Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vi har op mod 30 millioner selvtests på lager i Danmark - og vi tester stort set ikke længere sammenlignet med tidligere under pandemien. Alligevel køber staten nu flere millioner tests. Arkivfoto: Morten Pape

Vi har næsten glemt corona og har millioner af selvtests på lager: Alligevel indkøber vi flere millioner tests

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder herhjemme, hvor coronavirus siden februar ikke har været kategoriseret som samfundskritisk sygdom. Vi har skruet gevaldigt ned for testkapaciteten, og det betyder blandt andet, at vi endnu har mange millioner selvtests på lager - op mod 30 millioner, for at være helt nøjagtig.

Alligevel har staten planlagt at indkøbe yderligere fem millioner selvtests i april - en regning, der løber op i omkring 61,5 millioner kroner. Det skriver Politiken.

Det er Region Midtjylland, der står for indkøb af coronatests på vegne af staten. De tests, der købes i april, kommer fra et udbud, der blev fremlagt tilbage i januar. Ifølge avisen blev det torsdag oplyst, at det udbud fastholdes.

Stinus Lindgren (R), der er formand for Folketingets Epidemiudvalg, kalder indkøbet "mærkeligt", når landet i forvejen har så mange tests på lager.

Også Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har svært ved at forstå, hvis man i øjeblikket vurderer, at der er behov for flere coronaselvtests i Danmark.

- Det ligner spild af skattepenge, tid og ressourcer, siger han til avisen.

Ukrainere udfylder ikke hullerne

Vi vender snuden mod arbejdsmarkedet herhjemme, som efterhånden længe har prædiket om mangel på hænder.

Siden tusindvis af ukrainere er flygtet til Danmark i løbet af de seneste uger, har der været tale om, at netop disse flygtninge kan hjælpe os med problemet på netop arbejdsmarkedet.

Men hullerne kan ikke fyldes ud af de ukrainske flygtninge. Det siger erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv til TV 2. Arbejdsudbuddet er nemlig ikke det helt store blandt de flygtede, lyder det.

- Vi har et indtryk af, at der kommer flest kvinder med børn samt ældre. Ud fra de meldinger, som vi har fået, har vi ikke de helt store forhåbninger om, at mange af dem vil være klar til at arbejde, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, til mediet.

Mange af ukrainerne har nemlig børn med til landet, og skal kvinderne kunne arbejde, skal de have børnene passet andre steder. Og det tager tid for den slags at falde helt på plads.

Desuden kan der være dilemmaer i, hvad man som flygtning skal gøre først, når ellers chokket og de praktiske omstændigheder har lagt sig - skal man lære sproget eller begynde på et arbejde. Der kan derfor gå lang tid, fra en mor med børn er kommet til landet, til hun kan påtage sig et arbejde.

Afghanske piger tilbage på skolebænken

Vi runder nyhedsoverblikket af langt væk herfra. I dag kan piger fra 7. klasse og op nemlig vende tilbage til skole i Afghanistan. Det skriver Ritzau.

Det sker for første gang, siden Taliban i august sidste år vandt kontrollen over landet. Piger og drenge i yngre klasser har ikke været forhindret i at gå i skole. Men i september var det kun drenge i de ældste klasser, der fik lov at komme tilbage til klasselokalerne.

Der er dog krav for pigerne, når de vender tilbage - ligesom for de kvindelige lærere. Skolebygningerne skal opdeles for piger og drenge, og pigerne må kun undervises af kvindelige lærere, ligesom de skal bære hijab (tørklæde, der dækker hår, hals og skuldre, red.).

I få afghanske provinser har pigerne kunnet gå i skole. Men i de fleste områder - heriblandt hovedstaden Kabul - har pigerne været tvunget til at gå hjemme uden mulighed for at få en uddannelse.

Taliban har efterhånden længe været under internationalt pres for at lade piger komme tilbage i skole.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Flere banker sender i øjeblikket breve eller mails ud til boligejere om, at de nu har muligheden for at konvertere deres boliglån og indkassere en gevinst. Men det er ikke altid lige så god en forretning, som det lyder til. Derfor er der en række ting, du bør overveje, inden du springer ud i at omlægge dit boliglån. Foto: Annelene Petersen

Er det nu, du skal lægge boliglån om og indkassere gevinst? Her er eksperternes vurderinger

Renternes himmelflugt åbner op for, at boligejere kan skære en stor del af deres restgæld væk ved at omlægge deres lån. Men det er ikke altid en så god forretning, som det lyder.
Ifølge de privatøkonomiske rådgivere Karsten Engmann Jensen og Søren Skjøth, er der en række ting, du bør overveje, inden du siger ja til bankens forslag om at opkonvertere dit lån.
En af dem er, at du udover gebyrer for omlægning også skal betale en højere månedlig
ydelse, fordi din rente stiger med det nye lån.
- Som tommelfingerregel siger man, at den gode forretning typisk ophører typisk efter cirka 10 år. Så har man betalt så meget mere i ekstra rente, at det samlet set bliver dyrere, end hvis man havde undladt at konvertere, siger Søren Skjøth, der peger på, at mange håber på, at renten falder igen, så de igen kan omlægge lånet.
Det kan ingen dog vide, om sker. Men for boligejere, som alligevel skal sælge deres hus inden for fem eller ti år, kan det være fornuftigt at omlægge deres lån, lyder det fra eksperterne.
Det kan også give god mening at konvertere nu, hvis du nærmer dig pensionalderen og gerne vil have afdragsfrihed. Så kan du få nedslaget i restgælden med som bonus.
Eller hvis du kan bruge gevinsten fra konverteringen til at blive dit banklån kvit.

Renternes himmelflugt åbner op for, at boligejere kan skære en stor del af deres restgæld væk ved at omlægge deres lån. Men det er ikke altid en så god forretning, som det lyder. Få eksperternes fem råd til, hvad du skal overveje, inden du siger ja til bankens forslag om at konvertere dit lån.

Bolig: Det er kun 15 måneder siden, at danske boligejere kunne få et fastforrentet 30-årigt realkreditlån til en historisk lav rente på 0,5 procent. I dag hedder renten 2,5 procent. Og det har fået flere banker til at kontakte deres kunder og foreslå muligheden for at omlægge deres lån og få en stor gevinst.

Men er det en god forretning for dig eller banken, som tjener penge på konverteringerne?

I nogle tilfælde er det begge dele. Men før du lader dig friste af at få skåret en stor luns af din restgæld i boligen væk, er der en række ting, du bør overveje. Derfor kommer de to uafhængige privatøkonomiske rådgivere Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet og Søren Skjøth fra F10 med fem gode råd.

Men inden vi går videre, forklarer Søren Skjøth først, hvilke boligejere, omlægningerne kan være relevante for.

- Det er kun kunder med fastforrentede lån. Dem, der har lån til 0,5 procent og 1 procent er dem, det er mest interessant for. Det er dem, der kan få den største gevinst, siger han og forklarer, at der skal være tale om et vist spring, før omkostningerne ved at omlægge er tjent hjem.

Og nu til de gode råd.

1 Tænk over, om du vil at satse på, at renten falder

Når du omlægger dit fastforrentede boliglån til et nyt fastforrentet boliglån med højere rente, kan du i mange tilfælde skære flere hundrede tusinde kroner af restgælden. Men der kommer også en regning. For udover de gebyrer, du skal betale til banken for omlægningen, skal du også betale en højere månedlig ydelse, fordi din rente stiger med det nye lån.

- Som tommelfingerregel siger man, at den gode forretning typisk ophører typisk efter cirka 10 år. Så har man betalt så meget mere i ekstra rente, at det samlet set bliver dyrere, end hvis man havde undladt at konvertere. Derfor er strategien ofte, at man tager et nyt lån, hvis renten falder igen. Så får du både skåret restgælden og kan i nogle tilfælde ende med samme rente, som du kom fra, siger Søren Skjøth.

Men det er ikke uden risiko.

- Det er spekulation i, at renten falder igen. Hvis den ikke falder, har du tabt penge. Du kan godt vælge at spekulere i, at renten falder, men det ved vi slet ikke noget om, siger Karsten Engmann Jensen, der derfor advarer mod at konvertere sit realkreditlån med forventning om at få samme lave rente tilbage på et senere tidspunkt.

Søren Skjøth påpeger dog, at det selv, hvis renten ikke falder igen, kan være en god forretning for mange at omlægge lånet. Derfor skal der altid en individuel vurdering til, lyder det.

- Det afhænger af, hvor store lånene er, hvilken rente de har, hvor lang restløbetiden er, hvad planerne er for de næste år, og alle mulige andre scenarier, som spiller ind. Et gennemsnitligt realkreditlån løber mindre end ti år i snit. Så det kan mange gange svare sig at lægge om til nye lån, siger han.

Men hvis man forventer at have sit lån i mindre end 10 år, giver det bedst mening at have lån med variabel rente, hvor omkostningen er den halve, tilføjer Karsten Engmann Jensen.

2 Overvej, hvornår du vil sælge dit hus

Begge privatøkonomiske eksperter er enige om, at renternes himmelflugt kan være fordelagtig for boligejere, som går med salgstanker.

- Hvis du fik et 1 procents lån sidste år til kurs 98, kan du måske indfri det til kurs 87. Så har du mulighed for at skære 10-13 procent af din restgæld, og det er interessant. Især hvis du ved, du alligevel flytter indenfor de næste 10 år, siger Søren Skjøth.

Karsten Engmann Jensen tilføjer:

- Hvis du ved, du skal sælge og kan se, du kan skære en luns af restgælden, så skal du selvfølgelig tage gevinst lige nu. Men hvis du fortryder salget hus, og renten ikke falder, kan du tabe penge på det, siger han.

3 Hvis du snart skal på pension, kan det være fornuftigt i at lægge lånet om

Hvis du snart skal på pension, kan der være god fornuft i at lægge lånet om

Men det er ikke kun hussælgerne, der kan få en fortjeneste ud af, at omlægge deres lån nu. En anden gruppe er også oplagt, lyder det fra Karsten Engmann Jensen.

- Hvis du har 10-15 år til pension kan det godt betale at gå afdragsfrit nu og spare penge op ved i stedet at investere dem fornuftigt på investeringsplatforme som Nordnet og Saxo. Hvis du kommer fra fast rente får du også skåret af restgælden ved at lægge om til afdragsfrihed. Det vil være en konsolidering af din boligøkonomi, siger Karsten Engmann Jensen, der dog påpeger, at han vil være varsom med at vælge afdragsfrihed med fast rente.

- Renterne på fastforrentet er relativt høje nu på grund af den usikkerhed, der er i markedet. Så hvis du vælger et fastforrentet lån med afdragsfrihed, får du en ret høj ydelse resten af livet, siger han.

4 Skrå konvertering til variabelt lån er også en mulighed

Hvis du gerne vil udnytte chancen for at omlægge dit lån med gevinst, kan du også gøre det igennem en såkaldt skrå konvertering. Det betyder, at du i stedet for at omlægge dit fastforrentet lån til et nyt med højere rente, i stedet omlægger dit lån til variabel rente.

- Hvis du har afdraget på din gæld, og du ved en konvertering kan få den yderligere nedskrevet og samtidig kan se, du med variabel rente kan få et nyt lån, hvor du kan spare mange penge på ydelsen, er det oplagt, at du skal overveje det. Du skal bare sørge for at lægge besparelsen til side, så du har en buffer, du kan betale af, hvis renten stiger, siger han.

Søren Skjøth påpeger, at en skrå konvertering vil være en god idé for nogen, men en dårlig idé for andre.

- Der er nogle, som risikerer at skulle sælge deres hus eller sætte det på tvang, hvis renten stiger bare en procent yderligere. Derfor skal vi passe enormt meget på at generalisere, siger han.

Karsten Engmann Jensen opfordrer også til, at man tænker det grundigt igennem, inden man springer ud i en skrå konvertering, fordi man øjner en gevinst.

- Man skal huske, at folk forhåbentlig har valgt et fastforrentet lån, fordi det passer bedst til deres økonomi. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at ændre adfærd, bare fordi der er sket noget med renterne, siger han.

5 Undersøg hvad du kan bruge gevinsten til

Den sidste ting, du skal have med i dine overvejelser om, om du skal konvertere dit boliglån eller ej, er ifølge Søren Skjøth, hvad du vil bruge gevinsten på. Det kan det nemlig rykke på grænsen for, hvor længe du skal have lånet, før gevinsten er udhulet.

- Vi har netop haft en kunde, som købte lejlighed for et års tid siden tiden. Han kunne få sit banklån indfriet, og nøjes med at have realkreditlånet tilbage, hvis han lavede en konvertering. Det er interessant, fordi banklån jo netop er det dyreste boliglån, siger han.

De første meningsmålinger med Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, har vist, at partiet roder rundt omkring spærregrænsen sammen med Alternativet og Kristendemokraterne. Det er næppe dét, den tidligere formand for Venstre havde forestillet sig, da han dannede Moderaterne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix

Dalls analyse: Løkke leger med ligegyldigheden og risikerer at blive helt overflødig

Det er stadig så som så, hvad vi ved om Lars Løkke Rasmussens nye projekt - partiet Moderaterne. Og vælgerne virker heller ikke overbeviste. I hvert fald er Moderaterne i de første meningsmålinger blevet målt til at ligge lige omkring spærregrænsen, hvor partiet sammen med Alternativet, Kristendemokraterne og Frie Grønne kan kæmpe om at få skrabet de nødvendige to procent af stemmerne sammen for at komme ind i Folketinget.

Løkkes udfordring er, at hans politiske projekt risikerer at blive ligegyldigt, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse. For Moderaternes vil trække dansk politik ind på midten, men siden valget i 2019 er dansk politik i store træk blevet lavet hen over midten.

Det er den sikreste løgn på Christiansborg, når en politiker siger, at vedkommende ikke læser meningsmålinger. Politikere læser både de målinger, deres eget parti får lavet, og dem, som medierne får lavet. De kan ikke vente med at dele resultaterne, når de er gode, og de glemmer dem hurtigt, når de er dårlige. Det allerbedste er dog, når politikerne får nys om de andre partiers interne målinger. Så skal der rigtigt svælges i danskernes holdning til ditten og datten, vurdering af partiledernes troværdighed og spørgsmålet om, hvem man ville stemme på, hvis der var valg i morgen.

Det nyeste parti, som danskerne er blevet spurgt om, er Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Officielt bliver Løkkes parti først stiftet grundlovsdag den 5. juni i år, men i sidste uge fik Moderaterne sit partibogstav "M", så det er klar til at komme på stemmesedlen. Og nu er det også kommet med, når meningsmålingsinstitutterne spørger danskerne om, hvem de vil stemme på.

Det kan ikke have været opmuntrende læsning for Løkke. I sidste uge dumpede to målinger ind. Den første fra Voxmeter for Ritzau, som viste, at Moderaterne lige kneb sig op over spærregrænsen på to procent med et resultat på 2,2 procent af vælgerne. Senere på ugen landede den første måling med Moderaterne i ligningen fra Epinion for DR og Altinget. Her blev det til 1,9 procent af vælgerne. Og mandag i denne uge kom endnu en Voxmeter-måling, hvor Moderaterne var røget endnu længere ned til 1,8 procent af vælgerne - naturligvis med det sædvanlige forbehold for den statistiske usikkerhed, så et endeligt resultat kan være både over de magiske to procent eller endnu længere nede.

- Jeg tænker, hvis det var et valgresultat, var det ikke godt nok. Men i betragtning af at partiet slet ikke findes og ikke er stiftet endnu, så synes jeg sådan set, det er okay. Og det, der tæller, er jo, hvad der sker til folketingsvalget, lød floskel-svaret fra partistifter Løkke til DR, da han blev forholdt resultatet af Epinions måling.

Spørgsmålet er, om Løkkes nye parti allerede har overlevet sig selv og et blevet overflødigt på Christiansborg, før det overhovedet er blevet stiftet. Moderaternes "raison d'etre" er stadig Løkkes analyse fra valget i 2019, som dybest set kan koges ned til: Dansk politik har brug for at gøre sig fri af yderfløjene, så partierne på midten kan træffe de nødvendige beslutninger.

De gamle partier blomstrer på den politiske midte, og så risikerer Løkkes nye projekt at blive ligegyldigt for vælgerne.

Casper Dall, politisk redaktør

Midten i dansk politik havde frem mod valget i 2019 ganske trænge kår. Det er der mange årsager til, og alt efter hvem man spørger, er der sikkert også mange, der har ansvaret for, at fløjene i årtier havde stor indflydelse på den gennemførte politik. Men den socialdemokratiske etpartiregering er faktisk lykkedes med at genetablere den politiske midte. Omstændighederne med coronapandemien og den nuværende krig i Ukraine har ført de traditionelle, regeringsbærende partier sammen i mange afgørende forlig - og samtidig har vælgernes insisterende fokus på klimaet betydet, at det for rigtig mange partier har været afgørende at være med i forligene på området, når klimaminister Dan Jørgensen (S) har indkaldt til forhandlinger. De gamle partier blomstrer på den politiske midte, og så risikerer Løkkes nye projekt at blive ligegyldigt for vælgerne.

Da TV 2 forleden havde trommet 13 partiledere sammen i Fællessalen på Christiansborg til en debat om det nationale sikkerhedskompromis, krigen i Ukraine og Danmarks forhold til Nato og EU, indtog Lars Løkke Rasmussen den for ham uvante placering helt ude på en af fløjene. Kun Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, stod længere ude. Der var langt ind til midten for Løkke, og noget kunne tyde på, at han fremover kommer til at se mere til Alternativet, Kristendemokraterne og Frie Grønne, når Moderaterne kommer til at kæmpe om de sidste stemmer, der kan klemme partierne over spærregrænsen. Løkke skal nok klare det, når valgdagen kommer. Men det bliver sværere end ventet.

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
Det er for tiden ofte dyrere, når vi svinger dankortet - om det er for at betale brændstof til bilen eller for dagligvarer i supermarkedet. Priserne stiger på mange ting i øjeblikket. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Priserne stiger og stiger: Sådan kan du spare dig til lidt overskud i hverdagen

Det er efterhånden blevet dyrt at leve. I Danmark lever vi lige nu i en tid, hvor inflationen er den højeste siden 1980'erne. Priserne stiger på både brændstof til vores biler, varme og strøm til vores boliger og på den mad, vi spiser. Og på grund af krigen i Ukraine kan vi forvente endnu flere prisstigninger.
Vi kan ikke bremse prisstigningerne med et fingerknips. Men heldigvis er der andre ting, vi kan gøre, for at passe på vores penge.
Forbrugerøkonom hos Nordea, Ida Moesby, råder både til at lave madplaner og overveje alternative fødevarer, når man handler ind i supermarkedet. Men det kan også være en god selvhjælp at justere budgettet efter de poster, der nu er større, end de plejer. Og så er der noget med gardiner og nattetimer, der også kan hjælpe på tingene. Læs alle hendes gode råd i artiklen - og få også et overblik over nogle af de almindelige madvarer, der er steget i pris.

Priserne på mange varer fortsætter himmelflugten, og vi har langt fra set enden på det. Benzin og diesel til bilerne får højere literpriser, mens blandt andet pasta, brød og andre kornprodukter bliver dyrere i supermarkederne. Men kan vi komme uden om at tage fat i den helt store tegnebog ved at spare penge andre steder?

Læs de gode råd fra forbrugerøkonomen til, hvordan du sparer penge, mens priserne stiger på mange ting.

1 Justér budgettet til de poster, der stiger mest

Det bliver svært at komme uden om, at både brændstof til bilen, varmeregningen og dagligvarene bliver dyrere. Derfor er det en god idé at justere dit budget til, så du deri også regner ud fra de højere priser og kan regulere resten af dit rådighedsbeløb efter det, fortæller Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

- Sæt mere af til posterne dagligvarer og til varme - især hvis du fyrer med gas - og sæt også mere af til bilen, hvis du har sådan én, uanset om du kører på el, benzin eller diesel. Kig i det hele taget dit budget igennem og sæt mere til side til de poster, der stiger mest, siger hun.

Hvis man ikke allerede har et budget, er den nuværende situation en god anledning til at få lavet et, fortæller hun. På den måde er det nemmere at holde øje med, hvad pengene, der kommer ind på kontoen, skal bruges til, og det er nemmere at sørge for, at de rækker til hele måneden trods højere priser.

2 Lav madplaner og overvej alternativer

Der er flere fornuftige spareøvelser, når det kommer til dagligvareindkøb. Ida Moesby fra Nordea fremhæver blandt andet madplaner som en god idé.

- På den måde undgår man at skulle købe ind alt for mange gange, når man planlægger på forhånd. Jo oftere, man køber ind, jo større er sandsynligheden for at købe noget, som man ikke har brug for. Derfor stiller man sig selv bedre, hvis man nøjes med at købe ind et par gange om ugen og gør det med en indkøbsliste i hånden, siger forbrugerøkonomen.

En god huskeregel er at sørge for, at man er mæt, når man køber ind. Flere undersøgelser viser nemlig, at vi, når vi er sultne, ikke har så meget overskud, og derfor falder vi både nemmere for fristelser og overvurderer samtidig, hvor meget vi kan spise. Tager du afsted med en madplan og en indkøbsliste, kan du derfor undgå flere af de fælder.

Du kan også med fordel overveje alternativer til ting, du plejer at spise, som er steget i pris. Eksempelvis er kornprodukter som brød og pasta steget en hel del i pris. Til gengæld er ris faktisk blevet billigere, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, både hvis man ser på udviklingen over én måned og over de seneste 12 måneder.

Ændrede priser på fødevarer

Mange fødevarer stiger i øjeblikket i pris, mens nogle enkelte er nogenlunde stabile og andre falder en smule. Se et udpluk af prisudviklingerne herunder - hhv. ændring ift. måneden før og ift. samme måned året før. Tallene er for priserne i februar 2022 og kan derfor har ændret sig siden.

Ris: -5,2 % ift. januar 2022 (-5,1 % ift. februar 2021)

Kartofler og kartoffelprodukter: -1 % ift. januar 2022 (+1,8 % ift. februar 2021)

Kød: +2,2 % ift. januar 2022 (+4 % ift. februar 2021)

Mælk, ost og æg: +2,4 % ift. januar 2022 (+10,5 % ift. februar 2021)

Brød: +3,5 % ift. januar 2022 (+7,8 % ift. februar 2021)

Pastaprodukter og couscous: +10,8 % ift. januar 2022 (+24,3 % ift. februar 2021)

Kilde: Danmarks Statistik

Ud over kornprodukter er også animalske produkter og spiselige madolier blevet dyrere. Til gengæld er frugt og grønt ikke steget nær så meget, fortæller forbrugerøkonomen. Derfor er hendes anbefaling at lade prisstigningerne være en anledning til at spise mere klimavenligt ved at skære ned på det dyre kød og mælkeprodukter.

Har man svært ved at huske tidligere priser på madvarer, når man står i supermarkedet, kan en mulighed være at sammenligne kilopriser for at holde øje med, hvor man får mest for pengene.

Samtidig kan det også være en god idé at købe mindre takeaway og generelt forarbejdet mad, som begge også koster på husholdningsbudgettet. Lav i stedet maden fra bunden, sådan kan man også spare penge.

3 Udnyt den billige strøm i nattetimerne

Flere af os har apparater i hjemmet, som bruger masser af strøm, men som vi ikke bruger særlig mege, og det er spild.

Forbrugerøkonom Ida Moesby anbefaler derfor, at du finder dit hjems største strømsluger.

- Er der noget, der står tændt, som man ikke rigtigt bruger, men som bruger meget strøm? Har man for eksempel en gammel kummefryser stående, hvor der ikke er så meget i, så man godt kan tømme indholdet og fylde det i en anden fryser i stedet? Hvis man kan slukke den slags apparater, kan der være meget at spare. Hårde hvidevarer generelt bruger rigtig meget strøm, især de ældre, som ikke har så høje energimærker, siger hun.

At slukke for strømmen til tv, computere eller spillekonsoller på kontakten kan også være givet godt ud. Selvfølgelig er det også godt at huske at slukke lyset, når du går ud af et rum, men her sparer man ikke nær så meget energi, da de fleste af os i dag bruger sparepærer.

- Tænk også over, at strømmen er markant billigere om natten. Sådan har det altid været, men det kan være endnu vigtigere at overveje nu med de høje elpriser. Hvis du kan bruge strøm om natten frem for om dagen, kan det derfor være en god idé, siger forbrugerøkonom hos Nordea, Ida Moesby.

Blandt andet kan du med fordel oplade din mobiltelefon om natten - og hvis du har en elbil, så oplad også gerne den i nattetimerne. Kan du sætte en tøjvask over om natten, uden at det generer en underbo, så overvej også det.

På den lange bane kan du desuden spare på strømmen ved at se efter energimærket, når du køber eksempelvis nye hårde-hvidevarer eller nyt tv.

4 Rul gardiner for og fra

- Noget, der viser sig at have ret stor effekt, er hvis man stiller radiatorerne til samme temperatur i hele boligen. På den måde bruges varmen mere effektivt, end hvis en radiator i ét rum banker afsted, mens en anden er kold. Har man et rum, som man foretrækker køligere, kan man lukke døren dertil, siger forbrugerøkonomen.

Et andet sted at spare på varmen er ved gardinerne. Træk dem for op aftenen og natten - de hjælper med at holde på varmen. Træk dem fra igen om dagen, mens solen skinner, så den bedre kan opvarme rummene.

Man kan selvfølgelig også spare ved at skrue en grad ned for varmen. Ved at sænke temperaturen med en enkelt grad, kan man spare fem procent af sin varmeregning, forklarer Ida Moesby fra Nordea. Og det kan være mange penge, når varmepriserne er så høje som nu.

Hun understreger, at man ikke skal gå rundt og fryse. Men da mange af os har det med at have ret høje temperaturer i vores hjem, kan mange altså også undvære en grad.

Et sidste råd til at spare på varmeregningen her og nu er at lufte rigtigt ud. Det gør man ikke ved at have vinduer stående en smule åbne over flere timer, men ved at lufte grundigt ud over kort tid og derefter lukke vinduerne igen.

På længere sigt kan varmeregningen holdes nede ved energirenoveringer såsom at skifte til termoruder eller skifte energikilde fra eksempelvis gas til varmepumpe.

5 Tjek dine abonnementer - og afmeld de mindst nødvendige

I gennemsnit har vi danskere tre betalte streamingtjenester. Om det hedder Netflix, Spotify, TV 2 Play, HBO eller noget helt femte koster det os penge hver måned. Men det er måske ikke alle tjenesterne, vi bruger lige meget.

Derfor kan det være en god idé at overveje, om man kan undvære nogle af de tjenester, ligesom man kan overveje andre typer abonnementer, som man måske ikke får brugt.

- Vi danskere har mange abonnementer, og de forskellige tjenester gør mange ting nemmere. Men der er risiko for at betale troligt til noget, man ikke bruger. Mange har abonnementer, de helt glemmer, at de har, siger forbrugerøkonom Ida Moesby fra Nordea.

Kan du afmelde et abonnement eller to - måske på en streamingtjeneste - kan du altså hurtigt finde 100 kroner om måneden eller mere til de udgifter, der for tiden bliver dyrere og dyrere.

Mandag udkom Rigsrevisionen med deres beretning om Landbrugsstyrelsens forvaltning af tilskudssager med kvalificeret indikation på svig. Den retter hård kritik mod Landbrugsstyrelsen. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Anklager om udbetaling af millioner til mulig svindel og tilbageholdelse af information: Nu svarer Landbrugsstyrelsens direktør på kritikken

Først lød beskeden, at Landbrugsstyrelsen ingen kommentarer havde til den hårde kritik. Men efter anklagen om bevidst at tilbageholde information for Rigsrevisionen, tager direktør Lars Gregersen nu bladet fra munden.

I et længere interview svarer han på, hvorfor Landbrugsstyrelsen ikke sendte det nødvendige materiale til tilsynet, brugte årevis på sagsbehandling og ikke fulgte advokaternes anbefaling om at politianmelde adskillige landmænd.

Formand for statsrevisorerne Klaus Frandsen sagde mandag, at det tydede på, at Landbrugsstyrelsen bevidst havde tilbageholdt informationer for Rigsrevisionen, der skulle kontrollere håndteringen af svindelsager. I et længere interview svarer direktør Lars Gregersen på al den kritik, der er haglet ned de seneste dage.

Svindelsager: Først ville Landbrugsstyrelsen ikke stille op til interview. Men anklagerne om bevidst at tilbageholde informationer fra tilsynet krævede et svar.

Mandag kunne Avisen Danmark fortælle, at statsrevisorerne mener, at der er indikationer på, at Landbrugsstyrelsen bevidst har skjult materiale fra Rigsrevisionen. 22 sager var ikke en del af materialet, og det kaldte Styrelsen en "beklagelig fejl".

Helt samme opfattelse havde formand for Statsrevisorerne dog ikke.

- Det er decideret magtmisbrug. Det handler ikke om kultur, men det er rent, råt lovbrud, lød ordene fra Klaus Frandsen til Avisen Danmark.

Af de 22 sager, er det særligt de 13 af dem, der har fået alarmklokkerne til at ringe. Sagerne er de eneste, hvor Landbrugsstyrelsen har fortsat med at udbetale penge trods kammeradvokatens, statens advokat, rådgivning om at stoppe al behandling af sagerne. I alt udbetalte styrelsen 4,7 millioner i disse sager.

At det netop er de sager, der ikke er med i materialet fik statsrevisionerne til at undre sig, selvom de dog understregede, at de ikke havde bevis for bevidst tilbageholdelse af informationer, blot stærke indikationer.

Direktør i Landbrugsstyrelsen, Lars Gregersen, fastholder dog, at der er tale om et tilfælde.


I kalder det en beklagelig fejl og manglende kvalitetssikring. Men var det tilfældigt, at det lige var de 22 sager, der manglede?

- Det må jeg klart sige, at det er. Der er blevet sendt mange tusind dokumenter afsted i forbindelse med den her undersøgelse. Og det var manglende kvalitetssikring tilbage i sommeren 2020, som gjorde, at de 22 sager kom til at mangle på den ene liste.


I de 13 sager har I fortsat udbetalt penge, selvom ansøgerne var mistænkt for svig i andre sager, og selv om det var i modstrid med Kammeradvokatens vurdering. Rigsrevisionen kan konstatere, at der ikke var lignende sager på det udleverede materiale. Vil du stadig fastholde, at det vitterligt er tilfældigt, at det blandt andet lige var de 13 sager, der manglende?

- Ja, det er tilfældigt.


Kan du forstå, hvis det kan fremstå mistænkeligt, at lige præcis i de 13 sager, hvor I fortsætter sagsbehandlingen, at de ikke kommer med?

- Om jeg kan forstå det? Ja, selvfølgelig. Det kunne godt se sådan ud, men her må jeg igen sige, at det er tilfældigt.

Sagen kort

Mandag den 21. marts udgav Rigsrevisionen deres beretning Landbrugsstyrelsens forvaltning af tilskudssager med stærke indikationer på svig. I den forbindelse udtalte Statsrevisionerne hård kritik af landbrugsstyrelsen.

Styrelsen har brudt loven ved at undlade at informere Rigsrevisionen om mulige svindelsager. Og så får de kritik for ikke at have fulgt kammeradvokatens anbefalinger om at politianmelde adskillige landmænd og behandlet sagerne så langsomt, at de svindelmistænkte kan slippe for straf.

Kritikken kommer ovenpå den undersøgelse af Landbrugsstyrelsen, som Rigsrevisionen offentliggjorde i maj 2021. Dengang konkluderede Rigsrevisionen, at styrelsen i 16 år havde set gennem fingre med en selskabsfinte, der gav landmænd mere i tilskud, end de havde ret til. Og at der var blevet udbetalt milliarder i landbrugsstøtte, uden at Landbrugsstyrelsen havde udført den fornødne kontrol.

Skal man følge anbefalingen

Foruden den grove anklage om bevidst tilbageholdelse af informationer, har Rigsrevisionen fundet en række andre kritisable punkter hos Landbrugsstyrelsen.

Et af kritikpunkterne er, at Landbrugsstyrelsen ikke har fulgt anbefalingerne fra Kammeradvokaten, og det har ført til årelange sagsbehandlingstider, der i sidste ende medfører forældelse af sagerne, hvorfor en del landmænd allerede er gået fri.


Kammeradvokaten vurderede, at det ville være i modstrid med EU-forordningen, hvis I udbetalte støttemidler i de sager, hvor ansøger var under mistanke for svig. I ender med at udbetale ca. 4,7 millioner til dem, hvorfor reagerer I ikke på kammeradvokatens anbefaling?

- Der har vi en anden opfattelse end kammeradvokaten.  Og vi kan ikke se, at Kammeradvokaten specifikt i de her konkrete sager har sagt, at vi skulle stoppe.

- Vi anerkender dog, og det skriver vi også i rapporten, at vi er nødt til at rette henvendelse til EU-kommissionen for at få fornyet vurdering af, hvordan man skal forholde sig, når der er ansøgere, som i andre sager er under mistanke for svig.


Hvorfor er det først nu her efterfølgende, at I spørger EU-kommissionen og ikke dengang, hvor I var uenige med Kammeradvokaten?

- Det er fordi, vi bliver opmærksomme på det i forbindelse med revisionsrapporten, og så foretager vi den henvendelse til EU-kommissionen nu og får det her udredt.


I har haft kammeradvokatens indstilling, og du siger selv, at I var uenige i den indstilling. Det må vel betyde, at I har haft vurderingen inde hos jer før Rigsrevisionens rapport. Hvorfor får I det ikke afklaret hos EU-kommissionen, da I opdager, at I er uenige, men først venter til nu, hvor Rigsrevisionen rapport udkommer?

- Det er også forkert. Det er det fordi, hvis det var, at vi var fuldstændig sikre på, at vi havde ret, så ville vi have tilbagevist det. Så når vi nu siger, at vi er nødt til spørge EU-kommissionen, så er det fordi, vi tager den her kritik til os. Så det er fuldstændig korrekt, at det skulle vi have gjort tidligere.

57 sager

Sagsbunken var ifølge Lars Gregersen blevet så stor inde i Landbrugsstyrelsen, at de havde behov for en hjælpende hånd. Derfor bad de Kammeradvokaten om at vurdere samtlige sager og udpege dem, hvor der burde falde en politianmeldelse.

I alt udpegede Kammeradvokaten 57 sager, men Landbrugsstyrelsen har kun foretaget 30 politianmeldelser. I de 30 anmeldelser har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været et år og fem måneder. Det er til trods for, at Styrelsen ikke har modtaget nye oplysninger i 28 af de 30 politianmeldelser.

- Igen her anerkender vi kritikken, og siger, at der skal ikke gå så lang tid. Angående det med nye oplysninger, lægger Rigsrevisionen vægt på, om der er kommet nye oplysninger i sagen. Det, Rigsrevisionen ikke har med, er, at vi rent retsligt er blevet klogere på vores egne regler. Det skulle vi have været tidligere, kan du sige, men når vi bliver klare på vores egne regler, så er det for os en ny oplysning i sagen, som gør, at vi eventuelt kan komme frem til et andet resultat.


Så I skal bruge halvanden år på at blive klogere på jeres egne regler?

- Sådan kan du godt sige det, hvis du vil udtrykke det på den måde.

Lange sagsbehandlinger

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing siger, at I i bund og grund selv burde kunne håndtere de her sager, men I vælger dog at få en ekstern part til at stå for vurderingen. Men så vælger I i mange tilfælde ikke at følge vurderingen - kan du forstå, hvis man tænker, at det er lidt mærkværdigt set udefra?

- Det kan jeg sagtens forstå. Det, man skal huske, er, at der var en ophobning af civilsager i landbrugsstyrelsen, og det var den bunke, man skulle til livs. Og der var Kammeradvokaten til hjælp.


Rigsrevisionen skriver, at når I får juridisk hjælp fra kammeradvokaten, bør I følge deres vurdering, medmindre der kommer nye oplysninger. Hvorfor følger I ikke kammeradvokatens indstillinger?

- Det mener jeg ikke. Man skal også hæfte sig ved, at Rigsrevisionen ikke går så langt og siger, at vi har truffet nogle forkerte afgørelser. Det afgørende må være, om det, der bliver besluttet, er den rigtige beslutning om anmeldelse af svig.


Konsekvensen er til gengæld, at sagsbehandlingen er længere. Avisen Danmark kunne lørdag skrive, at allerede 17 sager er blevet forældet, fordi sagsbehandlingstiden har været så langsom og 35 står til at udløbe. Hvad tænker du om, at jeres sagsbehandling gør, at potentielle svindlere går fri, fordi I har haft så lang en sagsbehandling?

- Det er ikke tilfredsstillende. Det er det ikke. Det er også derfor, at vi satte ind med en række initiativer på det her område. Vi etablerer en enhed for svig og omgåelse nu og får ansat en chef, der får det ansvarsområde. Men det er også vigtigt at sige, at vi er et andet sted nu og har fået sagsbehandlingstiden ned.


Kammeradvokaten gav den 13. december 2019 en indstilling på at politianmelde en sag. Landbrugsstyrelsen foretog først politianmeldelsen i januar 2022, så passer det, at man i dag er et andet sted eller er det fortsat et igangværende problem?

- Jeg vil sige, at vi er godt på vej til at få det løst. I dag har vi ikke sager, der er mere end et år gamle, og har fået afviklet den her bunke, og det fik vi gjort ved udgangen af året. Så jeg vil sige, at vi er ved at få bugt med de lange sagsbehandlingstider.