Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det er svært at få en plads i en container lige nu. Og får man en, er den dyrt købt. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix.

Virksomheder betaler kassen for containere

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag skal vi forbi de pressede små virksomheder, der har problemer med fragtpriserne, som er hele femdoblet i den seneste tid. Vi kigger også på sygehusvæsenet, som er lige så udfordret som de små virksomheder.

Men vi starter med at opdatere dig på sagen om Mette Frederiksen, minkkommisionen og de forsvundne SMS’er.

Kommissionen, der gransker sagen, fortsatte i går, og her kom det frem, at Statsministeriets bisiddere har sendt et notat på 18 sider og 200 siders bilag til formanden, der efter bisiddernes mening viser, at der alligevel var lovhjemmel til at aflive alle mink sidste år.

Ja, vi er tilbage ved det igen.

Juraprofessoren Frederik Waage fra SDU sagde til TV2 i går, at det var helt forventeligt, at bisidderne ville gå den vej.

-Det ville være mærkeligt andet end, at de forsøger at påvirke kommissionens vurdering, sagde han.

I øvrigt har TV2 spurgt 51 nuværende og tidligere ministre, om de har slettet SMS’er fra deres telefoner.

Det har to af dem. Nuværende S-socialminister Astrid Krag og tidligere minister Søren Pind (V), som bestred en række forskellige ministerposter i sin tid.

Lyntestene er tilbage

Videre til lyntest.

Lyntestcentrene lukkede langsomt ned i august, og vi var helt færdige med dem den 9. oktober.

Nu åbner hovedstaden igen for otte lyntestcentre.

Det drejer sig om Ishøj, Glostrup, Albertslund, Holte, Helsingør og Rønne. Der kommer også et i indkøbscentret Fields og på Rådhuspladsen i København.

Lige nu er der adgang til centrene på Rådhuspladsen, i Fields, Holte, Helsingør og Rønne. Klokken 12 åbner de resterende.

Områderne omkring hovedstaden har oplevet stor stigning i antallet af smittede, og derfor har staten valgt at åbne for lyntest endnu engang.

Ventetiderne i retssystemet på himmelflugt

Ventetiden er utrolig lang på at få afgjort helt almindelige civile sager hos domstolene.

Det skriver Berlingske.

Fra 2015 til 2021 er ventetiden på sagerne steget med hele tre måneder i snit, og lige nu tager det gennemsnitligt 19,3 måneder, før der falder dom.

Det viser tal fra Domstolsstyrelsen.

Og det er et stort problem, at sager om eksempelvis arbejdsskader ikke bliver afgjort hurtigere, mener formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg.

-Man kommer ikke videre i sit liv, før ens sag er afgjort. Det ved alle, som har eller har haft en sag verserende. Derfor er vi oprigtigt kede af, at vi allerede nu berammer sager et godt stykke ind i 2023, siger han.

Flere retsordførere er også bekymrede. Herunder Karina Lorentzen fra SF.

-Det er et udtryk for, at der er for lidt ressourcer i systemet, siger hun.

Det var det korte nyhedsoverblik fra Avisen Danmark. Nu til vores fire egne historier.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Propfyldte containerskibe kan slet ikke følge med den globale efterspørgsel efter godstransport lige nu. Det rammer især mindre virksomheder, der ikke har lukrative kontrakter med containerrederierne. Her er det skibe, der venter på at losse deres gods i havnen i Los Angeles. Foto: Alan Devall/Reuters/Ritzau Scanpix

Små virksomheder slår alarm over femdobling af fragtpriser

Forbrugsfesten efter coronakrisen får containerrederierne til at melde alt udsolgt, og det rammer især de mindre virksomheder. De skal betale dyrt for at få en container sejlet fra Kina til Europa, hvis de overhovedet kan få tildelt en plads på skibene.

NSH Nordic i Brædstrup importerer alt fra havetrampoliner til kunstige juletræer og har set en femdobling i prisen på at få en container hjem fra Kina. I erhvervsorganisationen SMV Danmark hører man tilsvarende historier fra medlemmerne.

Coronakrisen har udløst prisfest på containertransport fra Asien til Europa, og det rammer især de mindre virksomheder, der ikke har lange kontrakter med rederierne. NSH Nordic i Brædstrup skal pludselig betale fem gange så meget for at få varer hjem.

Godstransport: Det er surt at være en mindre virksomhed, der er afhængig af at importere varer fra Fjernøsten. Prisen for containerfragt er det seneste år eksploderet for de små importører, der ikke er store nok til at forhandle langvarige kontrakter med containerrederierne.

Et eksempel er NSH Nordic i Brædstrup, der hvert år henter omkring 400 containere hjem, især fra Kina. Containerne indeholder alt fra trådhegn til udendørs legeartikler og kunstige juletræer, som sælges videre til de store byggemarkeder og supermarkedskæder.

Emnet er vigtigt for direktør Morten Gisselmann, der forleden sad og skrev på et tilbud til en af sine store kunder.

- Jeg tænkte bare, at nu håber jeg, at de vil købe nogle af vores varer. Der er godt nok meget, der er steget i pris, fortæller Morten Gisselmann til Avisen Danmark

Han betaler lige nu mellem 90.000 kroner og 100.000 kroner for hver container, der skal fra Kina til hans lager i Brædstrup. Før coronakrisen var prisen omkring 20.000 kroner, og dermed er udgiften til fragt næsten femdoblet.

Ingen ledige pladser

Der er mange årsager. Den markante vækst i privatforbruget i store dele af verden betyder, at containerskibene melder alt udsolgt. Dermed er der ingen overskudskapacitet - altså ledige pladser - der ellers har sikret de mindre kunder en god pris.

Samtidig er der mangel på containere, fordi godset hober sig op på skibe og havnekajer, og containerne dermed ikke bliver tømt og gjort klar til nye ordrer.

For de største transportkunder er problemerne mindre, fordi de modtager tusindvis af containere hvert år og har sikret sig lave priser og plads på skibene.

- For en virksomhed på vores størrelse er det bare ikke muligt at få en aftale med de store rederier, siger Morten Gisselmann.

- For en virksomhed på vores størrelse er det bare ikke muligt at få en aftale med de store rederier, siger Morten Gisselmann, direktør i NSH Nordic. Arkivfoto: Peter Hald

For NSH Nordic betyder prisstigningerne en ekstraregning på fragt på 24 millioner kroner, hvis det høje prisniveau holder et helt år - og det er der meget, der tyder på.

- Der er ingen, der kan sige, hvornår det ændrer sig. De fleste byggemarkeder accepterer prisstigningerne, for de har ikke noget valg, siger Morten Gisselmann.

Dyre trampoliner

Han er alligevel bekymret, fordi større konkurrenter ikke er ramt af de samme prisstigninger. Han hører om store importører, der stadig er i stand til at få containere hjem fra Fjernøsten for blot 18.000 kroner for en 40-fods container.

Det gør en stor forskel på prisen på havetrampolin, som også er et af NSH Nordics populære produkter. Der kan være 170 trampoliner i en container, og med et hurtigt regnestykke skal Morten Gisselmann betale 442 kroner mere i fragt for hver trampolin, end han skulle før coronakrisen.

Den samme prisstigning har ikke ramt de største konkurrenter i markedet.

- Så bliver jeg hægtet af, medmindre at jeg er klar til at tage tabet selv. Men det handler jo ikke om, at det ikke må koste noget mere. Forsyningslinjerne er pressede, og det samme er råvaresituationen. Men skævheden er for stor, og der er altså nogle, der kommer til at betale en stor del af gildet, mens andre nærmest ikke mærker det, mener Morten Gisselmann.

Han får de fleste af sine containere fragtet på skibe fra A.P. Møller-Mærsk, men rederiet havde fredag ikke tid til at kommentere de markante forskelle på priserne for små og store kunder.

Mærsk fremlægger på tirsdag et regnskab for tredje kvartal. Siden nytår har virksomheden, der er Danmarks største, opjusteret forventningerne til 2021 hele tre gange. I den seneste prognose forventer rederiet et historisk stærkt driftsoverskud i år på cirka 120 milliarder kroner, især drevet af de høje fragtrater.

Send regningen videre

I brancheforeningen SMV Danmark, der organiserer de små og mindre virksomheder, nikker man genkendende til de svære vilkår for medlemmerne.

Ifølge direktør Jakob Brandt er det især et problem, hvis mindre virksomheder ikke lykkes med at sende ekstraregningen for fragt videre til deres egne kunder.

- Så står man som mindre virksomhedsejer og tænker, om man skal æde den ekstra udgift for at sikre kundeloyaliteten, selv om det kan risikere at være tabsgivende. Der kunne man ønske en større forståelse fra de større koncerner, så de rækker hånden ud til de mindre virksomheder og medgiver, at omkostningerne er steget. Vi ser jo, at de store selskaber kommer ud med bragende store overskud, fordi de har været dygtige til at sende regningen videre til deres kunder, siger Jakob Brandt.

Sidst i køen

Samtidig er han bekymret over, at de mindre virksomheder kommer sidst i køen til at få deres containere med skibene. Her har storkunderne også førsteret, fordi de har forudbestilt containerkapacitet på årskontrakter.

- Derfor kan du opleve, at hvis du går til cykelhandleren og vil købe en elcykel, så får du at vide, at den kan du få til foråret. Men hvis Bilka og Føtex kan få den hjem, går kunderne selvfølgelig derhen og køber deres varer. Det er et kæmpestort problem for de små, siger Jakob Brandt.

- Tag også den lille virksomhed, der importerer gaveartikler og har en container stående på havnen i Manila. Hvis der også står en container fra H&M fyldt med tøj, er det altså ikke vores medlems container, de store fragtvirksomheder tager med, siger Jakob Brandt og fortæller, at der er tale om konkrete eksempler.

De færreste virksomheder har lyst til at stå offentligt frem og fortælle om deres problemer med dyre og forsinkede containertransporter, fordi de ikke vil risikere at komme på kant med deres speditører og andre leverandører af transport.

Ifølge Jakob Brandt er det især importører af modetøj, tekstil, designprodukter og brugskunst, der er ramt, men også firmaer, der er afhængige af delkomponenter til deres produktion fra underleverandører i Asien.

Derfor er fragten så dyr

Dagsprisen på at få en container sejlet fra Asien til Europa er tårnhøj af en række årsager. Her er de vigtigste:

  1. Stor efterspørgsel: Coronakrisen har fået forbrugere i store dele af verden til at bruge flere penge på fysiske varer i stedet for oplevelser og rejser. Mange af varerne kommer fra Fjernøsten, og det fører til fyldte containerskibe.
  2. Voldsomme flaskehalse: Coronaudbrud på fabrikker og i havne - især i Fjernøsten - har ført til nedlukning af produktion og køer med tusindvis af strandede containere på havnekajer. I forvejen manglede mange havne kapacitet til at håndtere de mange containere.
  3. Ingen containere: Flaskehalsene giver forsinkelser, og dermed bliver containere ikke tømt, så de kan komme tilbage i systemet. Derfor er det ganske enkelt svært at skaffe en tom container.

Dropper julevarer

I Brædstrup har Morten Gisselmann droppet at bestille de varer hjem, der har lavest indtjening i forhold til den plads, de optager i en container.

Det gælder blandt andet visse julevarer, hvor indholdet af hel container måske kun har en værdi på 50.000 kroner. Det kan ikke hænge sammen, når fragtprisen er 95.000 kroner.

- Vi søger selvfølgelig efter lignende varer på det europæiske marked, og det har vi også held med somme tider. Men vi har jo alle sammen igennem de sidste 30 år været med til at save den gren over, vi selv sidder på, fordi vi handler så meget i Fjernøsten, konstaterer direktøren.

Det handler jo ikke om, at det ikke må koste noget mere. Forsyningslinjerne er pressede, og det samme er råvaresituationen. Men skævheden er for stor, og der er altså nogle, der kommer til at betale en stor del af gildet, mens andre nærmest ikke mærker det.

Morten Gisselmann, administrerende direktør, NSH Nordic
Der bliver løbet stærkt på sygehusgangene for tiden. Og alligevel kan hospitalerne ikke følge med presset fra ekstraordinært mange patienter. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Pressede sygehuse venter flere aflyste operationer: Pukkel kan vokse sig endnu større

Sygehusene er så pressede, at en række danskere risikerer at få deres operationer aflyst i løbet af de næste måneder.

I Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden forventer man, at den store pukkel af aflyste operationer og behandlinger, som har hobet sig op efter coronakrisen og sygeplejerskestrejken, meget vel kan vokse sig endnu større frem mod årsskiftet.

Det skyldes blandt andet stigende coronasmitte, udsigten til en mulig hård influenzasæson og det faktum, at sygehusene allerede nu har ekstraordinært travlt. Men det største problem for sygehusene er, at de ikke kan skaffe bemanding nok. Samtidig vil mange sygeplejersker ikke tage ekstravagter efter sygeplejerskestrejken.

Patienter skal forvente af få aflyst operationer de næste måneder, hvor de allerede pressede sygehuse kan blive ramt af flere udfordringer. Samtidig vil puklen af aflyste operationer efter coronakrisen og sygeplejerskestrejken formentlig vokse sig større. På nogle sygehuse er der allerede op til halvandet års ventetid på nogle operationer, og hospitalsdirektør er bekymret for situationen.

Sundhed: Sygehusene er så pressede, at en række danskere risikerer at få deres operationer aflyst i løbet af de næste måneder.

Sådan lyder meldingen fra en række af landets regioner, som Avisen Danmark har talt med.

I Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden forventer man, at den store pukkel af aflyste operationer og behandlinger, som har hobet sig op efter coronakrisen og sygeplejestrejken, meget vel kan vokse sig endnu større frem mod årsskiftet.

Forude venter nemlig muligvis det, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere har kaldt ”den perfekte storm” mod sundhedsvæsenet, når sygehusene vil være pressede af efterdønningerne fra corona og sygeplejestrejken samt mange indlæggelser med influenza, RS-virus og corona. Allerede nu er sygehusene presset af ekstraordinært mange patienter - særligt på akutafdelingerne.

- Der er virkelig mange akutte patienter og virkelig stor aktivitet på sygehusene lige nu. På vores børneafdeling hørte jeg eksempelvis, at det højeste antal indlagte på en uge tidligere var 450. Men i en uge her i efteråret var der 800 indlæggelser, fortæller Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland.

Pukkel vokser

Presset gennem vinteren frygtes allerede nu at blive så stort, at Region Midtjylland forventer, at puklen med udskudte operationer til årsskiftet vil være steget fra 14.000 til 19.000-20.000 operationer. Dermed vil man have et efterslæb, der svarer til en hel måneds aktivitet, fremgår det af en redegørelse til regionsrådet.

Hvis vi er rigtig heldige, kan vi lige præcis holde skindet på næsen efter nytår, men måske kommer vi til at have yderligere udsættelser. Det er rigtig bekymrende.

Kristian Antonsen, direktør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Ole Thomsen fortæller, at regionen har forsøgt at undgå aflysninger ved ikke at booke så mange patienter til ikke-akutte operationer som vanligt de kommende måneder. Det betyder dog med sikkerhed længere ventetider for patienterne og en større pukkel, som sygehusene skal have ryddet ud i efter årsskiftet.

For ortopædkirurgiske operationer - som knæ- og hofteoperationer - er ventetiden lige nu op mod halvandet år i regionen. Under normale omstændigheder var den gennemsnitlige ventetid omkring 40 dage, fortæller han.

- Det er mange patienter, der helt sikkert har gener af at vente, siger Ole Thomsen.

Også i Region Syddanmark og Region Hovedstaden forbereder man sig på en presset vinter og udskydelse af flere operationer og behandlinger end normalt.

Flere regioner venter aflysninger

De to regioner har i modsætning til Region Midtjylland endnu ikke regnet på, hvad vinteren bringer. Men i Region Hovedstaden vurderer direktør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Kristian Antonsen, at ”der er stor sandsynlighed for” flere aflysninger på hovedstadens sygehuse, og at efterslæbet af udskudte operationer vil vokse.

Jane Kraglund, regionsdirektør i Region Syddanmark, mener heller ikke, at det er usandsynligt, at puklen vil vokse sig endnu større på de syddanske sygehuse de kommende måneder.

- Det har konsekvenser, at vi er så pressede. Jeg tror, at vi i den kommende tid må udskyde operationer, men jeg ved ikke i hvilket omfang.

- Der er fortsat rigtig mange usikkerheder, men der er ikke tvivl om, at vi har en pukkel, og at der er nogle udfordringer, der muligvis kommer til at forstørre puklen, siger hun.

Regionerne understreger, at det kun er ikke-akutte operationer, der potentielt vil blive aflyst. Det drejer sig eksempelvis om knæ- og hofteoperationer eller brokoperationer.

Massiv personalemangel

Det er ikke uset, at hospitaler kan komme under så meget pres i vintermånederne, at operationer og behandlinger må udskydes. Men presset ventes at være ekstraordinært stort i år på grund af blandt andet coronapandemien og en forventning om, at en influenzaepidemi kan ramme hårdere i år end normalt. De seneste 14 dage er antallet af indlagte coronapatienter steget fra cirka 100 til 200 indlagte. Men det er ikke coronapandemien, der udløser de dybeste panderynker på sygehusene lige nu.

De tre regioner udråber personalemangel som det største problem i kampen for at forkorte ventetiderne for patienterne.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste tidligere på måneden, at omkring hver anden rekruttering af en sygeplejersker mislykkedes, og flere hospitaler har lukket sengepladser på grund af personalemanglen.

Derfor er sygehusene pressede

  1. Under coronapandemien var sygehusene nødt til at aflyse en lang række behandlinger og operationer. Det skabte et stort efterslæb, som sygehusene nu prøver at indhente, samtidig med, at de skal passe den daglige drift.
  2. Oven i coronapandemien skabte sygeplejerskestrejken en lang række aflysninger af behandlinger og operationer. I august vurderede Sundhedsstyrelsen, at efterslæbet efter strejken var så stort, at det ville tage to år at rydde op. En vurdering, flere eksperter mente var for pessimistisk. Alene strejken har ifølge Sundhedsstyrelsen medført et behandlingsefterslæb på over 35.000 udskudte operationer.
  3. Mange børneafdelinger har i år været meget pressede af et stort antal indlagte børn med RS-virus. På det punkt ser der dog ud til at være bedring. I en ny statusrapport fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der den seneste tid er konstateret færre tilfælde af RS-virus, og belastningen af børn indlagt med RS-virus er nu kraftigt faldende.
  4. Eksperter og myndigheder frygter i år en hård influenzasæson, efter der stort set ikke var influenza i samfundet under coronanedlukningen. Derfor er der heller ikke udviklet særligt mange antistoffer mod influenza i befolkningen, og vi kan stå svækket over for influenzaen i år.
  5. Sygehusene oplever i øjeblikket ekstraordinært mange kontakter med patienter. Og det helt store problem er ifølge regionerne derfor bemandingsproblemer. Der mangler læger, men særligt sygeplejersker til at følge med presset. Samtidig melder flere om, at mange sygeplejersker i kølvandet på regeringens indgreb i sygeplejerskestrejken ikke har lyst til at tage så meget ekstraarbejde som tidligere.

Samtidig har mange sygeplejersker på grund af strejken endnu ikke holdt deres ferie, og den rammer for fleres vedkommende midt i den travle vinterperiode.

Derudover vil mange sygeplejersker ikke tage ekstraarbejde efter strejken, lyder det fra flere regioner.

Ekstraordinær situation

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) kalder den nuværende situation på sygehusene "ekstraordinær" og ærgrer sig over, at mange sygehuse risikerer at være tvunget til at udskyde patienters operationer over vinteren.

Hun melder om en "metaltræthed" hos sundhedspersonalet efter travle perioder under blandt andet coronapandemien. Men særligt sygeplejerskestrejken har gjort ondt på sygeplejerskernes moral.

- Lysten til at bidrage med ekstra vagter er begrænset, siger formanden for de danske regioner, der blandt andet fortæller, at regionerne sender så mange patienter som muligt til privathospitalerne for at forsøge at aflaste sundhedsvæsenet.

Men privathospitalerne har også travlt. De seneste tal fra Danske Regioner viser, hvordan der allerede ved udgangen af september var henvist over 117.000 patienter til privathospitaler. Hele sidste år blev 127.000 patienter sendt på privathospital, og i eksempelvis Region Midtjylland har man henvist 66 procent flere til privathospitaler end sidste år.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) mener, det er for usikkert at spå om, hvad der præcis venter sygehusene de kommende måneder. Men hun erkender, at der meget vel kan komme aflysninger af operationer, og at efterslæbet af udskudte operationer kan vokse sig større. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Når presset ventes at tage yderligere til, er der ikke meget mere hjælp at hente hos det private, fortæller Claus Hovgaard, der er formand for de danske privathospitalers forening, Sundhed Danmark:

- Læger og sygeplejersker er en mangelvare, så der er en grænse for, hvor meget vi kan lave. Jeg tror, vi er tæt på at nå vores mætningspunkt. Men vi hjælper, så godt vi kan.

Problemer kan fortsætte

Ingen af de tre regioner, Avisen Danmark har talt med, tør give et bud på, hvornår de forventer at kunne komme efterslæbet af udsatte operationer og behandlinger til livs.

Men ifølge Kristian Antonsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er det ikke sikkert, at man overhovedet kan begynde at afvikle puklerne, når vinterens ekstraordinære pres er overstået. Rekrutteringsproblemerne på hovedstadens sygehuse ser i hvert fald ikke ud til at være forduftet lige med det samme.

- Hvis vi er rigtig heldige, kan vi lige præcis holde skindet på næsen efter nytår, men måske kommer vi til at have yderligere udsættelser. Det er rigtig bekymrende, siger han.

I august forudsagde Sundhedsstyrelsen, at det ville tage to år at få indhentet puklen. Den vurdering fik en hård medfart af blandt andre Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, Vive, der dengang mente, at puklen ville være væk inden for et år. Men nu er også han mere pessimistisk, selv om han fortsat mener, det vil tage under to år at afvikle puklen.

- Vi får ikke meget pukkelafvikling, hvis vi ikke får produktionen i gang. Så det kan godt være, deres forudsigelse er mere rigtig, end den så ud til at være i første omgang, siger han.

Retten i Odense skal vurdere, om der er en klar kobling mellem virksomheden Dan-Bunkering i Middelfart og brændstoffet om bord på disse russiske bombefly på en militærbase i Syrien. Billedet er fra 2016. Foto: Vadim Savitsky/Reuters/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Nu bliver Dan-Bunkering-retssagen rigtig interessant

Hvis du sælger jetbrændstof i den østlige ende af Middelhavet, imens en borgerkrig verserer lige i nærheden, er du nødt til at interessere dig for, hvad dine kunder skal bruge jetbrændstoffet til. 

Det har Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering forsømt, og derfor sidder topchef Keld R. Demant nu tiltalt ved Retten i Odense sammen med de to selskaber, Dan-Bunkering og Bunker Holding. 

Det er uvist, om beviserne rækker til at idømme fængselsstraf og bøder, men uanset dommen er visse virksomheder i dag nødt til at tjekke deres kunder. Det gælder også i den snavsede oliebranche, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Retssagen mod oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsens selskaber og hans mangeårige topchef, Keld R. Demant, er omsider i gang.

Det var DR, som tilbage i 2019 afslørede, hvordan olievirksomheden Dan-Bunkering og moderselskabet Bunker Holding var involveret i salg af jetbrændstof, som russiske fly brugte til tusindvis af bombetogter ind over Syrien i årene 2015-2017.

Det er i hvert fald bagmandspolitiets påstand, der skal føres bevis for ved Retten i Odense hen over 18 retsdage frem mod december.

Retsformanden, byretsdommer Jens Lind, har tørt konstateret, at der vil blive behov for en del kaffe i pauserne, når anklagemyndigheden skal gennemgå samtlige 33 handler med i alt 172.000 ton flybrændstof.

Sammen med sine to domsmand skal dommeren holde tungen meget lige i munden, for sagen kræver både indsigt i international storpolitik, teknikken bag oliesalg på åbent hav foruden en sikker fornemmelse af, hvad der er løgn og sandhed.

I 2020 bragte Avisen Danmark et portræt Keld R. Demant. Det portræt kan du få læst op i podcasten 'Danmark fortæller' ved at trykke på afspilleren nedenfor.

Sagen om Dan-Bunkering behandles også i denne uges erhvervspodcast - Erhvervsklubben:

 

Kompleksiteten øges, fordi der mangler klokkeklare beviser på, at de tiltalte virksomheder og topchefen har solgt brændstof, vel vidende at det ville blive sejlet direkte til havnebyen Banias i Syrien, blot 30 km fra en russisk luftbase.

Kaptajnerne på de russiske skibe, som Dan-Bunkering har overdraget brændstoffet til, har behændigt slukket deres satellitsendere, så det ikke har været muligt at spore deres færden i Middelhavet. Dan-Bunkering mener ikke at bære et ansvar for, hvad kunderne bruger deres olie til. En tankstation på en dansk landevej er jo heller ikke ansvarlig for, om en kunde køber benzin for at sætte ild på et hus.

Anklagemyndigheden har utvivlsomt andre kort på hånden, som stille og roligt vil blive lagt frem i retssal nr. 10 i Odense. Vidneafhøringer og hemmelige telefonaflytninger skal støtte anklagerne om, at olievirksomhederne fra Middelfart har overtrådt klare EU-sanktioner ved at sælge brændstof til brug i Syrien, hvor præsident Assads angreb - hjulpet af russiske bombefly - har kostet store civile tab.

Vi har endnu ikke hørt Keld R. Demants forklaring, men han skal formentlig i vidneskranken i løbet af den kommende uge. Her får han lejlighed til at gentage de forklaringer, han tidligere er kommet med til Avisen Danmark.

Keld R. Demant forklarede, at det blot var en computer, der havde læst ordet ”Syrien” på en faktura, hvor der faktisk stod fornavnet på en oliehandler, ”Søren”.

Tilbage i juni 2019 - mens efterforskningen stadig var i sin spæde start - forsøgte han at nedtone historien med en fortælling om, at en simpel forveksling mellem ordene ”Søren” og ”Syrien” var årsag til miseren.

Dan-Bunkerings pengeinstitut, Danske Bank, havde anmeldt virksomheden til både Erhvervsstyrelsen og politiet efter at have spottet betalinger, der måske var i strid med EU-sanktionerne imod Syrien. Men Keld R. Demant forklarede, at det blot var en computer, der havde læst ordet ”Syrien” på en faktura, hvor der faktisk stod fornavnet på en oliehandler, ”Søren”.

Hverken Danske Bank, Erhvervsstyrelsen eller politiet ville dengang give medvind til den forklaring, som næppe heller er stærk nok til at vride Keld R. Demant af krogen, når han afhøres af anklagemyndighedens to senioranklagere - hvoraf den ene, Andreas Myllerup Laursen, i sommer fik idømt DF-politikeren Morten Messerschmidt en fængselsstraf i sagen om svig med EU-midler.

Omvendt kan det ikke udelukkes, at olieselskabernes forsvarsadvokater får succes med deres yndlingsbeskæftigelse: At udstille selv de mindste svagheder i anklagemyndighedens bevismateriale. Hvis det efterlader dommeren og lægdommerne med en rimelig tvivl om, hvad der reelt er foregået, må topchefen og de to tiltalte virksomheder frifindes.

Selv da vil Torben Østergaard-Nielsens selskaber stå forpjuskede tilbage. Hvis man gerne vil sælge jetbrændstof i den østlige ende af Middelhavet. Til kunder, der åbenlyst leverer olie til russisk militær. Imens der verserer en borgerkrig lige i nærheden. Som EU har taget skarpt afstand fra, fordi den på brutal vis rammer civilbefolkningen.

Så er man nødt til at spørge sine kunder om, hvad jetbrændstoffet skal bruges til. Ellers kan man ikke være den pæne dreng i den snavsede, globale olieindustri.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

De første retsmøder i Dan-Bunkering-straffesagen behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.


Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Fotos: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Lyt: Sportsstjerner, intriger og partiernes planer: Her er kommunalvalgets højdepunkter

Nye Borgerlige satser på, at kommunalvalget 16. november bliver partiets gennembrud som kommunalparti. Ved kommunalvalget i 2017 fik partiet kun et enkelt medlem valgt ind. Det var i Hillerød. Men det bliver svært at få mange kandidater valgt, vurderer politisk analytiker ved Avisen Danmark Kasper Løvkvist.

- Det er en af de virkelig vanskelige discipliner for et parti, at gå fra at være et parti der er repræsenteret i Folketinget, til at være et parti, som er bredt repræsenteret i kommunerne, fortæller han til "Podcasten Danmark". Du kan høre både ham og politisk redaktør Casper Dall i "Podcasten Danmark", hvor de giver et overblik over højdepunkterne i de næste tre ugers valgkamp. Du finder "Podcasten Danmark" i appen Nyhedskiosken eller ved at trykke på "Læs hele artiklen".

- Genovervej vaccination af jeres børn. Sådan siger Vivian Anita Alexandru, som stiller op for partiet Samfundssind i Aarhus.

Hun er vaccineskeptiker og sympatiserer med Men in Black, der kæmper mod de restriktioner, regeringen lavede for at forhindre coronavirus. Og så blev hun kendt, da hun postede et billede på Facebook af en brændende Mette Frederiksen-dukke.

- Kommunalvalget kommer på et perfekt tidspunkt for mange af dem, der er vaccineskeptikere, for de får en platform, fortæller politisk redaktør Casper Dall.

I Aalborg sætter tidligere Venstre-minister Inger Støjberg plakater op for regionsrådskandidaten Thomas Larsen fra Venstre. Alligevel bliver det ikke godt modtaget hos Venstre på Christiansborg.

- De bliver nervøse, fordi de ikke kender hendes hensigter, fortæller politisk analytiker Kasper Løvkvist.

Kommunalvalgkampen er for alvor i gang op mod valget 16. november. I "Podcasten Danmark" giver politisk analytiker Kasper Løvkvist og politisk redaktør Casper Dall dig alle højdepunkterne i de næste tre ugers valgkamp.

Her får du deres bud på, hvem der går frem. Hvem der bliver valgets store tabere. Og hvilken sportsgren, der gør det bedst i kommunalpolitik.

Så tryk på playeren over denne artikel og bliv godt klædt på til kommunalvalgkampen.

I "Podcasten Danmark" får du de største historier fra Avisen Danmark fortalt fra start til slut, så du får hele historien på en gang. Du kan høre flere podcasts fra "Podcasten Danmark" her.