Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Et flertal i Folketinget er klar til at bidrage med danske soldater til EU's udrykningsstyrker, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, skriver DR. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danske pensionskasser vil investere milliarder i Danmarks forsvar

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Der skal investeres markant i det danske forsvar i de kommende år.

Og nu melder de danske pensionskasser – med godt 4.000 milliarder kroner i ryggen – sig klar til at investere i dansk militær og forsvar, så politikerne stadig kan prioritere penge til velfærden.

Det skriver Berlingske.

- Et af de steder, hvor vi kan byde ind, er med investeringer i forhold til militæret, hvor vi som branche aldrig har foretaget os noget før. Men det er en anden verden i dag, end det var for godt en måned siden, siger Kent Damsgaard, der er administrerende direktør i paraplyorganisationen Forsikring og Pension, til avisen.

Pensionssektoren lægger i første omgang op til at overtage Forsvarets bygninger og anlæg, men man er også indstillet på at investere i opførelsen af for eksempel nye kaserner.

Både Venstre og Socialdemokratiet hilser forslaget fra pensionsselskaberne velkommen.

Troels Lund Poulsen, der er finansordfører for Venstre, ser dog ikke for sig, at pensionsmidlerne skal investere i egentligt militært isenkram som kampvogne og jagerfly.

- Men netop det med at overtage bygninger og facility management vil være oplagt i et nyt offentlig-privat partnerskab, siger han til Berlingske.

Benny Engelbrecht, der er finansordfører for regeringspartiet, siger også til Berlingske, at grænsen går ved privates aktørers investeringer i kampfly og ammunition til staten. Men regeringen er indstillet på at gå i dialog med pensionssektoren, understreger han.

Ministerier vil ændre epidemiloven

I øjeblikket skal regeringen spørge Folketinget om lov, hvis den vil indføre forsamlingsforbud, nedlukninger eller bruge andre greb fra værktøjskassen i epidemiloven til at bekæmpe sygdomme, der er kategoriseret som samfundskritiske.

Men i en evaluering foreslår Sundheds- og Justitsministeriet nu, at der skal ændres på de mekanismer.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det foreslås blandt andet at gøre det muligt at indføre krav om for eksempel mundbind og coronapas i kampen mod sygdomme, der defineres som værende alment farlige – og altså ikke er underlagt samme parlamentariske kontrol som de samfundskritiske sygdomme.

I et høringssvar bakker Kommunernes Landsforening op om ministeriernes forslag, forudsat at det ”selvfølgelig er underlagt parlamentarisk kontrol,” skriver Jyllands-Posten.

Regeringens støttepartier er heller ikke ligefrem glade for idéen.

- Jeg kan godt være bekymret for, at det vil skabe større skepsis i befolkningen, hvis vi gør det lettere at indføre påbud, siger Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, til avisen.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Orbán udråber sig selv som vinder

Sent søndag aften, før alle stemmer er talt op, har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, udråbt sig selv som vinder af søndagens parlamentsvalg.

Det skriver Ritzau.

Orbáns parti, Fidesz, stod søndag aften til at få to tredjedele af mandaterne til parlamentet, da 70 procent af stemmerne var talt op.

- Vi har vundet en stor sejr. En sejr så stor, at man formentlig kan se den fra Månen og helt sikkert fra Bruxelles, lød det fra Orbán ved en valgfest.

Lidt senere på aften måtte oppositionslederen Péter Márki-Zay da også erkende nederlaget, meddeler nyhedsbureauet Reuters.

Katalin Cseh, der er medlem af EU-parlamentet og en del af oppositionen i Ungarn, kritiserer Orbán og understreger, at oppositionspartierne, der udgør et bredt spænd af seks partier fra højre til venstre i Ungarsk politik, ”vil blive ved med at kæmpe for vores hjemland.”

- Dette er det resultat, du kan opnå i et land hvor én person fuldstændig styrer medierne, hvor der ikke er nogen debat, siger hun ifølge Reuters.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

På Træ.dk kan man læse, at både Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Københavns Universitet sammen med træbranchen står bag hjemmesiden. Men man kunne indtil for nylig også læse, at afbrænding af brænde ikke skaber drivhuseffekt, og at det er miljøvenligt. Påstande som efter avisens henvendelse er blevet slettet. Styrelserne og universitetet får nu kritik for deres tilknytning til foreningen Træ.dk. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Miljøstyrelsen og universitet står bag hjemmeside som misinformerer om brændefyring: - Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde

Både Miljøstyrelsen og Københavns Universitet sidder sammen med træbranchen i bestyrelsen for Træ.dk, som blandt andet har til formål at sikre træbranchen mere salg. Men foreningen misinformerer om miljøkonsekvenserne ved at fyre med brænde, og efter avisens henvendelse til Miljøstyrelsen er flere påstande slettet.
Sagen møder kritik fra eksperter og Rådet for Grøn Omstilling.
Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, vurderer at Miljøstyrelsens medvirken i Træ.dk er i strid med god forvaltningsskik, og at styrelsen slet ikke skal være en del af den slags samarbejde, hvis der reelt er tale om reklamevirksomhed.
Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet påpeger, at den slags sager kan svække tilliden til myndighederne.
Og professor emeritus Heine Andersen det for "dybt problematisk og skadeligt", at Københavns Universitet medvirker i en organisation som har til formål at fremme bestemte erhvervsinteresser.
Miljøstyrelsen skriver i en mail til Avisen Danmark, at den løbende kigger på, hvilke partnerskaber den er en del af.
Institutleder ved Københavns Universitet Claus Beier udtaler til Avisen Danmark, at han ikke mener, der er noget forkert i, at Københavns Universitet sidder i bestyrelsen for Træ.dk

Både Miljøstyrelsen og Københavns Universitet sidder sammen med træbranchen i bestyrelsen for Træ.dk, som blandt andet har til formål at sikre træbranchen mere salg. Men foreningen misinformerer om miljøkonsekvenserne ved at fyre med brænde, og efter avisens henvendelse er flere påstande slettet. Sagen møder kritik fra eksperter og Rådet for Grøn Omstilling.

Miljø: Umiddelbart kan Træ.dk med sit formål om at fremme salg af træ lyde som enhver anden brancheforening. Men siden kalder sig en oplysningsportal, og udover træbranchen sidder Miljøstyrelsen og Københavns Universitet også i bestyrelsen.

Styrelsens og universitetets indblanding i foreningen møder nu kritik blandt eksperter og Rådet for Grøn Omstilling. På siden hævdes det nemlig, at det er miljøvenligt at bruge træ som brænde, og at det ingen drivhuseffekt skaber.

Men det er ifølge seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Aarhus Universitet forkert. Brændeovne er ifølge DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet skyld i omkring 280 for tidlige dødsfald. Samtidig udleder afbrænding af træ Black Carbon, som er en vigtig bidragsyder til global opvarmning, ifølge Steen Solvang Jensen. Black Carbon er uforbrændt kulstof eller i daglig tale sod.

På Træ.dk kan man intet læse om Black Carbon eller for tidlige dødsfald i beskrivelsen på temasiden om brænde. I stedet stod der: ”Træ er en miljøvenlig energikilde og en af vores vigtigste kilder til miljøvenlig og CO2-neutral varme.” Og: ”Opvarmning med træ giver ikke drivhuseffekt.”

Flere oplysninger er nu slettet

Påstandene er efter avisens henvendelse til Miljøstyrelsen slettet fra temasiden, fordi de ifølge styregruppen for Træ.dk blev skønnet til at være ”ukorrekte”. Andre steder på hjemmesiden står der dog fortsat, at der ingen drivhuseffekt er ved brændefyring, og at der ikke er miljømæssige ulemper, hvis man fyrer med træ på fornuftig måde.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde når hele to styrelser bliver brugt til greenwashing og misinformation på den måde.

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet vurderer, at det er problematisk for Miljøstyrelsen, at den har været med til at lægge navn til noget, som først efter avisens henvendelse er fjernet, fordi det er ukorrekt.

- Det er et problem, fordi enhver myndighedshandling skal være saglig. Hvis siden efterlader et forkert billede af, hvordan miljøpåvirkningen er, så er det et problem for Miljøstyrelsen. En myndighed skal ikke stå som medafsender af et budskab på en informationsside, som er misvisende, og som der ikke er fagligt belæg for. Min vurdering er, at Miljøstyrelsens medvirken i den her hjemmeside er i strid med god forvaltningsskik, siger han.

- Bør ikke medvirke i reklamevirksomhed

Men de ukorrekte informationer på siden, er ikke professorens eneste kritikpunkt. På siden fremgår det nemlig, at Træ.dk's formål er ”At formidle veldokumenteret viden om træ for at fremme brugen af dette miljøvenlige råstof og for at fremme træbranchens produktudvikling og afsætning.”

Kort sagt sidder Miljøstyrelsen sammen med træbranchen i bestyrelsen for en forening, som har til formål at fremme salget af træ.

- Miljøstyrelsen skal slet ikke begive sig ud i den slags samarbejde, hvis der i realiteten er tale om reklamevirksomhed for danske træproducenter. I det hele taget skal styrelsen være påpasselige med at indgå i noget, der ligner en interesseorganisation for en bestemt branche. Det samme gælder universiteter, siger han.

Træ.dk: Vi har ændret ukorrekte oplysninger

Jakob Rygg Klaumann fra Dansk Træforening sidder i Træ.dks styregruppe. Han erkender, at der har været og muligvis stadig er ukorrekte oplysninger på siden.

- Vi har ændret nogle ting, som vi har skønnet er ukorrekte. Nu er vi i gang med at gennemgå hele materialet på Træ.dk, dels for at se, om der er formuleringer som ikke er retvisende, og for at se, om der er nyere rapporter, som ikke er dækket. Vi har ikke nogen intention om at misinformere. Tværtimod vil vi gerne informere om træ og træs egenskaber, siger han.

Træ.dks formål er ifølge hjemmesiden at fremme træbranchens salg. Kan du forstå, hvis nogle tænker, der er en sammenhæng mellem formålet om salg, og de misinformationer, der har været på siden?

- Det synes jeg er en helt skæv sammenkædning. Det kan jeg ikke genkende skulle være gældende for det informationsprojekt, vi satte i søen for 25 år siden, siger han.

Også Steen Bønsing professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet kritiserer Miljøstyrelsens rolle i sagen.

- Offentlige myndigheder har en sandhedspligt og må ikke vildlede. De repræsenterer os alle sammen, og det er et problem, hvis de lægger navn til en hjemmeside med forkerte oplysninger. Det giver tillidsproblemer, hvis myndigheder forbryder sig mod de her principper, siger han.

Greenwashing og misinformation

Men det er ikke kun Miljøstyrelsen som er involveret i Træ.dk. Naturstyrelsen står også bag hjemmesiden, men sidder ikke i bestyrelsen. I Rådet for Grøn Omstilling, som har klaget over Træ.dk til forbrugerombudsmanden, er seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen forbløffet over, at to styrelser er en del af Træ.dk.

- Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde når hele to styrelser bliver brugt til greenwashing og misinformation på den måde. Endda Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, der netop skulle værne om vores natur og miljø, siger han.

Men universitetet skal under ingen omstændigheder medvirke i en organisation, som har til formål at fremme bestemte erhvervsinteresser. Det er dybt problematisk og skadeligt.

Heine Andersen, professor emeritus

Seniorrådgiveren undrer sig også over, at Københavns Universitet sidder i bestyrelsen sammen med Miljøstyrelsen og træbranchen.

- Københavns Universitet medvirker ligesom styrelserne til misinformation og greenwashing ved at være en del af siden. Det er formentlig ubevist. Men det er ærgerligt fordi universiteter og styrelser er vidensinstitutioner, som gerne skulle bidrage med objektiv og korrekt viden, og her er de i stedet medafsender på noget, som er usandt og forkert, og som kan få folk til at købe forurenende varmekilder under påskud af, at det skulle være miljøvenligt, siger han.

Universitet afviser kritik

Kåre Press-Kristensen kritiserer samtidig, at Københavns Universitet vælger at sidde i bestyrelsen i foreningen, når den har som erklæret formål at øge træbranchens salg.

- Et universitet bør nødigt indgå samarbejder, hvis formål bare er at profilere et produkt og finde gode argumenter for det. Det skulle gerne indgå samarbejder, hvor man forskningsmæssigt belyser både fordele og ulemper. Her er formålet mere ensidigt, og det virker mere som en brancheforening, siger han.

Men på Københavns Universitet mener leder for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Claus Beier, ikke, at der er noget ”odiøst” i, at Københavns Universitet sidder i bestyrelsen for en forening, som blandt andet har til formål at fremme træbranchens salg.

- Jeg kan ikke se noget forkert i, at vi som universitet er med i den bestyrelse. Vi forbryder os ikke mod uvildighed eller noget som helst. Jeg synes, det er en ret neutral og oplysende informationsside om træ og træs anvendelse. Det er ikke det samme som, at der ikke er informationer, som kunne være forkerte, at der kan være begået fejl og glemt nogle aspekter. Hvis det konstateres, at informationer er fejlagtige skal de selvfølgelig rettes, ligesom det også er sket, siger han.

- Dybt problematisk og skadeligt

Den udmelding undrer Heine Andersen, der er tilknyttet Københavns Universitet som professor emeritus og har specialiseret sig i videnskabsteori og forskningsuafhængighed.

- Det er underordnet, om de oplysninger, der formidles er korrekte eller ej, selvom det selvfølgelig er endnu værre, hvis universitet lægger navn til forkerte oplysninger. Men universitetet skal under ingen omstændigheder medvirke i en organisation, som har til formål at fremme bestemte erhvervsinteresser. Det er dybt problematisk og skadeligt. Det har aldrig været et universitets opgave. Det synes jeg er oplagt og indlysende, og det er bekymrende, at institutlederen ikke kan indse det, siger han og tilføjer, at man sidder i en bestyrelse for at arbejde for de interesser, der gælder den organisation.

Heine Andersen peger på, at den slags bestyrelsesposter kan svække tilliden til Københavns Universitet.

- Man kan få mistanke om, at den forskning som foregår vil blive drejet i retning af emner, som kan gavne træindustrien og væk fra nogle, som kan skade afsætningen af træ. Det sår tvivl om universitetets uafhængighed. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan forsvares at gå med i sådant et konsortium, siger han.

Miljøstyrelsen vil have siden gennemgået

Avisen Danmark har også forsøgt at få et interview med Miljøstyrelsen om sagen, men det har ikke været muligt. I stedet har styrelsen sendt et skriftligt svar til avisen, hvor den skriver, at styrelsen løbende kigger på, hvilke partnerskaber den er en del af. Der står også:

- Det er vigtigt for Miljøstyrelsen, at al information, som Miljøstyrelsen er medafsender af, er fagligt korrekt og baseret på nyeste viden. Derfor har Miljøstyrelsen bedt Træ.dk's styregruppe om at gennemgå og opdatere temasiden om brænde, så oplysningerne kommer til at stemme overens med seneste viden på området, lyder det.

Politikere vil have ministeren i tale

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Miljøminister Lea Wermelin (S), men ministeriet henviser i stedet til Miljøstyrelsen. Nu vil en række miljøordførere dog tvinge ministeren i tale om sagen.

SF, Frie Grønne og Konservative vil have miljøminister Lea Wermelin (S) til at redegøre for, hvilken rolle Miljøstyrelsen spiller i foreningen Træ.dk, som har til formål at fremme træbranchens salg.

- Miljøstyrelsen skal selvfølgelig ikke blåstemple budskaber om, at brændefyring er mere miljøvenligt, end det er, siger Mona Juul, miljøordfører for Konservative.

Carl Valentin, miljøordfører for SF, mener også, det er problematisk, at der indtil Avisens Danmarks henvendelse stod på Træ.dk, at opvarmning med brænde er miljøvenligt og ikke skaber drivhuseffekt.

- Brændefyring er på mange måder skadeligt og noget, som skal begrænses. Det synes vi alle aktører bør være åbne omkring. Det er vigtigt kommunikationen er ærlig, når Miljøstyrelsen er inde over, men det er også vigtigt for branchen selv. Fjernvarme baseret på varmepumper er en mere bæredygtig måde at opvarme huse på end afbrænding af træ er, siger han.

Miljøordfører for Frie Grønne, Susanne Zimmer, bakker op:

- Når man kan læse på hjemmesiden, at afbrænding af træ er uden drivhuseffekt og miljøkonsekvenser, er det jo ganske enkelt ikke rigtigt. Det er virkelig kritisabelt, at vi har offentlige myndigheder som er med til at fremme en klima- og miljøskadelig branches interesser og samtidigt er med til at blåstemple en greenwashing af noget, der slet ikke er bæredygtigt. Det er særligt problematisk, når vi taler om styrelser og universiteter, som har en almindelig høj troværdighed i befolkningens øjne, siger hun.

Alle tre partier vil nu stille spørgsmål til ministeren, og de er ikke alene om kritikken.

Hos Venstre undrer miljøordfører Jacob Jensen sig over, hvad Miljøstyrelsen overhovedet laver i en forening, som har til formål at fremme salget af træ.

- Det virker helt skørt, at Miljøstyrelsen er med til at fremme den slags. Det er slet ikke en styrelses opgave. Det er en skærpende omstændighed, at foreningen spreder ting, som den fortryder igen, siger han.

Rene Christensen, miljøordfører for DF, mener dog godt, at Miljøstyrelsen kan sidde i bestyrelsen i Træ.dk. Men den skal ikke medvirke til greenwashing, lyder det.

- Man skal passe på med at oversælge det, og styrelsen bør ikke være en del af bestyrelsen, hvis den ikke bruger kræfter på, at det der står, er rigtigt, siger han.

Miljøstyrelsen svarer ikke på avisens spørgsmål om, hvorfor styrelsen sidder med i en bestyrelse i en forening, som har til formål at fremme træbranchens salg. Men styrelsen skriver i en opfølgende mail:

- Den politiske opbakning til myndighedens deltagelse i træ.dk går tilbage til projektets opstart i 1990'erne under daværende miljøminister Svend Auken.

Dengang kendte man ifølge Rådet for Grøn Omstilling ikke til brændes udledning af Black Carbon. Men det har man gjort de sidste 5-10 år, og samtidig har helbredseffekterne været kendt i mindst 15-20 år, lyder det fra den grønne organisation. Derfor kritiserer Rådet for Grøn Omstilling, at temasiden om brænde først ændres nu, når den er opdateret til 2017

- Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt. Alle der har læst DCE’s rapporter ved jo det her. Der må sidde nogle med meget røde ører. Det svarer til at have en hjemmeside, hvor der står, at rygning er sundt, siger han.

Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) i det smukke Ilulissat i Grønland. Her smelter isen alt for hurtigt  - også i virkeligheden. Foto: Mike Kollöffel/DR

Fire stjerner fra Hyllested: 'Borgen' sagde farvel med en 'Charles Tante'

Ikke alt var bedre i gamle dage, men TV-serien "Borgen"var, mener Avisens Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.
Det betyder dog ikke, at den nye sæson af den populære serie har været tidsspilde. Serien har især udstillet magten og magtens væsen og fået os til at tænke over det. Kommenteret på virkeligheden, hvilket indimellem er lykkedes med stor præcision og andre gange med så grov karikatur, at det har lignet en kæphest. Men det har sjældent været kedeligt eller uvæsentligt, skriver hun.

Har du endnu ikke set sidste afsnit af "Borgen", så udsæt den videre læsning. For her kommer slutningen i store træk: Alt går op i en højere enhed og lader ikke dilettant i forsamlingshuset med folkekomedien "Charles Tante" noget tilbage i lykkefølelse. Vi mangler bare, at de medvirkede bryder ud i sang.

Der er ikke noget i vejen med "Charles Tante". Sammenligningen skyldes alene den noget forudsigelige afslutning, hvor det lykkes at få hæftet alle de mange løse ender - fra makro til mikro. Undtagen Maliks forstyrrende død, som åbenbart ikke var så vigtig alligevel.

Der er heller ikke noget i vejen med lykke og glæde. Birgitte Nyborg laver en hval-vending til at få løst sit svære miljøproblem på elegant og medrivende vis og kan igen smile inciterende og kramme søn, partikollega, reservefar og alle andre, der ikke længere kunne genkende hende. Og hun kan gøre det uden at tabe ansigt, for nu venter et internationalt job.

Mon vi får en ny sæson fra Bruxelles, der skal handle om armlægning med tech-giganter? Fra "Borgen" til "Berlaymont", som EU-Kommissionens hovedsæde hedder.

I "Borgen" vinder miljøet, integriteten og det personlige mod - gid det var så vel i virkeligheden - og derfor er det unødvendigt at male så tykt med lykkepenslen, som det sker i sidste afsnit. Også selv om vi selvfølgelig gerne ser, at det går hovedpersonerne godt.

I "Borgen" vinder miljøet, integriteten og det personlige mod - gid det var så vel i virkeligheden - og derfor er det unødvendigt at male så tykt med lykkepenslen, som det sker i sidste afsnit.

Uddrag af tv-klummen

Mens musikkens gispende rytmer lader strygerne tage over, er den utro dansk-grønlandske forbindelse for eksempel alligevel ikke et problem for Nyborg, Magnus begynder selvfølgelig fornuftigt - og med glæde - på statskundskab igen, og Hans får trøstet sin kærlighedshungrende datter. Hvalerne får fred for "lyn-kinesere", der sprænger fjeldet i stykker, bulder-brag-blærede US-jagere og lurende russere i ubåde. Sælen når at dykke, inden den bliver skudt, muldvarpen får en anstændig begravelse, og de to kontormus i Udenrigsministeriet er på vej til badminton-flirt.

Selv nyhedschefen får lov til at smile til sidst efter et stress-sammenbrud, der kunne mærkes. Av, av, av. Birgitte Hjort er sublim som en knækket Fønsmark og præsterer gribende scener, der kalder på egne tårer.

På sammenbruddets rand. Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen) går medrivende i stykker.

De bærende skuespilkræfter har gjort det fremragende og har været med til at løfte biroller, hvor det ligner, at replikfærdigheder har måtte vige af hensyn til autencitet.

"Borgen" fik efter premieren i denne avis fire stjerner. Dem får den lov til at beholde. Den har gabt over meget, haft lidt for travlt og mistet noget af sit gamle lune og fine nærvær. Men den har også været tankevækkende, underholdende, medrivende og flot produceret,

Serien har især udstillet magten og magtens væsen og fået os til at tænke over det. Kommenteret på virkeligheden, hvilket indimellem er lykkedes med stor præcision og andre gange med så grov karikatur, at det har lignet en kæphest.

Men det har sjældent været kedeligt eller uvæsentligt.


Anette Hyllested. Foto: Michael Bager
Under regntiden stiger vandet, så selv i samfund med latriner og toiletter kan oversvømmelse sprede afføring og bakterier. Derfor er vandforsyningerne i mange afrikanske lokalsamfund forurenede, hvilket gør folk syge og giver diarre.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Millioner af liv reddet: Dødelig diarre halveret på verdensplan

Det går godt med at bekæmpe dødelig diarre ved at sikre rent vend. Traditionelt set har arbejdet for rent vand gået ud på at bygge brønde og sikre vandforsyning. Men det er ikke nok.

I stedet skal der arbejdes holistisk med både at sikre toiletter, rent vand og undervise befolkningen om hygiejne og håndvask. At vandet ser klart og rent ud betyder ikke, at det også er rent. Den proces kan vare mange år.

Kampen mod verdens tredjestørste børnedræber går fremad. Men vejen dertil er gennem en kulturforandring – og det kan tage flere år.

SUNDHED: Knapt tre millioner mennesker døde på verdensplan af diarresygdomme i 1990 – halvdelen var børn under fem år. Men heldigvis er kurven gået nedad. I 2019 var det totale dødstal næsten halveret til 1,5 millioner, og antallet af dødsfald blandt børn under fem år var faldet med to tredjedele til omkring 500.000.

- Noget af det vigtigste er at forbedre vand-, sanitet- og hygiejneforhold for verdens fattigste. Det er nemlig forurenet vand, der forårsager diarresygdomme, siger Dorte Lindegaard Madsen, der er generalsekretær hos organisationen Ingeniører Uden Grænser.

Man arbejder med en kulturforandring, og den måde folk tænker om sundhed på, og det tager flere år.

Dorte Lindegaard Madsen

Holistisk (vand)tilgang

Hvis man ikke har adgang til et toilet, må man besørge i det fri. Det kan for eksempel være nær den sø eller å, hvor man vasker tøj eller henter vand til madlavningen. Under regntiden stiger vandet, så selv i samfund med latriner og toiletter kan oversvømmelse sprede afføring og bakterier. Derfor er vandforsyningerne i mange afrikanske lokalsamfund forurenede, hvilket gør folk syge og giver diarre, forklarer Dorte Lindegaard Madsen:

- Over 50 procent af befolkningen i landområderne i Vestafrika lever med forurenet vand, og folk har ikke viden om, hvordan de passer på deres vandforsyninger.

Traditionelt set har arbejdet for rent vand gået ud på at bygge brønde og sikre vandforsyning. Men det er ikke nok, mener Dorte Lindegaard Madsen. I stedet skal der arbejdes holistisk med både at sikre toiletter, rent vand og undervise befolkningen om hygiejne og håndvask:

- I mange landsbyer er tilgangen, at hvis vandet ser rent og klart ud, så er det rent. Det lange seje træk er at ændre folks måde at tænke om vand og forståelse af sammenhængen mellem forurenet vand, hygiejne og sygdomme.

Dorte Lindegaard Madsen fortæller, at denne holistiske tilgang har vundet frem igennem de sidste 10-20 år har. Ifølge hende har det rykket markant på udviklingen og kan være med til at forbedre problematikken i fremtiden. Samtidig er det også en tilgang, som gør, at det ikke er nemt at arbejde med vandforsyning:

- Man arbejder med en kulturforandring, og den måde folk tænker om sundhed på, og det tager flere år.

Samtidig er det nødvendigt, at landsbyen selv tager ejerskab over deres brønd, forsætter Dorte Lindegaard Madsen:

- Det er nødvendigt, at de selv kan drive vandforsyningen, både rent organisatorisk og økonomisk ved at sørge for indsamle brugerbetaling for vandet, så der er penge til at betale for vedligeholdelse.

Drikkevand fra Danmark til Mali

Som et af de få lande, der rent faktisk lever op til forpligtelsen om udviklingsstøtte, giver Danmark 0,7 procent af sin bruttonationalindkomst til verdens udviklingslande. En del af disse penge går til projekter, som arbejder for bedre sanitet og drikkevand på hele kloden.

Danmark har blandt andet haft et partnerskab med Mali i mange år. Her har langsigtet udviklingssamarbejde bidraget til, at 500.000 maliere fik rent drikkevand, 1.073 landsbyer fik installeret latriner, og 579 skoler fik sikker sanitet mellem 2013 og 2015.

Illustration: Gert Ejton

Meningsmager Sebastian Dorset: Ord er svære, hits er værre

I forhold til 1982 er vores verden blevet tryggere og sikrere, men alligevel har vores unge aldrig været mere utrygge. Det er der langt vægtigere årsager til end ord, men det kan da umuligt hjælpe, at vi lærer dem at analysere hver stavelse, de hører eller siger, for at
opdage, om nogen kunne blive såret eller stødt, skriver meningsmager Sebastian Dorset.

Nogle sortseere påstår, at det er svært at afgøre, om et bestemt nummer bliver et hit. Det synes jeg nu ikke, men det er måske bare mig, der er musikalsk begavet: Jeg gør nemlig altid det, at jeg lige lytter efter, om nummeret bliver spillet utroligt tit i radioen, og om masser af mennesker siger ”det nummer er rigtig godt”, og så vurderer jeg, at det har et klart hit-potentiale.

At jeg så ikke altid forstår, hvorfor det sker, er en anden sag. Da jeg var omkring de 12 år, hittede en fransk mandsperson med kunstnernavnet ”F. R. David” langt ud over det rimelige med nummeret ”Words”. Det der så poetisk starter med sætningen ”Words don’t come easy”, og så stort set ikke kommer videre.

Som 12-årig synes jeg, det var en mærkelig påstand fra Monsieur David: Hvis noget kommer nemt, så er det da ord. De er stort set gratis. Det var selvfølgelig mere uskyldige tider, dengang i start-80’erne, og jeg var et dumt lille barn, der ikke havde prøvet at have en kæreste, for når man har haft sådan en, forstår man langt bedre, hvad han mener. Med sådan en, kan ord – især de mindre velvalgte – risikere at vende tilbage ved talløse lejligheder.

Så som voksen forstår jeg langt bedre, at ham F. R. kæmpede lidt med formuleringerne. Og dengang var ord endda noget mindre risikable, i hvert fald udenfor de romantiske relationer. Man skulle bare lade være med at bande. Især i USA bliver bandeord jo betragtet som en form for sproglige vejsidebomber, der, bare man strejfer dem, kan hoppe op og ødelægge en hel børneopdragelse.

Det har altid undret mig, hvordan amerikansk tv tillader, at børn ser folk, der skyder, banker eller torturerer hinanden, men skulle offeret ymte et enkelt ”fuck”, bliver det bippet bort, så noget så modbydeligt ikke skal snige sig ind i sarte børneører.

Jeg er på ingen måde ekspert, men mit indtryk er, at det har en del med religion at gøre. Jesus sagde jo ifølge Matthæus ”Din tale skal være ja, ja, nej, nej, ikke fuck, ja og fuck, nej…” Noget i den stil, i hvert fald, så den kristne højrefløj frygter, at bandeord kan korrumpere et uskyldigt barnesind.

Men i de senere år er den modsatte fløj da kommet godt med på ordforskrækkelsen. Mennesker, der ellers praler af at være tolerante, er så fintfølende over for ord og formuleringer at de er fuldkommen uden evne eller vilje til at fange intensionen hos afsenderen.

I de senere år er den modsatte fløj da kommet godt med på ordforskrækkelsen.

Det, som var det ”rigtige” ord sidste år, kan let være en krænkelse i dag. ”Sagde du farvet? Det hedder person af farve!” Indtil videre… Man skal tale pænt om andre mennesker, men når enhver minoritet og dens forsvarere vogter så intenst over, hvordan de omtales, så prædiker vi F. R. Davids evangelium: Ord er farlige. Som om de unge ikke havde nok at bekymre sig om i forvejen.

I forhold til 1982 er vores verden blevet tryggere og sikrere, men alligevel har vores unge aldrig været mere utrygge. Det er der langt vægtigere årsager til end ord, men det kan da umuligt hjælpe, at vi lærer dem at analysere hver stavelse, de hører eller siger, for at opdage, om nogen kunne blive såret eller stødt.

Som barn var jeg bange for at blive bidt i benet af en grævling, eller at en klud med lindolie skulle antænde hele huset eller for atomkrig. Men hvordan vi talte til hinanden, var ikke blevet politiseret af hverken den ene eller anden fløj. Måske var F. R. David en seer, en profet? Men i så fald havde han vel kunnet lave nogle flere hits end det ene.