Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Erhvervsvenligheden er større i Jylland

Jyderne er danske mestre i erhvervsvenlighed. Det halter til gengæld fælt på Sjælland, og i bund og grund handler det om smidighed frem for skrankepaveri.

Det er nok lige at stramme den at tænke på citatet "Vi gør det så lovligt som muligt".  Men alligevel kan de jyske kommuner noget med at få tingene til at glide, når en virksomhed skal have noget afklaret eller bare have lov til at flytte til kommunen. 

For tolvte år i træk påpeger Dansk Industri i sin årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed, at det kører bedst i Jylland. Det kan undre, at mange sjællandske kommuner år efter år rammer bunden, nu hvor alle gerne til tiltrække arbejdspladser og skattekroner. 

Hvor svært kan det egentlig være? Der er masser af point at score på at have en enkel adgang til kommunen. Og i det mindste lære de kommunale medarbejdere at sende virksomheden det rigtige sted hen. Det mestrer jyderne, hvor meldigerne i hovedstadsområdet mere er, at man får et juridisk korrekt svar. Men intet om, hvad man så kan gøre. 

I bund og grund handler det nok om, at ting ikke kommer så let i Jylland. Og at tillid og samarbejde er vejen frem for at få ting til at lykkes. Den tilgang må gerne brede sig til resten af landet. 

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Jyder er danmarksmestre i erhvervsvenlighed
Blindgyde eller en forbedring af den lokale infrastruktur? Erhvervslivets oplevelse af den kommunale service er meget forskellig fra landsdel til landsdel. Arkivfoto: Claus Thorsted

Jyske kommuner stikker af på erhvervsvenlighed

Danmark er langt fra i balance, når det kommer til, hvor tilfredse virksomhederne er med den service, de får fra kommunerne. Ni ud af 10 af de kommuner, som virksomhederne er mest
tilfredse med, ligger i Jylland. Og ni ud af 10 af de kommuner,
virksomhederne er mest utilfredse med, hører til på Sjælland og Bornholm.
Det viser Dansk Industris undersøgelse af erhvervsvenligheden. Den er lavet for 12. år i træk og der er svar fra næsten 8.000 virksomheder.
Det kan godt være, at kommunerne nord for København er mest optaget af at yde god service til sine borgere, fordi virksomhederne nok skal klare sig. Men holder den forklaring på Sydsjælland, der også ligger lavt på ranglisten?
Vi har talt med erhvervsledere i øst og vest. Forud for efterårets kommunalvalg opfordrer DI desuden borgmestrene (og borgmesterkandidaterne) til at tage ansvar for at skabe en erhvervsvenlig kultur i deres kommune.

Forskellen på erhvervsvenligheden i Øst- og Vestdanmark er i år er større end nogensinde, viser DI-undersøgelse blandt næsten 8.000 virksomheder. Borgmestrene skal tage ansvar, mener erhvervsorganisationen forud for efterårets kommunalvalg.

Erhvervstilfredshed: Carsten Jespersen er ikke bare direktør i Vejen-virksomheden KE Fibertec. Han er også typen, der roser sin kommune til skyerne for en god erhvervsservice.

- Det er alt fra samarbejdet omkring jobcentret til infrastrukturen med vores indfaldsveje, alt det digitale og de fremadrettede krav omkring bæredygtighed. Mange gange er tingene ikke så svære, hvis man bare er i øjenhøjde med hinanden, siger Carsten Jespersen.

Roserne til Vejen Kommune kommer ikke som en overraskelse, for de jyske kommuner er danmarksmestre i erhvervsvenlighed. Det viser Dansk Industris dugfriske undersøgelse, der udgives for 12. år i træk.

Mens Fyn er en slags mellemvare, ser det slemt ud på Sjælland, der notorisk ligger dårligere på listen med erhvervsvenlighed. I år er det bare værre end nogensinde, for ni ud af 10 kommuner med de dårligste placeringer er beliggende på Sjælland eller Bornholm.

Carsten Jespersen kan jo ikke svare på, hvordan forholdene er på Sjælland, men han er til gengæld ekspert, når det gælder Vejen Kommune. For eksempel den gode historie med dengang, nabogrunden var sat til salg, men kommunen ringede for en god ordens skyld til Carsten Jespersen for at spørge, om han planlagde udvidelser i nær fremtid.

- Vi var ikke klar over, at den grund var ved at blive solgt, for herude sælger man ikke jord hver dag. Men det er sådan nogle små ting, som de godt gider at gøre på kommunen. Det er et godt eksempel på, hvad Vejen Kommune står for, siger Carsten Jespersen.

- Det er fantastisk

Vi ringer til Carsten K. Jensen, der er direktør for smedevirksomheden CKJ Steel i Køge. Han oplever ikke at blive modarbejdet af sin kommune, selvom han har drevet sin virksomhed i snart 30 år. Alligevel bliver han imponeret, da han hører om Carsten Jespersen i Vejen og opkaldet om erhvervsbyggegrunden.

Jylland har de bedste placeringer

Listen viser den gennemsnitlige placering i undersøgelsen om kommunernes erhvervsvenlighed. Jo lavere tal, jo bedre. 

  • Sydjylland: 21
  • Midtjylland: 29
  • Nordjylland: 38
  • Fyn: 46
  • Sjælland: 62
  • Hovedstaden: 62

93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

- Sådan noget er jo fantastisk, siger Carsten K. Jensen, der også er aktiv i DI’s regionalforening for Roskilde og Køge Bugt.

Han fortæller, at spørgsmålet om de store forskelle på erhvervsvenligheden mellem Øst- og Vestdanmark optager virksomhedslederne i hans netværk, og at forskellen altid har vakt undren. De holder dialogmøder med kommunerne, og de forsøger at få netværk i stand, når kommunerne får nye kommunalpolitikere og udskiftninger i administrationen.

Men i nogle kommuner tyder det på, at der er større fokus på at tiltrække børnefamilier end nye industrivirksomheder.

- Det er nok særligt nogle af dem med de dyre matrikler, hvor det skæpper rigtig godt i kommunekassen, mens man i landzoner godt kan se, at man skal aktivere noget industri for at få nogle penge i kassen, siger Carsten K. Jensen.

Del af strategiplan

Omvendt er Carsten Jespersen i Vejen ikke i tvivl om, hvorfor hans kommune altid ligger i superligaen i DI-målingerne.

- Det er en klar strategisk prioritet i Vejen Kommune, og i strategiplanen frem mod 2025 står der endda, at man skal ligge blandt de 10 bedste kommuner i Danmark, når det gælder erhvervsvenligheden. Når man har sådan en ambition, så er det også nemmere at udføre den på tværs af partier, siger Carsten Jespersen.

Mange gange er tingene ikke så svære, hvis man bare er i øjenhøjde med hinanden.

Carsten Jespersen, direktør, KE Fibertec i Vejen

Dansk Industri offentliggjorde onsdag aften ranglisten over alle kommunerne, og det er her, at forskellen på især Jylland og Sjælland bliver tydelig. Der er i år hele 33 placeringer imellem gennemsnittene for de jyske og sjællandske kommuner, og det er ikke set før.

Erhvervsorganisationen konkluderer, at det nu er tydeligt, at kommunerne øst for Storebælt - på trods af få gode eksempler - ikke formår at skabe den erhvervsvenlighed, virksomhederne oplever vest for Lillebælt.

Men vil det ikke altid være sådan? Jo tættere, man kommer på København, jo større er kommunernes fokus på bosætning, fordi virksomhederne helt automatisk gerne vil ligge tæt på hovedstaden?

- Nej, det giver ikke ret god mening. Du kan sige, at de store kommuner nord for København altid har prioriteret bosætning, og det vil de altid gøre. Men det behøver ikke at være tilfældet på Sydsjælland, hvor jeg personligt er skuffet over de placeringer, man opnår, siger Anders Søndergaard Larsen, medlemsdirektør i Dansk Industri.

Borgmesteren på banen

Til gengæld ser han et stort fokus på erhvervsvenlighed i Jylland, hvor man - som i Vejen - flere steder har konkrete mål hvor, hvor man skal stå i tilfredshedsmålingerne.

- Det er ikke for, at vi (Dansk Industri, red.) skal tage hele æren for det, men det er et billede på, at man prioriterer erhvervslivets interesser, og det er også klogt, fordi man får arbejdspladser og alt det, der følger med i skatteindtægter og velfærd, siger Anders Søndergaard Larsen.

Så det handler om, at kommunaldirektøren gerne vil kunne gå ind til sin borgmester med en god placering i jeres undersøgelse?

- Ja, men også borgmesteren, der gerne vil have en god placering at vise til resten af kommunen, for det er i høj grad den ledende politikers ansvar at få implementeret den kultur i kommunen, både politisk og administrativt, siger Anders Søndergaard Larsen.

Med andre ord kan populariteten blandt virksomhederne oplagt blive et tema i valgkampen forud for det snarlige kommunalvalg.

Udover den store forskel mellem landsdelene kan han også se betydelige forskelle mellem mindre og større virksomheder. De store giver ofte udtryk for, at de får en god service hos kommunen, mens de små og mellemstore virksomheder døjer med dårligere oplevelser.

- Så det er groft sagt de store virksomheder i Jylland, som vurderer samarbejdet med kommunen højt, mens de små virksomheder, og i særdeleshed øst for Storebælt, vurderer erhvervsvenligheden lavt, siger Anders Søndergaard Larsen.

7770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Derudover indgår et spørgeskema til kommunaldirektører samt statistiske data i undersøgelsen om erhvervsvenlighed.

Carsten Jespersen er direktør for KE Fibertec i Vejen og er meget tilfreds med kommunens indsats for det lokale erhvervsliv. Pr-foto
Ikke alle sårbare udvikler antistoffer efter vaccinestik
Kirsten Provost fra Odense har lymfekræft, og hun skal nu have det tredje vaccinestik. Foto Birgitte Carol Heiberg

Tre stik er måske ikke nok for kræftsyge Kirsten: Flere raske skal vaccineres mod corona, før hun kan føle sig tryg

Kirsten Provost fra Odense har lymfekræft og et meget svækket immunforsvar. Hun er en af dem, som tilbydes et tredje vaccinestik mod covid-19. Men det bringer hende ikke nødvendigvis på sikker afstand af coronaen. Det viser en undersøgelse fra Odense Universitetshospital, hvor forskerne har undersøgt 524 kræftpatienters respons på de to vacciner i  vaccinationsprogrammet.

Undersøgelsen viser, at mere end hver femte patient med kræft relateret til blodet slet ikke har udviklet antistoffer mod corona trods de to stik. Dermed vil et tredje vaccinestik heller ikke være fuldt dækkende for alle de patienter, fortæller overlæge Henrik Ditzel. En trist besked for Kirsten Provost:

- Jeg synes da, det er utrygt.

Patienter med kræftformer relateret til blodet tilbydes nu et tredje vaccinationsstik mod covid-19 grundet et svært nedsat immunforsvar. Men 23 procent i denne patientgruppe har ikke udviklet antistoffer mod sygdommen efter andet vaccinationsstik. Det viser forskning fra OUH. Derfor er løsningen ikke kun et tredje stik - flere i den raske befolkningsgruppe skal vaccineres.

Vaccine: Selvom natklubber åbner, vacciner er skudt i millioner af overarme, og forsamlingsforbud ophæves, er der stadig nogle danskere, der lever i frygt for coronasmitte.

Og det på trods af at de er vaccinerede.

Det gælder blandt andet for patienter med kræftformer relateret til blodet - de såkaldt hæmatologiske kræftformer. Det dækker blandt andet over leukæmi og lymfekræft.

Forskning i en ny undersøgelse fra Odense Universitetshospital viser, at kun omkring halvdelen af patienterne med hæmatologiske kræftformer er tilstrækkeligt beskyttede mod corona tre måneder efter de to vaccinationer med enten Pfizer/Biontech eller Moderna i det offentlige vaccinationsprogram mod covid-19.

Nu vil Sundhedsstyrelsen tilbyde personer med svært nedsat immunforsvar et tredje stik Pfizer/Biontech eller Moderna.

Og selvom det kan beskytte nogle af de hæmatologiske kræftpatienter mod coronavirus, løser det dog ikke problemet for alle. Det fortæller forskningsleder på projektet og overlæge på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital, Henrik Ditzel.

Virker ikke for alle

- Det tredje stik vil formentlig virke for nogen, men desværre ikke for alle. Det er ikke sådan at alle, der får det tredje stik, vil få en god immunrespons.

Undersøgelsen fra OUH viser, at 23 procent af de hæmatologiske patienter i undersøgelsen slet ikke har udviklet antistoffer mod covid-19 efter andet vaccinestik.

Efter jeg blev vaccineret, troede jeg jo, jeg var beskyttet mod corona.

Kirsten Thinggaard Provost, hæmatologisk kræftpatient

Det kan skyldes, at sygdommene rammer immunsystemets celler. Ligeledes får patienterne medicin, der yderligere påvirker de celler, som er ophav til immunforsvaret.

Derfor har patienterne ikke samme respons på vacciner, som andre har.

Hæmatologisk cancer

Hæmatologisk cancer dækker over kræft i blod, knoglemarv og lymfesystem. Dermed er det kræftformer relateret til blod og de organer, der producerer blod.

I Region Syddanmark får omkring 650 personer årligt hæmatologisk cancer,

Kræftformen er særlig, da der ved denne form ikke er en solid tumor i kroppen. Der er således ikke altid en kræftknude, der kan skæres væk, men derimod "flydende" tumorer.

Kræftsygdommene behandles både med medicin og kirurgi.

Symptomerne kan være meget uspecifikke, men kan eksempelvis være feber, vægttab, nattesved, hævede lymfeknuder og knoglesmerter.

Kirsten Provost troede, hun var beskyttet mod corona efter vaccinen. Nu viser undersøgelse, at hun som patient med lymfekræft muligvis ikke er beskyttet alligevel. Foto Birgitte Carol Heiberg

Utrygt

En af de hæmatologiske patienter er Kirsten Thinggaard Provost. I 2019 fik hun konstateret lymfekræft.

Undersøgelsens resultater har sat tanker i gang hos hende.

- Jeg synes da, det er utrygt. Efter jeg blev vaccineret, troede jeg jo, jeg var beskyttet mod corona.

Selvom vaccinen ikke har den ønskede effekt på alle hæmatologiske kræftpatienter, vil hun alligevel gerne have det ekstra stik.

- Jeg vil selvfølgelig gerne have det tredje stik, det vil jeg være meget taknemmelig for. Også selvom det ikke virker for alle, fortæller Kirsten Thinggaard Provost.

Lena Bussenius har haft flere forskellige typer af kræfter og er også kræftsyg i dag. Hun tager også gerne imod tredje vaccinestik og håber, det vil beskytte hende på covid-19. Privatfoto.

Lena Bussenius er også en af de hæmatologiske kræftpatienter. Hun fik konstateret lymfekræft i 1989 og leukæmi i 2002. Hun er stadig kræftsyg i dag.

Hun tager også gerne et ekstra stik i armen.

- Jeg siger helt klart ja til vaccinen. Vi ved jo ikke helt, om den kan hjælpe, men vi må jo håbe på det bedste.

Løsning kan være flere vaccinerede

Udover et tredje stik til danskere med svært nedsat immunforsvar kan en del af løsningen kan også være, at endnu flere danskere tager imod tilbuddet om de to covid-19 vacciner. Det mener overlæge Henrik Ditzel.

Lige nu mangler 25 omkring procent af befolkningen fortsat første vaccinestik.

- Det betyder rigtigt meget for de her patienter, at så mange som muligt bliver vaccinerede. Man kan jo håbe på, at folk kan udvise samfundssind. Virus skal jo hele tiden hoppe fra det ene til det andet individ, så hvis 90 procent af os er immune, så bliver det svært for virus at overleve.

Lena Bussenius krydser også fingre for, at flere vil vælge vaccinen.

- Når jeg hører i nyhederne, at folk nu er begyndt at leve almindeligt uden restriktioner, så tænker jeg på, at jeg stadig skal holde afstand og bruge mundbind. Jeg håber, at folk vil vælge at blive vaccinerede, siger Lena Bussenius.

Kirsten Thinggaard Provost forholder sig uforstående over for dem, der fravælger vaccinen.

- Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg har i hvert fald ikke selv turdet andet end at få den. Jeg er lidt skuffet over, at nogen vælger ikke at blive vaccineret. Det betyder jo, at jeg skal være mere påpasselig.

Kemoterapi nedsætter beskyttelse

OUH's undersøgelse har medtaget et bredt spektrum af kræftpatienter. Men særligt patienter med hæmatologisk kræft skiller sig ud, idet færre af disse patienter er beskyttede mod covid-19 efter vaccination.

Undersøgelsen viser, at kræftpatienter, der har fået kemoterapi under vaccinationsforløbet, også har en ringere beskyttelse af vaccinen.

For kræftpatienter, der ikke modtog kemoterapi under vaccinationsforløbet, var vaccinebeskyttelsen sammenlignelig med beskyttelsen for raske vaccinerede.

Om undersøgelsen fra OUH

Forskerne har undersøgt 524 patienter med kræft. 201 af disse patienter har såkaldt "solide kræftformer", der eksempelvis kan være bryst-, lunge- eller prostatakræft. 323 af patienterne i undersøgelsen har hæmatologisk kræft, eksempelvis leukæmi og lymfekræft.

I undersøgelsen har man målt antistofniveauer og T-celleniveauer, der kan måles for at afsløre, om patienterne er beskyttede mod COVID-19.

Undersøgelsen peger på, at kun 53 procent af patienterne med hæmatologiske kræftformer ikke er seropositive - altså beskyttet mod coronavirus - tre måneder efter andet vaccinestik.

36 dage efter andet vaccinationsstik var 66 procent af patienterne med hæmatologiske kræftformer beskyttede.

23 procent af de hæmatologiske kræftpatienter udviklede slet ikke målbare antistoffer mod COVID-19, og 10 procent havde resultater i grænseområdet.

Patienter med solide kræftformer viste sig at have en god antistofrespons, der næsten er sammenlignelig med raske vaccinerede.

Ud af patienterne med de solide kræftformer var det hovedsageligt i gruppen af patienter, der blev behandlet med kemoterapi sideløbende med vaccinationen, at nogle ikke udviklede tilfredsstillede antistoffer mod coronavirus.

Forældre føler sig trygge ved at lade deres børn vaccinere mod influenza
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn mellem 2-6 år bør bliver vaccineret mod influenza, og derfor kan få den gratis fra 1. oktober. Avisen Danmark har derfor besøgt Hurlumhejhuset nord for Aarhus for at spørge forældrene, om det er en god eller dårlig idé. (Arkivfoto)

Ja tak - vaccine til børn møder bred opbakning

Mens vi andre går og lurer på, om vi skal have et tredje vaccinestik mod corona, så er det en anden vaccine, som lige nu fylder hos forældre til børn i gruppen 2-6 år. Sundhedsstyrelsen
gik nemlig tirsdag ud med et tilbud om en gratis omgang influenzavaccine til
børn i denne aldersgruppe. For myndighederne frygter, at den vordende
influenzasæson bliver mere omfattende end ellers, efter at restriktioner har
holdt den i hævd i næsten to år. Til gengæld vurderes det, at halvdelen af tilfældene
kan undgås, hvis børnene bliver vaccineret. For at gøre det endnu mere
tillokkende at hive poderne forbi lægen, så bliver vaccinen givet som næsespray
og ikke via en kanyle, som måske kan jage en skræk i livet hos de fleste.
Avisen Danmark har derfor spurgt en række forældre, hvad de mener om tilbuddet, og om de allerede nu kan sige ja eller nej.

Forældre føler sig trygge ved at lade deres børn vaccinere mod influenza efter Sundhedsstyrelsen har anbefalet alle børn mellem 2-6 år vaccinen. Det er den overvejende melding i Østjylland, da Avisen Danmark møder mor og far udenfor Hurlumhejhuset i Lystrup.

Vaccine: "Hvem skal du hente?" Spørger en lyshåret pige i blomstret sommerkjole nysgerrigt, mens de små fingre stikker ud mellem kvadraterne i det meterhøje trådhegn. Viserne på uret nærmer sig det store eftermiddagsrykind, hvor forældre farter mod Hurlumhejhuset i Lystrup nord for Aarhus for at hente deres små poder, der er blevet passet af pædagogerne i sommervejret, mens arbejdet har kaldt.

Og der går ikke længe, før den ene bil efter den anden med fastspændte autostole og cykler med barnesæder strømmer ind på parkeringspladsen denne solrige sidste dag i august. Den samme dag, Sundhedsstyrelsen har været ude at anbefale, at alle børn mellem 2-6 år bør blive vaccineret mod influenza, og derfor kan få den gratis fra 1. oktober.

Tiltaget skulle nemlig kunne hindre op mod halvdelen af alle influenzatilfælde, da børn i den aldersgruppe ifølge myndighederne smitter mest. Opfordringen er blevet bakket op af børnelæger, men det er dog alligevel lidt en speget sag, fordi denne vaccine ikke skal gives for at beskytte det enkelte barn men for at værne om de svageste i samfundet.

Argumentet er, at man frygter en hårdere influenzasæson i år efter mange måneders restriktioner, og at der allerede nu ses en tendens til mere virus blandt de små. Avisen Danmark har derfor spurgt en række forældre, hvad de tænker om at lade deres børn vaccinere mod influenza.

Vaccinen til de 2-6-årige gives som en næsespray ad to omgange i stedet for mødet med kanylen. Tilbuddet er gratis og gælder frem til 15. januar.

1 Mai Dalsgaard Lassen, 36, Lystrup, sygeplejerske

1. 36-årige Mai og Pelle på snart 4 år. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Det, synes jeg, er en god idé både for at beskytte de svageste i samfundet, men også fordi når først én rammes i institutionen, så er de hurtigt alle syge. Mai Dalgaard Lassen er desuden positivt overrasket over, at det er en næsespray og ikke det velkendte nålestik, der udgør vaccinen.

Hun har to børn. Pelle på snart fire år og en datter på snart 2 år. 

2 Bibi Lønstrup, 28 år, kostansvarlig og Rasmus Sørensen, 30 år, serviceleder, Lystrup

2. 30 årige Rasmus Sørensen er sammen med konen Bibi Lønstrup enige om, at deres børn ikke skal vaccineres mod influenza. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Det bliver et nej tak. Vi synes, det er mærkeligt at lade sit barn vaccinere for andres skyld. Det var noget andet, hvis det var en vaccine, som var en del af det almindelige børnevaccinationsprogram, hvor det er en sygdom, som kan være farlig for det enkelte barn.

Parret har to børn på 3 år og 7 år.

3 Ida Knoth Stephansen, 35 år, Lystrup, kontormedarbejder

3. Ida Knoth Stephansen på 35 år vil gerne beskytte sin far. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Det vil vi sige ja til, for vores dreng på 5 år har en morfar, der er i risikogruppen, som vi gerne vil skåne for influenza.

4 Anders, 33, og Anne Kongsgaard, 31, Lystrup, tolder og sygeplejerske

4. Parret Anne og Anders mener, at det må være en god idé at lade børnene vaccinere, når myndighederne anbefaler det. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Vores pige når ikke at fylde to, men hvis hun gjorde, så ville vi sige ja uden tøven. Vi har det generelt sådan, at hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler det, og det gælder alle i aldersgruppen, så tror vi også på, at det er det bedste.

Parret har en pige på 1 år og en lille ny på vej.

5 Christina Strandholt, 40 år, Lystrup, lægesekretærelev

5. 40-årige Christina Strandholt vil umiddelbart takke nej på vegne af sin dreng. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Det ville jeg umiddelbart ikke benytte mig af, for vi har nogle børn, som er sjældent syge.

Hun har tre børn, hvoraf drengen på 5 år er i målgruppen.

6 Mathilde Holmstrøm, 32 år, Lystrup, ergoterapeut

6. Mathilde frygter, at sønnen vil blive meget syg, hvis han rammes af influenza, derfor er hun på ja-holdet. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Det er mega godt, hvis det gør, at vi kan undgå influenza, for vi har en dreng, der ikke er så tit syg, men når han er det, bliver han rigtig syg. Og så er jeg heller ikke i tvivl, når det er med næsespray, hvorimod det kan være lidt voldsomt med to stik til en på tre år. Derudover er influenzavaccinen jo en, vi kender godt i forvejen.

Hun har en dreng, der bliver 3 år til november og en lille ny vej.

7 Rasmus Fjordside Dupont, 35, Lystrup, møbeldesigner

7. Rasmus og konen er selv vaccineret mod influenza, så han ser ingen fare i at lade sine drenge vaccinere. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Hvis myndighederne anbefaler det, den er gratis og vi samtidig kan undgå at ligge en masse dags på langs, så køber vi den opfordring. Vi er også begge to selv vaccineret mod influenza, så vi kender den i forvejen.

Har to drenge på 1,5 år og 4 år.

8 Lene Hausted, 43, Lystrup, chefkonsulent

8. Lene vil gerne undersøge mulige bivirkninger, inden hun tager et valg om at lade sønnen vaccinere. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Vi vil søge mere viden, før vi tager den type beslutning på vegne af vores barn. Det skal lige overvejes i forhold til bivirkninger, som vi jo på det seneste har hørt en del om i forhold til coronavaccinerne.

Har en dreng på 5 år.

9 Morten Lind Pedersen, 46 år, Lystrup, konsulent i Aarhus Kommune

9. 46-årige Morten Lind Pedersen hælder til et ja, men synes ikke, det er en nem beslutning. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Det er et godt spørgsmål. Nu har vi lige stået i samme situation angående coronavaccinen til vores 14-årige søn, hvor det også var for samfundets skyld. Men hvis det er godt for samfundet, og det ikke skader barnet, er det svært at sige nej, men jeg kigger også egoistisk på det i forhold til bivirkninger.

Han har udover sønnen på 14 år, to børn på henholdsvis 18 år og 4 år, hvor sidstnævnte er i målgruppen for den gratis vaccination.

10 Brian Pedersen, 38, Lystrup, gymnasielærer

- Så længe Sundhedsstyrelsen anbefaler det, så er det fint, så umiddelbart ja. Nu skal ham på fire snart vaccineres mod stivkrampe og difteri, så jeg er lidt i tvivl om, hvordan sammenspillet er mellem de tre, hvis de gives på samme tid, så det skal jeg lige være sikker på først. 

Han har tre børn på 4 år, 7 år og 10 år.

11 Kristina Lindegaard, 36, Lystrup, social- og sundhedsassistent

- Det ved jeg ikke, det skal jeg lige tygge på, for man er jo ikke vant til at vaccinere børn i den alder mod influenza. Så jeg skal ind og læse mere om det, og hvilke bivirkninger der er, før jeg tager et valg.

Har tre børn på 5 år, 10 år og 13 år.

Glidende overgang når sønnen tager over
Thomas Kirk Kristiansen overtager i foråret 2023 posten som bestyrelsesformand i Kirkbi A/S. Foto: Linda Kastrup/Scanpix.

Kjeld Kirk Kristiansen stopper om halvandet år: Fjerde generation bliver formand for Lego-familiens pengetank

I foråret 2023 stopper Lego-familiens frontmand Kjeld Kirk Kristiansen som formand for bestyrelsen for Kirkbi A/S.

- Vi har i familien igennem en årrække forberedt os grundigt på fremtiden. Kirkbi er
vokset betydeligt og har, ud over Lego-ejerskabet, mange spændende aktiviteter, fortæller Kjeld Kirk Kristiansen i en pressemeddelelse.


Formandskabet bliver dog i familien, da det er sønnen Thomas Kirk Kristiansen, der står til at overtage. Generationsskiftet har allerede været gang i et par år, hvor han hvor har overtaget flere og flere af sin fars positioner i Lego og de tilhørende selskaber.

Om halvandet år bliver fjerde generation af familien Kirk Kristiansen altså også
bestyrelsesformand for Kirkbi A/S, som er Kirk-familiens pengetank.

Thomas Kirk Kristiansen overtager i foråret 2023 Kjeld Kirk Kristiansens post som formand for bestyrelsen i Kirkbi A/S. Dermed er familien klar til at tage næste skridt i det glidende generationsskifte.

Billund: I foråret 2023 stopper Lego-familiens frontmand, Kjeld Kirk Kristiansen, som formand for bestyrelsen for Kirkbi A/S. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi har i familien igennem en årrække forberedt os grundigt på fremtiden. Kirkbi er vokset betydeligt og har, ud over Lego-ejerskabet, mange spændende aktiviteter, siger Kjeld Kirk Kristiansen ifølge en pressemeddelelse.

- Lego Koncernen er meget mere end en virksomhed for os. Vi har et klart formål, som handler om legens betydning for børns udvikling, læring og trivsel. Passionen for leg og læring har altid været drivkraften i familien, og det er vigtigt for os at føre denne arv videre i de kommende generationer, tilføjer han.

Fjerde generation tager over

Der har gennem de senere år været gang i et glidende generationsskifte, hvor Thomas Kirk Kristiansen har overtaget flere og flere af sin fars positioner i Lego og de tilhørende selskaber. Om halvandet år bliver fjerde generation af familien Kirk Kristiansen altså også bestyrelsesformand for Kirkbi A/S, som er Kirk-familiens pengetank.

- Jeg har haft mulighed for at arbejde tæt sammen med min far igennem mere end 10 år, og det har været en fantastisk mulighed for os begge, fordi vi har haft tid til at forberede os på fremtiden sammen. Jeg er glad og stolt over den tillid, min far og mine søskende har vist mig hele vejen. Det aktive og engagerede familieejerskab af Lego Koncernen og Kirkbis aktiviteter er vigtigt for vores familie, fordi vi ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling i verden, hvor børn har mulighed for at lære og udvikle sig igennem leg, siger Thomas Kirk Kristiansen.

Kirkbi A/S

  • Kirkbi A/S i sin nuværende form blev skabt i 2008 efter en fusion mellem selskaberne Kirkbi Invest A/S og Lego Holding A/S. Det skete i forbindelse med, at Kjeld Kirk Kristiansen og hans søster, Gunhild Kirk Johansen, der sammen havde arvet ejerskabet i Lego efter deres far, Godtfred Kirk Christiansen, splittede formuen op mellem sig. Dermed blev Gunhild Kirk Johansen formelt købt ud af Lego.
  • Aktierne i Kirkbi A/S er i dag ejet af Kjeld Kristiansen samt hans tre børn: Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard.
  • Selskabets primære aktivitet er at varetage de 75 procent af ejerskabet af Lego A/S. De sidste 25 procent af Lego A/S er ejet af Lego Fonden.
  • Kirkbi A/S ejer derudover aktier i en række andre selskaber, blandt andet Falck, Nilfisk og ISS.
  • I hjembyen Billund spiller Kirkbi A/S en meget aktiv rolle i byudviklingen. Det er Kirkbi A/S og Billund Kommune, der i samarbejde med Realdania står bag den byvision, som siden 2015 har haft stor betydning for, hvordan byen har udviklet sig – og vil udvikle sig i fremtiden.
  • Første del af navnet Kirkbi kommer af er ejerfamiliens mellemnavn, mens de to sidste bogstaver refererer til hjembyen Billund.
  • Kirkbi A/S har hovedkvarter på adressen Koldingvej 2 i Billund.
  • Søren Thorup Sørensen har siden 2010 været administrerende direktør for Kirkbi A/S.