Klima: Vi skal blive fri af Putins gas. Og samtidig skal vores energi komme fra grønne kilder, så vi kan få bremset den galoperende klimakrise.

Det er EU’s lande rørende enige om, og står det til Danmark og de andre EU-lande med kyst ud mod Nordsøen, blæser en stor del af løsningen derude.

Derfor mødes Tysklands, Hollands, Belgiens og Danmarks regeringsledere med EU-kommisionens formand, Ursula von der Leyen, på onsdag 18. maj til Nordsøtopmøde i Esbjerg. Ambitionerne fra dansk side for topmødet er ikke små.

- Danmark vil gå forrest og bane vejen for, at Nordsøen bliver et grønt kraftværk for hele Europa baseret på dansk teknologi og danske erfaringer, lover statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse om topmødet.

Og den danske klima-, energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), der også deltager i topmødet, lover historiske udmeldinger og erklæringer i Esbjerg.

Blandt andet skal politikerne finde ud af, hvordan Nordsøen hurtigst og bedst muligt bliver fyldt med havvindmølleparker, som kan levere grøn strøm til millioner af europæere. Og måske skal der også bygges flere nye energiøer i stil med den, et bredt flertal i Folketinget allerede har vedtaget at bygge 80 kilometer ud for Thorsminde.

- En af de vigtigste ting, vi skal snakke om, er energiøer. Dels skal vi snakke om, hvordan vi kan samarbejde om den energiø, som vi allerede har besluttet at bygge. Det har nemlig hele tiden været meningen, at den skal forbindes til mindst ét andet land end Danmark, og måske flere - så det er noget, der skal på plads. Dertil kommer, at vi mener, der er potentiale for flere energiøer i Nordsøen, og det skal vi diskutere med de andre lande.

Den planlagte energiø i Nordsøen skal primært bruges til at samle og fordele energiproduktionen fra de omkringliggende havvindmølleparker, og det er et kæmpeprojekt. Faktisk danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

For at bygge øen, der bliver på størrelse med 18 fodboldbaner, forventes at koste i omegnen af 210 milliarder kroner. Det svarer til anlægsomkostningerne ved at bygge fem storebæltsbroer eller omkring fire Femernbælt-forbindelser.

Så skal der bygges en, to eller tre flere af den slags kunstige øer, kommer vi op i beløb, der næppe er helt lette at overskue. Men trods de svimlende investeringer kan det grønne Nordsø-eventyr overordnet set blive en god forretning for Danmark, vurderer klimaministeren.

- Vi er kommet dertil, hvor det er en rigtig, rigtig god forretning for staten at lave det her, siger Dan Jørgensen.

Han henviser til Thor Vindmøllerpark: I stedet for at være blevet til ved hjælp af støtteordninger, forventes det, at staten kommer til at tjene op imod 2,8 milliarder kroner på parken, efter at den kommer i fuld drift fra 2027.

Thor kan altså ikke bare sætte skub i den grønne omstilling, gøre os mere fri af fossile brændsler og skabe arbejdspladser - den kan også fylde statskassen.

Men Thor ligger utrolig godt. Man kan altså ikke per se forvente samme ”business case” for andre havvindmølle-projekter, anerkender Dan Jørgensen.

- Thor er et helt unikt projekt. Men når det er sagt, så ser jeg også det som et klart tegn på at man som stat kan tjene penge på vind. Selv hvis fremtidens projekter ikke kan give helt lige så mange penge i statskassen, så er vi gået fra, at staten støtter, til at staten tjener på de her projekter.

- Det er en ret fantastisk udvikling, ikke kun fordi vi kan spare penge - også fordi det betyder, at havvind kan tage den fart, vi fra dansk side har håbet på siden vi åbnede verdens første havvindmøllepark i 1991.

Hvor mange energiøer og havvindmølleparker, der skal bygges i Nordsøen, og hvor meget beton og stål (og dermed CO2-udledning), der vil blive brugt, før regnskabet begynder at blive grønt, er Dan Jørgensen endnu ikke klar til at sætte tal på. For først skal han altså mødes med de andre klima- og energiministre og blive enig om den store plan for Nordsøen.

Sundhed: For fire år siden begyndte Janne Brejnholt at få åndedrætsbesvær. Hun hverken røg, var overvægtig eller i dårlig kondition, men alligevel føltes det som om, hun var en cocktail af det hele; hun blev forpustet bare ved rejse sig, skulle hvile flere gange om dagen og var generelt bare usandsynligt udmattet. Af gode grunde tog hun til lægen.

Ved lægen tog de en test og konkluderede hurtigt, at hun havde astma, og i det øjeblik troede Janne Brejnholt, at hun nu kunne kigge ind i en fremtid, hvor hun hurtigt kunne blive rask med den rette medicinering. Men det skete ikke. Godt tre år efter astmadiagnosen var der ingen forbedring for Janne Brejnholt. Hun var på det maksimalle astmamedicin, man kunne tage, ind og ud af hospitalet og sygemeldt ad flere omgange.

Problemet var simpelt: Janne Brejnholt havde ikke astma, selvom det var den diagnose, hun havde fået.

- Selvom astma nødvendigvis ikke er en farlig sygdom, er det da væsentligt, at man kan stole på den diagnose, man får fra lægen, siger Janne Brejnholt.

Janne Brejnholt blev ikke tilstrækkeligt udredt, inden lægen diagnosticerede hende med  astma. Men efter tre år, hvor hun havde prøvet alt, faldt hun tilfældigt over en læge, der kunne give hende den rigtige diagnose: Dysfunktionel vejrtrækning.

- Det kan jo ikke passe, at det skal være held, der bestemmer, om man som patient bliver diagnosticeret korrekt. Tænk, at de sidste fire års indlæggelser, sygdom og medicin kunne have været undgået, hvis jeg bare havde taget til en anden læge, siger Janne Brejnholt.

Desværre er Janne Brejnholt ikke den eneste i Danmark, der har fået en fejldiagnose i forbindelse med astmatest.

Astma er en af de store folkesygdomme, som stadigt flere bliver ramt af. Cirka 325.000 voksne danskere lider af astma, og forekomsten af astma har været stigende de seneste 20 år. I 2020 blev 8093 patienter nydiagnosticeret med astma på de danske hospitaler, men spørgsmålet er, om patienterne kan stole på diagnosen.

Nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser nemlig, at udredningen af astma halter bagefter. For kun 69 procent af landets astmapatienter får foretaget de grundlæggende diagnostiske tests på hospitalerne, hvor standarden er på 80 procent.

Det vil sige, at ved de resterne 31 procent er det uklart, om de har astma eller en anden lungesygdom - som Janne Brejnholts fejldiagnosticerede astma.

For de tests, der ikke bliver lavet, er en forudsætning for at stille en præcis diagnose, siger professor og overlæge Vibeke Backer fra Rigshospitalet og Københavns Universitet, som samtidig er formand for databasen Dansk register for Astma i RKKP.

- Det er ikke tilfredsstillende. Den bedste kvalitet gives, når diagnosen er rigtig. Diagnosen er hele fundamentet for en succesfuld behandling, og det er enormt vigtigt for patientens oplevelse af sygehuset og sin egen sygdom , siger Vibeke Backer.

Patientforeningen Lungeforeningen mener heller ikke, at resultatet er synderligt tilfredsstillende.

- Vi er generelt bekymrede over udviklingen. Vi ved, at samtalen med lægen har stor betydning for, om man får den korrekte diagnose. Vi har i Lungeforeningen et særligt fokus på astma, og har derfor blandt andet opbygget et selvstændigt univers herom på vores hjemmeside. Patienter skal forvente, at den diagnose, de får, er den korrekte, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Landsgennemsnittet på 69 procent er ikke godt nok, mener både Vibeke Backer og Lungeforeningen, men værst ser det ud i de to sjællandske regioner, som er meget lave.

Sjælland har de laveste tal

Mellem regionerne er der stor variation i hvor stor andel af patienterne, der får de relevante tests. I Region Midtjylland får 85 procent af de ny-diagnosticerede patienter testene. Region Syddanmark er med 79 procent blot et mulehår fra målopfyldelse, som er 80 procent, mens kun omkring halvdelen af patienterne i Region Sjælland og Region Hovedstaden får de relevante test.

Region Sjælland, der har et procenttal på 49, fortæller, at det lave tal skyldes, at de ikke får registreret undersøgelserne på grund personale mangel.

- De data, der kommer ud i sådanne rapporter, er ikke altid et udtryk for, hvad der sker i virkeligheden. En del af vores problem er, at vi ikke får registreret tilstrækkeligt, hvilket giver et misvisende tal. Undersøgelserne bliver lavet, men de bliver altså ikke registreret, siger Bue Juvik, ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital.

Men det lyder jo umiskendeligt meget som den evige diskussion om, hvis træet falder i skoven uden vidner, siger det så en lyd? Altså hvis der ingen tal er på undersøgelserne, er de så blevet lavet?

- Problemet er, at vi mangler personale, så vi kan vælge, om vi gerne vil behandle patienter eller registrere undersøgelserne. Der har vi valgt det første. Vi står jo ved siden af træet og kan tydeligt se og høre det. Vi ved, at vores patienter får de undersøgelser, de skal have. Men det er rigtigt, at det skal registreres, før vi kan bevise det.

Hvad siger træet så?

- Det siger, at totredjedele af vores patienter får de tilstrækkelige undersøgelser, hvilket desværre også er lavere end standarden på 80 procent.

Er det noget, I vil gøre noget fremadrettet ved?

- Det er klart, at vi har ambitioner om, at alle vores patienter skal få tilbudt de tilstrækkelige undersøgelser, og det er der også forventninger om, at vi kan, da det går fremad med rekruttering af personale. Det vil betyde, at vi både kan få udført undersøgelserne og få registreret dem i systemet. Vi havde også inden rapporten udkom haft det som mål, siger Bue Juvik.

Men et sted i Danmark gør det sårligt godt

Lungemedicinsk Ambulatorium på Svendborg Sygehus er et godt eksempel på en afdeling, der er lykkes med at give patienterne de relevante tests. På Lungemedicinsk Ambulatorium fik hele 94 procent af ny-diagnosticerede astmapatienter relevante diagnostiske tests i 2020, hvilket er højdespringeren i rapporten.

- Det er vigtigt for patienternes behandling at blive grundigt udredt, så de ikke behandles med medicin, som er overflødig. Hvis man ikke får patienter udredt korrekt, og de så får medicin, som de ikke har brug for, koster det både penge for forbrugeren og samfundet, siger Hanne Madsen, der er overlæge på ambulatoriet.

Nøglen til succes skal findes ved nøgtern planlægning, fortæller hun.

- Hvis man på hospitalerne vil opfylde målene, skal man have fuldstændigt styr på sine arbejdsgange: Hvem koder, hvem kontrollerer og hvem efterregistrerer? Altså sørger for at samle op på patienterne. Når først skinnerne er lagt, kører det nemmere, siger Hanne Madsen.

Overlæge Hanne Madsen mener ikke, at det nødvendigvis er mandskab, der afgøre om undersøgelserne bliver registreret.

- Det handler ikke om mandskab, i Svendborg var der i 2020 tre speciallæger i lungemedicin. Det store arbejde ligger i at fastlægge forløbet, siger hun.

At årsagen skal ses i lyset af covid-19, sparker sparker Hanne Madsen også til hjørne.

- Kigger vi på tallene i årene før corona, ser vi meget lignende tal. Derfor vurderer jeg, at corona ikke har haft en stor betydning på astmadiagnoserne. Det har ikke været en væsentligt faktor, siger hun.

Kureret på to uger

Efter Janne Brejnholt fik den korrekte diagnose, gik det hurtigt med at blive rask.

Den "nye" diagnose, det såkaldte dysfunktionel vejrtrækning betød, at hun træk ​vejret ​overfladisk og alt for hurtigt, og kroppen brugte alt for meget energi på at trække vejret på denne uhensigtsmæssige måde. Det kunne give mange af de samme symptomer som astma. Derfor fik hun nogle ​vejrtrækningsøvelser af hendes en fysioterapeut, som før havde arbejdet med dysfunktionel vejrtrækning.

- I starten tænkte jeg, at jeg det ikke ville hjælpe noget som helst. Jeg havde på det tidspunkt prøvet alt. Men hun gav mig nogle øvelser, og efter blot syv dage kunne jeg mærke en kæmpe forskel. Efter fjorten dage, var jeg næsten ”normal” igen", siger hun.

Særligt en weekendtur til København gjorde, at det gik op for Janne Brejnholt, at hun nu var kureret.

- Det var nærmest over en weekend, hvor jeg var i København, at jeg pludseligt kunne mærke at jeg ikke var syg længere. Før blev jeg voldsomt forpustet og så udmattet, at jeg måtte ned at sidde undervejs og hvile, når jeg kom hjem. Hele min hverdag var planlagt efter, at jeg skulle  ligge og hvile flere gange om dagen. Men pludseligt kunne jeg gå lange ture og være i gang hele dagen ligesom andre mennesker. Og det er helt fantastisk, siger Janne Brejnholt.

Selv helt ude bag tv-skærmene kunne man høre det fnis, som langsomt bredt sig rundt i Folketingssalen i takt med, at især de borgerlige medlemmer opdagede, hvad de lige havde hørt.

- Hvis vi skal have en diskussion om den økonomiske politik - og det hilser jeg velkommen - så bør det være på et oplyst grundlag, og lad mig derfor til sidst i dag opfordre oppositionen til snart at fremlægge en sammenhængende økonomisk politik.

Ordene var statsminister Mette Frederiksens (S), og de rundede hendes indledende bemærkninger til tirsdagens spørgetime i Folketingssalen af. Men det bliver bestemt ikke sidste gang, vi kommer til at høre statsministeren efterlyse "en sammenhængende økonomisk politik" fra de borgerlige partier. For når først den sætning er kommet ind i statsministerens talepapir, så er én ting sikkert: Vi nærmer os et folketingsvalg.

Det politiske ritual - at kræve en økonomisk plan fra modstanderen - oplevede vi også op til seneste folketingsvalg i 2019, da Venstres daværende finansminister, Kristian Jensen, fra talerstolen på partiets landsmøde krævede et overblik fra Socialdemokratiet:

- Vi mangler et klart og sammenhængende svar fra Mette Frederiksen - over hele linjen. En samlet politik, lød opfordringen.

Senere leverede Socialdemokratiet en økonomisk plan. Det skete midt under valgkampen, men så længe behøver vi ikke vente denne gang. For regeringen har tænkt sig at præsentere en 2030-plan lige efter sommerferien, og så kommer der for alvor gang i debatten om fremtidens økonomiske politik. En debat, som har slumret gennem hele denne valgperiode, fordi coronakrisen lagde så massivt et dræn ind i statskassen.

Det er dog ikke lige nu, at statsministeren efterlyser den store økonomiske debat. For regeringen gjorde regning uden vært, da finansminister Nicolai Wammen (S) forleden måtte kapitulere og parkere de ellers så stort anlagte forhandlinger om en økonomisk håndsrækning til udvalgte danskere.

Wammen måtte sande, at hans ellers så ferme forhandlingsevner kom til kort denne gang. Det var ganske enkelt for smart af regeringen først at forsøge tage æren for at ville give ekstra 5000 kroner skattefrit til de ældre, som i forvejen modtager en ældrecheck, og hæve befordringsfradraget for så samtidig at byde partierne velkommen ved forhandlingsbordet med budskabet om, at der ikke skal pumpes flere midler ud i samfundsøkonomien, når inflationen hærger landet.

Når Wammen så ydermere vil finansiere det på den gamle corona-måde ved at øge underskuddet, blev det for meget for De Radikale og de to store borgerlige partier, Venstre og Konservative, som ellers godt kunne være fristet af at indgå en aftale. Nu skal det hele klares sammen med forhandlingerne om en grøn skattereform og en ny CO2-afgift for landets virksomheder.

Når Mette Frederiksen alligevel efterlyser en økonomisk plan for de borgerlige partier, skyldes det, at hun ved, de blå partier får svært ved at blive enige. Den velkendte diskussion om væksten i den offentlige sektor ulmer i blå blok. Venstre og Dansk Folkeparti er klar til at dække det demografiske træk, så den offentlige sektor tilføres midler, som matcher øgede udgifter til ældre og børn. 

De Konservative hælder mod nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance stadig helst ser en minusvækst. Alt er på den måde ved det gamle i blå blok, og det har regeringen tænkt sig at gøre så tydeligt som overhovedet muligt for vælgerne inden valgdagen.

Alt imens Mette Frederiksen har et behov for at overbevise vælgerne om, at regeringens 2030-plan bliver et troværdigt og ansvarligt bud på, hvordan landet kan ledes i de kommende år.

Traditionelt står de borgerlige partier stærkere blandt vælgerne, når det gælder den økonomiske politik, og selv om emner som klima, sundhed og forsvaret ganske givet kommer til at fylde i en kommende valgkamp, er økonomien fundamentet for alt andet. Derfor har Mette Frederiksen fundet talepapiret til en valgkamp frem. Nu venter hun på 2030-planen, og så den helt rigtige dato.

Overblik: