Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De to folketingspolitikere Rasmus Jarlov (K) og Marcus Knuth (K) er i disse dage på besøg i Ukraine sammen med 30 andre politikere fra EU - heriblandt kommissionsformand Ursula von der Leyen. De har blandt andet besøgt Kyiv-forstaden Butja, hvor de har set krigens ødelæggelser tæt på. Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau

Danske politikere på hemmeligholdt besøg i Ukraine: - Hele nabolag og byer er smadrede

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud i Ukraine, hvor to danske folketingspolitikere som de første siden invasionen 24. februar netop nu er på besøg. Marcus Knuth og Rasmus Jarlov, begge fra De Konservative, er afsted sammen med 30 andre europæiske politikere.

Besøget har indtil nu været hemmeligholdt, fordi myndigheder i Ukraine frygter, at det kan tiltrække nye angreb, skriver Ritzau.

I går var politikerne forbi Kyiv-forstaden Butja, som de russiske styrker for nylig forlod. Store dele af verden har set billeder fra byen - blandt andet af en civil mand, der ligger død over sin cykel og en anden nedskudt civil, der ligger på gaden oven på en pose kartofler.

Selvom der var ryddet op i byen, gjorde besøget indtryk.

- Det er overraskende, hvor store ødelæggelserne er. Hele nabolag og byer er smadrede. Og at se, hvor total en krig, der er tale om, det er det, der gør mest indtryk, lød det fra Rasmus Jarlov til Ritzau.

Under besøget har politikerne været i dialog med både lokale ukrainere og politikere, som beder om flere våben, så de kan forsvare sig.

EU kan snart skulle drøfte optagelsesforhandlinger med Ukraine

Vi bliver lidt endnu ved de europæiske politikere og Ukraine. For selvom en optagelse af Ukraine i EU har lange udsigter og vil tage flere år, kan der nu blive sat turbo på et af skridtene mod optagelse. Inden for få måneder kan der skulle tages stilling til, om der skal åbnes forhandlinger med Ukraine om et medlemskab. Det vurderer direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, skriver Ritzau.

På et møde i går overrakte EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen et spørgeskema til den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij. Et spørgeskema, som den ukrainske regering skal udfylde, før EU-Kommissionen kan tage stilling til ansøgning om medlemskab.

Ursula von der Leyen har sagt, at man gerne vil sætte turbo på processen for Ukraine om ansøgningsskemaet, fortæller Lykke Friis.

- Man skærer en proces ned, der almindeligvis tager op til et år, til kun at tage nogle få måneder, så EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet i juni kan tage stilling til, om man ønsker at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine, siger Lykke Friis til Ritzau.

Der er dog ikke tale om, at man fremskynder selve optagelsesforhandlingerne - og heller ikke om fremskynding af selve medlemskabet.

Lussing udelukker Will Smith fra Oscar-show i 10 år

Vi runder af blandt stjernerne. I går meldte det amerikanske filmakademi, der hvert år arrangerer det store Oscar-show, ud, at skuespilleren Will Smith ikke vil være velkommen til akademiets fester og arrangementer i 10 år. Det skriver Reuters.

- Showet skulle have været en fejring af de mange folk i vores fællesskab, som har udført et utroligt stykke arbejde det sidste år. Men disse øjeblikke blev overskygget af den uacceptable adfærd, vi så mr. Smith udstille på scenen, står der i en skriftlig begrundelse fra David Rubin, akademiets præsident.

Will Smith selv siger, at han accepterer og respekterer akademiets beslutning.

"Den uacceptable adfærd" refererer til, at Will Smith i løbet af showet gik op på scenen og gav en lussing til værten, komikeren Chris Rock, efter at han havde fortalt en joke om Smiths hustru.

Senere på aftenen vandt skuespilleren en Oscar-statuette, hvor han i sin tale undskyldte til Chris Rock. Statuetten kan han beholde.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Kompositpladerne til F-35-kampflyene kræver manuelt arbejde, når hullerne skal klargøres. Materialerne skal overleve voldsomme G-påvirkninger, når flyet er i drift. Foto: Jens Bertelsen

Nu vælter ordrerne ind på kampfly - det skaber hundredvis af nye job i Jylland

Forsvarsbudgetterne bugner, efter at Ukraine-krigen har sat yderligere skub i en udvikling, der allerede var i gang: Vesten opruster, og det drypper på forsvarsindustrien, hvor jyske Terma forventer at fordoble sin størrelse på kort tid. 
Avisen Danmark har besøgt fabrikken i Grenaa, hvor 560 ansatte producerer komponenter til verdens mest avancerede kampfly, F-35'eren, som skal afløse de danske F-16-fly. Derudover er Terma klar til at udvikle nye danske patruljeskibe. Hvorfor? Fordi en søfartsnation som Danmark skal kunne bygge sine egne skibe.

Termas fabrik i Grenaa er allerede fordoblet i størrelse på få år, men den vestlige verdens oprustning og massive indkøb af kampflyet F-35 skaber ekstra travlhed. Virksomheden ser frem mod en fordobling af omsætningen, fortæller topchefen. Avisen Danmark har besøgt Danmarks største forsvarsvirksomhed.

Forsvar: Det er ikke hvilken som helst maskinfabrik, der ligger på Djurslands spids. Inde i hallerne på Termas fabrik i Grenaa produceres dele til verdens mest avancerede kampfly, og det er blevet en guldåre for virksomheden, der har årtiers erfaring fra forsvarsindustrien.

- Det er state-of-the-art-maskiner, som simpelthen ikke findes bedre. Det er fedt, hvis man er industritekniker, siger Jørgen Laursen, der er fabrikschef.

Han har på få år ansat 300 nye medarbejdere til fabrikken, som dermed har rundet 560 ansatte, der arbejder i treholdsskift.

De producerer først og fremmest komponenter til det amerikanske F-35-kampfly, som også skal afløse det danske flyvevåbens aldrende flåde af F-16-fly. Lige fra kompositpaneler, der skal produceres med en præcision ned til en sjettedel af en hårsbredde, til den såkaldte gun pod, der indeholder maskinkanonerne under flyene.

Med galopperende forsvarsbudgetter i den vestlige verden er der udsigt til masser af arbejde for Terma, der med længder er Danmarks største forsvarsvirksomhed.

Sidste år oplyste virksomheden, at den årligt omsætter for 900 millioner kroner alene på F-35-kampflyet. Tallet ser ud til at vokse i takt med, at stadig flere lande bestiller F-35-flyene fra den amerikanske producent, Lockheed Martin.

Forsvarsindustrien er ikke noget nemt sted at være. Vi har investeret 600 millioner kroner her i Grenaa, og det er mange penge for en mellemstor virksomhed. Der har været rigtigt mange år, hvor der bare skulle investeres, før der kom indtægter.

Jes Munk Hansen, administrerende direktør, Terma

Nye bestillinger

For mindre end en måned siden besluttede Tyskland at bestille 35 eksemplarer af det amerikanske fly, delvist udløst af Ruslands invasion af Ukraine. Så sent som i denne uge besluttede Canada at bestille 88 kampfly fra Lockheed Martin, mens Finland i februar afgav en ordre på 64 fly.

- Det følger vi meget med i, siger Jes Munk Hansen, administrerende direktør i Terma.

Han har sammen med fabrikschefen inviteret Avisen Danmark på rundvisning på fabrikken i Grenaa, der står for størstedelen af produktionen til F-35-flyene.

Terma fremstiller 80 komponenter til F-35-flyet, og det svarer til blot én procent af flyets værdi. Omsætningen vokser både, når antallet af flyordrer går i vejret, og når Terma lykkes med at vinde kontrakter på yderligere komponenter til flyet.

- Der er hele tiden forhandlinger, og der er enorme krav om, at vi hele tiden gør det billigere. Hvis du ikke leverer til den rigtige pris, i den rigtige kvalitet og til tiden, så ryger du ud af programmet, siger Jes Munk Hansen.

Kompositpanelerne til kampflyene består af mange lag, der skal monteres ved håndkraft. Formene ejes af det amerikanske forsvarsministerium. Foto: Jens Bertelsen

Under rundvisningen er der meget, der ikke må fotograferes. Serienumre er meget hemmelige. Ansattes id-kort må endelig ikke komme med på billederne. Der er ingen grund til at genere kunderne, der foruden Lockheed Martin tæller våbenfabrikanter som britiske BAE Systems og amerikanske Northrop Grumman.

Direktøren er heller ikke meget for at fortælle, hvorvidt Terma er eneste leverandør af de særlige komponenter.

- Men der flyver ikke ét F-35, hvor der ikke er dele med fra Terma. Derfor vokser vi, når der bliver bestilt flere fly, siger Jes Munk Hansen.

Kort om Terma

  1. Terma blev oprettet i 1949 af Orla og Svend Aage Jørgensen og fremstillede TERmometre og MAnometre, deraf navnet Terma.
  2. Hovedsæde i Lystrup uden for Aarhus. Beskæftiger i alt 1.700 ansatte. Hovedparten af produkterne anvendes militært. 
  3. Virksomheden er ejet af Thomas B. Thriges Fond i Søborg. Terma omsatte i 2020-2021 for 2 milliarder kroner og tjente 137 millioner kroner før skat.

Manuelt arbejde

Kompositmaterialerne til beklædningen af F-35-flyene er ekstremt krævende, fordi flyet er bygget op med såkaldte stealth-egenskaber, der gør det svært at spore flyet på en radar. Men det virker kun, hvis beklædningen er monteret med maksimal præcision.

Materialerne opbygges af menneskehænder i mange lag på forme, der ejes af det amerikanske forsvarsministerium. Pladerne hærdes og forarbejdes, inden de fragtes med særlige transportfly direkte til fabrikken i Texas i USA.

Lockheed Martin sender andre underleverandører på besøg hos Terma, så de kan se, hvad der kræves for at være inde i varmen hos en flyproducent.

- Vi ved jo aldrig, om vi på den måde er med til at starte en ny konkurrent op. Der er hård, international konkurrence. Men det er også en branche med meget store dokumentationskrav, som du slet ikke ser i andre industrier. Vi arbejder med nogle tolerancer (præcision på materialer, red.), som skræmmer nogen væk, siger Jørgen Laursen.

Terma har måttet købe fire specielle fræsere, der er store anlæg monteret på flere meter tunge betonkonstruktioner, for at undgå nogen former for vibrationer. Hvert anlæg har kostet 50 millioner kroner og kører derfor i døgndrift. Til gengæld kan enkelte plader til F-35-flyet koste en kvart million kroner pr. styk.

- Vi har jo lært af covid-krisen, at der er nogle ting, som et land selv skal kunne håndtere, siger Jes Munk Hansen, direktøren for Terma. Pr-foto

Investeret 600 millioner

- Forsvarsindustrien er ikke noget nemt sted at være. Vi har investeret 600 millioner kroner her i Grenaa, og det er mange penge for en mellemstor virksomhed. Der har været rigtigt mange år, hvor der bare skulle investeres, før der kom indtægter, siger Jes Munk Hansen.

Han medgiver, at krigen i Ukraine har sat mere fokus på hans branche, men understreger, at der længe har været opmærksomhed om forsvarsindustrien.

Det begyndte for alvor, da Rusland annekterede Krim-halvøen fra Ukraine i 2014. Kort efter udtrykte USA’s præsident Obama sig i klare vendinger om en række Nato-lande, der forsømte at investere tilstrækkeligt i forsvarsbudgetterne.

- Det har været en diskussion længe før Ukraine om, hvordan man opbygger kapacitet i forsvaret i Danmark og Europa. USA vil gerne fokusere på Kina og ser gerne, at Europa i højere grad tager sig af det europæiske, siger Jes Munk Hansen.

Det betyder meget, når et land som Tyskland pludselig beslutter et historisk løft af forsvarsbudgettet med 100 milliarder euro - 744 milliarder kroner - allerede i år. Men også Danmark er begyndt at fokusere mere på sin egen forsvarsindustri, der tæller over 100 virksomheder og omsætter for cirka fire milliarder kroner om året.

- Vi har jo lært af covid-krisen, at der er nogle ting, som et land selv skal kunne håndtere. Man kan ikke være for afhængig af andre lande, når krisen først er der, siger Jes Munk Hansen.

Termas fabrik på Djursland bygger stort set kun komponenter til F-35-kampfly, men også denne platform, der holder missilerne - eller kameraer eller sensorer - på et ældre F-16-fly. Foto: Jens Bertelsen

Dansk forsyningssikkerhed

Sidste år lancerede regeringen en strategi for forsvarsindustrien, og den har Terma læst meget grundigt.

- Der er nogle områder, hvor man gerne vil købe mere dansk af hensyn til forsyningssikkerheden. Det er klart, at Terma kan ikke levere hele helikoptere eller missilforsvar, men der er nogle områder, hvor vi er i verdensklasse og kan bidrage rigtigt meget, siger Jes Munk Hansen.

Han fortæller om, hvordan Terma allerede sidder på 60 procent af det globale marked for radarer til kystovervågning. Virksomheden producerer radarerne, der snurrer rundt og overvåger skibstrafikken, men nok så vigtigt kan Terma også hjælpe med at analysere de data, som radarerne indsamler.

Det kan være at skelne krigsskibe fra handelsskibe eller at genkende et periskop fra en ubåd.

- Forsvarsindustrien bliver mere og mere digital. Det er afgørende for et moderne forsvar, at man har styr på sine data. Dem, der vinder, er dem, der har det bedste overblik, de bedste sensorer, de bedste satellitter og de bedste droner. Det er vigtigt at kunne behandle de signaler, der kommer ind, siger Jes Munk Hansen.

Han tilføjer, at det netop ikke virker som om, at russerne har helt styr på, hvor de har deres folk og materiel i Ukraine.

- Der har vi udviklet den software, der med kunstig intelligens håndterer billedbehandlingen, så man meget præcist ved, hvad der kører rundt, og hvem der bevæger sig rundt. Det kan man se meget detaljeret. Men det er millioner af billeder, du får ind, og det er der ikke noget menneske, der kan overvåge, siger Jes Munk Hansen.

Vil bygge patruljeskibe

Regeringens strategi har også betydet, at Terma er gået foran i et konsortium af danske forsvarsvirksomheder, der vil udvikle og bygge en flåde af nye patruljeskibe til Søværnet.

- Man har vurderet, at det er et område, som Danmark skal kunne beherske selv. Vi er et maritimt land og skal kunne bygge og vedligeholde skibe, siger han.

Hvor stor en del af de skibe ender med at være dansk?

- Man kan gætte på hovedparten. Men jeg ved det ikke endnu.

Terma, der er ejet af Thomas B. Thriges Fond, rundede for første gang en omsætning på to milliarder kroner i 2020-2021. Rekordoverskuddet endte på 137 millioner kroner før skat. Et helt nyt regnskab er på vej, men Jes Munk Hansen vil blot sige, at det ”har været et godt år”.

Hvor store skal I egentlig være?

- Vi har sat os som mål at nå en omsætning på tre milliarder kroner, men vi begynder allerede at overveje, hvornår vi når op på fire milliarder, siger direktøren, som for første gang er klar til at overveje opkøb af andre virksomheder for at fortsætte Termas vækst.

Fabrikschef Jørgen Laursen foran ét af de store anlæg, der er indkøbt til at forarbejde kompositmaterialerne til verdens mest avancerede kampfly. Foto: Jens Bertelsen
Serieproduktion af de platforme, der holder missilerne under et kampfly. Foto: Jens Bertelsen
Termas fabrik er vokset kraftigt, men set udefra ligger den diskret i et industriområde uden for Grenaa. Foto: Jens Bertelsen
Byggefirmaet Eurodan Huse melder nu ud, at det udskyder flere kunders indflytnings- og opstartsaftaler, der ellers allerede er indgået. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Byggefirma udskyder aftaler, så husbyggere må vente på deres nybyggede huse: - Vi skulle nok ikke have solgt så mange huse

Byggeglade danskere, der bygger deres fremtidige hjem med byggefirmaet Eurodan Huse, fik torsdag aften meldingen om, at flere indgåede aftaler om opstart og indflytning bliver udskudt.

Der har i længere tid været mangel på håndværkere i byggebranchen. Også byggematerialer som træ er en mangelvare på et marked, der kun har fået sværere vilkår, siden Rusland invaderede Ukraine. 

Krisen i byggebranchen sender kunderne ind i en uvis fremtid med forlængelser og prisstigninger, der kan vare mindst lige så længe som krigen.

Husbyggere landet over har fået besked fra Eurodan Huse om, at de må vente med at flytte ind i drømmeboligen. For få håndværkere og udsigt til mangel på træ og fliser kaster kunderne ind i en uvis fremtid, der kan vare mindst lige så længe som krigen i Ukraine.

Byggebranchen: Danskere, der udlever drømmen om at bygge bolig fra bunden, går lige nu en uvis fremtid i møde. Usikkerhed i byggebranchen betyder, at flere familier må udskyde at flytte ind i deres nye hjem.

Entreprenørfirmaet Eurodan Huse skrev torsdag aften ud til samtlige kunder, at manglen på arbejdskraft i byggebranchen betyder, at firmaet ser sig "nødsaget til at udskyde allerede aftalte opstarter og indflytninger af flere huse". Udskydelsen vil særligt ramme familier på Sjælland.

- Vi har ikke i min tid i Eurodan Huse været i en lignende situation hvad angår mangel på arbejdskraft. Vi bliver ramt af det nu, siger direktør i Eurodan Huse Ole Brink Jensen.

Også mangel på materialer samt stigende priser på naturgas kan blive en udfordring for byggefirmaet. Underleverandører har svært ved at skaffe træ til gulve samt kaolin, der er et bindemiddel i fliser og klinker. 90 procent af verdensproduktionen kommer fra Ukraine.

- På grund af krigen er der store leveranceproblemer, og flisefabrikker i Spanien, Italien og Portugal lukker deres produktion på stribe i øjeblikket. Det risikerer at ramme os, siger Ole Brink Jensen.

Mange bygherrer bygger lige til grænsen økonomisk og vil derfor ikke kunne kapere væsentlige prisstigninger.

Elisabeth Hartlev, jurist med ekspertise i entrepriseret

Mulighed for force majeure

Direktøren oplyser, at forsinkelser på byggematerialer rammer husbyggere i hele landet. Udover træ og fliser er de blevet varslet om risiko for mangel på cement og visse hårde hvidevarer.

Materialemanglen betyder, at Eurodan Huse kan påberåbe sig force majeure. I en sådan situation kan kunderne ikke kræve dagbøder for forsinkelsen eller gardere sig mod prisstigninger.

- Fordi det har med krig at gøre, vil mangel på materialer kunne udløse ret til, at vi kan forlænge tidsfristen, siger Ole Brink Jensen.

Er det ikke for sent at dække prisstigninger og materialemangel ind under force majeure, når problemerne i byggebranchen begyndte før krigen?

- Vi bruger ikke force majeure, men vi varsler, at det kan komme på tale. Vi har fået varsler fra vores leverandører, så vi forbereder kunderne på, at det kan blive et problem, siger Ole Brink Jensen.

Burde I ikke have set det komme?

- Det ved jeg ikke. Efter krigen har vi fundet ud af, at trægulve typisk kommer fra Rusland. Det havde jeg ikke skænket en tanke. Vi har ikke kunnet forberede os for mange måneder siden.

Der var byggeboom allerede under coronapandemien. Har I sagt ja til for mange kunder?

- Man kan godt være bagklog og sige, at med situationen lige nu skulle vi nok ikke have solgt så mange huse. Men da vi solgte dem, kiggede vi ikke ind i de her udfordringer. Vi har lært, at håndværkerressourcer ikke er en uudtømmelig kilde.

Ifølge direktøren vil kunderne ikke opleve prisstigninger, hvis det netop er mangel på håndværkere, der er årsagen til, at tidsfristen forlænges.

Rettidig omhu er sagen

Ifølge jurist med ekspertise i entrepriseret Elisabeth Hartlev kan det være svært at afgøre, om et byggefirma burde have forudset den nuværende situation. Selv om krigen er forholdsvis ny, har der været prisstigninger det seneste år, som firmaerne kender til.

- Det er blandt andet et spørgsmål om, hvornår man har bestilt materialerne, og om man har taget for mange ordrer ind. En dommer vil kræve dokumentation for, at man har bestilt rettidigt, og så kan man diskutere, om det er rettidig omhu.

Hun påpeger, at generelle faktorer, som byggefirmaet ikke har noget med at gøre, i forvejen spiller en rolle for husets samlede pris.

- Mange bygherrer skal måske også have solgt egen bolig, således at kontrakten ikke er endelig, før den er solgt. Måske er bygherrer lang tid om at godkende tegningerne, så der går lang tid, inden der kan indsendes en byggeansøgning til kommunen. Så kan tilbuddets forudsætninger have ændret sig. Det kommer også an på, hvornår kommunen giver byggetilladelsen.

Kunder risikerer ruin

Elisabeth Hartlev forklarer, at Eurodan Huse - ligesom andre byggefirmaer - desuden har restriktioner på, hvornår første spadestik skal være taget, for at undgå prisstigninger for kunden.

Tiden, til første spadestik skal være taget på et nybygget hus fra Eurodan Huse, skal være 16 måneder i nye kontrakter for at undgå prisstigninger. Er byggeriet ikke påbegyndt inden, risikerer kunden, at prisen stiger med op til 1,5 procent af den samlede entreprisesum hver måned. I sidste ende går det ud over nybyggerens pengepung.

- Krig regnes for en gyldig force majeure-grund, men der stilles strenge krav til det. Force majeure betyder, at byggefirmaet får ret til tidsfristforlængelse, altså udskydelse af afleveringen. Bygherrer har ikke krav på godtgørelse i dén forbindelse. Mange bygherrer bygger lige til grænsen økonomisk og vil derfor ikke kunne kapere væsentlige prisstigninger, siger hun og påpeger, at flere kunder, som har solgt hus eller lejlighed, og nu skal genhuses, kommer til at stå med håret i postkassen.

På trods af torsdagens udmelding til Eurodan Huses kunder skal de ifølge Ole Brink Jensen ikke være bange for, at kvaliteten bliver dårligere på hverken materialer eller håndværk:

- Vi er opmærksomme på ikke at få arbejdskraft ind, som ikke leverer den kvalitet, vi ønsker at aflevere vores huse i. Det skal være de rigtige folk, som bygger husene. Vi er selvfølgelig dybt ulykkelige over, at konsekvensen er, at nogle af vores kunder må vente ekstra på at få deres hus.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, lidt et stort nederlag, da det ikke lykkedes ham at finde de nødvendige 90 mandater for den såkaldte "velfærdslov". Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Profileret valgløfte endte som et flop - det er et kæmpe prestigetab for hele regeringen

Et nederlag - ikke kun for finansministeren og statsministeren, men for hele regeringen. Sådan lyder konklusionen fra Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) forleden i Avisen Danmark annoncerede, at regeringen trækker sit udskældte forslag om en velfærdslov.

Selv om finansministeren anklager Venstre og Jakob Ellemann-Jensen for "vælgerbedrag", må regeringen også se indad, for det lykkedes ikke finansministeren at overbevise hele regeringens parlamentariske grundlag om nødvendigheden af en velfærdslov, skriver Casper Dall.

Han er blevet rost til skyerne i denne valgperiode. Finansminister Nicolai Wammen (S). Han har siddet for bordenden, når støttepartiernes mange ønsker skulle forenes med virkelighedens økonomiske verden. Han har uden den store rabalder lavet aftaler med både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Han har lavet brede aftaler på klimaområdet sammen med klimaministeren - og så lavede han den ene aftale om hjælpepakker efter den anden under coronakrisen. Han er gået fra den ene politiske sejr til den anden.

Men nu gik den ikke længere. Det lykkedes ikke for Nicolai Wammen at finde det nødvendige flertal for regeringens lovforslag, og nu er velfærdsloven krøllet sammen og kastet i papirkurven. Ved at trække forslaget, så regeringen undgår at blive stemt ned i Folketingssalen, forsøger finansministeren at smyge sig uden om den største ydmygelse. Men det er uomtvisteligt: Velfærdsloven endte som et flop, og det er naturligvis et nederlag for Nicolai Wammen. Det er også en kæmpe begmand til statsministeren og dermed hele regeringen.

Prestigetabet for regeringen er enormt. For ikke nok med at velfærdsloven var et centralt emne i 2019-valgkampen, så blev det konkrete forslag til velfærdsloven også lanceret under stor ståhej på et pressemøde lige før kommunalvalget, hvor finansministeren var sekunderet af både social- og ældreminister Astrid Krag (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Frem mod 2025 skulle en velfærdslov ifølge fremskrivninger fra Finansministeriet lægge beslag på mellem 2,5 milliarder kroner og 3 milliarder kroner årligt. Det koster det at bevare det nuværende niveau på velfærdsområdet i takt med, at der kommer flere ældre og børn. I praksis har regeringen - uden velfærdsloven - allerede fulgt det demografiske træk ved i finanslovsaftaler og aftalerne med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner at sætte pengene af. Derfor kommer den skrottede velfærdslov ikke til at føre til besparelser i kommunerne og regioner. Men uden loven er nye politiske flertal og regeringer ikke forpligtet til at følge det demografiske træk.

Faktum er, at regeringen ikke lykkedes med at overbevise hele sit parlamentariske grundlag om nødvendigheden af en velfærdslov. SF og Enhedslisten stod klar til at levere mandaterne, men De Radikale sagde pænt nej tak.

Casper Dall, politisk redaktør

Ifølge finansministeren er det det største oppositionsparti Venstres skyld, at velfærdsloven ikke bliver til virkelighed. Nicolai Wammen kalder det "vælgerbedrag" og mener, at Venstre begår løftebrud, når partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, ikke ønsker at stemme for velfærdsloven på trods af, at hans forgænger, Lars Løkke Rasmussen, i valgkampen i 2019 gav danskerne et såkaldt "velfærdsløfte". 

Det er næppe det sidste, vi har set til det abespil mellem finansministeren og V-formanden, men faktum er, at regeringen ikke lykkedes med at overbevise hele sit parlamentariske grundlag om nødvendigheden af en velfærdslov. SF og Enhedslisten stod klar til at levere mandaterne, men De Radikale sagde pænt nej tak. Partiets finansordfører, Andreas Steenberg, har i Ræson sagt, at "i realiteten er velfærdsloven et tomt, symbolpolitisk løfte uden finansiering".

De Radikale har ellers i forståelsespapiret accepteret, at "der etableres en bund, så det demografiske træk dækkes". Men den bund skal altså ikke skabes af en lov, men gennem de årlige finanslovsaftaler, mener Radikale. På den måde vil partiet sikre sig en mulighed for at diskutere finansieringen. Med en velfærdslov lagde regeringen op til, at det økonomiske råderum frem mod 2025 skulle dække det demografiske træk, men De Radikale ser langt hellere at reformer - og gerne dem, der øger arbejdsudbuddet - står for finansieringen.

Allerede da forståelsespapiret blev aftalt efter valget i 2019, stod det klart, at De Radikale ikke ville lægge mandater til en velfærdslov. Derfor er forståelsespapiret også klinisk renset for ordet "velfærdslov". Regeringen kalkulerede med, at enten Venstre eller Dansk Folkeparti ikke kunne holde til at stå uden for en velfærdslov. Der forregnede de sig.

Helt indtil det sidste kunne regeringen have fundet en livline hos Dansk Folkeparti og nogle af DF-afhopperne, men det ville alligevel være for ydmygende for finansministeren at skulle strikke sådan et kludetæppe sammen - inklusive de mere eller mindre specielle krav, som løsgængerne pludselig ville kunne stille for deres stemme. Så hellere trække lovforslaget og stå forpjusket tilbage - men trods alt med en klar ideologisk kant til de borgerlige partier. 

I en kommende valgkamp kan regeringen og venstrefløjen nu frit spekulere i, hvordan velfærden vil blive beskåret under en borgerlig regering.

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager


Det ville alligevel være for ydmygende for finansministeren at skulle strikke sådan et kludetæppe sammen - inklusive de mere eller mindre specielle krav, som løsgængerne pludselig ville kunne stille for deres stemme.

Casper Dall, politisk redaktør
En ny dansk undersøgelse gør eksperterne klogere på, hvem der skal tilbydes et fjerde boosterstik mod coronavirus. Foto: Morten Pape/Ritzau Scanpix

Kvinder og mænd er ikke lige godt beskyttet: Forskere kan nu beregne, hvornår du bør få et boosterstik mod corona

En ny dansk undersøgelse viser, at beskyttelsen fra en coronavaccine langtfra giver livslang immunitet. Efter blot 230 dage havde alle 1750 deltagere i undersøgelsen praktisk taget mistet immuniteten. Men for nogle grupper var den væk længe før.

Generelt var yngre kvinder den gruppe, der havde længst immunitet, mens ældre mænd havde kortest. Havde personen i mellemtiden haft en coronainfektion, var deres immunitet efterfølgende høj.

Camilla Foged, der er professor i vacciner ved Københavns Universitet og i øvrigt sidder med i Statens Serum Instituts vaccineekspertgruppe, finder undersøgelsen interessant.

- Undersøgelser som denne er relevante, fordi vi skal til at tage stilling til, hvem der skal have tilbudt det fjerde stik her til efteråret. Det er absolut sandsynligt, at vi vil dele befolkningen op i nogle grupper, der får forskellige tilbud, alt efter for eksempel alder, køn og hvorvidt de har været smittet for nylig, siger hun.

Det afhænger blandt andet af din alder, og om du er kvinde eller mand, og om du har været smittet med covid-19, hvor længe din vaccine virker. En ny matematisk model fra Rigshospitalet kan bruges til at beregne, hvornår det giver mest mening at få en boostervaccine mod covid-19.

Coronavaccine: Godt 80 procent af den danske befolkning har fået mindst to coronavacciner nu, og dermed er deres risiko for at blive alvorlig syge og dø af covid-19 minimeret.

Men hvor længe varer den beskyttelse egentlig?

Ifølge en ny dansk undersøgelse kan det afhænge af en række faktorer - blandt andet af køn, alder og om man har været smittet med corona.

Og det er relevant viden. Særlig i forhold til at vurdere, hvornår forskellige grupper eventuelt skal have tilbud om en fjerde boostervaccine.

Det er absolut sandsynligt, at vi vil dele befolkningen op i nogle grupper, der får forskellige tilbud, alt efter for eksempel alder, køn og hvorvidt de har været smittet for nylig.

Camilla Foged, KU

Det vurderer Laura Perez Alos, der er ph.d.-studerende ved Rigshospitalet og hovedforfatter på undersøgelsen, som er blevet udgivet i det akademiske tidsskrift Nature Communications.

- Vi har lavet en matematisk model, der kan forudsige, hvornår det er optimalt at give en boostervaccine til forskellige grupper. Vores model er dog lavet med henblik på tredje vaccine, men hvis vi inkluderer de nyeste data, vil den også kunne estimere, hvornår behovet for fjerde booster opstår, forklarer hun.

Den matematiske model imponerer Camilla Foged, der er professor i vacciner ved Københavns Universitet og i øvrigt sidder med i Statens Serum Instituts vaccineekspertgruppe.

- Undersøgelser som denne er relevante, fordi vi skal til at tage stilling til, hvem der skal have tilbudt det fjerde stik her til efteråret. Det er absolut sandsynligt, at vi vil dele befolkningen op i nogle grupper, der får forskellige tilbud, alt efter for eksempel alder, køn og hvorvidt de har været smittet for nylig, siger hun.

Derudover påpeger hun, at undersøgelsen bekræfter, at der er brug for en ny type vaccine for at mindske risikoen for smitte. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at vaccinen skal gives som for eksempel næsespray i fremtiden.

Yngre kvinder bedst beskyttet

Helt konkret målte Laura Perez Alos og hendes kollegaer mængden af antistoffer i blodet hos godt 1750 voksne danskere i de første 230 dage efter coronavaccination. Mængden af antistoffer i blodet er en indikator for, hvor godt kroppens immunforsvar husker en virus og dermed er i stand til at beskytte mod den.

-  Alle mistede størstedelen af deres antistoffer, men det var forskelligt, hvor hurtigt det gik, fortæller forskeren.

Undersøgelsen fandt, at kvinder generelt er beskyttet i længere tid end mænd. På samme måde fandt forskerne også, at de yngste deltagere var beskyttet i længere tid end de ældre.

- Det stemmer overens med, hvad vi har set i andre undersøgelser. Vi ved ikke, hvorfor kvinder og mænd reagerer forskelligt, men vi ser det også i bivirkningsprofilen.

En nylig infektion med covid-19 viste sig også at forlænge immuniteten. Det er i sig selv ikke så overraskende, da en infektion alt andet lige lader immunforsvaret møde virus på samme måde som en vaccine. Men ifølge en undersøgelse fra Statens Serum Institut har omkring 70 procent af befolkningen været smittet med corona siden november sidste år, og kombineret med den viden tyder det på, at den danske befolkningsimmunitet er høj på nuværende tidspunkt.

Hvor længe beskytter en coronavaccine? Ifølge en ny undersøgelse kan det afhænge af en række faktorer - blandt andet af ens køn, om man har været smittet med corona, og af, hvor gammel man er. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Laura Perez Alos understreger dog, at undersøgelsen beror på data fra personale i sundhedssektoren. Det skyldes, at de var blandt de første til overhovedet at blive vaccineret, og dermed de første, man kan få data fra - men det forhold kan give en skævvridning i undersøgelsen.

- Det er en gruppe yngre, sunde mennesker, vi har set på - hvor en overvægt i øvrigt er kvinder. Så vores data vil i første omgang ikke kunne bruges på patienter, siger Laura Perez Alos.

Vacciner ikke gode nok

Ud over at undersøgelsen har gjort os klogere på, hvornår man bør få en ny boostervaccine, peger den imod, at de coronavacciner, som vi bruger i dag, ikke er optimale.

- Vaccinerne er meget effektive i forhold til at undgå alvorlig covid-19 og død, men vi er nødt til at nytænke næste generation af vacciner, da vi kan se, at beskyttelsen i slimhinderne ikke er særlig høj, når vaccinen kun gives intra-muskulært. En mulighed er at vi skal kombinere en vaccine, der gives i musklen, som i dag, med en, der gives nasalt, vurderer Laura Perez Alos.

Når beskyttelsen i slimhinderne er lav, betyder det, at vaccinen ikke beskytter særlig godt mod coronasmitte, men derimod beskytter godt imod at sygdommen udvikler sig i en alvorlig eller i værste fald dødelig retning.

Camilla Foged er enig i, at vaccinerne kan blive endnu bedre.

- Vi kan se, at de covid-19-vacciner, vi bruger i dag, giver et meget begrænset immunrespons i luftvejene, som virussen inficerer igennem. For at inducere lokal immunitet i luftvejene, der kan beskytte mod smitte, er vi nødt til at give vaccinen direkte på slimhinderne.

- Det kunne være med en næsespray eller lignende. Der er behov for den type vaccine, siger hun.