Sundhed: Coronasmitten slår næsten dagligt rekorder, mens sygeplejersker og andet sundhedspersonale forlader det danske sundhedsvæsen.

Samtidig er vi i begyndelsen af influenzasæsonen, og udskudte operationer og behandlinger hober sig op. Der er næppe tvivl om, at det danske sundhedsvæsen er presset, også selv om der i starten af december blev givet en saltvandsindsprøjtning i form af en coronavinterpakke på en milliard kroner til det danske sygehusvæsen.

Og sundhedsvæsenets tilstand bekymrer danskerne. Godt halvdelen af de adspurgte danskere i en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse er bekymrede for, at sundhedsvæsenet simpelthen snart bryder sammen.

- Det viser, at danskerne mener, der er nogle faresignaler, vi skal tage alvorligt, og at vores sundhedssystem er presset, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Samtidig mener 64 procent af de adspurgte, at sundhed er det vigtigste område, politikerne bør tage sig af. Næsten tre ud af fire mener, at området skal have flere penge.

- Kombinationen af, at sundhedsområdet ifølge danskerne skal øverst på den politiske dagsorden, og at det er et område, hvor man er bekymret, er et meget kraftigt signal til politikerne om, at de må gøre noget både på den korte og lange bane. Jeg tror ikke, at danskerne behøver at frygte, at sundhedsvæsenet bryder egentligt sammen, men der er nogle store udfordringer, og vi mangler i dén grad en samlet plan for fremtidens sundhedsvæsen, siger Jesper Fisker og fortsætter:

- Dertil skal nævnes, at vi spurgte danskerne, inden omikron påvirkede sundhedsvæsenet. Hvis man lavede den samme måling i dag, tror jeg, at tallene ville se endnu mere markante ud. Og det understreger bare, at vi står i en alvorlig situation.

Men hvor presset er sundhedsvæsenet, og hvilke konsekvenser kan det have for patienterne?

Hos Dansk Kirurgisk Selskab tøver formand Jens Hillingsø ikke det mindste. Danskernes bekymring er reel. Også landets kirurger har slået alarm.

Formændene for samtlige 14 kirurgiske områder har nemlig for nylig underskrevet og udsendt et brev, som understreger kirurgernes bekymring for den generelle udvikling i sundhedsvæsenet. Både i forhold til nedlukkede operationslejer, intensivpladser og sengepladser på de kirurgiske sengeafsnit.

Også kirurgernes brev har der ifølge Jens Hillingsø været tilløb til, inden omikron kom i spil, og derfor forventer man, at situationen kun bliver endnu værre.

- Vi kan ikke rigtigt se os ud af det. Vi tror heller ikke, at sygeplejerskemanglen er forbigående, men at den er kommet for at blive, siger han.

Udover at være formand for Dansk Kirurgisk Selskab er Jens Hillingsø også ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. Han fortæller, at man på de kirurgiske afdelinger allerede nu må vælge mellem patienter, fordi der ikke er tid og personale nok til at operere alle, omend man gerne vil.

- Der er bestemt en grund til bekymring. Det er der. Det kan også blive tiltagende svært for os at overholde selv de garantier, der drejer sig om livstruende hjertesygdomme og kræftpatienter, siger han.

Derfor går en del af hverdagen lige nu ud på at vælge de mest akutte og mest tidskritiske, som skal opereres først - andre må komme bag i køen.

- I øjeblikket opererer vi ikke patienter med godartede lidelser som galdesten, brok, kunstig tarmåbning på maven (stomi, red.), hofter og knæ.

Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Han forstår godt, hvorfor mange mennesker er bekymrede for sundhedsvæsenet, for der har været mange udfordringer og problemer oven i hinanden, og samlet har det skabt pres. Men et egentligt sammenbrud er ikke det, han ser for sig.

- Vi har en kompliceret situation, hvor covid-19 og efterveer fra sygeplejestrejken på samme tid presser systemet. Det betyder, at man for eksempel har udsat operationer, og det kan godt se uoverskueligt ud. Men jeg synes faktisk, at der er nogen, der ringer med alarmklokkerne for tidligt, når der tales om sammenbrud eller kollaps. Det er misvisende at sige, at det er ved at bryde sammen.

Han fortæller videre, at sundhedsvæsenets største problem i hans optik lige nu ikke direkte er økonomien, men derimod at der mangler hænder.

- Konsekvensen er, at man prioriterer mere, end vi har set tidligere. Vi har endnu ikke set, at man har været nødt til at prioritere blandt intensivpatienterne, men det kan også godt blive aktuelt de kommende uger. Men så er der helt klare retningslinjer for, hvordan det skal gøres, siger professoren.

Alt i alt forventer Kjeld Møller Pedersen altså ikke, at vi vil opleve ikke at kunne få behandling for akutte skader eller sygdomme, men vi vil kunne opleve et sundhedsvæsen, der er nødt til at prioritere hårdt denne vinter.

Hos Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner, der er ansvarlige for at drive de danske sygehuse, ser man med alvor på tallene fra den nye undersøgelse. For de viser, at sundhedsvæsenet er vigtigt for den almindelige dansker, og at mange er bekymrede for situationen på sygehusene.

Men et egentligt kollaps skal man ikke frygte, lyder beskeden også herfra. Det fortæller formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

- Først og fremmest forstår jeg godt, hvorfor tallene ser sådan ud. Det er reelt, at man kan bekymre sig om et presset sundhedsvæsen, og det fylder også rigtig meget i mediebilledet. Men for mig er det vigtigt at sige, at er man i en situation, hvor man er akut eller livstruende syg eller kommer ud for en ulykke, så kan man blive behandlet på de danske sygehuse.

Anderledes ser det dog ud for de mange danskere, som ikke er i helt så alvorlig en situation.

- Vi må også være ærlige og sige, at vi udskyder rigtig mange planlagte operationer lige nu. Og vi kan risikere, at vi kommer til at udskyde alt det, der kan vente endda på ubestemt tid, fortæller Stephanie Lose og fortsætter:

- Og vi prioriterer allerede, desværre, og det kan blive nødvendigt at gøre det endnu hårdere. Men det, jeg opfatter som et sammenbrud, hvor ingen kan få hjælp, der er vi ikke, og der kommer vi ikke hen, vurderer Stephanie Lose.

Formanden understreger, at situationen skyldes en række faktorer, men lige nu er det især den tredje covid-19-bølge, der presser. Og derfor er det også der, hendes opmærksomhed er lige nu.

- Helt kortsigtet er det nødvendigt at komme gennem denne bølge, og vi er nødt til at være ærlige og sige: Så længe vi står i den bølge, vil sundhedsvæsenet være presset og lave prioriteringer. På den anden side af bølgen har vi et rigtig stort arbejde med at rekruttere og fastholde medarbejdere, så vi har mulighed for at få de hænder, vi har brug for, siger Stephanie Lose.

På lang sigt håber hun desuden, at der kommer en national sundhedsreform fra Christiansborg.

- Vi har brug for rammer, der giver et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor mere kan løses udenfor hospitalerne, siger formanden for Danske Regioner.

Juletræer: Juletræsbranchen er i en trærodsdyb krise, som har varet i flere år, for priserne på træerne er så lave, at producenterne ganske enkelt ikke kan tjene penge på at sælge dem.

En af de producenter, som har mærket konsekvensen af dette, er Hans Herman Henningsen. Han har været selvstændig i branchen i 30 år - lige indtil dette efterår. Efter flere sæsoner med lave priser stod han over for et valg: Skulle virksomheden lukkes, eller skulle der findes nye ejere?

Valget faldt på sidste mulighed, og i september blev ejerskabet derfor overdraget til den nordjyske landmand Henrik Fenger.

- Vi har det da skidt med, at det er kommet til det punkt, men vi var nødt til at kigge på virksomheden, og hvordan vi kunne få virksomheden til at leve videre. Muligheden var at overdrage den til en, som kunne og ville løfte den økonomisk, siger Hans Herman Henningsen.

Herefter blev der fundet en ny bank, som ville være med, ligesom der blev tilført ny egenkapital på 30 millioner kroner. Disse penge gør, at det vurderes, at virksomheden kan leve videre i en årrække, hvor markedet for juletræer forhåbentlig forbedres.

Hans Herman Henningsen er en af Danmarks absolut største producenter af juletræer. Virksomheden Henningsen Production er registreret i Sommersted i Sønderjylland og selve produktionen foregår på over 20 plantager i Danmark, hvoraf de største ligger i Glejbjerg, Øster Lindet og Gadbjerg, ligesom virksomheden producerer træer i Polen og Skotland.

Han er langtfra den eneste danske juletræsproducent, der har været presset de seneste år, og ifølge brancheforeningen Danske Juletræer er det i en krisetid som denne ikke nødvendigvis en fordel af være så stor som Hans Herman Henningsen.

- Det er ikke hverdagskost, at sådanne virksomheder får problemer. Siden 2012 er priserne på træer gået stille og roligt nedad, og fra 2016/17-stykker har det gjort ondt på mange. Og hvis man taber penge på hvert eneste træ, så taber man flere penge, jo flere træer man har. Når man er stor, kommer det på den måde til at gøre mere ondt, siger Claus Jerram Christensen, der er direktør i Danske Juletræer.

Samtidig er det svært for de store producenter at sælge direkte til private forbrugere, og de leverer i stedet typisk til kædebutikker som især havecentre og byggemarkeder. Og når branchen som i disse år simpelthen har fået produceret for mange træer i forhold til efterspørgslen, bliver det købers marked, mener Claus Jerram Christensen.

- Det er det, vi er oppe imod. Juletræsproduktion har altid være lidt cyklisk - der er bare 8-10 år mellem top og bund, for i de år, hvor der er gode juletræspriser, planter folk til, hvilket betyder, at der er for mange træer 10 år senere, som så fører til lave priser. Så stopper flere producenter, eller de planter mindre, og 8-10 år senere opleves stigende priser, siger juletræsdirektøren.

Men hvis man er igennem de her cyklusser med 8-10 års mellemrum, hvorfor bliver man så ikke klogere på, hvordan de her kriser kan forhindres?

- Vi må fra vores stol som brancheforening ikke informere om priser og markedsforhold til vores medlemmer. Så der er ikke noget gennemsigtighed i det, siger Claus Jerram Christensen, som forklarer, at priserne på træer i de gode år typisk vil få flere til at springe ud som juletræsproducer, og at dette kan føre til overproduktion.

Han ser dog lys for enden af tunnellen - blandt andet fordi det i år er 10 år siden, at priserne sidst toppede. Hans Herman Henningsen tror på, at branchen skal igennem en lidt større strukturudvikling med lave priser i endnu nogle år, før det bliver væsentligt bedre.

- De kæder, vi handler med, skal se os som en nødvendighed, og det gør de ikke lige nu. Hvis vi ikke leverer, så er der andre i branchen, som leverer i stedet. Jeg tror, vi lige skal et år eller to længere frem, for udviklingen af udbuddet er det eneste, der afgør noget her - udbuddet skal være mindre end efterspørgslen, siger han.

I sidste sæson steg priserne på træer faktisk en smule, men den er i år blevet spist op af højere priser på net, paller, arbejdskraft og transport, og derfor ligner sæson '21 ganske meget sæson '20.

- Blandt vores medlemmer kan jeg godt se, at der er flere, som stopper med at producere juletræer, og det kan der være mange årsager til - ringe økonomi ligger nok under de fleste. Men der sker en nedgang i produktionsarealer de her år. Det er der ingen tvivl om, siger Claus Jerram Christensen.

Og når der plantes færre træer, bliver der også færre træer at sælge om 8-10 år. Med nye ejere håber Hans Henning Hermansen på bedre tider.

- Det var et nødvendigt tiltag, vi var igennem i virksomheden. Nu har vi fundet vores fødder og arbejder benhårdt videre, som vi altid har gjort, siger han.

En god boggave inviterer sin modtager indenfor i vidende og underholdende selskab. Gaven har også den aktuelle fordel, at den kan nydes både under og efter nedlukninger.

Dette er en inspirationsliste. For underholdningens skyld er "gaverne" herunder tildelt de voksne i en vilkårlig familie. Der er tale om nyere danske bøger, og de kan selvfølgelig læses af begge køn og af mange aldre afhængig af interesser.

Det er ikke en årets-bedste-liste, så hvis du undrer dig over nogle manglende titler, kan det hænge sammen med, at de tidligere har været anbefalet her i Avisen Danmark, og det kan også hænge sammen med, at der udkommer flere tusinde nye danske bøger om året.

27-årige Michelle Kristensen fra Vejle er ramt af sjælden kræftform. Læger i Danmark siger, at hun aldrig bliver rask, og at hun skal lære at leve med den dødelige sygdom. Nu har hendes familie oprettet en indsamling, der skal gøre det muligt for hende at få hjælp fra læger i USA.

I podcasten 'Danmark fortæller' læser vi de bedste historier fra avisen op, og i dette afsnit kan du høre historien om Michelle Kristensen blive læst op af Avisen Danmarks podacastredaktør Signe Vestergaard Bansø.

Du kan lytte til flere afsnit af 'Danmark fortæller' ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit ved at klikke her.