Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Særloven giver ukrainske borgere, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine, mulighed for blandt andet at arbejde eller gå i skole i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Særlov for ukrainere træder i kraft i dag

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag træder særloven - også kendt som ukrainerloven - i kraft. 

Loven giver ukrainerne de samme rettigheder som borgere i EU, og det betyder, at ukrainerne, som er flygtet fra krigen, kan få midlertidigt ophold i Danmark. Opholdstilladelsen gælder i to år. 

Loven gør det nemmere for en ukrainer at få arbejde i Danmark, komme i skole eller modtage offentlige ydelser fra sundhedssystemet, og man forventer ifølge Ritzau, at de første opholdstilladelser bliver givet allerede i weekenden.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der onsdag vedtog loven. Kun Frie Grønne stemte imod, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.

Regeringens støttepartier stemte for særloven, selvom finanseringen af forslaget i høj grad vakte utilfredshed. Loven koster 2,2 milliarder kroner i år, og over 2 milliarder er taget fra udviklingsbistanden, der går til verdens fattigste.

- Netop fordi vi står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig - netop derfor - skal vi jo ikke finansiere den her aftale ved at lave besparelse på udviklingsbistanden. Det giver simpelt hen ikke nogen mening, sagde Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund, ifølge Ritzau fra talerstolen i Folketinget.

Støttepartierne foreslog, at blot 400 millioner kroner skulle tages fra udviklingsbistanden, men særloven blev vedtaget uden ændringer. 

Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), lagde vægt på, at "meget få penge" fra den danske udviklingsbistand tidligere er gået til at modtage flygtninge på grund af Danmarks lave asyltal.

- Nu er vi så i den anden situation. Nu håber jeg på, at Folketinget vil stemme de ændringsforslag ned, og bakke regeringen op i, at det må være rimeligt, at udviklingspolitikken holder for i den ekstraordinære situation, vi står i, sagde han.

Danske lønninger følger ikke med stigende priser

Priserne stiger lige nu på både fødevarer, energi og benzin - men det gør de danske lønninger ikke. Derfor kan mange borgere se frem mod at gå ned i realløn i 2022, viser beregninger som Danske Bank har lavet for B.T.

Ifølge Danske Bank vil en husstand med to middelindkomster have mellem 4.600 og 15.000 kroner mindre mellem hænderne i år end sidste år, fordi inflationen overhaler lønnen. 

- Vi skal ti år tilbage, før vi sidst havde en negativ reallønsvækst i gennemsnit, så det er bestemt ikke noget, der sker hver dag, siger cheføkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen til B.T.

Danske Bank forventer, at inflationen ender på 4,5 procent over hele året - og landets fagforeninger ser bekymrende på, at deres medlemmer nu får færre penge at gøre med. 

Hos FOA vil en familie med to lønninger fra fagforeningen i runde tal opleve en nedgang i realløn på omkring 10.000 kroner i år.

- Det er en katastrofe. Vi ser de største stigninger i forbrugerpriserne i 30 år lige nu, og det slår bunden ud af familiernes økonomi. Det er mange penge for et FOA-medlem, siger FOA's formand, Mona Striib, til avisen.

USA sender droner til Ukraine

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fik ikke det flyveforbud over Ukraine, han kom efter, da han onsdag via en videoforbindelse talte til Kongressen i USA. 

Men han fik noget andet; USA sender for første gang missildroner afsted til Ukraine.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, oplyste ifølge Berlingske på efter pressemøde efter Zelenskyjs tale, at USA sender våben for yderligere 800 millioner dollars til ukrainerne. Udover 100 droner sender man blandt andet 800 antiluftskyts, der kan nedskyde fly, 9.000 panserværnsvåben og 20 millioner ammunitionsrunder.

- Nu får Ukraine våbnene til at forsvare sig selv i de kommende dage, sagde Joe Biden på pressemødet.

Det Hvide Hus har hele tiden afvist at ville indføre et reelt flyveforbud over Ukraine. Lukker det ukrainske luftrum, kan amerikanerne være nødt til at skyde russiske fly ned - og det kan potentielt starte Tredje Verdenskrig. 

I går var første gang, at præsident Joe Biden kaldte Ruslands præsident, Vladimir Putin, for en krigsforbryder - ord som vækker vrede i Kreml. 

Den Internationale Domstol i Haag, der er den øverste domstol i FN, beordrede onsdag Rusland om øjeblikkeligt at stoppe invasionen mod Ukraine.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du nu fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Selv om antallet af opkald er faldet drastisk, er der fortsat ansat mere end 1000 fuldtidspersoner i smitteopsporingen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

På skatteydernes regning: Flere end 1000 er stadig ansat til smitteopsporing - så lidt har de at lave

Siden corona fra 1. februar ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom, er antallet af opkald til smitteopsporingen faldet drastisk.

Alligevel er der fortsat ansat flere end 1000 til at hjælpe borgere med coronaspørgsmål. Sidste uge var der så få opkald, at det svarer til, at hver fuldtidsansat i gennemsnit besvarede færre end 2,5 opkald om dagen.
Ekspert mener, at bemandingen er ude af proportioner og mener helt, at opsporingen bør skrottes. Fra næste måned vil smitteopsporingen skære drastisk i antallet af medarbejdere.

Presset på smitteopsporingen er nu så lavt, at en ansat i gennemsnit besvarer færre end 2,5 opkald om dagen, viser nye tal. Det er helt ude af proportioner, siger ekspert. Om lidt skal de flere end 1000 ansatte se sig om efter et nyt job, når deres kontrakt udløber. Men man burde helt droppe smitteopsporingen, lyder det.

Coronavirus: Tusindvis af danskere ventede tidligere i kø på at komme igennem til dem. Men nu kan ansatte i smitteopsporingen indkassere deres løncheck efter i gennemsnit at have talt omkring 12 minutter i telefon med coronasmittede borgere i løbet af en arbejdsdag.

Siden corona 1. februar ikke længere blev anset som en samfundskritisk sygdom, er antallet af opkald til smitteopsporingen faldet drastisk. Mens der i december blev besvaret og foretaget op mod knap 371.000 opkald på en uge, var antallet af opkald i sidste uge faldet til knap 14.000.

Men antallet af ansatte medarbejdere er ikke gået helt så hurtigt samme vej.

Mandag var der fortsat ansat, hvad der svarer til 1146 fuldtidsansatte. Det svarer til, at en medarbejder på fuld tid i gennemsnit taler i telefon med under 2,5 borgere om dagen i samlet omkring 12 minutter, hvis de har en arbejdsuge på fem dage.

Det viser opgørelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udleveret til Avisen Danmark.

- De har godt nok god tid til frokost. Det er skidt. Det er ikke i nærheden af et meningsfuldt arbejdsindhold, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Dropper de fleste ansatte

Det har ikke været muligt at få et interview med Styrelsen for Patientsikkerhed, der driver smitteopsporingen. Men i et skriftligt svar erkender styrelsen, at der lige nu er en ”overkapacitet” i smitteopsporingen. Det skyldes, at bemandingen er fastsat efter Sundhedsstyrelsens tidligere retningslinjer, hvor der i modsætning til i dag aktivt blev ringet rundt til smittede og foretaget smitteopsporing af nære kontakter.

"Men der er også andre opgaver end den opgjorte taletid - for eksempel opkaldsforsøg, efterbearbejdning af data og oplysninger, løbende uddannelse og vedligeholdelse af kompetencer. Derudover er der p.t. stort fokus på evaluering og dokumentation for at sikre fastholdelse af viden", skriver styrelsen i et svar.

Styrelsen er i gang med at reducere antallet af medarbejdere, så der fra 1. april blot vil være 100 ansatte til at besvare danskernes corona-spørgsmål. Styrelsen understreger, at ikke alle ansatte lige nu møder i smitteopsporingen 37 timer om ugen.

"Alle medarbejdere er på grund af den nuværende overkapacitet blevet bedt om at afspadsere og opfordret til at afholde ferie. Vi formidler jobtilbud til medarbejderne fra andre arbejdsgivere, og vi har oplyst medarbejderne, at de kan fratræde deres stilling med dags varsel", skriver styrelsen.

Det er jo ikke, fordi de skal ret meget andet. De siger, at der er noget med dokumentation, kvalitet og kompetenceudvikling og hvad ved jeg? Come on. Det er helt ude af proportioner.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive

Jakob Kjellberg fastholder kritikken og mener, at langt størstedelen af arbejdstiden må foregå bag telefonerne, hvor der nu langtfra er kø til at komme til.

- Det er jo ikke, fordi de skal ret meget andet. De siger, at der er noget med dokumentation, kvalitet og kompetenceudvikling og hvad ved jeg? Come on. Det er helt ude af proportioner, siger han.

Ekspert vil lukke opsporing

Avisen Danmark har spurgt styrelsen, hvorfor den ikke allerede har nedskaleret bemandingen kraftigere. Styrelsen oplyser, at bemandingen frem til udgangen af marts blev politisk besluttet i december 2021, da epidemien buldrede derudad. Men styrelsen oplyser samtidig, at man i februar stoppede tilknytningen af 600 vikarer. Styrelsen svarer ikke på, hvorfor man ikke valgte at opsige flere af de ansatte.

Så meget har smitteopsporingen haft at lave

December:

1473 ansatte (årsværk)

Uge 49-52: 948.795 opkald

Januar:

1619 ansatte (årsværk)

Uge 1-4: 786.524 opkald

Februar

1237 ansatte (årsværk)

Uge 5-8: 67.479 opkald

Marts

1168 ansatte (årsværk)

Uge 9-10: 30.876 opkald

Smitteopsporingen har tidligere mødt massiv kritik på grund af timelange telefonkøer. Men Jakob Kjellberg mener alligevel, at man tidligere burde have nedskaleret antallet af ansatte i forbindelse med, at covid-19 fra 1. februar ikke længere blev anset for at være en samfundskritisk sygdom.

- Covid er ikke længere samfundskritisk, og der er ikke specielle retningslinjer, som der ikke er for andre sygdomme. Man skulle da i stedet prøve at smitteopspore kønssygdomme eller andet, der gav mening. Der er ikke noget at smitteopspore efter længere. Så hvad skal de overhovedet bruge de 100 ansatte til?, siger han med henvisning til, at smitteopsporingen fra 1. april kun vil have 100 fuldtidspersoner ansat.

Koster adskillige millioner

Det har ikke været muligt at få oplyst, præcis hvor meget de 1146 tilbageværende medarbejdere koster statskassen. Medarbejderne er dels ansat gennem vikarbureauet Moment og direkte i Styrelsen for Patientsikkerhed. I januar kostede et gennemsnitligt årsværk ansat direkte i styrelsen 27.800 kroner.

Styrelsen for Patientsikkerheds direktør, Anette Lykke Petri, til et af de utallige coronapressemøder gennem de seneste to år. Styrelsen har fortsat over 1000 ansat til at opspore coronasmitte, selv om behovet er faldet drastisk. Fra 1. april dog kun 100. Ekspert vil helt lukke opsporingen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Er prisen den samme for alle ansatte, vil det betyde, at lønningerne løber op i knap 32 millioner kroner i marts.

Sundhedsministeriet skriver i et skriftligt svar, at "myndighederne løbende har nedskaleret bemandingen i coronaopsporingen i takt med ny viden om udviklingen i pandemien, men at den løbende justering af bemandingen også afhænger af de konkrete opsigelsesvarsler for medarbejdere ansat i coronaopsporingen".

De har godt nok god tid til frokost. Det er skidt. Det er ikke i nærheden af et meningsfuldt arbejdsindhold.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive

Fra 1. februar stoppede smitteopsporingen med at ringe ud til alle smittede, men det er fortsat muligt for borgere at opsøge hjælp, hvis de har spørgsmål. Der igangsættes derudover fortsat opsporing ved smitteudbrud på plejehjem eller i sundhedsvæsenet.

Da epidemien var på sit højeste, beskæftigede smitteopsporingen næsten 3000 medarbejdere.

Selv om et arbejde kan give de ukrainske flygtninge en pause fra krigens rædsler, bør arbejdsgivere gøre sig en række overvejelser, før de giver flygtningene job, råder eksperter. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix

Jacob vil ansætte ukrainske krigsflygtninge, men psykolog advarer: - Man skal ikke tro, det kommer til at gå fint af sig selv

En ny særlov giver ukrainske flygtninge mulighed for at komme i arbejde med det samme. Og det er timet perfekt, når vi mangler arbejdskraft som aldrig før.

Alligevel skal vi ikke glæde os for tidligt. Det kan nemlig være en større opgave at have flygtninge ansat på en dansk arbejdsplads, som ikke kender til krigens rædsler, advarer professor og erhvervspsykolog.

Læs artiklen og få gode råd til, hvordan du kan forberede dig, din arbejdsplads og kollegaer på at have en krigsflygtning i arbejde.

Arbejdsmarkedet skriger på flere hænder, og flygtninge fra krigsramte Ukraine er mere end velkomne i Jacobs Mouritzens it-virksomhed. Men succesraten for at få flygtninge i job og få nytte af dem på arbejdsmarkedet afhænger helt af, hvad de har med i bagagen, og hvordan vi takler det, påpeger professor og erhvervspsykolog.

Flygtninge: De tusindvis af ukrainere, som strømmer til Danmark har mulighed for at komme ud i samfundet og arbejde med det samme. Det sørger en ny dansk særlov for.

Men er det danske arbejdsmarked gearet til ukrainsk arbejdskraft, og er arbejdsgivere forberedte på, at det kan være medarbejdere med krigstraumer i bagagen?

Det korte svar er ja. Arbejdsmarkedet skriger fortsat på arbejdskraft inden for især den offentlige sektor og den private servicesektor som detailhandel og hotel- restaurationsbranchen. Det forklarer tidligere økonomisk vismand Torben Tranæs, der er professor og forskningsdirektør i Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

-  Udgangspunktet er godt, men det er klart, at der er nogle job, som kræver uddannelse eller oplæring i forhold til en omstilling til det danske arbejdsmarked. Lige nu er det mest kvinder og børn, der kommer, men ukrainere har et forholdsvist højt uddannelsesniveau og høj beskæftigelsesgrad, som også er højere, end vi har set fra tidligere flygtningestrømme, siger Torben Tranæs.

Én af de arbejdsgivere, der gerne vil have fingre i en ukrainsk flygtning, er Jacob Holst Mouritzen. Han er medstifter af den københavnske it-virksomhed Sheer, der er en marketingsplatform for influencere og brands.

- Vi mangler virkelig en bestemt type designer, som er særligt dygtig til at gøre vores systemer brugervenlige. Og der ved vi, at de uddannede ukrainere har et højt niveau generelt på det felt, så de er eftertragtede for os i branchen, siger Jacob Holst Mouritzen.

Kan ikke sammenlignes

Men inden Jacob og andre arbejdsgivere indkalder ukrainerne til jobsamtaler, er det vigtigt at skelne mellem den nuværende ukrainske arbejdskraft og dem, der krydser grænsen i disse dage, siger professor Torben Tranæs.

-  Det her er en speciel situation. For de ukrainere, der var her i forvejen for at arbejde, har bevidst slået sig ned og klaret sig godt. Mens det også både er mænd og kvinder. Men de, der kommer nu, har oplevet rædsler, har været på flugt, og mange af dem har stadig ægtefælle og anden familie tilbage i Ukraine, siger han.

Ni gode råd til ansættelse af flygtninge

Erhvervspsykolog Helle Folden Dybdahl anbefaler, at arbejdsgivere gør sig en række overvejelser, før de giver ukrainske flygtninge job. Læs hendes råd her:

  1. Se den ukrainske flygtning som en elevansættelse, selv om han/hun har uddannelse og erhvervserfaring med hjemmefra, er der brug for grundig introduktion og konkrete opgaver. 
  2. Vær opmærksom på, at I forstår hinanden, for ikke alle taler lige godt engelsk.
  3. Tydeliggør sociale koder som mødetider, omgangstone og hvordan man holder frokostpause. Det er ikke noget, der nødvendigvis giver sig selv for udefrakommende. 
  4. Forventningsafstem ukrainerens situation. Mennesker i krise er ofte ramt på deres kognitive evner, derfor skal I tale om, hvis vedkommende har brug for fleksibel arbejdstid eller flere pauser. 
  5. Udpeg en "tovholder" og kontaktperson på arbejdspladsen, som løbende holder øje med den nyansattes og kollegaers trivsel. Det er vigtigt, at det ikke bare er de første 14 dage. 
  6. De ukrainske flygtninge har ofte brug for det pusterum, et arbejde kan give fra krigens traumer. Derfor er det vigtigt, at de ikke tynges af en stemning om, at det er synd for dem, men at de ses som ligeværdige medarbejdere. 
  7. Tag en snak med alle medarbejdere om, hvordan der tales om ukrainerens livssituation, og hvordan de i øvrigt skal forholde sig til at have en kollega i den situation.
  8. Sørg for at have mulighed for kriserådgivning udefra, hvis der opstår situationer, som I ikke selv kan klare.
  9. Hjælp ukrainerne til en nem start. Hvis de er ansat i servicesektoren, kan det eksempelvis være at få et "ny i job-badge" på, så de ikke mødes af unødigt høje forventninger fra kunderne.

Derfor skal arbejdsgivere være opmærksomme på, at de hertilkomne ukrainere kan have svært ved at fungere i en normal hverdag.

-  Det kræver, at arbejdsgiverne er forberedte på, at det er mennesker, som er meget udsatte og kan have traumer og udfordringer med at koncentrere sig, siger Torben Tranæs.

Og de betænkeligheder må virksomhedsejeren Jacob Holst Mouritzen indrømme, at han i første omgang ikke gjorde meget i.

- Jeg overvejede ikke til at starte med, at det kan være et menneske, der potentielt har det rigtig svært. Det er klart, at det kan være en præmis, men vi mangler helt konkret nogle af de kompetencer, ukrainerne har, og hvis vi så samtidig kan hjælpe et menneske, der er i en svær tid, er det jo bare et plus, siger han.

Læg en slagplan inden

Jacob Holst Mouritzen tror, at en forventningssnak med en mulig ukrainsk medarbejder kan give et praj om vedkommendes mentale tilstand. Alligevel føler han sig ikke helt klædt på til situationen.

- Lad os bare blive enige om, at vi arbejdsgivere lige pludselig har at gøre med en gruppe af mennesker, som vi ikke har været vant til at lede før. Det er ikke ligefrem noget, vi er blevet undervist i på universitetet, siger han.

Og netop den pointe, mener erhvervspsykolog Helle Folden Dybdahl, at arbejdsgivere skal have in mente. Hun er med sit speciale i arbejds- og organisationspsykologi vant til at rådgive virksomheder i krisesituationer.

- For det første, er det ikke en arbejdsplads' primære opgave at håndtere mennesker i krise. Derfor skal man ikke tro, at det "bare" er noget, man lige gør, eller at det kommer til at gå fint af sig selv. Derudover skal man overveje, om man i forvejen overhovedet er vant til - og har succes med - at inkludere mennesker fra andre kulturer og baggrunde, siger Helle Folden Dybdahl.

Lad os bare blive enige om, at vi arbejdsgivere lige pludselig har at gøre med en gruppe af mennesker, som vi ikke har været vant til at lede før. Det er ikke ligefrem noget, vi er blevet undervist i på universitetet.

Jacob Holst Mouritzen, virksomhedsejer og arbejdsgiver

Hun understreger, at et arbejde kan være et pusterum for flygtningene, hvor de kan få struktur, nye relationer og gøre nytte. Men hvis det skal holde i praksis, bør virksomheder lave klare rammer for ansættelserne, inden de gør sig i jobannoncer og inviterer på kaffe, råder hun.

- Der er en stor kommunikationsopgave i at få forventningsstemt alt fra mødetider til, om man taler om ukrainernes krisesituation i arbejdstiden. Men der skal også tages højde for sproglige barrierer, eller om vedkommende skal have flere pauser og mulighed for at trække sig, så de ikke føler sig besværlige og løber ind i nederlag, siger Helle Folden Dybdahl.

I artiklens faktaboks får du flere konkrete tip til at ansætte og være kollega til en flygtning.

Et indhug i statskassen

Ukrainernes evne til at fungere på arbejdsmarkedet kommer også til at afgøre, hvor dyrt det bliver for statskassen at give dem opholdstilladelse, forklarer Torben Tranæs.

- Indvandring af arbejdskraft skal man ikke tænke som noget, der forbedrer de offentlige finanser, for de nye vil også trække på velfærdssamfundet. En mere naturlig målsætning er, at det på langt sigt skal gå i nul.

Men det skal vi ifølge den tidligere økonomiske vismand ikke forvente på kort sigt.

- Meget tyder på, at der kommer flere end de 20.000 flygtninge, som de to milliarder kroner i særloven er rammesat til. Så det kommer til at koste noget for de offentlige finanser, og min forventning er også, at det kommer til at tage tid at få en stor arbejdsdeltagelse.

Det skyldes både flygtningenes psykiske tilstand, men også at mange drømmer om at drage hjem og genopbygge deres hjemland, så snart de kan, forklarer professoren.

Omvendt kan de føle et stort behov for at tjene penge, så de kan klare sig selv eller støtte tilbageblivende familie. Vi skal imidlertid ikke frygte, at de kommer og tager vores job, siger Torben Tranæs.

-  Som udgangspunkt betyder udenlandsk arbejdskraft ikke mindre beskæftigelse. Vi bliver alle rigere af, at der kommer arbejdskraft udefra, der gør vores økonomi større. På den korte bane kan det dog skabe ekstra konkurrence for ufaglærte job, men der er vi igen i den gunstige situation, at vi mangler arbejdskraft, og at ukrainerne har et højt uddannelsesniveau.

Tilbage hos Jacob Holst Mouritzen er han også stadig på udkig efter ukrainere, selv om det kan kræve en række overvejelser.

- Jeg er helt sikkert klar på at tage en indledende kop kaffe. Traumatiske oplevelser kan også ske for en helt almindelig dansk medarbejder, så det vil ikke afholde mig fra en ansættelse. Det er potentielt en stor win-win-situation det her, for branchen har bestemt brug for de kompetencer, mange af ukrainerne har med sig.

Særlov skal bane vej til job

De første flygtninge fra Ukraine ankom til Danmark i slutningen af februar, få dage efter den russiske invasion. Flere end 1700 har søgt asyl i Danmark, og det ventes, at mange flere vil komme til. Inden krigens udbrud boede der cirka 44 millioner mennesker i Ukraine. I alt er flere end tre millioner flygtet.

I Danmark blev en særlov vedtaget onsdag, og igennem den kan ukrainere søge om opholdsgrundlag. Særloven skal sikre, at ukrainerne hurtigt kan få et sted at bo, komme ud på arbejdsmarkedet, og at deres børn kan komme i daginstitutioner og skole.

Lego Fonden har arbejdet i Ukraine i 13 år, men indsatsen er indstillet, imens bomberne regner ned over de ukrainske byer - her en skole i byen Byshiv uden for Kyiv. Foto: Peter Thomas/Reuters/Ritzau Scanpix

Stenrig fond henter milliarder fra Lego til at hjælpe børn i hele verden - i Ukraine er hjælpen nået ud til 15.000 skoler

Lego-koncernens milliardoverskud drypper i den grad på Lego Fonden, der i disse år skruer kraftigt op for sine donationer. Pengene investeres i "læring gennem leg" og har gjort Lego Fonden til verdens største filantropiske fond inden for uddannelsesområdet. 

I september fik Lego Fonden ny direktør, topdiplomaten Anne-Birgitte Albrechtsen, som i et interview til Avisen Danmark fortæller om, hvordan fonden skal nå ud til mange flere børn, der skal have meget mere ud af deres undervisning. Det gælder også i Ukraine, hvor Lego Fonden har arbejdet i mange år for at rydde ud i den gamle sovjettankegang.

Lego Fonden sender milliarder af kroner fra Lego-koncernens formue tilbage til skoler og børnehaver i en række lande. Målet er, at elever skal få meget mere ud af undervisningen ved at bruge leg i klasselokalet. I Ukraine har det hjulpet skolerne ud af gammeldags sovjettankegang, fortæller fondens direktør i dette interview til Avisen Danmark.

Fonde: Duften af nymalet hænger stadig ved i Legos nye hovedsæde, Lego Campus, hvor sidste etape er ved at være på plads. En blå Bugatti-sportsvogn bygget i Lego, men i fuld størrelse, byder gæsterne velkommen. Caféer sørger for lækker kaffe til de ansatte.

Men Legos hjemsted i Billund huser ikke kun de medarbejdere, der udvikler og sælger Lego-klodser med gedigen succes og for nylig slog alle rekorder med et overskud på 13 milliarder kroner efter skat sidste år.

Her bor også Lego Fonden, der ejer en fjerdedel af Lego og netop har modtaget 2,5 milliarder kroner i udbytte.

Den 36 år gamle fonds kernebudskab er ”læring gennem leg” og finansierer skoleprogrammer, træner lærere og støtter forskning i uddannelse. Dermed har Lego Fonden udviklet sig til verdens største private, filantropiske fond inden for uddannelsesområdet.

- Der er en bevægelse i verden mod mere kreativ pædagogik. Den verden, vi lever i med komplekse udfordringer, kan ikke bruge det gamle uddannelsessystem, siger Anne-Birgitte Albrectsen, der tiltrådte som direktør i Lego Fonden i september.

Hendes cv er alenlangt og omfatter en stribe topposter inden for statslige og private organisationer. I 2012 udnævnte FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, hende til såkaldt viceeksekutivdirektør i FN’s Befolkningsfond, UNFPA, og dermed blev hun den dansker, som da havde den højeste post inden for FN-systemet.

Tre år senere tiltrådte hun som topchef i den humanitære organisation Plan International i London med 12.000 ansatte i 75 lande.

Undervejs blev hun hentet ind i Lego Fondens bestyrelse, og sidste år kom så opkaldet fra Thomas Kirk Kristiansen, bestyrelsesformand for Lego Fonden og fjerde generations medejer af Lego. Fondens direktør, den tidligere Lego-finansdirektør John Goodwin, havde sagt op, og Lego-familien havde kig på den erfarne diplomat og direktør til stillingen.

- Det tog ikke lang tid at beslutte sig, for jeg havde haft næsten seks år i Plan International og opnået mange af de ting, jeg gerne ville i den stilling. Det passede rigtig fint, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Anne-Birgitte Albrectsen har en lang karriere bag sig i diplomatiet og som topchef for Plan International. Siden september har hun været direktør i Lego Fonden. Pr-foto: Jesper Milner Henriksen

Større uddelinger

Hendes kontor i Billund er ikke klar til at blive vist frem endnu, så interviewet foregår på et par bløde skamler i det åbne campusmiljø i Lego-hovedsædet.

Legos store økonomiske succes har på få år polstret Lego Fonden med en solid formue, der ved udgangen af 2020 havde rundet 15 milliarder kroner.

I de senere år er der skruet op for uddelingerne, fundet nye samarbejdspartnere og skabt et maskinrum, så det er muligt at håndtere større projekter. Forventningerne er derfor høje til Anne-Birgitte Albrectsen, der skal sætte endnu flere fondsmidler i arbejde.

- Vi skal stille skarpt på, hvordan vi får endnu mere ud af det, så vi når de mest sårbare børn i verden. Vi skal have en stemme i internationale fora, hvor sådan en profil som min kan være god at have. Jeg kan åbne nogle døre og har en naturlig adgang til FN-systemet og de store regionale organisationer og børneorganisationer, hvor jeg kender folk, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Med dybe lommer kan fonden tilbyde langstrakte forløb til de lande, der køber ind på idéen om en legende tilgang til uddannelse. Lego Fonden har arbejdet i 13 år i Ukraine og mere end 10 år i Sydafrika og Mexico.

- I de lande, vi har fokus på, taler vi minimum om 20 år. Det kræver et gedigent samarbejde med partnere i et land, hvis man skal opnå en forandring af deres undervisningssystem.

Væk fra sovjettankegang

Ukraine er både et tragisk og positivt eksempel. Tragisk fordi Ruslands krig mod Ukraine har lammet fondens arbejde, som ellers har været et godt eksempel på, hvad Lego-pengene skal bruges til.

- I Ukraine nåede vi indtil for tre uger siden ud til 15.000 skoler. Den nationale læreruddannelse er ændret fra et sovjetisk, hierarkisk system til et mere åbent og inkluderende, hvor børnene er i centrum. Det skyldes en regering, der gerne vil gøre det mere tidssvarende i forhold til de udfordringer, de unge har i dag, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Foruden de mange samarbejdspartnere i undervisningssektoren har Lego Fonden nogle få medarbejdere i Ukraine, og derfor er direktøren ekstra berørt af krigshandlingerne. Sammen med Lego-koncernen og den mindre Ole Kirks Fond har Lego Fonden doneret 110 millioner kroner til den humanitære indsats i Ukraine.

- Det, der sker i Ukraine, er selvfølgelig forfærdeligt. Men det er også rigtig ærgerligt, at børnene ikke får de bedste uddannelsesmuligheder, og at vi i hvert fald ikke lige nu kan bygge videre på det, vi har lavet. Det håber vi at kunne komme tilbage til, siger hun.

Et af Lego Fondens formål er at løfte de mest sårbare børn i verden, her i Sydafrika. Pr-foto

Børn i flygtningelejre

Hun er langtfra uvant med at arbejde i lande med uro og ustabile politiske forhold, men grundlæggende er Lego Fondens formål ens over hele kloden.

- Børneoplevelsen er sikkert den samme, uanset om du er barn i en flygtningelejr i Uganda, eller om du går i en børnehave i Billund Kommune. Lærerne har været igennem den samme træning, men den måde, det forankres og får et liv ud over vores indblanding, den er meget forskellig. Det kræver en forståelse af den lokale, nationale og globale kontekst, og det har jeg arbejdet med i over 30 år.

Lego Fondens bestyrelse har foruden formanden, Thomas Kirk Kristiansen, to tunge næstformand, de tidligere Lego-topchefer Kjeld Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp. De holder øje med, at milliarddonationerne rammer rigtigt.

- Når vi nu fremmer læring gennem leg ude i verden, ville det være rart, hvis vi havde en lærende tilgang til alt, vi selv laver, uanset om det går godt eller skidt. Bestyrelsen er også optaget af, at vi hele tiden holder barnet i centrum. Du kan nemlig godt glemme barnet en gang imellem, så det kun handler om lærerne eller klasselokalerne, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Der er en tendens til at tænke, at det først bliver alvorligt, når børnene skal i skole. Men det er sindssygt vigtigt at få investeret i læring hos de mindste børn. Ikke matematik og læsning, men en legende tilgang til læring i de yngste år, for det er der, at hjernen udvikler sig mest.

Anne-Birgitte Albrectsen, direktør i Lego Fonden

Få mere ud af undervisning

Børnene skal først og fremmest forlade skolen med mere moderne værktøjer til, hvordan man løser problemer, og de skal have en nysgerrighed til at udforske.

- Der er vi fuldstændigt overbeviste om, at den måde, vi tænker pædagogik og uddannelse, kan være med til stimulere lige præcis det, siger direktøren og fortsætter:

- I bund og grund skal alle de børn, vi når, have en helt unik og anden læringsoplevelse. Når skolelærerne har fået den træning, vi kan være med til at give, får eleverne langt mere ud af undervisningen.

Et af værktøjerne er at give børnene mulighed for at engagere sig i egen læring på en måde, der giver mening for dem.

- Vi har alle set billederne af skoleklasser i et udviklingsland, hvor der sidder 60 elever, og der står én lærer. Her skal vi have en mere dynamisk pædagogik ind i klasselokalet, så børnene selv kan lære at bygge. Det er ikke et spørgsmål om Lego-klodser, men børnene skal kunne tegne og forme det, de er i gang med at lære.

Lærerne trænes i, hvordan seks store plastikklodser fra Legos Duplo-serie - i seks forskellige muligheder - kan omsættes til et hav af opgaver i alle fag fra matematik til geografi. Men det kan også være redskaber, der kan findes i en køkkenskuffe - eller flasker eller paprør fra en losseplads.

- Det er et klart mindretal af vores projekter, hvor der indgår Lego-klodser. Det er ikke et mål i sig selv, at klodsen skal være der, siger direktøren.

Fem hurtige om Lego Fonden

  1. Fonden blev grundlagt i 1986 og ejer 25 procent af legetøjsvirksomheden Lego.
  2. I 2020 havde Lego Fonden en egenkapital på 15 milliarder kroner. Dermed er fonden verdens største filantropiske fond inden for uddannelsesområdet. 
  3. Uddelingerne er vokset markant i de seneste år. I 2020 ydede Lego Fonden en støtte på 1,1 milliarder kroner mod 643 millioner kroner året før.
  4. I 2021 slog Lego Fonden rekord med uddelinger på knap tre milliarder kroner, heraf næsten en milliard til vacciner og medicinsk udstyr til bekæmpelse af covid-19.
  5. Formålet er at skabe ”læring gennem leg” og hjælpe børn over hele verden med at få mere ud af undervisningen og skolelivet.

70 partnere

Lego Fonden er ikke begrænset til fattige lande, men tager sig også af udfordringer, der genkendes på en dansk folkeskole.

- Uanset om du er i Danmark eller et af de fattigste lande i verden, er der børn, der falder udenfor. Det kan være handikappede børn, piger, der er udelukket fra uddannelse, eller de mest økonomisk marginaliserede. Der er mange grupper, vi kan tage fat i, og vi vil være kendt for at være dem, der er med til at løfte alle børn ind i en engagerende og meningsfuld læringsproces, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Alle de projekter kræver jo tusindvis af ansatte at føre ud i livet. Hvad gør I?

- Det kræver afsindigt gode partnere. Vi arbejder med mere end 70 partnere, fra NGO’er (ikke-statslige organisationer, red.) til multilaterale organisationer, og vi kommer aldrig derhen, hvor Lego Fonden finansierer undervisningssystemet for et helt land. Vi har også kontakter til andre store filantropiske fonde, som vi taler med, for hvis man gerne vil have en bæredygtighed i sine indsatser, er det klogt, at der er flere om opgaven, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Børnehaver i Rwanda

Med de store summer, der skal uddeles, er der plads til at se på hele børnelivet - også længe før skolealderen.

- Der er en tendens til at tænke, at det først bliver alvorligt, når børnene skal i skole. Men det er sindssygt vigtigt at få investeret i læring hos de mindste børn. Ikke matematik og læsning, men en legende tilgang til læring i de yngste år, for det er der, at hjernen udvikler sig mest. Der har vores indsats på flygtningeområdet gjort, at det i dag er fuldstændigt normalt, at de store flygtningeorganisationer taler om små børns situation i lejrene.

I det lille centralafrikanske land Rwanda er 40 procent af befolkningen under 15 år, og med 13 millioner indbyggere har landet en af de højeste befolkningstætheder i Afrika. Her støtter Lego Fonden arbejdet i børnehaverne, som er et relativt nyt fænomen i landet.

- I Rwanda har cirka 25 procent af de små børn nu adgang til en form for børnehaver. Nu kommer regeringen til os og siger, at den er klar til at nå op på 100 procent af børnene, og de kan godt lide vores model med læring gennem leg. Så skal vi lægge hovederne i blød sammen, for vi kan jo ikke være eneste donor. Der skal flere med. Men for mig, både personligt og professionelt, er det i den slags situationer, man virkelig skal slå til, siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Blå bog

Anne-Birgitte Albrectsen. Født i 1967, bor uden for Kolding

Specialer: International udvikling, menneskerettigheder, forandringsledelse og diplomati.

Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1991. Herefter job i udenrigstjenesten, bl.a. som kontorchef i Danida og centerchef i Udenrigsministeriet.

Fra 2012 vice-eksekutivdirektør i FN's Befolkningsfond, UNFPA, i New York. Fonden fremmer kvinders, mænds og børns ret til sundhed og ligeværd.

Fra 2015 øverste chef for den humanitære organisation Plan International i London. 

Fra 2021 direktør for Lego Fonden i Billund.

Vælges på ekspertise

Regnskabet for 2021 er ikke på plads endnu, men Anne-Birgitte Albrectsen oplyser, at Lego Fonden uddelte næsten tre milliarder kroner. Den ene milliard var en stor donation i efteråret til covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til forældre, lærere og omsorgspersoner i områder, der var hårdt ramt af pandemien. Formålet var at skubbe gang i skolesystemerne i lande, hvor mange børn havde været uden skolegang under hele pandemien.

Hvor mange penge forventer I at sende i arbejde fremover?

- Vi håber, at vi i år og de kommende år kan nå en flyvehøjde på omkring 2,5 milliarder kroner om året, siger Anne-Birgitte Albrectsen, som gerne vil tage højde for, at Lego ikke nødvendigvis kan donere beløb i samme størrelse hvert år.

- Vi har penge på kistebunden, hvis der kommer et år, hvor det ikke går helt så godt for vores kolleger i Lego. Vi vil gerne være en ansvarlig donor. Hvis et land som Rwanda betror os en opgave med at udvikle alle deres småbørn, kan det ikke nytte noget, vi pludselig trækker os ud.

Hvordan er reaktionen, når man ringer fra Lego Fonden? Er I kendte, eller vil folk bare gerne tale med jer, fordi I hedder noget med Lego?

- Der er ingen tvivl om, at Lego-brandet er så stærkt i sig selv, at de fleste gerne vil høre mere, selv om de måske ikke kender fonden. Men i uddannelsessektoren kender man os rigtig godt, og der er stor efterspørgsel efter den viden, vores eksperter har om innovativ pædagogik, siger Anne-Birgitte Albrectsen, der ved udgangen af 2021 havde 111 ansatte på lønningslisten - heraf en stribe specialister med viden om børn og uddannelse.

- Der er ingen tvivl om, at penge tæller, men vi ønsker faktisk, at det er vores ekspertise, der bliver efterspurgt, konstaterer den 54-årige direktør.

Før den russiske invasion af Ukraine havde statsminister Mette Frederiksen (S) en to do-liste klar med udspil, der skulle lanceres før et folketingsvalg. Nu er den plan ødelagt, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Mette Frederiksens to do-liste ødelægges af Ukraine-krigen

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde det selv: "Der var et Europa inden 24. februar og et andet Europa efter". Men der kommer også til at være en politisk virkelighed i Danmark efter 24. februar, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse. 


For konsekvensen af krigen i Ukraine er, at Mette Frederiksens to do-liste er blevet ødelagt, og hun skal nu i gang med at gennemskrive sin drejebog for resten af denne valgperiode.

Det bliver en drejebog præget af økonomisk smalhals, hvor især regeringens udspil til en CO2-afgift for industrien og reformudspil bliver meget interessante at følge, fordi regeringens manøvrerum er kraftigt indsnævret, vurderer den politiske redaktør.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bliver med jævne mellemrum sammenlignet med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). De virker begge til at have meget ringe lyst til at indrømme fejltagelser, og så har de en forkærlighed for planlægning.

Anders Fogh Rasmussen var kendt for sine drejebøger og vendingen: "Der er ikke noget at komme efter". Der var ifølge Mette Frederiksen heller ikke noget at komme efter i hendes håndtering af minksagen, og da regeringen tiltrådte i 2019, blev alle ministre inviteret til samtale i Statsministeriet for at gennemgå fireårsplanerne for deres område.

Men næppe meget er gået, som Mette Frederiksen havde forestillet sig i den første udgave af regeringens samlede fireårsplan. For den er allerede blevet gennemskrevet.

Første gang, Mette Frederiksen var nødt til at ændre fireårsplanerne, var for to år siden, da coronakrisen ramte hele verden. Nu er det igen udefrakommende omstændigheder, der ødelægger statsministerens planlægning. For med krigen i Ukraine skal Mette Frederiksen og hendes rådgivere i gang med den næste gennemskrivning af planen og lave en opdatering af to do-listen for resten af denne valgperiode.

Hvis de russiske missiler og kampvogne ikke havde krydset grænsen til Ukraine, havde politikerne på Christiansborg lige nu diskuteret regeringens udspil til CO2-skat, endnu et reformudspil - "Danmark kan mere II" - og pensionsalder, når den såkaldte pensionskommission kommer med sine anbefalinger til, hvordan pensionsalderen kan stige mindre drastisk fra 2040 end ellers planlagt. Læg dertil, at statsministeren også gerne vil have en plan for et asylcenter uden for EU på plads og et udspil for en 10-års-plan for psykiatrien klar.

I stedet har statsministeren på rekordtid fået samlet Venstre, Konservative, De Radikale og SF i et "nationalt kompromis", som fra 2033 fyrer hele 18 milliarder kroner ekstra af om året på det danske forsvar. Spillepladen i dansk politik blev med ét ændret. Før Forsvarskommandoen fik lagt et dræn ind i statskassen, var der udsigt til, at dansk økonomi var overholdbar. Populært sagt ville vi levere flere penge i statskassen, end politikerne havde leveret udgiftsdrivende beslutninger for. 

Nu er det mere tvivlsomt, om økonomien er overholdbar eller blot holdbar. Det finder vi ud af, når Finansministeriet kommer med en 2030-plan inden udgangen af september. Selv om det nationale kompromis er en stor politisk sejr for statsministeren, spolerer den nye krigsøkonomi hendes mere langsigtede planer.

Der er nemlig økonomisk smalhals på den korte bane, og det kommer uvægerligt til at få indflydelse på regeringens linje i den kommende tid. Her vil økonomisk ansvarlighed igen blive et mantra på Christiansborg. Vælgerne plejer traditionelt at forbinde økonomisk ansvarlighed med de borgerlige partier, men med et meget mindre økonomisk råderum til velfærd er Mette Frederiksen og resten af regeringen pisket til at dyrke den del af deres fortælling langt mere.

Før et folketingsvalg må danskerne ikke være i tvivl om, at Mette Frederiksen og hendes ministre er ansvarlige vogtere af fællesskabets pengekasse. Første gang, vi så det, var, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede regeringens udspil til en samlet sundhedsreform. Her var der ikke fundet mange milliarder til sure sygeplejersker eller frustrerede patienter.

Næste gang bliver i de kommende forhandlinger om en ny CO2-afgift. For hvordan får den nye skatteminister Jeppe Bruus (S) strikket et udspil til en CO2-afgift sammen, så den grønne omstilling ikke kommer til at lide under, at riget fattes penge, når der skal investeres i flere rekrutter, kampvogne og cybersikkerhed?

Det er ikke kun i Excel-arkene, at Mette Frederiksens to do-liste er blevet omskrevet. Før krigen i Ukraine pønsede regeringen på en mere aggressiv stil og tone over for oppositionen. Statsministeren gik forrest i Folketingssalen, når hun gik i clinch med de borgerlige partiledere, og det var tanken, at det skulle følges op med en række ministre, som i medierne skulle afkræve konkrete svar fra de borgerlige på vigtige politikområder. 

Det kampagnefremstød er foreløbig parkeret i garagen. Men så snart dansk politik begynder at vende tilbage til hverdagen, vil strategien blive fundet frem, for Mette Frederiksen har frem mod folketingsvalget brug for, at forskellene mellem rød og blå blok bliver gjort tydeligere og tydeligere efter en valgperiode, hvor både corona og krigen i Ukraine har budt på mange brede forlig.

Før et folketingsvalg må danskerne ikke være i tvivl om, at Mette Frederiksen og hendes ministre er ansvarlige vogtere af fællesskabets pengekasse.

Casper Dall, politisk redaktør
Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager