Bolig: Det er kun 15 måneder siden, at danske boligejere kunne få et fastforrentet 30-årigt realkreditlån til en historisk lav rente på 0,5 procent. I dag hedder renten 2,5 procent. Og det har fået flere banker til at kontakte deres kunder og foreslå muligheden for at omlægge deres lån og få en stor gevinst.

Men er det en god forretning for dig eller banken, som tjener penge på konverteringerne?

I nogle tilfælde er det begge dele. Men før du lader dig friste af at få skåret en stor luns af din restgæld i boligen væk, er der en række ting, du bør overveje. Derfor kommer de to uafhængige privatøkonomiske rådgivere Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet og Søren Skjøth fra F10 med fem gode råd.

Men inden vi går videre, forklarer Søren Skjøth først, hvilke boligejere, omlægningerne kan være relevante for.

- Det er kun kunder med fastforrentede lån. Dem, der har lån til 0,5 procent og 1 procent er dem, det er mest interessant for. Det er dem, der kan få den største gevinst, siger han og forklarer, at der skal være tale om et vist spring, før omkostningerne ved at omlægge er tjent hjem.

Og nu til de gode råd.

Det er den sikreste løgn på Christiansborg, når en politiker siger, at vedkommende ikke læser meningsmålinger. Politikere læser både de målinger, deres eget parti får lavet, og dem, som medierne får lavet. De kan ikke vente med at dele resultaterne, når de er gode, og de glemmer dem hurtigt, når de er dårlige. Det allerbedste er dog, når politikerne får nys om de andre partiers interne målinger. Så skal der rigtigt svælges i danskernes holdning til ditten og datten, vurdering af partiledernes troværdighed og spørgsmålet om, hvem man ville stemme på, hvis der var valg i morgen.

Det nyeste parti, som danskerne er blevet spurgt om, er Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Officielt bliver Løkkes parti først stiftet grundlovsdag den 5. juni i år, men i sidste uge fik Moderaterne sit partibogstav "M", så det er klar til at komme på stemmesedlen. Og nu er det også kommet med, når meningsmålingsinstitutterne spørger danskerne om, hvem de vil stemme på.

Det kan ikke have været opmuntrende læsning for Løkke. I sidste uge dumpede to målinger ind. Den første fra Voxmeter for Ritzau, som viste, at Moderaterne lige kneb sig op over spærregrænsen på to procent med et resultat på 2,2 procent af vælgerne. Senere på ugen landede den første måling med Moderaterne i ligningen fra Epinion for DR og Altinget. Her blev det til 1,9 procent af vælgerne. Og mandag i denne uge kom endnu en Voxmeter-måling, hvor Moderaterne var røget endnu længere ned til 1,8 procent af vælgerne - naturligvis med det sædvanlige forbehold for den statistiske usikkerhed, så et endeligt resultat kan være både over de magiske to procent eller endnu længere nede.

- Jeg tænker, hvis det var et valgresultat, var det ikke godt nok. Men i betragtning af at partiet slet ikke findes og ikke er stiftet endnu, så synes jeg sådan set, det er okay. Og det, der tæller, er jo, hvad der sker til folketingsvalget, lød floskel-svaret fra partistifter Løkke til DR, da han blev forholdt resultatet af Epinions måling.

Spørgsmålet er, om Løkkes nye parti allerede har overlevet sig selv og et blevet overflødigt på Christiansborg, før det overhovedet er blevet stiftet. Moderaternes "raison d'etre" er stadig Løkkes analyse fra valget i 2019, som dybest set kan koges ned til: Dansk politik har brug for at gøre sig fri af yderfløjene, så partierne på midten kan træffe de nødvendige beslutninger.

Midten i dansk politik havde frem mod valget i 2019 ganske trænge kår. Det er der mange årsager til, og alt efter hvem man spørger, er der sikkert også mange, der har ansvaret for, at fløjene i årtier havde stor indflydelse på den gennemførte politik. Men den socialdemokratiske etpartiregering er faktisk lykkedes med at genetablere den politiske midte. Omstændighederne med coronapandemien og den nuværende krig i Ukraine har ført de traditionelle, regeringsbærende partier sammen i mange afgørende forlig - og samtidig har vælgernes insisterende fokus på klimaet betydet, at det for rigtig mange partier har været afgørende at være med i forligene på området, når klimaminister Dan Jørgensen (S) har indkaldt til forhandlinger. De gamle partier blomstrer på den politiske midte, og så risikerer Løkkes nye projekt at blive ligegyldigt for vælgerne.

Da TV 2 forleden havde trommet 13 partiledere sammen i Fællessalen på Christiansborg til en debat om det nationale sikkerhedskompromis, krigen i Ukraine og Danmarks forhold til Nato og EU, indtog Lars Løkke Rasmussen den for ham uvante placering helt ude på en af fløjene. Kun Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, stod længere ude. Der var langt ind til midten for Løkke, og noget kunne tyde på, at han fremover kommer til at se mere til Alternativet, Kristendemokraterne og Frie Grønne, når Moderaterne kommer til at kæmpe om de sidste stemmer, der kan klemme partierne over spærregrænsen. Løkke skal nok klare det, når valgdagen kommer. Men det bliver sværere end ventet.

Læs de gode råd fra forbrugerøkonomen til, hvordan du sparer penge, mens priserne stiger på mange ting.

Svindelsager: Først ville Landbrugsstyrelsen ikke stille op til interview. Men anklagerne om bevidst at tilbageholde informationer fra tilsynet krævede et svar.

Mandag kunne Avisen Danmark fortælle, at statsrevisorerne mener, at der er indikationer på, at Landbrugsstyrelsen bevidst har skjult materiale fra Rigsrevisionen. 22 sager var ikke en del af materialet, og det kaldte Styrelsen en "beklagelig fejl".

Helt samme opfattelse havde formand for Statsrevisorerne dog ikke.

- Det er decideret magtmisbrug. Det handler ikke om kultur, men det er rent, råt lovbrud, lød ordene fra Klaus Frandsen til Avisen Danmark.

Af de 22 sager, er det særligt de 13 af dem, der har fået alarmklokkerne til at ringe. Sagerne er de eneste, hvor Landbrugsstyrelsen har fortsat med at udbetale penge trods kammeradvokatens, statens advokat, rådgivning om at stoppe al behandling af sagerne. I alt udbetalte styrelsen 4,7 millioner i disse sager.

At det netop er de sager, der ikke er med i materialet fik statsrevisionerne til at undre sig, selvom de dog understregede, at de ikke havde bevis for bevidst tilbageholdelse af informationer, blot stærke indikationer.

Direktør i Landbrugsstyrelsen, Lars Gregersen, fastholder dog, at der er tale om et tilfælde.

I kalder det en beklagelig fejl og manglende kvalitetssikring. Men var det tilfældigt, at det lige var de 22 sager, der manglede?

- Det må jeg klart sige, at det er. Der er blevet sendt mange tusind dokumenter afsted i forbindelse med den her undersøgelse. Og det var manglende kvalitetssikring tilbage i sommeren 2020, som gjorde, at de 22 sager kom til at mangle på den ene liste.

I de 13 sager har I fortsat udbetalt penge, selvom ansøgerne var mistænkt for svig i andre sager, og selv om det var i modstrid med Kammeradvokatens vurdering. Rigsrevisionen kan konstatere, at der ikke var lignende sager på det udleverede materiale. Vil du stadig fastholde, at det vitterligt er tilfældigt, at det blandt andet lige var de 13 sager, der manglende?

- Ja, det er tilfældigt.

Kan du forstå, hvis det kan fremstå mistænkeligt, at lige præcis i de 13 sager, hvor I fortsætter sagsbehandlingen, at de ikke kommer med?

- Om jeg kan forstå det? Ja, selvfølgelig. Det kunne godt se sådan ud, men her må jeg igen sige, at det er tilfældigt.

Foruden den grove anklage om bevidst tilbageholdelse af informationer, har Rigsrevisionen fundet en række andre kritisable punkter hos Landbrugsstyrelsen.

Et af kritikpunkterne er, at Landbrugsstyrelsen ikke har fulgt anbefalingerne fra Kammeradvokaten, og det har ført til årelange sagsbehandlingstider, der i sidste ende medfører forældelse af sagerne, hvorfor en del landmænd allerede er gået fri.

Kammeradvokaten vurderede, at det ville være i modstrid med EU-forordningen, hvis I udbetalte støttemidler i de sager, hvor ansøger var under mistanke for svig. I ender med at udbetale ca. 4,7 millioner til dem, hvorfor reagerer I ikke på kammeradvokatens anbefaling?

- Der har vi en anden opfattelse end kammeradvokaten.  Og vi kan ikke se, at Kammeradvokaten specifikt i de her konkrete sager har sagt, at vi skulle stoppe.

- Vi anerkender dog, og det skriver vi også i rapporten, at vi er nødt til at rette henvendelse til EU-kommissionen for at få fornyet vurdering af, hvordan man skal forholde sig, når der er ansøgere, som i andre sager er under mistanke for svig.

Hvorfor er det først nu her efterfølgende, at I spørger EU-kommissionen og ikke dengang, hvor I var uenige med Kammeradvokaten?

- Det er fordi, vi bliver opmærksomme på det i forbindelse med revisionsrapporten, og så foretager vi den henvendelse til EU-kommissionen nu og får det her udredt.

I har haft kammeradvokatens indstilling, og du siger selv, at I var uenige i den indstilling. Det må vel betyde, at I har haft vurderingen inde hos jer før Rigsrevisionens rapport. Hvorfor får I det ikke afklaret hos EU-kommissionen, da I opdager, at I er uenige, men først venter til nu, hvor Rigsrevisionen rapport udkommer?

- Det er også forkert. Det er det fordi, hvis det var, at vi var fuldstændig sikre på, at vi havde ret, så ville vi have tilbagevist det. Så når vi nu siger, at vi er nødt til spørge EU-kommissionen, så er det fordi, vi tager den her kritik til os. Så det er fuldstændig korrekt, at det skulle vi have gjort tidligere.

Sagsbunken var ifølge Lars Gregersen blevet så stor inde i Landbrugsstyrelsen, at de havde behov for en hjælpende hånd. Derfor bad de Kammeradvokaten om at vurdere samtlige sager og udpege dem, hvor der burde falde en politianmeldelse.

I alt udpegede Kammeradvokaten 57 sager, men Landbrugsstyrelsen har kun foretaget 30 politianmeldelser. I de 30 anmeldelser har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været et år og fem måneder. Det er til trods for, at Styrelsen ikke har modtaget nye oplysninger i 28 af de 30 politianmeldelser.

- Igen her anerkender vi kritikken, og siger, at der skal ikke gå så lang tid. Angående det med nye oplysninger, lægger Rigsrevisionen vægt på, om der er kommet nye oplysninger i sagen. Det, Rigsrevisionen ikke har med, er, at vi rent retsligt er blevet klogere på vores egne regler. Det skulle vi have været tidligere, kan du sige, men når vi bliver klare på vores egne regler, så er det for os en ny oplysning i sagen, som gør, at vi eventuelt kan komme frem til et andet resultat.

Så I skal bruge halvanden år på at blive klogere på jeres egne regler?

- Sådan kan du godt sige det, hvis du vil udtrykke det på den måde.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing siger, at I i bund og grund selv burde kunne håndtere de her sager, men I vælger dog at få en ekstern part til at stå for vurderingen. Men så vælger I i mange tilfælde ikke at følge vurderingen - kan du forstå, hvis man tænker, at det er lidt mærkværdigt set udefra?

- Det kan jeg sagtens forstå. Det, man skal huske, er, at der var en ophobning af civilsager i landbrugsstyrelsen, og det var den bunke, man skulle til livs. Og der var Kammeradvokaten til hjælp.

Rigsrevisionen skriver, at når I får juridisk hjælp fra kammeradvokaten, bør I følge deres vurdering, medmindre der kommer nye oplysninger. Hvorfor følger I ikke kammeradvokatens indstillinger?

- Det mener jeg ikke. Man skal også hæfte sig ved, at Rigsrevisionen ikke går så langt og siger, at vi har truffet nogle forkerte afgørelser. Det afgørende må være, om det, der bliver besluttet, er den rigtige beslutning om anmeldelse af svig.

Konsekvensen er til gengæld, at sagsbehandlingen er længere. Avisen Danmark kunne lørdag skrive, at allerede 17 sager er blevet forældet, fordi sagsbehandlingstiden har været så langsom og 35 står til at udløbe. Hvad tænker du om, at jeres sagsbehandling gør, at potentielle svindlere går fri, fordi I har haft så lang en sagsbehandling?

- Det er ikke tilfredsstillende. Det er det ikke. Det er også derfor, at vi satte ind med en række initiativer på det her område. Vi etablerer en enhed for svig og omgåelse nu og får ansat en chef, der får det ansvarsområde. Men det er også vigtigt at sige, at vi er et andet sted nu og har fået sagsbehandlingstiden ned.

Kammeradvokaten gav den 13. december 2019 en indstilling på at politianmelde en sag. Landbrugsstyrelsen foretog først politianmeldelsen i januar 2022, så passer det, at man i dag er et andet sted eller er det fortsat et igangværende problem?

- Jeg vil sige, at vi er godt på vej til at få det løst. I dag har vi ikke sager, der er mere end et år gamle, og har fået afviklet den her bunke, og det fik vi gjort ved udgangen af året. Så jeg vil sige, at vi er ved at få bugt med de lange sagsbehandlingstider.