Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

USA's præsident Joe Biden landede i aftes i Bruxelles. I dag deltager han i tre topmøder, hvor han i den grad har indflydelse på drøftelserne. Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Evelyn Hockstein

En måned med krig: Biden er ankommet til Europa

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag er det præcis én måned siden, at Vladimir Putin angreb Ukraine og startede krig i Europa. Og i dag venter også tre topmøder i Bruxelles, hvor statsledere stimler sammen i både Nato-, G7- og EU-regi. Den amerikanske præsident, Joe Biden, ankom i aftes i Air Force One til Europa for at deltage.

Torsdagens Nato-møde har til formål at understrege forsvarsalliancens sammenhold og sætte to streger under solidariteten med medlemslandene i Baltikum.

USA har stået for størstedelen af leverancerne af våben til Ukraine samt træningen af de ukrainske soldater. Og Bidens tilstedeværelse i Bruxelles er med til at slå fast, at USA sætter retningen for Vestens svar på Ruslands krig i nabolandet. Dermed er det også USA, der har sidste ord på Nato-topmødet i dag.

Biden har gjort det klart, at Nato-landene fortsat alene har til formål at sikre landenes territorium og altså ikke skal involveres i konflikten med kampfly eller soldater. Men den russiske præsident er ikke ligefrem kendt for at have samme defensive fremfærd, og derfor ventes et emne på mødet at være Putins trusler om brug af kemiske eller biologiske våben i krigen. I hvert fald har Det Hvide Hus ifølge The New York Times nedsat en ekspertgruppe ved navn ”The Tiger Team”, som netop diskuterer modsvaret til den russiske præsident, hvis han gør alvor af truslerne.

Efter Nato-topmødet deltager Biden i et G7-møde. Her vil EU-landenes stats- og regeringsledere især holde øje med, om USA's præsident vil melde nye sanktioner ud, inden han i eftermiddag deltager i EU-topmødet.

EU-topmødet kredser om at lægge yderligere pres på Rusland. Det er ikke en forventning, at EU melder nye sanktioner ud i dag, men det kan ændre sig, hvis Biden igen sætter retningen. Statsminister Mette Frederiksen (S), der deltager i to møder, har allerede sagt, at hun arbejder for yderligere sanktioner mod russerne. Biden kan have i ærmet at tale for, at EU-landene bør lukke for russisk olie, men da Europa er langt mere afhængig af energi fra Rusland end USA, må tiden vise, hvad konklusionen bliver.

Til gengæld er det meldt ud, at EU formentlig er på vej med en fond til Ukraines genopbygning. Hvis du fortsætter ned ad siden, giver Avisen Danmark dig et overblik over de seneste fire ugers krigsrædsler i Ukraine.

Vi vælter ind på sygehusene

Fra verdenspolitik og store armbevægelser tager vi turen herhjem til det pressede sundhedsvæsen. For nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at danskerne er storforbrugere af landets hospitaler. Det skriver Ritzau.

Således er halvdelen af befolkningen hvert år enten indlagt på sygehuset eller til ambulant kontrol eller undersøgelse. I årene 2009-2018 steg antallet af nye patienter med fysisk sygdom på hospitalerne fra 2.510.000 til 2.840.000 personer. Mens antallet af hospitalsophold i samme periode steg fra 10.530.000 til 13.770.000. Det betyder stigninger på henholdsvis 13 og 31 procent.

Corona gør, at der for nuværende ikke er sammenlignelige tal, men alle eksperter advarer om, at tallene kun fortsætter opad, skriver nyhedsbureauet.

- Hvis patienttrykket på hospitalerne fortsætter som hidtil, så vil de knække sammen under presset, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Formanden bakker derfor stærkt op om behovet for at styrke de seneste takter om det nære sundhedsvæsen, så kommuner og praktiserende læger løfter flere opgaver.

Professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er enig i de betragtninger frem mod den snarlige sundhedsreform. Samtidig lufter han en frygt for, at politikerne undervurderer sundhedsvæsenets udfordringer.

Ti nye naturnationalparker lander i dag

Inden alles øjne stift rettes mod Bruxelles, så afsløres det også i dag, hvor ti nye naturnationalparker skal placeres på danmarkskortet. Det sker på et pressemøde klokken 8.30, hvor miljøminister Lea Wermelin (S) og resten af aftaleparterne bag beslutningen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, løfter sløret efter måneders forsinkelse. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse. 

Parkerne er et led i Biodiversitetspakken, der har 888 mio. kr. i ryggen, og har til formål at give dansk natur en historisk ansigtsløftning.

Men det har vist sig ganske svært at blive enige om placeringerne af de ti parker, i hvert fald er præsentationen rykket fra før jul til nu.

I forvejen har Danmark fem naturnationalparker.

Det var nyhedsoverblikket for i dag. Men bliv endelig hængende lidt, for nu får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Krigen har jaget næsten hver fjerde ukrainer på flugt, primært kvinder og børn. Mænd mellem 18 og 60 år skal kunne indkaldes til krigstjeneste og må ikke forlade landet. Billedet her er fra Medyka i det østlige Polen ved grænsen til Ukraine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fire uger med krig i Ukraine: Hjerteskærende at se og høre de fortvivlede mennesker, siger Røde Kors chef

Menneskemængderne ud af Ukraine, og mellem byerne og områderne internt i landet, vokser og vokser, og krigen, der sender dem på flugt, trækker ud og trækker ud. 
Torsdag er det en måned siden, den russiske hær i de tidlige morgentimer invaderede nabonationen. 3,6 millioner ukrainere er flygtet ud af landet, og yderligere 6,5 millioner har søgt ly for bomber og beskydning andre steder i deres land.
Dermed har krigen på fire uger jaget næsten hver fjerde ukrainer ud af eget hjem, oplyste FNs Højkommissariat, UNHCR, onsdag.
- Det er tal, der er så høje, at man har svært ved at forstå det. Det er den største og hurtigst
voksende flygtningestrøm i Europa siden anden verdenskrig, siger UNHCRs talsmand i Danmark Elisabeth Haslund.
Lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vurderer, at det er kommet bag på russerne, at de ikke kunne indtage Ukraine på et par døgn.
- Russerne havde ikke den militære overlegenhed, de selv troede, de havde.  De har fejllæst hele situationen, siger han.

Torsdag er det fire uger siden, at Rusland invaderede Ukraine. Invasionsstyrkerne er blevet overrumplet af den ukrainske modstandskraft. Men ukrainerne lider. Hver fjerde af dem er flygtet fra deres hjem.

Menneskemængderne ud af Ukraine, og mellem byerne og områderne internt i landet, vokser og vokser, og krigen, der sender dem på flugt, trækker ud og trækker ud.

Torsdag er det en måned siden, den russiske hær i de tidlige morgentimer invaderede nabonationen.

Siden har oplysninger om krigens militære ofre varieret afhængigt af hvem af parterne, der leverer dem. Lidt mere præcise er oplysningerne om, at på de fire uger er 3,6 millioner ukrainere flygtet ud af landet, og yderligere 6,5 millioner har søgt ly for bomber og beskydning andre steder i deres land.

Dermed har krigen på fire uger jaget næsten hver fjerde ukrainer ud af eget hjem, oplyste FNs Højkommissariat, UNHCR, onsdag.

- Det er tal, der er så høje, at man har svært ved at forstå det, siger UNHCRs talsmand i Danmark, Elisabeth Haslund.

Dertil kommer, at krigen ifølge FN har taget omkring 1000 civile menneskeliv og såret omkring 1600 civile. Rusland afviser at have bombet civile mål.

Selv om verdenshistorien har budt på mange flygtningekriser, vurderer Elisabeth Haslund denne krigs flygtningeaspekt som helt usædvanligt.

- Det, der sker i Ukraine, er helt ekstraordinært: Tempoet, hvormed så mange millioner har taget flugten, har skabt den største og hurtigst voksende flygtningestrøm i Europa siden anden verdenskrig, siger hun.

Hjerteskærende

Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl hæfter sig også ved, hvor hurtigt det ukrainske flygtningeantal er vokset.

- Vi var uforberedte på det, der skete, så vi havde eksempelvis ingen fremskudte lagre af nødhjælp. Vi har forudset en konflikt i Donbass-området i det østlige Ukraine, men ikke i hele landet, siger han.

Det gør altid stærkt indtryk, når et menneske pakker tilværelsen ned i en rullekuffert, tager barnet ved hånden og ikke ved, hvad fremtiden bringer, når de har sat sig i en bil og kørt så langt væk, som benzinen i tanken tillader.

Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors

Anders Ladekarl var selv i Ukraine for to uger siden og så de forhold, der har drevet så mange på flugt.

- Det gør altid stærkt indtryk, når et menneske pakker tilværelsen ned i en rullekuffert, tager barnet ved hånden og ikke ved, hvad fremtiden bringer, når de har sat sig i en bil og kørt så langt væk, som benzinen i tanken tillader. Den slags skæbner bliver man aldrig immun overfor. Det er hjerteskærende at se og høre disse menneskers fortvivlelse, siger Anders Ladekarl.

Russisk fejllæsning

Ukrainerne synes fortsat at måtte se svære og udbombede tider i møde. Det vurderer både lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen og analytiker ved Institut for Militære Studier på Københavns Universitet orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen.

- Jeg havde troet, at de havde været færdige for 14 dage siden og russerne havde indtaget præsidentpaladset og indsat en regering, der var dem venligsindet. Men de russiske tropper er gået i stå og har ikke indtaget de store byer og underlagt sig hovedstaden Kyiv. Russerne havde ikke den militære overlegenhed, de selv troede, de havde, og de har komplet undervurderet den ukrainske modstandsstyrke. De har fejllæst hele situationen, siger Peter Viggo Jakobsen.

På den måde er det ikke bare gået galt på den militære front, mener han.

- Vesten fik lejlighed til at sætte ind med økonomiske sanktioner, der gør ondt på det russiske samfund og på Putins ledelse. Havde de klaret at løbe landet over ende på 48 timer og tvunget ukrainerne til dels at at overgive sig, dels at gå ind kravene om neutralitet, Krim og de østlige provinser, havde Vesten ikke anet, hvad man skulle gøre. Men nu har russerne både militære og  økonomiske problem, siger Peter Viggo Jakobsen.

Jens Wenzel Kristoffersen vurderer tilsvarende, at en krigsvarighed på nu fire uger ikke indgik i Putins eller hans generalers planer.

- Russerne er blevet mødt af en ukrainsk modstand, de på ingen måde havde ventet, og der er formentlig blevet chokerede over uventede tab af soldaterliv og materiel, siger han.

Der figurerer på begge sider varierende tabstal, som ikke har kunnet verificeres.

Tirsdag berettede nyhedsbureauet Reuter, at det Putin-tro russiske medie Komsomolskaya Pravda havde oplyst, at russernes  tabstal er tæt på 10.000 døde soldater og godt 16.000 sårede.

Efter seks timer blev oplysningerne fjernet, og Komsomolskaya Pravda hævdede efterfølgende, at oplysningerne var falske og plantede af hackere.

Velfungerende militær

Uanset hvilke tabstal, der er de rigtige, har den uventede ukrainske modstand bremset dem russiske fremmarch.

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen kan det helt konkret registreres ved, at en militær kolonne på over 60 kilometer på vej mod Kyiv har været kørt fast siden krigens første uge. Det er lykkedes ukrainerne at skyde mange af kolonnens pansrede mandskabsvogne i smadder.

I den modsatte ende af landet, i Donetsk i øst, er russerne blev mødt af heftig skyttegravsmodstand.

I syd har russerne haft lidt større held med at bevæge sig nordpå fra Krim-halvøen. Det er også lykkedes den russiske flåde at etablere en embargo af gods ad søvejen ind i Ukraine, men militært har flåden ikke formået at skabe fremdrift med landsætning af tropper.

Det russiske flyvevåben har heller ikke gjort effektivt væsen af sig, men er i stort tal, i det omfang oplysningerne er til at stole på, skudt ned af ukrainerne.

- Med annekteringen af Krim i 2014 har russerne selv tvunget Ukraine til i den grad at forny sig. Ukrainerne har ikke villet finde sig i tanken om at komme under russisk overherredømme. Samtidig har de på grund af ønsket om at komme med i Nato, opbygget et velfungerende militær, som de også har fået vestlig rådgivning til. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Nato har et kontor i Kyiv.

- Alt sammen har det betydet, at russerne i denne krig er blevet modtaget af et helt andet ukrainsk forsvar, end dengang de indtog Krim. Det har taget russerne på sengen – fra topniveau til soldaterniveau, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Fastlåst

Lige nu - da denne artikel skrives onsdag sidst på eftermiddagen - er den ukrainske havneby Mariupol i krigens centrum. De russiske styrker har omringet byen, der normalt har 430.000 indbyggere. De fleste rapporteres at være flygtede. De tilbageværende - FN vurderer omkring 100.000 - gemmer sig i forskellige bygninger uden at have adgang til mad, vand, strøm eller varme.

- Generelt synes situationen fastlåst, krigen bevæger sig hverken den ene eller den anden vej. Som Mariupol er andre store byer heller ikke faldet, selv om de er under stort pres. Det, man kan frygte er, at Putin vælger at sætte et dødsstød ind med kemiske angreb på nogle af byerne. Det kan tvinge den ukrainske modstandskamp i knæ, selv om det ville medføre endnu mere indædthed, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Peter Viggo Jakobsen tror ikke, at Putin vil gribe til kemiske våben. Dels er den slags krigsulovligheder sædvanligvis ikke et stormagtsgreb. Dels kan det få Nato til at gå ind i krigen med kampfly og droner, hvilket Putin ingen interesse har i, mener Peter Viggo Jakobsen.

Til gengæld vil Putin gå meget langt, vurderer han, for at få en fred på russiske betingelser – altså et neutralt Ukraine og de østlige provinser som selvstændige stater.

- Det kræver som minimum at have så megen militær kontrol, at Ukraines præsident Zelenskyj til sidst vil konkludere, at man vil tabe mere, end man vinder ved at stritte imod. Jeg tror, russerne er villige til at indtage Kyiv på en måde, så de ikke selv lider tab og soldaterdød, dvs. sønderbombe byen og andre byer og vigtige systemer i Ukraine, siger Peter Viggo Jakobsen.

Her og nu ser vil alle omstændigheder de civile skæbner vokse i antal, vurderer Elisabeth Haslund fra UNHCR.

- Vores folk i Ukraine har kontakt med de internt fordrevne. Mange af dem fortæller, at de også har intentioner om at flygte videre ud af landet, så længe der er en krig, der skaber frygt for deres egne og deres børns liv, siger hun.

Samtidig er det en anden type flygtninge, der nu er på vej:

- I de første uger har vi set mange flygte i egne biler; mange havde en destination og måske familie og venner, de har kunnet slå sig ned hos. Det er folk med et vist netværk og med ressourcer.  Det er måske forklaringen på, at så mange kom så hurtigt afsted.  De seneste dage har vi set folk med færre ressourcer begive sig på flugt. De har nok brug for mere hjælp og assistance, hvor de kommer frem, end vi har set indtil nu, siger Elisabeth Haslund.

Ukrainere på flugt

  • Flere end ti millioner mennesker anslås at have forladt deres hjem i Ukraine, siden Rusland angreb den 24. februar.
  • 3.626.546 har taget flugten ud af landet. Heraf over to millioner til Polen.
  • Omkring 90 procent af de flygtede er kvinder og børn.
  • Ukrainske mænd mellem 18 og 60 år kan blive indkaldt til militæret og må ikke forlade landet.
Farvel og tak. Erik Høgh-Sørensen (t.h.) gik åbenlyst efter at blive ekskluderet af Morten Messerschmidt. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Messerschmidt renser ud og går benhårdt efter et generationsskifte

Messerschmidts modstandere forsvinder mere og mere ud af partiet, nogle frivilligt, andre ved eksklusion. Senest er formandskandidaten Erik Høgh-Sørensen blevet sparket ud på grund af dumme meninger og illoyalitet.
Det er i hvert faldt fald den overfladiske - men også sande - historie. Nedenunder er det dog drevet af et helt andet strategisk bundtræk, der handler om at få placeret unge, friske kandidater i de gode folketingskredse rundt om i landet. For er der noget, Messerschmidt har brug for, er det at få fornyet sin folketingsgruppe. Nu er det ikke længere nok bare at have bakket den nye formand op under valget. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Lidt i klokken 21 mandag skrev Dansk Folkepartis hovedbestyrelsesmedlem René Danielsson på Twitter, at musik har den særlige egenskab, at det kan bringe smilet frem - selv når man har allermest lyst til at kaste med ting i vrede. Og lod ordene følge af et lille videoklip af popgruppen 'N Sync med hittet "Bye Bye Bye".

Det var inden, DF's hovedbestyrelse havde oplyst offentligheden om, at den havde ekskluderet nordjyden Erik Høgh-Sørensen, indtil for nylig formandskandidat og central figur i den ballade, der har hærget partiet.

Kender man bare en smule til DF's indre liv, havde man ingen problemer med at fange skadefryden i René Danielssons tweet og kunne dermed sagtens drage den konklusion, der blev åbenlys for alle tirsdag morgen via Ritzau. Bye bye bye, Erik Høgh-Sørensen.


Det er overhovedet ikke underligt, at DF har ekskluderet Erik Høgh-Sørensen. Det modsatte ville have været underligt. Ikke mindst efter Erik Høgh-Sørensen i Politiken havde kaldt Morten Messerschmidt en "tyran på en tømmerflåde" og derefter kundgjorde, at han har politianmeldt partiet og Morten Messerschmidt for at have set igennem fingre med, hvad Høgh-Sørensen beskriver som underslæb i lokalforeningen i Hjørring. Sagen handler tilsyneladende om køb af dagligvarer for foreningens penge og julegaver til bestyrelsen - man skal næppe forvente en stor straffesag.

Men det er giftigt i højeste potens, fordi Høgh-Sørensen bruger den lille sag til at minde alle om Morten Messerschmidts store sag og lader forstå, at svindel følger med i en lind strøm, når man vælger Messerschmidt som formand.


Det giver dårlig og undergravende omtale af DF her og nu - til gengæld regner partiet sig så endeligt færdig med Erik Høgh-Sørensen. Og mener dermed, at det kan komme videre med det, som har førsteprioritet:

At skabe en affyringsrampe til nye, friske DF-politikere. Typisk DF'ere med relation til partiets ungdomsparti, der kæmpede hårdt og loyalt i formandsvalget for vinderen. Kommende politikere, partiet kan bygge på i et langt, sejt træk, der gerne skulle ende med at gøre partiet relevant igen.

Erik Høgh-Sørensen havde inden sin eksklusion kigget sultent på en ledig post som folketingskandidat i Frederikshavn-kredsen. Det er løsgængeren Bent Bøgsteds gamle kreds - i DF bliver den betragtet som en af de bedste.

Men i Aarhus var der så en Nana Harring, der opfylder kriterierne for at blive placeret på en affyringsrampe, så Frederikshavn-kredsen skulle være hendes (det blev den så også). Hun har en stor stjerne i Messerschmidt-lejren - også i en grad, så man ikke forsøgte at stoppe et kampvalg mellem hende og en anden loyal Messerschmidt-støtte, Danny Rosenkilde. Han er formand for DF i Brønderslev og opfylder ikke kriterierne for at være ny, frisk og ivrig.


Fordi det foregår også i DF i lige nu: Det er ikke bare gammelt vraggods, der bliver sorteret fra - der kan også være grund til at være en lille smule nervøs for fremtidsmulighederne for nogle af dem, der var med til at bringe Messerschmidt til magten.

I folketingsgruppen har man set det i fordelingen af ordførerskaber, efter først fire, så fem, så seks medlemmer flygtede væk fra Messerschmidt til fordel for det søde liv som løsgænger.

Normalt er der kamp om gode ordførerskaber. Ikke så meget i DF. Her har det nærmere handlet om at slippe for ordførerskaber. Om at dukke sig.

Resultatet blev blandt andet, at store klumper havnede hos finansordfører Rene Christensen, der nu også er miljø-, klima- og energi- og beskæftigelsesordfører samtidig med, at han er byrådsmedlem i Guldborgsund. Andre Messerschmidt-støtter tog også lidt til sig, men slet ikke i samme grad. Det er blevet bemærket.


Det er selvfølgelig også blevet bemærket, at Kristian Thulesen Dahl slet ikke tog noget til sig. Og at han i øvrigt ikke bruger sit enlige ordførerskab, forsvaret, til at trække tung vægt i kampen for et nej til folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold i EU.

Men Kristian Thulesen Dahl er sin egen sag, som kræver sin egen løsning. Der sidder næppe mange i folketingsgruppen, der ikke håber på, at nogle snart præsenterer eksformanden for et attraktivt jobtilbud, så han hellere før end siden er fortid i gruppen.


Pia Kjærsgaard er også sin egen sag. Det er sjældent en decideret gevinst at have en eksformand siddende i folketingsgruppen, men her er tale om en partistifter, en partimoder, selve hjørnestenen i partiets eksistens. Ikke desto mindre ...

DF skal bruge en ny spidskandidat til det næste Europa-Parlamentsvalg. Tanken om at overtale Pia Kjærsgaard ind i den tjans er tænkt. Efter sigende har Pia Kjærsgaard afvist, hvilket alligevel ikke har taget livet af tanken.


Messerschmidt-lejren har aldrig været i tvivl om, at målet er at få skiftet seriøst ud i folketingsgruppen efter næste valg. Efter problemerne med at få placeret ordførerskaber er den det slet ikke.

Der skal unge, ærgerrige kræfter ind som folketingskandidater i de gode kredse ude i landet - ivrige politikere, der ikke dukker sig for arbejdsbyrden, når muligheden for et ordførerskab mere dukker op.

Det handler eksklusionen af Erik Høgh-Sørensen også om.

Det er giftigt i højeste potens, fordi Høgh-Sørensen bruger den lille sag til at minde alle om Morten Messerschmidts store sag og lader forstå, at svindel følger med i en lind strøm, når man vælger Messerschmidt som formand.

Om 100 dage starter Tour de France i Danmark, og det bliver markeret med et stort promoveringsshow. Avisen Danmarks reporter var med på toppen af Storebæltsbroen, da den franske løbsdirektør Christian Prudhomme (i midten) gav interviews til både danske og franske journalister. Her står han sammen med Danmarks transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen og erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Michael Bager

Tour de Danmark: 100 dage og pylonhøje forventninger til fransk cykelløb på danske veje

Når man går i seng onsdag, skal man kun sove 100 gange mere, før der er Tour de France i Danmark. Verdens største cykelløb - og en af de allerstørste internationale sportsbegivenheder overhovedet - skydes i gang i København fredag den 1. juli. Dagen efter cykler rytterne fra Roskilde til Nyborg, før det hedder Vejle til Sønderborg på tredjedagen. 
Men allerede nu bliver det markeret med pomp og pragt, at det franske cykelløb er på vej til Danmark. Løbsdirektøren Christian Prudhomme turnerer Danmark rundt sammen med en stor portion fransk presse samt danske ministre, borgmestre og journalister. Heriblandt Avisen Danmarks journalist Emil Jørgensen, der onsdag var med dem på toppen af Storebæltsbroen med et centralt spørgsmål på blokken: Hvad er det for et show, der er på vej til Danmark?

Onsdag var der 100 dage til Tour de France starter i Danmark, og det markeres med et præsidentlignende paradeshow igennem landet. En fransk direktør klapper folkeskolebørn på hovedet, danske ministre taler om “gul feber”, og en fynsk borgmester øjner turister helt fra Honduras. - Man skal passe på med at overdrive effekten, siger idrætsanalytiker. Læs Emil Jørgensens reportage fra en festdag i cyklingens tegn.

Cykelsport: Onsdag morgen klokken 7 står en franskmand på toppen af Storebæltsbroen og smiler. Hans navn er Christian Prudhomme, og han er direktør for Tour de France.

Om 100 dage starter verdens største cykelløb med en enkeltstart i København, og dagen efter triller Tadej Pogačar, Jonas Vingegaard og alle de andre ryttere under den pylon, som vi står på.

TV-seere fra op mod 190 forskellige lande kommer til at glo på Storebæltsbroen. Og derfor er det ikke kun Christian Prudhomme, som er glad. Det er også de danske ministre, borgmestre og regionrådsformænd, som er med på toppen af broen iført gule refleksdragter. Selv journalisterne har svært ved at skjule euforien.

- Kan du mærke Tour-feberen i Danmark? spørger en TV2-reporter.

Det kan Christian Prudhomme godt.

- Glæder du dig lige så meget, som vi gør? spørger den samme journalist, mens kameraet ruller.

- Det bliver utroligt. Fantastisk. Så specielt, svarer løbsdirektøren.

- Tak, Mr. Prudhomme, afsluttes interviewet.

I alt bliver der tale om tre etaper. Den første i København, der med sine 600.000 cykler og 400 kilometer cykelsti promoveres som hele verdens cykelhovedstad. Anden etape går fra Roskilde til Nyborg med den dramatiske afslutning på broen, før rytterne skal cykle fra Vejle til Sønderborg på tredjedagen. Derefter flyver de til Calais og fortsætter løbet i dets hjemland.

Til sommer kommer cykelstjernerne til Danmark. På billedet ses danske Jonas Vingegaard (i hvid trøje) sammen med tour-vinderen i 2021, slovenske Tadej Pogačar. Arkivfoto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kaldes en Grand Départ, og Danmark betaler mindst 87 millioner kroner for værtskabet. 17 millioner kroner finansieres af staten, 55 millioner kommer fra kommunerne, og 15 millioner fra regionerne.

Reelt bliver prisen dog noget højere.

Foruden den direkte offentlige investering, som fremgår af Tour de France’s danske pressemateriale, kommer også en hel del ekstraudgifter, som de involverede kommuner må stå for til markedsføring, mandetimer, afskærmning og vejforhold.

Da det franske cykelløb startede i Storbritannien i 2014, endte den samlede regning med at være 276,5 millioner kroner.

Christian Prudhomme - som har været direktør for det ASO-ejede cykelløb Tour de France siden år 2007 - lægger ikke skjul på, at det i høj grad var Storebæltsbroen, som gjorde attraktiv Danmark for Grand Départ. Foto: Michael Bager

Gul ministerfeber

At det bliver alle pengene værd, hersker der ingen tvivl om her 250 meter over Storebælt. Solen er godt i gang med at bryde igennem morgendisen, så man kan se både Sjælland, Sprogø og vindmøllerne på havet.

Transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S) spejder mod Fyn, som kan anes bag tågen, da jeg beder hende om et par pip til avisen.

- Det her bliver en kæmpe gevinst for Danmark, siger hun med tryk på “kæmpe”.

Seværdigheder fra vores land skal vises frem for et milliardstort publikum. Cykelsporten - og folkesundheden - får et rygstød. Turister vil strømme til.

Men det bliver ikke bare en historisk stor sportsbegivenhed på dansk jord. Det bliver også en historisk stor logistisk udfordring. Lørdag den 2. juli - på en af årets største rejsedage - bliver broen spærret for al trafik i fem timer. Og transportministeren har allerede nu en anbefaling til folket.

- Hvis man skal af sted den weekend, bør man overveje, om man kan tage af sted et par dage tidligere. For hele Danmark kommer til at være på den anden ende, siger Trine Bramsen.

Er vi stolte over at Tour de France kommer til Danmark? Eller bør Tour de France være stolt over at starte i Danmark?

Ministeren griner afmålt og tænker over sit svar i et par sekunder.

- Jeg tænker, at der er gensidig stolthed. Begge parter får noget ud af det. Men der er ingen tvivl om, at Tour de France er så stort, at det her også er en international anerkendelse af Danmark.

Hvor mange penge er det værd?

- Det må du spørge erhvervsministeren om. Han er bedre til det med tal!

Heldigvis render Simon Kollerup også rundt heroppe på pylonens platform. Og da han er færdig med at fortælle TV2 om den gule Tour de France-feber, som han allerede kan mærke i maven, sender jeg pengespørgsmålet videre til ham.

- Det er umuligt præcist at sætte kroner og ører på. Men det giver sig selv, at når hele verden ser med, så er det en kæmpe mulighed for dansk erhvervsliv, siger erhvervsministeren og tilføjer en sætning, der gør den økonomiske sigtbarhed lige så klar som udsigten til Fyn.

- Jeg tør godt sige, at der er tale om en ubeskrivelig stor værdi for Danmark.

På vej ned af en metalstige - ned fra brotoppen, videre i festdagens program - lover Simon Kollerup en ting mere.

- Det er 100 procent meget mere værd, end det vi investerer i det, siger han.

Det er umuligt præcist at sætte kroner og ører på. Men det giver sig selv, at når hele verden ser med, så er det en kæmpe mulighed for dansk erhvervsliv.

- Simon Kollerup, erhvervsminister for Socialdemokratiet
På Danehofskolen i Nyborg har skoleeleverne forberedt sig på besøget fra Christian Prudhomme og resten af Tour-delegationen. Foto: Michael Bager

Ekspertens forbehold

Men Tour de France i Danmark handler om mere end penge. Det handler også om folkefest. I cyklingens tegn vil byer og kommuner skabe begivenheder - både før, under og efter løbet - som danskerne kan se og svede i. Og næste stop på promoveringsturen - der også følges af franske og tyske journalister - er et eksempel på dette.

På Danehofskolen i Nyborg har eleverne snittet træplader om til flade cykelbluseformer, pyntet skolen i gult og planlagt deres eget cykelløb.

Mens de glade børn viser det hele frem til løbsdirektøren Christian Prudhomme og pressen, ringer jeg til en, der ikke har aktier i festen.

Rasmus Klarskov Storm er forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut og ekspert i sammenspillet mellem eliteidræt, sportsevents og økonomi.

- Tour de France er en af verdens største internationale begivenheder. Det vil formentlig skabe en folkefest i Danmark, som mange vil synes er sjovt og spændende. Og også gøre godt for både breddesport, turisme og lokalt erhvervsliv, siger forskeren, før han kommer til et lille aber dabei.

- Men man skal altså passe på med at overdrive effekterne af det. Store sportsbegivenheder ender ofte som en økonomisk underskudsforretning for det land, der afholder det, siger han.

Han skynder sig at understrege, at Tour de France ikke kræver nær så meget investering, som eksempelvis OL eller fodboldslutrunder gør. Danmark har ikke skullet bygge stadioner og ny infrastruktur - vejene til etaperne står her i forvejen.

- Men man skal måske også huske, at selvom Tour de France kan sætte Danmark på landkortet, så er det jo først og fremmest et cykelløb, som promoverer Frankrig. Hvor mange husker, hvor der ellers har været Tour-start udenfor Frankrig?

Christian Prudhomme nød en blanding af rockstar og præsidentstatus på Danehofskolen, hvor han flere elever fik taget billeder sammen med ham. Foto: Michael Bager

Fra Honduras til Nyborg

Tilbage i “100 dage til Tour de France starter i Danmark”-festen sidder verdens mest magtfulde cykelboss og kigger på perler, som 2.A på Danehofskolen har lavet. De taler ikke samme sprog, men Christian Prudhomme har lært at sige “tak”, “selv tak” og “vi ses om 100 dage” på dansk.

Iført runde briller stråler Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) som en sol, mens han giver interviews til højre og venstre. Også til Avisen Danmark.

- Det bliver en folkefest, hvor borgerne skaber festen, siger han.

- En kæmpe mulighed for at vise os frem, fortsætter han og lader sig for alvor rive med:

- Måske ham der sidder i Honduras og planlægger sin ferie vil huske Storebæltsbroen og Nyborg?

Før jeg siger andet, end man kan sige med et ansigtsudryk, svarer Kenneth Muhs selv på sit retoriske spørgsmål:

- Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet.

Hvordan ved du, at det kommer til at have så gavnlig en effekt for Nyborg?

- Det er klart, du kan ikke sætte dig ned og sige, vi rammer 6, 7, 8 eller 9 på skalaen. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi aldrig havde kunnet tiltrække så meget medieopmærksomhed med tilsvarende midler, hvis vi havde brugt dem på noget andet.

Nyborgs Venstre-borgmester Kenneth Muhs (til venstre) ankommer på Danehofskolen sammen med Christian Prudhomme, Tour de Frances direktør. Kenneth Muhs drømmer om en kæmpe, østfynsk folkefest, når verdens største cykelløb slutter i Nyborg lørdag den 2. juli. Foto: Michael Bager

På vej ud af Danehofskolen sidder tre fotografer i skrædderstilling foran en gang, der med gule balloner og stykker af pap er omdannet til en Tour de France-målport. De venter på det perfekte skud af Christian Prudhomme, når han forlader Nyborg.

Næste stop er Roskilde, en anden værtsby. Onsdag eftermiddag og aften hedder det København. Mr. Prudhomme skal overvære en diktat i fransk, cykle med Tour de France-trofæet på Vesterbro og til reception på Københavns rådhus.

Torsdag skal han til Sønderborg og Vejle.

- Vi ses om 100 dage, siger han på vej ud af folkeskolen i Nyborg.

Cykelsportens mest magtfulde skikkelse Christian Prudhomme på Danehofskolen i Nyborg. Foto: Michael Bager
Babystolen skal på plads. David Lee og Caroline Wozniacki. Foto: Nent Group/Viaplay

Wozniacki spiller på en kritisabel bane: Hovedperson i kvalmende serie om sig selv

De sportslige præstationer kan man ikke tage fra det såkaldte power-par, den tidligere tennis-stjerne Caroline Wozniacki og hendes mand David Lee, tidligere basketball-stjerne. Men man skulle aldrig have givet dem seks afsnit om dem selv i en ny reportageserie på Viaplay, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.
Serien holder dem muligvis i spotlightet, men seeren får intet med sig ud over et indblik i umådeholden ekstravagance.

Hvorfor? Hvorfor i alverden stille sig selv og sit privatliv til rådighed for tv-kameraer, når man har alt og ikke mangler penge?

Svarene kunne være, at man har nogle erfaringer og betragtninger, andre kan have glæde af, at man kæmper for en bestemt sag og vil udnytte taletiden, eller at man er fabelagtig til at underholde.

Ingen af delene er tilfældet her. I stedet ser det ud til, at den tidligere tennisstjerne Caroline Wozniacki og hendes mand, den tidligere basketballstjerne, David Lee, har sagt ja til at medvirke i en reportageserie på seks programmer om sig selv, fordi de elsker rampelyset. Et lys, de har været vant til at være i det meste af deres liv.

Det er meget moderne: Se os!

Se, hvor rige, lykkelige og store familiemennesker vi er (de er konstant sammen med Carolines forældre). Se os på golfbanen, på skiferie, på bytur i New York. Se os træne med vores personlige træner og nyd Carolines gigantiske walk-in-closet, hvor sko og tasker står til udstilling i glasskabe. Det har hun behov for efter mange år på farten, siger hendes mand.

Se vores nye lejlighed i Miami - vi har også en i Monaco. Den i Miami ligger på millionærer og filmstjerners ø, Fisher Island, som man skal sejle til. I Danmark kendt som tvindbossen Amdi Petersens skjulested indtil 2003.

Her har de en penthouse-lejlighed med egen swimmingpool og naturligvis en blændende, turkis havudsigt. Ifølge New York Post kostede det nye hjem 18,7 millioner dollars, men der er dog store mangler ved den, må vi forstå, for de godt 600 kvm. skal bygges massivt om, inden de kan flytte ind.

Alt sammen en imponerende opvisning i, hvor luksuriøst livet kan være, når man har penge nok og bruger dem på sig selv. I danske aviser har det været anslået, at Wozniacki, der er opvokset i Odense og Farum, har tjent en halv milliard kroner i løbet af sin tenniskarriere gennem præmiepenge og sponsorater. Udenlandske kilder som totalsportal.com nævner tal op til en lille milliard.

Hun og David Lee - også omtalt som powerparret - er blandt verdens yngste pensionister - begge under 40, og i serien følger man dem forberede sig på at blive forældre. Det indbefatter sirligt arrangerede fotos til Instagram (Wozniacki har 1,4 millioner følgere, Lee har 404.000), professionel fotografering af parret og bulen på maven, lækre salater under gyldne parasoller, indkøb af en gigantisk tøjgiraf og en svimlende opvisning af babytøj, babysko og ikke mindst sutter. Aldrig har vi set så mange sutter på én gang - end ikke hos en overbebyrdet dagplejemor.

Men det er altså lidt stressende at skulle flytte og bygge midt i en graviditet, synes Caroline, der dog glæder sig over, at de kan låne forældrenes nærliggende lejlighed midlertidigt.

Kvalmen breder sig. Ja, de har tjent deres penge med talent og stort flid og underholdt masserne, og reportageseriens højdepunkter er absolut, når vi i tilbageblik får et kik på deres flotte præstationer, selv om de sovses ind i hyldest-interviews med fans, tidligere konkurrenter og familiemedlemmer.

Men hvad skal vi med resten? Parret bruger ikke platformen til at tænke på andre end sig selv og sine, og vi er hverken blevet underholdt eller klogere på andet end, hvordan umådeholden ekstravagance tager sig ud. Er det meningen, at vi skal drømme om et liv som deres? Om at bo på steder, hvor skatten er lav og bidraget til det samfund, der engang hjalp en på vej, er noget nær nul. I gigantiske lejligheder, hvor C02-aftrykket er så højt, at det stryger direkte op i den solbeskinnede himmel, hvor man også futter hyppigt rundt i et lejet privat-jet. Om et tøjforbrug, der kan klæde en mindre by på. 

Den slags drømme er der meget lidt perspektiv i. Og et sådant liv efterlader kun negative aftryk på verden - ikke positive.

Parret bruger ikke platformen til at tænke på andre end sig selv og sine, og vi er hverken blevet underholdt eller klogere på andet, end hvordan umådeholden ekstravagance tager sig ud.

Uddrag af klummen

David Lee tager tilløb til lidt refleksion, når han taler om, at både han og Wozniacki har været vant til mål, struktur og hård træningsdisciplin og nu som pensionister søger nye mål. Men det gentages i det uendelige uden at kaste andet svar af sig, end at det nye mål er baby. Det er hende, livet nu skal kredse om, og det kan vi tænke lidt over inden de kommende afsnit, hvor både baby og en barnepige efter sigende arriverer.


Wozniacki & Lee: Viaplay. 6 afsnit a 45. min. Omtalen baserer sig på de to første afsnit. 3. afsnit frigives mandag. 

Anette Hyllested. Foto: Michael Bager