstrup svarer nogenlunde til det, som vi ser på flypladsen i Sverige. Når der under svenske forhold er kommet høje koncentrationer frem til drikkevandsforsyningen, så er det også det, der er en risiko for, at vi kan forvente i Danmark eller frygte i Danmark. Det er et spørgsmål om tid og afstande, siger Bjarne W. Strobel.

De kommunale vandværker i Danmark undersøger løbende drikkevandet for PFAS-stoffer, og de mængder, der hidtil er konstateret, er ikke i nærheden af værdierne fra Kallinge/Sverige. Der er også flere eksempler på, at danske drikkevandsboringer er blevet lukket, når der konstateres et indhold af PFAS-giftstofferne PFOS, PFOA, PFHxS eller PFNA på over 2 nanogram per liter.

Alligevel påpeger eksperterne, at den svenske sag er et eksempel på, hvor meget skade PFAS-forureningerne kan forvolde, hvis de får lov til at sprede sig uhæmmet. Derfor vurderer begge eksperter overfor Avisen Danmark og Radio4, at vi i Danmark bør begynde at rense op og afværge PFAS-forureninger med det samme, særligt på flyvestationerne.

- Det må handle om at undgå at komme til en situation, hvor nogen får stofferne i kroppen via drikkevandet, for ellers har vi jo en situation med fuldstændig samme skadesbillede. Det vil komme, hvis ikke vi får det stoppet, siger Bjarne W. Strobel.

Tilbage i Sverige er Herman Afzelius formand for en gruppe af 165 borgere fra Kallinge, som har sagsøgt kommunen, fordi det forgiftede drikkevand er skyld i, at de nu har forhøjede niveauer af giftstoffet i blodet.

I den gruppe er Herman Afzelius gennemsnitlig. Han siger, at han ligger cirka i midten af feltet, og gennemsnittet for Kallinge-borgere er 600 nanogram PFAS per milliliter blod. Drivkraften bag retssagen er ifølge Herman Afzelius, at “nogen skal tage ansvar”.

Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean var ekspertvidne i den svenske retssag og siger, at sagen er én blandt mange advarsler om at gøre noget ved forureningerne i grundvandet.

- Det er en fuldstændig parallel historie. Det forløb, der har været med anvendelse af brandskum, der har sivet ned gennem jordlagene til grundvandet, og så er blevet pumpet op som drikkevand. Det forløb vil sagtens kunne foregå mange steder i Danmark, siger han.

Professoren peger også på forureningsager i lande som Tyskland, Australien og “masser af steder i USA”.

- Der er simpelthen meget stor erfaring for, at fluorstofferne er en lille smule vandopløselige og kan sive gennem jordlagene ned til grundvandet. Når man suger grundvand til sin drikkevandsboring, så suger man også det forurenede vand til sig. Vi er bekymrede over nanogram-mængder, altså virkelig mikroskopiske mængder, fordi stofferne er så giftige, siger Philippe Grandjean.

Formanden for PFAS-foreningen, Herman Afzelius, har boet med sin familie i Kallinge siden 2003. Han blev chokeret, da han tilbage i 2014 fik, at vide, at familien var forgiftet med stofferne.

- Hvad er det for noget, som jeg har i min krop? Hvad er det mine børn har i deres kroppe? Man får pludselig bjerge af information, og det bliver en slags krise, siger han om sine tanker dengang.

Herman Afzelius er særligt frustreret over det forgiftede drikkevand, fordi han i årtier har forsøgt at sørge for, at familien levede sundt.

- Jeg drikker ikke sodavand, jeg køber økologiske produkter, fordi jeg ikke vil have kemikalier i os. Og så levede jeg i troen af, at i hvert fald i Sverige er vand er det bedste alternativ. Til morgenmad, frokost, aftensmad, og når man træner, drikker man vand. Det er det sundeste. Men alt det vand, som jeg har givet mig selv og mine børn, har været giftigt. Og det har jeg hældt i dem, siden de var små. Det føles jo forfærdeligt, siger han.

Herman Afzelius er af de mange borgere i Kallinge, som spekulerer over, hvordan giftstofferne allerede har og vil påvirke hans og hans families helbred i fremtiden. De fleste i byen kender til giftstofferne fra flyvestationen, der endte med at blive en af Sveriges største miljøskandaler.

Monica Karlsson på 75 år har boet hele sit liv i Kallinge, og derfor fik hun også målt høje værdier af giftstofferne PFAS i kroppen.

- Jeg tænkte på alle de sygdomme, som man kan få. Min datter har boet her i 40 år. Hun har fået kræft, men man ved jo ikke, om det er derfor, siger hun.

82-årige Inge Rörström har også haft mange bekymringer, siden det blev kendt, at mange af byens borgere i årevis har drukket det forgiftede vand.

- Jeg synes, det er lidt utrygt, for man har jo drukket meget vand. Og så fik vi det her svar, og så blev jeg meget bange. Jeg har haft noget med skjoldbruskkirtlen, men jeg ved jo ikke, om det er det, der er skyld i det, siger hun.

Den manglende vished for, om nogle af deres helbredsproblemer skyldes giftstofferne, bekymrer flere beboere i den sydsvenske by. Men Herman Afzelius håber, at retssagen kan være med til at sikre, at der bliver holdt bedre øje med Kallinge-borgernes helbred i fremtiden.

- Uanset hvad man kan bevise, så vil jeg have, at mine børn og jeg får sundhedstjek, så man kan fange sygdomme i god tid, inden det er for sent, siger han.

I Danmark kom der for alvor fokus på PFAS-giftstofferne i år, da det kom frem, at over 100 borgere var blevet forgiftede med giftstoffet PFOS i Korsør. Forureningen stammede fra den lokale brandskole, hvorfra forureningen havde spredt sig til et engområde med græssende kvæg. Efterfølgende blev der målt forhøjede niveauer af giftstofferne i blodet på 118 borgere, som gennem en årrække havde spist kød fra kvæget.

I øjeblikket forsøger de danske myndigheder at danne sig et overblik over, om der kan være lignende forureninger andre steder i landet.

Pesticider: Det skal være endnu dyrere for landbruget at bruge de mest kradsbørstige pesticider. Det er regeringens bud på at skåne miljø og drikkevand for unødig gift, når forhandlinger om en ny femårig pesticidstrategi i Folketinget begynder fredag.

- I en ny sprøjtemiddelstrategi har regeringen et stort fokus på at bruge så lidt sprøjtemiddel som overhovedet muligt. Derfor foreslår vi en omlægning af den nuværende pesticidafgift, så den giver større incitament til at bruge mindre af de kradse midler, og så det kan betale sig at være grøn, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

I forslaget vil regeringen også sænke den basisafgift, der betales fast per kilo aktivt stof. Den del kommer især økologer til gavn, som i forvejen bruger pesticider med lav miljørisiko, men som dermed kan slippe billigere på at bruge store mængder.

Men hos Danva, brancheorganisation for vandselskaber i Danmark, tror man ikke på, at højere priser på de mest giftige pesticider, gavner miljøet. Organisationen har flere gange advaret om, at det er blevet sværere at finde drikkevand uden pesticidrester.

- Idéen om at gøre de mest giftige midler dyrere er god nok, men vi frygter, at en samtidig nedsættelse af basisafgiften kan give anledning til at skrue op for mængden af de lidt mindre giftige pesticider. Og risikoen for drikkevandet er på den måde uændret, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i Danva.

Spørger man Per Kudsk, der er professor i plantebeskyttelse på Aarhus Universitet, er han ikke sikker på, at højere priser får landmænd til at sprøjte mere.

- Hvis de sprøjter mere, kan de stadig have en lav belastning, fordi de bruger mindre giftige midler. Og det er jo hele formålet med afgiften og EU's rammedirektiv for anvendelse af pesticider, at det er miljøbelastningen, som skal ned, og så er hyppigheden og mængden mindre væsentlig, siger professoren.

Kigger man på statistikkerne, er pesticiderne faktisk blevet et mindre problem for miljøet, da den danske såkaldte "pesticidbelastningsindikator" er faldet med 52 procent siden 2011.

Men det er ifølge Per Kudsk ikke mejslet i granit, at det fortsat vil gå den rigtige vej.

- Afgiften har været en solstrålehistorie, fordi miljøet er mindre belastet. Men man kan kun tvinge landbruget til at bruge mindre giftige metoder, hvis man giver dem alternativer. Og der er udvalget blevet dårligere. Derfor vil nogle formentligt hellere betale prisen for at bruge det, der virker nu og giver produktionen de bedste udbytter. Og så stiger belastningen af miljøet igen, siger professoren.

Det er ikke nyt, at landbruget stræber efter at bruge mindre kemi, når de dyrker markerne.

- Vi synes jo, vi ligger et godt sted, fordi vi har fået belastningen ned. Men det haster med at sætte turbo på nye traditionelle og biologiske midler. Vi har virkelig et trægt godkendelsessystem, hvor det kan tage op til 5 år at få godkendt et nyt produkt, siger Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer.

Han håber også, at regeringen vil sætte mere fokus på teknologi, der hjælper landmænd til kun at sprøjte der, hvor det absolut er nødvendigt.

- Jeg er helt enig i, at der er et behov for mere forskning og erstatninger, og at vi skal arbejde på - både sammen med de danske landmænd og på EU-plan - at få sat mere skub i at få udviklet midler og alternativer, der er bedre for miljøet og vores sundhed. Og derfor er det også noget, der er fokus på i en ny strategi for de kommende år, siger ministeren.

Hvis vi zoomer ud fra politiske strategier, tunge statistikker og tekniske afgiftssystemer og ser på, hvordan pesticidforbruget stiller vores drikkevand. Så viste et udtræk fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser, tidligere i år, at der var fundet pesticidrester i 63 procent af landets aktive drikkevandsboringer, og det er ny rekord.

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø, som er ekspert i grundvandsforurening, er ikke i tvivl om, at trusselsbilledet har ændret sig meget de senere år.

- Det korte af det lange er, at meget af vores grundvand, som vi henter drikkevand fra, er påvirket af pesticider i et eller andet omfang. For godt fem år siden troede vi, at vi havde styr på pesticiderne, men så dukkede der nye nedbrydningsprodukter fra pesticider op, som også var i høje koncentrationer.

Dertil kommer nylige fund af de stærkt forurenende PFAS-stoffer, fremhæver Hans-Jørgen Albrechtsen.

- Disse stoffer er meget farligere end pesticiderne, og dem har vi ikke overblik over, og det er ikke en forurening, vi bare kan grave væk, siger han.

Professoren mener derfor, at vi skal til at overveje, hvad vi skal gøre, hvis vi forsat trygt skal kunne åbne for vandhanen, både når det gælder pesticider og andre stoffer.

- Det er i hvert fald svært at føle sig overbevist om, at vi har styr på det. For det første vil det tage år før, at vi har beskyttet områderne med drikkevandsboringer helt mod de stoffer, vi kender nu. Mens det kan tage op mod 30 år, før vi kan se, om en eventuel forurening ender i grundvandet. Så jeg er ikke sikker på, at vi kan undgå en overgangsperiode, hvor vi er nødt til at rense drikkevandet visse steder, siger han.

Men spørger man miljøministeren, om vi skal til at rense drikkevandet, er det ikke planen.

- Fra mit synspunkt er det afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at beskytte grundvandet. Og både indsatsen med at massescreene for trusler, godkendelse af nye, mildere midler og mere beskyttelse af indvindingsområderne handler om at undgå en rensning af vandet - også i fremtiden, siger Lea Wermelin.

Da regeringen tiltrådte i 2019, lovede den en handlingsplan for at sikre rent drikkevand i det såkaldte forståelsespapir. Planen har trukket ud, fordi det har vist sig at være et større arbejde at danne sig et overblik over forureningen. Men ifølge miljøministeren forventes den færdig til næste år.

I første omgang gælder det dog en ny pesticidstrategi og at indfri målet om at få landbruget til at sprøjte mindre.

Efter lang tid med fokus på slettede sms’er, rigsret og formandsopgør i Dansk Folkeparti kom der i denne uge politik på bordet: Danmark fik en finanslov for næste år, men Avisen Danmarks politiske makkerpar, analytiker Kasper Løvkvist og politisk redaktør Casper Dall analyserer selvfølgelig også på den nye kandidat til den ledige formandspost i Dansk Folkeparti.

I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser. Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.