Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Asylcenter Holmegaard ved Bagenkop på Sydlangeland onsdag den 19. maj 2021. Nyt udrejsecenter placeres på Holmegaard på Langeland og forventes i fuld drift i andet kvartal af 2022. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Menneskene ingen vil have, og alle vil af med

Onsdag slog regeringen stregerne til et nyt udrejsecenter på Langeland. En beslutning der med ét skabte frygt og vrede blandt lokale og opposition. De 130 mennesker, som er dømt til udvisning eller på tålt ophold, er som fredløse. Ingen vil have dem, og alle vil af med dem.
Holmegaard på Langeland var indtil for fire år siden drevet som asylcenter. I weekenden blev området solgt for 13,5 mio. kroner til staten, som nu vil drive et særskilt udrejsecenter for kriminelle, udviste asylansøgere samt asylansøgere på tålt ophold. En status der betyder at udviste, som er i risiko for forfølgelse i hjemlandet, ikke kan udsendes.

De 130 bliver skilt ud fra de omkring 300 mennesker, der allerede er placeret på udrejsecentret Kærshovedgård, og skal på den måde gøre op med den utryghed, som borgere i området ved den lille by Bording i Midtjylland har givet udtryk for i længere tid.

I dag valfartede således store som små danske medier til Sydlangeland, og opsøgte naboer til Holmegaard, som hver og en udtrykte den forventede frygt for med udsigt til at være tæt på de 130 mennesker, som stammer fra blandt andet Iran, Afghanistan og Afrika.

Udrejsecentret på Langeland kommer efter planen til at stå klar i midten af næste år. Og uden tvivl vil utilfredsheden forblive intens i hele perioden op til.

Udover den opsigtsvækkende historie byder vi i dag på et interview med Dansk Folkeparti-kæmperen Alex Ahrendtsen, der har haft en finurlig drøm, som har ændret hans livssyn.

Mere faktuelt kommer vi med helt nye tal på ledigheden i Danmark, og sidst men ikke mindst slutter vi af med en særlig forespørgselsdebat i Folketinget torsdag om branden i 1990 på skibet Scandinavian Star.

God fornøjelse!
Billede af Anne Kruse Brødsgaard
Billede af skribentens underskrift Anne Kruse Brødsgaard Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Planen om at plante et udrejsecenter på Langeland løb som en steppebrand af vrede gennem opposition og lokalbefolkning
En række indkvarterede personer på tålt ophold og udvisningsdømte udlændinge på Udrejsecenter Kærshovedgård skal flyttes til et nyt udrejsecenter på Langeland. Arkivfoto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Langeland skal huse kriminelle udlændinge

Kriminelle udlændinge, som også er dømt til udvisning, skal nu huses på et nyt udrejsecenter på Langeland.

Ønsket er, at de kriminelle udlændinge ikke længere skal sidde sammen med afviste asylansøgere, som det hidtil har været tilfældet på Udrejsecenter Kærshovedgaard, der ligger tæt på Ikast i Midtjylland.

Udrejsecenter Holmegaard på Langeland forventes at være i fuld drift i 2022. Cirka 130 personer vil flytte ind. Planen har givet utryghed og vrede på Langeland, og borgmester Tonni Hansen (SF) kalder planen "noget bras".

Udvisningsdømte udlændinge flyttes fra Kærshovedgård til et udrejsecenter på Langeland. Nye tal dokumenterer, hvor store problemerne blandt de indkvarterede er.

Udrejsecenter: Det har været en tilsyneladende gordisk knude at løse for politikerne. Men nu vil også den nuværende regering forsøge at gøre op med problemerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger tæt ved Ikast i Midtjylland.

Det skal ske ved at flytte udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold fra Kærshovedgård til et nyt udrejsecenter på Langeland syd for Fyn kaldet Holmegaard.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede planen for centret onsdag.

- Hvis vi kunne, blev de sat på et fly allerede i morgen. Men så let er det desværre ikke.

- Jeg vil derfor ikke bilde danskerne ind, at alle, der er dømt til udvisning, også er ude af landet i morgen. Men det betyder omvendt ikke, at vi bare skal give op og acceptere den nuværende situation, sagde Tesfaye.

Fuld drift i 2022

Udrejsecenter Holmegaard forventes at være i fuld drift i 2022. Cirka 130 personer vil flytte ind.

Kærshovedgård, hvor de fremtidige Holmegaard-beboere er lige nu, ligger i Bording i Midtjylland.

Her bor en række afviste asylansøgere side om side med udviste kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold, der ikke kan sendes hjem.

Men med oprettelsen af Udrejsecenter Holmegaard adskilles grupperne altså.

Naboer til Kærshovedgård har været utilfredse og klaget over, at centrets beboere har skabt utryghed i nærområdet. Nogle af de indkvarterede har begået kriminalitet.

Friske tal, som Rigsadvokaten har trukket fra Midt- og Vestjyllands Politi, understreger problemerne.

I 2020 blev der truffet 37.932 afgørelser om overtrædelse af opholds- eller meldepligten i politikredsen, hvor Udrejsecenter Kærshovedgård ligger.

Opholds- og meldepligt betyder, at den enkelte indkvarterede skal overnatte på centret og melde ind, at vedkommende befinder sig der.


Det er noget bras og en fuldstændig forkert placering. Det er ikke en klog beslutning.

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland


En enkelt udlænding kan notere sig for mange overtrædelser af reglerne. ´

Højesteret har netop behandlet en sag, hvor en udlænding udvist for kriminalitet, som først befandt sig på Center Sandholm og senere på Kærshovedgård, i 332 tilfælde havde overtrådt meldepligten.

Vrede på Langeland

Mattias Tesfaye tager torsdag til Langeland for at drøfte det nye center med borgmester Tonni Hansen (SF).

Men ministeren skal ikke regne med at møde et venligt stemt lokalområde.

Tonni Hansen er ikke vendt tilbage trods gentagne henvendelser, men til TV2 uddyber han sin utilfredshed:

- Det er noget bras og en fuldstændig forkert placering. Det er ikke en klog beslutning og ikke en beslutning, jeg bakker op om.

- Man eksporterer problemerne direkte ned i et turistområde.

Omvendt er Ikast-Brandes borgmester, Ib Boye Lauritsen (V), en lettet mand. Men han forstår også godt, at Tonni Hansen stiller sig på bagbenene.

- Jeg tror ikke, at man kan finde en lokalpolitiker i Danmark, der vil sige ja til det her, så det har jeg fuld forståelse for. Det er en problemstilling, som er fyldt med dilemmaer.

Også den tidligere VLAK-regering forsøgte at løse problemerne på udrejsecentrene. Det skulle ske ved at flytte dem til øen Lindholm i Stege Bugt.

Men planerne blev skrinlagt, da den nye regering kom til.

257 personer er indkvarteret på Kærshovedgård lige nu, oplyser Kriminalforsorgen.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Retfærdigheden ruller endelig derudaf for de 159 mennesker, der mistede livet ombord på Scandinavian Star.
Branden på Scandinavian Star er temaet for en forespørgselsdebat i Folketinget torsdag. På billedet ses færgen efter bugsering til i Lysekil i Sverige, hvor der udbrød yderligere fire brande.  Affotografering af politifoto: Flemming Krogh

Scandinavian Star: Giftpile og skulderklap på vej til minister

Torsdag afvikles en længe planlagt forespørgselsdebat i Folketinget om branden på Scandinavian Star. Branden fandt sted natten til 7. maj 1990, da færgen var på vej fra Oslo til Frederikshavn. 159 menneskeliv gik tabt. Lige siden er det blevet kritiseret, at dansk politi aldrig har efterforsket, om forsikringssvindel kunne være motivet til at sætte skibet i brand.

I sidste uge besluttede justitsminister Nick Hækkerup at nedsætte en specialistgruppe, en task force, der skal kulegrave især mistanken om forsikringssvindel.

Det ændrer næppe ved, at der vil blive affyret en markant kritik af, at det skulle tage så mange år, og at skiftende justitsministre i Folketinget i årevis har viderebragt oplysninger om, at sagen var undersøgt grundigt

Men Nick Hækkerup vil også få et par skulderklap for som den første af 14 ministre siden branden at have erkendt det modsatte og sat en undersøgelse i gang.

Torsdag afvikles forespørgselsdebat i Folketinget om branden på Scandinavian Star. Her vil mange års forsømmelser bliver kritiseret,samtidig med at justitsministeren vil få opbakning til sin beslutning om, sagen skal underkastes en specialistundersøgelse.

Få overblik over Scandinavian Star sagen på 20 minutter her.

 

Mordbrand: Folketinget ventes torsdag eftermiddag at sende en særegen blanding af kras kritik og stor anerkendelse i retning af justitsminister Nick Hækkerup (S). Det sker, når en forespørgselsdebat afvikles i Folketinget om den påsatte brand på norgesfærgen Scandinavian Star.

Skibet blev sat i brand natten til 7. april 1990 på sin sejlads fra Oslo til Frederikshavn. 159 mennesker mistede livet.

Kritikken tager primært afsæt i tre forhold:

For det første at branden stadig ikke er opklaret.

For det andet at der ikke er foretaget en efterforskning af forsikringssvindel som et muligt motiv til at sætte skibet i  brand.

For det tredje at skiftende danske justitsministre over årene har hævdet det modsatte over for Folketinget: Politiet har foretaget omfattende undersøgelser: der er ikke noget at komme efter, har de hævdet.

Nick Hækkerup har også sunget med på den melodi. Det  skete blandt i et svar, han tidligere på året havde givet på et spørgsmål Søren Søndergaard fra Enhedslisten om sagen. Her fremgik det rutinemæssigt, at alt var undersøgt.

Men så opdagede han, at melodien var pivfalsk.

Som den første af de fjorten justitsministre siden branden sagde han derefter det modsatte: Dansk politi har ikke efterforsket den økonomiske spor.

15. oktober sidste år skrev han således af egen drift til Folketingets retsudvalg, at det var noget vrøvl, hvad der tidligere var meddelt.

Han lod forstå, at "justitsministeriet  ved en fejl har skrevet, at det var politiet, som forestod de omfattende undersøgelser." Man havde kun, blev det oplyst, en redegørelse fra Rigsadvokaten tilbage i 2005. Den byggede ikke på nogen efterforskning.

En måned efter  sit fremsendte dementi af tre årtiers usande påstande, lagde han kortene på bordet i et samråd i den gamle Landstingssal:

- Der er jo noget galt, der er alt for mange ubesvarede spørgsmål. Der er noget, som bør undersøges, lød hans konklusion på samrådet.

Giftpile på vej - til forgængerne

Onsdag i sidste uge, meddelte han så, at nu skal en gruppe af juridiske og efterforskningsmæssige specialister, en task force, kulegrave sagen. Det er dér, han høster anerkendelsen.

- Det er grotesk, at vi overhovedet skal drøfte denne sag og dens fravær af efterforskning så mange år efter. Der er virkelig noget at kritisere. Det er Nick Hækkerup, der står på posten nu og skal tage imod i debatten, men de giftpile, der nok vil blive sendt afsted er rettet mod hans mange forgængere fra forskellige partier.

- Han skal have anerkendelsen for at tage beslutningen om at skifte spor. Fortidens synder kan vi ikke laste ham for, slet ikke når han som den første justitsminister tager affære, siger Karina Lorentzen, retsordfører i SF.

Politisk opbakning

Søren Søndergaard, (EL) er den nuværende folketingspolitiker, der i flest år har presset på for, at sagen skal undersøges. I maj 1997 stillede han sammen med Tom Behnke fra Fremskridtspartiet og Tommy Dinesen fra SF formelt det første politiske forslag om at få sat gang i sagen. Forgæves.


Han skal have anerkendelsen for at tage beslutningen om at skifte spor. Fortidens synder kan vi ikke laste ham for.

Karina Lorentzen, retsordfører i SF


Han har set frem til forespørgselsdebatten længe, men er dybest set glad ved, at den ikke længere er så påtrængende som for bare en uges tid siden.

- Nu har ministeren bebudet, at en undersøgelses skal i gang, så det tager noget af det pres, han ellers ville være mødt af i forespørgselsdebatten.

- Den bliver en velanbragt afrunding til at få alle partiernes perspektiver ind og få hele Folketingets officielle opbakning til den task force, der nu er vedtaget, siger Søren Søndergaard.

Krav på afklaring

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup har været med til at kræve forespørgselsdebatten.

- Den uopklarede skibsbrand en skandale. Efter 31 år er intet gjort, det kan vi simpelt hen ikke være bekendt overfor de overlevende og de pårørende til ofrene. De har krav på en afklaring.

- Om ikke andet bør dét understreges og markeres i en forespørgselsdebat, som også er en god anledning til at give en folketingsopbakning til beslutningen om langt om længe at få sagen undersøgt, siger Peter Skaarup.

Folketinget havde også en forespørgselsdebat sagen for blot to år siden. Dengang endte den med, at folketinget vedtog en udtalelse, der havde karakter af en selvfølgelighed: at politiet bør undersøge nye, relevante oplysninger i sagen.

- Det må man sige var et noget slattent udfald. Denne gang har vi heldigvis en beslutning på forhånd om, at sagen skal undersøges. Det er markant anderledes end nogen sinde tidligere, siger Peter Skaarup.

Sammensætningen af task forcen er endnu ikke besluttet, og det vides ikke, hvornår den er på plads, oplyste Justitsministeriet onsdag.

Scandinavian Star undersøges

Justitsminister Nick Hækkerup meddelte onsdag 12. maj i år, at der skal nedsættes en specialistgruppe, en task force, der skal kulegrave, om norgesfærgen Scandinavian Star blev sat i brand for økonomisk vindings skyld.

Branden fandt sted natten til 7. maj 1990, da færgen var på vej fra Oslo til Frederikshavn. 159 menneskeliv gik tabt.

Oslo Politi lagde sig hurtigt fast på, at den danske chaufførmedhjælper Erik Mørk Andersen var den skyldige. Han døde i sin køje under den anden af de seks brande på skibet. Anklagen blev først trukket tilbage i 2014.

En mistanke om, at  motivet til at sætte skibet i brand kunne være forsikringssvindel er aldrig blevet efterforsket af dansk politi.

Den nu nedsatte task force skal ledes af en universitetsuddannet jurist og have deltagelse af en nuværende eller tidligere anklager med erfaring i økonomisk kriminalitet, en nuværende eller tidligere forsvarsadvokat og en nuværende eller tidligere efterforskningsekspert. Dertil kommer et række ansatte i et sekretariat.

Der er afsat halvandet år til arbejdet. Der skal afrapporteres til en politisk følgegruppe hver sjette måned, og politiet skal kontaktes løbende, hvis og når task forcen støder på forhold, der bør underkastes politiefterforskning.

Task forcen er budgetteret til at koste 15 millioner kroner.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
Jylland og Fyn har jobmæssigt klaret sig markant bedre gennem coronakrisen end hovedstaden
Afgangstavlen i Billund Lufthavn 5. maj 2020. Mens ledigheden i store dele af Jylland er lavere, end før coronakrisen indtraf, er der fortsat 20 procent flere ledige i Billund Kommune, end der var sidste forår. Arkivfoto: Mette Mørk

Nye tal: Ledigheden falder, men der er markante forskelle fra kommune til kommune

Det går generelt godt med at få beskæftigelsen i Danmark tilbage på rette køl, efter coronaepidemien sidste år ramte Danmark.

På landsplan er ledigheden nu kun 5,8 procent højere, end den var sidste forår. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Og i størstedelen af de jyske og fynske kommuner er ledigheden nu faktisk lavere, end den var 8. marts sidste år – kun et par dage før, Danmark lukkede ned.

Men samtidig er hovedstadsområdet og et stort antal kommuner på Sjælland fortsat hårdt ramt af et højt antal ledige.

Ifølge Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, skyldes den store geografiske skævhed i ledigheden blandt andet, at turist- og oplevelsesøkonomien i hovedstadsområdet er hårdt ramt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er opmærksom på de geografiske forskelle, og bekymrer sig endnu ikke over, at der kan opstå en mangel på arbejdskraft.

Mens ledigheden i størstedelen af Jylland og på Fyn nu er lavere, end før coronaepidemien lagde Danmark ned sidste forår, er beskæftigelsen på Sjælland og i Københavns-området fortsat ramt af høj ledighed.

Ledighed: Da coronavirusset meldte sin ankomst i marts sidste år, gik det hårdt udover det danske arbejdsmarked, og ledigheden steg markant.

Nu, lidt mere end et år senere, ser ledigheden i Danmark ud til at være vendt til det bedre – i hvert fald nogle steder i landet.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, der overvåger udviklingen i antallet af ledige fra dag til dag.

- Det, vi kan se, er, at det ikke varer mange dage, før vi samlet set har færre arbejdsløse, end vi havde inden coronakrisen. Det vidner jo om en krisepolitik, der har fungeret langt bedre, end mange af os turde håbe på, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

På landsplan var der 16. maj i alt 139.320 ledige, hvilket blot er 5,8 procent højere end antallet af ledige 8. marts 2020, kort tid inden Danmark lukkede ned.

Men der er fortsat markante lokale forskelle på, hvordan ledigheden har udviklet sig siden sidste forår.


Jeg kan være bekymret over, at vi mangler især faglært arbejdskraft, mens vi stadig har for mange ufaglærte, der er arbejdsløse. Men hvis man tager i betragtning, at vi lige er kommet ud af vel nok en af de hårdeste stød mod vores økonomi siden anden verdenskrig, er jeg ikke bekymret endnu i forhold til mangel på arbejdskraft

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)


I Hovedstadsområdet er antallet af ledige 22,3 procent højere, end det var 8. marts sidste år, mens man i region Sjælland har et ledighedstal, der er 6,9 procent højere end sidste år. På Fyn, i Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland er antallet af ledige nu faktisk lavere, end det var, da corona-epidemien ramte Danmark.

Kommuner med lufthavne hårdt ramte

- Der er nogle forskydninger og nogle lokalområder, hvor krisen har ramt hårdere, som er mere prægede af, at enkelte brancher stadig lider hårdt på grund af pandemien, siger Peter Hummelgaard.

Det gælder blandt andet kommuner som Dragør og Tårnby, hvor mange borgere har været beskæftiget i Københavns Lufthavn. Også i Billund er mange blevet ledige på grund af den markante nedgang i flytrafikken fra Billund Lufthavn.

- Og så er der selvfølgelig hovedstaden, hvor rigtig meget af beskæftigelsen er bundet op i oplevelsesøkonomien – hoteller og restauranter – som både er afhængige af udenlandske turister men også, at vi andre kan gå ud i byen. Vi kan heldigvis se, at antallet af ledige stillingsopslag eksploderer, også indenfor de brancher, så vi har en forventning om, at det kommer med, siger ministeren.

Samtidig vedtog et flertal i Folketinget natten til onsdag en sommerpakke, der blandt andet har til formål at puste liv i oplevelsesøkonomien i landets større byer.

Ikke bekymret for mangel på arbejdskraft

Mens beskæftigelsen i Danmark ser ud til at være opadgående, mener blandt andre Michael Svarer, der er tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, at der er grund til at bekymre sig for en overophedning af det danske arbejdsmarked.

- Vi kan meget hurtigt komme i en situation, hvor vi er nødt til at træde på den finanspolitiske bremse, hvis det kommer til at gå for stærkt på det danske arbejdsmarked. Og som udviklingen er lige nu, så er der noget, der tyder på, at vi hurtigt kommer i en situation, hvor der ikke er ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, siger han til dagbladet Børsen.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) varer det ikke mange dage, før der samlet set er færre arbejdsløse i Danmark, end der var før coronakrisen ramte i marts 2020. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Også i Dansk Industri frygter man, at væksten bremser op, fordi der kommer mangel på arbejdskraft. Men beskæftigelsesministeren bekymrer sig på nuværende tidspunkt ikke over, at der kan opstå mangel på hænder i forskellige dele af landet.

Han påpeger derimod, at der i det hele taget stadig er mange ledige, som regeringen vil sluse ind på arbejdsmarkedet igennem opkvalificering, mens nogle af dem, der er blevet arbejdsløse i bestemte brancher, bør overveje et egentligt brancheskifte med noget uddannelse i ryggen.

- Jeg kan være bekymret over, at vi mangler især faglært arbejdskraft, mens vi stadig har for mange ufaglærte, der er arbejdsløse. Men hvis man tager i betragtning, at vi lige er kommet ud af vel nok en af de hårdeste stød mod vores økonomi siden anden verdenskrig, er jeg ikke bekymret endnu i forhold til mangel på arbejdskraft, siger han.

Læs mere i denne artikel, hvor Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, besvarer seks spørgsmål om den 180 graders vending, ledigheden har taget i visse dele af landet.

Anne Kruse Brødsgaard Journalist
En opsigtsvækkende fortælling om en politiker, der pludselig vil glæden fremfor salgsmålene.
Dansk Folkepartis egentlig arbejde er gjort. Nu er partiets rolle at holde de store, gamle partier fra at lave unoder, mener Alex Ahrendtsen, der har besluttet sig for at han ikke vil genopstille til Folketinget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lyt eller læs: Alex Ahrendtsen vågnede af en drøm og vidste at nu skulle det være slut med politik

Der er mange årsager til, at politikere forlader politik. Vælgerne tager beslutningen for dem, eller der er pludselig andre jobs, der er mere tiltrækkende.

Dansk Folkepartis markante værdikæmper Alex Ahrendtsen har selv besluttet, at han ikke genopstiller. Og beslutningen tog han efter at have haft en drøm, hvor han virtuost spredte glæde og kærlighed på en fortryllet guitar. En skarp kontrast til livet som politiker.

- Det kunne være rart at få arbejde, hvor man gør folk glade, siger han i dette interview med Avisen Danmarks Kasper Løvkvist, hvor han også siger, at han mener, at Dansk Folkeparti er blevet overflødiggjort.

En af Dansk Folkepartis mest markante værdikæmpere vil ud af politik. EU-ordfører Alex Ahrendtsen har besluttet, at han ikke genopstiller, og beslutningen kommer efter en drøm, hvor han spillede på en fortryllet guitar og skabte glæde og kærlighed omkring sig. - At være folketingspolitiker gør ikke ret mange glade, tværtimod, siger han i dette interview med Avisen Danmarks Kasper Løvkvist.

Vil du høre politisk reporter Kasper Løvkvist læse sin artikel op i stedet for at læse den? Så tryk her og lyt til oplæsningen Danmark fortæller :em>

 

Interview: En dag i løbet af det tidlige forår vågnede Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen og var glad. Med en friskhed og med et umiddelbart mod på dagen. Normalt føler han sig træt og tung, når han vågner og skal lige bruge en halv til en hel time på at blive klar.

Men denne forårsdag vågnede han af en drøm, der stadig står lyslevende for ham og får hans øjne til at live op, når han fortæller om den. En drøm der blev afgørende for, at han nu har truffet en radikal beslutning i sit liv: At han vil stoppe i politik og derfor ikke genopstiller til næste valg.

Alex Ahrendtsen beskriver den skelsættende drøm således:

- Jeg er i en kæmpestor hal eller lade, der fungerer som en marskandiserforretning. Den er fyldt med gammelt ragelse, som man kan købe, og jeg går rundt som i en labyrint mellem ragelset, der tårner op på begge sider. Det er en varm sommerdag, og solen står ind gennem vinduer højt oppe, så jeg kan se støvkorn danse i lyset foran mig. Jeg går forbi en ramponeret, akustisk guitar med blot fire strenge og standser. Jeg forsøger at skyde den ud af hovedet og går videre, men den drager mig tilbage. Jeg køber den for 75 kroner.

- Derhjemme gør jeg guitaren fin, sætter nye strenge på og stemmer den. I det jeg begynder at spille, opstår der varme, flotte farver og kærlighed. Jo mere jeg spiller, jo bedre bliver jeg. Pludselig er jeg virtuos (hvad jeg aldrig har været, jeg er for længst stoppet med at spille guitar og var virkelig en amatør).

- Med den guitar kan jeg alt. Den er fortryllet. Anderledes kan jeg ikke forklare det. Jeg spiller for min familie, og de kan også se farver og får følelser af varme og kærlighed fra min musik. Venner oplever det samme. Og så er det, jeg vågner af drømmen.

Alex Ahrendtsen sidder ved mødebordet på sit kontor på Christiansborg. Han er Dansk Folkepartis EU-ordfører - en post der har fået endnu mere tyngde, efter partiet igen er blevet klar i mælet om, at det vil have Danmark ud af unionen.

Han har været valgt til Folketinget siden 2011. Været kandidat i 20 år. Byrådsmedlem i Odense i 12 år - viceborgmester i fire år. Primært kendt for sine år som kulturordfører for Dansk Folkeparti, hvor partiet blev en afgørende spiller i dansk kulturpolitik.


Med den guitar kan jeg alt. Den er fortryllet. Anderledes kan jeg ikke forklare det.

Alex Ahrendtsen, DF


Og nu har han altså haft en drøm om en fortryllet guitar, som har vist ham, at der ligger et nyt liv og venter på ham, hvor han skal lægge alt det politik bag sig.

- Jeg oplevede i den drøm, at det, jeg gjorde, gav andre glæde. At være folketingspolitiker gør ikke ret mange mennesker glade. Tværtimod gør det de fleste vrede, sure, kede af det, irriterede. Det kunne være rart at få et arbejde, hvor man gør folk glade, siger Alex Ahrendtsen.

Her skal det lige understreges, at Alex Ahrendtsen ikke har planer om at blive guitarist. Den fortryllede guitar var en drøm. Hvad hans planer er, vender vi tilbage til.

Først skal vi lige have styr på det med at opleve negativitet og det faktum, at Alex Ahrendtsen lader sig lede væk fra politik af en drøm, mens hans parti befinder sig i den dybeste krise nogensinde.

Du sidder i Folketinget. Valgt af folket til at være med til at lede landet. Hvorfor opleves det pludselig som en sur pligt?

- Det er det heller ikke. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg har fået lov. Men det er et arbejde, der kræver 100 procent af dig. Du skal være i medierne hele tiden. Hvis du ikke er synlig, tror vælgerne at du ikke laver noget. Det har jeg fået det sværere og sværere med.

- Måske er det alderen? Måske bliver man langsomt slidt ned? Jeg er ret følelsesorienteret og bliver ofte lidenskabeligt optaget af ting, og når jeg er det, så kæmper jeg. Det er måske årsagen til, at jeg har rodet mig ud i nogle slagsmål. Fordi jeg har været engageret med hjertet.

Og så er det din oplevelse, at dit engagement ikke bliver mødt med glæde, men med vrede og surhed?

- Ja. Selvfølgelig er nogen glade. Min lokalbestyrelse i Odense, medlemmer i Odense. Dem har jeg forsøgt at repræsentere, så godt jeg har kunnet. Det mener jeg nu også, at de har kunnet forvente.

Hvor oplever du så det modsatte?

- Hos vælgerne. Når man møder dem. I mails. På sms. Tidligere var det også på sociale medier, men der har jeg ikke været i mange år. Det er en del af spillet, som man skal kunne tåle. Jeg skal ikke ynkes. Det er bare blevet sværere og sværere for mig.

Sidste år var Alex Ahrendtsen sygemeldt i 10 måneder med stress og depression. Han kæder ikke sin beslutning direkte sammen med den oplevelse. Understreger at han er fuldstændig ovre det, 100 procent rask.

- Men selvfølgelig tænker man over sit arbejdsliv, når man har været gennem sådan en ting. Man er ikke upåvirket.

Det var mens Alex Ahrendtsen var væk, at historier om magtkampe og rænkespil i DF's kulisser for alvor begyndte at ramme medierne. Nogle politikere elsker at tale om den slags ting. Alex Ahrendtsen har et synligt ubehag ved det - også når det handler om andre partier end Dansk Folkeparti.

Oplevede du, at det var mindre sjovt at komme tilbage til politik igen?

- Jeg kan godt lide det politiske arbejde. At lave udspil. Gå til forhandlinger. Jeg er god til det. Jeg synes, det er sjovt at have en debat i folketingssalen. At samtidig skulle forholde sig til og optræde i medierne har været en stor omgang, efter jeg vendte tilbage. Ja. Det har det. Jeg har brændt mit lys i begge ender, og det kan jeg ikke mere. Det er vel ok, at man passer lidt på sig selv? Jeg gør dette i taknemmelighed. Ikke mange får lov at blive valgt til Folketinget tre gange.

Dansk Folkeparti oplevede den største tilbagegang for et parti i danmarkshistorien ved sidste valg. Alex Ahrendtsen blev valgt for tredje gang. Men var med sine nu 54 år - heraf 10 i Folketinget, den i gruppen med lavest anciennitet. Det fortæller en historie om, hvor dybt krisen i DF stikker, og hvor langt der er til, at der kan blive fyldt ny energi på tanken.

Hvad er det for et parti, du efterlader?

- Et parti der skal finde sine ben efter at have fået en ordentlig kæberasler af vælgerne. Men man kan ikke bare lige slå vores medlemmer omkuld - hvad de ikke har stået model til siden partiets stiftelse. På den måde er det et sundt parti, som jeg tror på vil komme tilbage. Det går op og ned i politik. Lige nu er vi i modvind.

Kan I komme igen med den nuværende ledelse?

- Hvorfor ikke? Men jeg vil slet ikke ind i den diskussion. Vi har en ledelse. Den er valgt. Den kører.

Så at du nu har besluttet at forlade politik, hænger ikke sammen partiets tilstand?

- Vi har en livlig debat, men når vi går ud af værelset, har vi en fælles kurs. Så jeg har ikke behov for at sige noget.

Forstået på den måde, at du har ikke behov for at sige noget til mig, men at du har sagt det internt?

- Det har jeg altid gjort. Som folketingsmedlem har man en forpligtelse til at give sit besyv med, men når beslutningen er truffet, følger man den.

Alex Ahrendtsen er langt bedre tilpas med at tale om, hvad han og partiet har opnået. Hvad han er stolt af.

- Vi har forandret Danmark, og vi har forandret Socialdemokratiet.

Altså, I har rykket Socialdemokratiet, så det nu fører en stram udlændingepolitik?

- Ja, men vælgerne gjorde det muligt, da de rykkede over til os. De andre partier fik jo et chok i 2015, da vi fik 21,3 procent af stemmerne. Det var et chok for eliten, det politiske system, fagforeningerne, hele baduljen. Socialdemokratiet satte et arbejde i gang, der førte til forandring.

Og overflødiggjorde samtidig Dansk Folkeparti?

- Ja, det gjorde de jo så. Men vi forandrede dem. Når vælgere flytter sig, reagerer politikere.

Så jeres arbejde er gjort?

- Det kan man godt sige. Men der er brug for os til at holde Socialdemokratiet, Venstre og Konservative fast på en stram udlændingepolitik og en national dagsorden.


Vi har forandret Danmark, og vi har forandret Socialdemokratiet.

Alex Ahrendtsen, DF


Engang ville Dansk Folkeparti være et reelt folkeparti og blev det også en overgang. Pia Kjærsgaard talte om, at I skulle være det nye Socialdemokratiet. Du taler om en mere ydmyg rolle for partiet nu?

- Ja. Dengang havde vi flest arbejdervælgere. Nu er vi et ydmygt parti med blot 16 mandater. Det er ok, men noget andet, end vi er vant til.

Er det ikke en meget lille rolle at tildele sig selv - at bare være dem, der holder de store partier fra at lave unoder?

- Jo, men er det ikke også meget naturligt, når man går så meget tilbage? Man skal jo være Radikale for at bevare sine kejserdrømme, når man kun har fire eller fem procent i meningsmålingerne.

Alex Ahrendtsen har receptionist, produktionsmedhjælper, forlægger, redaktør, underviser og selvstændig på sit cv. Han er uddannet cand.mag. i dansk, religion og oldgræsk.

- Min uddannelse kan jeg ikke bruge til så meget, men jeg kan bruge mine gode sprogkundskaber. Jeg kan tysk på modersmålsniveau, engelsk lige under og fransk på et ret godt niveau. Og så har jeg alle de ting, jeg har lært herinde. At kunne forhandle, rådgive, fortælle om hvordan medierne fungerer, forklare processerne i folketingsarbejdet, sælge et emne til nogen.

- Det eneste, jeg har lagt mig fast på, er, at jeg gerne vil bruge mine sprogkundskaber professionelt. Der er måske et år eller halvandet til et valg, og jeg har mulighed for at få eftervederlag, så jeg er ikke bekymret. Jeg har altid klaret mig selv.