Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

EU og Danmark vil give flygtninge fra Ukraine lov til at arbejde efter flugten fra Ukraine. Her taler EU-Præsident Charles Michel og den polske premierminister Mateusz Morawiecki med ukrainske kvinder, der er ankommet til Polens grænse til Ukraine.

Ruslands angreb har drevet en million ukrainere på flugt

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag er det en uge siden, at Rusland indledte en omfattende invasion af Ukraine.

Og allerede nu er mere end én million mennesker flygtet fra krigen.

Det skriver FN’s flygtningechef, Filippo Grandi, på det sociale medier Twitterifølge Ritzau.- For millioner af andre, der stadig er i Ukraine, er det tid til at lægge våbnene, så livreddende nødhjælp kan blive stillet til rådighed, skriver han.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har mere end halvdelen af krigens flygtninge søgt mod vest og ind i nabolandet Polen.

På bare en uge har krigen krævet 227 civile menneskeliv i Ukraine, mens 525 er kommet til skade. Det er tal, som er opgjort mellem tirsdag og onsdag af FN.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere oplyst, at Danmark i øjeblikket er forberedt på at tage imod op til 20.000 flygtninge fra krigen.

Invasionen fortsætter

Og mens tusinder af ukrainske civile flygter fra kampene, fortsætter Rusland offensiven i Ukraine.

I nat lyder det fra borgmesteren i den strategisk vigtige havneby Kherson, at byen er faldet.

Det siger han onsdag aften til The New York Times ifølge Ritzau.

Med omkring 330.000 indbyggere er Kherson den første større ukrainske by, Rusland har indtaget, siden invasionen begyndte. Byen ligger i det sydlige Ukraine ved mundingen af Dnepr-floden.

Byens fald er ifølge Ritzau markant, fordi det giver Rusland mulighed for at kontrollere med af den sydlige kystlinje og bane vejen til millionbyen Odessa længere mod vest.

Og mens Rusland erobrer i syd, er indbyggerne i den ukrainske hovedstad, Kiev, atter vågnet til lyden af sirener og bombenedslag, og byens indbyggere er blevet bedt om at søge i dækning.

- Fjenden forsøger at trænge ind i hovedstaden, skriver Kievs borgmester, Vitali Klitsjko, på beskedtjenesten Telegram ifølge Ritzau.

Kommunerne giver husly

Mens Ruslands invasion fortsætter ufortrødent, er Danmark begyndt at forberede sig på at modtage tusindvis af ukrainske flygtninge.

Rundt omkring i landets kommuner er der sengepladser til mindst 15.000 ukrainere, viser en rundspørge blandt 85 ud af 98 kommuner, som Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget.

Det skriver Ritzau.

- Når vi stikker fingeren i jorden her og nu, er det det, man vil kunne gøre på meget kort sigt, siger Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune, til Ritzau.

Pladserne fordeler sig på omkring 5700 pladser i egnede bygninger til eventuelle asylcentre og cirka 3200 sengepladser hos private. Blandt andet forventer KL, at herboende ukrainere vil være hurtige til at åbne deres hjem.

- Der opholder sig omkring 16.000 her i dag, og mange af dem vil formentlig have familie, pårørende, venner og bekendte, der kommer til Danmark. De vil formentlig være blandt de første til at hjælpe til, siger formand Jacob Bundsgaard til Ritzau.

Samtidig har KL talt sig frem til godt 5800 pladser til såkaldt akut indkvartering, der kan tilbydes de flygtende ukrainere, der ikke søger asyl, men som opholder sig i Danmark på et turistvisum.

Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelte onsdag aften på Twitter, at cirka 60 ukrainere havde søgt om asyl i Danmark, siden invasionen begyndte.

Det var nyhedsoverblikket for i dag. På avisendanmark.dk kan du holde dig opdateret på krigens forløb. Læser du videre, får du nu fire gode historier fra os.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Peer Henrik Hansen, der er koldkrigsekspert, mener, at civilberedskabet slet ikke er i gear, hvis Putin skulle finde på at omsætte sin atomvåbenretorik i handling. Arkivfoto: Finn Eriksen

Ved du, hvad du skal gøre, hvis sirenealarmen lyder? Niks, mener koldkrigsekspert og er barsk i mælet: - Hvis bomben springer, er vi på skideren

Danmark vurderes ikke at være et militært mål, hvis krigen i Ukraine skulle udvikle sig.

Men SKULLE Ruslands præsident Putin finde på at omsætte sin retoriske atomvåbenraslen til handling, er vi berørt, fordi radioaktiv stråling ikke lader sig standse af lange afstande og landegrænser.

Så har vi et problem, mener Peer Henrik Hansen, der er historiker og leder af koldkrigsmuseet på Langeland. Han mener beredskabet i Danmark er fraværende.

- Vi er godt og grundigt på skideren, hvis en atombombe falder et eller andet sted, lyder den kontante melding fra ham.

Det bygger han blandt andet på, at anvisninger på sikkerhed, som den enkelte måtte have brug for i krigstilfælde, ikke findes i et samlet overblik eller i en national og offentligt tilgængelig plan.

Desuden påpeger han, ved ingen, hvad de skal gøre, hvis en katastrofealarm pludselig lyder.

Der er beskyttelses- og sikringsrum til 4,7 millioner mennesker i Danmark, men de bruges i dag til andre formål og skal først tømmes og klargøres.

Fra Beredskabsstyrelsen lyder rådet derfor: Søg inden døre, tænd for fjernsynet og se og hør beredskabsmeddelelserne her.

Danmark vurderes ikke at være et mål for Putins raslen med Ruslands atomvåben. Men hvis det værste skulle ske, og radioaktiv stråling drev i retning af Danmark, ville den blive mødt af et beredskab, der har været tæt på passivt siden den kolde krigs afslutning. Ifølge Beredskabsstyrelsen er der masser af pladser i beskyttelses- og sikringsrum - men de er utilgængelige og ikke gjort klar.

Atomtrussel: På mere end én måde er det godt, at Danmark ifølge militære sikkerhedsvurderinger ikke er et mål i forbindelse med krigen i Ukraine: Det civile beredskab i så tilfælde bygger nemlig på årtier gamle rapporter og opgørelser, falmet og støvet til efter den kolde krigs ophør.

De anvisninger, den enkelte måtte have brug for i krigstilfælde, findes ikke i et samlet overblik eller i en national og offentligt tilgængelig plan. De er spredt ud over Beredskabsstyrelsen og en lang række andre myndigheder.

Ka' ikke passe, siger du? Jamen, så forestil dig lige, at du går rundt på gaden og tænker på ingenting, der udvikler sig til alting, fordi luften pludseligt flænses af en kastrofevarslende sirenelyd.

Det er den lyd, der hørte til under krigen for mange år siden, og som i mange årtier derefter huskes som en ugentlig test hver onsdag, men som siden 1994 kun har lydt én gang om året, første onsdag i maj.

Hvis nu det ikke længere er en årlig afprøvning ... hvis nu den lyder om en halv time, hvis nu Putin omsætter sin  krigsretorik om atombomber i handling, og radioaktiv stråling som bekendt ikke lader sig stoppe af lange afstande og landegrænser ... ved du så, hvad det er, sirenelyden signalerer? Ved du, hvad du skal gøre, ved du, hvor du skal gå hen, ved du, hvor du skal søge sikkerhed?

Hvis du kan svare ja til det, er det godt gået, for der er ingen samlet oversigt over, hvor du for eksempel kan søge ly i beskyttelsesrum.

"Gå indenfor, hvis sirenen går i gang," lyder rådet fra Beredskabsstyrelsen.

Kan ikke blive værre

Peer Henrik Hansen, der er ph.d. i koldkrigshistorie og leder af koldkrigsmuseet Langelandsfortet, mener, at civilberedskabet i krigstilfælde er ikke-eksisterende. Det samme giver generalsekretæren i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, udtryk for.

Chefen for det nukleare beredskab i Beredskabsstyrelsen, Steen Nordstrøm ser anderledes på det, men medgiver, at det er mange år siden, følgevirkningerne af en atomkrig har haft topprioritet.

Mens krigens ar for alvor sætter sig i Ukraine - her er det politihovedkvarteret i Kharkiv, der er i brand efter en bombning - er den sikkerhedsmæssige vurdering, at Danmark og andre Nato-lande ikke er truet af militært angreb. Foto: Ukraines Katastrofeministerium/AFP/Ritzau Scanpix

Men ifølge Peer Henrik Hansen kan den civile beredskabssituation næsten ikke blive værre:

- Sammenholdt med, at der militært heller ikke er noget brugbart beredskab, er vi godt og grundigt på skideren, hvis en atombombe falder et eller andet sted, siger han.

Han sigter blandt andet til, at de tusindvis af sikringsrum eller bunkers, der tidligere var tilgængelige, ikke er det længere.

- De er lukket eller bruges til andre formål, siger han.

Beskyttelsesrum dur ikke

Ifølge Beredskabsstyrelsen er der masser af pladser i beskyttelses- og sikringsrum i tilfælde af krig eller ulykker: 4,7 millioner i alt, fordelt på en million i offentlige beskyttelsesrum, resten private. Der er bare ét problem: De er, akkurat som Peer Henrik Hansen påpeger, ikke tilgængelige eller bruges til andre formål i dag.

Derfor skal de først tømmes og klargøres, hvilket Forsvarsministeriet i givet fald skal træffe beslutning om og give de enkelte kommuner besked om at få gjort.

Jeg har svært ved at se, at der er noget dansk atomart beredskab overhovedet.

Peer Henrik Hansen, leder af koldkrigsmuseet Langelandsfortet

Beskyttelsesrum er dels betondækningsgrave, primært kendt som bunkers, og kombinerede offentlige beskyttelsesrum, som omfatter underjordiske anlæg, eksempelvis p-kældre. Sikringsrum er særligt forstærkede rum opført sammen med større bygninger.

Noget samlet overblik over, hvor de er, findes ikke,  fordi ansvaret for dem ligger i de enkelte kommuner.

Peer Henrik Hansen konstaterer også et komplet fravær af de tidligere statslige informationskampagner om, hvordan man skal gebærde sig i tilfælde af krig. Hvilket man i øvrigt også kunne læse sig til i de telefonbøger, der fandtes engang.

- Jeg har svært ved at se, at der er noget dansk atomart beredskab overhovedet, siger han.

Ud af bevidstheden

Lars Bangert Struwe er historiker og generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han ser tilsvarende dystert på situationen.

Årsagen er, mener han, at atombombetruslen helt gled ud af vores bevidsthed i begyndelsen af 90'erne, da Berlin-muren var faldet og Sovjet-blokken brudt sammen.

- Vi har befundet os i en drøm om, at krig ikke ville komme, og slet ikke atomkrig, og glemte alt. Vi skal ikke skabe panik og råbe ulven kommer, men det kan ske, og så står vi i en situation, vi ikke kan håndtere, fordi mange årtiers læren og opbygning er lagt til side, siger Lars Bangert Struwe.

Beredskab: Gå ind og se tv

Steen Nordstrøm, Beredskabsstyrelsens chef for det nukleare beredskab, vurderer ikke situationen på helt samme måde.

- Da den kolde krig ophørte, reduceredes behovet for civilt bredskab, det er rigtigt. Men det er ikke det samme, som at vi intet nukleart beredskab har, siger Steen Nordstrøm.

I det nukleare beredskab er det ikke årsagen, krig eller ulykke, der fokuseres på. Fokus er på den fare, som radioaktiv stråling kan forårsage, og i den sammenhæng er der et beredskab, fastholder han:

- Hvis sirenen lyder, skal man søge inden døre og tænde for DR eller TV2. Her vil vi sende beredskabsmeddelelser, så man kan orientere sig om, hvordan man skal forholde sig, også i form af meddelelser fra andre myndigheder, ikke mindst sundheds-, fødevare- og miljømyndigheder og politiet.

Hele tiden informeret

Ifølge Steen Nordstrøm har beredskabet flere lag end blot det.

- Med blandt andet internationalt samarbejde og 14 målestationer rundt om i landet, inklusive Grønland, er vi hele tiden informeret om strålingsniveauet og kan slå alarm, hvad enten det skyldes ulykke eller krigshandling, siger han.

Selv om vurderinger ikke sender et militært angreb i Danmarks retning, følger Beredskabsstyrelsen situationen i Ukraine tæt.

- Der er rapporteret om forhøjet stråling omkring Tjernobyl, og der er andre atomkraftanlæg i landet, hvor krigen kan forvolde skade og skabe strålingsrisiko, siger Steen Nordstrøm.

Han fortæller, at lyder en alarm, hvad enten strålingen skyldes ulykke eller bombesprængning,  er det en del af beredskabet at orientere og rådgive alle relevante myndigheder. De vil træde sammen og udsende informationer og anbefalinger, blandt andet på deres respektive hjemmesider.

Fra fortiden

Hvad angår oversigten over og adgangen til beskyttelses- og sikringsrum henholder Beredskabsstyrelsen sig til en snart 20 år gammel rapport, den selv har udarbejdet, "Rapport om beskyttelsesrumberedskabet - herunder udviklingen på sikringsrumsområdet," hedder rapporten fra august 2002.

Det er fra denne rapport, man har antallet af beskyttelses- og sikringsrum, fordelt og kortlagt efter kommunegrænser, som ikke længere er gældende. Dengang svarede antallet næsten til antallet af indbyggere, hvilket det selvsagt ikke længere gør.

- Der er ikke noget hokus pokus i det; det har ligget stille i 20 år, fordi man grundlæggende har syntes, at det så fornuftigt ud. Det byggede på en vurdering af den sikkerhedspolitiske situation på det tidspunkt. Man bevarede dem, vi havde. Der er givetvis nedlagt nogle rum, men det skal hverken tælles i hele eller halve millioner, så antallet dengang er også et nogenlunde udtryk for status i dag, siger Henrik G. Petersen, der er chef i Beredskabsstyrelsens kommune- og borgerkontor.

Han tør ikke give noget bud på, hvor lang tid det vil tage at tømme og klargøre rummene.

- Da det ikke vurderes, at der er nogen direkte militær trussel mod Danmark eller Nato, er det ikke relevant på nuværende tidspunkt at klargøre beskyttelses- og sikringsrum, siger han.

Hvis det skulle blive relevant, kan han på sit kontor læse sig til, hvordan indretningen bør være:

- Vi har en meget detaljeret, trykt vejledning om indretning af sikringsrum med bænke og tørklosetter og hvad der eller hører sig til, fortæller Henrik G. Petersen.

Den vejledning, han taler om, er fra 1987.

Hvis sirenen lyder, skal man søge inden døre og tænde for DR eller TV2. Her vil vi sende beredskabsmeddelelser.

Steen Nordstrøm, Beredskabsstyrelsens chef for det nukleare beredskab
De mange civile, som har meldt sig under Ukraines fane skal ikke længere regne med, at hjemmelavede molotovcocktails kan gøre en forskel, når krigen rammer uge 2. Foto: Daphne Rousseau/AFP/Ritzau Scanpix

Russerne har holdt igen i krigens første uge - men nu starter blodbadet

Krigen i Ukraine runder nu uge nummer 1. En uge, der viste, at ukrainerne bestemt ikke giver op på forhånd. Og faktisk har russernes lyn- og chokangreb været decideret inkompetente, siger en ekspert til Avisen Danmark. 


Men Vladimir Putin er slet ikke færdig med sine planer for sit naboland, måske er han først lige begyndt. Spørgsmålet er i hvert fald, hvad næste træk er. Vi tager dig igennem krigens første uge og har spurgt to eksperter, hvad vi kan vente os, nu da krigen går ind i uge 2. Lad os bare sige, at det ikke tegner til fredelige løsninger lige foreløbigt.

Ukrainernes kampvilje har givet russernes forsøg på at knække Ukraine baghjul i krigens første uge. Men Vladimir Putin råder over et enormt militær med over én million soldater, så vil han gå hårdere til værks nu, da Ukraine på ingen måde har tænkt sig at overgive sig? Ja, siger to eksperter. I uge to ryger fløjlshandskerne, men Putin skal forvente kamp til stregen, og han skal have bedre styr på ukrainernes kommunikation for at knække dem, lyder det.

Ukraine: Det er en uge siden, at den russiske præsident, Vladimir Putin, gjorde alvor af truslen fra sine mange tusinde soldater langs Ukraines grænse og rykkede militært ind i nabolandet for alvor.

Hurtigt stod det klart, at der ikke kun var tale om en markering i det østlige Ukraine, for eksplosioner i hovedstaden Kiev fandt allerede sted i det første døgn af invasionen. En krig i Europa var en realitet.

Siden er bombningerne og ikke mindst Putins krigspropaganda taget til i utallige byer og områder i Ukraine. Senest er det gået hårdt ud over landets næststørste by, Kharkiv, hvor faldskærmssoldater, luftangreb og artillerigranater har mødt indbyggerne.

Natten til onsdag i denne uge kom flere ukrainske byer desuden under russisk kontrol, skriver Ritzau. Det gælder den sydukrainske by Marjupol og byen Kherson, som ligger ved Dnepr–flodens udmunding i Sortehavet.

Alligevel er ukrainerne indtil videre lykkedes med at svare russerne igen og holde stand de fleste steder. Men hvad er næste træk for Putin?

Han har ikke benyttet sig af en brøkdel af de militære kræfter, som verdens største land besidder. Så opruster han - eller fortsætter han med at spille med musklerne?

Avisen Danmark tager dig igennem krigens første uge og har spurgt to eksperter, hvad vi kan vente os, nu da krigen går ind i uge 2.


Ukraines præsident har kunnet have kontakt med omverdenen og eksempelvis via en internetforbindelse deltage i et EU-ministerrådsmøde og bede om støtte. Det er et gigantisk taktisk propaganda-nederlag for russerne.

Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier, KU

1 Russisk chokangreb slog fejl

De fleste var nok klar over, at Vladimir Putins raslen med sablerne før 24. februar 2022 ikke var uden klangbund. Alligevel kom det bag på flere, at han valgte at gå ind i Ukraine på den måde, som han har gjort. 

- Operationerne i uge 1 har båret præg af, at man har håbet, at en chokeffekt med angreb på mange forskellige akser har kunnet skabe kaos og frygt nok hos den ukrainske befolkning og hær til at knække forsvarsviljen øjeblikkeligt, så regeringen faldt fra hinanden, siger Jørgen Meedom Staun.

Han er lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

Ruslands taktik har bare ikke båret frugt. Og Rusland har ifølge Jørgen Meedom Staun forregnet sig, når russerne forud for krigen har antaget invasionen af Ukraine som en let affære. 

Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, peger også på, at strategien har slået fejl. 

- For det første har det været lidt af et sats, og det har overrasket mig, hvor inkompetent Ruslands lynagreb har været. Den indledende luftkampagne var ikke omfattende nok til at ødelægge det ukrainske luftforsvar eller sætte de ukrainske kommunikationskanaler ud af spil, siger han.

Og uden et luftherredømme og kontrol over kommunikationen er de russiske planer om at sætte sig på Ukraines hovedstad, Kiev, gået i vasken. Man har ikke kunnet forvirre og sabotere med specialstyrker som faldskærmssoldater og lette tropper, forklarer Kristian Søby Kristensen. 

De to eksperter er enige i, at den afdæmpede taktik handler om, at russerne har ønsket at mindske både civile og militære tab og undgå for stor skade på den ukrainske infrastruktur. 

Men det skal ikke forstås sådan, at Putin har fået høje humanitære idealer, forklarer Kristian Søby Kristensen:

- Det bunder i, at man ikke vil tabe propagandakrigen. Det er åndssvagt at begynde at tæppebombe civilbefolkningen, når ens egen argumentation for krigen er at stoppe folkedrab.

2 Ukraines modstand og sublime kommunikation

Tilbage fremstår Ukraine efter en uge hverken politisk, civilt eller militært knækket. 

- Det har overrasket mig, hvor god Ukraine har været til at forsvare sig og tilføre russerne mange hårde slag, og den ukrainske regerings evne til at holde sammen på landet og fremme den her forsvarsvilje, hvor flere civile har grebet til automatvåben og tusinder er vendt hjem for at kæmpe. Det er jo nærmest heroisk, siger Jørgen Meedom Staun. 

Kristian Søby Kristensen noterer sig også, at Ukraines forsvar har været bedre rustet både militært og civilt end forventet. Og så er Ukraines måde at kommunikere både med sig selv og omverdenen på kommet bag på seniorforskeren.

- Det har forbavset mig, hvor lidt Rusland har gjort for lukke ned for de ukrainske kommunikationslinjer. Både regeringens evne til at tale med sin befolkning, men også det ukrainske forsvars evner til at opretholde en god kommandostruktur. 

For ikke at tale om Ukraines præsident, som har været aktiv på flere platforme. Og forbindelserne er hverken forsøgt afskåret via konventionelle militære midler eller cyber-angreb, understreger Kristian Søby Kristensen. 

- Volodymyr Zelenskij, Ukraines præsident, har kunnet have kontakt med omverdenen og eksempelvis via en internetforbindelse deltage i et EU-ministerrådsmøde og bede om støtte. Det er et gigantisk taktisk propaganda-nederlag for russerne, siger han. 

3 Nu smider Putin fløjlshandskerne

Eskaleringen af Ruslands militære indsats, som vi allerede ser i Kharkiv nu, er en forsmag på, hvad russernes næste træk bliver for at vinde Ukraine, siger eksperterne. 

- I uge 2 kommer vi til at se, at de russiske operationer får mere tyngde, og det er allerede under opsejling i Kharkiv. Rusland har fremgang over det hele og er ved at opmarchere styrker til angreb på Kiev, så man vil i fase 2 formentlig se, at man går meget mere hårdhændet til værks for at få vendt krigslykken og få et russisk momentum, siger Jørgen Meedom Staun. 

Med andre ord betyder det, at Rusland skifter operationstype, og hvis den taktik ikke lykkes, så spår lektoren, at russerne går over til en "tjetjensk" løsning  - altså ligesom de enorme artilleri- og luftangreb, der jævnede byer med jorden i Tjetjenien-krigene.

- Det vil blive et masseslagteri, og sådan en løsning vil man meget nødigt have politisk i Moskva eller Kreml, så man vil nok optrappe lige så stille nu og sørge for at afskære forsyningslinjen over til Vest. Derfra vil man omslutte byen og så skyde sig ind og forsøge at nedkæmpe modstanden og tage regeringen til fange eller dræbe den, siger lektoren. 

Ifølge Kristan Søby Kristensen vil Putin nu også for alvor vise, hvilke våben han har i baghånden.

- De russiske styrker vil sætte ind med et hårdere militært pres mod det ukrainske forsvar. Der kommer flere missil- og artilleriangreb, og man vil i højere grad ramme civilbefolkningen. Vi ser også nu med angrebet på tv-tårnet, at de forsøger at ødelægge kommunikationsmulighederne. 

Russerne vil give fuld ild for at smadre de forsvarslinjer, som er rundt om de ukrainske byer. Og her vil håndkast fra beboelsesejendomme med molotovcocktails, som civile ukrainere selv har lavet, ikke længere have effekt. 

- Russerne har hidtil bombet ret præcist, men nu går man mere over til raketsystemer, der rammer mere uhæmmet, og så bliver der generelt bare meget mere af det. Nu vil russerne benytte sig af massive bombardementer, mens de stadig også har landtropper rundt omkring, siger Kristian Søby Kristensen og fortsætter:

- Jeg vil mene, at vi sagtens kan forestille os, at der også vil være flere direkte kampe på gaden.

4 Vi har ikke set det værste

Både Jørgen Meedom Staun og Kristian Søby Kristensen lægger ikke skjul på, at Putin har spillet højt spil og taget fejl af den modstand, han har mødt. Og det vil nok ikke stille den russiske præsident mindre krigsivrig. 

- Det er er rigtig meget på spil for Putin. Det her er både en eksistenskamp for ham og Ukraine, men jeg har svært ved at se, at han kan vinde. Han har også undervurderet Vestens evne til hurtigt at tage de  historiske beslutninger om massive sanktioner. Og ingen af Putins "venner" har hjulpet ham, som han nok havde håbet på. 

Og netop Ukraines modstand kan også blive afgørende.

- Det bliver formentligt en meget langstrakt krig, men hvor lang kommer an på, hvor dygtig man er til at forsvare sig, om man har held med sig, og om regeringen er i stand til at finde et nyt opholdssted. Det er også afgørende, om hæren fortsætter kampen med samme gejst, når regeringen falder, siger Jørgen Meedom Staun. 

Kristian Søby Kristensen mener, at det afhænger meget af, hvor voldsomt russerne vil gå til Kiev.

- Krig er uforudsigeligt, men man kan se på en by som Aleppo (i Syrien, red.), hvor lang tid en krig kan vare. Men hvis Rusland er villig til at gå hele vejen og erobre territorier, skal russerne også bruge flere og flere kræfter, siger han. 

Seniorforskeren regner med, at også ukrainerne vil omstille sig i takt med russernes oprustning  og ty til at føre guerillakrig. Kristian Søby Kristensen tror lige nu ikke på, at forhandlinger kan løse situationen. Og de takter er Jørgen Meedom Staun enig i:

- En forhandlingsløsning ser meget vanskelig ud. Og hvis Rusland bliver ved, vil ukrainerne gå over til guerillaangreb på de russiske styrker, hvor borgerne angriber og løber tilbage og gemmer sig. Uuddannede civile er ikke en reel modstand mod en uddannet og moderne hær, men i takt med at de holder stand, bliver de også bedre og bedre. 

Krigen kan altså nå at tage mange nye retninger endnu. 

Foto: Emil Jørgensen

Lyt: Mads har taget en livsfarlig beslutning og skrevet kontrakt med den ukrainske hær

Mads fra Vejle har krydset grænsen til Ukraine og har skrevet kontrakt med den ukrainske hær. Han er på vej ind i en krig, der allerede har kostet hundredvis af menneskeliv.

Avisen Danmarks Emil Jørgensen har fulgtes med Mads under hele turen fra Danmark til den polsk-ukrainske grænse, og i dette afsnit af podcasten "Ring hjem, Emil" kan du lytte med, når Emil Jørgensen ringer hjem og fortæller om turen til Avisen Danmarks chefredaktør, Peter Rasmussen, til et åbent redaktionsmøde.

Du finder podcasten i appen Nyhedskiosken under podcast eller på
avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

Podcast: Mads fra Vejle har nu krydset grænsen til Ukraine og har skrevet kontrakt med den ukrainske hær. Han er på vej ind i en krig, der allerede har kostet hundredvis af menneskeliv.

De seneste dage har han tilbragt i en bil med Avisen Danmarks reporter, Emil Jørgensen, på vej mod grænsen. Der er blevet reflekteret vidt og bredt på køreturen. For hvorfor drager unge danske mænd i krig i Ukraine, og bliver den unge dansker nogensinde klar til at stå ansigt til ansigt med fjenden?

Det og meget mere har Emil Jørgensen undersøgt, og i dette afsnit af podcasten "Ring hjem, Emil" kan du lytte med, når Emil Jørgensen ringer hjem og giver en status fra den polsk- ukrainske grænse til Avisen Danmarks chefredaktør, Peter Rasmussen, til et åbent redaktionsmøde.

Emil Jørgensens rejse er ikke slut endnu, og du kan løbende følge den på avisendanmark.dk. Du kan også lytte til flere afsnit af "Ring hjem, Emil" ved at klikke her.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Lyt: Fortiden indhenter Enhedslisten - og fremtiden ser dyster ud for Mette Frederiksen

Krigen i Ukraine har ændret dansk politik. På et splitsekund er al snak om manglende arbejdskraft og klimaomstilling forsvundet, og i stedet handler dansk politik om, hvordan der kan findes flere milliarder kroner til Forsvaret - og ikke mindst om, hvordan Enhedslisten har utrolig svært ved at finde ud af, hvad partiet mener om Ruslands krig mod Ukraine og det danske medlemskab af Nato. 

Avisen Danmarks politiske makkerpar - Kasper Løvkvist og Casper Dall - dykker i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i de mange nye spørgsmål og dilemmaer, der er opstået på Christiansborg på grund af krigen - og så vender de to politiske nørder også lige den seneste udvikling i Dansk Folkeparti, hvor endnu en prominent politiker har forladt partiet, og hvor den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, tydeligere og tydeligere flirter med tanken om at forlade partiet.

Du finder podcasten ’Politik med Løvkvist & Dall’ i appen ”Nyhedskiosken” eller ved at trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

Podcast: Krigen i Ukraine har ændret dansk politik. På et splitsekund er al snak om manglende arbejdskraft og klimaomstilling forsvundet, og i stedet handler dansk politik om, hvordan der kan findes flere milliarder kroner til Forsvaret - og ikke mindst om, hvordan Enhedslisten har utrolig svært ved at finde ud af, hvad partiet mener om Ruslands krig mod Ukraine og det danske medlemskab af Nato.

Avisen Danmarks politiske makkerpar - Kasper Løvkvist og Casper Dall - dykker i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall” ned i de mange nye spørgsmål og dilemmaer, der er opstået på Christiansborg på grund af krigen.

Og så vender de to politiske nørder også lige den seneste udvikling i Dansk Folkeparti, hvor endnu en prominent politiker har forladt partiet, og hvor den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, tydeligere og tydeligere flirter med tanken om at forlade partiet.

Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.