Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I dag skal erklæring underskrives: Enorm havvindplan kan skabe tusindvis af jobs

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud i Esbjerg, hvor der senere i dag skal underskrives en erklæring, som kan skabe tusindvis af arbejdspladser. Erklæringen går ud på, at fire EU-lande forpligter sig til en ambitiøs havvindplan. Det skriver Jyllands-Posten.

Landene forpligter sig til samlet af forsyne Europa med 150 gigawatt havvind frem mod 2050 - heraf kommer Danmark til at stå for cirka en fjerdedel. De store mængder energi er nok til at forsyne omtrent 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm, svarende til omkring halvdelen af indbyggerne i EU.

Det er statsminister Mette Frederiksen, der i byen skal mødes med regeringcheferne fra Holland, Belgien og Tyskland samt EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Projektet i Nordsøen vil kræve samlede investeringer for over 1000 milliarder kroner. Og ifølge Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, vil det skabe tusindvis af arbejdspladser, når havvindmøllerne skal opsættes.

Forurening koster ni millioner liv om året

Selvom vi investerer i grøn energi, er forurening stadig et massivt problem. Faktisk så massivt, viser et nyt studie, at forurening hvert eneste år koster omkring ni millioner liv - svarende til dobbelt så mange som covid-19. Det skriver Ritzau.

Forskerne bag studiet har undersøgt forureningsrelaterede dødsfald i perioden 2015-2019. De har fundet ud af, at særligt luftforurening og byudvikling har drevet antallet af dødsfald op med syv procent.

De ni millioner, der hvert år dør på grund af forurening, svarer til hvert sjette dødsfald i verden. Forurening lægger sig desuden op ad rygning, når det kommer til hyppigheden af dødsårsagerne.

Spansk regering vil give betalt fri ved menstruationssmerter

Vi drager hastigt videre mod Spanien, hvor regeringen i går godkendte et forslag, der giver betalte sygedage til personer, der lider af alvorlige menstruationssmerter. Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

Lovforslaget skal behandles af det spanske parlament, før det kan blive til virkelighed. Det forventes først at ske om flere måneder. Desuden er det endnu uklart, om mindretalsregeringen har skaffet flertal i parlamentet for lovforslaget.

Landet er det første i Europa til at sende et sådan lovforslag om betalte sygedage ved menstruation til afstemning i et parlament.

Vedtages lovforslaget, vil det være staten og ikke den enkelte virksomhed, der skal betale for sygedagene. En læge skal dog først verificere, at man ikke er arbejdsdygtig på grund af smerter, før de betalte sygedage kan blive gældende.

Ukrainske soldater kørt til gammel straffelejr

Vi runder af i Ukraine med nyt om de soldater, der i mandags blev evakueret fra det enorme stålværk Azovstal i den østukrainske by Mariupol.

Selvom soldaterne er sluppet ud af stålværket, er de nemlig ikke kommet hjem. De er i stedet sendt til andre østukrainske byer.

Et øjenvidne har fortalt til nyhedsbureauet Reuters, at der i går ankom en konvoj med syv busser til en tidligere straffelejr i den lille landsby, Olevnika, som ligger nordøst for storbyen Donetsk i Donbas-området. Et område, som siden 2014 har været kontrolleret af prorussiske seperatiststyrker. Det skriver Ritzau.

Busserne transporterede netop en del af de 264 ukrainske soldater, der mandag blev evakueret fra Azovstal.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass skal soldaterne nu afhøres af den russiske efterretningstjeneste. Det skal ske som led i opklaringen af det, som Rusland kalder "det ukrainske regimes forbrydelser".

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for så får du serveret fire udvalgte historier fra onsdagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Region Midtjylland vil give den nu fyrede topchef Ole Thomsen 6,5 millioner kroner med sig ud af døren, efter han blev fyret i kølvandet på amputationsskandalen. Foto: Niels Aage Skovbo

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Den nu fyrede koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen modtager 6,5 millioner kroner i godtgørelse. Samtidig bliver han ikke modregnet, såfremt han får et andet job i opsigelsesperioden. Det viser fratrædelsesaftalen, som Avisen Danmark er i besiddelse af.

Fyringen kommer på baggrund af amputationsskandalen i regionen, hvor cirka 47 patienter om året har fået amputeret et ben, selvom det kunne være undgået.

Torsdag kostede sagen om unødvendige amputationer i Region Midtjylland Ole Thomsen sit topjob som koncerndirektør i Region Midtjylland. Nu kan Avisen Danmark fortælle, at han får 6,5 millioner kroner med ud ad døren.

Amputationsskandalen: Det er ikke småpenge, den tidligere koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen får med sig, efter han i torsdags blev fyret efter amputationsskandalen.

Region Midtjylland vil sende Ole Thomsen ud ad døren med en fratrædelsesordning på 6,49 millioner kroner.

Det viser fratrædelsesaftalen, som Avisen Danmark har fået udleveret.

De knap 6,5 millioner kroner dækker over 12 måneders opsigelsesvarsel samt en fratrædelsesgodtgørelse ved uønsket afsked på 24 måneder. Derudover har han ret til efteruddannelse for op til 100.000 kroner.

Samtidig vil den nu fratrådte koncerndirektør ikke blive modregnet, hvis han får et nyt job i opsigelsesperioden.

Er du blevet amputeret, eller har du oplysninger i sagen?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået? Eller har du oplysninger om amputationsskandalen i Region Midtjylland?

 Så vil vi gerne høre fra dig. Kontakt journalist Mikkel Vie Jensen på mail: mivje@jfmedier.dk

Aftalen er baseret på forhold, som er beskrevet i Ole Thomsens ansættelseskontrakt og blev tirsdag godkendt af regionens forretningsudvalg.

Nye direktører får dårligere vilkår

Ifølge Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i ansættelsesret på Aarhus Universitet, er der intet usædvanligt ved den fratrædelsesordning, som Ole Thomsen har fået, selvom han er blevet fyret. Skal man have fjernet sin godtgørelse, er det oftest på grund af kriminelle handlinger.

- Det kan selvfølgelig godt falde en for brystet, fordi det er skatteydernes penge, og især hvis vedkommende ikke har gjort sit arbejde godt nok. Men det offentlige er nødt til at kunne tilbyde gode vilkår, der kan konkurrere med det private marked, så det kan tiltrække dygtige chefer, siger Natalie Videbæk Munkholm og tilføjer:

- At være topchef er en meget udsat stilling, fordi der er meget få af de slags jobs. Derfor er godtgørelsen også typisk stor, så personen har tid til at finde en ny stilling.

At være topchef er en meget udsat stilling, fordi der er meget få af de slags jobs. Derfor er godtgørelsen også typisk stor, så personen har tid til at finde en ny stilling

Natalie Videbæk Munkholm, lektor i ansættelsesret

Regionsrådsformand Anders Kühanu (S) ønsker ikke at stille op til et interview om fratrædelsesaftalen. Men han skriver i et skriftligt svar, at fratrædelsesaftalen bygger på vilkår i Ole Thomsens ansættelseskontrakt fra 2010, og at regionen siden dengang har ændret praksis.

Det betyder blandt andet, at en fratrådt direktør på en ny kontrakt maksimalt kan opnå en opsigelsesperiode på seks måneder og fratrædelsesgodtgørelse i 12 måneder. Og at man i de nuværende kontrakter også vil blive modregnet, hvis man får et nyt job et andet sted i perioden.

Fyret efter amputationsskandale

Ole Thomsen blev fyret i kølvandet på skandalesagen, hvor op mod hundredvis af patienter har fået amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået. Skandalen blev i første omgang belyst i en analyse af den midtjyske karkirurgi, som udkom i april.

Avisen Danmark fortalte i starten af maj, at tre linjer i rapporten peger på, at patienter også har mistet livet som følge af de for sene forebyggende operationer i regionen. Flere eksperter bakkede op om vurderingen, men Ole Thomsen forklarede over for Avisen Danmark, at regionen ikke før avisens henvendelse havde været opmærksomme på afsnittet om formodede dødsfald.

Senere kunne avisen fortælle, at både data og rapporter tyder på, at problemerne på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland som minimum har stået på de sidste 15 år. Det mødte kras kritik fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er en uacceptabel situation. Hvis det er korrekt, at det har været et problem i mange år, og en region har haft helt andre tal for amputationer end de andre, så er der noget i systemet, som ikke fungerer. Der burde være alarmklokker, som ringede forskellige steder, sagde han til Avisen Danmark 5. maj.

Avisen Danmark har efterfølgende gennemgået dokumenter og data i sagen og har fundet frem til otte advarsler.

Sagen om de unødvendige amputationer og formodede dødsfald har indtil videre kostet regionens topchef Ole Thomsen jobbet og fået ministeren til at bede om en redegørelse.

Samtidig har regionsrådet bestilt en ekstern undersøgelse af, hvem der har vidst hvad for at finde ud af, hvorfor der ikke er blevet grebet ind i løbet af årene.

Kursen på bitcoins og andre kryptovalutaer har været negative på det seneste. Men for én kryptovaluta er det gået helt galt. Foto: REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/File Photo

Nogle shopper Bitcoins til spotpris, mens andre ser starten på enden: Derfor er der kaos i kryptoverdenen

Verdens tiende største kryptovaluta, Terra UST, er afgået ved døden.

Det har sendt chokbølger gennem hele kryptomarkedet, hvor mange investorer er gået i panik og har solgt ud. Men er Terras fald et tegn på, at kryptovaluta ikke er fremtiden, eller er den nuværende situation nærmere en mulighed for at købe bitcoins til spotpris?

- Jeg vurderer ikke, at det her får betydning for kryptomarkedet på længere sigt. Men det viser, at man skal være forsigtig med, hvad man placerer sine penge i, og at man skal være forberedt på store udsving, hvis man investerer i krypto, ligesom med aktier, siger Frederik
Oddershede Markor, der er medstifter af kryptovalutaen Discreet.

Han advarer dog om, at der er høj bølgegang i kryptomarkedet, og langt fra alle valutaerne er lige gode investeringer. Derfor skal man ikke satse, medmindre man reelt kan tåle at miste hele sin investering.

En kæmpe indenfor digitale pengesystemer er kollapset. Det har skabt panik i markedet for blandt andet bitcoins, og kan i værste tilfælde betyde, at det fattige land El Salvador går statsbankerot. Men eksperter maner alligevel til ro for danske investorer: Grundidéen bag kryptovaluta holder stadig, og med tiden vil markedet formentlig rette sig, vurderer de.

Teknologi: I sidste uge skete der noget, som sendte chokbølger gennem verdenen for decentraliserede, digitale valutaer: Den tiende største kryptovaluta Terra UST brød sammen efter at være faldet med over 95 procent i værdi på få døgn. Dens ”søstervaluta” Luna faldt næsten lige så voldsomt og ligger i skrivende stund på en brøkdel af den brøkdel af den værdi, den havde for få uger siden.

Sammenbruddene har påvirket andre kryptovalutaer og blandt dem verdens største og mest kendte, Bitcoin, som ligeledes er faldet voldsomt.

- Der er kaos på kryptomarkederne lige nu, og det er tragisk at tænke på, at mange småinvestorer har tabt meget eller endda alt. Det her er virkelig ikke sjovt for dem, der troede, at Terra var en sikker havn.

Sådan beskriver Frederik Oddershede Markor, kryptoekspert og medstifter af kryptovalutaen Discreet, situationen lige nu. Og han får opbakning fra Peter Lenler fra Cyroinvest, en dansk virksomhed, der investerer i kryptovaluta for deres kunder.

- Vi sad faktisk og havde krisemøde og holdt øje med hele markedet, da det skete. Og vi var overraskede over det, for det siger lidt om, at kryptomarkedet stadig har noget udvikling foran sig.

Ifølge den amerikanske finansminister, Janet Yellen, viser situationen at risikoerne ved kryptovaluta er hastigt voksende. Nogle økonomer går så langt som at sige, at krisen kan være starten på enden for kryptovaluta over en kam.

Ligesom på aktiemarkedet, erstattes kædereaktionen af salg og panik ofte med en mekanisme, hvor folk køber ind til spotpris.

Frederik Oddershede Markor

Men sådan ser Frederik Oddershede Markor ikke på det.

- Jeg vurderer ikke, at det her får betydning for kryptomarkedet på længere sigt. Men det viser, at man skal være forsigtig med, hvad man placerer sine penge i, og at man skal være forberedt på store udsving, hvis man investerer i krypto ligesom med aktier, siger Frederik Oddershede Markor.

El Salvador i knibe

Det er dog næppe alle, der tager situationen med samme ophøjede ro. I det mellemamerikanske land El Salvador, som det seneste år har anerkendt Bitcoin som officiel valuta på linje med Dollaren, er der nok et par nervøse embedsmænd og måske endda en præsident med kryptoniske tømmermænd.

For landet har en betydelig del af sin statsvaluta i kryptobeholdning. En beholdning, der er blevet langt mindre værd de seneste uger. I værste tilfælde kan det betyde, at det lille, fattige land får svært ved at betale næste rate af på sin gæld, skriver Bloomberg.

Hvorfor elsker El Salvador bitcoins?

El Salvadors økonomi holdes oppe ved at der bliver sendt penge ind fra hele verden, typisk fra landsmænd, der arbejder i udlandet og ønsker at hjælpe familien derhjemme.

Men den type overførelser er dyre i det klassiske pengesystem. Ved hjælp af kryptovaluta kan penge dog sendes helt uden omkostninger, og derfor har El Salvadors præsident set en fordel i at omfavne bitcoins og andre kryptovalutaer.

En beslutning, som dog er blevet kritiseret af mange økonomiske eksperter, der mener at valutaerne endnu er alt for ustabile til at spille så stor en rolle i et lands økonomi.

Kan en stat ikke vedligeholde sine gældsforpligtelser, står den som bekendt på statsbankerot. El Salvador ville således blive det første land i verden, der går bankerot på grund af kryptovaluta. Men så galt går det forhåbentligt ikke, for allerede i dag få dage efter Terras kollaps er kryptomarkedet overordnet ved at justere sig, og El Salvadors beholdning bliver langsomt mere værd.

- Bitcoins stiger igen, og hvis det fortsætter, kan faldet hurtigt være jævnet ud. Ligesom på aktiemarkedet erstattes kædereaktionen af salg og panik ofte med en mekanisme, hvor folk køber ind til spotpris, forklarer Frederik Oddershede Markor.

Det var altså sandsynligvis en "fejl" i den kode, der lå bag Terra, der startede hele kædereaktionen. Men selve idéen bag kryptovalutaer, den såkaldte blockchainteknologi, er ikke i skudlinje, forsikrer Frederik Oddershede Markor. Illustration: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Koden var ikke lavet til dårlige tider

Terras kollaps sætter dog unægtelig fokus på en af de kritikker, der igen og igen har lydt om kryptovaluta-markedet: Kursen er udelukkende styret af spekulation, og ikke egentlig værdiskabelse.

Som Lars Krull, økonomiprofessor på Aalborg Universitet tidligere har udtalt til Avisen Danmark.

Hvad er bitcoins?

Bitcoins er en type kryptovaluta. De udstedes ikke af en centralbank, men frigives, når computere verden over løser komplicerede matematiske ligninger. Som tiden går, frigives der færre og færre bitcoins.

Bitcoins kan gemmes i en ”wallet” på din computer. Det er en unik digital adresse. Når du overfører en bitcoin, vil information om transaktionen blive gemt i en "block". Blocken gemmes automatisk hos alle, der har overført bitcoins i samme tidsrum.

For hvert tidsrum dannes en ny block, som knyttes sammen med den forrige, hvorfor der bygges en lang række blocks. Det kaldes blockchainen.

- Når du køber en aktie, så køber du en reel ejerandel i en virksomhed. En virksomhed, som skal aflevere regnskab og er underlagt revision. Bag en obligation står en kreditværdig modtager, der har fået udstedt en gæld. Men når vi kommer til kryptovaluta, synes jeg, vi taber sutten. Hvem er det, der står bag? Hvad er det egentlig, du køber?

Og Terras kollaps bliver ikke mindre skræmmende af, at det faktisk var en såkaldt "stablecoin", altså en kryptovaluta, der skulle være sikret mod de vilde udsving som de decentraliserede kryptovalutaer som for eksmepel Bitcoin kan opleve.

Idéen med Terra, og andre stablecoins er nemlig at tilbyde en sikker havn for de vilde bølgegange i kryptomarkedet ved, at mønten er bundet op til en centralbanksvaluta, typisk dollar.

Således garanterede virksomheden bag Terra, at en mønt altid var én dollar værd. Altså lige indtil at den faldt til at have værdi af få cents.

- Da renten gik op i USA, og aktiemarkedet blev rødt, viste det sig, at koden, der skulle sikre at én terra er en dollar værd, ikke fungerede, når markedet gik ned. Og så startede kædereaktionen af panik og salg, fortæller Frederik Oddershede Markor.

Det var altså sandsynligvis en "fejl" i den kode, der lå bag Terra, der startede det hele. Men selve idéen bag kryptovalutaer, den såkaldte blockchainteknologi, er ikke i skudlinje, forsikrer Frederik Oddershede Markor, som derfor ikke vakler i sin tro på, at kryptovaluta som koncept er kommet for at blive.

Han bliver bakket op af Peter Lenler fra Cyroinvest, som dog håber, at sammenbruddet kan føre til mere udvikling af stablecoins:

- Vi har brug for stablecoins, der rent faktisk er stabile og bliver ved med at være det. Derfor glæder vi os vores virksomhed til, at de centralbanker, der arbejder på det, udkommer med deres versioner af kryptovalutaer. For der må man forvente at få noget, der forbliver stabilt.

Flere centralbanker, blandt andet Kinas, Englands og den Europæiske Centralbank, har tilkendegivet, at de arbejder på - eller overvejer - at lave deres egen valuta baseret på blockchain-teknologi. Den danske centralbank har indtil videre afvist det.

Sverige og Finland kan være rugekasser for kurdiske terrorister, mener den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Men i virkeligheden handler det nok om noget helt andet, mener ekspert. Nemlig om Erdogan selv. (Photo by Adem ALT AN / AFP)

Tre grunde til at Erdogan spærrer vejen til Nato for Sverige og Finland

Tyrkiets præsident Erdogan kan ene mand forhindre Nato i at optage Sverige og Finland som nye medlemmer. Det er en rolle, han har det godt med, og det handler mere om hans egen fremtid end om Sverige og Finland, mener journalist og Tyrkiet-ekspert, Deniz Serinci.

Det går nemlig elendigt for Erdogan hjemme Tyrkiet - både når det gælder økonomi og når det gælder hans chance for at blive siddende på magten efter næste valg. Derfor vil han gerne give den som ham, der sætter Vesten på plads, og samtidigt bevarer et økonomisk vigtigt venskab med Rusland.

Hvis bare ét Nato-land siger nej, kommer Sverige og Finland ikke med i Nato. Den rolle har Tyrkiet og præsident Recep Erdoğan taget på sig. Her er hans tre vigtigste grunde til at holde vores nordiske naboer ude.

Nato: Tyrkiets præsiden Erdogan kan ene mand forhindre Nato i at optage Sverige og Finland som nye medlemmer. Det er en rolle, han har det godt med, og som kan blive afgørende for hans egen fremtid.

Vi forklarer hvorfor med hjælp fra Deniz Serinci, der er dansk journalist og forfatter til bøger om Tyrkiet og kurderne. Han er selv af kurdisk/tyrkisk baggrund.

1 Det handler om terrorister

Tyrkiet vil holde Sverige og Finland ude, fordi landene beskytter og dækker over terrorister. Sådan ser præsident Recep Erdogan det i hvert fald, og terroristerne er PKK, som er en kurdisk militant og politisk organisation med base i de kurdiske regioner i Tyrkiet og Irak. PKK er også på EU´s terrorliste.

- Når PKK-sympatisører demonstrerer på torvet i Stockholm eller i Finland med PKK`s flag og med billeder af PKK`s leder, som sidder i fængsel i Tyrkiet, så bliver der sendt billeder ud i tyrkiske medier. I Erdogans og mange tyrkeres hoved må det betyde, at landene støtter PKK, når det kan lade sig gøre. De forstår måske ikke, at der er ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i Sverige og Finland, siger Deniz Serinci, journalist og forfatter til bøger om Tyrkiet og Kurdistan.

Samtidig med at PKK er på terrorlisten i Vesten, har der også været et tæt samarbejde med Vesten i Syrien. PKK har nemlig været en af de vigtigste aktører i kampen for at stoppe ISIS` fremmarch.

2 Det handler om at tækkes Rusland

Rusland er en anden vigtig grund til, at Erdogan er den skrappe dørvogter, der vil holde Sverige og Finland ude af Nato. Det giver point hos præsident Putin, og Tyrkiet har i høj grad brug for Rusland:

- Der plejer at komme fire millioner russiske turister til Tyrkiet, og de er nu blevet væk på grund af krigen i Ukraine. Tyrkiet er også afhængig af gas fra Rusland. Og i forvejen går det rent ud sagt ad helvede til med økonomien i Tyrkiet, så Erdogan vil gere signalere, at Tyrkiet ikke er ligesom de andre Nato-lande, siger Deniz Serinci.

Det økonomiske hul kan blive endnu dybere, hvis der kommer flere flygtninge til Tyrkiet, og det har Rusland også indflydelse på.

- Rusland bomber stadig Idlib-provinsen, som er det sidste område, der ikke har overgivet sig til præsident Bashar al-Assad. Hvis det fortsætter, kan det betyde op til tre millioner flygtninge til Tyrkiet, og det er ikke lige det, der er brug for, når økonomien er så dårlig, siger Deniz Serinci.

I forvejen går det rent ud sagt ad helvede til med økonomien i Tyrkiet

Deniz Serinci

3 Det handler om magt

Selv om Erdogan ikke har spor imod at være hård over for sine venner i Nato, handler det dybest set ikke om at holde Sverige og Finland ude af Nato, hvis man spørger Deniz Serinci. Det handler om at holde fast i magten i sit eget land.

- Der er valg næste år, og på grund af den økonomiske krise i Tyrket har Erdogan for første gang i 20 år udsigt til måske at tabe et valg. Derfor er det utrolig vigtigt for ham at stå som en stærk mand, der kan sige til sin befolkning, at han har sat Nato og Vesten på plads. Det er noget, der giver point.

- Erdogan får selvfølgelig ikke Sverige og Finland til at bryde deres ytringsfrihed og forsamlingsret, men hvis han kan forhandle sig til at få udleveret nogle PKK-sympatisører, som rent faktisk har gjort noget ulovligt, vil det være en stor sejr, som kan blive vigtig op til valget, siger Deniz Serinci.

Deniz Serinci er dansk journalist og forfatter til bøger om Tyrkiet og kurderne. Han er selv af kurdisk/tyrkisk baggrund. Privatfoto

Sidney Lee, alle tiders største reality-ikon i Danmark døde mandag 43 år gammel. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Vi mistede to personer, da Sidney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med 'ekstra cheese'. Den anden lærte vi aldrig at kende

Danmarks første og største realitystjerne er død, skriver Ekstra Bladet.

Sidney Lee var amatørwrestler, lyttede til dødsmetal, professionel gamer, elskede Cultshaker og så snakkede han med amerikansk accent efter en enkelt ferie i USA. Vi vidste præcis, hvem han var, og kunne kende hans ikoniske bandana og piercing på lang afstand. Men måske snød han.
Han var en mand, der aldrig ville være voksen. For hvis det stod til ham, skulle han forblive 16-år, spille computerspil hele natten og drikke sig i hegnet i byen. Og vi fulgte med nysgerrige øjne med. Men måske så vi blot et skuespil med Sidney Hassel Hansen som hovedrollen.

Han kunne få en hel generation til at sige “Hva'sker der, er iglar", og delte vandene mere end nogen anden realitystjerne. Men i virkeligheden var Sidney Lee historien om en 43-årig dreng, der nægtede at blive voksen, og måske snød han os alle.

Reality: Da Sidney Lee døde mandag, mistede vi to personer: Én vi vidste alt om og én, vi aldrig lærte at kende.

Sidney Lee var amatørwrestler, lyttede til dødsmetal, professionel gamer, elskede Cultshaker og så snakkede han med amerikansk accent efter en enkelt ferie i USA. Vi vidste præcis, hvem han var, og kunne kende hans ikoniske bandana og piercing på lang afstand.

Han var engang Danmarks største realityfænomen. Den ukronede konge af dansk reality-tv. Han var på alles læber i slutningen af nullerne og delte i dén grad vandene. Siden hans debut i 2007 i DR2-programmet "Blod, Sved og Springskaller", hvor seerne fulgte nogle håbefulde amatør-wrestlere, har Sidney Lee været med i mindst 50 tv-programmer.

Der var uger, hvor han kunne opleves i tre forskellige tv-serier. Vi var med, når han penslede sin muskeløse krop ind i selvbruner i "Singleliv". Eller da han til "4-stjernet middag" inviterede tre andre kendte danskere med til middag, hvor menuen i "Casa Lee" lød på rejecocktail, knastør Knorr lasagne og signaturdrikken ’Son of a bitch’ – en Cultshaker. Eller da han med sin lyserøde bandana viste sin kropslige færdigheder i "Fangerne på Fortet" og vandt over fodboldspiller Stig Tøfting, der dog senere fik revanche og klaskede Sidney Lee i gulvet efter syv sekunder i en kendisboksekamp.

Men så forsvandt Sidney Lee pludselig fra skærmen. Det er næsten ti år siden, at han har medvirket i et klassisk realityprogram.

Sidney Lee er født med det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, men valgte hurtigt at tilføje kunstnernavnet ’Lee’ efter den amerikansk-kinesiske kampsportsudøver og skuespiller Bruce Lee. Vi ved alle hvem var Sidney Lee - men Sidney Hassel Hansen lærte vi aldrig at kende.

"Den ekstra cheese var Sidney Lee"

Folk, der mener, at Sidney Hassel Hansen var talentløs, misforstod ham. Han var en entertainer, der spillede sit eget spil ved hjælp af sit alterego: Sidney Lee.

Han formulerede det selv til Euroman. ”Pizzaen er Sidney Hassel Hansen, og den ekstra cheese er Sidney Lee.” 70 procent var ægte, 30 procent var skuespil.

- Sidney Lee siger dumme ting og forstår ikke lige, hvad der sker omkring ham. Han kan ikke finde ud af, hvordan man skal begå sig i samfundet, sagde han i interviewet, som åbnede for ideen om, at realitystjernen måske ikke var helt, som vi gik troede.

Han var en mand, der aldrig ville være voksen. For hvis det stod til ham, ville han forblive 16-år, spille computerspil hele natten og drikke sig i hegnet i byen.

Dette blev understreget i radioprogrammet Genialos, der indtil for tre år siden var en jule- og nytårstradition på Radio24syv. Kort fortalt gik det ud på, at Sidney Lee og højenergifysiker Holger Bech Nielsen hvert år skulle bruge ét program på at kigge tilbage på året, der var gået, og et andet, hvor de forsøgte at kigge frem mod året, der kom. To diametrale modsætninger, men som begge havde et ønske om forstå hinandens verden. De forsøgte i hvert fald.

I 2017-udgaven af Radio24syvs program Genialos var turen nået til jordklodens form.

Efter et års research på Youtube kunne Sidney Lee nu konkludere, at Jorden var flad, og at flertallet af lande samarbejdede om at holde den hemmelighed skjult. Den købte fysiker Holger Bech Nielsen naturligvis ikke.

Men troede Sidney Hassel Hansen selv på den konspirationsteori? Nej.

- Selvfølgelig gør jeg ikke det, men det gør Sidney Lee. Han ved heller ikke, hvem Kongehuset er. Han tror, at prinserne hedder Larry og Jennifer, sagde han til Euroman i 2018, og fortalte at han bare var glad for den reaktion, folk havde på det.

Gameren og festaben

Sidney Hassel Hansen har siden 1997 arbejdet som professionel videospiller, og han har blandt andent vundet DM i forskellige spil 18 gange. Desuden har han  også vundet VM i Tekken fire år i træk. En præstation, som man bliver nødt til at anerkende.

Og så kunne han få en hel generation til at sige: “Hva'sker der, er iglar". Noget som man nærmest kun har set serier som "Drengene fra Angoras", "Ja nemlig ja" og 'The Julekalenders' "Det æ bår dæjli" gøre. Alteregoet Sidney Lee var altid festens midtpunkt: Når han var på arcadebar, og blev udfordret i Tekken (som undertegnede har forsøgt), eller når han bundede hovedløse mængder alkohol - blandt andet en halvandenliters Captain Morgan-rom.

Han var en mand, der aldrig ville være voksen. For hvis det stod til ham, skulle han forblive 16 år, spille computerspil hele natten og drikke sig i hegnet i byen.

Og vi fulgte med nysgerrige øjne med.

Måske var romflasken i virkeligheden æblejuice. Måske var hans teori om jordens fladhed en joke. Måske legede han med os. Vi finder nok aldrig ud af det. Men mandag mistede vi både realitystjernen Sidney Lee og den ukendte borger Sidney Hassel Hansen.