Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der står for at implementere det nye system for ejendomsvurderinger, har de seneste to år været hårdt ramt af opsigelser. Alene sidste år opsagde 40 procent deres jobs i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Personaleflugt fra styrelse: Fagdirektør afviser udfordringer med fastholdelse

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud hos, hvad der lader til at være en betændt arbejdsplads. På blot to år har 100 ansatte nemlig sagt deres jobs op hos Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) - den del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som står for at implementere det nye system for ejendomsvurderinger. Det skriver Børsen.

Alene sidste år sagde 60 ansatte ifølge avisen deres stillinger op, hvilket svarer til en medarbejderomsætning på 40 procent.

En tidligere mellemleder på stedet beskriver over for avisen, at "arbejdspresset er så højt, at mange bryder sammen".

- Det er et meget, meget stort problem, at man ikke kan behandle folk ordentligt, så de smutter, og at der er så eklatant mangel på ordentlig ledelse, at folk løber skrigende væk derfra, siger den tidligere mellemleder til avisen.

Fagdirektør Mette Ring Rossing afviser dog i en mail til Børsen, at styrelsen har "særlige udfordringer med fastholdelse eller tiltrækning af kritiske kompetencer".

I 2013 blev det besluttet, at der skulle indføres et nyt it-system for ejendomsvurderinger. Systemet skulle stå færdigt i 2017, men først i 2021 blev de første 50.000 ejendomsvurderinger sendt ud.

Støttepartier enige med KL: Uddannelsespligt skal fjernes

Fra folk, der opsiger deres jobs vender vi snuden mod unge, der har svært ved at få jobs. Nu melder regeringens støttepartier sig nemlig på banen og bakker Kommunernes Landsforening op i et nyt forslag.

I dag er der krav om, at arbejdsløse, ufaglærte under 30 år skal i uddannelseshjælp for at kunne få kontanthjælp. Men det såkaldte uddannelsespålæg vil KL have fjernet - og det er de altså ikke længere ene om at mene.

- Det er godt, at unge mennesker får sig en uddannelse. Men vi ved, at der er nogle unge, som render hovedet mod en mur gennem uddannelsessystemet. Og så er det ikke mere af det samme, de har brug for. Så er det måske at komme ud på arbejdsmarkedet for at føle, at de bidrager på en anden måde, siger De Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa til Ritzau.

Også Enhedslisten og SF er positivt indstillede over for forslaget fra KL.

14 EU-lande fastholder mundbindskrav i fly

Vi runder af med en nyhed, der er særlig relevant for de feriehungrende. Selvom EU fra i dag ikke længere anbefaler, at passagerer skal bære mundbind i lufthavne og på fly, er det ikke sikkert, at du slipper for det blå engangsmundbind på rejsen denne sommer.

14 EU-lande vil nemlig fortsat kræve, at flypassagerer bærer mundbind. Det skriver Ritzau.

Det gælder blandt andet i Tyskland, hvor der fortsat vil være krav om mundbind på fjerntog og fly og på lokale bus- og togruter - et krav, der gælder frem til 23. september. Og den tyske regering har ingen planer om at skrotte kravet foreløbigt, da man stadig ser et meget højt smittetal.

Udover Tyskland fastholder også populære feriedestinationer som Spanien, Grækenland, Italien og Portugal deres mundbindkrav.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du serveret fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Klimaminister Dan Jørgensen ses her præsentere aftalen om ejerskab og konstruktion af den første energiø i Nordsøen i februar 2021.  Men står det til ham, er der potentiale for flere af den type øer i Nordsøen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021

Nordsøen skal plastres til med energiøer og vindmøller for hundredvis af milliarder: - Det er en rigtig, rigtig god forretning, lover klimaministeren

På onsdag mødes Danmarks statsminister og en række andre ministre med deres kolleger fra Tyskland, Belgien og Holland - samt EU-kommisionens formand - i Esbjerg for at diskutere, hvordan Nordsøen kan blive en stor del af løsningen på den grønne omstilling i Europa.

Og ifølge klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal snakken blandt andet gå på, hvordan landene bedst kan samarbejde om at bygge mange flere vindmølleparker - og måske endda flere energiøer i Nordsøen.

- En af de vigtigste ting, vi skal snakke om, er energiøer. Dels skal vi snakke om, hvordan vi kan samarbejde om den energiø, vi allerede har besluttet at bygge. Det har nemlig hele
tiden været meningen, at den skal forbindes til mindst ét andet land end Danmark, og måske flere - så det er noget, der skal på plads. Dertil kommer, at vi mener, der er potentiale for flere energiøer i Nordsøen, og det skal vi diskutere med de andre lande, siger Dan Jørgensen til Avisen Danmark.

Nordsøen skal blive et grønt kraftværk, mener statsministeren. Det betyder, at Danmark og de andre Nordsø-lande skal bygge rigtig mange havvindmølleparker de kommende år. Og vi skal måske også have flere energiøer, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) forud for Nordsø-topmødet i Esbjerg på onsdag.

Klima: Vi skal blive fri af Putins gas. Og samtidig skal vores energi komme fra grønne kilder, så vi kan få bremset den galoperende klimakrise.

Det er EU’s lande rørende enige om, og står det til Danmark og de andre EU-lande med kyst ud mod Nordsøen, blæser en stor del af løsningen derude.

Vi mener, der er potentiale for flere energiøer i Nordsøen, og det skal vi diskutere med de andre lande.

Dan Jørgensen

Derfor mødes Tysklands, Hollands, Belgiens og Danmarks regeringsledere med EU-kommisionens formand, Ursula von der Leyen, på onsdag 18. maj til Nordsøtopmøde i Esbjerg. Ambitionerne fra dansk side for topmødet er ikke små.

- Danmark vil gå forrest og bane vejen for, at Nordsøen bliver et grønt kraftværk for hele Europa baseret på dansk teknologi og danske erfaringer, lover statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse om topmødet.

Og den danske klima-, energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), der også deltager i topmødet, lover historiske udmeldinger og erklæringer i Esbjerg.

Blandt andet skal politikerne finde ud af, hvordan Nordsøen hurtigst og bedst muligt bliver fyldt med havvindmølleparker, som kan levere grøn strøm til millioner af europæere. Og måske skal der også bygges flere nye energiøer i stil med den, et bredt flertal i Folketinget allerede har vedtaget at bygge 80 kilometer ud for Thorsminde.

- En af de vigtigste ting, vi skal snakke om, er energiøer. Dels skal vi snakke om, hvordan vi kan samarbejde om den energiø, som vi allerede har besluttet at bygge. Det har nemlig hele tiden været meningen, at den skal forbindes til mindst ét andet land end Danmark, og måske flere - så det er noget, der skal på plads. Dertil kommer, at vi mener, der er potentiale for flere energiøer i Nordsøen, og det skal vi diskutere med de andre lande.

En god forretning

Den planlagte energiø i Nordsøen skal primært bruges til at samle og fordele energiproduktionen fra de omkringliggende havvindmølleparker, og det er et kæmpeprojekt. Faktisk danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

For at bygge øen, der bliver på størrelse med 18 fodboldbaner, forventes at koste i omegnen af 210 milliarder kroner. Det svarer til anlægsomkostningerne ved at bygge fem storebæltsbroer eller omkring fire Femernbælt-forbindelser.

Så skal der bygges en, to eller tre flere af den slags kunstige øer, kommer vi op i beløb, der næppe er helt lette at overskue. Men trods de svimlende investeringer kan det grønne Nordsø-eventyr overordnet set blive en god forretning for Danmark, vurderer klimaministeren.

- Vi er kommet dertil, hvor det er en rigtig, rigtig god forretning for staten at lave det her, siger Dan Jørgensen.

Han henviser til Thor Vindmøllerpark: I stedet for at være blevet til ved hjælp af støtteordninger, forventes det, at staten kommer til at tjene op imod 2,8 milliarder kroner på parken, efter at den kommer i fuld drift fra 2027.

Fantastisk udvikling

Thor kan altså ikke bare sætte skub i den grønne omstilling, gøre os mere fri af fossile brændsler og skabe arbejdspladser - den kan også fylde statskassen.

Men Thor ligger utrolig godt. Man kan altså ikke per se forvente samme ”business case” for andre havvindmølle-projekter, anerkender Dan Jørgensen.

- Thor er et helt unikt projekt. Men når det er sagt, så ser jeg også det som et klart tegn på at man som stat kan tjene penge på vind. Selv hvis fremtidens projekter ikke kan give helt lige så mange penge i statskassen, så er vi gået fra, at staten støtter, til at staten tjener på de her projekter.

- Det er en ret fantastisk udvikling, ikke kun fordi vi kan spare penge - også fordi det betyder, at havvind kan tage den fart, vi fra dansk side har håbet på siden vi åbnede verdens første havvindmøllepark i 1991.

Hvor mange energiøer og havvindmølleparker, der skal bygges i Nordsøen, og hvor meget beton og stål (og dermed CO2-udledning), der vil blive brugt, før regnskabet begynder at blive grønt, er Dan Jørgensen endnu ikke klar til at sætte tal på. For først skal han altså mødes med de andre klima- og energiministre og blive enig om den store plan for Nordsøen.

Janne Brejnholt har været indlagt flere gange, med hvad hun troede var astma. Men det var det ikke. Foto: Privatfoto

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at udredningen af astma halter bagefter. For kun 69 procent af landets astmapatienter får foretaget de grundlæggende diagnostiske test på hospitalerne, hvor standarden er på 80 procent.

Region Sjælland, der har et procenttal på 49, fortæller, at det lave tal skyldes, at de ikke får registreret undersøgelserne på grund personale mangel.

- De data, der kommer ud i sådanne rapporter, er ikke altid et udtryk for, hvad der sker i  virkeligheden. En del af vores problem er, at vi ikke får registreret tilstrækkeligt, hvilket giver et misvisende tal. Undersøgelserne bliver lavet, men de bliver altså ikke registreret, siger Bue Juvik, ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital.

Jannes fire år lange sygdom kunne have været ovre på to uger, hvis hun blev diagnosticeret korrekt. En ny rapport viser, at kun to tredjedele af landets astmapatienter får foretaget de grundlæggende diagnostiske test på hospitalerne, og det er problematisk, mener ekspert og patientforening.

Sundhed: For fire år siden begyndte Janne Brejnholt at få åndedrætsbesvær. Hun hverken røg, var overvægtig eller i dårlig kondition, men alligevel føltes det som om, hun var en cocktail af det hele; hun blev forpustet bare ved rejse sig, skulle hvile flere gange om dagen og var generelt bare usandsynligt udmattet. Af gode grunde tog hun til lægen.

Ved lægen tog de en test og konkluderede hurtigt, at hun havde astma, og i det øjeblik troede Janne Brejnholt, at hun nu kunne kigge ind i en fremtid, hvor hun hurtigt kunne blive rask med den rette medicinering. Men det skete ikke. Godt tre år efter astmadiagnosen var der ingen forbedring for Janne Brejnholt. Hun var på det maksimalle astmamedicin, man kunne tage, ind og ud af hospitalet og sygemeldt ad flere omgange.

Problemet var simpelt: Janne Brejnholt havde ikke astma, selvom det var den diagnose, hun havde fået.

- Selvom astma nødvendigvis ikke er en farlig sygdom, er det da væsentligt, at man kan stole på den diagnose, man får fra lægen, siger Janne Brejnholt.

Janne Brejnholt blev ikke tilstrækkeligt udredt, inden lægen diagnosticerede hende med  astma. Men efter tre år, hvor hun havde prøvet alt, faldt hun tilfældigt over en læge, der kunne give hende den rigtige diagnose: Dysfunktionel vejrtrækning.

- Det kan jo ikke passe, at det skal være held, der bestemmer, om man som patient bliver diagnosticeret korrekt. Tænk, at de sidste fire års indlæggelser, sygdom og medicin kunne have været undgået, hvis jeg bare havde taget til en anden læge, siger Janne Brejnholt.

Desværre er Janne Brejnholt ikke den eneste i Danmark, der har fået en fejldiagnose i forbindelse med astmatest.

Tænk, at de sidste fire års indlæggelser, sygdom og medicin kunne have været undgået, hvis jeg bare havde taget til en anden læge

Janne Brejnholt

Få får de grundlæggende test

Astma er en af de store folkesygdomme, som stadigt flere bliver ramt af. Cirka 325.000 voksne danskere lider af astma, og forekomsten af astma har været stigende de seneste 20 år. I 2020 blev 8093 patienter nydiagnosticeret med astma på de danske hospitaler, men spørgsmålet er, om patienterne kan stole på diagnosen.

Nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser nemlig, at udredningen af astma halter bagefter. For kun 69 procent af landets astmapatienter får foretaget de grundlæggende diagnostiske tests på hospitalerne, hvor standarden er på 80 procent.

Det vil sige, at ved de resterne 31 procent er det uklart, om de har astma eller en anden lungesygdom - som Janne Brejnholts fejldiagnosticerede astma.

For de tests, der ikke bliver lavet, er en forudsætning for at stille en præcis diagnose, siger professor og overlæge Vibeke Backer fra Rigshospitalet og Københavns Universitet, som samtidig er formand for databasen Dansk register for Astma i RKKP.

- Det er ikke tilfredsstillende. Den bedste kvalitet gives, når diagnosen er rigtig. Diagnosen er hele fundamentet for en succesfuld behandling, og det er enormt vigtigt for patientens oplevelse af sygehuset og sin egen sygdom , siger Vibeke Backer.

Resultater fra rapporten

Andelen af ny-diagnosticerede patienter med astma, der får foretaget enten reversibilitets-, provokations- eller anstrengelsestest.

Danmark 2020: 69 % (standard: 80%)

Region Hovedstaden: 55%

Region Sjælland: 49%

Region Syddanmark: 79%

Region Midtjylland: 85%

Region Nordjylland: 71%

Indikatoren monitorerer om patienter, der ses første gang i hospitalsregi for astma, får foretaget de relevante diagnostiske tests. De relevante diagnostiske tests må være udført i perioden 12 måneder før til 6 måneder efter første hospitalskontakt. Siden 2021 har det været muligt at registrere, hvis testen er foretaget et andet sted og stadig få målopfyldelse.

Patientforeningen Lungeforeningen mener heller ikke, at resultatet er synderligt tilfredsstillende.

- Vi er generelt bekymrede over udviklingen. Vi ved, at samtalen med lægen har stor betydning for, om man får den korrekte diagnose. Vi har i Lungeforeningen et særligt fokus på astma, og har derfor blandt andet opbygget et selvstændigt univers herom på vores hjemmeside. Patienter skal forvente, at den diagnose, de får, er den korrekte, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Landsgennemsnittet på 69 procent er ikke godt nok, mener både Vibeke Backer og Lungeforeningen, men værst ser det ud i de to sjællandske regioner, som er meget lave.

Sjælland har de laveste tal

Mellem regionerne er der stor variation i hvor stor andel af patienterne, der får de relevante tests. I Region Midtjylland får 85 procent af de ny-diagnosticerede patienter testene. Region Syddanmark er med 79 procent blot et mulehår fra målopfyldelse, som er 80 procent, mens kun omkring halvdelen af patienterne i Region Sjælland og Region Hovedstaden får de relevante test.

Region Sjælland, der har et procenttal på 49, fortæller, at det lave tal skyldes, at de ikke får registreret undersøgelserne på grund personale mangel.

- De data, der kommer ud i sådanne rapporter, er ikke altid et udtryk for, hvad der sker i virkeligheden. En del af vores problem er, at vi ikke får registreret tilstrækkeligt, hvilket giver et misvisende tal. Undersøgelserne bliver lavet, men de bliver altså ikke registreret, siger Bue Juvik, ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital.

Men det lyder jo umiskendeligt meget som den evige diskussion om, hvis træet falder i skoven uden vidner, siger det så en lyd? Altså hvis der ingen tal er på undersøgelserne, er de så blevet lavet?

- Problemet er, at vi mangler personale, så vi kan vælge, om vi gerne vil behandle patienter eller registrere undersøgelserne. Der har vi valgt det første. Vi står jo ved siden af træet og kan tydeligt se og høre det. Vi ved, at vores patienter får de undersøgelser, de skal have. Men det er rigtigt, at det skal registreres, før vi kan bevise det.

Hvad siger træet så?

- Det siger, at totredjedele af vores patienter får de tilstrækkelige undersøgelser, hvilket desværre også er lavere end standarden på 80 procent.

Er det noget, I vil gøre noget fremadrettet ved?

- Det er klart, at vi har ambitioner om, at alle vores patienter skal få tilbudt de tilstrækkelige undersøgelser, og det er der også forventninger om, at vi kan, da det går fremad med rekruttering af personale. Det vil betyde, at vi både kan få udført undersøgelserne og få registreret dem i systemet. Vi havde også inden rapporten udkom haft det som mål, siger Bue Juvik.

Men et sted i Danmark gør det sårligt godt

Lungemedicinsk Ambulatorium på Svendborg Sygehus er et godt eksempel på en afdeling, der er lykkes med at give patienterne de relevante tests. På Lungemedicinsk Ambulatorium fik hele 94 procent af ny-diagnosticerede astmapatienter relevante diagnostiske tests i 2020, hvilket er højdespringeren i rapporten.

- Det er vigtigt for patienternes behandling at blive grundigt udredt, så de ikke behandles med medicin, som er overflødig. Hvis man ikke får patienter udredt korrekt, og de så får medicin, som de ikke har brug for, koster det både penge for forbrugeren og samfundet, siger Hanne Madsen, der er overlæge på ambulatoriet.

Nøglen til succes skal findes ved nøgtern planlægning, fortæller hun.

- Hvis man på hospitalerne vil opfylde målene, skal man have fuldstændigt styr på sine arbejdsgange: Hvem koder, hvem kontrollerer og hvem efterregistrerer? Altså sørger for at samle op på patienterne. Når først skinnerne er lagt, kører det nemmere, siger Hanne Madsen.

Overlæge Hanne Madsen mener ikke, at det nødvendigvis er mandskab, der afgøre om undersøgelserne bliver registreret.

- Det handler ikke om mandskab, i Svendborg var der i 2020 tre speciallæger i lungemedicin. Det store arbejde ligger i at fastlægge forløbet, siger hun.

At årsagen skal ses i lyset af covid-19, sparker sparker Hanne Madsen også til hjørne.

- Kigger vi på tallene i årene før corona, ser vi meget lignende tal. Derfor vurderer jeg, at corona ikke har haft en stor betydning på astmadiagnoserne. Det har ikke været en væsentligt faktor, siger hun.

Det var på en tur til København, at det gik op for Janne Brejnholt, at hun faktisk var blevet rask. Foto: Privatfoto

Kureret på to uger

Efter Janne Brejnholt fik den korrekte diagnose, gik det hurtigt med at blive rask.

Den "nye" diagnose, det såkaldte dysfunktionel vejrtrækning betød, at hun træk ​vejret ​overfladisk og alt for hurtigt, og kroppen brugte alt for meget energi på at trække vejret på denne uhensigtsmæssige måde. Det kunne give mange af de samme symptomer som astma. Derfor fik hun nogle ​vejrtrækningsøvelser af hendes en fysioterapeut, som før havde arbejdet med dysfunktionel vejrtrækning.

- I starten tænkte jeg, at jeg det ikke ville hjælpe noget som helst. Jeg havde på det tidspunkt prøvet alt. Men hun gav mig nogle øvelser, og efter blot syv dage kunne jeg mærke en kæmpe forskel. Efter fjorten dage, var jeg næsten ”normal” igen", siger hun.

Særligt en weekendtur til København gjorde, at det gik op for Janne Brejnholt, at hun nu var kureret.

- Det var nærmest over en weekend, hvor jeg var i København, at jeg pludseligt kunne mærke at jeg ikke var syg længere. Før blev jeg voldsomt forpustet og så udmattet, at jeg måtte ned at sidde undervejs og hvile, når jeg kom hjem. Hele min hverdag var planlagt efter, at jeg skulle  ligge og hvile flere gange om dagen. Men pludseligt kunne jeg gå lange ture og være i gang hele dagen ligesom andre mennesker. Og det er helt fantastisk, siger Janne Brejnholt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) efterlyste under tirsdagens spørgetime "en sammenhængende økonomisk plan fra oppositionen". Og det er ikke sidste gang, statsministeren må ud med den slags efterlysninger, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Mette Frederiksens talepapir lugter af folketingsvalg

Det er ikke kun kalenderen, som indikerer, at vi nærmer os et folketingsvalg med hastige skridt. Det gør statsminister Mette Frederiksens (S) talepapir også. Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse.

Statsministeren har nemlig fundet en gammel valgklassiker frem: Fremlæg en økonomisk plan og kræv straks, at oppositionen gør det samme. 


For Mette Frederiksen skal regeringens kommende 2030-plan nemlig bruges til to ting, skriver Casper Dall: Dels overbevise vælgerne om, at Socialdemokraterne er garanter for en ansvarlig, økonomisk politik, dels udstille uenighederne i blå blok.

Selv helt ude bag tv-skærmene kunne man høre det fnis, som langsomt bredt sig rundt i Folketingssalen i takt med, at især de borgerlige medlemmer opdagede, hvad de lige havde hørt.

- Hvis vi skal have en diskussion om den økonomiske politik - og det hilser jeg velkommen - så bør det være på et oplyst grundlag, og lad mig derfor til sidst i dag opfordre oppositionen til snart at fremlægge en sammenhængende økonomisk politik.

Ordene var statsminister Mette Frederiksens (S), og de rundede hendes indledende bemærkninger til tirsdagens spørgetime i Folketingssalen af. Men det bliver bestemt ikke sidste gang, vi kommer til at høre statsministeren efterlyse "en sammenhængende økonomisk politik" fra de borgerlige partier. For når først den sætning er kommet ind i statsministerens talepapir, så er én ting sikkert: Vi nærmer os et folketingsvalg.

Det politiske ritual - at kræve en økonomisk plan fra modstanderen - oplevede vi også op til seneste folketingsvalg i 2019, da Venstres daværende finansminister, Kristian Jensen, fra talerstolen på partiets landsmøde krævede et overblik fra Socialdemokratiet:

- Vi mangler et klart og sammenhængende svar fra Mette Frederiksen - over hele linjen. En samlet politik, lød opfordringen.

Senere leverede Socialdemokratiet en økonomisk plan. Det skete midt under valgkampen, men så længe behøver vi ikke vente denne gang. For regeringen har tænkt sig at præsentere en 2030-plan lige efter sommerferien, og så kommer der for alvor gang i debatten om fremtidens økonomiske politik. En debat, som har slumret gennem hele denne valgperiode, fordi coronakrisen lagde så massivt et dræn ind i statskassen.

Det er dog ikke lige nu, at statsministeren efterlyser den store økonomiske debat. For regeringen gjorde regning uden vært, da finansminister Nicolai Wammen (S) forleden måtte kapitulere og parkere de ellers så stort anlagte forhandlinger om en økonomisk håndsrækning til udvalgte danskere.

Den velkendte diskussion om væksten i den offentlige sektor ulmer i blå blok. De blå partier får svært ved at blive enige.

Casper Dall, politisk redaktør

Wammen måtte sande, at hans ellers så ferme forhandlingsevner kom til kort denne gang. Det var ganske enkelt for smart af regeringen først at forsøge tage æren for at ville give ekstra 5000 kroner skattefrit til de ældre, som i forvejen modtager en ældrecheck, og hæve befordringsfradraget for så samtidig at byde partierne velkommen ved forhandlingsbordet med budskabet om, at der ikke skal pumpes flere midler ud i samfundsøkonomien, når inflationen hærger landet.

Når Wammen så ydermere vil finansiere det på den gamle corona-måde ved at øge underskuddet, blev det for meget for De Radikale og de to store borgerlige partier, Venstre og Konservative, som ellers godt kunne være fristet af at indgå en aftale. Nu skal det hele klares sammen med forhandlingerne om en grøn skattereform og en ny CO2-afgift for landets virksomheder.

Når Mette Frederiksen alligevel efterlyser en økonomisk plan for de borgerlige partier, skyldes det, at hun ved, de blå partier får svært ved at blive enige. Den velkendte diskussion om væksten i den offentlige sektor ulmer i blå blok. Venstre og Dansk Folkeparti er klar til at dække det demografiske træk, så den offentlige sektor tilføres midler, som matcher øgede udgifter til ældre og børn. 

De Konservative hælder mod nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance stadig helst ser en minusvækst. Alt er på den måde ved det gamle i blå blok, og det har regeringen tænkt sig at gøre så tydeligt som overhovedet muligt for vælgerne inden valgdagen.

Alt imens Mette Frederiksen har et behov for at overbevise vælgerne om, at regeringens 2030-plan bliver et troværdigt og ansvarligt bud på, hvordan landet kan ledes i de kommende år.

Traditionelt står de borgerlige partier stærkere blandt vælgerne, når det gælder den økonomiske politik, og selv om emner som klima, sundhed og forsvaret ganske givet kommer til at fylde i en kommende valgkamp, er økonomien fundamentet for alt andet. Derfor har Mette Frederiksen fundet talepapiret til en valgkamp frem. Nu venter hun på 2030-planen, og så den helt rigtige dato.

Debatten om abort er igen blusset op i USA. Det resulterer i demonstranter på gaden - og tusindvis af dem. Men befolkningen i landet er splittet, og demonstranter går derfor på gaden fra begge lejre. Foto: Jim Young/Reuters/Ritzau Scanpix

En domsafgørelse fra 1973 er pludselig blevet relevant igen: Derfor risikerer amerikanerne at miste retten til abort

Abortspørgsmålet er for tiden årsag til hed debat i USA. En højesteretsafgørelse, der snart er 50 år gammel, er nemlig den, der har sørget for de abortrettigheder, der i dag findes i landet. Det er ikke et politisk flertal, der står bag en abortlovgivning, som det er tilfældet i Danmark.

Men nu er landets ni højesteretsdommere i gang med at drøfte afgørelsen fra 1973, og i forrige uge blev lækket et notat, som viste, at flertallet af dommerne umiddelbart var for at lade de enkelte delstater lave deres egen abortlovgivning i stedet. Og derfor er debatten igen blusset op.

I sidste uge skete endnu en udvikling i sagen - selvom den var ventet. I Senatet blev et forslag fra Demokraterne nemlig stemt ned - et forslag, som skulle have trumfet afgørelsen fra 1973 og ved lov give amerikanerne ret til fri abort.

Med den nedstemning ligger emnet derfor nu atter i højesteretsdommernes hænder. Bliv her i artiklen klogere på amerikanernes holdning til abortspørgsmålet, på de gældende rettigheder og på historien bag kampen i USA.

I disse dage og uger er spørgsmålet om retten til fri abort til stor debat i USA. Det har den egentlig været jævnligt de senere år, hvor især konservative politikere har forsøgt enten at omgå eller omstøde de gældende abortrettigheder i visse dele af landet. I USA er rettighederne nemlig ikke bygget på noget politisk flertal, som tilfældet er i Danmark - men derimod på en højesteretsafgørelse fra 1973. Bliv klogere på landets nuværende abortrettigheder, på historien, splittelsen i befolkningen og på, hvorfor debatten nu igen er blusset op.

Overblik:

1 Sådan er abortrettighederne nu

I princippet har kvinder i USA ret til abort til og med graviditetens 20. eller 24. uge. Sådan har det været siden 1973, da sagen "Roe mod Wade" blev afgjort i den amerikanske højesteret.

Syv dommere stemte i sagen dengang for, at kvinden Norma McCorvey, der kaldte sig Jane Roe, kunne få en abort. To dommere stemte imod.

Det er altså en højesteretsdom - og ikke som i Danmark et politisk flertal - der har resulteret i abortrettighederne i USA.

Afgørelsen i sagen tvang derefter 46 af USA's 50 delstater til at ændre deres abortlovgivning. De enkelte delstater kan - også i dag - foreslå og vedtage egne abortlove. De kan dog udfordres gennem netop retssystemet.

Siden 1973 er der i alt forsøgt indført flere end 1300 delstatslove, som enten begrænser eller forbyder abort. Flere sydlige delstater er da også lykkedes med at vedtage love, der gør det muligt at sagsøge klinikker, som foretager aborter.

Delstater som Oklahoma, Texas og Idaho har alle inden for det seneste år strammet abortlovgivningen. I Oklahoma har man eksempelvis lavet stort set totalforbud mod abort, ligesom en ny lov fra april i år gør det muligt at straffe personer, der udfører aborter, med op til 10 års fængsel samt med en bøde på op til 100.000 dollar.

I delstaten Mississippi er abort tilladt til og med 15. graviditetsuge. Denne lov er indbragt for USA's højesteret, som skal tage stilling til, om delstaten kan beholde loven. Støtter dommerne Mississippis abortlov, vil denne afgørelse underminere "Roe mod Wade"-afgørelsen. Mississippi har desuden bedt de ni højesteretsdommere omgøre afgørelsen fra 1973 i "Roe mod Wade"-sagen.

2 Sådan forholder amerikanerne sig til abort

Blandt amerikanerne mener 39 procent, at abort bør være ulovligt i de fleste eller alle tilfælde. Derimod mener 59 procent, at det bør være lovligt. Det viser en meningsmåling fra sidste år lavet af den uafhængige tænketank Pew Research.

Udover landets præsident Joe Biden er også den demokratiske senator Elizabeth Warren blandt de store abortfortalere. Hun var både vred og rystet, da hun læste det lækkede notat fra Højesteret, som afslørede, at et flertal af de ni dommere var for at lade hver enkelt delstat frit indføre egen abortlovgivning.

- Jeg er vred på grund af, hvem der vil betale prisen for dette. Det kommer ikke til at være velstående kvinder. Velstående kvinder kan tage et fly. De kan flyve til en anden stat. De kan flyve til et andet land. De kan få den beskyttelse, de har brug for, råbte hun til en gruppe demonstranter, der tirsdag i sidste uge var mødt op foran den amerikanske højesteret.

Men abortmodstanderne er altså heller ikke nogen helt lille gruppe. Udover republikanske, konservative politikere tæller den også helt almindelige amerikanere. Et af de store argumenter i den del af debatten er livet. Derfor omtales abortmodstandere også som pro-life (for liv, red.).

En af modstanderne mødte Politiken i slutningen af sidste år - Aubrey Schlackman fra Texas. Til avisen sagde hun dengang:

- For mig er alt liv helligt, og for mig - personligt - ville det være lige så svært at tage livet af et foster eller ufødt barn i min mave, som det ville være at tage livet af et barn uden for min mave.

Noget af det, der for alvor er med til at splitte befolkningen i spørgsmålet om abort, er de lange tidsfrister, der i nogle stater er. I New York kan kvinder eksempelvis få en abort til og med 24. graviditetsuge - altså fem og en halv måned inde i graviditeten. I andre delstater, eksempelvis Texas, er abort forbudt efter sjette graviditetsuge.

Til sammenligning er abortgrænsen i Danmark 12 uger.

3 Derfor blussede abortspørgsmålet op igen

I sidste uge blev et notat fra USA's højesteret lækket. Det viste, at et flertal af de ni dommere var klar til at omgøre "Roe mod Wade"-afgørelsen fra 1973 - altså den afgørelse, der i første omgang sikrede amerikanske kvinder ret til abort.

Debatten har dog været hed længe. Særligt i begyndelsen af december sidste år blev der igen fyldt brænde på bålet, da landets højesteret tog hul på at diskutere den abortloven i Mississippi, som nævnt tidligere i artiklen her.

Særligt de senere år har debatten jævnligt været oppe i USA, når konservative politikere og organisationer, især i den sydlige del af landet og i midt-vesten, har forsøgt enten at omgå eller få den gamle afgørelse fra 1973 omstødt.

Men senest var notatet fra højesteretten selv altså afgørende for debattens opblussen. Oveni lå et møde i Senatet onsdag i denne uge, hvor politikerne skulle tage stilling til et lovforslag, der havde som formål at sikre retten til abort i hele USA - denne gang med politisk flertal frem for gennem en gammel domsafgørelse.

Forslaget var blevet fremsat af Demokraterne i forsøg på at foregribe den ventede afgørelse i netop Højesteret, som skulle gøre det muligt for enkelte delstater at blokere adgangen til fri abort. Men som ventet på forhånd, faldt forslaget til jorden.

For at komme videre fra Senatet, hvor Republikanerne sidder på halvdelen af pladserne, skulle mindst 60 ud af 100 stemme for. Netop modstanden fra de konservative politikere blev afgørende for udfaldet.

4 Det mener danskerne om abort

Sammenligner man amerikanernes holdning til abort med danskernes, er splittelsen herhjemme noget mindre. En undersøgelse lavet af YouGov for Kristeligt Dagblad i maj 2013 viste, at 90 procent af danskerne på det tidspunkt gik ind for fri abort. Seks procent var imod og fire procent uafklarede.

68 procent af de danske svarpersoner mente, at 12-ugersgrænsen for abort var passende - det er den grænse, der stadig gælder herhjemme. Efter 12. graviditetsuge kræver det i Danmark særlig tilladelse at få abort. Det kan man ansøge Abortsamrådet om indtil udgangen af 22. graviditetsuge. Tilladelse kan eksempelvis opnås, hvis morens eller barnets fysiske eller psykiske helbred er udsat eller hvis voldtægt eller incest er skyld i graviditeten.