Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Efter et ekstraordinært møde i Folketingssalen i aftes kunne forsvarsminister Morten Bødskov (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fortælle, at Danmark sender yderligere militær hjælp til Ukraine. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Putins blodrøde hænder skal isne: Vi må skyde først

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyheder domineres af krigen i Ukraine, som time for time skriver ny gruopvækkende verdenshistorie. Krigens første døgn har kostet 137 ukrainere livet, oplyser landets præsident Volodimir Zelenskij, og over 100.000 borgere er allerede flygtet ud af landet, anslår FN's flygtningeorganisation.

Siden i aftes har russiske tropper for alvor markeret sig i Kijev og fortsat sydpå fra Hviderusland i en kynisk kamp for at eliminere det ukrainske luftvåben. Det oplyser nyhedsbureauet AFP. Og her fredag morgen har flere eksplosioner og missilangreb igen fundet sted i landet.

Ukraine er presset på alle fronter, og præsident Volodimir Zelenskij har derfor ifølge Reuters underskrevet et dekret, der de næste 90 dage beordrer mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder blandt andet, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade landet.

Imens kigger Ukraine, som ikke er medlem af Nato, desperat ud på Vesten, som har den russiske præsidents, Vladimir Putin, trussel om brug af atomvåben hængende over hovedet, hvis de går ind og hjælper i Ukraine. I et forsøg på at gøre noget alligevel blev Folketinget i aftes enige om at øge vores militære bidrag til Nato både til vands, til lands og til luften. Danmark vil blandt andet sende flere tropper og vil bidrage med 20 F-16-kampfly til at overvåge luftrummet over Polen.

Samtidig har Mette Frederiksen og co. sikret sig støtte til, at de danske styrker i yderste konsekvens må skyde først, hvis Natos territorium bliver krænket.

Ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) handler det øgede Nato-bidrag først og fremmest om afskrækkelse og om at overvåge Natos territorie.

De eneste partier, der ikke stemte for forslaget, var Frie Grønne og Enhedslisten.

Danmark sender også 50 millioner kroner i humanitær hjælp til Ukraine. Det oplyser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) fredag morgen.

Nato sagde torsdag, at det ingen planer har om at sende soldater ind i Ukraine. Senere i dag vil transatlantiske forsvarsalliance holde et topmøde med deltagelse af alliancens 30 ledere.

Flere sanktioner fra EU og USA

Vi fortsætter med tiltagene mod den russiske invasion. Det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften mellem de 27 EU-ledere, hvor statsminister Mette Frederiksen deltog, endte hurtigt med en beslutning om nye sanktioner mod Rusland.

Sanktionerne vil blandt andet ramme Ruslands finansielle sektor, energisektor og transportsektor. Samt eksportfinansiering og en række unavngivne personer i Rusland. Det to siders lange dokument fra mødet melder dog intet om det internationale betalingssystem Swift, som ellers er udråbt som det ultimative sanktionsvåben. Og det vækker harme hos Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som torsdag meldte ud, at man har "blod på hænderne", hvis ikke Swift er en del af sanktionerne.

USA pålægger også nye og omfattende sanktioner. Det sagde USA's præsident, Joe Biden, da han i aftes tonede frem på alverdens tv-skærme med sit synspunkt på udviklingen. Sanktionerne er koordineret med EU og har til formål at begrænse Rusland i at være en del af den internationale økonomi.

Udviklingen betyder også, at USA nu sender yderligere 7000 soldater til Tyskland og støtter Ukraine med knap 4 milliarder kroner til våben.

Til spørgsmålet om, russernes angreb er en ny kold krig, svarede Biden, at ”det bliver en kold dag for Putin” og understregede, at amerikanske soldater ikke skal til Ukraine og kæmpe. De soldater, der er sendt til Europa, skal støtte Nato og USA's allierede i Europa, lød det.

Kina stadig russernes ven

Vi slutter dagens krigsnyheder med et kig til Kina, for landet har som det eneste i sin vægtklasse ikke fordømt Putins handlinger i Ukraine. Den kinesiske regering i Beijing har derimod torsdag uden videre godkendt import af russisk hvede. Og det træk ses som en slags redningskrans, der kan afbøde virkningen af vestlige sanktioner mod Rusland, skriver nyhedsbureauet AP.

Kina har dog opfordret til, at man løser krisen i Ukraine.

- Vi håber stadig, at de involverede parter ikke vil opgive muligheden for at skabe fred og i stedet gå i dialog og forhindre, at situationen eskalerer yderligere, siger en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Hua Chunying ifølge AP.

Det kinesiske bånd til Rusland er blevet stærkere under præsident Xi Jinping, som mødte Putin i denne måned i Beijing. Kinas køb af også russisk gas har hjulpet Ruslands økonomi gevaldigt. Ligesom Kina tidligere har anklaget USA og dets allierede for at øge spændingerne omkring Ukraine.

USA's præsident, Joe Biden, blev torsdag også spurgt ind til Kinas reaktion. Men præsidenten ville ikke svare på, hvorvidt han har i sinde at opfordre den kinesiske præsident til at tilslutte sig Vestens bestræbelser på at isolere Rusland.

Det var fredagens nyhedsoverblik. Men fortsæt endelig ned ad siden, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Russiske militærkøretøjer i udkanten af den separatist-kontrollerede by Donetsk. Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

- Putin vil ødelægge os, fordi vi vil være en del af jeres verden: Fem ukrainere fortæller om at vågne op til krig

Hele verden vågnede torsdag op til nyheden om krig, men for borgerne i Ukraine var det ikke bare noget, de så i fjernsynet. Det var virkeligheden de befandt sig. 
Vi har talt med fem ukrainere. Mens at bomberne sprang, og russerne rykkede ind, fortalte de om situationen i landet. Fælles for de fem er, at de alle er klar til at kæmpe mod Vladimir Putin. - Vi ukrainerne kæmper ikke bare for vores familier og grænser, vi kæmper for friheden og demokratiets fremtid for hele verden, siger 29-årige Vitalii Rybak.

Mens russerne angriber deres land, taler Avisen Danmark med fem ukrainske journalister og forskere. Flere af dem er klar til at kæmpe. Alle sammen er bange. De frygter for deres familier og lands fremtid og beder Gud om hjælp fra Vesten.

Olga blev vækket af lyden af bombeeksplosioner. Olena har evakueret sine bedsteforældre. Volodymyr forsøger at forklare sine børn, at deres land er blevet invaderet af Rusland.

Sådan lyder nogle af de barske beretninger fra de fem ukrainere, som Avisen Danmark har været i kontakt med. Torsdag den 24. februar vågnede de alle op til krig i deres land. Og mens at mange ukrainere holdt i kø for at komme ud af landet, fortalte de stakåndede om deres intention om at blive at kæmpe imod russerne.

Fælles for de fem er, at de alle er mediefolk eller forskere. De er på ingen måde repræsentative for hele den ukrainske befolkning. Men de er vestligt orienterede, forankret i internationale institutioner og stolte europæere. Og de føler, at det er præcis sådan nogle som dem, at Vladimir Putins aggression handler om.

- Vi er et demokrati, vi ønsker at være en del af FN, og det er derfor, vi er under angreb. Putin vil ødelægge os, fordi vi vil være en del af jeres verden, siger 36-årige Olga Tokariuk.

Hun - og de fire andre - slås mod det, som de kalder "russisk misinformation og propaganda". Deres versioner af, hvad der foregår i Ukraine, kan du læse her:

1 Olga Tokariuk: - Vi vågnede op til lyden af eksplosioner

1 Olga Tokariuk. Privatfoto

- Vi vågnede op til lyden af eksplosioner. Andre vågnede op til nyheden om, at der var en full scale invasion igang. Folk hamstrer vand fra supermarkederne. Der er trafikkaos på vej ud af landet. Vores præsident har lige sagt i fjernsynet, at alle som har lyst til at kæmpe vil få udleveret våben.

- Jeg er sammen med min familie, men jeg forsøger også at rapportere til omverdenen om, hvad der foregår inde i Ukraine. Jeg mener, at Putin er gået fuld Hitler på os. Vesten har vendt det blinde øje til i mange år. I har ladet ham begå krigsforbrydelser i Georgien og Syrien, hvis Vesten og Europa tror, at det stopper ved Ukraine, tager I fejl. Bliver der ikke grebet ind, vil Putin før eller siden også komme til jeres grænser.

- Det er chokerende, det er stressende, og jeg ville ønske, at ingen nogensinde skulle opleve det her. Det mest surrealistiske er, at det foregår i Europa. Vi er et demokrati, vi ønsker at være en del af FN, og det er derfor, vi er under angreb. Putin vil ødelægge os, fordi vi vil være en del af jeres verden.

Olga Tokariuk, 36 år, journalist og forsker ved The Center for European Policy Analysis. Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker hun ikke at fortælle, hvor hun bor.

2 Volodymyr Yermolenko: - Vores gamle liv er forbi

2 Volodymyr Yermolenko. Foto: Daniel Pavlov

- Jeg har tre børn. Alt hvad vi har opbygget vil kollapse, hvis russerne kommer og tager magten. De hader os, som kæmper for demokrati. De vil tvinge os til at flygte. Eller slå os ihjel.

- Det er en absurd og surrealistisk situation. Luftangreb og missiler, tropper på vej til hovedstaden. Vi vågnede i morges i noget, der ikke er normaliteten. Vi vidste, at vores gamle liv var forbi. Men det ved børnene ikke. De leger stadigvæk deres gamle liv. Selvom de blev skræmte af bragene fra bomberne, har de ikke forstået alvoren. De ved ikke, at russerne vil generobre deres territorium.

- Det her er ægte facisme, ægte nazisme - kald det, hvad du vil. Det er et forfærdeligt regime, som har lokaliseret Vestens svaghed. NATO ikke vil gribe ind, og Rusland har en stor militær fordel. De er forberedte på alverdens sanktioner. Og selvom vi ukrainere er klar til at stå imod, så får vi brug for al den hjælp, som vi overhovedet kan få. Og det vil jeg gerne understrege.

Volodymyr Yermolenko, 41 år, filosof og chefredaktør for Ukraine World, bor i Kiev-forstaden Brovary.

3 Vitalii Rybak: - Ukrainerne kæmper for hele verdens frihed

3 Vitalii Rybak. Foto: Ukrinform

- Mine forældre, min hustru og vores tre måneder gamle datter befinder sig i den vestlige del af Ukraine, så vi er lang fra frontlinjen. Alligevel kan du se krigen i min by. Folk står i kø ved bankautomaterne, på tankstationerne og i supermarkederne. Vi er rædselsslagne. Alle vores drømme er midlertidigt sat ud af spil. Vores nye lejlighed, kommende ferier og mine karriereplaner - det hele er på standby.

- Men vi er robuste. Vi går ikke i panik. Krigen startede ikke i dag, den startede for otte år siden, da Rusland angreb Krim-halvøen. I dag er en kæmpe eskalering, men vores militære styrker er stærke. Hæren er den institution, som vi ukrainerne har størst tiltro til. Og jeg er også klar til selv at kæmpe.

- Alle må kunne se, at det ikke bare er en russisk aggression mod Ukraine. Det er angreb på Europa, på Vesten, på NATO, på den civiliserede verden. Vi ukrainere kæmper ikke bare for vores familier og grænser, vi kæmper for friheden og demokratiets fremtid for hele verden.

Vitalii Rybak, 29 år, journalist og analytiker ved Interviews Ukraine, bor i Khmelnytskyj.

4 Maria Zolkina: - Min hjemby er på russiske hænder

4 Maria Zolkina. Privatfoto.

- Jeg er ganske enkelt ikke sikker på, om jeg har en hjemby længere. Jeg er oprindeligt fra Donbas, men har boet halvt/halvt i Kiev i Ukraine og i Polen i en del år, og i øjeblikket er jeg i Polen. Men russerne har overtaget landsbyen, hvor jeg er vokset op. Det tror jeg i hvert fald, for jeg kan ikke få telefonforbindelse til området.

- Vi ukrainere vil aldrig tilgive Rusland. Det vil tage måske 100 år at glemme det, men vi vil aldrig tilgive det. Sådan har alle os, der har været involveret i modstandsbevægelsen siden 2014 haft det. Nu gælder det hele landet.

- Til EU og Nato må jeg sige: Frys Putin og alle hans oligarker ude. Luk fuldstændig ned for dem. Hjælp os med et luftforsvar og med våben. Ukraine vil kæmpe, og Ukraine vil vinde, men I må gøre alt, hvad I kan for at hjælpe os.

Maria Zolkina, politisk analytiker ved Ilko Kucheriv Democratic Initiatives Foundation (DIF), ra Donbas-regionen i Ukraine, bor i Polen.

5 Olena Prokopenko: - Ingen garanti for morgendagen

5 Olena Prokopenko. Privatfoto

- Kiev panikker. Onsdag aften var der ingen, der havde set det her komme, og tirsdag vågnede vi så op i undtagelsestilstand. Vi vågnede op til krig, og nu er der rigtig mange, som forsøger at komme væk.

- Mine forældre har lige hentet mine bedsteforældre, så hele familien er samlet. Min farmor og min mormor er 84 og 93 år gamle, så de har gennemlevet krigen. De ved, hvad det vil sige at blive evakuerede, at leve i ly af bomber. De har prøvet en virkelighed, hvor der ikke var nogen garanti for, om morgendagen ville oprinde. Og det er det, vi oplever nu. Vi aner ikke, hvad der sker i løbet af de næste timer, og vi er meget, meget bange. For vores familie, for vores overlevelse, for Ukraines fremtid som en selvstændig stat.

- Hvis ikke der kommer en reaktion fra det internationale samfund, frygter jeg, at hele vores land bliver besat af russerne. Vi har stor tiltro til vores hær, men… jeg lever i frygt. Jeg har arbejdet for udenlandske og pro-vestlige tænketanke og medier. Jeg vil blive betragtet som en fjende af Rusland. Jeg beder til Gud om beskyttelse.

Olena Prokopenko, 35 år, ansat i tænketanken German Marshall Fund, bor i Kiev.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mogens Lykketoft: - Putin har altid været skruppelløs, og han er blevet stadigt mere enerådende og despotisk efter 22 år ved magten

Torsdag smed Putin masken og angreb Ukraine. Putin har nok været opmuntret af USA's kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan og bestyrket af sit nærmere samarbejde med Kina mod USA. Derfor spolerer han nu forholdet til hele Vesten og skabe en fremtid med
en ny, farlig kold krig.

Der kommer en ny, lang og farlig kold krig med oprustning i både øst og vest. Sanktionerne vil sandelig også være kostbare for os - især hvis gasleverancerne fra Rusland stopper helt.
Men for den ret beskedne russiske nationaløkonomi vil krig, besættelse, oprustning og sanktioner være en massiv overanstrengelse, der næppe kan andet end forstærke det igangværende fald i den folkelige opbakning til den russiske enehersker.
Putins nye russiske imperium kan hurtigt vise sig lige så skrøbeligt som Sovjetunionen i 1980’erne.

Det forfærdende er sket.

Putin har kastet sig ud i en massiv russisk invasion af Ukraine.

Manden har altid været skruppelløs, og han er blevet stadigt mere enerådende og despotisk efter 22 år ved magten. Det er klart, at det hele tiden har været afgørende for ham at genopbygge Rusland som en stormagt, der blev respekteret på lige fod af USA, EU og Nato.

Det farlige er, at han kun på ét område er på en slags lige fod med Vesten - ved at han besidder en formidabel atomslagstyrke, der kan sikre gensidig total ødelæggelse og derfor heldigvis næppe anvendes.

Putin mener, at Sovjetunionens og Sovjetimperiets kollaps er den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede, og han har set balancen i forhold til Vesten tippe afgørende imod sig med Natos udvidelse mod øst.

Putins nye russiske imperium kan hurtigt vise sig lige så skrøbeligt som Sovjetunionen i 1980’erne.

Det har fået ham til at opruste massivt, og med alle midler har han forsøgt at stoppe Natos udvidelse ved at fastholde Hviderusland i et jerngreb og forhindre, at Ukraine og Georgien blev optaget i Nato, efter at alliancen i 2008 gav de to lande et luftigt og tidsubestemt tilsagn om fremtidigt medlemskab. Putins svar var med militær magt at hugge bidder ud af først Georgien i 2008 og derefter Ukraine med annekteringen af Krim og indstiftelse af oprør i Donbass i 2015.

Det betød, at de to mulige kandidatlande til Nato fik uafklarede grænser. Putin vidste udmærket, at Nato derefter ikke kunne enes om at optage de to lande. Putins hidtidige militære fremstød har alle været gennemført med relativt beskeden omkostning for Rusland, fordi en stor del af fodfolket er lokale kræfter, som Rusland har støttet - i Tjetjenien, Georgien, Krim, Donbass og Syrien. Han undgik at bryde alle broer. Derfor troede rigtigt mange af de mest ruslandskyndige til det sidste heller ikke, at han ville gå op på den store militære klinge og invadere hele Ukraine.

Det er vanskeligt at forklare, at dette er sket, uden at inddrage den mulighed, at manden er blevet mere og mere manisk rablende optaget af, at Ukraines blotte eksistens som frit land var en utålelig historisk ydmygelse af Rusland og trussel mod ham selv som enehersker i Rusland.

Desuden har han nok været opmuntret af USA's kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan og bestyrket af sit nærmere samarbejde med Kina mod USA. Derfor spolerer han nu forholdet til hele Vesten og skaber en fremtid med en ny, farlig kold krig. Måske han heller ikke helt har forstået, at også hans nye venner i Kina faktisk har egne interesser i at bevare et selvstændigt Ukraine.

Den tragiske bundlinje er, at invasionen i Ukraine vil medføre store tab af både ukrainske og russiske menneskeliv. Det vil have enorme økonomiske og militære omkostninger at erobre og besætte et land med 30-40 millioner fjendtligt sindede borgere.

Prisen for Rusland vil være international isolation under en hidtil uset hård økonomisk sanktionspolitik fra Vesten. Sanktionerne vil rette sig særligt hårdt mod de herskende oligarker, der med Putin selv i spidsen har hamstret en helt uforholdsmæssig stor del af velstanden i Rusland de seneste 30 år.

Der er ingen tvivl om, at Putin har den militære kapacitet til at erobre Ukraine. Heldigvis har hans maskefald bragt Nato og EU historisk tæt sammen, og skabt en enestående folkelig opbakning til Ukraines selvstændighed og landets voldsomt pressede regering. Det var næppe hans formål.

Putin ved, at Vesten ikke går i krig over Ukraine, men at han udløser storkrig med hele Nato-alliancen, hvis et medlemsland angribes. Derfor kommer Nato ikke i åben krig med Rusland.

Men i kølvandet på en russisk invasion af Ukraine vil vi opleve cyberangreb og andre undergravende operationer. Der kommer en ny, lang og farlig kold krig med oprustning i både øst og vest. Sanktionerne vil så sandelig også være kostbare for os - især hvis gasleverancerne fra Rusland stopper helt.

Men for den ret beskedne russiske nationaløkonomi vil krig, besættelse, oprustning og sanktioner være en massiv overanstrengelse, der næppe kan andet end forstærke det igangværende fald i den folkelige opbakning til den russiske enehersker.

Putins nye russiske imperium kan hurtigt vise sig lige så skrøbeligt som Sovjetunionen i 1980’erne.

Mogens Lykketoft (S) har været udenrigsminister og  formand for FN's 70. generalforsamling.

Lyv ikke for dit barn om krigen i Ukraine, der netop er brudt ud. Det er vigtigt, at have dialogen med dit barn - også selvom du ikke selv er klar over, hvad der præcis er op og ned, fortæller børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Ida Hilario Jønsson. Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix

Våben, eksplosioner og vold: Sådan taler du med dit barn om krigen i Ukraine

Er krigen i Ukraine for børn? 
Dine børn har formentligt allerede set billeder fra Ukraine på tv eller på sociale medier som Instagram og TikTok. Måske har de talt med de andre børn om det i skolen. Hos BørneTelefonen modtager man opkald fra bekymrede børn, der gerne vil vide, om krigen også kommer til Danmark.
Og selvom konflikten kan være kompliceret for både børn og voksne, er det ifølge Børns Vilkår vigtigt at tale om krigen derhjemme. Børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Ida Hilario Jønsson, guider dig til, hvordan du taler med dit barn om krig.

Dine børn har formentligt allerede set billeder fra Ukraine, som russisk militær invaderede natten til torsdag. BørneTelefonen har de seneste dage været i kontakt med børn, som er bekymrede for, om krigen i Østeuropa kommer til Danmark. Selvom invasionen kan være kompliceret for både børn og voksne, er det ifølge Børns Vilkår vigtigt at tale med de mindreårige om krigen i Ukraine i børnevenlige vendinger.

Invasion: Klokken fem torsdag morgen modtog BørneTelefonen hos Børns Vilkår den første sms fra et barn, der var bekymret for, om den netop udbrudte krig i Ukraine også blev til virkelighed i Danmark.

Det virkede da også usandsynligt ifølge flere eksperter - men natten til torsdag dansk tid indledte Rusland et større militært angreb mod Ukraine.

Dine børn har med al sandsynlighed allerede set billeder af invasionen i tv eller på videoer via sociale medier - men er krigen i Ukraine overhovedet for børn?

Børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Ida Hilario Jønsson, guider dig til, hvordan du på bedste vis taler med dine børn om krigen, der udspiller sig i Østeuropa netop nu.

1 Dialogen er det vigtigste

Det kan være fristende helt at undlade at tale med sit barn om krigen i Ukraine, men det er ifølge Ida Hilario Jønsson en dårlig idé. 

De vil møde konflikten i skolegården, på sociale medier og på spisesedlerne ved kiosker, så det er vigtigt, at forældrene er der til at hjælpe barnet med at sortere i nyhedsstrømmen.

- Jeg kan godt forstå, at man som forælder, i en verden hvor der er mange nyheder hele tiden, og hvor det kan være svært selv som voksen at følge med i, hvad der foregår, kan blive nervøs for at snakke med sine børn om det, fordi man ikke ved, hvad man skal sige, siger Ida Hilario Jønsson.

- Den vigtigste huskeregel at have i baghovedet er, at det ikke nødvendigvis er det enkelte svar, der er afgørende, det er dialogen, man har med barnet.

Dialogen vil ifølge Ida Hilario Jønsson give dit barn erfaring med, at det har en voksen at gå til, når det bliver bange. Det er langt mere værdifuldt for barnet end perfekte, faktuelle svar om krigen.

- De er svære at finde, og der er ikke nogen one size fits all, siger hun. 

- Man skal altid tage udgangspunkt i sit eget barn, og der er forskel på alder og på, hvor meget de er orienterede, men det vil ofte være en følelsesmæssig påvirkning, børnene står med, mere end at de har brug for at vide præcis, hvad der sker.

2 Lyv ikke

Når du vælger at have dialogen med barnet, bør du ikke lyve. Det er en bedre taktik at bruge begreber, som børn forstår, og du kan blandt andet sige, at det ikke er rart, når lande er uvenner eller ubehagelige over for hinanden, hvis barnet spørger, hvad der foregår.

- Man bør anerkende, hvad barnet siger, og tilpasse informationsniveauet. Det er vigtigt, at man giver plads til, at det fylder. Man skal ikke sige "det skal du slet ikke tænke på", eller "der er ikke noget at være bange for," Det fjerner ikke bekymringerne eller frygten hos barnet, siger Ida Hilario Jønsson.

Fejer man barnets bekymringer af bordet, vokser den sig større. Det oplever Ida Hilario Jønsson særligt hos de børn, hun taler med ved BørneTelefonen. Børnene ringer ind, fordi deres bekymringer ikke er blevet taget alvorligt af en voksen.

- De fleste af børnene, vi taler med i BørneTelefonen, er bekymrede for, om der kommer krig i Danmark. Her kan det være godt at sige, at risikoen er meget, meget lille. Børn kan have brug for at vide, at der er mange mennesker i verden, som hjælper Ukraine, og at de arbejder alt, hvad de kan, for at der ikke kommer krig i verden eller i Danmark, siger hun.

Ida Hilario Jønsson forklarer, at du som forælder skal tage udgangspunkt i, hvad barnet selv har hørt. Gør du det, får du nemmere en fornemmelse af, hvor meget dit barn allerede ved, og hvad det tænker på eller bekymrer sig om. 

- Børn har ikke brug for mange detaljer om selve konflikten og situationen, de har brug for at kunne fortælle, hvad de selv har hørt - og at blive mødt af voksne, der siger: "Jeg kan godt forstå, at det gjorde dig bange. Hvad kom du til at tænke på?"

3 Vær opmærksom på barnets reaktioner

Ida Hilario Jønsson fortæller, at konflikten, der nu har udviklet sig til en reel invasion af Ukraine, har fyldt meget hos børnene, der har kontaktet BørneTelefonen de seneste dage. Også i løbet af torsdagen, hvor nyheden om Ruslands angreb gik verden rundt, har de talt med børnene om deres bekymringer.

Som forælder skal du være opmærksom på reaktioner, der kan opstå hos dit barn, fordi det grubler over tingenens tilstand og måske holder det for sig selv. 

Ida Hilario Jønsson forklarer, at når børn bliver bange, kan det vise sig ved, at de får ondt i maven, eller at de kan have svært ved at falde i søvn og sove om natten. Måske har de mareridt. 

Reaktionerne er ikke skadelige i sig selv, men de kan være ubehagelige for barnet. Derfor kan de have ekstra behov for at mærke tryghed og omsorg.

- Det lyder banalt, men det kan være vigtigt lige nu. Nogle børn vil måske have brug for at sidde tæt på mor eller far, eller kan have brug for, at der er en voksen i nærheden, når de skal sove. Det kan også være større børn, som plejer at kunne falde i søvn selv. Det kan være, fordi de ligger og tænker og har svært ved at finde ro, siger Ida Hilario Jønsson.

4 Skærm ikke dit barn fra Instagram og TikTok

Videoer af situationen i Ukraine florerer allerede på sociale medier som TikTok, der i Danmark har flest brugere mellem 9 og 14 år. 

Som forælder kan du ikke vide dig helt sikker på, hvad dit barn falder over på TikTok, Instagram eller Facebook, men det er en dårlig idé at udstede et forbud mod sociale medier. Barnet kan have svært ved at forstå årsagen, og det vil måske blive endnu mere optaget af, hvilke videoer, det kan finde på de forskellige apps.

I stedet kan du ifølge Ida Hilario Jønsson sætte sig sammen med barnet og interessere dig for dét, de ser.

- Når du spørger, hvad de har talt om i skolen, eller hvad der sker på TikTok, kan barnet mærke, at den voksne er interesseret. I den situation kan du spørge barnet, om det vil vise, hvilke videoer, der kører på TikTok i dag. Så stikker du en føler ud for at finde ud af: Frygter jeg, at mit barn er bange, eller er mit barn bange?

- Finder du ud af, at barnet er bange for dét, det ser på sociale medier, kan du starte dialogen om, hvad det skal gøre, hvis det ser en skræmmende video. På den måde kan du signalere til barnet, at det skal komme til dig, hvis det ser noget, han eller hun bliver bange for, siger Ida Hilario Jønsson.

Krigen i Ukraine vil skubbe yderligere til fødevarepriserne. Når krisen har fuld effekt, vurderer ekspert Henning Otte Hansen, at kornprodukter bliver 20 procent dyrere. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ukraine-krig får din hverdag til at blive endnu dyrere: Priserne på kød, mælk og brød er på himmelflugt

Det ser ud til, at vi skal vænne os til stigende priser på energi og fødevarer. Krigen i Ukraine får nemlig priserne yderligere i vejret, vurderer en ekspert overfor Avisen Danmark.

Priserne på kornvarer som brød og gryn vil stige 20 procent lyder det, mens vi vil se stigninger på 10 procent for kød og mælk, da dyrene i høj grad fodres med korn.

Og for at det ikke skulle være nok, så ventes det, at fødevarekrisen kan vare i fire år, og det er skidt for danske madbudgetter, men det er katastrofalt for fattige lande, hvor sulten i forvejen banker på døren hver eneste dag. Landbrugs- og fødevarejournalist Ditte Birkebæk Jensen har set nærmere på krigens konsekvenser for vores mad.

Krigen i Ukraine vil få fødevarepriser til at stige med 20 procent, vurderer ekspert Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet. Derudover kan vi se ind i, at krisen kan vare i fire år, fordi landmændenes omkostninger også bliver dyrere. Syd for Skjern har den hårdt pressede svinebonde Kim Heiselberg svært ved at begribe situationen.

Fødevarer: Priserne på fødevarer var i forvejen på himmelflugt, men nu giver Ruslands invasion af Ukraine fødevarekrisen en helt ny dimension. Det vurderer seniorrådgiver og ekspert Henning Otte Hansen ved Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

- Man siger, at Ukraine og Rusland udgør Europas kornkamre og står for godt 30 procent af den globale hvedeeksport. Og det er sådan, at energipriser og hvedepriser følges ad, derfor vil de stigende priser på olie og gas, vi nu vil se, presse prisen på hvede markant op, siger han.

Med andre ord vil priserne for kornprodukter som gryn, brød og mel stige, men det stopper ikke her.

- Vi vil relativt hurtigt se prisstigninger i butikkerne, som vil ende på 15-20 procent for kornvarer, som nok har fuld effekt om cirka et år. Men priserne på kød- og mælkeprodukter vil også stige med 10 procent, fordi priserne på dyrenes foder stiger, siger Henning Otte Hansen.

Kan vare fire år

Det vil først være om et par måneder, at vi forbrugere kan mærke prisstigningerne, når vi svinger dankortet i supermarkedet. Det bekræfter Jens Juul Nielsen, der er informationschef i Coop Danmark, der står bag butikker som Kvickly og SuperBrugsen.

- Forbrugerne kommer ikke til at mærke krigen i morgen, men på sigt er det mere usikkert, fordi de stigende energipriser vil skubbe til fødevarepriserne, siger han.

Så meget er priserne steget i 2021

I december 2021 var priserne på fødevarer i Danmark i gennemsnit 1,9 procent højere end i december 2020. Bag den stigning gemmer sig dog en stor variation. Mens nogle fødevarer steg med over 40 procent i pris, faldt andre.

De 5 fødevaregrupper, der steg mest i 2021:

1. Andre spiselige olier (42,4 procent stigning)

2. Frisk mælk med lavt fedtindhold (12,6 procent stigning)

3. Frossen frugt (12,4 procent stigning)

4. Frisk mælk (10,8 procent stigning)

5. Lamme- og gedekød (9,8 procent stigning)

Til gengæld kan vi se ind i, at en kommende priskrise vil vare ved i årevis.

- Normalt vil sådan en prisboble vare 1-2 år, men det bliver længere denne her gang. I værste fald kan det blive ved i fire år, fordi landmændene også kæmper med øgede omkostninger på gødning, energi og foder, forklarer Henning Otte Hansen.

Landbruget vil i lignende prissituationer nemlig som regel reagere ved at producere endnu flere fødevarer til højere priser, men det er der ikke plads til i et i forvejen presset budget.

- Planteavlerne, der dyrker korn, vil vinde på det her, men de store tabere bliver landmænd med husdyr, hvor især grise- og fjerkræproducenter får højere udgifter til foder, mens noteringerne ikke tilsvarende stiger, siger han.

Svinebonde i krise

En af de landmænd, som vil mærke krisen kradse endnu mere, end den gjorde før Putins afgørende hug i nat, er Kim Heiselberg fra Lyne syd for Skjern.

- Det her er en giftig cocktail for dansk landbrug. Når der udbryder krig i et land, går det hele i baglås, for eksempel handlen med grise. Et marked, der står stille, vil altid spille ind på prisen, siger Kim Heiselberg, der er tidligere formand for Danske Svineproducenter, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Vi skal nok forvente mere uro, for når folk er sultne, griber de til yderligheder. Vi så blandt andet, at stigende fødevarepriser havde betydning for Det Arabiske Forår

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet

Landmanden troede faktisk ikke, at markedssituationen kunne blive værre for svinesektoren. Både corona og Afrikansk Svinepest i Europa har nemlig hærget erhvervet, og for Kim Heiselberg, der årligt producerer 60.000 grise, giver det i øjeblikket et tab på godt 150 kroner pr. gris som følge af høje omkostninger og ringe afsætningspriser.

- Vi tænkte, at det havde været halvandet grimme år, men at vi nu var på vej mod bedre tider. Nu bliver vi uforskyldt slæbt ud i endnu en krise. Usikkerheden er næsten det værste. Vi ved ikke, hvor vi skal begynde. Og vi ved heller ikke, hvordan bankerne reagerer på den øgede usikkerhed, siger Kim Heiselberg.

Øget uro i fattige lande

Danske forbrugere bruger cirka 10 procent af deres økonomi på fødevarer og vil derfor ikke mærke en fødevarekrise allerværst.

- Vi vil nok købe mere discount, det så vi sidst, vi havde en krise. Men det er fattige mennesker i verdens storbyer og ulande med meget import, som bliver hårdest ramt, her går store dele af deres indkomst til mad. Og vi skal nok forvente mere uro, for når folk er sultne, griber de til yderligheder. Vi så blandt andet, at stigende fødevarepriser havde betydning for Det Arabiske Forår, siger Henning Otte Hansen.

På vores eksport af landbrugsvarer vurderer Henning Otte Hansen ikke, at Danmark umiddelbart vil lide de største tab, da vores eksport til Rusland og Ukraine er begrænset.  Danske nichefirmaer som producenter af landbrugsmaskiner og avlssæd har dog landene som kunder og må forvente en form for effekt.

Branchedirektør i Dansk Agroindustri, Claus Hermansen, oplyser til LandbrugsAvisen, at danske maskinproducenter årligt eksporterer for cirka 300 mio. kr. til Rusland og for godt 30 mio. kr. til Ukraine.

Tilbage i Lyne vil datoen den 24. februar stå klart i landmand Kim Heiselbergs hukommelse længe. Han har ligesom mange andre kollegaer overvejet at skære ned på sin produktion, men løsningen ligger slet ikke ligefor.

- Problemet er, at vi kører 24-7 og har en enorm likviditetsbinding i vores produktion. Hvis du vælger at holde pause og sætte dine dyr ud, går der alt i alt et år, før du får penge ind på kontoen igen. I mit tilfælde vil det koste omkring fire millioner kroner, og dertil kommer, at ingen jo ved, hvordan markedet ser ud om et år, slutter han.