Atomtrussel: På mere end én måde er det godt, at Danmark ifølge militære sikkerhedsvurderinger ikke er et mål i forbindelse med krigen i Ukraine: Det civile beredskab i så tilfælde bygger nemlig på årtier gamle rapporter og opgørelser, falmet og støvet til efter den kolde krigs ophør.

De anvisninger, den enkelte måtte have brug for i krigstilfælde, findes ikke i et samlet overblik eller i en national og offentligt tilgængelig plan. De er spredt ud over Beredskabsstyrelsen og en lang række andre myndigheder.

Ka' ikke passe, siger du? Jamen, så forestil dig lige, at du går rundt på gaden og tænker på ingenting, der udvikler sig til alting, fordi luften pludseligt flænses af en kastrofevarslende sirenelyd.

Det er den lyd, der hørte til under krigen for mange år siden, og som i mange årtier derefter huskes som en ugentlig test hver onsdag, men som siden 1994 kun har lydt én gang om året, første onsdag i maj.

Hvis nu det ikke længere er en årlig afprøvning ... hvis nu den lyder om en halv time, hvis nu Putin omsætter sin  krigsretorik om atombomber i handling, og radioaktiv stråling som bekendt ikke lader sig stoppe af lange afstande og landegrænser ... ved du så, hvad det er, sirenelyden signalerer? Ved du, hvad du skal gøre, ved du, hvor du skal gå hen, ved du, hvor du skal søge sikkerhed?

Hvis du kan svare ja til det, er det godt gået, for der er ingen samlet oversigt over, hvor du for eksempel kan søge ly i beskyttelsesrum.

"Gå indenfor, hvis sirenen går i gang," lyder rådet fra Beredskabsstyrelsen.

Peer Henrik Hansen, der er ph.d. i koldkrigshistorie og leder af koldkrigsmuseet Langelandsfortet, mener, at civilberedskabet i krigstilfælde er ikke-eksisterende. Det samme giver generalsekretæren i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, udtryk for.

Chefen for det nukleare beredskab i Beredskabsstyrelsen, Steen Nordstrøm ser anderledes på det, men medgiver, at det er mange år siden, følgevirkningerne af en atomkrig har haft topprioritet.

Men ifølge Peer Henrik Hansen kan den civile beredskabssituation næsten ikke blive værre:

- Sammenholdt med, at der militært heller ikke er noget brugbart beredskab, er vi godt og grundigt på skideren, hvis en atombombe falder et eller andet sted, siger han.

Han sigter blandt andet til, at de tusindvis af sikringsrum eller bunkers, der tidligere var tilgængelige, ikke er det længere.

- De er lukket eller bruges til andre formål, siger han.

Ifølge Beredskabsstyrelsen er der masser af pladser i beskyttelses- og sikringsrum i tilfælde af krig eller ulykker: 4,7 millioner i alt, fordelt på en million i offentlige beskyttelsesrum, resten private. Der er bare ét problem: De er, akkurat som Peer Henrik Hansen påpeger, ikke tilgængelige eller bruges til andre formål i dag.

Derfor skal de først tømmes og klargøres, hvilket Forsvarsministeriet i givet fald skal træffe beslutning om og give de enkelte kommuner besked om at få gjort.

Beskyttelsesrum er dels betondækningsgrave, primært kendt som bunkers, og kombinerede offentlige beskyttelsesrum, som omfatter underjordiske anlæg, eksempelvis p-kældre. Sikringsrum er særligt forstærkede rum opført sammen med større bygninger.

Noget samlet overblik over, hvor de er, findes ikke,  fordi ansvaret for dem ligger i de enkelte kommuner.

Peer Henrik Hansen konstaterer også et komplet fravær af de tidligere statslige informationskampagner om, hvordan man skal gebærde sig i tilfælde af krig. Hvilket man i øvrigt også kunne læse sig til i de telefonbøger, der fandtes engang.

- Jeg har svært ved at se, at der er noget dansk atomart beredskab overhovedet, siger han.

Lars Bangert Struwe er historiker og generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han ser tilsvarende dystert på situationen.

Årsagen er, mener han, at atombombetruslen helt gled ud af vores bevidsthed i begyndelsen af 90'erne, da Berlin-muren var faldet og Sovjet-blokken brudt sammen.

- Vi har befundet os i en drøm om, at krig ikke ville komme, og slet ikke atomkrig, og glemte alt. Vi skal ikke skabe panik og råbe ulven kommer, men det kan ske, og så står vi i en situation, vi ikke kan håndtere, fordi mange årtiers læren og opbygning er lagt til side, siger Lars Bangert Struwe.

Steen Nordstrøm, Beredskabsstyrelsens chef for det nukleare beredskab, vurderer ikke situationen på helt samme måde.

- Da den kolde krig ophørte, reduceredes behovet for civilt bredskab, det er rigtigt. Men det er ikke det samme, som at vi intet nukleart beredskab har, siger Steen Nordstrøm.

I det nukleare beredskab er det ikke årsagen, krig eller ulykke, der fokuseres på. Fokus er på den fare, som radioaktiv stråling kan forårsage, og i den sammenhæng er der et beredskab, fastholder han:

- Hvis sirenen lyder, skal man søge inden døre og tænde for DR eller TV2. Her vil vi sende beredskabsmeddelelser, så man kan orientere sig om, hvordan man skal forholde sig, også i form af meddelelser fra andre myndigheder, ikke mindst sundheds-, fødevare- og miljømyndigheder og politiet.

Ifølge Steen Nordstrøm har beredskabet flere lag end blot det.

- Med blandt andet internationalt samarbejde og 14 målestationer rundt om i landet, inklusive Grønland, er vi hele tiden informeret om strålingsniveauet og kan slå alarm, hvad enten det skyldes ulykke eller krigshandling, siger han.

Selv om vurderinger ikke sender et militært angreb i Danmarks retning, følger Beredskabsstyrelsen situationen i Ukraine tæt.

- Der er rapporteret om forhøjet stråling omkring Tjernobyl, og der er andre atomkraftanlæg i landet, hvor krigen kan forvolde skade og skabe strålingsrisiko, siger Steen Nordstrøm.

Han fortæller, at lyder en alarm, hvad enten strålingen skyldes ulykke eller bombesprængning,  er det en del af beredskabet at orientere og rådgive alle relevante myndigheder. De vil træde sammen og udsende informationer og anbefalinger, blandt andet på deres respektive hjemmesider.

Hvad angår oversigten over og adgangen til beskyttelses- og sikringsrum henholder Beredskabsstyrelsen sig til en snart 20 år gammel rapport, den selv har udarbejdet, "Rapport om beskyttelsesrumberedskabet - herunder udviklingen på sikringsrumsområdet," hedder rapporten fra august 2002.

Det er fra denne rapport, man har antallet af beskyttelses- og sikringsrum, fordelt og kortlagt efter kommunegrænser, som ikke længere er gældende. Dengang svarede antallet næsten til antallet af indbyggere, hvilket det selvsagt ikke længere gør.

- Der er ikke noget hokus pokus i det; det har ligget stille i 20 år, fordi man grundlæggende har syntes, at det så fornuftigt ud. Det byggede på en vurdering af den sikkerhedspolitiske situation på det tidspunkt. Man bevarede dem, vi havde. Der er givetvis nedlagt nogle rum, men det skal hverken tælles i hele eller halve millioner, så antallet dengang er også et nogenlunde udtryk for status i dag, siger Henrik G. Petersen, der er chef i Beredskabsstyrelsens kommune- og borgerkontor.

Han tør ikke give noget bud på, hvor lang tid det vil tage at tømme og klargøre rummene.

- Da det ikke vurderes, at der er nogen direkte militær trussel mod Danmark eller Nato, er det ikke relevant på nuværende tidspunkt at klargøre beskyttelses- og sikringsrum, siger han.

Hvis det skulle blive relevant, kan han på sit kontor læse sig til, hvordan indretningen bør være:

- Vi har en meget detaljeret, trykt vejledning om indretning af sikringsrum med bænke og tørklosetter og hvad der eller hører sig til, fortæller Henrik G. Petersen.

Den vejledning, han taler om, er fra 1987.

Ukraine: Det er en uge siden, at den russiske præsident, Vladimir Putin, gjorde alvor af truslen fra sine mange tusinde soldater langs Ukraines grænse og rykkede militært ind i nabolandet for alvor.

Hurtigt stod det klart, at der ikke kun var tale om en markering i det østlige Ukraine, for eksplosioner i hovedstaden Kiev fandt allerede sted i det første døgn af invasionen. En krig i Europa var en realitet.

Siden er bombningerne og ikke mindst Putins krigspropaganda taget til i utallige byer og områder i Ukraine. Senest er det gået hårdt ud over landets næststørste by, Kharkiv, hvor faldskærmssoldater, luftangreb og artillerigranater har mødt indbyggerne.

Natten til onsdag i denne uge kom flere ukrainske byer desuden under russisk kontrol, skriver Ritzau. Det gælder den sydukrainske by Marjupol og byen Kherson, som ligger ved Dnepr–flodens udmunding i Sortehavet.

Alligevel er ukrainerne indtil videre lykkedes med at svare russerne igen og holde stand de fleste steder. Men hvad er næste træk for Putin?

Han har ikke benyttet sig af en brøkdel af de militære kræfter, som verdens største land besidder. Så opruster han - eller fortsætter han med at spille med musklerne?

Avisen Danmark tager dig igennem krigens første uge og har spurgt to eksperter, hvad vi kan vente os, nu da krigen går ind i uge 2.

Podcast: Mads fra Vejle har nu krydset grænsen til Ukraine og har skrevet kontrakt med den ukrainske hær. Han er på vej ind i en krig, der allerede har kostet hundredvis af menneskeliv.

De seneste dage har han tilbragt i en bil med Avisen Danmarks reporter, Emil Jørgensen, på vej mod grænsen. Der er blevet reflekteret vidt og bredt på køreturen. For hvorfor drager unge danske mænd i krig i Ukraine, og bliver den unge dansker nogensinde klar til at stå ansigt til ansigt med fjenden?

Det og meget mere har Emil Jørgensen undersøgt, og i dette afsnit af podcasten "Ring hjem, Emil" kan du lytte med, når Emil Jørgensen ringer hjem og giver en status fra den polsk- ukrainske grænse til Avisen Danmarks chefredaktør, Peter Rasmussen, til et åbent redaktionsmøde.

Emil Jørgensens rejse er ikke slut endnu, og du kan løbende følge den på avisendanmark.dk. Du kan også lytte til flere afsnit af "Ring hjem, Emil" ved at klikke her.

Podcast: Krigen i Ukraine har ændret dansk politik. På et splitsekund er al snak om manglende arbejdskraft og klimaomstilling forsvundet, og i stedet handler dansk politik om, hvordan der kan findes flere milliarder kroner til Forsvaret - og ikke mindst om, hvordan Enhedslisten har utrolig svært ved at finde ud af, hvad partiet mener om Ruslands krig mod Ukraine og det danske medlemskab af Nato.

Avisen Danmarks politiske makkerpar - Kasper Løvkvist og Casper Dall - dykker i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i de mange nye spørgsmål og dilemmaer, der er opstået på Christiansborg på grund af krigen.

Og så vender de to politiske nørder også lige den seneste udvikling i Dansk Folkeparti, hvor endnu en prominent politiker har forladt partiet, og hvor den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, tydeligere og tydeligere flirter med tanken om at forlade partiet.

Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.