Amputationsskandalen: Det er ikke småpenge, den tidligere koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen får med sig, efter han i torsdags blev fyret efter amputationsskandalen.

Region Midtjylland vil sende Ole Thomsen ud ad døren med en fratrædelsesordning på 6,49 millioner kroner.

Det viser fratrædelsesaftalen, som Avisen Danmark har fået udleveret.

De knap 6,5 millioner kroner dækker over 12 måneders opsigelsesvarsel samt en fratrædelsesgodtgørelse ved uønsket afsked på 24 måneder. Derudover har han ret til efteruddannelse for op til 100.000 kroner.

Samtidig vil den nu fratrådte koncerndirektør ikke blive modregnet, hvis han får et nyt job i opsigelsesperioden.

Aftalen er baseret på forhold, som er beskrevet i Ole Thomsens ansættelseskontrakt og blev tirsdag godkendt af regionens forretningsudvalg.

Ifølge Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i ansættelsesret på Aarhus Universitet, er der intet usædvanligt ved den fratrædelsesordning, som Ole Thomsen har fået, selvom han er blevet fyret. Skal man have fjernet sin godtgørelse, er det oftest på grund af kriminelle handlinger.

- Det kan selvfølgelig godt falde en for brystet, fordi det er skatteydernes penge, og især hvis vedkommende ikke har gjort sit arbejde godt nok. Men det offentlige er nødt til at kunne tilbyde gode vilkår, der kan konkurrere med det private marked, så det kan tiltrække dygtige chefer, siger Natalie Videbæk Munkholm og tilføjer:

- At være topchef er en meget udsat stilling, fordi der er meget få af de slags jobs. Derfor er godtgørelsen også typisk stor, så personen har tid til at finde en ny stilling.

Regionsrådsformand Anders Kühanu (S) ønsker ikke at stille op til et interview om fratrædelsesaftalen. Men han skriver i et skriftligt svar, at fratrædelsesaftalen bygger på vilkår i Ole Thomsens ansættelseskontrakt fra 2010, og at regionen siden dengang har ændret praksis.

Det betyder blandt andet, at en fratrådt direktør på en ny kontrakt maksimalt kan opnå en opsigelsesperiode på seks måneder og fratrædelsesgodtgørelse i 12 måneder. Og at man i de nuværende kontrakter også vil blive modregnet, hvis man får et nyt job et andet sted i perioden.

Ole Thomsen blev fyret i kølvandet på skandalesagen, hvor op mod hundredvis af patienter har fået amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået. Skandalen blev i første omgang belyst i en analyse af den midtjyske karkirurgi, som udkom i april.

Avisen Danmark fortalte i starten af maj, at tre linjer i rapporten peger på, at patienter også har mistet livet som følge af de for sene forebyggende operationer i regionen. Flere eksperter bakkede op om vurderingen, men Ole Thomsen forklarede over for Avisen Danmark, at regionen ikke før avisens henvendelse havde været opmærksomme på afsnittet om formodede dødsfald.

Senere kunne avisen fortælle, at både data og rapporter tyder på, at problemerne på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland som minimum har stået på de sidste 15 år. Det mødte kras kritik fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er en uacceptabel situation. Hvis det er korrekt, at det har været et problem i mange år, og en region har haft helt andre tal for amputationer end de andre, så er der noget i systemet, som ikke fungerer. Der burde være alarmklokker, som ringede forskellige steder, sagde han til Avisen Danmark 5. maj.

Avisen Danmark har efterfølgende gennemgået dokumenter og data i sagen og har fundet frem til otte advarsler.

Sagen om de unødvendige amputationer og formodede dødsfald har indtil videre kostet regionens topchef Ole Thomsen jobbet og fået ministeren til at bede om en redegørelse.

Samtidig har regionsrådet bestilt en ekstern undersøgelse af, hvem der har vidst hvad for at finde ud af, hvorfor der ikke er blevet grebet ind i løbet af årene.

Teknologi: I sidste uge skete der noget, som sendte chokbølger gennem verdenen for decentraliserede, digitale valutaer: Den tiende største kryptovaluta Terra UST brød sammen efter at være faldet med over 95 procent i værdi på få døgn. Dens ”søstervaluta” Luna faldt næsten lige så voldsomt og ligger i skrivende stund på en brøkdel af den brøkdel af den værdi, den havde for få uger siden.

Sammenbruddene har påvirket andre kryptovalutaer og blandt dem verdens største og mest kendte, Bitcoin, som ligeledes er faldet voldsomt.

- Der er kaos på kryptomarkederne lige nu, og det er tragisk at tænke på, at mange småinvestorer har tabt meget eller endda alt. Det her er virkelig ikke sjovt for dem, der troede, at Terra var en sikker havn.

Sådan beskriver Frederik Oddershede Markor, kryptoekspert og medstifter af kryptovalutaen Discreet, situationen lige nu. Og han får opbakning fra Peter Lenler fra Cyroinvest, en dansk virksomhed, der investerer i kryptovaluta for deres kunder.

- Vi sad faktisk og havde krisemøde og holdt øje med hele markedet, da det skete. Og vi var overraskede over det, for det siger lidt om, at kryptomarkedet stadig har noget udvikling foran sig.

Ifølge den amerikanske finansminister, Janet Yellen, viser situationen at risikoerne ved kryptovaluta er hastigt voksende. Nogle økonomer går så langt som at sige, at krisen kan være starten på enden for kryptovaluta over en kam.

Men sådan ser Frederik Oddershede Markor ikke på det.

- Jeg vurderer ikke, at det her får betydning for kryptomarkedet på længere sigt. Men det viser, at man skal være forsigtig med, hvad man placerer sine penge i, og at man skal være forberedt på store udsving, hvis man investerer i krypto ligesom med aktier, siger Frederik Oddershede Markor.

Det er dog næppe alle, der tager situationen med samme ophøjede ro. I det mellemamerikanske land El Salvador, som det seneste år har anerkendt Bitcoin som officiel valuta på linje med Dollaren, er der nok et par nervøse embedsmænd og måske endda en præsident med kryptoniske tømmermænd.

For landet har en betydelig del af sin statsvaluta i kryptobeholdning. En beholdning, der er blevet langt mindre værd de seneste uger. I værste tilfælde kan det betyde, at det lille, fattige land får svært ved at betale næste rate af på sin gæld, skriver Bloomberg.

Kan en stat ikke vedligeholde sine gældsforpligtelser, står den som bekendt på statsbankerot. El Salvador ville således blive det første land i verden, der går bankerot på grund af kryptovaluta. Men så galt går det forhåbentligt ikke, for allerede i dag få dage efter Terras kollaps er kryptomarkedet overordnet ved at justere sig, og El Salvadors beholdning bliver langsomt mere værd.

- Bitcoins stiger igen, og hvis det fortsætter, kan faldet hurtigt være jævnet ud. Ligesom på aktiemarkedet erstattes kædereaktionen af salg og panik ofte med en mekanisme, hvor folk køber ind til spotpris, forklarer Frederik Oddershede Markor.

Terras kollaps sætter dog unægtelig fokus på en af de kritikker, der igen og igen har lydt om kryptovaluta-markedet: Kursen er udelukkende styret af spekulation, og ikke egentlig værdiskabelse.

Som Lars Krull, økonomiprofessor på Aalborg Universitet tidligere har udtalt til Avisen Danmark.

- Når du køber en aktie, så køber du en reel ejerandel i en virksomhed. En virksomhed, som skal aflevere regnskab og er underlagt revision. Bag en obligation står en kreditværdig modtager, der har fået udstedt en gæld. Men når vi kommer til kryptovaluta, synes jeg, vi taber sutten. Hvem er det, der står bag? Hvad er det egentlig, du køber?

Og Terras kollaps bliver ikke mindre skræmmende af, at det faktisk var en såkaldt "stablecoin", altså en kryptovaluta, der skulle være sikret mod de vilde udsving som de decentraliserede kryptovalutaer som for eksmepel Bitcoin kan opleve.

Idéen med Terra, og andre stablecoins er nemlig at tilbyde en sikker havn for de vilde bølgegange i kryptomarkedet ved, at mønten er bundet op til en centralbanksvaluta, typisk dollar.

Således garanterede virksomheden bag Terra, at en mønt altid var én dollar værd. Altså lige indtil at den faldt til at have værdi af få cents.

- Da renten gik op i USA, og aktiemarkedet blev rødt, viste det sig, at koden, der skulle sikre at én terra er en dollar værd, ikke fungerede, når markedet gik ned. Og så startede kædereaktionen af panik og salg, fortæller Frederik Oddershede Markor.

Det var altså sandsynligvis en "fejl" i den kode, der lå bag Terra, der startede det hele. Men selve idéen bag kryptovalutaer, den såkaldte blockchainteknologi, er ikke i skudlinje, forsikrer Frederik Oddershede Markor, som derfor ikke vakler i sin tro på, at kryptovaluta som koncept er kommet for at blive.

Han bliver bakket op af Peter Lenler fra Cyroinvest, som dog håber, at sammenbruddet kan føre til mere udvikling af stablecoins:

- Vi har brug for stablecoins, der rent faktisk er stabile og bliver ved med at være det. Derfor glæder vi os vores virksomhed til, at de centralbanker, der arbejder på det, udkommer med deres versioner af kryptovalutaer. For der må man forvente at få noget, der forbliver stabilt.

Flere centralbanker, blandt andet Kinas, Englands og den Europæiske Centralbank, har tilkendegivet, at de arbejder på - eller overvejer - at lave deres egen valuta baseret på blockchain-teknologi. Den danske centralbank har indtil videre afvist det.

Nato: Tyrkiets præsiden Erdogan kan ene mand forhindre Nato i at optage Sverige og Finland som nye medlemmer. Det er en rolle, han har det godt med, og som kan blive afgørende for hans egen fremtid.

Vi forklarer hvorfor med hjælp fra Deniz Serinci, der er dansk journalist og forfatter til bøger om Tyrkiet og kurderne. Han er selv af kurdisk/tyrkisk baggrund.

Reality: Da Sidney Lee døde mandag, mistede vi to personer: Én vi vidste alt om og én, vi aldrig lærte at kende.

Sidney Lee var amatørwrestler, lyttede til dødsmetal, professionel gamer, elskede Cultshaker og så snakkede han med amerikansk accent efter en enkelt ferie i USA. Vi vidste præcis, hvem han var, og kunne kende hans ikoniske bandana og piercing på lang afstand.

Han var engang Danmarks største realityfænomen. Den ukronede konge af dansk reality-tv. Han var på alles læber i slutningen af nullerne og delte i dén grad vandene. Siden hans debut i 2007 i DR2-programmet "Blod, Sved og Springskaller", hvor seerne fulgte nogle håbefulde amatør-wrestlere, har Sidney Lee været med i mindst 50 tv-programmer.

Der var uger, hvor han kunne opleves i tre forskellige tv-serier. Vi var med, når han penslede sin muskeløse krop ind i selvbruner i "Singleliv". Eller da han til "4-stjernet middag" inviterede tre andre kendte danskere med til middag, hvor menuen i "Casa Lee" lød på rejecocktail, knastør Knorr lasagne og signaturdrikken ’Son of a bitch’ – en Cultshaker. Eller da han med sin lyserøde bandana viste sin kropslige færdigheder i "Fangerne på Fortet" og vandt over fodboldspiller Stig Tøfting, der dog senere fik revanche og klaskede Sidney Lee i gulvet efter syv sekunder i en kendisboksekamp.

Men så forsvandt Sidney Lee pludselig fra skærmen. Det er næsten ti år siden, at han har medvirket i et klassisk realityprogram.

Sidney Lee er født med det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, men valgte hurtigt at tilføje kunstnernavnet ’Lee’ efter den amerikansk-kinesiske kampsportsudøver og skuespiller Bruce Lee. Vi ved alle hvem var Sidney Lee - men Sidney Hassel Hansen lærte vi aldrig at kende.

Folk, der mener, at Sidney Hassel Hansen var talentløs, misforstod ham. Han var en entertainer, der spillede sit eget spil ved hjælp af sit alterego: Sidney Lee.

Han formulerede det selv til Euroman. ”Pizzaen er Sidney Hassel Hansen, og den ekstra cheese er Sidney Lee.” 70 procent var ægte, 30 procent var skuespil.

- Sidney Lee siger dumme ting og forstår ikke lige, hvad der sker omkring ham. Han kan ikke finde ud af, hvordan man skal begå sig i samfundet, sagde han i interviewet, som åbnede for ideen om, at realitystjernen måske ikke var helt, som vi gik troede.

Dette blev understreget i radioprogrammet Genialos, der indtil for tre år siden var en jule- og nytårstradition på Radio24syv. Kort fortalt gik det ud på, at Sidney Lee og højenergifysiker Holger Bech Nielsen hvert år skulle bruge ét program på at kigge tilbage på året, der var gået, og et andet, hvor de forsøgte at kigge frem mod året, der kom. To diametrale modsætninger, men som begge havde et ønske om forstå hinandens verden. De forsøgte i hvert fald.

I 2017-udgaven af Radio24syvs program Genialos var turen nået til jordklodens form.

Efter et års research på Youtube kunne Sidney Lee nu konkludere, at Jorden var flad, og at flertallet af lande samarbejdede om at holde den hemmelighed skjult. Den købte fysiker Holger Bech Nielsen naturligvis ikke.

Men troede Sidney Hassel Hansen selv på den konspirationsteori? Nej.

- Selvfølgelig gør jeg ikke det, men det gør Sidney Lee. Han ved heller ikke, hvem Kongehuset er. Han tror, at prinserne hedder Larry og Jennifer, sagde han til Euroman i 2018, og fortalte at han bare var glad for den reaktion, folk havde på det.

Sidney Hassel Hansen har siden 1997 arbejdet som professionel videospiller, og han har blandt andent vundet DM i forskellige spil 18 gange. Desuden har han  også vundet VM i Tekken fire år i træk. En præstation, som man bliver nødt til at anerkende.

Og så kunne han få en hel generation til at sige: “Hva'sker der, er iglar". Noget som man nærmest kun har set serier som "Drengene fra Angoras", "Ja nemlig ja" og 'The Julekalenders' "Det æ bår dæjli" gøre. Alteregoet Sidney Lee var altid festens midtpunkt: Når han var på arcadebar, og blev udfordret i Tekken (som undertegnede har forsøgt), eller når han bundede hovedløse mængder alkohol - blandt andet en halvandenliters Captain Morgan-rom.

Han var en mand, der aldrig ville være voksen. For hvis det stod til ham, skulle han forblive 16 år, spille computerspil hele natten og drikke sig i hegnet i byen.

Og vi fulgte med nysgerrige øjne med.

Måske var romflasken i virkeligheden æblejuice. Måske var hans teori om jordens fladhed en joke. Måske legede han med os. Vi finder nok aldrig ud af det. Men mandag mistede vi både realitystjernen Sidney Lee og den ukendte borger Sidney Hassel Hansen.