MitID: 73-årige Aage Kürstein fra Ærø købte en af de første mobiltelefoner på markedet herhjemme. Den vejede over et kilo og måtte slæbes i en kuffert. Eksemplaret er i dag kommet på museum.

Sidenhen har han haft et par Nokia-mobiler, men i dag ejer den pensionerede skolelærer ikke en mobiltelefon.

- Jeg har haft stor glæde af at have en mobiltelefon, men efterhånden har jeg fundet ud af, at jeg oplever tingene mere, hvis jeg ikke skal tjekke noget eller går og tænker på, at der er en eller anden, der kan ringe og forstyrre mig, siger han.

Han ser især en larmende mobiltelefon som uvelkommen, når han udfolder sine interesser for at fotografere sommerfugle eller at gå til koncert.

- Så skal man gå og tænke på, om man har slået lyden fra eller ej, siger han.

De senere år har det mest været Aages kone, der gerne ville have, at manden havde en telefon på sig - især når han var ude at rejse alene. Men først med indførelsen af MitID sidste år har han følt sit fravalg som et rigtigt problem.

- NemID-papkortet har fungeret fint for mig, og da MitID kom, havde jeg den indstilling, at det måtte være, som det er, og så måtte jeg prøve at finde en løsning, forklarer han.

Løsningen blev, at Aage Kürstein fik en såkaldt kodeviser på det lokale bibliotek. En kodeviser er et af alternativerne til MitID - en lille elektronisk dims, der kan vise en engangskode, der skal bruges ved login til digitale selvbetjeningsløsninger.

Kodeviseren skulle efter anvisningerne virke lige så godt som MitID-appen, og Aage har hverken måttet vente længe på en tid i Borgerservice som andre eller på at få alternativet, der ellers har været udskældt for at være i restordre.

Det var også først efter 31.oktober 2022, hvor MitID-appen blev et krav til at kunne handle på nettet og bruge netbank, at Aages glæde ved kodeviseren begyndte at krakelere. For på det tidspunkt er MitID-alternativerne åbenbart ikke klar til online-handel, opdager han.

- I december får jeg et nyt dankort, fordi det gamle udløber. Og jeg begynder så at gå mine abonnementer med automatisk kortbetaling igennem til blandt andet rejsekort og Brobizz for at indtaste de nye kort-oplysninger, men det kan jeg ikke, siger Aage Kürstein.

Han bliver gentagende gange bedt om at godkende enten med MitID-app'en eller med en sms-kode lige meget, hvor han prøver at indtaste sit nye dankort. Og det er ikke meget bevendt for den 73-årige ærøbo, når han ikke har en mobiltelefon og derfor hverken kan installere apps eller modtage sms'er.

Aage beslutter sig i sin frustration for at skrive til Digitaliseringsstyrelsen for at finde en løsning på problemet. I flere korrespondancer, som avisen har set, bliver han dog ikke klogere.

- De har ikke kunnet forstå mit problem og blev ved med at sige, at jeg bare kunne bruge sms-løsningen, siger han.

Digitaliseringsstyrelsen har svaret Aage, at man arbejder på at lancere en løsning i starten af 2023, så borgere med kodeoplæser og kodeviser igen kan handle på nettet.

- Men nu er vi i februar, og jeg kan stadig ikke få det til at virke. Vi vil gerne til Madeira og holde vinterferie, men jeg kan ikke engang købe flybilletter. Det er da irriterende, og jeg frygter, at deres svar bare er en sovepude, siger han.

I mellemtiden har Aage fået lavet nogle aftaler med udbydere, hvor banken overfører penge for ham, men det er besværligt og lykkes kun for nogle løsninger.

- Jeg kan jo godt gå ned og handle i Brugsen, men jeg har handlet på nettet i mange år internationalt, og nu kan jeg ikke engang købe varer online i Danmark. Så føler man sig pludselig som et skrog, der er sparket af, siger han.

For den følelse er ny for Aage Kürstein. Han er nemlig hverken digitalt udsat eller modstander af teknologi. Ligesom med mobilkufferten har han også ejet en Commodore 64.

Som folkeskolelærer op gennem 90'erne oplevede han, hvordan computere blev en del af undervisningen, og han er fortsat tryg ved sin - nu i dag - bærbare computer.

- Jeg har taget kurser i programmering og har brugt teknologi i min undervisning. Som lærer i hjemkundskab var jeg en af de første til at få en computer i skolekøkkenet. For så kunne jeg vække drengenes interesse ved at lave kalorieudregninger og få dem til at analysere opskrifterne for fibre og vitaminer, siger han.

MitID ejes og varetages af Digitaliseringsstyrelsen, der repræsenterer staten, de danske regioner og kommunerne, og Finans Danmark, der repræsenterer bankerne.

Derfor er det Finans Danmark, der overfor Avisen Danmark bekræfter, at det endnu ikke er muligt at handle online uden MitID-app'en eller en mobiltelefon, der kan modtage sms'er eller bruge mobilbetalingsløsninger som Mobilepay.

Det er på samme vis heller ikke muligt at tilkoble et nyt dankort, som især har voldt Aage Kürstein problemer, lyder det.

- Finanstilsynet påbød, at de danske pengeinstitutter skulle stoppe anvendelsen af NemID nøglekortet senest den 31. oktober 2022. I naturlig forlængelse heraf lukkede bankerne for al brug af NemID den 31. oktober 2022. Desværre var MitID kodeviser og kodeoplæser til kortbetalinger på internettet ikke klar på det tidspunkt. Men løsningen er på vej og vil være klar i dette forår, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, i et skriftligt svar.

Aage Kürstein skal altså fortsat væbne sig med tålmodighed, før alting bliver som før.

Han forklarer, at han har forståelse for, at teknik tager tid at udvikle, men han har meget svært ved at forstå, at man udruller et så omfattende system som MitID, før alt er klar til at virke.

- Det er kun fordi, at dem, som har lavet systemet, ikke har tænkt ind, at der er folk, som har fået kodeoplæser eller kodeviser, men det er der altså en grund til. Jeg har ingen mobiltelefon, skal jeg virkelig diskrimineres for det? Spørger han afsluttende.

4,9 millioner borgere er i dag oprettet som MitID-brugere. Finans Danmark har ikke tal for, hvor mange der alene bruger kodeviser eller kodeoplæser, eller hvorvidt man har både en app-løsning og et analogt alternativ. 

Økonomi: Der var ikke ret mange danskere, som var interesserede i at omlægge realkreditlån i januar.

Blot 11.793 danske boligejere indhentede lånetilbud til omlægning og tillægslån i årets første måned. Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Tallet er det laveste for en januar måned siden statistikkens begyndelse i 2017.

De kommer i forlængelse af år 2022, hvor tusindvis af boligejere lagde lånet om. Ifølge Finans Danmark lagde danskerne fastforrentede lån om for næsten 340 milliarder kroner.

Og ifølge direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark Peter Jayaswal kan det fortsat være en fordel at se sig om efter en ny låneordning.

Det gælder særligt for boligejere, der har fastforrentede lån med 1 til 1,5 procent i rente.

- For dem vil der stadigvæk kunne være en del af restgælden, der kan skæres af, hvis man vælger at lægge om til et lån med en højere rente, siger han.

Det er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann enig i.

- Mange boligejere, der har et lån med en rente på 3,5 procent eller derunder, kan stadigvæk have mulighed for at skære en pæn luns af restgælden, hvis man omlægger til en højere rente, siger hun.

Hun understreger, at man dog skal være opmærksom på risikoen, der følger med.

- Man skærer en bid af restgælden, når lånet bliver omlagt, men i stedet for vil man have en lidt højere månedlig ydelse. Hvis der går lang tid, før renten falder igen, kan gevinsten ved omlægningen blive spist op. I værste fald kan man stå med et tab.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det "formentligt" også årsagen til, at der fortsat er en del boligejere, der fastholder lån med lave renter.

Overvejer man alligevel at omlægge, bør man kigge på, om det giver mening i forhold til restgældens størrelse.

Har man ikke et større lån, kan det ifølge Peter Jayaswal ikke betale sig at lægge det om.

- Der er faste omkostninger ved at lægge lånet om. Hvis lånet er begyndt at være afdraget ned, er det ikke meget, man vinder ved at lægge om, siger han og tilføjer:

- Men det er altid en god idé at se på, hvor stort lånet er, og om det kan betale sig at få regnet på det.

Peter Jayaswal anbefaler ikke alle boligejere at omlægge, da mange boligejere kan være fint tilfredse med at sidde med et billigt forrentet lån med én procent i rente.

Samme toner lyder fra Lise Nytoft Bergmann.

- Der kan være boligejere, der synes, at det er ærgerligt for deres økonomi netop nu at lægge om til en højere rente, hvis det samtidig betyder, at de skal betale en højere ydelse fremadrettet, siger hun.

Januar var også en måned, hvor der var lav interesse for lånetilbud til en helt ny bolig.

I årets første måned indhentede danskerne 2078 lånetilbud. Dermed fortsætter det lave niveau fra december sidste år, hvor vi hev 2064 lånetilbud hjem.

Det er normalt, at der ikke er gang i boligmarkedet i vintermånederne.

Men ifølge Peter Jayaswal er tallet stadig lavere end ellers, hvis man sammenligner med tidligere år.

- Vi er kommet efter nogle år, hvor der har været meget stor aktivitet på boligmarkedet. Aktiviteten på boligmarkedet er gået ned, og der bliver handlet færre ejendomme nu, siger han og tilføjer:

- Om det fortsætter er svært at sige, men lige nu er renten høj, og der er selvfølgelig usikkerheder i økonomien som stigende energipriser, der gør, at nogle er mere tilbageholdende.

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er handelsaktiviteten på boligmarkedet tæt på det laveste niveau i et årti.

- Særligt rentestigningerne rammer boligmarkedet. Da vi gik ind i 2022, lød renten på et fastforrentet lån på to procent, mens renten i dag er steget til fem procent. De højere renter gør det dyrere at finansiere drømmeboligen, og for nogle kan det betyde, at boligdrømme simpelthen må opgives, skriver han i en analyse.

Landbrug: Færre og færre lægger økologiske mælkkartoner ned i indkøbskurven end tidligere. Og det tager Arla nu konsekvensen af.

Mejerigiganten vil fremover skære produktionen af økologisk mælk med omkring 100 millioner liter om året,  fordi særligt eksporten af mælk til udlandet halter for tiden.

Det kunne mediet Økologisk Nu, der er en del af Økologisk Landsforening, fortælle i sidste uge.

Den nye strategi bliver sat i værk på grund af den tårnhøje inflation og de stigende priser på dagligvarer, herunder økologisk mælk.

- Vi har langt mere mælk, end vi skal bruge i Danmark, og når der er for meget mælk på markedet, går det ud over præmien til økologerne, lød det fra Arlas direktør, Peder Tuborgh, i et interview med mediet.

Meldingen fra Arla er derfor, at op mod 50 danske økolandmænd i både Danmark og Sverige skal omlægge deres mælkeproduktion til en konventionel produktion.

Det svarer til, at hver femte økologiske landmand forsvinder. Og den beslutning møder ikke udelukkende klapsalver på Christiansborg.

Omlægningen bliver et frivilligt tilbud til landmændene, og der er altså ikke nogen landmænd, der bliver tvunget til noget.

Men Arlas konventionelle fokus er slet ikke den rigtige prioritet, lyder det fra Franciska Rosenkilde, der er Alternativets landbrugsordfører.

- Vi står i en fremskreden økologiske krise. Vi har en dårlig natur og en nedadgående biodiversitet – derfor er det en helt forkert vej at gå og en meget kortsigtet løsning, siger hun til Radio4 Morgen.

Socialdemokratiets landbrugsordfører, Ida Auken, mener heller ikke, at det giver mening at nedjustere den økologiske produktion.

- Virkelig ærgerlig beslutning af Arla - det er den helt forkerte retning. Vi skal have mere økologi, ikke mindre. Håber, de besinder sig og fokuserer på at afsætte mere, skriver hun i et opslag på Twitter.

Det er dog ikke alle partier i SVM-regeringen, der deler den holdning.

Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, køber nemlig ikke argumentet. Han mener i stedet, at Arlas reaktion blot et tegn på, at virksomheden tipasser sig udviklingen på markedet.

- Det er forbrugerne, som bestemmer, hvad der skal på tallerkenen. Derfor er det en naturlig udvikling. I Venstre bakker vi op om økologisk produktion, men det er forbrugerne, som bestemmer, siger han i Radio4 Morgen og uddyber:

- Det er klart, at Arla også er en virksomhed, der skal have det til at hænge sammen på bundlinjen til sidst. Både i forhold til det indenlandske og på den eksportorienterede del. Og der er det meget naturligt, at markederne reagerer fra tid til anden, siger Erling Bonnesen.

Også de økologiske landmænd har taget bladet for munden.

En af dem er Finn Tang. Han har været økologisk mælkeproducent i 27 år og er formand for Økologisk Landsforenings mælkeudvalg.

Han mener, ligesom Erling Bonnesen, at "hvis ikke det kan sælges, så skal det ikke produceres".

Alligevel er det et skridt i den forkerte retning, at Arla bare erstatter den økologiske mælkeproduktion med en konventionel mælkeproduktion, siger Finn Tang.

- Jeg synes langt fra, at vi har løst problemet med fremmede og uønskede stoffer i vores fødevarer, så jeg synes, at det er den gale vej at gå.

- Og nu er økologi ikke bare noget, man skruer og op ned på. Eller du kan godt skrue ned for det. Det tager mindre end fem minutter, men hvis du vil skrue op, så tager det halvandet til to år, siger han til Radio4 Morgen.

Han uddyber, at det tager halvandet år at overgå til økologisk produktion, fordi marken først skal lægges om, så landmændene kan dyrke økologisk foder til køerne. Det tager ét år. Herefter skal malkekøerne fodres med det økologiske foder i mindst et halvt år, før landmændene kan sætte et rødt øko-stempel på mælken.

Hvad kommer det os ved, hvordan speedwaykøreren Nicki Pedersen og hans kæreste lever?

Jamen, sådan kan man spørge så tit og om så mange, og alligevel følger folket de kendte på sociale medier, i kulørte blade, aviser og på tv.

Når nogen rager op i landskabet, så strækker vi - de almindelige - hals og holder øje med dem.

Måske gør vi det for at spejle os, måske for at forarges, imponeres eller måske for at komme tættere på et idol.

Der er mulighed for det hele, hvis man ser den nye realityserie "Team Pedersen".

Nicki Pedersen er tre gange individuel verdensmester. En imponerende bedrift, og dertil kan man så for eksempel lægge, at han også er fire gange hold-verdensmester for Danmark, syv gange dansk mester individuelt og syv gange dansk mester for hold. Han er i øvrigt også nyudnævnt speedwaylandstræner.

Alt drejer sig om Nicki hjemme hos Nicki - i en moderne luksusvilla med store vinduespartier ved Middelfart. Her er rent, ryddeligt og meget hvidt, for Nicki tåler ikke rod og skidt, og forkortelserne OCD luftes mere eller mindre seriøst i programmet. 

Der er ingen forstyrrende kunst på væggene, men et B&O-anlæg til to millioner kroner - ifølge hans nylige optræden i "Kender du typen".

- Vores liv er bygget op omkring Nicki. Vi løfter ham og griber ham, konstaterer hans kæreste Natascha Öhlin. Når  hun ikke plejer Nicki og er med ham til træning i Dubai eller til løb i Polen, arbejder hun som bodegaejer sammen med sin mor i Nivå - også selvom hun ikke er så glad for fulde mennesker ...

Familien tæller også Nickis børn fra tidligere ægteskab, Mikkel (10 år) og Mikkeline (13 år). Dem og resten af hans familie ser vi nu ikke meget til i de første afsnit. Her er fokus i stedet på Nataschas datter Liva på 13 år. Og på Nataschas mor og hendes mormor kaldet for Olde.

"Team Pedersen" minder på flere måder om "Familien fra Bryggen" med Linse Kessler i front. Begge programmer er kendetegnet af  en fanden-i-voldskhed, åbenhed direkte ind i privaten og af berømmelse. En større forskel er dog, at vi nu befinder os i provinsen. I hvert fald noget af tiden.

Man fornemmer hurtigt, at der er penge nok hos familien Pedersen, der klæder sig i mærkevaretøj - gerne med store bogstaver på brystet. Da Nicki Pedersen var på sit højeste, vurderede Sport Fyn, at han var god for 50 millioner kroner.

Sportsjournalister beskriver Nicki som en meget underholdende speedwaykører. Elsket, men også frygtet, fordi hans  kørsel er uforudsigelig og kompromisløs. Ikke elegant, men viljestærk. De siger, at netop viljen er en stor forklaring på, at han har klaret sig så godt.

Den vilje- og et voldsomt temperament - møder man også i programmet.

Det regner med ulykker over manden, der efter eget udsagn har brækket 30 knogler og nakken to gange, og det er en seriens motorer. Man er lidt på stikkerne, hver gang Nicki skal køre, for er det nu, at det går galt ? Igen.

Serien er overraskende underholdende og genkendelig. Nataschas humoristiske syn på det hele - inklusiv sig selv - er et frisk pust. Og hvem har ikke prøvet en sightseeing, hvor ingen hører efter, en shoppingtur, hvor en teenager er umulig og at gå hinanden på nerverne. For Pedersen-parret sker det, da han laver lyde, når han spiser,  Og hun svarer igen ved højlydt at gnaske chokopops.

"Team Pedersen" er underholdning, man godt kan leve foruden, men man kan også slappe af med det. Og skal vi partout finde på en højere mening med at se det, kunne det være, at det altid er inspirerende at "være sammen med" mennesker, der nægter at give op. Sådan en er fynske Nicki.

’Team Pedersen’ består af 10 afsnit á 22 minutters varighed. Denne klumme baserer sig på de tre første afsnit. Kan ses på Kanal 5 og Discovery+. Nye afsnit om torsdagen.