Sundhed: Sygehuse er i flere dele af landet så pressede på bemandingen, at der må hives et stigende millionbeløb op af kassen for at købe vikarer i form af sygeplejersker og social- og sundhedspersonale fra private bureauer.

Det viser opgørelser, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, fra en række af landets regioner over forbruget af eksterne vikarer frem til udgangen af september 2021.

Samtidig fortæller regioner, at kampen om de private sygeplejersker er så hård, at priserne er røget i vejret, og at det kan være helt umuligt overhovedet at skaffe vikarer.

I Region Hovedstaden og Region Nordjylland havde man allerede ved udgangen af september brugt markant flere penge på eksterne vikarer end i hele 2020 - henholdsvis 18,9 og 21 millioner kroner.

Tallene dækker både forbruget af sygeplejerske-vikarer og sosu-vikarer, og i Region Nordjylland dækker en lille del af forbruget eksempelvis også ergoterapeuter og pædagoger.

Det stigende forbrug kommer i et år, hvor sygehusene har været ekstraordinært pressede af coronakrisen, af sygeplejestrejken og af en generel mangel på personale på sygehusene. Det betyder blandt andet, at alle regioner lige nu udskyder operationer og behandlinger.

Flere regioner melder om ekstraordinær mangel på sygeplejersker og en manglende lyst til overarbejde hos de tilbageværende sygeplejersker, og ifølge en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra oktober mislykkes hver anden rekruttering af en sygeplejerske. Altså hvert andet stillingsopslag er forgæves.

Region Nordjylland oplyser, at det stigende forbrug ikke nødvendigvis hænger sammen med, at der bruges markant flere vikarer end tidligere. Der er derimod kraftig konkurrence fra andre sygehuse, kommuner og sundhedsaktører om vikarerne, når vagtplanerne ikke hænger sammen.

Det har skubbet priserne i vejret, og derfor er prisen for en sygeplejerskevikar højere i dag end de forrige år.

"Udgiftsstigningen kan derfor ikke læses 1:1 som en stigning i antallet af vikarer, særligt ikke, fordi efterspørgslen efter vikarer er steget markant," skriver Region Nordjylland i en mail til Avisen Danmark.

Region Hovedstaden har over for Berlingske tidligere forklaret, at det er af nød, at regionen bruger eksterne vikarer.

"Når vores interne vikarer ikke kan dække behovet, og der er en bekymring for, om hospitalsafdelingerne fortsat kan opretholde den nødvendige behandlingskvalitet, så er vi nødsaget til at bruge eksterne sygeplejerskevikarer" skriver regionen i en e-mail til Berlingske.

Men i Region Midtjylland betyder kampen om flere hænder fra de private selskaber nu, at regionen slet ikke kan få de sygeplejerskevikarer, som regionens sygehuse har brug for.

I 2018 og 2019 leverede sygeplejersker fra private vikarbureauer knap 50.000 arbejdstimer på de midtjyske sygehuse. I 2020 faldt det tal til lidt over 30.000 timer, og tallet for 2021 når under det niveau, hvis forbruget frem til 1. oktober fortsætter. Da var der hentet 22.000 arbejdstimer hos de private selskaber.

Også brugen af sosu-vikarer har været faldende. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange penge regionen bruger på hjælpen fra private selskaber, men Region Midtjyllands regionsrådsformand, Anders Kühnau (S), oplyser, at faldet ikke skyldes en manglende vilje til at bruge vikarer. Tværtimod.

- Det er sværere for os at finde nogen, der kan dække vagterne fra vikarbureauerne, siger Anders Kühnau, der ikke har et bud på, hvorfor forbruget omvendt så er steget kraftigt i Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

Han fortæller, at den generelle brug af vikarer ikke er faldet i regionen, men at det primært er forbruget af eksterne sygeplejerske- og sosu-vikarer, der er dykket. Han fastholder, at regionen finder andre løsninger hos andre faggrupper, når det ikke lykkes at skaffe sygeplejersker eller andre sundhedsfaglige vikarer.

- Det er svært at sige præcis, hvorfor vi ser et fald, men jeg tror, at de sygeplejersker, der er vikarer, også har en stilling et andet sted. En forklaring kan være, at de arbejder mere der, end de plejer at gøre, fordi der er pres på sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau.

Man kan i regionerne være ansat som sygeplejerske på flere måder. Nogle er ansat direkte på de enkelte sygehuse, mens andre arbejder i regionernes egne vikarbureauer, der træder til, når der er huller i vagtplanerne.

Men en række sygeplejersker er altså også ansat i private vikarbureauer, som regionerne hyrer ind, når der ikke selv er personale til at dække ledige vagter. Et af landets største vikarbureauer inden for sundhedssektoren - Carelink - melder ifølge TV2 om en historisk stor tilstrømning af sygeplejersker, der gerne vil have arbejde som vikarer.

Og det er en dårlig forretning for regionerne, der bliver mere og mere afhængige af personale, som ikke er ansat på sygehusene, forklarer professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Han fortæller, at de eksterne vikarer ofte er dyrere og kalder det stigende forbrug for en mulig ”bombe under velfærdssamfundet”.

- Du får færre hænder for pengene - det er den korte version. Den lange version er værre. For griber det her om sig, vil mange sygeplejersker skifte til private bureauer, fordi de kan få flere penge.

- De står i en enorm god forhandlingssituation, for hvis de træder ud af det offentlige, er de sikre på, at de kan få en vikaransættelse til en højere løn, siger Per Nikolaj Bukh.

Det har ikke været muligt at få tal fra Region Syddanmark og Region Sjælland, der ikke har opgørelse af brugen af sygeplejerske-vikarer.

Forurening: De militære flyvestationer er langtfra de eneste steder, hvor Forsvaret i årtier har brugt brandslukningsskum på brandøvelsespladserne. Skummet er i søgelyset, fordi det i mange år har indeholdt giftstoffet PFOS.

PFOS er en del af en gruppe unedbrydelige og giftige stoffer kaldet PFAS. Når stofferne bruges i brandslukningsskum, kan de sive ned i jorden og grundvandet og sprede sig til åer, bække og græs. Derfra kan giften ophobe sig i mennesker direkte, hvis den spredes til drikkevandet, eller inddirekte ved at mennesker spiser dyr, som har ophobet stofferne ved at drikke forurenet vand eller spise forurenet græs.

Sidstnævnte var tilfældet, da over 180 mennesker blev forgiftet i Korsør, fordi de havde spist kød fra kvæg, der havde græsset i et forurenet område. Forureningen stammede fra den lokale brandskole.

Foruden på brandskolerne har det danske forsvar brugt brandskum på sine øvelsespladser rundt om i landet. I grafikken får du overblik over, hvor der er konstateret forureninger med giftstofferne på Forsvarets arealer, hvor der ikke er - og hvor det endnu ikke er undersøgt.

De største forureninger med PFAS på Forsvarets arealer findes ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på og omkring de tre militære flyvestationer.

Radio4 Morgen taler torsdag med Søren Mejer Jensen, journalist på Radio4, der har fulgt sagen om PFAS/PFOS-forureningen tæt. Hør interviewet her.

Udsatte boligområder: Antallet af udsatte boligområder fortsætter med at falde.

Det viser regeringens lister over omdannelsesområder, udsatte boligområder og parallelsamfund - tidligere ghettolisten - der blev offentliggjort onsdag.

I alt er der nu 20 udsatte boligområder, 12 parallelsamfund og 10 såkaldte omdannelsesområder. Antallet af såkaldte parallelsamfund falder med tre områder.

- Det er fjerde år i træk, at antallet af parallelsamfund falder, og vi ser dermed fortsat effekten af parallelsamfundspakken slå igennem, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Men spørger man Gunvor Christensen fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, der forsker i omdannelse af hårde ghettoer, kan man endnu ikke sige, om parallelsamfundsaftalen har haft effekt.

- Beskæftigelse, uddannelse og indkomst er jo områder, som er træge at ændre på, og boligområderne er jo kun lige kommet i gang. For eksempel har Bispehaven i Aarhus først lige haft sine planer til afstemning hos beboerne, siger Gunvor Christensen.

Det var den daværende regering - V, K og LA - der blev enig med SF, DF og S om parallelsamfundsaftalen i 2018. I 2030 skulle Danmark være fri for det, man da kaldte ghettoområder, lød det i aftalen. Ordet "ghetto" er siden droppet af den nuværende regering.

De udsatte boligområder skal omdannes ved at nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 procent. Og indflytningen styres, så andelen af kriminelle og arbejdsløse ikke bliver større.

I organisationen Danmarks Almene Boliger (BL) påpeger man, at flere af de tal, ministeriet bruger til at definere boligområderne, er fra 2019. Derfor er det tvivlsomt, at man allerede et år efter beslutningen har kunnet se effekten.

- Man skal huske på, at de her indsatser tager tid, før de virker. Det er en målgruppe, der står længere væk fra arbejdsmarkedet, siger viceadministrerende direktør i BL Solveig Råberg Tingey og uddyber:

- Jeg kan kun sige, at boligorganisationer og kommuner igennem en lang årrække har haft et fokus på at vende udviklingen, så det her er mere et udtrykt for det arbejde end en politiske ramme fra Christiansborg.

Gunvor Christensen mener dog, at de politiske rammer kan have affødt en bevidsthed - en form for forebyggende effekt - i kommuner med områder, der balancerer på grænsen til at være "udsatte".

- De, der har været i risiko for at havne på listen, har nok lagt sig i selen, for det er voldsomt pludseligt at skulle i gang med de her store omdannelsesplaner, siger hun.

Omdannelsesplaner, som blandt andre Odense Kommune er blevet pålagt, med nedrivning af boliger, genhusninger og indførelse af udlejningsregler, så borgere i beskæftigelse har fortrinsret til lejligheder.

Ifølge rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune Brian Dybro (SF) var det netop frygten for at skulle nedrive boliger, det gjorde, at kommunen indførte en række initiativer. Men resultatet af det kan formentligt først ses om et stykke tid.

- Man har skærpet en lovgivning, der også gør, vi lokalt har skærpet vores fokus og indsatser, siger Brian Dybro.

Alligevel mener Solveig Råberg Tingey, at det ikke kan forklare udviklingen.

- Det er vigtigt, at vi holder tingene adskilt. I de områder, som ikke længere er udsatte, er der ikke lavet større omdannelsesplaner eller afviklet boliger. Her er den positive udvikling et resultat af andre indsatser, siger hun.

For at kunne forklare udviklingen de seneste år peger Solveig Råberg Tingey på en række af de initiativer, de enkelte kommuner selv har sat i søen sammen med boligforeningerne. Det drejer sig særligt om at placere medarbejdere fra jobcentrene i de udsatte boligområder.

- Det gode ved at føre indsatsen ud lokalt er, at man får en stærkere tilknytning og opbakning fra beboerne - det er noget nemmere at rykke til et jobcenter, når det er i ens nærområde, end at man skal ind til kommunen.

Kriterierne for at havne på listen er følsomme over for konjunktursvinginger, fordi en vigtig faktor er andelen af folk i beskæftigelse i boligkvarteret. Derfor frygtede man, ifølge Gunvor Christensen, at der ville opstå såkaldte "corona-ghettoer".

- Men det ser jo ikke ud til at være tilfældet. Så selv om mange mistede deres arbejde under corona-pandemien, kan det ikke ses i tallene, siger Gunvor Christensen.

I oktober 2021 var der 87.900 ledige - det laveste antal ledige siden december 2008. Derfor tilskriver Solveig Råberg Tingey også de gode konjunkturer en del af æren for udviklingen.

- Men det er også et udtryk for, at der bliver gjort en stor indsats for at målrette beskæftigelsesindsatsen i områderne, siger hun.

Spørgsmålet er, om man reelt har hjulpet de mennesker, der er flyttet ud af områderne. Eller om de, der bliver boende, er bedre stillet. Det er der ikke ret meget evidens for i hverken dansk eller europæisk sammenhæng, forklarer Gunvor Christensen.

- Man kan godt forestille sig, på papiret, at det kan have en afsmittende effekt, hvis man flytter nogle ledige ud i områder, hvor folk er mere i arbejde. Men modsat kan man også forestille sig, at de kommer til at bo nogle steder, hvor de intet har tilfælles med dem, de bor i nærheden af, så de i virkeligheden bliver mere isolerede, siger hun.

Forskning fra Holland viser ifølge Gunvor Christensen, at man nok kan blande befolkningen ud fra objektive parametre, men det medfører bare en såkaldt mini-segregering - at folk alligevel opdeler sig - fordi vi godt kan lide at bo sammen med andre, der ligner os selv.

- Men der er ikke evidens for, at den sociale blandingsøvelse, der er tankegangen i parallelsamfundsaftalen, faktisk virker i forhold til, om beboerne klarer sig bedre end før, siger hun.

Der er stadig to måneder til, at Dansk Folkeparti vælger partiets nye formand, og allerede nu er de interne konflikter brudt ud. Hvilket parti overtager den kommende formand, når uenighederne er så store? Det diskuterer Kasper Løvkvist og Casper Dall i denne uges "Politik med Løvkvist & Dall", hvor kommunalvalget og konflikten på sygeplejeområdet også vendes.

I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser. Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.