Klima: Det er formiddag, og der er ikke længe til jul. Bjørn Boonster er endt i Blå Kors butikken i Aarhus. Han leder efter genbrugsguld, både til sig selv – men også gerne til gaverne under juletræet.

- Jeg ville gerne købe nogle LP’er til min far. Men lige nu leder jeg også bare efter noget tøj til mig selv, fortæller den 19-årige mand, der læser HF.

Derfor er han endt i genbrugsbutikken sammen med to kammerater, som enigt nikker, da Bjørn Boonster forklarer, hvorfor han gerne køber genbrug.

- Det er federe, og det er billigere. Og så er jeg ikke så god til sådan noget fast fashion [billigt produceret modetøj, red.], siger han og tilføjer.

- Jeg vil også gerne have genbrugsgaver selv. Ting behøver ikke være nye for at have værdi.

Og den holdning er der tilsyneladende flere, særligt unge, der bakker op om. I hvert fald viser nye tal fra Ingeniørforeningen, IDA, at mere end hver femte af de adspurgte mellem 18-34 år ønsker at købe genbrugsting som julegaver i år.

Blandt de 50-70 årige er det derimod kun knap hver tiende, der er med på den bølge.

- Det er det første år, hvor vi har undersøgt det. Vi hørte om trenden, og tænke det kunne være spændende at se, hvor stor den egentlig er, forklarer Sine Beuse Faurby, der er chefkonsulent for cirkulær økonomi i IDA.

I Blå Kors i Aarhus kan 76-årige Birgit Henriksen, der er frivillig i butikken, også sagtens genkende tendensen.

- Jeg har været frivillig her i seks år. De seneste år har der været flere, der har købt julegaver hos os. Men i år har interessen for det været særlig stor. Der kommer rigtig mange, især unge, og de går ofte efter porcelæn, tøj og juleting.

Birgit Henriksen oplever, at mange virker stolte over valget, som de blandt andet begrunder med en lyst til at gøre noget godt for den grønne dagsorden. Derfor vælger nogen tilmed at købe den miljøvenlige indpakning, som genbrugsbutikken også tilbyder i år.

Det består af brugt stof, der er blevet vasket og klargjort til formålet.

Og det hele, både indpakning, genbrugs-julegaver og genbrug i det hele taget er superpopulært. Ikke kun i Aarhus, men i alle Blå Kors butikker. Det bekræfter Thomas Røddik Korneliussen, der er chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark.

- Vi mærker i den grad, at danskerne har taget genbrug til sig de seneste år. Selv om coronaen har givet udfordringer, er folk kommet i vores butikker. Det er vi glade for, for det er både godt for miljøet – og for de udsatte danskere, som vi kan hjælpe med overskuddet fra vores butikker, slår han fast.

Ifølge undersøgelsen fra IDA er det ikke kun genbrugsbutikkerne, der nyder godt af et stigende ønske om at skåne planeten for noget af vores forbrug. Knap hver fjerde af de adspurgte planlægger overordnet at købe færre gaver, simpelthen for at skåne miljøet.

Men den tendens kan man ikke sådan lige aflæse i tallene for, hvor meget vi egentlig bruger på julegaver. Faktisk har vi tværtimod skruet op for, hvor mange penge vi i gennemsnit planlægger at bruge på julegaver de seneste år.

I hvert fald ifølge tal, som YouGov har samlet ind for Nordea. De viser, at en gennemsnitsdansker i november i år planlægger at bruge 3707 kroner på julegaver. Sidste år var tallet 3650, og året før det 3280 kroner. Det fortæller Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

- Så i år og sidste år har julegave-budgettet været højt. Det kan skyldes, at der i de to år har været ’corona jul’, hvor vi måske ikke har haft helt så god mulighed for at bruge pengene på rejser og oplevelser, og så har mange skruet op for gaverne i stedet, vurderer hun.

Derudover peger hun på, at danskernes økonomi generelt er blevet mere velpolstret de seneste år, og at det også kan give udslag i større julegaver.

- Men bag gennemsnittet kan det sagtens være sådan, at nogen skruer ned, mens andre skruer op for gaverne. Vi ser overordnet en meget stor spredning i, hvad danske familier bruger på julegaverne, fortæller Ida Moesby.

I Nordeas undersøgelse blev forbrugerne i år for første gang spurgt om, hvorvidt de planlægger at købe genbrugs og secondhand-gaver. Og her fandt man et tal, der ligger tæt op ad det, som IDA har fundet i deres undersøgelse.

- Og nok så interessent syntes jeg det var, at det med at købe genbrugsgaver ikke afhang af, hvad de adspurgte tjener. Det er lidt sjovt, fordi det indikerer, at man gør det af andre grunde end økonomiske. Det kan være hensyn til miljø og klima, eller fordi man ønsker at støtte de gode formål, som mange genbrugsbutikkers overskud går til, siger Ida Moesby.

Hos IDA håber Sine Beuse Faurby at de grønne julegave-vaner får endnu bedre fat i danskerne de kommende år.

- Det er klart, at det ikke kan gøre det alene. Hvis vi for alvor skal gøre en forskel, skal der mere til end at justere på julegaverne. Men julen er en stor forbrugerfest, og det er da enorm positivt, at mange har lyst til at gøre noget på det område.

Chefkonsulenten peger derudover på, at man kan overveje flere ting i sin julefest, hvis man ønsker en mindre miljø- og klimabelastende jul. For eksempel kan man arbejde for at undgå madspild og sortere affaldet fra den store aften.

Men derudover skal man nyde julen, og huske at det helt store ryk for klimaet skal tages hele året, ikke på en enkelt aften i december, opfordrer hun.

Hvorvidt der ender et par brugte LP’er under juletræet til Bjørn Boonsters far, kan avisen naturligvis ikke afsløre.

Uddannelseskabale: Selvom det ser ud til, at flere unge er interesserede i at uddanne sig uden for Aarhus, Aalborg, Odense eller København, kan konsekvensen af den politiske aftale om udflytning af studiepladser føre til, at færre unge i det hele taget gennemfører en videregående uddannelse.

Det viser en ny rapport fra tænketanken DEA, der har undersøgt, om der i fremtiden er nok studerende til de udflyttede studiepladser.

Aftalen, der blev vedtaget i sommer af regeringen og samtlige partier på nær Liberal Alliance og Radikale Venstre, har som politisk ambition at skabe flere videregående uddannelsestilbud uden for de største byer frem mod 2030, der i sidste ende skal bidrage til, at "flere danskere får en videregående uddannelse".

- Det peger vores resultater ikke på er tilfældet, siger programleder for videregående uddannelse i DEA, Mads Fjord Jørgensen.

- De peger faktisk på det modsatte; at færre vil fuldføre en videregående uddannelse med aftalen i fremtiden.

DEA har analyseret søgemønstret blandt 65.000 optagne på videregående uddannelser i 2019 og deres ansøgninger i og uden for én af de fire store universitetsbyer.

Analysen viser, at færre muligheder for at tage en uddannelse i de fire største byer vil føre til, at flere unge i fremtiden vil blive optaget på en uddannelse, der ikke har førsteprioritet - og det kan have negative konsekvenser for resten af studietiden.

- Bliver de optaget på en lavere prioritet, vil der formentligt være færre studerende, der rent faktisk starter på uddannelsen. Samtidig kan vi se, at flere studerende gennemsnitligt falder fra, når de kommer ind på en lavere prioritet. Samlet set kan det medføre, at vi ender med færre studerende, der kommer til at tage en videregående uddannelse. Det er uhensigtsmæssigt, når flere studerende på videregående uddannelser blandt andet er målsætningen, politikerne har stillet sig selv, siger Mads Fjord Jørgensen.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er grundlæggende uenig i præmissen for DEA's analyse, som han mener er et "øjebliksbillede".

- Jeg synes, at undersøgelsen overser, at risikoen er omvendt. Hvis vi ikke nu sørger for, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med uddannelsesudbud i hele landet, er der færre, der vil få en uddannelse.

Han henviser til ministeriets erfaringer med ledighedsbaseret dimensionering, hvor man sætter loft over optaget på uddannelser med markant dimittendledighed.

- De erfaringer vi har med dimensionering siger ikke, at dem, der ikke kunne komme ind, lod være med at tage en uddannelse - de tog i stedet en anden eller kom i beskæftigelse.

Uddannelsesordfører i Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe, siger, at "ingen har interesse i, at vi får færre uddannede i fremtiden":

- Vi har virkelig brug for lærere, pædagoger og sygeplejersker, så det skal vi holde meget øje med. Men hvis der ikke er uddannelser spredt ud over landet, vil der også være nogle, som ikke har mulighed for at studere andre steder - f.eks. unge med børn.

Hvad er vigtigst: At man kan tage en uddannelse flere steder i landet, eller at de unge tager en uddannelse i det hele taget?

- Jeg synes ikke, at man kan stille det op på den måde. Jeg tror på, at vi med aftalen kan få flere med, som har færre muligheder for at flytte til en stor by.

Rapporten fra DEA viser ellers, at 24 procent af de studerende på erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelserne på nuværende tidspunkt viser interesse for at læse uden for de store universitetsbyer. Det giver et højere antal studerende, end det antal studiepladser der ifølge aftalen skal flyttes til provinsen - men det er langt fra nok til at udfylde de knap 8000 pladser, der ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet i forvejen står tomme ude i landet.

På universiteterne er det kun fem procent af de studerende, der i 2019 blev optaget på en universitetsbacheloruddannelse i storbyerne, som også søgte en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Ifølge Mads Fjord Jørgensen kan det handle om de muligheder, der er for at søge universitetsuddannelser i provinsen i dag.

Han forklarer, at en yderligere usikkerhed ved aftalen er, om vi kommer til at se, at de studerende ændrer søgemønstre hurtigt. Hvis ikke de gør det, når studiepladserne bliver udflyttet, risikerer man, at flere ansøgere vil søge uddannelse forgæves.

Ifølge Jesper Petersen er det en forudsætning for, at aftalen lykkes, at de unge netop ændrer deres søgevaner.

- Med udflytningen regner det politiske flertal med, at flere studerende også vil søge mod de nye udbud. Meget søgte uddannelser som medicin, jura, tandlæge og dyrlæge vil med al sandsynlighed blive oprettet uden for de store byer. Det må man formode kan trække ansøgere til andre steder end i København og Aarhus. De studerende kan dårligt søge ind på uddannelser uden for de store byer, der endnu ikke ligger der - derfor kan man ikke analysere på det.

Udover et færre antal unge, der fuldfører en videregående uddannelse, kan aftalen ifølge DEA føre til øget konkurrence blandt de studerende, da flere vil skulle kæmpe om de samme pladser på universiteterne.

- Når man begrænser antallet af pladser i de fire store byer, vil det være med til at øge adgangsnittet på de uddannelser. Det vil betyde, at de studerende, der ikke længere vil have mulighed for at læse i storbyerne, vil være dem med de laveste snit, siger Mads Fjord Jørgensen og tilføjer, at det styrker den nuværende tendens, hvor dem med de højeste karakterer især læser i de store byer.

Dén pointe gør Danmarks Evalueringsinstitut også opmærksom på i rapporten "Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning", der udkom i november. Her fandt instituttet, at rapportens resultater giver anledning til at være opmærksom på, at "udflytningen risikerer at føre til en endnu stærkere polarisering af de studerende."

- Det mener jeg ikke, der vil være tale om, siger Jesper Petersen (S), der dog medgiver, at færre pladser kan medføre, at adgangskvotienten stiger.

- Det er vigtigt at understrege, at adgangskvotienten ikke har noget med kvaliteten at gøre. Den har noget at gøre med forholdet mellem hvor mange, der kan optages, og hvor mange, der har søgt ind, siger han.

Men den har noget at gøre med, hvor fagligt stærke de elever, der kan komme ind, er?

- Ja, men til gengæld vil der være andre steder i landet, hvor det vil være nemmere at blive optaget.

Ja. Derfor vil der være et skel mellem storby og provins?

- Ja, der vil være forskel på, hvad adgangskvotienten er de forskellige steder, det er der også i dag. Løsningen på, at der er et karakterfokus blandt mange unge, kan aldrig i mine øjne være, at vi optager alle på de uddannelser, de gerne vil ind på. Regeringen vil kigge på optagesystemet og adgangskvotienterne, og jeg mener, at det er en særskilt diskussion.

Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel ved rigsretten. I denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” dissekerer Avisen Danmarks politiske analytiker, Kasper Løvkvist, og Casper Dall, politisk redaktør, dommen og dens konsekvenser – både for Inger Støjberg, Dansk Folkeparti og resten af Folketinget.

I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser. Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.

Jeg er modstander af dødsstraf, men hvis nogen gør mine børn fortræd, slår jeg dem ihjel!

Selvmodsigelser lever i de fleste af os, men når vi alligevel ikke kan udøve selvtægt, selv hvis tragedier og uretfærdigheder tæsker løs på os, skyldes det, at vi lever i et retssamfund, som vi selv har skabt til at gøre os lige for loven.

Det er os, der har valgt Folketinget og regeringen til den lovgivende magt, og vi kan vælge nye politikere, hvis vi er utilfredse med de gamle. Det samme gælder den udøvende magt, som er regeringen. Endelig har vores velfærdssamfund -  altså os alle - uddannet kompetencer til at bestride den dømmende magt, vores domstole.

Kompetencer. Vi lader ordet stå et øjeblik.

Kompetencer er viden, færdigheder og erfaringer.

Og kompetencer er frygteligt umoderne, hvis man skal tro den offentlige debat.

Du ved måske en del om, hvordan man opdrætter svin, lægger brosten eller får vagtplanen til at gå op på et plejehjem. Eller måske er du receptionist, renovationsarbejder eller har haft din egen virksomhed.  Hver især har vi i dette veluddannede samfund kompetencer på vidt forskellige områder. Præcis som dommerne i Rigsretten har styr på den danske lovgivning. Når 25 af de i alt 26 dommere - heraf 13 højesteretsdommere og 13 udpeget af Folketinget - finder Inger Støjberg skyldig i lovbrud, må vi have tillid til, at de ved bedst i denne jura-sag.

Politisk kan man være tilhænger af Støjbergs linje og/eller man kan lide hendes person, men vi kan ikke længere diskutere, om hun agerede inden for lovens rammer, for Rigsretten har undersøgt sagen og fortalt os, at det gjorde hun ikke.

Desværre er vi blevet lidt for forelskede i vores ytringsfrihed, for vi ytrer os i ét væk, og flere og flere bruger den ytrende frihed til at iføre sig en ekspertkasket, uanset hvor lidt viden der er i hovedet under. 

Spørgsmålet er, hvad vi skal med eksperter, når vi selv ved bedst? Hvor er respekten for arbejdet og kompetencerne i Rigsretten, når politikere efter dommen uden blusel udtaler, at de mener, at dommerne har taget fejl.

Kompetence-fornægtelsen har også overflødiggjort virologer. På Facebook vrimler det med selvbestaltede eksperter, der har deres viden om Covid-19 fra nettet og i et hurtigt snuptag tilsidesætter årelang medicinsk uddannelse.

De mere traditionelle medier end Facebook er desværre medskyldige i det nye "ekspertvælde".

Forleden gav medierne Støjberg-støtter masser af taletid til at være rystede i deres grundvold og udstille deres manglende viden om lovgivning. De vil have det til at handle om et for eller imod barnebrude, uagtet at dommen handler om noget andet.

Og da myndighederne besluttede at give tredje corona-stik i en fart, halsede journalister efter folk på gaden for at høre vores mening.

- Fantastisk, sagde nogle. Nej tak, sagde andre. Men alle talte på baggrund af følelser og rygter -  ikke konkret viden.

På den lange bane dur det ikke med alle de substansløse holdninger, der ender i konkurrencer om at råbe højest. Den slags splitter og åbner døre til kvarte sandheder, halve vinde og hele løgne, og som bekendt bliver løgne til sandhed, hvis de gentages mange gange nok. Det ved magtmennesker som Trump og Putin og diktatorer, som har udnyttet det til uhyggelig perfektion.

Selvfølgelig skal der være diskussioner i et demokrati. Men når vi diskuterer, så lad os gøre det med respekt for fagkundskab. Hvis vi ikke ved noget om et emne, så lad os tie stille lidt og lytte og læse i stedet. Berig din røst og dermed verden omkring dig.

Som man siger: Der er en grund til, at Vorherre har udstyret os med kun én mund, men to ører.