Naturnationalparker: Debatten raser om de 15 nye naturnationalparker, hvor græssende dyr bag hegn - uden menneskelig indblanding - skal redde vores biodiversitet.

Gennem tiden har forskningsresultater hevet såkaldt rewilding i både den ene og den anden retning, når det kommer til, om det kan skabe nye arter inden for plante- og dyreliv. Avisen Danmark har derfor spurgt, hvor vi står i dag på spørgsmålet, når to parker allerede forventes at åbne i år.

- Der er efterhånden undersøgelser og erfaringer fra lande, der ligner os klima- og vegetationsmæssigt, hvor man bruger helårsgræsning uden tilskudsfodring, som viser, at der absolut er positive gavnlige effekter for biodiversiteten. Så der er gode grunde til at lave naturnationalparker med de her forskellige naturtyper, siger Rita M. Buttenschøn, seniorrådgiver og biolog med speciale i græsningsøkologi på Københavns Universitet.

Hun sidder med i den videnskabelige arbejdsgruppe, som har rådgivet aftaleparterne bag de nye parker. Her havde man dog gerne set, at de rummede endnu flere hektar.

- Men de indeholder flere forskellige naturtyper, hvor dyrene kan græsse både skov- og lysåbne arealer. Og det giver den dynamik, hvor skoven kan udvikle sig og give flere levesteder og dermed skabe mere biodiversitet, siger hun.

Jesper Leth Bak, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, har en anden overbevisning.

- Rewilding er en tankegang om, at naturen skal passe sig selv, og ja, så kan der godt komme nye arter indenfor de givne områder, men vi ved ikke nok om, hvad der sker med de sjældne naturtyper og arter, der lever i de områder i forvejen, siger han.

Derfor mener han ikke, at tiltaget gavner biodiversiteten, når man tager en tur i helikopteren og kigger på hele landkortet.

- Der er ikke evidens for, at vores lysåbne naturarealer, som hede eksempelvis, kan opretholdes ved afgræsning på den måde, man lægger op til i naturnationalparker. Og vi har ikke mulighed for at genskabe det igen andre steder, for vi har ikke mere land tilbage, som ikke er dyrket af landbruget eller anvendt til by eller infrastruktur, siger Jesper Leth Bak.

I årenes løb er flere forskningsprojekter med rewilding lavet i Europa, som også Rita M. Buttenschøn refererer til. Ligesom man har lavet græsningsforsøg på Mols med heste og kvæg, der har vist sig at give blandt andet flere blomster. Men forsøgene er ikke sammenlignelige med naturnationalparkerne, mener Jesper Leth Bak.

- Hvis du tager uproduktive eller opgivne landbrugsarealer og laver rewilding, så vil der ske noget med biodiversiteten. Det er det, man primært gør i andre europæiske lande. I Naturnationalparkerne indgår mange forskellige pressede og beskyttede naturtyper. Derfor mener jeg, at vi bør lave flere forsøg på forskelligartede arealer, inden man ruller et så ensidigt tiltag ud på nogle af vores allerbedste naturområder, siger han.

Bent Vad Odgaard, professor i palæoøkologi på Aarhus Universitet, savner også flere forsøg, når man ifølge ham vælger at lave rewilding i områder, hvor der er høj biodiversitet i forvejen. Han er ekspert i fortidens økosystemer og mener heller ikke, at de europæiske forsøg kan sidestilles med de danske rewildingprojekter.

- Vi ved ikke, om rewilding i parkerne gavner biodiversiteten, det er et stort eksperiment. For man vil tilbage til nogle processer i naturen, vi så engang. Men vores biodiversitet har haft en kæmpe påvirkning af mennesker i 6000 år, hvor der er kommet mange nye arter til siden, siger han.

Og i lighed med Jesper Leth Bak, påpeger professoren, at det er uvist, hvad rewilding vil betyde for de arter, vi har i dag.

- Det kan godt ske, at helårsgræsning nogle steder skaber nyt liv, men vi kan ikke genskabe det fra dengang, og så risikerer vi samtidig at miste anden biodiversitet, når vi lader det hele være op til helårsgræssende dyr og ikke længere forvalter efter at bevare specifikke arter.

På den måde bunder diskussionerne hurtigt i, hvilket natursyn man har, og hvad man forventer, naturnationalparkerne skal føre os tilbage eller frem til.

- Vi ved, der har været urokser, vildheste og hjortevildt, som har påvirket vegetationen. Men nu har vi et helt andet landskab og klima, hvor skovene er mere artsfattige end fortidens skove. Derfor sætter vi dyrene ud for at starte en proces, der skaber noget andet og gør områderne mere naturlige. Og selvom vi ikke har de samme vilde dyr længere, så har vi stadig dyr, som er et positivt udgangspunkt for mere biodiversitet, siger Rita M. Buttenschøn.

Men Bent Vad Odgaard er ikke sikker på, at dyrene klarer opgaven.

- Man vil introducere dyr, som skal opføre sig som urokser og vildheste og leve ude året rundt, men jeg er slet ikke overbevist om, at de såkaldte vilde dyr kan pleje arealerne optimalt og sikre vigtige leveområder for insekter som sommerfugle. Det er en udbredt myte, at vilde dyr har kunnet det før i tiden, siger professoren.

Han tvivler på, at de dyr, vi sætter ud i dag, er i stand til at overleve om vinteren i det fri.

- Men vi kan jo undgå, at dyrene sulter ved at se dem som husdyr, lade dem græsse og skabe biodiversitet forår, sommer og efterår og så tage dem hjem om vinteren og fodre, foreslår Bent Vad Odgaard og skyder dermed grundkernen i rewilding ned.

De første to naturnationalparker i henholdsvis Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers ventes at åbne senere på året, mens alle 15 parker tidligst er en realitet til næste år.

Men der kan gå lang tid, før nye arter vinder frem indenfor indhegningerne.

- Når dyr sættes ud på arealer, der ellers har været tilgroet, får græsningen på kort tid omsat noget af vegetationen og givet plads til flere arter. Men derfra er det en lang, løbende proces, der konstant udvikler sig i takt med græsningen og klimaet. Det er ikke sådan man kan sige, at vi om 50 år har det endelige resultat, siger biolog Rita M. Buttenschøn.

Hun understreger, at en mere selvforvaltende natur er meningen med det hele.

- Vi drømmer netop om at give plads til den dynamik, hvor naturen kan få lov til at leve og udvikle sig i stedet for, at mennesker går ind og bestemmer, hvad der skal være af vegetationstyper.

Bent Vad Odgaard er spændt på at følge udviklingen.

- Når man ikke vil vente på flere videnskabelige forsøg, er vi nødt til at se, hvad der sker. Men man sætter altså ikke naturen fri, når man laver indhegninger med et antal dyr, som vi bestemmer. Det er "villet natur" skabt af mennesker og ikke vild natur, som jeg ser det, siger professoren.

Imens håber Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet, at rewilding i naturnationalparker ikke står i vejen for andre måder at sikre biodiversitet på. Han mener, det er et problem, hvis man glemmer landbrugets kvælstofbelastning og beskyttelsen af sjældne natur- og dyrearter, som vi blandt andet forpligter os til via EU's habitatdirektiv.

- Man har fundet 900 mio. kr. til et eksperiment, vi ikke ved, hvad der kommer ud af. Der er behov for at arbejde for mere naturpleje, mere natur i landbrugslandet, mere bynatur og på genopretning af natur på de landbrugsarealer, der alligevel giver dårligt udbytte, siger forskeren.

Butikker: I marts var priserne på dagligvarer steget med over fem procent på et år, og prisstigningerne varer ved. Krigen i Ukraine, efterdønninger fra corona og lukkede havne i Kina presser i stigende grad dagligvarehandlen, der skal afgøre, om butikkerne selv dækker de højere priser eller sender regningen videre til kunderne.

Coop, der med over 1000 butikker dyster med Salling Group om at være størst inden for dagligvarer til danskerne, skal lige nu finde sine fødder i en ny krise efter coronaårene.

Det sker samtidig med, at Coop netop har præsenteret et stærkt regnskab for 2021. Omsætningen i butikker som Kvickly, Dagli'brugsen, Superbrugsen og Fakta voksede med lidt over tre procent til 46 milliarder kroner, mens driftsoverskuddet nåede op på 551 millioner kroner.

Det et stort overskud for Coop, men 39 procent mindre end i coronaåret 2020, hvor grænsehandelen var delvist nedlukket, og danskerne vekslede ferierejser, fester og koncerter til hjemlig hygge og fyldte indkøbsvogne i butikkerne.

- Vi har haft nogle gode år, og vi skal ikke tude over, at der ligger nogle hårde år forude. Men det bliver hårdt for vores branche i den kommende tid, siger Coops topchef Kræn Østergård Nielsen til Avisen Danmark.

I torsdags meddelte koncernen, at den nedlægger 100 stillinger på hovedkontoret i Albertslund. Det sker med henvisning til, at stigende priser på transport, energi og fødevarer betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned.

Hvor mange penge skal I tjene i et svært år som 2022?

- Det er ret uforudsigeligt, hvor vi ender henne. Vores mål er stadig et resultat på nogenlunde samme niveau som i 2021. Det bliver nok lidt lavere, fordi vi foretager store investeringer, og det kommer også an på, i hvor høj grad vi kan holde prisstigninger fra døren, siger Kræn Østergård Nielsen.

Det er et meget stort overskud, I så er i stand til at skabe i en tid, hvor alle klager over stigende omkostninger.

- Lige nu bruger vi ikke meget krudt på, hvordan året ender. Det handler om at holde prisstigningerne nede, håndtere den store usikkerhed i markedet, tager os af havne, der er lukket i Kina, og problemer, der er afledt af krigen i Ukraine. Det er et hårdt arbejde at sikre en stabil drift i disse lidt skøre tider, siger Kræn Østergård Nielsen.

Coop er ejet af 1,9 millioner danskere, der har medlemskort til den gamle andelsvirksomhed. Sidste år fik medlemmerne bonusser for 283 millioner kroner, der kan bruges som betaling i butikkerne

Med jeres bonusprogram kan I virkelig lægge afstand til konkurrenterne og belønne loyale kunder lidt ekstra. Vil I gøre det?

- Ja, vores medlemskab og digitale platforme er værktøjer, som det kun er os, der har. Vi ser selvfølgelig på, hvordan vi kan bruge dem til at hjælpe kunderne med den pressede økonomi, som mange danskere oplever lige nu, siger Kræn Østergård Nielsen.

Hvor meget har I hævet priserne i Coops butikker?

- Vi er ejet af kunderne, og vi hader prisstigninger. Vi holder dem nede, så meget som vi kan, men en gang imellem er det fair nok, at leverandørernes råvarer og energiomkostninger er steget, og så sender vi regningen videre til forbrugerne. Der er ikke andre til at betale i sidste ende. Vi gør det løbende (hæver priserne, red.), men det samlede overblik har vi ikke, fordi det udvikler sig fra dag til dag, siger Kræn Østergård Nielsen og tilføjer:

- Men når råvare- og energipriserne falder igen, så er det os, der ringer til leverandørerne og ikke omvendt.

Hvad burde I hæve priserne med, hvis det skulle svare til jeres ekstra omkostninger?

- Markant mere end det, vi gør. Det er hårdt for forbrugerne, og det er også hårdt for vores branche. Selvom vi har prisstigninger, så forslår de slet ikke til at dække de store omkostninger, vi selv er ramt af, siger Kræn Østergård Nielsen.

Coop har i april selv foretaget en undersøgelse blandt 1006 danske forbrugere om, hvordan de forventer at ændre adfærd, når de handler dagligvarer i resten af 2022.

46 procent svarer, at de i højere grad vil holde øje med tilbud. 34 procent vil vælge den billigste variant af et produkt, og 25 procent vil i stigende grad handle i discountbutikker, viser undersøgelsen.

Discountbutikker kan være Coops egne Fakta- og Coop 365-butikker og konkurrenterne Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl.

Hvordan mærker I her og nu, at forbrugerne reagerer på prisstigningerne?

- Enten forkæler man sig selv, fordi man ikke går ud og spiser, men laver en lækker middag derhjemme og køber ind i supermarkederne. Eller også går man efter de billigste varianter og gode tilbud, som fylder mere. Vi vinder markedsandele med vores discountkæder, og det har vi ikke gjort i mange år, siger Kræn Østergård Nielsen.

Coop har lanceret en ny kæde med navnet Coop 365discount, der blandt andet erstatter mange butikker i den tabsgivende discountkæde, Fakta. Sortimentet er opdateret, priserne er lavere, og butikkerne drives med større ansvar hos den lokale butikschef.

Den aktuelle krise har fået Coop til at fremskynde udrulningen af den nye kæde.

- Discount får medvind lige nu, og det er blandt andet derfor, at vi accelererer indsatsen med flere Coop365-butikker, siger Kræn Østergård Nielsen, der siden efteråret 2020 har åbnet 100 butikker i den nye kæde. Ved udgangen af 2022 forventes Coop365 at bestå af over 200 butikker.

Corona gav et gennembrud til onlinehandel med dagligvarer. Trækker inflationen nu den anden vej, fordi man trods alt kan spare lidt ved at handle selv?

- Vi kan i hvert fald se, at trafikken er markant lavere end i 2020 og 2021. Det giver også god mening (fordi kunderne generelt handlede meget mere på nettet under coronanedlukningerne, red.), men vi tror på, at der er sket et varigt løft online. Det er stadig vores overbevisning, at onlinesalget efter tilpasningen vil fortsætte med at vokse år for år frem mod 2030, siger Kræn Østergård Nielsen.

Skulle nogen tro, at målinger af, hvor dygtigt, hurtigt og effektivt vi hver især præsterer, er en moderne plage og stress-magnet, bliver det grundigt tilbagevist i andet afsnit af drama-dokumentarserien "Historien om Grønland og Danmark".

Allerede i 1861 sørgede man for at smadre holdånd og fællesskab i de grønlandske fangersamfund ved at indføre målinger på hver enkelt fanger. Målinger, der helt i tråd med nutidens metoder blev offentliggjort på infotavler, så alle omkring en kunne se, om man var blandt de dygtigste eller dårligste til at fange sæler.

Og i tråd med nutiden belønnede chefen (Danmark) de dygtigste, mens de dårligste, dengang kaldt for de dovne, kun havde fortjent den udskamning - sagt som usagt - der altid følger med placeringer i bund.  Det var ovenikøbet og raffineret udtænkt af den danske kolonimagt, at det var nogle af grønlændernes egne, der stod for målingerne. De såkaldte opsynsmænd.

Inden danskerne kom til Grønland, drog fangerne på jagt for i første omgang at sørge for egen familie, mens overskud tilfaldt resten af bopladsen. Det var med andre ord godt for alle, når en fanger var særligt dygtig til at bringe føde og skind med hjem. 

Men nu kom konkurrence-samfundet på både godt og ondt, og det er naturligvis det onde, der forarger. Det er dog en trøst, at måle-mentaliteten ikke kun havde sin rod i et ønske om at tjene penge til Danmark, der var kommet for sent til hval-eventyret og etablerede en stor forretning på især sæler, hvis skind og fedt var i høj kurs. Målingerne bundede også i et ønske om at gavne inuitterne, og sådan argumenteres der såmænd også for måleredskaber i nutiden. De handler ofte om, at arbejdspladsen skal udvikle sig og vokse og tjene flere penge, samtidig med at det  er til gavn for dens medarbejdere.

Danskerne havde efter en brutal vinter på den grønlandske vestkyst bevidnet sultedød og elendighed og ville forhindre en gentagelse. Der var også et ønske om at styrke selvhjælpskulturen og selvrespekten, fordi opfattelsen var, den grønlandske kultur var ved at smuldre. De udnævnte, grønlandske opsynsmænd var første skridt til selvbestemmelse, men kun et spædt et, for som det bliver sagt i serien: "... forme deres (inuitternes) verden, så de kommer til at styre sig selv på den måde, man ønsker, at de skal styre sig selv på."

"Historien om Grønland og Danmark" er vidunderligt nuanceret fortalt og dømmer ikke. I stedet præsenteres vi for fakta, og igen bliver vi bekræftet i, at historien har det med at gentage sig selv - uanset hvor meget vi synes, vi som art har udviklet os. Hjælp gives sjældent uegennyttigt, men har en indbygget fordel for giveren. Og fejlagtigt bliver vi ved med at tro, at naturen bare giver og giver, så vi plyndrer løs for egen vindings skyld. I 1861 var det selvfølgelig ærgerligt, at hvalerne var næsten udryddet, men så kunne vi i stedet kaste død over sæler isbjørne og polarræve. 

Selv om serien er balanceret, kalder den også på den indre romantiker. På inuitlivet, hvor naturen definerede livets gang. Formentlig fordi vi hverken fryser, sulter eller risikerer at drukne hjemme i sofaen. Det var en barsk tilværelse, og derfor er det heller ikke så underligt, at flere inuitter selv søgte den vestlige livsstil - en lettere tilværelse - da de fik muligheden.

"Historien om Grønland og Danmark". DR. Dramadokumentar i fire dele a 1 time. Denne klumme baserer sig på andet afsnit sendt søndag 24. april. Nyt afsnit på søndag.

Praktiske evner har jeg absolut ingen af: Man ved, den er gal, når ens kæreste bliver positivt overrasket, når man med succes får skiftet en sikring. Og hun er ikke den eneste, hvis forventninger til mine håndværksevner er helt i bund.

Da min far var gået bort, og jeg ryddede op i hans hus, fandt jeg en saltbøsse, jeg havde lavet i 8. klasse: Mørkt, poleret træ, slebet så den lignede et æg, (som de fleste høns med selvrespekt ville have kasseret), og på toppen to huller til salt og så et knækket bor i det tredje. Og saltbøssen var så den af mine frembringelser i træsløjd, han havde gemt.

Men jeg kom glimrende gennem min skoletid, selvom der findes demente bavianer med bedre motorik end mig og morkler, der er dygtigere med værktøj. Jeg har lavet en bordskåner, med en hældningsgrad, der kunne gøre Keopspyramiden græsk af misundelse, men ingen forlangte, at jeg gik til bordskåner-reeksamen, før jeg kunne få mit afgangsdiplom. For jeg var nemlig relativt god til de ting, vi regner for noget.

Det kræver vist en uddybning: Med ”vi” mener jeg ”uddannelsessystemet” og de ting, jeg var god til, kan sammenfattes som ”fag, man kan tale sig fra”. Sådan nogle, hvor man kan diskutere, om boret er knækket eller ej.

Dengang anede jeg ikke, at uddannelsessystemet var på min side, for jeg kunne sagtens være misundelig på dem, der kunne noget med deres hænder eller var gode til sport. De skulle bare vide, at mens de trænede på atletikbanen eller ved drejebænken, så vedtog de bogligt begavede deres hævn for alle forbierne i rundbold og splinterne i deres bløde fingre!

Vi besluttede, at alle uddannelser skulle akademiseres, så vi var helt sikre på, at der ikke blev slået flere skår i vores skrøbelige selvopfattelser. Vi nørder, hvis styrker fungerer bedst i teorien, besluttede at ingen kunne få en uddannelse uden at bevæge sig ind på vores territorium, i en grad, så selv en Suso-hjælper skal kunne forklare Kants kategoriske imperativ, før hen får lov til at skifte en voksenble.

For nylig var der ”DM i Skillz”, og jeg bøjer mig i støvet. ”Skillz” kårer den dygtigste indenfor en lang række faglige uddannelser, og det er vanvittigt imponerende at se, hvad de kan.

Jeg ved ikke, om det er pædagogisk af dem at vise, hvor hurtigt håndværkere kan arbejde, når der er præmier på spil, men det er kunst at se på, når hænderne præcist og kyndigt skaber resultater, som ikke skal forklares, fordi de har værdi i sig selv.

Hurra for de faguddannede og hurra for, at der er kommet en hyldest til deres færdigheder. Så mangler akademikerne bare at indse, de skal blande sig udenom de uddannelser, hvis kerne er fremmed for dem. Man ville jo nok undre sig lidt på danskstudiet, hvis en studerendes speciale om Henrik Nordbrandts brug af ubestemte artikler blev afvist, fordi den studerende ikke havde bundet specialet ind på en kvalificeret måde og bygget en reol (uden hældning), det kunne stå i.

Lad os hylde hinanden for det, vi er gode til, og nyde at det ikke er det samme. For mig er det jo en form for magi, når en elektriker går Gud i bedene, og skaber lys, hvor der før var mørke. Så behøver elektrikeren ikke kunne redegøre for oprindelsen af ordet ”strøm”. Hurra for Skillz, og tillykke til vinderne. Jeg ville klappe, men er bange for at brække en af mine 10 tommelfingre.