Annonce
Vindmøller og solceller er ved at blive en del af det danske landskab. De producerer klimavenlig strøm, men de udfordrer samtidig den danske forsyningssikkerhed. Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau / Scanpix
Danmark

Over 300 huse gik i sort juleaften: I fremtiden kan det komme til at ske 20 gange oftere

Varmepumper og elbiler sætter pres på elnettet, som i øvrigt er både slidt og gammelt. Dertil kommer, at det er sværere at styre strømproduktionen fra vind og sol. Resultatet er, at vi i fremtiden vil opleve langt flere nedbrud, end vi gør i dag. Hvor mange afhænger blandt andet af hvor meget biomasse, vi vil brænde af, og om vinden blæser, når vi har brug for det.

Klima: Juleaften var der tryk på elnettet på villavejene i Fredericia. For ligesom så mange andre steder i landet skulle julelysene funkle, mens kartoflerne kogte og både and og flæskesteg stod i ovnen.

Men klokken 16.58 gik det hele i sort på 335 adresser i byen. Og det skulle vare syv timer, før der igen var strøm i kontakten. Sådan en afbrydelse er – for at sige det på jysk – retti træls. Det bekræfter Lars Bonderup Bjørn, direktør i Ewii, selskabet som ejer elnettet i netop Fredericia.

- Elnedbrud er indgreb i mange værdier i samfundet. For eksempel kan konsekvensen være, at julemaden ikke kan serveres, hvilket er trist for den enkelte familie. Men der er også andre alvorlige konsekvenser, som for eksempel omkostningsfulde produktionstab. Alt i alt har vi altså et stort behov for et stabilt elnet.

Heldigvis sker sådanne afbrydelser sjældent i Danmark, der har ét af verdens mest stabile elnet. Faktisk er der kun 20 minutter om året, hvor en gennemsnitsdansker står uden strøm på grund af nedbrud. Et tal, der har været stabilt det seneste årti.

Sådan bliver det dog ikke ved med at være. Tal fra Energinet viser, at antallet af minutter uden strøm i kontakterne vil være støt stigende frem mod 2030. Konkret forventer den offentlige virksomhed med ansvar for forsyningssikkerheden i Danmark, at det i 2030 i gennemsnit vil være steget til 35 minutter om året. Men det forudsætter, at vi i årene op til 2030 gennemgår omfattende forbedringer af det danske elnet.

Hvis vi ikke gør andet, vil mængden af afbrud og afbrudsminutter stige, jo mere grøn energi vi får.

Stine Grenaa Jensen, Energinet.

Desværre stopper det ikke der. I årene umiddelbart efter 2030 tager problemet voldsom fart. En ny rapport fra Energistyrelsen viser, at man for eksempel i 2035 i Østdanmark i værste fald kan have seks-syv timer med strømafbrydelser om året.

Det svarer i runde tal til tyve gange mere end i dag.

Det skyldes blandt andet, at strøm fra vind- og solenergi er langt mere svingende og svær at styre sammenlignet med den fra for eksempel kulkraft.

Der er brug for meget mere el

Ifølge Lars Bonderup fra Ewii opstår nedbrud som dét i Fredericia ofte, når det lokale net bliver særligt belastet. Som for eksempel juleaften, hvor mange ovne og kogeplader er i gang samtidig i et villaområde. Dén del er der intet nyt i, juleaften er som bekendt gammel. Alligevel er noget forandret.

- I dag bliver netværket yderligere presset, fordi det er dimensioneret til juleaften før elbiler og varmepumper, fortæller direktøren.

Dertil kommer, at en stor del af netværket har mange år på bagen – det blev lagt i 50’erne og 60’erne, og risikoen for skader er efterhånden stor.

- Derfor er vi og andre energiselskaber også i gang med at udskifte vores del af netværket, men det tager tid og koster penge. Og så bliver det ikke lettere af, at vi har svært ved at regne ud, hvor tykke elledningerne skal være, fordi vi er usikre på det nøjagtige behov i fremtiden.

Lars Bonderup er ikke i tvivl om, at ledningerne skal være tykkere end dem, der blev lagt for 60-70 år siden. Vi bruger mere strøm i dag, og kommer til at bruge endnu mere, efterhånden som mængden af varmepumper og elbiler stiger.

Nøjagtigt hvor meget er svært at regne ud – og hvis Ewii og andre energiselskaber ender med at bruge for store kabelstørrelser, bliver regningen til forbrugerne meget større end nødvendigt.

- Det er rettidig omhu at udskifte elnettet, før det store behov opstår. Men det er svært at udvise rettidig omhu, hvis ikke der er midler til det. Energiselskaberne skal bruge ekstra midler, og der er kun ét sted at sende regningen hen: Til forbrugerne, konstaterer Anders Stouge, der er vicedirektør i interesseorganisationen Dansk Energi.

Så det kan lade sig gøre at udskifte kablerne på de danske by- og villaveje med nogle nyere og kraftigere modeller i løbet af de kommende år, det koster bare penge.

Men fordi det kan lade sig gøre er det næppe det største problem for fremtidens netværk.

Hvad gør vi, hvis det ikke blæser?

Dét, der for alvor udfordrer elnettet i fremtiden, kaldes med et fint ord effektmangel.

Mængden af strøm i netværket skal hele tiden balanceres, så udbud nogenlunde matcher efterspørgsel. Hvis ikke der er strøm nok, eller alt for meget, kaldes det effektmangel.

Balancen har man hidtil opnået ved at skrue ned for kulkraftværkerne, når der for eksempel er lav efterspørgsel eller masser af vind og dermed strøm fra vindmøllerne.

Når efterspørgslen derimod er høj, og vinden svigter – ja, så sættes blandt andet kulkraftværkerne i gang.

Men fra 2030 skal kulkraftværkerne være udfaset i Danmark. Vi skal primært hente strømmen fra grønne kilder – og vi satser stort på vind og sol.

Det er godt for klimaet, men det kommer med en pris. Det viser tallene fra Energinet. Således kan man i værste fald i Østdanmark i 2035 ende på adskillige timers strømnedbrud om året alene på grund af effektmangel. Dertil kommer andre årsager, som for eksempel lokale nedbrud allá det i Fredericia juleaften.

Hvor tit løber vi tør for strøm i fremtiden?

I dag skyldes nedbrud i Danmark som regel fejl eller overbelastning på lokale elnet. Men i fremtiden vil manglende el i systemet (såkaldt effektmangel) give tiltagende problemer for det danske elnet.

Således forventer Energistyrelsen, at man i 2035 i Vestdanmark skal forvente 16 nedbrudsminutter om året alene på grund af effektmangel. For Østdanmark er tallet 172 minutter årligt. Hvis man samtidig reducerer træbiomassen i de danske biomasse-anlæg, vil tallet for Vestdanmark lyde på 27 minutter, mens det i Østdanmark vil være 375 minutter.

Dertil kommer lokale nedbrud, der ligeledes kan komme flere af de kommende år. Tallene er beregnet for et klimamæssigt gennemsnitsår. På år, hvor der er usædvanligt lidt vind og sol kan tallene være højere.

- Hvis vi ikke gør andet, vil mængden af afbrud og afbrudsminutter stige, jo mere grøn energi vi får, konkluderer Stine Grenaa Jensen, der er direktør for systemudvikling i Energinet. Hun tilføjer.

-  Og derfor ser vi allerede nu på, hvad vi kan gøre for at det ikke stiger så voldsomt.

Fransk atomkraft i Danmark

Et sted, vi kan hente strømmen, når de grønne energikilder svigter herhjemme, er i andre lande.

Men mange af vores nabolande skruer også ned for deres fossile elproduktion i disse år. Selv atomkraftværkerne bliver langsomt udfaset i flere europæiske lande.

Når vi mangler strøm fra vind og sol, vil vores nabolande ofte stå i en lignende situation. Og så ved jeg godt, hvad der sker: De sørger for sig selv først.

Anders Stouge, Dansk Energi

Så i fremtiden vil effektmanglen også stige i andre lande, der gennemgår en grøn omstilling. Det vurderer Anders Stouge fra Dansk Energi.

- Når vi mangler strøm fra vind og sol, vil vores nabolande ofte stå i en lignende situation. Og så ved jeg godt, hvad der sker: De sørger for sig selv først.

Derfor betyder en mulig fremtidig reduktion i for eksempel den franske atomkraft øger mængden af nedbrud i Danmark. Alene mindre fransk atomkraft kan give omkring tre minutters afbrud om året i Danmark i 2030, vurderes det fra Energinet.

- Det er vigtigt at forstå, at vi her taler om risici. Det er ikke sådan, at forsyningen herhjemme med sikkerhed svækkes af hverken "dårlige klimaår" eller mindre fransk atomkraft, men det kan ske, og den risiko skal vi evaluere allerede i dag, forklarer Stine Grenaa Jensen fra Energinet.

Balance med biogas eller biomasse?

Man hvad skal der gøres for at sikre, at vi også i 2030 og frem har et stabilt elnet?

Ifølge Stine Grenaa Jensen fra Energinet kræver det, at vi nytænker hele nettet nu. Kablerne skal ikke blot være tykkere – de skal også være både dimensionerede og placerede, så de kan fungere med nye spidsbelastninger i både forbrug og produktion.

- Vi skal vende energinettet på hovedet, og vi skal opfinde helt nye løsninger, som faktisk ikke findes i dag, siger hun.

Anders Stouge fra Dansk Energi er i udgangspunktet enig i, at der skal tænkes i nye løsninger – men han ser også gerne, at man holder godt fat i mindst én af de gamle.

- Vi har kraftvarmeværker, der bruger bæredygtig biomasse i Danmark. I lighed med for eksempel kulkraft kan man bruge dem til at balancere nettet – de kan producere, når vind og sol ikke kan. Og hvis man bruger bæredygtig biomasse, mener vi, at det er en god løsning at beholde disse anlæg, indtil vi har andre sikre løsninger til at sørge for strøm i kontakterne.

Biomasse – og biogas - er en øm tå i dansk energipolitik. For er energi og varme produceret fra biologisk materiale, som for eksempel gylle, træ eller organisk affald, grønt?

Der udledes drivhusgasser i processen. I mange tilfælde ville disse være udledt, uagtet om vi fik energi og varme ud af processen, men der er undtagelser. Derfor er der debat om biomasse og biogas rolle i det store klimaregnskab og i fremtidens energiproduktion.

Men alt andet lige spiller særlig biogas godt sammen med grøn energi fra vind og sol. Det bekræfter Peter Sorknes, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Biogas kan være med til at balancere det danske netværk i fremtiden, når vi ikke længere bruger for eksempel kul. Derfor mener jeg, at det vil være meget fornuftigt at lade eksisterende gasfyrede anlæg blive stående og løbende bygge flere, så vi har en backup.

I den nye rapport fra Energistyrelsen kan man læse, at minutter med strømsvigt på grund af effektmangel i 2035 i runde tal bliver fordoblet, alene hvis man reducerer mængden af træbiomasse i energiproduktionen. Det er en af de typer, som er blevet beskyldt for ikke at være klimaneutral og bæredygtig.

Hvilken rolle biomasse og biogas får i fremtidens energisystem, og hvor stor en regning, de danske forbrugere skal forvente i forbindelse med opdateringen af det danske elnet, vender politikerne på Christiansborg formentlig lige nu bag lukkede døre.

For Regeringen varslede i december, at der dette forår kommer et nyt energi- og forsyningsudspil, der skal være med til at sikre forsyningssikkerheden i den grønne omstilling.

Forsiden netop nu
Danmark

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Danmark

DF'er langer ud efter partidronning: Pia blander sig for meget

Erhverv

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Podcasts

Lyt: Afgørelsens time for DF: Hvem vinder?

Indland

Smittetal runder for første gang 40.000 over et døgn

Indland

Østrig lemper rejseregler: Danskere med tre stik slipper for test

Danmark

Anjas operation er blevet udskudt to gange: - Man skal omstille sig til det hver gang

Ventetider: Anja Kulby Rick fra Sønderborg er en af de tusindvis af danskere, der har fået udskudt en operation som følge af belastning på sygehusene fra coronavirus og sygeplejestrejke. To gange endda.

Danmark

- Vi står jo tilbage med en masse spørgsmål: Borgere skal smide kilovis af kød ud, men det har ikke været farligt at spise det, siger myndighederne

Seden: Harmløst eller potentielt alvorligt?

Udland For abonnenter

Vestens ledere advarer om høj pris for russisk angreb på Ukraine

Det bliver dyrt, hvis Rusland går ind i Ukraine militært.

Danmark

Dall: Derfor er spionsag katastrofal for regeringen

Danmark

Tæt på dødt løb i DF's folketingsgruppe: Henriksen får ny støtte

Danmark

overblikket her: DF's folketingsgruppe er splittet i formandsstrid

Danmark

Alle blå partier vil afskaffe kravet om mundbind

Indland

Regeringen kommer med plan for restriktionerne på onsdag

Erhverv For abonnenter

Utallige landbrugsejendomme ramt af indbrud: To tyverier af kostbart udstyr har kostet maskinstation 1,7 millioner kroner

Kultur For abonnenter

Ralph Fiennes imponerer i 'The King's Man': Overvældende, overrumplende og næsten perfekt

Debat

Kronik: Energi fra sol og vind - der er intet alternativ til grøn omstilling