Annonce
Bilistens forsvarsadvokat undrer sig over, at betjentene hverken tændte blinkene på patruljevognen eller gav tegn til, at bilisten skulle standse, hvis de mente, at han kørte vanvidskørsel. Politiets mistanke om vanvidskørsel er årsagen til, at den metalgrå Tesla på billedet er beslaglagt. Privatfoto
Danmark

Politiet har ingen fartmålinger: Alligevel er Lars' Tesla beslaglagt på sjette måned

Hvis politiet vurderer, at du kører for stærkt, kan bilens data blive brugt mod dig. Det er årsagen til, at en Tesla-ejer, der havde lånt sin bil ud med henblik på salg, nu har undværet den i foreløbig et halvt år. Politiet nåede nemlig ikke at måle farten, da den potentielle køber kørte bilen, og i stedet har politiet beslaglagt bilen som bevis i efterforskningen. Og det må politiet godt, afgjorde Landsretten i september.

Tirsdag den 6. juli 2021. Klokken er lidt over 11 om aftenen, da betjentene i en blå patruljevogn sætter efter en metalgrå Tesla på en byvej i en østjysk forstad. Betjentene er flere hundrede meter efter Teslaen, og når hverken at kigge på deres eget speedometer eller måle farten på bilen, som de følger gennem flere sving og over adskillige vejbump, før den standser i indkørslen på en villavej. Men baseret på et skøn, vurderer betjentene, at bilens chauffør kørte vanvidskørsel på strækningen, der er knap en kilometer lang. Derfor beslaglægger de bilen, da bilisten parkerer i sin kærestes indkørsel.

Retten i Aarhus vurderede efterfølgende, at der ikke var begrundet mistanke om vanvidskørsel, kun om for høj hastighed. Alligevel fik politiet i både byretten og senere i Vestre Landsret lov til at beholde bilen som et bevis i sagen. Politiet håber nemlig på, at bilens computersystem indeholder de oplysninger om hastigheden, som det ikke selv fik målt. Bilens data skal bruges som bevis i efterforskningen af, om bilisten har kørt vanvidskørsel eller ej.

Den 37-årige bilist, der ønsker at være anonym, forstår ikke, hvordan han kan blive sigtet for at være vanvidsbilist uden en eneste fartmåling. Han afviser også, at han skulle have kørt noget, der ligner vanvidskørsel.

- Det er fuldstændig forrykt. Jeg blev anholdt, og bilen blev beslaglagt for noget, der bare er gætværk. Jeg forstår slet ikke, hvorfor politiet skal have målevogne, hvis de bare kan sætte en betjent ud, der kan gætte og sige, du har kørt for stærkt, vi beslaglægger bilen og ser om vi kan finde data på det i bilens computer, siger den 37-årige bilist.

Havde lånt bilen af bekendt

Det gør ikke sagen bedre, at bilen ikke er den 37-åriges egen. Han havde lånt bilen af en bekendt, fordi han havde planer om at købe den nyere Tesla model 3 for omkring 400.000 kroner. Nu står bilen i stedet hos politiet. Det har den gjort i mere end et halvt år, og i den tid har bilejeren ikke haft adgang til sin bil.

Den 39-årige ejer af Teslaen, Lars, som kun ønsker at stå frem med fornavn, er uforstående overfor, at han indtil videre ikke kan få noget at vide om, hvornår hans bil har udfyldt sin rolle som bevis. Han ved, at politiet flere gange har været i kontakt med Tesla.

- Det er ikke sjovt at have en bil stående derinde, som bliver mindre og mindre værd. Der kommer nye modeller, og min under et år gamle Tesla havde kørt under 16.000 kilometer. Nu har både bilisten og jeg været nødsaget til at købe anden bil. Vi hænger lidt i ingenmandsland, og vi kan ikke komme videre indbyrdes, så længe der ikke er en afklaring, siger Lars.

Derfor er bilist og ejer anonyme

  • Føreren af Teslaen har ønsket at være anonym, mens ejeren har ønsket kun at stå frem med fornavn. Begge af hensyn til deres offentlige omdømme, som de frygter kan tage skade af at blive forbundet til sagen, selv hvis politiet senere frafalder sigtelsen.
  • Normalt bruger Avisen Danmark ikke delvist eller helt anonyme kilder, men i dette tilfælde gør avisen en undtagelse, fordi der er tale om en sag, der er væsentlig for offentligheden.
  • Avisen kender begge kilders fulde identiteter.

Både bilejeren og bilisten er fortørnede over, at politiet uden målinger kan beslaglægge bilen som bevis i månedsvis.

- Nogle vil synes, det er helt ok, for de skjuler ikke noget. Men man kan vende den om og spørge, hvor går det her henad? Skal politiet altid bare have adgang til dine data? Og hvis politiet kan få dine data og se, du har kørt for stærkt på flere tidspunkter det sidste år, skal de så bare kunne give bøder derned af? Vi er ude på et skråplan her. Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at jeg er mistænkt, inden de ved, om jeg overhovedet har gjort noget, mener bilisten.

- Politiet kan beslaglægge biler på en synsning

Bilistens forsvarsadvokat Ramus Lind Hardt er også overrasket over, at politibetjentene beslaglagde bilen, selvom de ifølge retsdokumenterne, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, hverken havde tjekket deres eget speedometer eller lavet en måling under kørslen. Men han er endnu mere overrasket over, at landsretten godkender det.

- Kendelsen betyder, at hvis politiet har en synsning eller en dårlig dag og skønner, at der køres for stærkt, kan det tilsidesætte den private ejendomsret i månedsvis på trods af, at der ingen måling er. Alene fordi politiet tror, bilen gemmer data, siger han.

Vi gør jo det her for at gøre vejene trygge, ikke for at genere.

Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet.

Forsvarsadvokaten fortæller, at han aldrig tidligere har oplevet, at en bil er blevet beslaglagt, hvis politiet ikke har fartmålinger på den. Det på trods af, at han har beskæftiget sig med færdselsstrafferet i 20 år.

- Derfor kan jeg godt frygte, det her var en prøveballon. Hvis det her er udtryk for den kommende retstilstand, synes jeg, der er stor grund til bekymring. Så giver det adgang til, at politiet nærmest uden grundlag kan trawle folks data igennem. Det bliver et kontrolregime uden sidestykke, siger forsvarsadvokat Rasmus Lind Hardt.

- Et uproportionalt indgreb

I Landsforeningen af Forsvarsadvokater deler formand Kristian Mølgaard advokatens bekymring.

- For mig at se er det et uproportionalt indgreb at lave mod nogen, fordi deres køretøj måske indeholder en oplysning. Lovgivningen afspejler, at vi her har med nogle ting at gøre, som har ændret sig, siden lovgivningen blev lavet, for eksempel gemmes der i dag ufattelig mange oplysninger. Det efterlyser jeg, der tages højde for i lovgivningen, siger formanden.

Han mener også, der bør være et krav om en vis efterforskningshastighed hos politiet, så biler ikke bliver beslaglagt som bevis i flere måneder.

Retsdokumenterne

  • Avisen Danmark har fået aktindsigt i retsdokumenterne på sagen fra både Aarhus Byret og Vestre Landsret. I retsbogen fra Retten i Aarhus fremgår det blandt andet, at ”eftersættelsens korte længde og vejens forløb gjorde, at betjentene ikke så på patruljebilens speedometer eller GPS i forbindelse med eftersættelse af Teslaen”.
  • I kendelsen står der videre: ”Det fremgår således, at hastigheden udelukkende er baseret på betjentenes skøn, og retten finder ud fra de foreliggende oplysninger ikke, at der er rimelig grund til at antage, at bilen vil skulle beslaglægges efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., jf. § 802, stk 1. Betingelserne for beslaglæggelse efter reglerne om vanvidskørsel var således ikke opfyldt, da beslaglæggelse fandt sted om aftenen den 6. juli 2021.”
  • Til gengæld fandt Retten i Aarhus, at bilisten med rimelig grund var mistænkt for ”at have kørt med for høj hastighed den 6. juli 2021, hvilket er undergivet offentlig påtale.”
  • Og det var nok til, at bilen kunne ransages efter retsplejelovens § 794, lød det. Samtidig kunne bilen beslaglægges for at tjene som bevis i sagen efter § 802, vurderede retten, der også godkendte at beslaglæggelsen blev opretholdt med samme formål.
  • Bilejerens advokat kærede siden kendelsen fra Retten i Aarhus til Vestre Landsret. Men her blev byrettens kendelse stadfæstet. Landsretten henviste til retsplejelovens § 803, som siger, at genstande en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kan beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentligt påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis.

Samtidig bør der ifølge Landsforeningen stilles større krav til mistankegrundlaget, før en bil kan beslaglægges. Både landsforeningen og forsvarsadvokaten mener, at det ikke bør være et stærkt nok grundlag, at betjentene ud fra øjemål vurderer, at en bil kører for stærkt.

Professor: Alle nye biler kan være bevis

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Men hun forklarer, at den almindelige anholdelsesbeføjelse har et lavt mistankegrundlag, og at en bil i nogle sager kan tjene som bevis, hvis politiet vurderer, at en bil kører for stærkt.

Kan politiet så stoppe enhver og beslaglægge bilen til brug som bevis, hvis det vurderer, at man har kørt for stærkt?

- Ja. Men kun, hvis der er grund til at tro, at genstanden kan tjene som bevis. Hvis du kører i en gammel Ford Escort, hvor der ikke er overvågning i bilen eller fartskiver, så kan politiet ikke. Så det her gælder kun nye biler, der har et elektronisk system eller en GPS, som registrerer farten. Hvis du har den slags udstyr, kan det bruges som bevis mod dig, hvis oplysningerne lagres, siger hun.

Lektor i strafferet på Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst påpeger, at det er et politisk spørgsmål, om der skal stilles større krav til mistanken, før biler kan beslaglægges. Men ifølge ham, er der allerede er et generelt proportionalitetsprincip i lovgivningen, som siger, at ulemperne ved beslaglæggelser skal stå i forhold til beslaglæggelsernes betydning for efterforskningen og sagens karakter. Der er også en sondring mellem mistænkte og ikke-mistænkte.

- Der er afvejning af, hvad man skal tåle som borger for at samfundet kan opklare kriminalitet. Proportionalitetskravet er det samme som før skærpelsen af paragraffen om vanvidsbilisme. Men det er klart, at muligheden for at konfiskere biler fra tredjemand vil føre til flere konfiskationer og derved flere beslaglæggelser, siger han.

- Et våben mod vanvidsbilister

I Rigspolitiet er politiassistent Christian Berthelsen glad for, at politiet kan få fat i bilernes data, hvis der ikke er en fartmåling. Det kræver dog en dommerkendelse før, politiet kan få lov til at trække dataene ud.

- Nogle patruljebiler har ikke udstyr at måle fart med. Men vi kan bringe køretøjet til standsning med påstand om vanvidskørsel og efterfølgende sammenligne bilens data med den dag, vi havde fat i dig. Det giver os endnu et våben i kampen mod vanvidskørsel, siger han.

Politiassistenten understreger, at politiet stadig skal tage bilisten i det, mens lovovertrædelsen sker.

- Vi kan ikke sige, at vi vil have data fra samtlige Teslaer. Men hvis vi får adgang til data efter at have observeret en vanvidsbilist, kan det sætte en stor tyk streg under som bevis. At standse vanvidsbilister har ekstremt høj prioritet, fordi de udgør en trussel i trafikken, siger han.

Beslaglægger I kun biler i sager, hvor der kan være tale om vanvidskørsel, eller gør I det også, hvis der kan være tale om for høj hastighed?

- Vi beslaglægger kun køretøjer ved flergangstilfælde af kørsel uden førerret, spirituskørsel, eller når der mistanke om vanvidskørsel. Altså en 100 procents overskridelse eller mere end 200 kilometer i timen. Vi beslaglægger køretøjet med henblik på konfiskation. Så er det retten, som afgør, om den skal konfiskeres.

Østjyllands Politi: Derfor har vi stadig Teslaen

  • Avisen Danmark har spurgt Østjyllands Politi, hvor lang tid det kan tage at udlæse fartdata fra en bil, og hvorfor politiet efter et halvt år stadig har beslaglagt bilen i den konkrete sag.
  • Østjyllands Politi forklarer i en mail, at politiet skulle vente på rettens endelige afgørelse, før det kunne undersøge bilen.
  • Fordi bilisten har bedt retten vurdere, om der var grundlag til at beslaglægge bilen, og bilejerens advokat siden har kæret kendelsen til landsretten, er den endelige kendelse først afsagt i Vestre Landsret den 19. november.
  • Det er den kendelse, som giver politiet lov til at opretholde beslaglæggelsen og ransage bilens computersystem.
  • Men det er ikke den eneste begrundelse. Politiet har nemlig brug for Teslas hjælp til at udlæse dataene, lyder det.

- Politiet har, på baggrund af rettens afgørelse, iværksat en proces med henblik på at få udlæst data fra bilen. I den forbindelse er Tesla i flere omgange, og senest den 7. januar, blevet bedt om at bidrage med data til sagen. Politiet afventer fortsat en tilbagemelding fra Tesla, hvorfor den nødvendige data endnu ikke er sikret, skriver Østjyllands Politi i mailen til Avisen Danmark.

  • Østjyllands Politi vil ikke gå ind i bilejerens og bilistens kritik af beslaglæggelsen og skriver:

- Vedrørende spørgsmålet om at bilen er beslaglagt på baggrund af betjentenes skøn, kan vi blot henholde os til afgørelserne fra både by- og landsretten.

Christian Berthelsen mener heller ikke, danskerne skal være bange for, at politiet indhenter for mange oplysninger om dem.

-Når vi indhenter oplysninger, er det fordi, vi mener, der er foregået noget kriminelt. Her er der kørt for stærkt, og det er en overtrædelse af færdselsloven. Vi gør jo det her for at gøre vejene trygge, ikke for at genere.

Forsiden netop nu
Danmark

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Top Gun' er et klassisk heltekvad

Udland

Zelenskyj fordømmer forslag om at afgive territorie

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Mads Mikkelsen og Nikolaj Arcel genforenes for første gang siden den internationale succes "En kongelig affære" fra 2012.

Danmark

Bodil har fået glæden tilbage med fleksjob hos en købmand: Lokale virksomheder er bedst til at hjælpe de sårbare i arbejde, viser ny undersøgelse

Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Debat

Morten Helveg om grøn omstilling: Så gik der hul på bylden

Indland

Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

Indland

Danske anmeldere: Ny Top Gun-film topper den gamle

Debat

Kronik: Roskilde fejrer 1000 års kirkehistorie med ny udstilling