Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udrednings- og behandlingsgarantien vender tilbage på fredag, men læger frygter, at de ikke kan følge med. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Genindført behandlingsgaranti møder skepsis

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med udrednings- og behandlingsgarantien, som igen gælder fra på fredag den 21. januar efter at have været suspenderet siden 3. januar, det oplyste Sundhedsministeriet i aftes i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen vurderede nemlig tirsdag, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at genindføre de gængse rettigheder om, at patienter inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for et udredningsforløb.

Garantien indebærer også krav på behandling inden for 30 dage efter udredning, og hvis det offentlige ikke kan klare opgaven, har man ret til behandling på et privathospital.

Garantipausen skulle oprindeligt gælde til og med 30. januar, og den hurtigere genindførsel mødes nu med skepsis fra Lægeforeningen, der mener, at timingen er gal. De høje corona-smittetal gør det nemlig svært nok i forvejen for hospitalerne at følge med. Foreningen bakkes op af Overlægeforeningen. Det skriver Ritzau.

- Vi har rekordmange dagligt smittede og ser også udtalt coronasmitte blandt personalet i et sådant omfang, at vi dagligt må tage stilling til, om vi kan nå rundt om alle opgaver, siger Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen.

Også politisk er beslutningen i modvind. Enhedslisten er bekymret for, at man svigter patienter, der ikke findes et privat alternativ til. Sundhedsordfører Peder Hvelplund peger især på, at de ældre medicinske patienter vil stå for skud, og han frygter, at patienter med størst behov generelt ikke får behandling først.

Venstre, som hele tiden har været imod suspensionen, mener til gengæld, at det var på tide, at garantien kom tilbage. Det understreger Martin Geertsen, partiets sundhedsordfører til Ritzau.

Regioner klar til hjemmetest for livmoderhalskræft

Vi bliver i sundhedssporet, for regionerne gør klar til, at kvinder selv kan teste sig for livmoderhalskræft i hjemmet. Mange kvinder under 30 år, som får tilbud om lægeundersøgelse for livmoderhalskræft, vælger nemlig at blive væk. I 2018 mødte 54 procent af kvinderne i alderen 23 til 29 år ikke op, efter de havde fået en indkaldelse i deres e-Boks. Det skriver Ritzau.

Allerede dengang anbefalede Sundhedsstyrelsen, at alle regioner skulle tilbyde hjemmeprøver. Tilbuddet skal gives til de kvinder, der efter første påmindelse ikke har fået prøven foretaget hos lægen. Og nu er testkittet altså på vej, siger overlæge på Regionshospitalet Randers, Berit Andersen, der er formand for Danske Regioners styregruppe vedrørende screening for livmoderhalskræft. 

Hvis hjemmetesten vidner om hpv-virus, får kvinden efterfølgende tilbudt en test hos lægen for celleforandringer.

I Region Hovedstaden findes tilbuddet allerede. Hvert år dør cirka 100 kvinder af livmoderhalskræft i Danmark. Blandt de cirka 360, der får sygdommen hvert år, er flere end halvdelen ikke screenet regelmæssigt.

Hybridbiler i hobetal åbner debat om rabat

Fra hospitaler og sygdom skal det nu handle om hybridbiler. I dagens Information kan man nemlig læse, at vi allerede har nået regeringen og støttepartiernes målsætning om 77.500 styk i 2030, da der ved årsskiftet er registreret 80.000 plugin-hybridbiler.

Og den overhaling gør nu, at støttepartier vil ændre den skatterabat, der gives til biltypen. SF og Enhedslisten har længe kritiseret støtteordningen, og nu åbner Radikale Venstre også for at være med på den vogn.

- Hvis der ikke sker en markant ændring i fordelingen mellem salget af elbiler og plugin-hybridbiler i årets første kvartal, så er vi parate til at revidere aftalen, siger Rasmus Helveg Petersen, der er klimaordfører i Radikale Venstre til Information.

Debatten handler også om, at internationale studier har vist, at plugin-hybridbiler udleder to til fire gange mere CO2 end forventet. I Information siger professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau da også, at bilerne slet ikke er grønne.

Skatteminister Morten Bødskov (S) siger i et skriftligt svar til avisen, at han ikke mener, at tiden er inde til at ændre i skatterabatten for biltypen.

USA frygter russisk angreb hvert øjeblik

Vi slutter dagens nyheder med konflikten ved Ukraines grænse. For USA slog i går, tirsdag, alarm over et potentielt russisk angreb mod Ukraine. Trusselniveauet er derfor hævet, og amerikanske embedsmænd mener, at krisen er ved at nå et farligt stadie.

- Vi mener, at vi nu er der, hvor Rusland på et hvilket som helst tidspunkt kan indlede et angreb på Ukraine, siger pressesekretær i Det Hvide Hus Jen Psaki ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ifølge USA øvelser i Hviderusland, hvor et stort antal russiske soldater deltager, som giver anledning til alarm.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, tager onsdag til den ukrainske hovedstad, Kijev. Torsdag skal han mødes med USA's europæiske allierede - blandt andet i Berlin, og fredag ventes han at mødes med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Genève.

Rusland insisterer i øvrigt fortsat på, at landet ikke har nogen planer om at invadere Ukraine og opfordrer USA til at ”stoppe hysteriet”.

Det var onsdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Bilistens forsvarsadvokat undrer sig over, at betjentene hverken tændte blinkene på patruljevognen eller gav tegn til, at bilisten skulle standse, hvis de mente, at han kørte vanvidskørsel. Politiets mistanke om vanvidskørsel er årsagen til, at den metalgrå Tesla på billedet er beslaglagt. Privatfoto

Politiet har ingen fartmålinger: Alligevel er Lars' Tesla beslaglagt på sjette måned

Betjentene nåede hverken at tjekke patruljevognens speedometer eller lave en fartmåling på den grå Tesla, de satte efter den 6. juli 2021 i en østjysk forstad. Men betjentene vurderede ud fra et skøn, at bilisten havde kørt vanvidskørsel og beslaglagde bilen.
Og det havde politiet ret til, fordi bilens data kan bruges som et bevis i efterforskningen. Det afgjorde Vestre Landsret i september. 
Kendelsen møder kritik fra bilisten, bilejeren og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som ikke mener, politiets skøn bør være nok til at kunne beslaglægge en bil som bevis i månedsvis. Omvendt er Rigspolitiet glad for muligheden for at kunne beslaglægge biler og få deres data ud fra skøn. Det er et våben mod vanvidsbilister, lyder det.
Ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach kan alle nyere biler bruges som bevis i sager, hvor politiet vurderer, at der er kørt for stærkt.

Hvis politiet vurderer, at du kører for stærkt, kan bilens data blive brugt mod dig. Det er årsagen til, at en Tesla-ejer, der havde lånt sin bil ud med henblik på salg, nu har undværet den i foreløbig et halvt år. Politiet nåede nemlig ikke at måle farten, da den potentielle køber kørte bilen, og i stedet har politiet beslaglagt bilen som bevis i efterforskningen. Og det må politiet godt, afgjorde Landsretten i september.

Tirsdag den 6. juli 2021. Klokken er lidt over 11 om aftenen, da betjentene i en blå patruljevogn sætter efter en metalgrå Tesla på en byvej i en østjysk forstad. Betjentene er flere hundrede meter efter Teslaen, og når hverken at kigge på deres eget speedometer eller måle farten på bilen, som de følger gennem flere sving og over adskillige vejbump, før den standser i indkørslen på en villavej. Men baseret på et skøn, vurderer betjentene, at bilens chauffør kørte vanvidskørsel på strækningen, der er knap en kilometer lang. Derfor beslaglægger de bilen, da bilisten parkerer i sin kærestes indkørsel.

Retten i Aarhus vurderede efterfølgende, at der ikke var begrundet mistanke om vanvidskørsel, kun om for høj hastighed. Alligevel fik politiet i både byretten og senere i Vestre Landsret lov til at beholde bilen som et bevis i sagen. Politiet håber nemlig på, at bilens computersystem indeholder de oplysninger om hastigheden, som det ikke selv fik målt. Bilens data skal bruges som bevis i efterforskningen af, om bilisten har kørt vanvidskørsel eller ej.

Den 37-årige bilist, der ønsker at være anonym, forstår ikke, hvordan han kan blive sigtet for at være vanvidsbilist uden en eneste fartmåling. Han afviser også, at han skulle have kørt noget, der ligner vanvidskørsel.

- Det er fuldstændig forrykt. Jeg blev anholdt, og bilen blev beslaglagt for noget, der bare er gætværk. Jeg forstår slet ikke, hvorfor politiet skal have målevogne, hvis de bare kan sætte en betjent ud, der kan gætte og sige, du har kørt for stærkt, vi beslaglægger bilen og ser om vi kan finde data på det i bilens computer, siger den 37-årige bilist.

Havde lånt bilen af bekendt

Det gør ikke sagen bedre, at bilen ikke er den 37-åriges egen. Han havde lånt bilen af en bekendt, fordi han havde planer om at købe den nyere Tesla model 3 for omkring 400.000 kroner. Nu står bilen i stedet hos politiet. Det har den gjort i mere end et halvt år, og i den tid har bilejeren ikke haft adgang til sin bil.

Den 39-årige ejer af Teslaen, Lars, som kun ønsker at stå frem med fornavn, er uforstående overfor, at han indtil videre ikke kan få noget at vide om, hvornår hans bil har udfyldt sin rolle som bevis. Han ved, at politiet flere gange har været i kontakt med Tesla.

- Det er ikke sjovt at have en bil stående derinde, som bliver mindre og mindre værd. Der kommer nye modeller, og min under et år gamle Tesla havde kørt under 16.000 kilometer. Nu har både bilisten og jeg været nødsaget til at købe anden bil. Vi hænger lidt i ingenmandsland, og vi kan ikke komme videre indbyrdes, så længe der ikke er en afklaring, siger Lars.

Derfor er bilist og ejer anonyme

  • Føreren af Teslaen har ønsket at være anonym, mens ejeren har ønsket kun at stå frem med fornavn. Begge af hensyn til deres offentlige omdømme, som de frygter kan tage skade af at blive forbundet til sagen, selv hvis politiet senere frafalder sigtelsen.
  • Normalt bruger Avisen Danmark ikke delvist eller helt anonyme kilder, men i dette tilfælde gør avisen en undtagelse, fordi der er tale om en sag, der er væsentlig for offentligheden.
  • Avisen kender begge kilders fulde identiteter.

Både bilejeren og bilisten er fortørnede over, at politiet uden målinger kan beslaglægge bilen som bevis i månedsvis.

- Nogle vil synes, det er helt ok, for de skjuler ikke noget. Men man kan vende den om og spørge, hvor går det her henad? Skal politiet altid bare have adgang til dine data? Og hvis politiet kan få dine data og se, du har kørt for stærkt på flere tidspunkter det sidste år, skal de så bare kunne give bøder derned af? Vi er ude på et skråplan her. Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at jeg er mistænkt, inden de ved, om jeg overhovedet har gjort noget, mener bilisten.

- Politiet kan beslaglægge biler på en synsning

Bilistens forsvarsadvokat Ramus Lind Hardt er også overrasket over, at politibetjentene beslaglagde bilen, selvom de ifølge retsdokumenterne, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, hverken havde tjekket deres eget speedometer eller lavet en måling under kørslen. Men han er endnu mere overrasket over, at landsretten godkender det.

- Kendelsen betyder, at hvis politiet har en synsning eller en dårlig dag og skønner, at der køres for stærkt, kan det tilsidesætte den private ejendomsret i månedsvis på trods af, at der ingen måling er. Alene fordi politiet tror, bilen gemmer data, siger han.

Vi gør jo det her for at gøre vejene trygge, ikke for at genere.

Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet.

Forsvarsadvokaten fortæller, at han aldrig tidligere har oplevet, at en bil er blevet beslaglagt, hvis politiet ikke har fartmålinger på den. Det på trods af, at han har beskæftiget sig med færdselsstrafferet i 20 år.

- Derfor kan jeg godt frygte, det her var en prøveballon. Hvis det her er udtryk for den kommende retstilstand, synes jeg, der er stor grund til bekymring. Så giver det adgang til, at politiet nærmest uden grundlag kan trawle folks data igennem. Det bliver et kontrolregime uden sidestykke, siger forsvarsadvokat Rasmus Lind Hardt.

- Et uproportionalt indgreb

I Landsforeningen af Forsvarsadvokater deler formand Kristian Mølgaard advokatens bekymring.

- For mig at se er det et uproportionalt indgreb at lave mod nogen, fordi deres køretøj måske indeholder en oplysning. Lovgivningen afspejler, at vi her har med nogle ting at gøre, som har ændret sig, siden lovgivningen blev lavet, for eksempel gemmes der i dag ufattelig mange oplysninger. Det efterlyser jeg, der tages højde for i lovgivningen, siger formanden.

Han mener også, der bør være et krav om en vis efterforskningshastighed hos politiet, så biler ikke bliver beslaglagt som bevis i flere måneder.

Retsdokumenterne

  • Avisen Danmark har fået aktindsigt i retsdokumenterne på sagen fra både Aarhus Byret og Vestre Landsret. I retsbogen fra Retten i Aarhus fremgår det blandt andet, at ”eftersættelsens korte længde og vejens forløb gjorde, at betjentene ikke så på patruljebilens speedometer eller GPS i forbindelse med eftersættelse af Teslaen”.
  • I kendelsen står der videre: ”Det fremgår således, at hastigheden udelukkende er baseret på betjentenes skøn, og retten finder ud fra de foreliggende oplysninger ikke, at der er rimelig grund til at antage, at bilen vil skulle beslaglægges efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., jf. § 802, stk 1. Betingelserne for beslaglæggelse efter reglerne om vanvidskørsel var således ikke opfyldt, da beslaglæggelse fandt sted om aftenen den 6. juli 2021.”
  • Til gengæld fandt Retten i Aarhus, at bilisten med rimelig grund var mistænkt for ”at have kørt med for høj hastighed den 6. juli 2021, hvilket er undergivet offentlig påtale.”
  • Og det var nok til, at bilen kunne ransages efter retsplejelovens § 794, lød det. Samtidig kunne bilen beslaglægges for at tjene som bevis i sagen efter § 802, vurderede retten, der også godkendte at beslaglæggelsen blev opretholdt med samme formål.
  • Bilejerens advokat kærede siden kendelsen fra Retten i Aarhus til Vestre Landsret. Men her blev byrettens kendelse stadfæstet. Landsretten henviste til retsplejelovens § 803, som siger, at genstande en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kan beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentligt påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis.

Samtidig bør der ifølge Landsforeningen stilles større krav til mistankegrundlaget, før en bil kan beslaglægges. Både landsforeningen og forsvarsadvokaten mener, at det ikke bør være et stærkt nok grundlag, at betjentene ud fra øjemål vurderer, at en bil kører for stærkt.

Professor: Alle nye biler kan være bevis

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Men hun forklarer, at den almindelige anholdelsesbeføjelse har et lavt mistankegrundlag, og at en bil i nogle sager kan tjene som bevis, hvis politiet vurderer, at en bil kører for stærkt.

Kan politiet så stoppe enhver og beslaglægge bilen til brug som bevis, hvis det vurderer, at man har kørt for stærkt?

- Ja. Men kun, hvis der er grund til at tro, at genstanden kan tjene som bevis. Hvis du kører i en gammel Ford Escort, hvor der ikke er overvågning i bilen eller fartskiver, så kan politiet ikke. Så det her gælder kun nye biler, der har et elektronisk system eller en GPS, som registrerer farten. Hvis du har den slags udstyr, kan det bruges som bevis mod dig, hvis oplysningerne lagres, siger hun.

Lektor i strafferet på Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst påpeger, at det er et politisk spørgsmål, om der skal stilles større krav til mistanken, før biler kan beslaglægges. Men ifølge ham, er der allerede er et generelt proportionalitetsprincip i lovgivningen, som siger, at ulemperne ved beslaglæggelser skal stå i forhold til beslaglæggelsernes betydning for efterforskningen og sagens karakter. Der er også en sondring mellem mistænkte og ikke-mistænkte.

- Der er afvejning af, hvad man skal tåle som borger for at samfundet kan opklare kriminalitet. Proportionalitetskravet er det samme som før skærpelsen af paragraffen om vanvidsbilisme. Men det er klart, at muligheden for at konfiskere biler fra tredjemand vil føre til flere konfiskationer og derved flere beslaglæggelser, siger han.

- Et våben mod vanvidsbilister

I Rigspolitiet er politiassistent Christian Berthelsen glad for, at politiet kan få fat i bilernes data, hvis der ikke er en fartmåling. Det kræver dog en dommerkendelse før, politiet kan få lov til at trække dataene ud.

- Nogle patruljebiler har ikke udstyr at måle fart med. Men vi kan bringe køretøjet til standsning med påstand om vanvidskørsel og efterfølgende sammenligne bilens data med den dag, vi havde fat i dig. Det giver os endnu et våben i kampen mod vanvidskørsel, siger han.

Politiassistenten understreger, at politiet stadig skal tage bilisten i det, mens lovovertrædelsen sker.

- Vi kan ikke sige, at vi vil have data fra samtlige Teslaer. Men hvis vi får adgang til data efter at have observeret en vanvidsbilist, kan det sætte en stor tyk streg under som bevis. At standse vanvidsbilister har ekstremt høj prioritet, fordi de udgør en trussel i trafikken, siger han.

Beslaglægger I kun biler i sager, hvor der kan være tale om vanvidskørsel, eller gør I det også, hvis der kan være tale om for høj hastighed?

- Vi beslaglægger kun køretøjer ved flergangstilfælde af kørsel uden førerret, spirituskørsel, eller når der mistanke om vanvidskørsel. Altså en 100 procents overskridelse eller mere end 200 kilometer i timen. Vi beslaglægger køretøjet med henblik på konfiskation. Så er det retten, som afgør, om den skal konfiskeres.

Østjyllands Politi: Derfor har vi stadig Teslaen

  • Avisen Danmark har spurgt Østjyllands Politi, hvor lang tid det kan tage at udlæse fartdata fra en bil, og hvorfor politiet efter et halvt år stadig har beslaglagt bilen i den konkrete sag.
  • Østjyllands Politi forklarer i en mail, at politiet skulle vente på rettens endelige afgørelse, før det kunne undersøge bilen.
  • Fordi bilisten har bedt retten vurdere, om der var grundlag til at beslaglægge bilen, og bilejerens advokat siden har kæret kendelsen til landsretten, er den endelige kendelse først afsagt i Vestre Landsret den 19. november.
  • Det er den kendelse, som giver politiet lov til at opretholde beslaglæggelsen og ransage bilens computersystem.
  • Men det er ikke den eneste begrundelse. Politiet har nemlig brug for Teslas hjælp til at udlæse dataene, lyder det.

- Politiet har, på baggrund af rettens afgørelse, iværksat en proces med henblik på at få udlæst data fra bilen. I den forbindelse er Tesla i flere omgange, og senest den 7. januar, blevet bedt om at bidrage med data til sagen. Politiet afventer fortsat en tilbagemelding fra Tesla, hvorfor den nødvendige data endnu ikke er sikret, skriver Østjyllands Politi i mailen til Avisen Danmark.

  • Østjyllands Politi vil ikke gå ind i bilejerens og bilistens kritik af beslaglæggelsen og skriver:

- Vedrørende spørgsmålet om at bilen er beslaglagt på baggrund af betjentenes skøn, kan vi blot henholde os til afgørelserne fra både by- og landsretten.

Christian Berthelsen mener heller ikke, danskerne skal være bange for, at politiet indhenter for mange oplysninger om dem.

-Når vi indhenter oplysninger, er det fordi, vi mener, der er foregået noget kriminelt. Her er der kørt for stærkt, og det er en overtrædelse af færdselsloven. Vi gør jo det her for at gøre vejene trygge, ikke for at genere.

Hunden Odin og hans ejer Bettina Petersen kom jævnligt i en hundeskov nær ved deres hjem i Esbjerg. Her kendte Odin mange af de andre hunde og var glad for at løbe frit omkring. Men én tur ændrede alt dette, og siden den dag kom Odin og Bettina Petersen ikke længere i hundeskoven. Foto: Privat

Flere og flere konflikter i hundeskovene: Bettina så sin elskede hund bløde voldsomt og få øret flænset af sin 'legekammerat'

Antallet af hundeskove i Danmark vokser og dermed vokser også antallet af konflikter, hvor hunde slås med hinanden og kommer til skade.

En af dem, der har mærket det tæt på, er 32-årige Bettina Pedersen. Under en tur i Esbjerg Hundeskov kom hendes hund i et blodigt klammeri med en anden hund.

- Du får aldrig mig i en hundeskov igen, for den episode skræmte mig for livet, siger hun.

Selv om forsikringsselskaberne Tryg og Codan ikke laver opgørelser, der specifikt handler om hundes overfald på hinanden, konstaterer begge selskaber en mærkbar forøgelse af anmeldte skader i relation til hundeforsikringer.

I Naturstyrelsen, som driver 250 af landets flere end 560 hundeskove, genkender man udviklingen. Her mener naturvejleder Jes Aagaard imidlertid, at problemet i lige så høj grad skyldes hundenes ejere som hundene selv.

- Det er tydeligt, at mange ikke har kontrol over deres hunde. Men det er med hunde som med børn: De, der er ordentligt opdraget, er lettere at have med at gøre, siger han.

Danmark får i gennemsnit fem nye hundeskove hvert år - og det udløser konflikter mellem hunde og mennesker. Eksempelvis tør 32-årige Bettina Petersen fra Esbjerg ikke at sætte sin fod i sin lokale hundeskov, efter uskyldig leg mellem to hunde udviklede sig til en blodig og uhyggelig scene, fortæller hun.

Natur: 32-årige Bettina Pedersen har set sin hund blive flænset til blods i en hundeskov, og det har gjort hende skrækslagen. Derfor har hun taget en beslutning:

- Du får aldrig mig i en hundeskov igen, for den episode skræmte mig for livet, siger hun.

Problemet med iltre hunde synes at vokse i hundeskovene. Her løber de ikke bare frit rundt, nogle af dem farer også på hinanden.

Samtidig konstater forsikringsselskaberne Tryg og Codan, at antallet af skadesanmeldelser  relateret til hundeforsikringerne stiger.

Tryg  havde i 2021 cirka 150 sager på deres hundeansvarsforsikring - en forsikring der blandt andet dækker, når ens hund angriber andre mennesker eller dyr.

Det er en stigning på cirka 20 procent sammenlignet med antallet af skader i 2020, som forsikringsselskabet fik ind. Codan opgør skaderne på en anden måde, så i en opgørelse, der også omfatter uheld, er antallet af skader i perioden 2019-2021 vokset med 54 procent.

I opgørelserne skelnes ikke mellem, hvor skaderne er sket, men meget tyder på, at en del af stigningen kan lokaliseres til hundeskove.

Lige nu er der over 560 hundeskove i Danmark, hvoraf Naturstyrelsen har ansvaret for 250 af dem. Og ifølge Naturstyrelsen vil der i 2022 komme endnu flere. Styrelsen skønner, at der i gennemsnit kommer fem nye hundeskove i Danmark om året.

Startede som en leg

Bettina Petersen og hendes nu afdøde hund, oplevede en af konflikterne helt tæt på en efterårsdag i 2020. Hun og hendes ældre hund Odin gik ind i hundeskoven, som de havde gjort rigtig mange gange før.

Bettina Petersen var glad for at tage Odin med i skoven, for den lå tæt på deres hjem, og Odin havde det altid godt med de andre hunde, som han ivrigt legede med, husker hun.

Men sådan gik det ikke den dag.

Bettina Petersen kom gående hen ad skovstien og så en ejer med en hund, der havde nogenlunde samme størrelse som Odin, komme hen mod dem. De to hunde begyndte at lege sammen, og det foruroligede på ingen måde Bettina Petersen. For det gik jo altid godt, når Odin mødte andre hunde. Efter at have sludret en smule med ejeren, vendte Bettina Petersen sig om for at gå.

Fik blodige sår

Og så var det slut med legen.

- Hunden overfaldt Odin, og han var gammel, så han kunne ikke rigtig forsvare sig, siger Bettina Petersen.

Det næste, hun så, var, at den fremmede hund havde lagt sig ovenpå Odin og boret sin hjørnetand ind i hans ører. Begge ejere blev forskrækkede og forsøgte at rive de to hunde fra hinanden, alt imens Odin fik flere skrammer.

Da Bettina Petersen tog Odin til dyrlæge efter mødet med den fremmede hund, fik hun at vide, at det var tæt på, at han skulle sys. Odin klarede den dog uden sting. Foto: Privat

Seancen endte i et skænderi mellem de to ejere, der herefter gik hver til sit uden sidenhen at høre fra hinanden.

Du får aldrig mig i en hundeskov igen, for den episode skræmte mig for livet.

Bettina Petersen, tidligere hundeejer

Aldrig mere hundeskov

Odin slap med forskrækkelsen, men for Bettina Petersen fik sammenstødet i hundeskoven konsekvenser. Siden episoden kom hun og Odin aldrig mere i hundeskoven, for Bettina Petersen frygter, at noget lignende kan ske.

Odin er død i en alder af 13 år af andre årsager, og det giver derfor ikke længere mening for Bettina Petersen at besøge hundeskoven. Men selv hvis hun fik hund igen, skulle de ikke i hundeskov.

Bettina Petersen er ikke alene om at løbe ind i konflikter i de danske hundeskove. En hurtig søgning på Facebook, som avisen har lavet, viser, at adskillige hundeejere melder om konflikter mellem løse hunde i hundeskovene.

Flere konflikter i hundeskovene

I Naturstyrelsen har man på fornemmelsen, at der ér kommet flere konflikter i hundeskovene.

Jes Aagaard, der er naturvejleder i Naturstyrelsen, får jævnligt henvendelser fra folk med beretninger om voldsomme episoder.

- Uden at kunne dokumentere det med tal og statistikker er det vores opfattelse, at samfærdslen mellem hunde indbyrdes, hunde og mennesker og hunde og den øvrige natur er blevet mere konfliktfyldt i hundeskovene, siger Jes Aagaard.

Jes Aagaard retter imidlertid ikke noget bebrejdende blik mod hundene, men mere mod deres ejere.

- Fra at være et nyttedyr med en funktion, for eksempel til vagt eller jagt, er hunden i dag et fuldbyrdet familiemedlem, som man absolut ikke kan sætte nogen hindringer op for. Når jeg ude i skovene antaster folk med hunde, de ikke har styr over, slår mange ud med armene og siger, at den skal have lov. Der er en tendens til at sætte hundens behov over fællesskabets behov, siger Jes Aagaard.

Der er dog ikke så meget at rafle om, når det kommer til, hvem der har ansvaret, fortæller Jes Aagaard. For på det punkt er hundeloven enkel og klar: Ejeren skal have total kontrol over hunden, og dén skal indrette sig. Ifølge Jes Aagaard fra Naturstyrelsen er virkeligheden ofte en anden.

- I de mange henvendelser, vi får fra hundeskovene, hvor nogle hunde kanøfler og bider andre hunde, er det tydeligt, at mange ikke har kontrol over deres hunde. Men det er med hunde som med børn: De, der er ordentligt opdraget, er lettere at have med at gøre, siger Jes Aagaard.

Konflikter på gader og i skove

Dansk Kennel Klub er med 30.000 medlemmer Danmarks største organisation for hundeejere. Også her kender man til problemerne i hundeskovene, men har ikke oplysninger, der antyder et alarmerende højt konfliktniveau.

- Som alle andre steder opstår der lejlighedsvis konflikter i hundeskovene. Der er ikke noget, der tyder på, at problemet er stigende, men heller ikke aftagende, siger Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub.

Hun mener, at hundeskovene for de fleste er forbundet med gode oplevelser. Men beretninger om det modsatte er også velkendte.

- Nogle hunde er bare ikke gode til at omgås andre hunde. Det ender i en del tilfælde med konflikter, men det sker ikke kun i hundeskovene, det ser man også i boligområder, siger Lise Lotte Christensen.

Flere hunde, flere bid

Når forsikringsselskaberne noterer en markant stigning i hundesager, kan det hænge sammen med, at danskerne under coronaen har haft travlt med at blive hundeejere, vurderer Susanne Lindhage, der er pressechef hos Tryg Danmark.

- Flere ting kan spille ind, men stigningen skyldes uden tvivl, at antallet af ansvarsforsikrede hunde i Tryg steg i samme periode. Vi har i de senere år - ikke mindst under corona, hvor mange danskere har anskaffet sig et kæledyr – solgt flere hundeforsikringer, både ansvarsforsikringer og sygdoms-/ulykkesforsikringer, siger Susanne Lindhage.

Sager, hvor to hunde har mødt og bidt hinanden, er typisk opstået i hundeskove og lignende områder samt på gaderne, når to firbenede har mødt hinanden. Ofte er skaderne opstået, fordi hundene har villet markere sig overfor hinanden.

- Mange af skaderne er markeringsskader, det vil sige mindre skader på den angrebne hund. Men vi oplever også angreb, hvor den angrebne hund får større skader. I de tilfælde handler det som regel om, at en stor hund har bidt en mindre hund - måske endda bidt sig fast og rusket den lille hund, siger Susanne Lindhage.

Der er fuld damp på Frankrigs atomkraftværker, men priserne på energi er alligevel strøget i vejret, lige som det genkendes fra resten af Europa. Arkivfoto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Danske politikere drøfter omsider, om der skal ydes ekstra hjælp til alle, der er hårdt trængt af høje energipriser i denne vinter. Ude i Europa er man for længst i gang. Frygten for inflation, gule veste-demonstrationer og fattige medborgere, der ikke kan holde varmen, har udløst milliardstore hjælpepakker i en række lande. Avisen Danmark tager dig med på rundtur, imens politikerne herhjemme drøfter videre.

Imens danske politikere drøfter, om der er behov for støtte til borgernes skyhøje energiregninger, er andre europæiske lande for længst i gang. Her bruges milliardsummer på at skrotte afgifter, yde statsgaranterede banklån og skrue momsen på energi og fødevarer i bund.

Energi: Energipriserne får blodet til at rulle i årerne på danskerne, der pludselig ser de sparepenge, som hobede sig op under coronakrisen, blive plukket af energiselskaberne. Hvis man overhovedet har et budget, der kan rumme vinterens høje udgifter til elektricitet og gas.

Tirsdag indbød regeringen til drøftelser af, om staten skal komme de hårdest plagede borgere til undsætning, eller om det lille plaster på såret fra november skal række. Dengang vedtog man en varmepakke på 100 millioner kroner, som kommuner kan søge for at få dækket merudgifter til pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

100 millioner kroner syner ikke af meget, når man sammenligner med andre lande i Europa. Her har statskasserne åbnet sig for at hjælpe borgerne og presse den stigende inflation ned.

Tag med på rundturen og få et overblik her:

1 Tyskland

Tyske forbrugere betaler de højeste elpriser i Europa (Danmark er på andenpladsen), og halvdelen af husstandene opvarmes med gas, især fra Rusland. Samtidig lægger Tysklands lynhurtige udfasning af egne atomkraftværker et langvarigt pres på energiforsyningen.

I september afviste myndighederne først at hjælpe forbrugerne igennem energikrisen, men endte alligevel med næsten at halvere den afgift på strøm, der skulle fremme den grønne omstilling. 

I sidste uge lød der nye toner fra den nye regering, der vil hjælpe de mest sårbare familier med deres varmeregninger. Engangsbetalinger til varmestøtte er endnu ikke udbetalt, selvom de er nævnt i den koalitionsaftale, der gjorde det muligt at danne regeringen. 

Til gengæld lover regeringen at slå hårdt ned på energiselskaber, der udnytter situationen, blandt andet ved at tilbyde ekstremt dyre el- og gaskontrakter til boligejere, der skifter bolig og skal starte på en ny kontrakt. 

2 Frankrig

I Frankrig er der præsidentvalg til april, og regeringen vil undgå at tabe stemmer på de høje energipriser. Ekkoet fra græsrodsbevægelsen De Gule Veste, der tidligere har skabt uro i gaderne og demonstreret mod energipriser, kan høres i det fjerne, så allerede i efteråret blev der indført ekstra energihjælp på 100 euro (750 kroner) til de fattigste familier. Nu skal der også lægges et loft over stigningen på gaspriser, som skal række til udgangen af 2022.

Desuden vil regeringen bremse prisstigningerne på elektricitet, så den maksimalt kan nå op på fire procent. Det vil koste statskassen et tab på knap 60 milliarder kroner. Endelig skal det statsejede energiselskab, Électricité de France (EDF), sælge billig strøm fra atomkraft til sine mindre konkurrenter for at holde priserne nede.

3 Norge

Den norske mindretalsregering har rullet et stort sikkerhedsnet ud under borgerne efter kraftige stigninger i energipriserne. 

Programmet er ad flere omgange udbygget og koster nu staten godt 10 milliarder danske kroner. Det omfatter blandt andet, at regeringen vil betale 80 procent af den del af elregningen, der overstiger 52 øre pr. kilowatt-time.

4 Sverige

Svenskerne får især strøm fra vandkraft, atomkraft og vindenergi, mens import af naturgas spiller en mindre rolle. Alligevel er energipriserne steget kraftigt, og i sidste uge afsatte regeringen 4,3 milliarder danske kroner til en hjælpepakke, der skal tage toppen af elregningen for december, januar og februar. Det skal hjælpe 1,8 millioner husstande, der har et elforbrug på mindst 2000 kilowatt-timer om måneden.

5 Storbritannien

Den udskældte premierminister Boris Johnson og hans regering har indført hjælpeprogrammer for 4,5 milliarder kroner, der skal støtte udsatte familier med alt fra energiregninger til køb af mad og tøj. Der findes også en ordning, der udløser godtgørelser på 900-2.400 kroner til delvist at betale varmeregningen for fattige familier.

Desuden vil den britiske stat garantere for lån på milliarder af pund, der skal hjælpe energiselskaberne med at udjævne stigningen i energipriserne over de næste 5-10 år.

6 Polen

Inflationen i Polen nåede i december op på 8,6 procent og er den højeste i 21 år, og regeringen giver russiske gaspriser og EU’s klimakamp skylden. Fra februar til juli vil momsen på brændstof falde fra 23 procent til otte procent, mens afgiften på gas til opvarmning og madlavning fjernes helt. Det samme vil momsen på visse fødevarer.

Programmet vil koste staten 33 milliarder kroner og skal reducere inflationen med 1,5 procentpoint.

7 Italien

Den italienske regering har postet tæt på 40 milliarder kroner i bekæmpelse af inflation, der især af drevet af energipriserne. Momsen er sænket på gas og elektricitet, der ydes ekstra hjælp til udsatte familier, og borgerne får mulighed for at betale deres energiregninger i flere rater i hele 2022.

Endelig annoncerede den italienske erhvervsminister i sidste uge, at selskabsskatterne vil stige for energiselskaber, der har lukreret på de høje priser.

8 Belgien

Allerede i oktober valgte regeringen at give rabatter på energiregningen for 500.000 husstande, svarende til en udgift på 1,5 milliarder kroner frem til udgangen af marts. 

Dertil kommer en ekstra energi-check på 80 euro (600 kroner) til de hårdest trængte borgere.

9 Holland

Her vil regeringen skære i energiafgifterne for både familier og virksomheder for ca. 24 milliarder kroner i 2022. Desuden er der ekstra hjælp på vej til de mest udsatte familier.

10 Irland

I efteråret introducerede regeringen skatterabatter for opvarmning og elektricitet, og i december godkendte politikerne at bruge 1,6 milliarder kroner på en ekstraordinær 100 euro-check til alle private elkunder.

Kilder: Tænketanken Bruegel, Reuters, AP, Bloomberg, Financial Times, TV 2 og Ritzau

Anders Engholm er uddannet klejnsmed og møbeldesigner og lider af tvivl. I første afsnit af den seneste sæson kæmpede han indædt med at skabe en lille sofa, der også kan bruges til at sove på. Foto: Monday Production

'Danmarks næste klassiker' er bedste tv i øjeblikket: Det er helt ligegyldigt, hvem der vinder

"Danmarks næste klassiker" kan i disse uger ses på DR, og her er tale om en konkurrence, hvor det er helt ligegyldigt, hvem som vinder, for det er ikke konkurrencedelen, der gør det til Danmarks bedste tv i øjeblikket, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. Det er derimod deltagernes høje faglighed, der giver seerne en dybere forståelse for godt design, og selve processen fra idé til møbel, der har samme fascinationskraft som at se en glaspuster forvandle en klump flydende glas til en fin lille fugl.


"Danmarks næste klassiker" er det ultimativt bedste tv-program for tiden. Bedre end "Bagedysten" og bedre end "Danmarks bedste portrætmaler", der begge ligner lidt, fordi de også bygger på noget skabende - hændernes værk.

I "Danmarks bedste klassiker" følger vi fem designere, der uge efter uge dyster om, hvem der er bedst til at designe for eksempel en skammel eller en sofa. Vi er med, fra de anerkendte og vidende dommere, Kasper Salto og Louise Campbell, stiller opgaver med forhindringer, til deltagernes første vilde og vaklende ideer, over den altid komplicerede og forsinkede produktion med fasen "gode råd er dyre", og til det endelige møbel står færdigt.

Det er et åbenbarende og fængende udviklingsforløb - på moderne dansk en rejse - at være med på.

Der er en urkraft i de fleste af os for at skabe noget med hænderne. Alle børn er skabere i ler, lego eller anden leg, og nogle af dem tager kreativiteten med ind i voksenlivet med strikketøj og akvarelmaling, mens andre udsætter hjemmet for "gør-det-selv", og andre igen indretter en have.

Derfor render vi også rundt med en indbygget benovelse, når nogen er bedre til håndværk end os selv. En fascination af evner og kvalitet. En fantasi om selv at kunne, og hvis nu jeg øvede mig længe, så ...

"I Danmarks bedste klassiker" følger vi en skabelse af meget høj kvalitet, og undervejs er det spændende a la "hvad skal det dog ende med". Når resultatet afsløres for dommerne, sidder man med en sær tilfredshedsfølelse. På samme måde som at det er svært at slippe blikket fra en glaspuster, før klumpen af flydende glas er blevet til en dekorativ fugl, eller en keramiker, før leret er blevet til et unikt krus. En trang til at nå i mål. Det er også sådan, vi ser "I hus til halsen", hvor det trods det efterhånden slidte og gennemskuelige koncept altid er spændende til sidst, når før og efter-Søren Vester-billederne glider over skærmen.

"Danmarks næste klassiker" er egetræet i tv-skoven. Det ellers udmærkede program "Danmarks bedste portrætmaler" er til sammenligning af fyrretræ med sin alt for ofte manglende portrætlighed og amatørisme på deltagersiden, mens "Bagedysten" mest af alt har forvandlet sig til finér - i kagesprog glace - for nok er jeg underholdt, men jeg lærer ikke meget.

Det gør jeg i "Danmarks næste klassiker", som skærper blikket og forståelsen for kvalitet og giver et indblik i, hvordan det skabes. Det skyldes også dommerne, som er exceptionelt gode til at uddybe, forklare og reflektere.

For nylig så jeg på Viaplay den nyeste sæson med Gordon Ramsey, en engelsk kok, der turnerer rundt i USA for at redde restauranter og undervejs derfor mener sig i sin gode ret til at råbe og bande af ejere og kokke på stribe. Sæsonen sluttede med, at Ramsey ville redde ikke blot tre restauranter på én gang, men en hel lille by, der havde været plaget af oversvømmelser. I den forbindelse byggede en dekoratør udstillinger i tomme butiksvinduer med de ting, man kan købe i den nødstedte by, og så faldt ordene "danske møbler" andægtigt og storladent som Dannebrog over Estland.

Vi i lille, lille Danmark er nogle giganter udi møbeldesign, og noget tyder på, at arven efter Brugsen-klassikerne - der engang kunne købes på en arbejderindtægt - er i fuld gang med at blive løftet.

Det allerbedste ved "Danmarks næste klassiker" er dog, at det er helt ligegyldigt, hvem af de dygtige designere, der vinder hver uges konkurrence og til sidst den endelige. For det er skabelsen og fagligheden, som er det spændende.

Programmet må få medarbejderne ude på erhvervsuddannelserne til at klappe i hænderne, for det er et strålende bevis på, at håndværk stadig dutter - også i vores digitale tidsalder. Klar, parat til "Danmarks snildeste tømrer".


DR: "Danmarks næste klassiker, sæson 3. Sendes hver tirsdag, men kan også ses på DRTV.

"Danmarks næste klassiker" er egetræet i tv-skoven. Det ellers udmærkede program "Danmarks bedste portrætmaler" er til sammenligning af fyrretræ med sin alt for ofte manglende portrætlighed og amatørisme på deltagersiden, mens "Bagedysten" mest af alt har forvandlet sig til finér - i kagesprog glace - for nok er jeg underholdt, men jeg lærer ikke meget.

Uddrag af tv-klummen