Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har i dagens Politiken et debatindlæg. Her lufter han, at Rusland overvejer at indsætte russisk ledelse i danske virksomheder i landet. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

"Russisk trussel" i dansk avis: Vi overtager jeres virksomheder

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagens nyheder i Politiken, hvor den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har skrevet et debatindlæg. Her skriver han, at Rusland vil overveje at indsætte russisk ledelse i de udenlandske virksomheder, der har stoppet sine aktiviteter i landet. Dermed kan danske virksomheder, der er i den kategori, ikke vide sig sikre på, om de kan fortsætte driften, når krigen er slut.

Budskabet kommer som en reaktion på de vestlige sanktioner, der lige nu plager det krigsførende lands økonomi. I indlægget fremgår det også, at russerne som en anden ”løsning” kan konfiskere de udenlandske virksomheders værdier.

- Der er ved at opstå en konsensus om, hvorvidt det er tilrådeligt at etablere ekstern ledelse i virksomheder, der indstiller deres aktiviteter i Rusland, fremgår det af ambassadørens indlæg.

”Truslen” kan holde lige så meget vand, som Putins varsler om brug af atomvåben, men præsidenten annoncerede allerede i torsdags muligheden for at nationalisere udenlandske virksomheder, der har forladt landet midlertidigt.

Og hos Dansk Industri er Peter Thagesen, underdirektør i organisationen, heller ikke upåvirket. Her ser man brevet som en dediceret trussel:

- Vi risikerer, at det bliver Putins oligarkvenner, der har fået indefrosset deres økonomiske midler, som får lov til at overtage nøglerne til de her virksomheder, så de kan skumme overskuddet. Og noget af det vil helt sikkert også gå til Putin og krigen i Ukraine, siger han til Politiken.

I en mail til Politiken oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen følger situationen tæt og drøfter den med andre EU-lande.

Zelenskyj advarer atter om luftrum

Og så vender vi os mod Ukraine, hvor præsidenten, Volodymyr Zelenskyj, i nat i en videotale advarer om, at hvis det ukrainske luftrum ikke snart lukkes, så er det snart Nato-landes tur til at smage de russiske missiler. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke første gang, at præsidenten opfordrer de udenlandske allierede til at lukke luftrummet. Men advarslen gentages, efter at en ukrainsk militærbase nær Javoriv i Lviv-regionen søndag morgen blev angrebet af Rusland. Basen ligger kun 25 kilometer fra grænsen til EU- og Nato-medlemslandet Polen.

Umiddelbart er et flyveforbud dog ikke på vej, alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, slog fast i sidste uge, at det ikke kommer på tale at lukke luftrummet. Det blev sagt på et ekstraordinært møde for Nato-landenes udenrigsministre.

- Hvis vi gør det, så kan vi ende med en fuldskala-krig i flere europæiske lande. Det vil føre til uhørt lidelse, sagde Jens Stoltenberg.

Skoler søger hjælp til flygtningebørn

Så tager vi et smut herhjem, hvor flygtninge fra Ukraine vælter ind over grænsen. For lærere i landets skoler ”føler sig ikke klar” til at modtage flygtningebørnene til undervisning. Og det skal de ellers snart være, når en særlov, som skal sikre ukrainere opholdsgrundlag og dermed adgang til blandt andet arbejdsmarked og skolegang, ventes færdigbehandlet onsdag i denne uge. Det skriver Ritzau.

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, peger på, at det især er ekstra lærere, tolkebistand og modtageklasser, der ikke er på plads i tilstrækkeligt omfang efter en tærende coronaperiode.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ser ligesom Gordon Ørskov Madsen behov for ekstra hænder til børnene og øget hjælp til sproglige barrierer. Generelt mener han, at man står med flere spørgsmål end svar. Særligt fremhæver han, at det kan blive nødvendigt at tilsidesætte det frie skolevalg. Det handler om, at de steder, hvor kommuner ikke opretter modtageklasser eller tiltag med særlig støtte til flygtningebørnene, bør man sørge for, at der ikke kommer for mange elever, lyder det.

Det er endnu uvist, hvor mange ukrainere der kommer til at søge ophold via særloven.

Optimisme forud for forhandlinger

Vi slutter dagens nyheder med optimisme i den ukrainske lejr forud for nye forhandlinger med Rusland, der finder sted senere i dag, mandag.

I hvert fald tror den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Mikhailo Podoljak, at møderne har mere fremgang end de forrige. Det skriver The Guardian ifølge Ritzau.

- Jeg tror, vi vil nå nogle konkrete resultater - bogstaveligt talt - inden for få dage, siger han ifølge avisen på beskedtjenesten Telegram.

Vladimir Putin har dog stadig en række vidtgående krav for at stoppe sin invasion af Ukraine. Han vil blandt andet have overdraget halvøen Krim, ligesom han har holdt fast i, at Ukraine ikke skal være en del af forsvarsalliancen Nato. Det er nemlig ifølge den russiske præsident et brud på en gammel Nato-aftale, hvor amerikanske ledere ifølge ham i sin tid lovede, at Nato ikke ville udvide mod øst.

Forhandlerne fra Rusland og Ukraine skal mødes over en videoforbindelse.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Korn er basismad for både dyr og mennesker verden over. Så når der udbryder krig mellem to lande, der står for en tredjedel af verdens hvedeeksport, så skubber det for alvor til alle priser på fødevarer. Arkivfoto: Kim Haugaard

Pasta steg med 10 procent på én måned: - Jeg har ikke i nyere tid set så stor en fødevarekrise forude

Da Vladimir Putin valgte at rykke militært ind i Ukraine den 24. februar, blev det også starten på en fødevarekrise, der ser ud til at blive den værste i nyere tid. For Ukraine og Rusland står til sammen for godt en tredjedel af verdens hvedeeksport, som ingen nu kan regne med. Avisen Danmarks landbrugsjournalist Ditte Birkebæk Jensen tager dig med rundt om kornets betydning for verdensmarkedet og ikke mindst priserne på dit brød og kød i supermarkedet.

De nuværende høje priser på fødevarer vil eksplodere, da Putin har valgt at invadere et af verdens store kornlagre. Og hvis der ikke kommer fred til foråret, så ukrainske landmænd kan dyrke deres marker, vil vi opleve en fødevarekrise, som eksperter ikke har set mage til i nyere tid. Med andre ord har Putin timet krigen perfekt, hvis intentionen var at smadre markedet og skabe sult verden over.

Fødevarekrise: Allerede inden krigen brød ud i Ukraine den 24. februar, oplevede vi prishop på fødevarer. I indkøbskurven er fødevarer og ikke-alkoholiske drikke steget med gennemsnitligt 5,5 procent fra februar sidste år til nu. Alene fra januar til februar i år hedder stigningen 2 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Dykker vi ned i konkrete varekategorier, er pastaprodukter steget med 25 procent på bare ét år, mens en frisk liter mælk i gennemsnit koster 14,3 procent mere nu end for et år siden. Det vil sige, at hvis en liter mælk kostede 10 kroner i starten af 2021, giver du i dag godt og vel 11,50 kroner for kartonen.

- Vi var på vej ind i en lille fødevarekrise, og de priser vi ser på mad nu, er jo baseret på tal, før Putin rykkede ind i Ukraine. Men dét, der kommer til at ske nu og henover sommeren, bliver vildt og voldsomt. Jeg har ikke i nyere tid set så stor en fødevarekrise forude, siger Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

Energi-, gødnings- og transportomkostningerne til at producere vores mad er nemlig steget og samtidig har kornhøsten ikke været prangende de senere år, som også har kunnet ses på markedspriserne for råvarer. Normalvis ville højere priser ellers få landmænd til at skrue op for produktionen, men det har ikke været gangbart, når alt i fremstillingsprocessen også koster knaster.

Og med krigen i Ukraine vil priserne bestemt ikke falde foreløbigt. For udover energiprisernes himmelflugt, sidder de to krigsmodstandere oveni hatten på en stor del af verdens korneksport. Eksport som på mange måder lige nu står stille, og som ingen ved, hvornår atter kommer op at stå. Avisen Danmark tager dig med en tur rundt om kornets betydning for priserne på madvarer - og hvorfor en krig i Ukraine gør det hele værre.

Så meget er priserne steget på mad

Prisstigning i procent fra januar til februar 2022 på udvalgte varer:

Brød 3,5 procent

Pastaprodukter 10,8 procent

Kød 2,2 procent

Mælk, frisk 0,1 procent

Ost 5,6 procent

Grøntsager 3,4 procent

Babymad 6,6 procent

Kaffe, te og kakao 1,9 procent

Øl 2,9 procent

----------

Prisstigning i procent fra februar 2021 til februar 2022 på udvalgte varer:

Brød 7,8 procent

Pastaprodukter 24,3 procent

Kød 4 procent

Mælk, frisk 14,3 procent

Ost 12,4 procent

Grøntsager 5,1 procent

Babymad 16,7 procent

Kaffe, te og kakao 11 procent

Øl 7,4 procent


Hvis det har været en overvejelse for Putin, har han valgt det "perfekte tidspunkt" til at få alt til at eksplodere og lave den største fødevarekrise, vi har set i nyere tid.

Palle Jakobsen, markedsanalytiker, Agrocom

1 Korn er den basale fødevare

Lad os begynde med landbrugets guld - nemlig kornet. For ligesom grundelementer som vand, ild, luft og jord er korn på højde med en handelsvare som olie. Det tænker vi muligvis bare ikke over som dansk forbruger, når der er mel på hylderne og benzin på tankstationen. 

- Korn er den basale fødevare - hvis vi taler de fattige lande, er det korn, der giver grød, pasta og brød. Men korn er også det, du fodrer svin og køer med. Det er basismad for mennesker og dyr, siger Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

Med andre ord påvirker prisen på korn også priserne på landmandens andre produkter som kød og mælk, der igen indgår i mejeriprodukter som ost og smør. Men det stopper ikke her. 

- Hvis korn er en god forretning, som den er - og bliver nu - vil landmænd droppe at dyrke kartofler og gulerødder eller foder til dyrene og i stedet satse på mere salg af korn. På den måde betyder stigende kornpriser, at alle fødevarepriser stiger, siger analytikeren. 

Omkring 45 procent af verdens kornproduktion går til dyrefoder. Det er eksempelvis byg og majs. Resten går til at brødføde os mennesker. Det er rug, havre og hvede til brød, gryn og pasta, mens en stor del også går til at lave bioenergi. Blandt andet bruges cirka halvdelen af alt amerikansk majs til bioethanol. 

- Det er alt sammen korn, men hvede, der i høj grad er menneskemad, er den korntype, som vil stige mest i pris, når markedet er presset som nu. Det skyldes, at du sagtens kan fodre svin med hvede, men du kan ikke bage brød af majs, siger Palle Jakobsen. 

I Danmark udgør hvede cirka halvdelen af landbrugets produktion.

2 Krig i Europas kornkammer

Når en krig mellem Rusland og Ukraine gør særligt ondt på fødevarepriserne, er det, fordi landene tilsammen står for godt 30 procent af verdens hvedeeksport. Derfor går de også under navnet Europas kornkammer. Generelt står landene for godt og vel 10 procent af verdenshandlen med korn. 

- Verden er dybt afhængig af, at der kommer korn ud af Ukraine og Rusland. Hvis vi mangler en tredjedel af eksporten, får det stor betydning for forsyningerne. Ukraine kommer der ikke korn ud af i øjeblikket, og Ruslands eksport er væsentligt reduceret, siger Palle Jakobsen. 

Det betyder, at købere på markedet mangler det korn, de plejer at købe, og det presser priserne op. 

- Landmanden sælger sit korn til dem, der byder højest. Så hvis brødvirksomheder som Schulstad og Kohberg skal sikre sig brødkorn til at opretholde produktionen, er de nødt til at byde en høj pris, hvilket forbrugerne også mærker, siger analytikeren. 

Vi har selv et kornlager, der har til 1-2 måneders forbrug. Imidlertid kan vi ikke bare slagte vores husdyr og omlægge landbruget til flere marker med brødkorn i morgen, så vores eget lager kan blive endnu større. 

-  Det vil nok tage fem år at omlægge marker fra foderkorn til brødkorn, hvis det er akut. Men hvis vi også skal tage højde for, at landmænd skal lukke ned for husdyrproduktion og skal have afskrevet investeringer på stalde og så videre, vil en smertefri omlægning tage omkring 20 år, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet. 

Værre står det da også til for de ukrainske landmænd. Vi nærmer os foråret, hvor de normalt skal så og gøde deres marker, så de er klar til den årlige høst til sommer. En avl, der altså har betydning for hele verdensmarkedet. 

-  Hvis der ikke bliver fred indenfor 4-6 uger, kan de ikke komme i gang med at passe deres arbejde og dyrke markerne uden at skulle køre slalom mellem russiske kampvogne. Derudover bliver det svært at skaffe diesel og olie til traktorer og maskiner, siger Palle Jakobsen. 

Og da det ikke tegner til fred lige foreløbigt, ser kornsituationen ind i en noget dyster fremtid i Ukraine. 

- Det ser meget svært ud for dem, og de kan heller ikke redde høsten på bagkant, hvis krigen skulle slutte til sommer. Hvis det har været en overvejelse for Putin, har han valgt det "perfekte tidspunkt" til at få alt til at eksplodere og lave den største fødevarekrise, vi har set i nyere tid, siger analytikeren. 

3 Så meget stiger priserne

Selvom det nærmest er umuligt at forudse, hvad der kommer til at ske mellem Rusland og Ukraine, tør eksperterne godt spå om madprisernes udvikling. Den går nemlig kun én vej. 

Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet peger på 20 procent eller mere, hvoraf de værste stigninger rammer kornprodukterne, mens vi vil se stigninger på kød og mælk på den anden side af omkring 10 procent. 

Så hvis dit franskbrød nu har ramt 30 kroner, skal du - hvis prognosen holder stik - nok regne med at slippe over 35 kroner for samme stykke bagværk i fremtiden. Og hvis du har givet 40 kroner for 500 gram konventionel hakket oksekød i går, nærmer prisen sig en 50-lap, du skal smide på disken i fremtiden. 

Priserne vil nok først slå helt igennem om et års tid, vurderer Henning Otte Hansen. Til gengæld kan vi se ind i, at de vil vare ved i knap fire år, fordi landmændenes omkostninger også er dyrere, og det vil tage tid for dem at komme tilbage på normalt niveau. 

Når man spørger Coop Danmark og Salling Group, der henholdsvis har butikker som Kvickly, Bilka og Netto i folden, kan de heller ikke for nuværende tilskrive krigen de eksisterende prisstigninger. På sigt vil krigens skub til markedspriserne dog kunne ses, når du bipper varer ind i supermarkedet. 

Om priserne bliver værre end de spåede 20 procent for de hårdest ramte varer, kommer an på, hvornår prisen på hvede og energi topper. 

Ifølge Henning Otte Hansen, kan det tage op til tre år, før vi har set det værste prishop for hveden, hvis Vladimir Putins krigsførelse bliver ved som nu. Og heller ikke Palle Jakobsen tror på et roligt marked i morgen:

- Hvedeprisen topper den dag, vi får genetableret forsyningssituationen, som enten kan ske ved, at der kommer fred, eller vi øger mængden af korn andre steder. Men vi skal huske, at afgrøder først skal sås og gro, før de kan høstes og blive en del af markedet. 

Helt skidt bliver det, hvis høsten til sommer slår fejl hos storeksportører som USA, Brasilien, Frankrig og Australien med enten regn eller tørke. Derfor er dommen benhård hos markedsanalytikeren fra Agrocom. 

-  Det ser ud til at blive vildt og voldsomt. Hvedepriserne er allerede fordoblet fra 2019 til 2022, men på to uger siden krigen startede, er der lagt 50 procent oveni. Vi er på en jeg-har-aldrig-set-noget-lignende-skala.

4 De fattige vil sulte

Der er ingen tvivl om, at stigende priser på mad kan mærkes for de fleste forbrugere herhjemme. Men i sidste ende er det ingenting i forhold til andre steder i verden.

- Danske forbrugere bruger cirka 10 procent af deres økonomi på fødevarer og vil derfor ikke mærke en fødevarekrise allerværst. Men for fattige mennesker i verdens storbyer og ulande med meget import, der bruger det meste af deres indkomst til mad, bliver det uden tvivl bemærket, siger Henning Otte Hansen. 

Seniorrådgiveren peger på, at krisen disse steder kan opildne til uro. Flere forskere mener eksempelvis, at den seneste globale fødevarekrise, der gav sult i Nordafrika, var med til at skabe grobund for det arabiske forår i 2010-11. Dengang skyldtes mangel på hvede og højere priser omfattende tørke og brande i Rusland og den tidligere sovjetrepublik, Kazakhstan.

Hos Olivier Rubin, der er professor på Roskilde Universitet og blandt andet forsker i katastrofer, kommer graden af uro dog an på, hvor hurtigt priserne stiger.

- Flere folk vil sulte de steder, hvor de sulter i forvejen. Og det er selvfølgelig skidt, hvis flere ikke har råd til mad, men så vil de i første omgang nøjes eller spise noget andet, der er ernæringsmæssigt dårligere i et stykke tid. Der skal som regel et decideret prischok til, før det ender i uro og konflikt, hvor folk går på gaden og destabiliserer regimer, siger han. 

Og det prischok må vi altså vente med se, om indfinder sig. Alt andet lige vil Vesten nok koncentrere sig om sig selv og egne forsyninger, før vi hjælper andre. 

- I krisesituationer vil vi typisk lukke os om os selv og beskytte egne forsyninger, og det vil være på bekostning af resten af verden - især den tredje verden, som ikke kan følge med til at byde ind på de højere priser. På den måde afleverer vi problemerne et andet sted. Vi mennesker er dybest set hammer egoistiske, slutter markedsanalytiker Palle Jakobsen. 

En ukrainsk soldat inspicerer vraget af en russisk pansret mandskabsvogn. I kamp har den ukrainske hær ikke tid til at træne amatører, vurderer ekspert. Foto: Sergei Supinsky/AFP

Ekspert: Derfor kan ukrainsk forsvar ikke håndtere overmodige danskere, som vil i krig

Efter en uge i den ukrainske hær vendte 25-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle snuden mod Danmark igen. Sikkerheden var ikke i orden, og de fik ingen militærtræning, lød forklaringen. Beskrivelserne overrasker ikke lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.
- Det er hvad man kan forvente, når der strømmer unge mennesker fuldstændig uorganiseret ned for at deltage i en væbnet konflikt. Hvis de tror, de kommer ned til en velsmurt krigsmaskine, har de ikke tænkt det igennem, siger han.

Men det er langt fra den eneste grund til, at danskere uden militærerfaring bør blive i Danmark. Udover at være til fare for sig selv, kan de også blive en ulempe for ukrainerne, lyder det.

- Der er en grund til, at vi overtræner soldater, så de reagerer automatisk. Hvis du lukker ned psykisk i en kampsituation er du til stor fare for dig selv og dine omgivelser, siger han.

Efter en uge i den ukrainske hær vendte 25-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle snuden mod Danmark igen. Sikkerheden var ikke i orden, og de fik ingen militærtræning, lød forklaringen. Beskrivelserne overrasker ikke lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, der råder danskere uden militærerfaring til at blive hjemme.

Krig: 25-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle brugte det meste af sin tid i den ukrainske hær på at spise, ligge i sin køjeseng og løbe ud i skoven og gemme sig, når der var luftalarmer, har han fortalt til Avisen Danmark.

Han og de andre unge mænd uden militærerfaring fik hverken træning eller våben, og efter en uge forlod Mads Emil Longhi derfor det ukrainske militær igen. Han følte ikke, han gjorde en forskel, og han følte heller ikke, der var styr på sikkerheden.

Avisen Danmark har spurgt lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen til den unge vejlensers oplevelser. Han undrer sig ikke.

- Det er hvad man kan forvente, når der strømmer unge mennesker fuldstændig uorganiseret ned for at deltage i en væbnet konflikt. Hvis de tror, de kommer ned til en velsmurt krigsmaskine, har de ikke tænkt det igennem, siger han.

Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen kalder det prisværdigt, at danskere gerne vil hjælpe Ukraine . Men det nytter ikke at tage afsted over hals og hoved for at kæmpe eller transportere flygtninge væk fra Ukraine, lyder det. I stedet opfordrer lektoren danskerne til at tage fat i de forskellige organisationer, som arbejder i området. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau/Scanpix

Peter Viggo Jakobsen forklarer, at ukrainerne i øjeblikket er under et ekstremt pres på slagmarken, og derfor har de ikke kapacitet til at træne unge mennesker uden militærerfaring.

- Man kan ikke bare give de unge mennesker et gevær. Det kræver organisering, mad. De skal bruge en masse tid på at træne dem, og vi må forvente, at deres bedste soldater og officerer er indsat, hvor kampene er, siger han.

- Mange overlever ikke

Peter Viggo Jakobsen kalder det prisværdigt, at danskerne gerne vil hjælpe Ukraine. Men når unge mænd som han udtrykker det ”tager af sted over hals og hoved”, kan de risikere at gøre mere skade end gavn.

- I Danmark bruger vi et år på at uddanne en soldat. Det er der en grund til. Derfor er mit råd er, at man skal lade være med at tage til Ukraine for at kæmpe, hvis man ingen militærerfaring har. Der er en grund til, at vi overtræner soldater, så de reagerer automatisk. Hvis du lukker ned psykisk i en kampsituation er du til stor fare for dig selv og dine omgivelser, siger han.

Det er en ædel tanke, at man sætter sig op på den hvide hest og vil frelse verden. Men krig er noget af det grummeste, jeg kender.

Niels Hartvig Andersen, formand for Danske Veteraner

Lektoren peger også på, at det ikke er nemt at komme tilbage igen, hvis de ligesom Mads-Emil Longhi forlader det ukrainske militær. Årsagen er de store flygtningestrømme ud af Ukraine.

Til sidst er der også den risiko, som de unge mænd løber. En risiko som lektoren vurderer er alt for høj i forhold til den militære værdi, de potentielt kan have.

- Hvis det er bykamp, kan man godt give mændene et gevær og sige ”skyd når russerne kommer". Vi ved fra krigshistorie, at dem som overlever de første træfninger har en stejl læringskurve. Men vi ved også, at mange ikke overlever dem, siger han.

Veteraner advarer

Formanden for Danske Veteraner Niels Hartvig Andersen fraråder også danskere uden militærerfaring at drage i krig for Ukraine. Han pointerer, at Danmark ikke sender soldater ud i krig, før de har været halvandet til to år i tjenesten.

- Hvis der er for mange ildsjæle, som ikke ved hvordan de håndterer et våben eller gebærder sig på slagmarken, bliver det en ulempe. Man skal også tænke lidt over de efterladte, som man straffer, fordi man har taget en egoistisk beslutning om at forsøge at hjælpe Ukraine. Måske kan man gøre det på andre måder end at sætte sit eget og andres liv på spil, siger han.

Til de danskere, der alligevel drager i krig uden træning, har den mangeårige veteran en opfordring.

- Det er en ædel tanke, at man sætter sig op på den hvide hest og vil frelse verden. Men krig er noget af det grummeste, jeg kender. Når vi kommer hjem fra krig, skal vi alle omkring en psykolog. Det bør de også gøre her, siger han.

41-årige Casper Troelsen fra Ødsted nær Vejle lider af svær PTSD. Men selvom han havde symptomer få måneder, efter han kom hjem fra sin udsendelse, var sygdommen først fuldt udviklet fire år efter. Og det er for sent, slog Højesteret fast mandag. Men hvis Danmark havde indført de diagnosekritierier, WHO vedtog for tre år siden, var sagen med al sandsynlighed endt anderledes. De fastslår nemlig, at PTSD kan komme på ethvert tidspunkt i livet, hvis man har været udsat for en traumatisk begivenhed. I Danmark forventes kriterierne først at være implementeret i 2026.  Foto: Birgitte Carol Heiberg

Casper tabte erstatningssag, han ville vinde i 2026: Skandaløst, siger forsker

41-årige Casper Troelsen og andre veteraner taber i øjeblikket deres arbejdsskadesager, fordi de skal leve op til strenge tidskrav, som både WHO og lægevidenskaben for længst har dømt ude. Årsagen er, at de danske sundhedsmyndigheder først i 2026 forventer at implementere de
diagnosekriterier, som verdenssundhedsorganisationen WHO vedtog for tre år siden.

- Det er skandaløst, at vi bruger forældet viden til aktuelle sager, når vi har vidst i flere år, at forsinket PTSD kan komme flere år efter. Hele WHO står bag de nye diagnoser, men i Danmark holder vi fast i de gamle og fortolker dem ekstra rigidt og stift. Det giver ingen mening, siger Ask Elklit, forsker ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet.
Også professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage kritiserer at myndighederne fortsætter med at træffe afgørelser på et uvidenskabeligt grundlag, indtil de nye kriterier er implementeret i 2026.

- Jeg har ikke indsigt i, hvad det er, der som tager så lang tid her. Men der er grænser for, hvor meget en myndighed kan være ude af trit med lægevidenskaben og samtidig træffe saglige afgørelser, siger han.

Casper Troelsen og andre veteraner taber i øjeblikket deres arbejdsskadesager, fordi de skal leve op til strenge tidskrav, som både WHO og lægevidenskaben for længst har dømt ude. Årsagen er, at de danske sundhedsmyndigheder først i 2026 forventer at implementere de diagnosekriterier, som verdenssundhedsorganisationen WHO vedtog for tre år siden. Skandaløst, lyder det fra forsker.

Kriterier: Mandag tabte den 41-årige veteran Casper Troelsen fra Ødsted, nær Vejle, sin erstatningssag i Højesteret, fordi hans PTSD først var færdigudviklet efter fire år, og ikke de et-to år, som er myndighedernes praksis. Men havde årstallet i stedet for 2022 heddet 2026, havde han med al sandsynlighed fået sin erstatning.

Forklaringen er, at verdenssundhedsorganisationen WHO i 2019 vedtog nye diagnosekriterier, som blandt andet siger, at PTSD ikke kan forældes. Men i Danmark har vi ifølge Sundhedsdatastyrelsen fortsat hverken den fulde tidsplan eller finansiering på plads til at implementere de nye kriterier.

Først i 2026 forventes kriterierne at være implementeret, lyder det nu fra styrelsen i en mail til Avisen Danmark.

Men det er dybt problematisk, at Casper Troelsen og andre veteraner i mellemtiden taber deres arbejdsskadesager, lyder det fra forsker i psykotraumatologi.

- Det er skandaløst, at vi bruger forældet viden til aktuelle sager, når vi har vidst i flere år, at forsinket PTSD kan komme flere år efter. Hele WHO står bag de nye diagnoser, men i Danmark holder vi fast i de gamle og fortolker dem ekstra rigidt og stift. Det giver ingen mening, siger Ask Elklit, forsker ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet.

Men ikke nok med, at det er i strid med videnskaben og WHO, så er det også i modstrid med politikernes intention med den særlov, de indførte i 2014, lyder det fra professoren.

- Idéen med særloven var at gøre op med det smålige bureaukrati. Hvis veteraner fik krigsrelaterede sygdomme skulle de have erstatning, siger han.

De fleste er ikke optaget af de penge, de får, men mere af at få en blåstempling af, at de ikke bare vågnede en torsdag morgen og var mærkelige i hovedet, ikke kunne fastholde et arbejde eller holde styr på familien.

Claus Steenberg, formand for Veteranalliancen

Professoren er ikke alene med sin kritik. For ifølge professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage må myndighederne ikke fortsætte med at træffe afgørelser på et uvidenskabeligt grundlag, indtil de nye kriterier er implementeret i 2026.

- Jeg har ikke indsigt i, hvad det er, der som tager så lang tid her. Men der er grænser for, hvor meget en myndighed kan være ude af trit med lægevidenskaben og samtidig træffe saglige afgørelser. Det lyder jo umiddelbart problematisk, hvis en myndighed holder fast i diagnosekriterier, som WHO og mange læger mener er forældede, siger han.

- Fodslæberi

Men der er intet, som tyder på, at arbejdsskademyndighederne ændrer praksis, før kriterierne er implementeret i sundhedsvæsenet. I en mail til Avisen Danmark skriver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) følger Sundhedsstyrelsens definitioner af diagnoser. AES afventer derfor Sundhedsstyrelsens implementering af nye retningslinjer fra WHO.

Claus Steenberg, formand for Veteranalliancen er frustreret over, at arbejdsskademyndighederne afventer implementeringen af de nye kriterier, før de vil se på at ændre kravene.

- Lige nu laves der en masse afgørelser på et grundlag, vi ved er forkert. Det er til at gå ud og hænge sig over. Det er fodslæberi. De burde bare kunne sende en mail om, at fra i dag er det anderledes, siger han.

WHOs nye diagnosekriterier

I de gamle diagnosekriterier fra WHO (ICD10) stod der kun et kort afsnit om tidsmæssig sammenhæng. Det lød: Begyndelsen (af PTSD, red.) følger traumet med en latensperiode, der kan variere fra et par uger til måneder.

I WHOs nye diagnosekriterier ICD11, som blev vedtaget i 2019 skelnes der tydeligt mellem symptomer og fuldt udviklet sygdom. Der står:

"Debut af posttraumatisk stresslidelse kan forekomme på ethvert tidspunkt i løbet af livet efter udsættelse for en traumatisk begivenhed."

Debut af symptomer på posttraumatisk stresslidelse forekommer typisk inden for tre måneder efter udsættelse for en traumatisk begivenhed. Forsinkelser i udtrykket af symptomer på posttraumatisk stresslidelse kan dog forekomme selv år efter udsættelse for en traumatisk begivenhed.

Symptomerne og forløbet af posttraumatisk stresslidelse kan variere betydeligt over tid og individer.

Kort fortalt: Der kan ikke sættes tidsgrænser op for sygdommen, og PTSD kan ikke forældes.

Samtidig kalder han det absurd, at arbejdsskademyndighederne i så mange år ikke har rettet sig efter videnskaben eller WHO.

- De et-to år er en arbitrær tidsgrænse, arbejdsskademyndighederne har sat. Det er en administrativ beslutning, som ikke står i loven, og som ikke er underbygget af forskning. Det svarer til, at Trafikstyrelsen beslutter, at nu skal alle gule biler have bøde. Det er noget tilfældigt, de bare har fundet på, siger han og fortsætter:

- Det er undergravende for tilliden til retssystemet, at man bliver ved med at legitimere beslutninger, der er taget i modstrid med forskningen, siger han.

Kan ikke få privat forsikring

Casper Troelsens forsvarsadvokat i sagen, Mads Krøger Pramming, der har specialiseret sig i borgeres kamp mod systemet, er også uforstående overfor, hvorfor kravene ikke for længst er blevet rettet til.

- Det er absurd. Tidskravene er helt på månen og for længst afskaffet af lægevidenskaben, af WHO, af DSM og andre internationale sundhedsorganisationer. Ved et pennestrøg kan arbejdsskademyndighederne fjerne noget, de ved er forkert. Sundhedsvæsenet kan først implementere det i 2026, og det giver til dels mening, fordi de skal ændre tusindvis af diagnoser. Men det er ikke et kæmpe arbejde for veteranafdelingerne hos arbejdsskademyndighederne at slette de krav, siger han.

Desto længere tid der går, før de nye kriterier indføres, desto flere sager vil efterfølgende også skulle tages om, lyder det fra advokaten, der vurderer at eksempelvis Casper Troelsen kan få sin sag taget op igen, når kravet om de et-to år er fjernet.

Ingen ved dog med sikkerhed, hvordan en det vil påvirke allerede afgjorte sager, når tidskravet fjernes. Men Claus Steenberg, formand for Veteranalliancen siger, at foreningen er meget opmærksomme på netop den del. Ifølge ham er det nemlig særligt problematisk for soldater, når de taber deres arbejdsskadesager.

- At få anerkendt sin sag som arbejdsskade er også nødvendigt for at få medaljen ”såret i tjeneste”, FN-erstatning og andre ordninger får man også kun adgang til, hvis sagen anerkendes som arbejdsskade. Derfor er det så vigtigt, vi får fikset det første og vigtigste nåleøje, vi skal igennem, siger han og tilføjer, at veteraner ikke har private forsikringer ligesom de fleste danskere.

- Vi kan ikke tegne en privatforsikring, når vi tager i krig, ligesom andre har gennem eksempelvis deres pensionsselskaber. Vi har ikke forsikring mod tabt erhvervsevne eller en livsforsikring. Det eneste sted, man kan få det, er et firma i England. Men det koster en million kroner om året. Så får familien måske 15 millioner kroner, hvis man dør, men hvad hjælper det, hvis man ikke har råd til policen?

- Jeg mister det hele

For 41-årige Casper Troelsen fra Ødsted ved Vejle er det et stort nederlag at tabe sagen i Højesteret.

- Det er mit forsørgelsesgrundlag, det handler om. Men det er lige så meget anerkendelsen, jeg ville så frygtelig gerne have en ”såret”- medalje. Nu mister jeg det hele, fordi de siger, det ikke passer med tiden, siger han, mens han stemme knækker over.

Og det er langt fra kun Casper Troelsen, der går op i at få anerkendt sin sag som arbejdsskade af andre grunde end kun erstatningen, lyder det fra Claus Steenberg.

- Det er mennesker som har fået ødelagt deres liv i en eller anden grad. De fleste er ikke optaget af de penge, de får, men mere af at få en blåstempling af, at de ikke bare vågnede en torsdag morgen og var mærkelige i hovedet, ikke kunne fastholde et arbejde eller holde styr på familien, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med forsvarsminister Morten Bødskov (S), men han er ikke vendt tilbage.

Forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt, Venstre, siger til Avisen Danmark at systemerne skal kigges efter i sømmene:

- Jeg kender ikke sagens detaljer, men vi oplever mange tilfælde, hvor PTSD-ramte veteraner falder mellem to stole. Det er tilsyneladende sket her, og det er tydeligt for mig, at vi bliver nødt til at kigge på, om nettet er så fintmasket, som det bør være, siger han og fortsætter:

- Vi er nødt til at kigge på hele veteranindsatsen, når vi skal i gang med at forhandle et nyt forsvarsforlig - om den er god nok, om den fungerer, eller om der er for mange, som ikke bliver samlet ordentligt op og kommer videre i livet.

Radio4's journalist i Ukraine, Mads Anneberg, er nu på vej hjem til Danmark. Første etape var en bustur fra Lviv i Ukraine, over grænsen til Polen, til Lublin. Foto: Mads Anneberg

Dagbog fra Ukraine: Mens raketterne slår ned få kilometer fra grænsen, er hverdagen en ganske anden i Polen

"Lørdag eftermiddag tog jeg bussen fra Lviv i det vestlige Ukraine, hvor jeg har opholdt mig de sidste par uger, og kørte få hundrede kilometer, over grænsen til Polen, og ankom til den polske by Lublin sent lørdag aften."

Radio4's journalist i Ukraine, Mads Anneberg, er nu på vej hjem til Danmark. Læs om rejsen her.

Siden krigen i Ukraine brød ud, har Radio4's journalist Mads Anneberg ført dagbog i Avisen Danmark, hvor han har berettet om urolighederne, stemningen i byerne og ukrainernes bekymringer. Dette er foreløbigt sidste afsnit i dagbogen fra Ukraine.

Polen: Efter en måned i Ukraine, er jeg nu på vej hjem til Danmark.

Lørdag eftermiddag tog jeg bussen fra Lviv i det vestlige Ukraine, hvor jeg har opholdt mig de sidste par uger, og kørte få hundrede kilometer, over grænsen til Polen, og ankom til den polske by Lublin sent lørdag aften.

Med mig i bussen var vel godt 50 ukrainske kvinder, en håndfuld børn og én anden udenlandsk mand. Der var ikke ret mange af dem, der talte engelsk, men jeg var nødt til at finde nogen, der kunne oversætte buschaufførens instrukser for mig.

Så jeg fandt en ung kvinde, der sammen med sin mor var flygtet fra Kharkiv, langt ovre i det østlige Ukraine, dagen forinden. De skulle først til Lublin, ligesom jeg, og så ellers videre til Berlin eller et andet sted i Tyskland.

Bussen mod Lublin var fyldt med kvinder og børn. Ukrainske mænd i kampdygtig alder må ikke forlade landet. Foto: Mads Anneberg

Det var skam ikke, fordi de kendte nogen i Tyskland eller havde en form for plan. Men det var det, de ville.

Da vi kom til Lublin, kunne jeg bare stå af bussen og tage en Uber hen til mit hotel, men der var jo mange af de andre med bussen, der ikke vidste, hvad næste skridt var.

Det er nærmest lidt chokerende at køre ganske få kilometer til dét, der virker som en helt anden verden, mens raketterne slår ned lige på den anden side af grænsen.

Men polakkerne virker til at være meget opsatte på at hjælpe deres naboer. Da vi kørte ind i landet, fik jeg SMS’er på mit ukrainske telefonnummer, hvor der stod, at den polske regering sørger for mad, transport og husly til dig, hvis du kommer fra Ukraine.

En helt anden verden

I morges vågnede jeg så til beskeder fra folk, der spurgte, om jeg var okay. Om jeg var i sikkerhed. Det viste sig, at en militærbase ikke ret langt fra Lviv var blevet bombet.

Byen Javoriv, hvor den bombede militærbase ligger, er ikke mere end 20 kilometer fra Polen, EU og Nato. Men her er der ikke ret mange, der tænker over det.

Det er nærmest lidt chokerende at køre ganske få kilometer til dét, der virker som en helt anden verden, mens raketterne slår ned lige på den anden side af grænsen.

I Ukraine, uanset om man befandt sig et sikkert sted eller ej, kunne folk godt gå at joke lidt, men der var hele tiden et element af frygt. For folk gik også hele tiden rundt og var en smule bange for, at krigen pludselig skulle ramme dem.

Men her i Polen er den følelse totalt væk. Da jeg kom lørdag aften, var der, hvad der virkede til at være tusindvis af unge mennesker, der rendte fulde og glade rundt i gaden.

Og det var der jo langt fra i Ukraine. For det første fordi, der er alkoholforbud. For det andet fordi stemningen er noget mere alvorlig.

Mads Anneberg, europakorrespondent for Radio4. Foto: Tor Birk Trads