Annonce
Politireformen har rakt stopskiltet ud for flere områder i Rigspolitiet, blandt andet Nationalt Færdselscenter. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Danmark

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Rigspolitiet er i gang med en halvering og flere store arbejdsområder er nedlagt fra årsskiftet. Det skal i stedet løses ude i de 12 politikredse - til stor bekymring for fagfolk med indsigt i trafiksikkerhed og forebyggende kriminalitetsarbejde. Ude i trafikken er risikoen for flere ulykker og dræbte skruet op, mener de.

Politireform: Færdselssikkerheden er bragt i fare, og det kriminalitetsforebyggende arbejde går en uvis fremtid i møde.

Sådan lyder brudstykker af fagfolks bekymring over, at politiarbejdet i Danmark fra årsskiftet er kommet under mærkbar forandring som følge af den politiske beslutning om en politireform.

Reformen, der er vedtaget af et stort flertal i Folketinget medfører, at store dele af Rigspolitiet er nedlagt, helt konkret skal antallet af de godt 1800 ansatte halveres.

Som følge heraf er hele afdelinger i Rigspolitiet nedlagt fra årsskiftet. Det gælder store områder som Nationalt Færdselscenter, det kriminalitetsforebyggende arbejde og kriminalitetsovervågningen.

- En reduktion i denne størrelsesorden kan man ikke lave uden at ændre på indholdet af opgaverne, siger rigspolitichef Thorkild Fogde til Avisen Danmark.

Det betyder, at for fremtiden er der intet nationalt overblik og koordinerende styring af disse områder og ingen ensartethed i løsningen af politiopgaverne.  De skal løses i de lokale politikredse og vil dermed også blive løst forskelligt.

- Risiko for flere ulykker

Dét tænder bekymringens flamme.

Med varierende styrke giver FDM, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet og DTL - Danske Vognmænd udtryk for, at nedlæggelsen af Nationalt Færdselscenter skaber risikoen for en ringere trafiksikkerhed med flere ulykker til følge.

Det går ud over færdselssikkerheden, i sidste ende med flere og alvorlige ulykker, tilskadekomne og i værste fald dræbte.

Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM

- Vigtig viden og erfaring, en helt særlig ekspertise og en uhyre vigtig koordinerende funktion i arbejdet med større færdselssikkerhed går tabt, siger direktør i Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

- Det går ud over færdselssikkerheden, i sidste ende med flere og alvorlige ulykker,  tilskadekomne og i værste fald dræbte, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

- Det er jeg fuldstændig enig i. Nedlæggelsen af Rigspolitiets færdselsafdeling er en både dum og hovedløs beslutning, siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.

- Det er noget, vi kommer til at holde øje med resultatet af, siger underdirektør i DTL Frank Davidsen.

Viden går tabt

Nationalt Færdselscenter under Rigspolitiet har i flere år været den koordinerende enhed for en fælles politimæssig færdselsindsats i Danmarks 12 politikredse og har udstukket nationale retningslinjer for arbejdet med færdselssikkerhed.

Det har været trafiksikkerhedsforskning på højt plan, mener Torben Lund Kudsk fra FDM, der ikke kan se andet, end at det går tabt.

- 12 politikredse kan ikke hver især have samme ressourcer, samme specialviden og samme antal analytikere som én central, national enhed. Færdselsindsatsen bliver mindre homogen og ikke så struktureret, siger han

Nationalt anliggende

Ifølge direktør for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller er kampagner for trafiksikkerhed  helt afhængige af, at de foretages i samarbejde med politiet, blandt andet i form af tilhørende kontroller.

- Det kan rent praktisk ikke lade sige gøre, hvis vi skal sidde og koordinere det med 12 forskellige politikredse; det er et nationalt anliggende at få dem til at gå i takt, siger Mogens Kjærgaard Møller.

På ét område, tungvognsområdet, bevares en form for overordnet styring. De, der hidtil har haft dette specifikke område i Nationalt Færdselscenter, rykkes som en samlet enhed til Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er positivt, at man på tungvognsområdet har valgt én politikreds at flytte kompetencerne samlet til. En spredning havde kostet disse kompetencer. Men det er bekymrende, når der ikke er en central styring, der sikrer ensartethed i for eksempel kontrollerne, siger Frank Davidsen, underdirektør i DTL.

I Cyklistforbundet har Klaus Bondam svært ved at se noget positivt i ændringerne.

- Nogle dele af politiet har en bilcentrisk tilgang til færdsel. Vi ved, at der ses forskelligt på det rundt omkring, hvor vi for eksempel konstaterer, at Fyns Politi er meget mere åbent over for den cyklende trafik end Københavns Politi er. Der er behov for et nationalt fokus på disse ting.

Tab af kompetence

Akkurat som interesseorganisationerne på færdselsområdet ser Offerrådgivningen risiko for kompetencetab i forebyggelsesarbejdet.

- Vi tænker på, hvordan man bevarer den gennem mange år centralt opbyggede faglighed og ekspertise til glæde for hele landet, når den skal fordeles ud på politikredsene, som i forvejen har mange og store opgaver. En gang imellem sker der ændringer, hvor det ender godt, andre gange ender det knap så godt, siger Dorte Kallestrup Mortensen, der er sekretariatsleder i Offerrådgivningen.

Hun ser det forebyggende arbejde som så vigtigt, at hun appellerer til, at der sættes ind øjeblikkeligt, hvis resultatet viser sig at være dårligt.

- De kompetencer, der er opbygget, må ikke sættes over styr. Vi vil følge det, for jo, vi synes, det er ærgerligt, at det nationale forebyggelsescenter i Rigspolitiet er nedlagt, siger hun.

- Ja, ensartethed forsvinder

Rigspolitichef Thorkild Fogde siger, at bekymringerne selvfølgelig er relevante. Men han siger også, at en bekymring ikke behøver blive virkelighed.

Han ser ikke noget problem i, at hele kørekortområdet nu er flyttet ud af politiet og over i Færdselsstyrelsen, eller at særtransportområdet nu hører under Vejdirektoratet, ligesom en analyse skal undersøge, hvordan 200 af Rigspolitiets it-medarbejdere ved udgangen af 2023 skal være flyttet over i Statens It.

Rigspolitichef Thorkild Fogde er sat på en bunden opgave. Han skal halvere antallet af ansatte i Rigspolitiet. Det kan ikke undgå at medføre ændringer i politiets arbejde, så de enkelte politikredse får mere arbejde og mere selvbestemmelse, siger han. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Men at drive et færdselspoliti er en politifaglig kerneopgave, som de enkelte politikredse, allerede har løftet i mange, mange år. På samme måde er det forebyggende arbejde også klassisk politiarbejde, men i fremtiden organiseres det på en anden måde end hidtil, siger Thorkild Fogde.

- Når skeptikerne peger på risikoen for kompetencetab, mistet overblik, fravær af overordnet analysearbejde og mere eller mindre geografisk tilfældig færdselssikkerhedsstrategi, hvad svarer du dem så?

- Politireformen er vedtaget efter et politisk ønske om et politi tættere på borgerne. Det medfører en større lokal beslutningskraft ud fra, hvad der er det rigtige at gøre lokalt. Vælger man forskellige løsninger lokalt, så sker det selvfølgelig på bekostning af ensartetheden, det har de en pointe i.

- Men dels har vi månedlige politidirektørmøder, hvor vi i samarbejde vil justere, hvis vi kan se, at et eller andet kører skævt. Dels er det ikke nødvendigvis skidt med en differentieret indsats. En lygtekampagne kan være det mest tiltrængte i København, mens der i Vestjylland måske er mere brug for en indsats mod folk, der kører for hurtigt om aftenen eller om natten.

Vi står med en bunden opgave, som udspringer af et ønske om et mere borgernært politi.

Thorkild Fogde, chef for Rigspolitiet

- Hvilket indtryk gør det på dig, når nogle af aktørerne på trafikområdet som en konsekvens forudser flere ulykker og kvæstede, i værste fald dræbte?

- Det skal selvfølgelig ikke blive en konsekvens. Men lige dér har jeg nok lidt større tillid til politikredsene, end de har. Det er ikke sådan, at hestene slippes helt fri, så de for eksempel bare kan nedlægge deres færdselsindsats i Holstebro, hvis de skulle få sådan en idé. Vi kommer til at holde øje med indsatsen og færdselsikkerheden. Ser vi en kreds med en stigning i dræbte og tilskadekomne samtidig med et opsigtsvækkende fald i antallet af færdselssager, vil vi kalde sådan en kreds ind.

Ingen indflydelse, intet ansvar

Ifølge Thorkild Fogde er der i øvrigt ikke sat vand over til nogen større diskussion. Den politiske beslutning om en nærhedsreform i politiet er truffet.

- Det er nødvendigt med en ændret model for politiarbejdet, det er præmissen. Vi står med en bunden opgave, som udspringer af et ønske om et mere borgernært politi og mere selvbestemmelse lokalt.

- Det, synes jeg, er en god idé, for jeg tror, at mere selvbestemmelse vil få kredsene til at vokse med opgaven. Men så er det også nødvendigt, at den lokale indflydelse bliver reel, for er der ingen indflydelse, er der intet ansvar. Det skal blive spændende at se, om der kommer en politisk modreaktion med krav om ensartethed første gang, man har en sag med en kreds, som nogen synes skiller sig uheldigt ud, siger Thorkild Fogde.

Politireformen

  • Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Nye Borgerlige indgik 15. december 2020 en aftale for politi og anklagemyndighed for perioden 2021-2023. Aftalen indeholder blandt andet:
  • 20 nye nærpolitistationer, der placeres rundt om i landet. Åbningstid minimum 15 timer om ugen.
  • De skal finansieres ved en halvering af Rigspolitiets stab på godt 1800 medarbejdere. Denne halvering er netop sat i gang med nedlæggelse af bl.a. afdelinger for færdsel, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsovervågning. Godt halvdelen af de berørte medarbejdere overføres til andet arbejde i politikredsene eller i staten. Cirka 400 administrative medarbejdere afskediges.
  • Udvidelse af  politistyrken med i alt 450 ekstra politibetjente i aftaleperioden.
  • Etablering af en National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, til central efterforskning og overvågning af tung kriminalitet. f.eks. inden for it og organiseret, økonomisk og bandereralateret kriminalitet.
  • Nationalt rejsehold til brug i bl.a. drabsefterforkning.
  • Et netto-meroptag på Politiskolen på 450 politibetjente i hele aftaleperioden. Ny politiuddannelse til civile efterforskere.
Forsiden netop nu
Danmark

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Danmark For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Danmark

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Udland

Putin: Vi er klar til at drøfte korneksport fra Ukraine

Udland

Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

Indland For abonnenter

Forsker om velfærd: - Man belønner og anerkender folk for at give urealistiske løfter

Velfærd: Udfordringen er til at få øje på, i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i det offentlige, og flertallet vil mangle i kommunerne, med andre ord i blandt andet ældrepleje, skoler, børnehaver og vuggestuer.

Udland

Kvindelig festdeltager stoppede potentielt masseskyderi i USA

En kvindelig festdeltager stoppede et potentielt masseskyderi i USA, da hun denne uge trak sin pistol frem og skød mod en mand, der havde åbnet ild med en halvautomatisk riffel mod en større menneskemængde.

Danmark

Efter gentagne afvisninger: Skatteminister åbner døren for forbud mod spilreklamer

Danmark

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat

Debat: Identitetspolitisk galskab hos DR

Debat

3F om de manglende hænder: Ulven kommer - ikke

Danmark

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Indland

Elbiler dyster i Vestjylland om at nå længst på færrest kilowatt

Indland

Overtændt publikum afbrød koncert: Jelling fortsætter som normalt

Debat

Debat: Vi skal gøre mere for at bekæmpe og forebygge ludomani