Annonce
De danske marker fyldes i stigende grad med kæmpe solcelleanlæg, mens hustagene går fri. Og det giver ikke mening, påpeger to eksperter. Arkivfoto: Morten Stricker
Danmark

Elisabeth sælger slægtsgården, der kommer til at ligge midt i ny solcellepark - men i virkeligheden bør solcellerne være et helt andet sted, hvis elnettet skal holde

Ifølge regeringen kan vi i 2030 have 10 gange så mange solceller og dobbelt så mange landvindmøller som i dag. Men hvor? I Viuf nær Kolding må Elisabeth Røge sælge slægtsgården til fordel for en ny solcellepark, og borgerne er bekymrede for, at den forringer deres udsigt. Ifølge eksperter bør solceller slet ikke ligge på marker.

Klima og energi: Elisabeth Røges slægtsgård på Trehøje 5 i Viuf nord for Kolding har været i familiens eje i over 200 år.

Men den ligger lige midt i, hvad der bliver ét af Nordeuropas største solcelleanlæg, der efter planen bliver banket op i slutningen af 2023. Derfor har 63-årige Elisabeth Røge og hendes mand valgt at sælge slægtsgården til energiselskabet Better Energy, der står bag anlægget.

- Jeg er meget ked af det. Men der er ikke noget at gøre ved det - jeg kan jo ikke bo midt i en solcellepark, siger Elisabeth Røge.

- Bliver vi, er vores ejendom - som altid har været vores pensionsopsparing - værdiløs. Ud fra almindelig økonomisk fornuft skal vi sælge.

Better Energy har i år ansøgt Kolding Kommune om at få lov til at bygge anlægget. Men det har taget sin tid at nå dertil, da borgerne i Viuf har haft betænkeligheder ved parken, som skal bestå af 218 hektar solceller.

- En del borgere synes stadig, det er en dårlig idé. Dér, hvor anlægget er tættest på, er vi under 200 meter fra byen, siger formand for Viuf Medborgerforening Nicolai Asmussen.

Men selv om solceller så langt øjet rækker ikke altid er en populær nabo, skal vi have mange, mange flere af dem.

I hvert fald hvis det står til regeringen, som tirsdag morgen præsenterede en række forslag til, hvordan Danmark bliver fri af Putins gas og samtidig sætter turbo på den grønne omstilling.

Blandt forslagene var en firedobling af den grønne strømproduktion til lands inden 2030, fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), mens klimaminister Dan Jørgensen (S) gav et bud på, hvordan det bliver til virkelighed.

- Det kunne for eksempel være en tidobling af solproduktionen og en fordobling af vindproduktionen. Det vil samlet set give en firedobling, og det vil være realistisk, vurderer vi, i forhold til hvor meget plads, der er, hvor vindmøllerne kan stå, og hvor solcelleparkerne kan laves, sagde han.

Bør placeres på tage

Udtalelsen kan lede til nervøse trækninger hos danskere, som frygter, hvad solcellemarker og kæmpevindmøller betyder for deres ejendom og liv.

For Elisabeth Røge betyder solcellerne, at hun skal begynde at se sig om efter et helt nyt hjem.

- Jeg har været ude at se på andre ejendomme, og det bliver svært at finde noget, der ligger lige så smukt. Vi har udsigt til skov, åbne marker og bakker. Vi har heste, så der er masser af grusveje. Det er det perfekte sted at bo; stille og roligt og alligevel centralt, siger Elisabeth Røge.

Salgskontrakten, hvor der står, at Better Energy køber slægtsgården på Trehøje til nedrivning, bliver underskrevet snart. Ægteparret har følt sig ordentligt behandlet under hele forløbet med energiselskabet, men det er svært at sige farvel til slægtsgården.

- Der er ingen penge i denne verden, som kan kompensere for, at jeg skal flytte fra mit hjem, siger Elisabeth Røge.

- Havde vi været i 40'erne, tror jeg, jeg havde stillet mig på barrikaderne og bekæmpet de solceller. Men hvis vi skal være ærlige, skal vi alligevel herfra om 10-12 år. Derfor er det den mest fornuftige beslutning at sælge nu.

Udsigten bliver noget anderledes på Trehøje, når der i fremtiden skal anlægges én af Nordeuropas største solcelleparker. Elisabeth Røge sælger sin slægtsgård, der kommer til at ligge omringet af de nye solpaneler. Privatfoto

I Viuf er nogle af de andre lidt over 500 indbyggere bekymrede for, at solcellerne ødelægger udsigten. Som kompensation har de stillet krav om, at rekreative områder som shelters, vandløb og et madpakkehus bliver en integreret del af solcelleanlægget, der i alt kommer til at fylde 347 hektar. Det svarer til 486 fodboldbaner.

- Det kan sagtens blive fint - men det skal det dæleme også være, når så mange mennesker skal have ødelagt deres udsigt. Jeg ved godt, at man ikke ejer udsigten, men det har alligevel været en medvirkende faktor til, at man køber det pågældende hus for de flestes vedkommende, siger Nicolai Asmussen og understreger, at man ikke er imod solceller i området, så længe de er placeret, hvor det giver mest mening.

Statsministeren sagde, at det her skal gøres på en klog måde. Det er jeg meget enig i, og en klog måde i forhold til solceller er at få langt størstedelen op på de store tage.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet

Og ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er det slet ikke ude i de mindre landsbyer og på landet, det gør det. Det er derimod byboerne, der især skal finde pladsen til de mange nye solcelleanlæg.

- Statsministeren sagde, at det her skal gøres på en klog måde. Det er jeg meget enig i, og en klog måde i forhold til solceller er at få langt størstedelen op på de store tage, slår professoren fast.

Elnet holder ikke

Markanlæg har ellers været dominerende i de seneste år, hvor der kun er opstillet meget få taganlæg, mens det buldrer derudad på markerne. Det er der en god forklaring på, siger professor Jens Wenzel Andreasen fra DTU Energy.

- Det er dyrere at installere taganlæg, så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men systemet tilgodeser bare ikke taganlæg.

Men trods større anlægsomkostninger er taganlæg vejen frem. Det vurderer Jens Wenzel Andreasen.

- Det vil være godt at få udnyttet de mest egnede tage først, og så skal parker på marker selvfølgelig placeres, hvor det giver mest mening, forklarer professoren.

Og han får opbakning fra Brian Vad Mathiesen. Det skyldes for det første, at det vil spare plads på markerne, som kan bruges til vild natur eller madproduktion. For det andet vil taganlæg sandsynligvis møde langt mindre folkelig modstand, og endelig - og vigtigst - er det den eneste måde at gøre det på, hvis elnettet skal kunne følge med.

- 10 gange mere sol er voldsomt meget, og det kræver voldsomt meget planlægning. Det er afgørende, at over 90 procent af det placeres på store tage i og nær de store byer, hvis elnettet ikke skal blive for belastet.

Ved at placere solcellerne her, slipper man for at transportere strømmen over store afstande, fordi den produceres tæt på, hvor den forbruges. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til det danske elnet, der i stigende grad er belastet af den enorme elektrificering, samfundet gennemgår.

Og der er plads på de danske hustage. Det understreger Brian Vad Mathiesen, der sammen med kollegaer fra Aalborg Universitet regnede på det allerede i 2017. Deres konklusion var, at der er stort potentiale for taganlæg i Danmark, særligt i og rundt om store provinsbyer som Aarhus og Aalborg.

- Men for at de bliver placeret allerbedst, er det afgørende, at vi får en ordning, der gør det let og favorabelt at placere anlæggene ordentligt, siger Brian Vad Mathiesen.

For Elisabeth Røge havde det gjort en stor forskel, hvis solcellerne skulle placeres på tagene i kommunen, fordi man så kunne have beholdt naturen i området.

Vindmøller eller solceller?

Men det er ikke kun solceller, der skal være mange flere af de kommende år. Står det til regeringen, skal der også gang i byggeriet af landvindmøller igen.

Regeringen vil ikke bruge Putins gas

Tirsdag fremlagde regeringen sit nye energiudspil, "Danmark kan mere II", som skal sætte turbo under den grønne omstilling og gøre Danmark og Europa mindre afhængigt af russisk gas. Her er hovedelementerne:

  1. Inden 2030 skal Danmark være uafhængigt af naturgas.
  2. I 2022 skal de 400.000 danske husstande, der fyrer med olie eller gas, have klar besked om deres individuelle alternativer (fjernvarme eller individuelle varmepumper).
  3. Gasproduktionen i Nordsøen øges midlertidigt, og produktionen af grøn gas skal øges og fremrykkes.
  4. Den danske havvind skal udbygges med op til fire gigawatt.
  5. Den danske grønne strømproduktion til lands skal firedobles.

Byggeriet har ellers stået næsten stille de seneste år, hvor fokus har været på havvindmøller, der ofte er mindre generende - simpelthen fordi de står langt væk fra vores baghaver.

Men nu kan vi altså se frem til, at kapaciteten fra landvind fordobles over de næste knap otte år. Og hvis det skal kunne lade sig gøre, er det især landbefolkningen, der kan se frem til at få en vindmølle inden for synsfeltet, vurderer Brian Vad Mathiesen.

- Vedvarende energi fra sol og vind er vi nødt til at skille ad. Modsat solcellerne skal møllerne ud på markerne, men for at de projekter ikke skal blive mødt af lokal modstand, skal der være langt mere lokalt ejerskab og engagement, end der ofte er i dag.

Hvis udsigten havde været til en vindmøllepark, var Elisabeth Røge ikke flyttet, fortæller hun.

- Det ville i min verden have været meget mere fornuftigt - specielt set ud fra den verdenssituation, vi har lige nu. Vindmøller fylder jo ikke ret meget, siger hun.

Når solcelleparken i Viuf står færdig, kan den forsyne 50.000 husstande med strøm.

Forsiden netop nu
Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Læserbrev

Landbrugsformand og minister: Stem ja til tryghed og indflydelse

Udland

Vicesherifs datter var blandt dræbte børn i skoleskyderi

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Fuglemord: I starten af 1900-tallet blev landets største og mest markante rovfugle udryddet i Danmark. Det var arter som havørn, fiskeørn, rød glente og kongeørn.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Mads Mikkelsen og Nikolaj Arcel genforenes for første gang siden den internationale succes "En kongelig affære" fra 2012.

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Erhverv

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Danmark

Minister: 200 vacciner mod abekopper ankommer fredag

Indland

DSB må vente et halvt år længere på levering af 100 eltog

Udland For abonnenter

Juryen bedømmer det beskidte vasketøj fra filmstjerners ægteskab

Udland

Mindst 11 blev dræbt ved flere angreb i Kabul

Indland

Kato og Kesi pillet af plakaten til Tivolis Fredagsrock

Debat

Ikke kun på Herlufsholm: Konsekvenserne fra min egen hårde tid på kostskole