Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Indkvarterer du en ukrainsk flygtning i din private bolig, kan du i Sønderborg Kommune få op til 250 kroner om dagen i tilskud til kost og logi. I København er der derimod ingen penge at hente, skriver Jyllands-Posten. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fra 0 til 250 kroner om dagen: Stor forskel i tilskud for at huse flygtninge

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Nogle steder i landet kan danskerne få et økonomisk tilskud til kost og logi, hvis de har tilbudt en ukrainsk flygtning.

I Sønderborg Kommune kan man få op til 250 kroner per dag – svarende til cirka 7500 kroner per måned – men i en kommune som København kan man ikke få en krone i tilskud.

Det skriver Jyllands-Posten.

I Sønderborg Kommune siger borgmester Erik Lauritzen (S), at det er et spørgsmål om at anerkende borgerne, der frivilligt går ind og løfter en opgave, som kommunen eller skulle have stået med.

- Samtidig vil vi gerne afværge, at disse værtsfamilier kører træt – også økonomisk – for selv om de familier, der går ind i dette, jo ikke gør det for pengenes skyld, er der udgifter forbundet med at have folk boende privat, siger Erik Lauritzen til avisen.

I København mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütke ikke, at der bør udbetales kompensation.

- Det skal være noget, folk gør, fordi de gerne vil hjælpe og har hjerterum – ikke fordi der måske er en lille økonomisk tilskyndelse til det. De fordrevne ukrainere skal jo heller ikke være privat indkvarteret ret lang tid, så folk skal måske stille deres hjem til rådighed nogle få uger. Jeg har heller ikke hørt nogen bede om penge for det, siger Jens-Kristian Lütken til Jyllands-Posten

SF vil finansiere flygtningestrøm med skattestigning

Det skal være slut med at tage penge fra udviklingsbistanden for at finansiere modtagelsen af det op mod 100.000 ukrainske flygtninge, som Danmark forventer at modtage.

Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Berlingske.

Pengene skal i stedet komme fra skattestigninger ved indførelsen af en midlertidig kriseskat.

- Vi skal sørge for, at det ikke er dem, der har mindst, som bliver ramt af skatten, for vores udfordringer lige nu med stigende fødevarepriser gør, at det i hvert ikke er oplagt at lave en generel indkomstbeskatning. Så vi skulle måske kigge på nogle af dem, der har allermest i vores samfund, siger SF-formanden til avisen.

Et andet af regeringens støttepartier, De Radikale, har også erklæret sig parat til en midlertidig skattestigning, så der ikke bruges flere penge fra udviklingsbistanden.

I Socialdemokratiet noterer politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen sig, at der er flere forskellige forslag til finansieringen.

- Den drøftelse tager vi ved forhandlingsbordet, siger han til Berlingske.

Russiske styrker forlader Tjernobyl

Efter flere ugers kampe og belejring har de russiske styrker i Ukraine nu forladt området omkring atomkraftværket Tjernobyl.

Det oplyser det statslige ukrainske atomselskab, skriver Ritzau.

- Ifølge personalet på atomkraftværket Tjernobyl, er der nu ingen personer udefra på stedet, skriver atomselskabet i et opslag online.

Allerede torsdag lød efterretningerne fra det amerikanske forsvarsministerium, at det russiske styrker var begyndt at trække sig fra Tjernobyl, og nu skulle den altså være god nok.

Det ukrainske atomselskab vurderer selv, at de russiske soldater har forladt området på grund af strålingsfaren. De har ifølge nyhedsbureauet Reuters angiveligt kørt igennem det stærkt forurenede område ”Den røde skov” uden nogen form for strålingsbeskyttelse, hvilket atomselskabet har udtrykt bekymring for.

De russiske styrker overtog kontrollen ved anlægget kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine, der begyndte 24. februar.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

De stigende priser på byggematerialer gør os rådvilde. Vi hamstrer havefliser, udskyder gør-det-selv-projekter og dropper alt fra den nye terrasse i haven til nybyggerdrømmen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Philips hus blev pludselig en halv million dyrere: Stigende priser rammer alt fra gør-det-selv-projekter til større byggerier

Familien Tietje bygger nyt hus i Aabenraa, men det er steget godt en halv million kroner, inden første spadestik overhovedet er taget. Udsigt til stadigt stigende priser i byggebranchen har desuden betydet, at familien har hamstret inventar til deres nye bolig, der nu står opmagasineret i en lagerhal. 

Ifølge DI Byggeri er det umuligt at spå om, hvornår det atter giver mening for privatøkonomien at kaste sig over håndværkerprojekter. 

- Priserne skal nok falde til ro på et tidspunkt, men lige nu er der for mange ubekendte til at sige hvornår og hvordan. Jeg tror ikke, vi kommer til at lukke produktioner, men det tager tid at finde nye forsyningskæder og leverandør til de materialer, vi mangler, og så er det store spørgsmål, hvordan krigen fortsat vil påvirke inflationen og priserne.

De stigende priser på byggematerialer rammer alt fra gør-det-selv-typer til nybyggere og håndværkere. For familien Tietje fra Aabenraa betyder det, at de hamstrer inventar til det hus, de endnu ikke har bygget, mens andre helt holder sig fra vante forårsprojekter i hus og have. Erhvervsorganisationen DI Byggeri frygter tomme ordrebøger senere på året.

Byggebranchen: - Vi har næsten fyldt min fars lagerhal op med al vores habengut. Der står byggematerialer over det hele, siger 45-årige Philip Tietje fra Aabenraa, der er skolelærer og byrådsmedlem i kommunen.

I januar begyndte han og hustruen Helle at købe inventar til deres endnu ikke byggede hus, hvor de skal bo med døtrene Hanna og Laura på 19 og 14 år, fordi de var bekymrede for stigende priser på byggematerialer. Siden da har de haft fliser og hårde hvidevarer opmagasineret i Philip Tietjes fars lagerhal. Også køkkenet i egetræ er blevet købt før tid, fordi firmaet varslede stigninger på 8 procent.

- Dem ville vi gerne slippe for. Det bliver alligevel til en slags penge, når man køber inventar for 300.000 kroner, siger Philip Tietje.

Det lokale byggefirma tager første spadestik og begynder byggeriet af deres nye hus i midten af april. Men nybyggeri er blevet en dyr fornøjelse; det toetagers hus på 192 kvadratmeter bliver omkring en halv million kroner dyrere end først antaget.

Prisstigninger og markedssvingninger er faktisk så voldsomme, at jeg ikke har overblikket lige nu,

Christian Asanti Iversen, direktør i DKfliser

Familien er dermed ramt ind i en tid, der er præget af massive prisstigninger på byggematerialer som træ, stål og isolering. Da de skrev under på kontrakten sidste efterår, var priserne allerede i den høje ende, da efterveer fra corona har givet højere energi- og fragtpriser.

Oveni hatten satte pandemien fut under vores byggeiver og støvsugede markedet, og det kan fortsat mærkes. I denne uge meldte cementgiganten Aalborg Portland om tømte lagre og en midlertidig begrænset produktion.

Med Ukraine-krigens udbrud er priserne kun gået yderligere opad.

Har mistet overblikket

Stigningerne gjorde, at familien Tietje på forhånd har købt 150 kvadratmeter keramikfliser til gulv og vægge hjem, selvom byggeriet endnu ikke er gået i gang.

- Vi synes, det var fornuftigt at få dem opmagasineret, for jeg var bange for inflationen, siger Philip Tietje, der vurderer, at det har sparet dem mellem 7.000 og 10.000 kroner.

Philip Tietje bygger nyt hus i Aabenraa med sin kone Helle. De låste prisen på byggeriet sidste år for at undgå yderligere prisstigninger - men de ved endnu ikke, hvad der skal ske med haven. Ønskerne må justeres, hvis materialerne bliver for dyre. Foto: Privatfoto

Hos en af landets største onlinehandler med fliser, DKfliser, mærker direktør Christian Asanti Iversen også udsving i markedet, og at kunderne opfører sig anderledes, end de plejer.

- Priserne er steget eksplosivt over hele linjen og kommer til at stige yderligere. Priserne på betonfliser til terrassen er steget 15 procent og stiger med op til 16 procent i den kommende tid, fordi producenterne ikke kan levere nok cement.

- Når det kommer til fliser af naturmaterialer som granit, så er stigninger og svingninger faktisk så voldsomme, at jeg ikke har overblikket lige nu, siger direktøren.

Det er ellers om foråret, at kunderne står i kø for at realisere både terrasser, køkkener og badeværelser. Sådan har det hidtil været i de 11 år, flisebutikken har eksisteret.

- I den her tid render vi normalvis med hovedet under armen, men vi oplever, at kunderne afventer og udskyder indkøbene, hvis de ikke sløjfer dem helt. Vi kan heller ikke opretholde månedstilbud længere, så vi opfordrer faktisk kunderne til at slå til nu på et tilbud, så længe vi kan holde prisen på et givent produkt, siger Christian Asanti Iversen.

At priserne på beton og naturmaterialer stikker af, har fået kunderne til at vælge billigere alternativer, som keramiske fliser, fortæller direktøren. Men også her spidser det til.

- Vi har også problemer med, at keramiske fliser er i restordre, og da de laves i gasovne, vil priserne på dem følge gaspriserne. Der er faktisk ingen gode nyheder lige nu, så vi må alle have lidt tålmodighed.

Stål forsinker indflytning

Udover fliser går der også meget stål til familiens Tietjes nye hjem, og det har udskudt starten på byggeriet med fire uger. Om det skyldes travlhed hos ingeniøren eller forsyningsproblemer hos stålleverandøren, kan Philip Tietje ikke sige med sikkerhed, men under alle omstændigheder har stålet givet dem ekstra udgifter for mellem 20.000 og 25.000 kroner.

Ifølge DI Byggeri, Danmarks største erhvervsorganisation inden for bygge-, industri- og anlægsvirksomheder, er priserne på stål i gennemsnit steget med 80 procent. For træ ser man stigninger på 60 procent. Og selv kemi til maling ramler ligeledes ind i højere priser.

- Både priser og leveringstider er uforudsigelige, og det kan vi se på forbrugertilliden, der falder, og kunderne afventer eller dropper deres projekter. Vi frygter, at det går så meget i stå i alle led, at ordrebøgerne er helt tomme senere på året, siger Elly Kjems Hove, underdirektør i DI Byggeri.

Den udskudte indflytningsdato betyder også, at familien Tietje skal bo endnu længere i både sommerhus og hos Philip Tietjes forældre, da deres eget, tidligere hus blev solgt sidste år. Familien har været genhuset siden december.

- Det er ikke noget, vi kan blive ved med i al evighed, så det er da en ulempe. Jo længere tid, det tager, jo mere slider det på familien. Det er ikke noget, vi piber for meget over, fordi vi selv har valgt det, men det er da irriterende, siger Philip Tietje.

Opfordrer til dialog

Ifølge Danmarks Statistik bliver det kun dyrere at bygge ny bolig. I løbet af fjerde kvartal sidste år steg de samlede omkostninger med 1,9 procent, og særligt priserne på materiale, der steg med 2,5 procent, bankede dem i vejret.

I det hele taget er det umuligt at spå om en god timing for håndværkerprojekter, så længe markeder lukkes ned, og priser på energi og fragt er oppe i luften, lyder det fra DI Byggeri.

Og det er en uvant situation, når priserne før pandemien og invasionen har været stabile i 15 år.

- Forsyningskædernes uro giver prisstigninger og mangel på materialer, som både rammer producenter, håndværkere og byggemarkeder - og dermed forbrugerne. Lige nu er der så meget usikkerhed om priserne, at tilbud suspenderes og kontrakter laves om, siger underdirektør Elly Kjems Hove.

Derfor opfordrer organisationen byggebranchen til at gå i dialog med kunderne om priser, så ingen knækker nakken, mens uroen står på.

-  Priserne skal nok falde til ro på et tidspunkt, men lige nu er der for mange ubekendte til at sige hvornår og hvordan. Jeg tror ikke, vi kommer til at lukke produktioner, men det tager tid at finde nye forsyningskæder og leverandører til de materialer, vi mangler, og så er det store spørgsmål, hvordan krigen fortsat vil påvirke inflationen og priserne.

Tirsdag den 29. marts blev Siroos (t.v.) og hans familie vækket af Hjemrejsestyrelsen på Asylcenter Avnstrup. Hans kone og to af hans tre børn skulle tvangsudsendes til Iran, og det hele udviklede sig meget voldsomt. Forløbet har fået flere partier til at kræve, at udlændinge- og integrationsministeren kaster sig ind i sagen. Foto: Emil Jørgensen

Tvangsudsendelse af mor til tre gik helt galt: - Min kone blev behandlet værre end en morder

Udlændinge- og integrationsminister er kaldt i samråd på grund af en video, der florerer på internettet. I den kan man se fire voksne personer ovenpå en iransk kvinde. De er i gang med at pacificere hende i forbindelse med en hjemsendelse, mens to af hendes tre børn kigger på det. Hjemrejsestyrelsen har bekræftet at de var ved asylcentret på Midtsjælland, og politiet har indrømmet, at de tyede til "magtanvendelse". Bortset fra det vil ingen myndigheder sige noget.
Derfor har Avisen Danmark talt med de afviste asylansøgere selv. Og de fortæller historien om en deportation, som er gået helt galt.

En video viser en 39-årig iransk kvinde med hovedet presset mod asfalten og fire personer ovenpå sig. Pludselig bliver hun slap i kroppen. Efter syv år som afvist asylansøger i Danmark forsøgte Hjemrejsestyrelsen tirsdag at tvangsdeportere hende og to af hendes børn. De nåede Istanbul, før tingene løb af sporet. Avisen Danmark har talt med kvindens mand - og hende selv.

Opdateret klokken 19:32.

Hjemsendelse: Brydning i asfalten, mistanke om medicinsk bedøvelse og selvskade med en knust glasflaske i en lufthavn i Istanbul. En tvangsdeportering af en iransk, kurdisk kvinde skaber debat og rygter i Danmark og har allerede kurs mod på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes bord (S).

Endnu ved få, hvad det egentlig er, der er sket. Men Avisen Danmark har talt med kvindens mand - og har også været i kontakt med kvinden selv.

De fortæller historien bag den video, der deles vidt og bredt.

Videoen er fra tidligt tirsdag morgen foran Asylcenter Avnstrup. Solen er ikke stået op endnu, men parkeringspladsen er fyldt med mennesker. Fokus er rettet mod en iransk kvinde ved navn Ghadam, som ligger på jorden. Ved siden af hende holder to Volkswagen Transporters kassebiler med forlygterne tændt, og omkring hende står civilklædte betjente fra Nordsjællands politi og ansatte fra Hjemrejsestyrelsen. Fire af dem sidder på hende, mens hun spræller som en fisk i et net.

Der foregår det, som styrelsen kalder for en “ledsaget udsendelse”. Den 39-årige kvinde og hendes 10-årige tvillingedrenge skal sendes tilbage til Iran, som de rejste fra for syv år siden. De er ved at blive skilt fra kvindens ægtemand og søn på halvandet år, som sidder indenfor et sted på centret.

Hele optrinnet er filmet med rystende hånd af en af beboerne på asylcenteret, og man ser, hvordan hun pludselig stopper med at kæmpe. Bliver slap i kroppen. Flere øjenvidneberetninger fra Avnstrup fortæller Avisen Danmark, at hun bliver bedøvet, men politiet afviser, at der blev indgivet nogen former for medicin til den pågældende kvinde eller de to børn.

Alligevel er Ghadam helt rundt på gulvet, da hun tirsdag eftermiddag ringer til sin mand fra en lufthavn i Istanbul. Hun kan ikke huske, hvordan hun er kommet til Tyrkiet, siger hun. Hun føler, at hun er “vågnet op der”. Derfra går det helt galt.

Der stod fire mennesker og holdt øje med mig, mens jeg kunne høre min kone skrige på parkeringspladsen.

Siroos, Ghadams mand

Den efterladte mand

Alt det fortæller Ghadams mand, Siroos, til Avisen Danmark. Det er onsdag, og den nyfaldne forårs-sne har skabt et roligt udtryk omkring asylcentret, som ligger i et skovområde i Lejre Kommune på Sjælland. Siroos øjne udstråler alt andet end ro. De er blodsprængte og har ikke sovet, siden konen og to af børnene blev fjernet fra ham for 36 timer siden.

- Klokken 5:30 tirsdag morgen vågnede jeg ved, at der pludselig stod 20 mennesker inde på vores værelse. De låste sig selv ind. Så tog de min kone og tvillingerne og beordrede mig og min yngste søn at blive indenfor, siger Siroos, der ikke har noget iransk pas og derfor ikke kan tvangsudsendes.

- Der stod fire mennesker og holdt øje med mig, mens jeg kunne høre min kone skrige på parkeringspladsen, fortæller han.

Drengen på halvandet år sidder med en rød slikkepind og ser en Netflix-udgave af “De tre små grise”, mens faren tørrer tårer væk fra sin skæggede kind med et stykke toiletpapir.

Han og familien kom til Danmark fra Tyrkiet i 2015. Forinden var de flygtet fra Iran - ifølge ham selv på grund af politisk forfølgelse. De danske myndigheder mener, at der er huller i forklaringen, og derfor har de afvist familiens asylsag flere gange. I de seneste syv år har de boet på forskellige asylcentre i Danmark, for Siroos er overbevist om, at de bliver slået ihjel, hvis de vender hjem til Iran.

- Det islamiske regime har både slået min far og min svigerfar ihjel, påstår han.

Siroos ved ikke, om hans kone i øjeblikket er på et hospital eller på vej til Asylcenter Ellebæk. Han frygter, at de danske myndigheder vil forsøge at tvangsudsende hende igen. Foto: Emil Jørgensen

En knust glasflaske i Istanbul

Samme frygt sidder i konen Ghadam, og derfor får hun bremset sin egen tvangsudsendelse på drastisk vis. I lufthavnen i Istanbul finder hun en tom glasflaske, som hun slår i stykker og slår sig selv med. Skaderne er så omfattende, at Hjemrejsestyrelsen må flyve hende hjem til et hospital i Danmark. Derefter skal hun på udrejsecenter Ellebæk, som er kendt for sin fængselslignende karakter.

Det er, hvad Siroos - ifølge ham selv - har fået af vide på et møde med Røde Kors, som driver Asylcenter Avnstrup. Røde Kors har ikke selv villet udtale sig om sagen, men en anden, som sad med i mødet, bekræfter, at det var det, de sagde.

Det samme gør to øjenvidneberetninger fra den tyrkiske lufthavn: De to 10-årige tvillinger, som nu er tilbage på centret.

Drengene så deres egen mor udøve vold mod sig selv. Alle i lufthavnen kiggede på dem. De var bange og forsøgte at løbe deres vej.

Det fortæller de med skælvende danske stemmer på deres værelse i Avnstrup. Hættetrøjerne er trukket godt op over ørerne på deres mutte ansigter. Ingen af dem har sagt meget, siden de kom tilbage for få timer siden, fortæller faren.

- Min mor græd, siger den ene af tvillingerne.

Udlændingeministeren trækkes ind

Episoden har skabt frygt på Asylcentret Avnstrup, som er et hjemrejsecenter for børnefamilier, som har fået afvist deres asylsag. Flere fortæller, “at deres børn sover dårligt om natten”, og at de venter på, “hvornår det bliver deres tur”.

Historien har også fået flere fra venstrefløjen helt op i det røde felt. Rosa Lund fra Enhedslisten, Sikandar Siddique fra Frie Grønne og Carl Valentin fra SF har alle bedt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om at undersøge sagen. NGO’erne Mellemfolkeligt Samvirke og Trampolinhuset har delt billeder og video fra deporteringen - og fortæller den samme historie om medicinsk bedøvelse og selvskade i Istanbul.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, har også kommenteret sagen på Twitter.

- Urimeligt at se forskellige politikere fra den værdipolitiske venstrefløj kritisere myndighederne i hårde vendinger på de sociale medier uden at vide, hvad der er op og ned, skrev han blandt andet onsdag eftermiddag.

Hul igennem til Ghadam

Der er stadig flere spørgsmål end svar, men sagens hovedperson, den iranske kvinde, får vi kontakt til torsdag eftermiddag. Vi er med på medhør i en telefonsamtale, som manden Siroos har med sin kone Ghadam. Hun græder, han holder vejret. Det er første gang, at de taler sammen i et døgn.

- Hun siger, at hun er i Vestre Fængsel.

Stemmen skælver. Selvom hun taler kurdisk, er frygten ikke svær at tolke.

- Hun ved ikke, hvad der skal ske, men hun siger, at hun er bange for, at hun skal sendes til Iran igen, oversætter en ven af ægteparret.

Telefontiden er knap, men hun fortæller også, hvad der virkelig skete i Istanbul.

- Hun fortæller, at hun fik taget håndjernene af i lufthavnen i Istanbul, og så begyndte hun at løbe og skrige. Det gjorde, at de ikke fik lov til at rejse videre fra Tyrkiet til Iran, oversættes der fra telefonsamtalen.

Tilbage i Kastrup fornemmede den iranske mor, at de var i gang med at arrangere et charteret fly til hende fra Danmark til Tehran. Og det var så der, at hun forvoldte skade på sig selv med en flaske, hvilket gjorde, at hun måtte forbi en sygeplejerske - før hun så nu sidder i fængsel.

Ingen myndigheder vil tale

Ghadams version svær at verificere, for ingen myndigheder vil udtale sig.

Hjemrejsestyrelsen bekræfter i et email-svar, at “der den 29. marts blev iværksat en ledsaget udsendelse, hvor politiet bistod Hjemrejsestyrelsen”.

Styrelsen skriver, at “omstændigheder i forbindelse med den ledsagede udsendelse førte til, at politiet benyttede den fornødne magtanvendelse for at gennemføre udsendelsen”.

Og så har de overfor Avisen Danmark oplyst, at Ghadam og de to børn er tilbage i Danmark efter en mellemlanding på vej til Iran.

Mere konkret vil de ikke gå ind i sagen overfor pressen. De henviser til politiet, som henviser til Hjemrejsestyrelsen. Og Røde Kors siger, at det “slet ikke er deres bord.”

Avisen Danmark har tænkt sig at følge sagen.

Hvordan foregår en deportation normalt?

En udlænding, der efter reglerne i udlændingeloven ikke har ret til at opholde sig i Danmark, har pligt til at udrejse. Udrejser den pågældende ikke af sig selv, er det Hjemrejsestyrelsens opgave at sørge for, at det sker.

Styrelsen oplyser, at de har "et klart fokus på, at så mange udsendelser som muligt foregår uden bistand fra politiet. Således har Hjemrejsestyrelsen i perioden fra 2020 til i dag gennemført næsten 4.000 udsendelser, hvoraf kun en lille del er sket med bistand fra politiet."

Men der findes også flere eksempler fra fortiden, hvor hjemsendelser har udviklet sig voldsomt.

Her er tre, som er beskrevet i rapporten "En fast hånd i ryggen - om afviste asylansøgere og hjemsendelser" (Bendixen, 2021):

1) I 2016 forsøgte de danske myndigheder ar deportere en 21-årig afghaner for femte gang. Han slugte et lille barberblad, og der var blod over det hele. Politiet gav ham nyt tøj på iførte ham en slags spændetrøje, som fikserede hans hænder, arme, ben, knæ og ankler. I Kabul nægtede de afghanske myndigheder, at de ikke ville tage imod ham.

2) I 2017 endte en deportation til Algeriet med at den 34-årige mand døde. En dansk passager på det almindelige rutefly fortalte senere til Ekstra Bladet: “Jeg kunne se, at der var tre betjente på ham. To af dem lå oven på ham, og den tredje holdt ham tilbage i sædet.”

3) I 2018 blev en familie på 6 sendt til Afghanistan ledsaget af 10 betjente. Beretningerne om, hvad der skete på flyet, er vidt forskellige alt efter om man lytter til familiens 16-årige datter eller politiets rapporter. Ifølge datteren fik hendes mor presset sit hoved ned i skødet af betjentene og mistede bevidstheden, men ifølge politiet selv “lod hun som om hun besvimede”, og rapporten indeholder intet om magtanvendelse mod hende.

Ecco tabte en femtedel af sin omsætning under coronakrisen. Nu er virksomheden tilsyneladende endt i en alvorligere krise, hvor protesterne over Eccos aktiviteter i Rusland tager til. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

De bliver i Rusland: Ecco er historien om en stædig virksomhed, der ikke er bange for kritik, et lokalsamfund i Sønderjylland og Danmarks rigeste kvinde

Efter Carlsbergs beslutning om at droppe Rusland er sønderjyske Ecco det mest kendte, danske varemærke, der fastholder at sælge varer til russiske forbrugere. 
Siden Ruslands angreb på Ukraine har Ecco forklaret, at virksomheden ikke vil lade sine russiske ansatte i stikken. 
Men presset på Ecco vokset voldsomt nu. Onsdag trak Jysk stikket til sine butikker i Rusland. Den ukrainske ambassadør skælder ud på Ecco. Forbrugerne vender Ecco ryggen på sociale medier og Trustpilot. 
Avisen Danmark har besøgt den byen Bredebro, hvor Ecco blev grundlagt og fortsat har hovedkvarter, og tegner et portræt af den familieejede sko-virksomhed, der nægter at forlade Rusland.

Sønderjyske Ecco er nu det mest kendte, danske varemærke, der fastholder sine aktiviteter på det russiske marked. Avisen Danmark har besøgt Bredebro, hvor Ecco-skoene tog sine første skridt, og tegner et portræt af den familieejede koncern, der ikke er bange for massiv kritik fra forbrugere, politikere og meningsdannere.

Ukraine-krigen: Sidder Ecco-koncernens ledelse som et skræmt dyr midt på kørebanen - uden erkendelse af, hvad der rammer lige om lidt?

Spørgsmålet rejser sig i takt med, at Ecco nu er det mest kendte danske varemærke, der fastholder sine aktiviteter i Rusland.

250 af Eccos egne skobutikker holder fortsat åbent, selvom nabobutikkerne med andre vestlige mærkevarer for længst har rullet gitrene ned foran butiksfacaderne.

Ecco reagerede første gang den 1. marts - en uge efter Ruslands angreb på Ukraine - og fordømte enhver form for vold. Samtidig betonede Ecco-ledelsen i en pressemeddelelse, at Eccos 1.500 ansatte i Rusland også befinder sig i en svær tid.

Derfor ville Ecco fortsætte driften af sine butikker, som koncernen overtog i en milliardhandel så sent som i 2020.

- For Ecco er hensynet til vores ansatte altid vores førsteprioritet, lød det i en kortfattet meddelelse, som stadig findes på Eccos hjemmeside.

I sidste uge uddybede Ecco-topchef Panos Mytaros synspunktet i en række danske medier, da flere danske og udenlandske virksomheder var gået i gang med at lukke eller frasælge deres russiske aktiviteter.

- Vi har baseret vores beslutning på fakta og egne principper. Vi bliver i Rusland, fordi Ecco altid står bag vores medarbejdere. Vi har gjort det før, og vi gør det nu, sagde den 52-årige topchef til Avisen Danmark.

Kritikken hagler ned

Principperne vejer tungt og åbenbart tungere end hos Carlsberg, der i mandags ikke kunne trække pinen længere. Ølgiganten traf den svære beslutning af droppe Rusland, sætte sine otte bryggerier til salg og overlade de 8.400 russiske ansatte til en uvis fremtid.

Jysk-koncernen, der hurtigt efter Ruslands invasion valgte at holde sine 13 butikker i Rusland lukket, besluttede onsdag at gennemføre en fuld nedlukning. Det koster 200 ansatte jobbet i et marked, som Jysk indtil for nylig har haft enorme forventninger til.

Ecco har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men henviser til Mytaros' udtalelser til medierne i sidste uge.

Imens hagler kritikken ned over Ecco. Den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, var ikke bange for at nævne navne, da han i sidste uge gjorde status på dansk erhvervslivs aktiviteter i Rusland.

- Min besked til Carlsberg og Ecco er, at de bør trække sig ud nu. Hold op med at finde undskyldninger for at blive, sagde han til Berlingske. Og var måske med til at hjælpe Carlsberg-ledelsen i mål med den svære beslutning.

Ecco har ikke erfaring med kriser på det niveau - og det kan præge beslutningskraften, når en krise rammer. Foreløbig har Ecco ikke vist tegn på vaklen i holdningen til Rusland.

Fra artiklen

En tur til Bredebro

Ecco-skoenes aftryk på den lille sønderjyske by Bredebro, hvor eventyret startede, er ikke til at tage fejl af.

En skulptur af en fod midt i en rundkørsel, Bredebro Foden, er det første, man møder, når man drejer af hovedvej 11.

Foden var en gave til byen fra Ecco-stifter Karl Toosbuy, da han fyldte 75 år og samtidig blev udnævnt til æresborger i 2003.

Og rundt omkring i byen peger talrige skilte mod Toosbuys torv, opkaldt efter manden, der rykkede familien fra Nordsjælland til Bredebro i 1963 og stiftede skoimperiet.

På torvet, der også var en gave til byen – med værdi af et større tocifret millionbeløb - i forbindelse med virksomhedens 50-års jubilæum, ligger verdens største Ecco-butik. Og på den anden side af torvet ligger Café Sko.

På Toosbuys Torv i det centrale Bredebro har man genopført Bredebro Foden fra rundkørslen i miniformat. Ecco-butikken i baggrunden er med sine godt 700 kvadratmeter verden største af slagsen. Den blev opført sammen med resten af torvet i forbindelse med Ecco's 50-års jubilæum. Foto: Mikael Dynnes Holmbo

Spørger man Bredebro-borgerne, hvad Ecco betyder for den lille by med 1400 indbyggere, er svaret klart. Bredebro ville slet ikke se ud, som den gjorde i dag, hvis ikke det var for skoproducenten.

Eccos hovedkvarter avler arbejdspladser – både direkte og indirekte - og på den måde har mange i området en eller anden forbindelse til virksomheden.

Og det er måske det, der gør, at mange af Bredebros borgere ikke rigtig har lyst til at fælde dom over, hvad virksomheden bør gøre ved sine russiske forretninger i øjeblikket.

"Blod på hænderne"

På sociale medier raser kunder over Eccos holdning til det russiske marked. På onlinetjenesten Trustpilot har Ecco fået hundredvis af negative anmeldelser, der sjældent handler om kvaliteten af Eccos skokollektioner.

Trustpilot har indskærpet over brugerne, at tjenesten skal bruges til konkrete købsoplevelser, men alligevel domineres siden af anmeldelser af Eccos optræden i Rusland. ”Ecco har blod på hænderne, så længe de støtter Ruslands krig mod Ukraine,” skriver ”Sven-Erik” i en ét-stjernet anmeldelse.

Det er svært spørgsmål. Jeg tror, jeg synes, de burde lukke butikkerne. På den måde kan de bidrage til at stoppe vanviddet derovre.

Anette Bennedsen, Harres

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, opfordrer også direkte Ecco til at tilslutte sig de virksomheder, der trækker sig fra Rusland.

- Hvis man kigger tilbage på andre historiske begivenheder som Anden Verdenskrig, så var der i hvert fald nogle danske virksomheder, som ikke stoppede samarbejdet med Tyskland i tide, og som ærgrede sig efterfølgende, sagde han tirsdag til Børsen.

Et svært spørgsmål

- Det har vi ikke nogen holdning til.

Sådan lyder svaret uden ret meget tøven fra en mand i det centrale Bredebro, da Avisen Danmark forstyrrer ham med spørgsmålet om, hvad han mener om Eccos beslutning om at holde butikkerne i Rusland åbne.

En ældre kvinde på gåtur er udmærket klar over, hvad det drejer sig om, da avisen præsenterer sig.

- Det er noget lort. Mere har jeg ikke at sige, når hun trods alt at få sagt, inden hun haster videre.

Én, der dog godt tør tage en længere snak med Avisen Danmark om Ecco, mens hun venter på, at ungerne får fri fra skole, er Anette Bennedsen. Hun arbejder på et landbrug og bor i Harres en kilometer eller to vest for Bredebro.

- Jeg har meget delte meninger om det. På den ene side kan jeg godt forstå, at de gerne vil holde hånden under deres russiske medarbejdere. På den anden side burde de nok lukke deres butikker, hvis de gerne ville ramme Rusland, siger hun.

Hun tygger grundigt på spørgsmålet om, hvad hun egentlig mener, virksomheden burde gøre.

- Det er svært spørgsmål. Jeg tror, jeg synes, de burde lukke butikkerne. På den måde kan de bidrage til at stoppe vanviddet derovre, siger hun.

Har ikke prøvet en krise

Principfast eller stædig? Ecco er ikke vant til modgang, som man så det hos Lego-koncernen omkring årtusindskiftet. Dengang var Lego i en livstruende krise, hvor et skævt fokus på Lego-klodsen blev straffet af forbrugerne, imens ledelsen kæmpede for at finde en udvej - og fandt den. Siden har Lego været ekstremt bevidst om de mindste krisetegn.

Ecco-topchef Panos Mytaros har igennem en måned fastholdt sin forklaring om, at Ecco bliver på det russiske marked af hensyn til sine russiske ansatte. Pr-foto

Ecco har ikke erfaring med kriser på det niveau, og det kan præge beslutningskraften, når en krise rammer. Foreløbig har Ecco ikke vist tegn på vaklen i holdningen til Rusland.

Beslutningen er helt sikkert ikke truffet af Panos Mytaros alene, men drøftes på bestyrelsesniveau, hvor Eccos ejere, Hanni Toosbuy Kasprzak og børnene Anna og André Kasprzak, er tungt repræsenteret.

Rigeste kvinde

Hanni Toosbuy Kasprzak blev i efteråret udråbt til Danmarks rigeste kvinde - og 18. rigeste dansker - med en personlig formue på 10 milliarder kroner. Det skete i Økonomisk Ugebrevs oversigt over Danmarks rigeste.

Hun er datter efter Eccos grundlægger, Karl Toosbuy, og lever en diskret tilværelse i det sønderjyske. Børnene Anne og André er mest kendt fra professionel dressursport og golf.

Familiens formue faldt drastisk i 2020, hvor coronakrisen ramte Ecco hårdt. Under den første nedlukning i 2020 stod Ecco med friske forårs- og sommerkollektioner, der var svære at sælge, fordi butikkerne holdt lukket.

Samtidig skulle der i al hast træffes beslutninger om efterårskollektionen uden at ane, hvordan verden ville se ud få måneder senere.

Men coronaen blev aldrig en katastrofe for Ecco, der lige som andre kunne se salget i netbutikkerne stige voldsomt. Da regnestykket kunne gøres op, var Eccos omsætning i 2020 faldet med to milliarder kroner til otte milliarder kroner.

Overskuddet blev beskåret fra 1,5 milliarder kroner året før til 333 millioner kroner. Et stort fald, men det var ikke en alvorlig krise. Ecco-koncernen er solidt polstret med en formue - egenkapital - på næsten 10 milliarder kroner.

Regnskabet for 2021 er endnu ikke offentliggjort. Det sker ifølge Ecco den 13. april.

Ecco

  • Ecco er en dansk familieejet virksomhed med hovedsæde i Bredebro i Tønder Kommune
  • Eccos sko sælges i 101 lande og har på verdensplan 21.000 ansatte
  • Koncernen har over 2250 butikker

Kilde: Ritzau

Ny ledelse

Undervejs har der været flere udskiftninger på ledelsesgangen. Hanni Toosbuy Kasprzaks mand, Dieter Kasprzak, overtog direktørjobbet i Ecco efter Karl Toosbuys død i 2004. I 2017 blev Dieter Kasprzak, der især identificerede sig som skomager og designer, afløst af den mangeårige Ecco-komet Steen Borgholm på posten som topchef.

Steen Borgholm stoppede overraskende i efteråret 2021, fordi bestyrelsen mente, at der var behov for friske kræfter oven på coronakrisen. Afløseren blev græske Panos Mytaros, der har 28 års erfaring fra forskellige stillinger i Ecco.

Nu hviler det på ham at møde forbrugernes vrede - og forklare, hvorfor hensynet til en russisk medarbejderskare fortsat vejer tungere end at vise den ultimative handlekraft mod Ruslands angreb på Ukraines befolkning: Ved at lukke og slukke i Rusland.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er udsat for omfattende kritik i Vesten. Men det ser ud til, at hans nærmeste rådgivere er loyale over for ham trods krigen i Ukraine. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Stor økonomisk mavepuster til Rusland: Statsbankerotten nærmer sig og elendigheden smitter

Den russiske rubel er styrtdykket i værdi, inflationen slår nye rekorder, og det samme gør renterne i Rusland. Alt sammen er tegn på, at de hårde økonomiske sanktioner, som hele verdenen har pålagt Rusland, virker efter hensigten.
Det har udløst nogle markante udfordringer som stiller Rusland svagt, fortæller Jakob
Ekholdt Christensen, der er cheføkonom med ansvar for global økonomi i Danske Bank
- Allerede inden krigen i Ukraine var væksten i Rusland svag, og med det her er det bestemt ikke blevet bedre. Vi kommer til at se en recession i den russiske økonomi, især på grund af de
stigende priser.
Spørgsmålet er om det indirekte kan føre til, at både den europæiske og danske økonomi også ender i recession. Det kan du høre mere om i podcasten "Erhvervsklubben" ved at lytte med i den fulde artikel. Du finder også podcasten på Itunes, Spotify og på Podimo.

Hele verden har lammetævet Rusland med sanktioner, som især er gået hårdt ud over den russiske økonomi. Forude venter statsbankerotten vurderer eksperter, men det kan indirekte smitte af på dansk og europæisk økonomi, hvis den russiske økonomi bliver for hårdt ramt.

Økonomi: Den russiske rubel er styrtdykket i værdi, inflationen slår nye rekorder, og det samme gør renterne i Rusland. Alt sammen er tegn på, at de hårde økonomiske sanktioner, som hele verdenen har pålagt Rusland, virker efter hensigten.

Effekterne af sanktionerne er målbare. Få uger efter at russiske kampvogne rullede mod Kyiv og andre større ukrainske byer, var rublen næsten halveret i værdi. Aktiekursen på virksomheder styrtdykkede med over 90 procent, inden børsen i Moskva lukkede for handel. Alt det fik den den russiske centralbank til at skrue op for den vejledende rente til 20 procent.

Det har udløst nogle markante udfordringer som stiller Rusland svagt, fortæller Jakob Ekholdt Christensen, der er cheføkonom med ansvar for global økonomi i Danske Bank

- Allerede inden krigen i Ukraine var væksten i Rusland svag, og med det her er det bestemt ikke blevet bedre. Vi kommer til at se en recession i den russiske økonomi, især på grund af de stigende priser.

Allerede inden krigen i Ukraine var væksten i Rusland svag, og med det her er det bestemt ikke blevet bedre. Vi kommer til at se en recession i den russiske økonomi, især på grund af de stigende priser.

Jakob Ekholdt Christensen

Derfor er der flere eksperter, der taler om, at Rusland ikke kan undgå at gå statsbankerot. Den holdning deler Jakob Ekholdt Christensen, men dog med en vigtig nuance:

- Vi skal holde os for øje, at situationen er anderledes end i mange andre lander, der er gået statsbankerot. I Rusland er der mere tale om en betalingsstandsning, som gør det meget svært for Rusland at betale deres regninger, selv om de gerne vil betale. Men det er tæt på umuligt at betale i euro og dollar, og derfor taler vi om en atypisk statsbankerot, som mest af alt minder om en betalingsstandsning.

Dermed tyder det på, at Vestens plan virker, men det kan ende med at bide Europa og Danmark i halen.

Hvad er recession?

En recession er en periode med økonomisk nedgang. En recession vil typisk indebære stigende arbejdsløshed og kan også involvere faldende priser, kaldet deflation (det modsatte af inflation). En alvorlig recession bliver kaldt en depression.

Sanktionerne kan vende ondt tilbage

Forklaringen på, hvorfor Danmark kan ende med at blive hårdt ramt af de russiske sanktioner, skal blandt andet findes i den danske afhængighed af russisk gas.

Sanktionerne mod Rusland bevirker nemlig, at en del af de russiske banker ikke kan handle i euro eller i dollars. Og det er den valuta, som vestens energiselskaber - herunder også Ørsted - bruger til at betale for russisk gas. Det står ganske enkelt i leverancekontrakterne. Det russiske gasselskab Gazprom har tidligere oplyst, at 58 procent af salget af naturgas i begyndelsen af i år blev afregnet i euro, mens 39 procent blev afregnet i amerikanske dollar.

Med andre ord er det mange milliarder, som Rusland ikke kan råde frit over. Allerede i sidste uge fik det Ruslands præsident Putin til at stille krav om, at vestlige gaskunder fremover skal betale med rubler for russisk gas. Det har alle lande afvist pure, igen med henvisning til de indgåede kontrakter.

I dag blæste der så mildere vinde fra Rusland, der har slækket lidt på kravet. I stedet forlanger Rusland nu, at betalingen for gas med rubler skal ske gradvist.

- Der er ingen tvivl om, at det her er en rød klud i hovedet på Putin, der har mistet en stor del af kontrollen over indtægterne fra den russiske gas. Det har tvunget ham til at stille ultimative krav, som det ikke ser ud til, at han kommer igennem med, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

De mildere russiske vinde er derfor heller ikke ensbetydende med, at problemet er løst. For fortsætter de europæiske lande med at nægte at betale i rubler, så tvinger det den russiske økonomi i knæ. Og det kan øge Putins lyst til at lukke for gashanen.

Tysk advarsel

Onsdag morgen fik det Tyskland til, at udsende en såkaldt “early warning”, dvs. et første varsel om, at en mulig gaskrise kan være forestående.

Økonomi- og klimaminister i Tyskland, Robert Habeck, fortalte i forlængelse af varslet, at der er tilstrækkelige forsyninger indtil videre.

- Alligevel skal vi øge forholdsreglerne for at være forberedt på en eskalering fra Ruslands side. Med erklæringen om det tidlige varslingsniveau er et kriseteam blevet indkaldt, sagde Robert Habeck.

Ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen har Danmark en nødplan klar - men spørgsmålet er, om nødplanen kan redde Danmark fra negativ vækst og dermed en ny økonomisk krise.

- En lukning af gasforsyningen fra Rusland vil ramme hårdt i de lande, vi plejer at handle med. Hvis produktionen går ned i Tyskland, vil det hurtigt påvirke de danske underleverandører og dermed danske arbejdspladser, siger Jens Bertelsen.

Derfor er det store spørgsmål nu. Er den danske og europæiske historisk hårde kurs over for Rusland med til at save den gren over vi selv sidder på?

Måske, siger Jakob Ekholdt Christensen, cheføkonom med ansvar for global økonomi i Danske Bank.

- Vi kan ikke udelukke en europæisk recession. En ting er at Putin kan finde på at lukke for gassen, men Europa kan også finde på at sige nej tak til russisk gas, hvis Putin eksempelvis optrapper krigen og begynder at bruge kemiske våben. Det vil erodere husholdningerne og virksomhedernes købekraft i Europa så markant, at det kan bringe økonomierne i recession, konkluderer Jakob Ekholdt Christensen.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

I podcasten i dag går vi i dybden med Rusland Økonomi og risikoen for recession i Europa og Danmark.

I podcasten kan du høre:

0.55 - Per Fogh, aktieanalytiker, Sydbank: Presset blev for stort på Carlsberg – taber stort på russisk salg.

12.40 – Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, Avisen Danmark: 10 millioner i bonus til Ørsted-direktører er en klog beslutning.

19.40 - Jakob Ekholdt Christensen cheføkonom, Danske Bank: Russisk økonomi nærmer sig statsbankerot.

40.20 - Per Hansen, aktieanalytiker, Nordnet: SAS er en håbløs investering.

Find "Erhvervsklubben i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.