Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(ARKIV) Der bliver flaget på halv stang fra Christiansborg for at mindes ofrene for angrebene i Sri Lanka, tirsdag den 23. april 2019. Flaget Dannebrog dalede ifølge sagnet ned fra himlen i Estland 15. juni 1219, dermed fylder det danske flag 800 år. Ifølge sagnet er Dannebrog verdens ældste nationalflag.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Magtforskydninger i land og by

Skal Statsministeriet eller byrådene diktere kommunalpolitikken? Bør landbruget sidde på flertallet i bestyrelserne for landbrugsfonde, der hvert år uddeler 500 millioner offentlige kroner? Dagens Danmark er spækket med historier om et land i forandring.
Frikommuneforsøg og landbrugsfonde. Det er det, du skal høre om i dag. Det oser ikke just af sex og har heller ikke den indbyggede dramatik som raketangreb i Gaza eller uopklarede brandulykker på turistfærger. Men det er vigtigt. Det er vigtigt for dig og mig. For det er af afgørende betydning for, hvordan fremtidens Danmark kommer til at se ud. Venstre - altså det næststørste parti i Folketinget - vil sætte kommunerne fri. Alle sammen. Venstre vil udvide frikommuneforsøget fra syv til 98. Nul statslig regulering inden for et selvvalgt område. Mere magt tættere på borgerne. Sådan lyder partiets egen parole i hvert fald. I det politiske kortspil om at decentralisere magten har Venstre smidt en joker. I 2015 gennemførte Lars Løkke Rasmussen-regeringen udflytningen af statslige arbejdspladser. Mette Frederiksens slagord har været nærhed: nærhospitaler, nærpoliti-enheder, styrkelse af de små gymnasier på landet. Venstres forslag, som partiet præsenterer i Folketinget mandag, er potentielt det mest radikale bud på at flytte magten fra Christiansborg. Og måske er det for voldsomt. Flere eksperter udtaler i hvert fald til Avisen Danmark, at det rent praktisk nærmest er umuligt. Men diskussionen kommer formentlig til at rase hele vejen ind i kommunalvalget. Diskussion og politiske implikationer kommer der formentlig også over Nanna Bundgaard Bruuns artikel om landbrugsfondene. Det er en historie om 500 millioner offentlige kroner og landmænd med lidt for mange kasketter på. I hvert fald undrer det en lang række dyrevelfærds- og naturfredningsorganisationer, at landbruget har flertal i de bestyrelser, der uddeler pengene. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til Avisen Danmark, at han nu vil tage sagen op. På hver sin måde fortæller Venstres forslag om frikommuner og kampen om landbrugsfondenes midler om magtforskydninger i Danmark. Og vi forsøger at klæde dig på til at tage del i debatten. Derudover skal du læse om, hvorfor det ifølge regionerne kræver 2,1 milliarder kroner yderligere til hospitalerne, for at de kan få hverdagen til at hænge sammen. Og så giver vi dig en læges perspektiv på, hvordan din smartphone er ved at tage styringen fra dig. Rigtig god læselyst.
Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Kritikken er kras: Landbruget tildeler sig selv alt for mange offentlige millioner og glemmer at tage hensyn til de langsigtede opgaver som klima og miljø. Nanna Bundgaard Bruun optrevler sagen for dig.
En stor del af midlerne i landbrugsfondene kommer fra landbruget selv i form af afgifter per slagtet dyr og per liter mælk samt afgifter for brug af pesticider. Men det ændrer ikke på, at der er tale om offentlige midler. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Organisationer: Landbruget skal ikke længere have magt over millionfonde

Der er opstået strid om den halve milliard offentlige kroner, som 14 landbrugsfonde hvert år uddeler. Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening mener nemlig ikke, at pengene bruges optimalt, så længe landbruget har flertal i de bestyrelser, der uddeler pengene.

Som det er nu, vinder landbrugets kortsigtede, økonomiske interesser over samfundshensyn som klima, miljø og dyrevelfærd, lyder kritikken. Samtidig peger organisationerne på, at der gennem årene har været flere skandalesager, hvor penge skulle betales tilbage til EU eller er blevet brugt til at finansiere en omstridt rapport om landbrugets konkurrenceevne, hvor data, der talte mod landbrugets interesser, blev nedtonet. 

Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der er den største modtager af midlerne, kan dog ikke se et problem i fondenes nuværende magtbalance. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til Avisen Danmark, at han vil tage sagen op.

Landbrugets flertal i magtfulde landbrugsfonde skal være fortid, hvis det står til Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. I øjeblikket vinder landbrugets økonomiske interesser ifølge organisationerne over samfundshensyn som miljø, klima og dyrevelfærd, når den halve milliard offentlige midler skal fordeles. Fødevareministeren lover at se på sagen.

Landbrug: Landbruget tildeler sig selv alt for mange offentlige millioner og glemmer at tage hensyn til de langsigtede opgaver som klima og miljø. Sådan lyder kritikken fra fire andre parter.

Hvert år uddeler de 14 landbrugsfonde over 500 millioner offentlige kroner i støtte til projekter, som fondenes bestyrelser vælger. Landbrugets organisationer sidder tungt på magten i flere af bestyrelserne, og det er de selvsamme organisationer, der er de største modtagere af fondenes midler.

Men den magtbalance vil Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening nu gøre op med. De vil blandt andet fjerne landbrugets flertal, sikre uafhængige bestyrelsesformænd og sikre uafhængige fondssekretariater. På den måde kan landbruget ikke længere tildele skattepengene til sig selv, medmindre repræsentanterne for offentligheden siger god for det.

- I dag er det landbruget selv, der sidder på magten i de bestyrelser, der uddeler pengene. Derfor har de incitament til at vælge de projekter, der gavner deres interesser, fremfor projekter, der har blik for større samfundsudfordringer. Nogle projekter ryger, fordi de ikke flugter helt med landbrugets kortsigtede, økonomiske interesser. Projekter, der eksempelvis har et mere langvarigt sigte mod mindre aftryk på klima og miljø, bliver ikke prioriteret højt nok, siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling Claus Ekman.

Det nuværende regeringsparti, Socialdemokratiet, har tidligere ytret noget lignende. Tilbage i 2014 udtalte den daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S):

- I den verden, vi lever i i dag, skal miljø, klima og dyrevelfærd tænkes ind i udviklingen af landbruget. Men når landbruget sidder med den afgørende stemme i landbrugsfondene, så er der risiko for, at man holder fast i en gammeldags tilgang til tingene.

Men kort efter, blev der udskrevet valg, og forslaget er ikke taget op siden da.

Favoriserede ansøgere

To år senere i - i 2016 - udtalte Rigsrevisionen kraftig kritik af landbrugets fonde. Rigsrevisionen slog fast, at fondene ikke havde forvaltet i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper. Det skyldtes blandt andet, at det ikke var tilstrækkeligt gennemsigtigt, på hvilket grundlag landbrugets fonde uddelte tilskud, og at flere fonde ikke behandlede ansøgerne ens, og at de favoriserede faste tilskudsmodtagere med samme beløb hvert år - i strid med lighedsprincippet.

Baggrunden, for at Rigsrevisionen i et halvt år havde kulegravet fire landbrugsfonde, var, at Rigsrevisionen havde konstateret uregelmæssigheder hos nogle tilskudsmodtagere. Det gjaldt især sagen om fejlbehæftede tilskud til Videncenter for Svineproduktion, som havde fået tilskud fra både EU og landbrugsfondene. Sagen udløste krav om tilbagebetaling af 27 millioner kroner. Derudover havde nogle af fondenes bestyrelsesmedlemmer flere gange kritiseret fondenes forvaltning.

På trods af den voldsomme kritik i 2016 er fondene stadig organiseret på en måde, hvor landbruget og de store landbrugsorganisationer sidder tungt på magten. Ifølge de fire andre organisationer øger fondenes tætte forbindelser til landbrugets store interesseorganisationer ”risikoen for falske lodder i forvaltningen af midlerne”.

- Pengene er alles

Forbrugerrådet Tænk har selv plads i flere af bestyrelserne, men alligevel mener forbrugerorganisationen ikke, at fondene er demokratiske nok.

- Netop fordi det er offentlige midler og vores alle sammens penge, bør politikerne sikre, at der er ligelig repræsentation mellem erhvervet og almene samfundsinteresser. Derfor foreslår vi, at der kommer flere offentlige repræsentanter, og altså fremover også repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Organisationerne kritiserer også fondene for at have for lidt fokus på blandt andet plantebaserede fødevarer og bæredygtighed.

- Vi tror, der kan investeres flere penge i dele af fødevareerhvervet, der ikke investeres meget i nu, som for eksempel plantebaserede fødevarer. Det vil være godt både for forbrugerne, naturen og den grønne omstilling, siger Mads Reinholdt.

L&F afviser kritikken

Landbrug og Fødevarer, L&F, er dog stærkt uenig i behovet for omorganisering af landbrugsfondene.

- Jeg synes, deres forslag er lidt mærkeligt. Vi har en lang historie for, at midlerne fra produktionsafgiftsfondene er gået til udvikling af fødevareproduktionen. Hvis vi måler på det, er vi nogle af de mest bæredygtige producenter i verden. Det har fondene medvirket til, siger Steen Nørgaard Madsen, medlem af formandskabet i L&F og formand for Mejeriforeningen.

Men hvordan er det retfærdigt, at landbruget har flertal i fonde, hvor man kan sidde og uddele penge fra en pulje på en halv milliard offentlige kroner til sig selv?

- Der er forskel på, hvor pengene kommer fra. Nogle kommer via finansloven, andre fra afgifter, som opkræves fra landmandens indtjening. Jeg oplever, at vi uddeler mange penge til universiteter, og ja, Seges (fagligt videns- og innovationshus under L&F, red.) får også midler, fordi de ansøger, men alle med projekter kan søge. Pengene må også være brugt fornuftigt, for ellers havde dansk landbrug ikke været noget nær allerbedst.

Du siger, pengene bruges fornuftigt. Men Rigsrevisionen kom med kraftig kritik i 2016, og der har været flere skandalesager, blandt andre VSP-sagen, hvor der skulle betales store summer tilbage til EU, og CBS-sagen, hvor Bæredygtigt Landbrug fik udfærdiget en omstridt analyse, hvor der manglede armslængde. Hvad siger det om fondenes evne til at bruge midlerne på fornuftig vis?

- Når der sker fejl, skal der naturligvis rettes op på det. Det er, så vidt jeg ved, også sket. Det ændrer ikke på, at fondene har været med til sørge for, at vi er blandt de mest bæredygtige og CO2-effektive. Det synes jeg også, man skal hæfte sig ved.

Hvor kommer pengene fra?

Der er i alt 14 landbrugsfonde bestående af Promilleafgiftsfonden for landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Fonden for økologisk landbrug og 11 sektorbaserede produktionsafgiftsfonde.

Promilleafgiftsfondene tildeles midler gennem en bevilling på finansloven, hvor afgifter på pesticider overføres til fondene. En del af disse midler går videre til produktionsafgiftsfondene, der derudover tilføres midler gennem opkrævning af produktionsafgifter, for eksempel afgift per slaget dyr eller liter mælk.

Fondenes midler anvendes blandt andet til at opnå støtte fra EU-puljer og danske forskningsprogrammer, fordi de fungerer som den nødvendige medfinansiering.

Afgifterne fra landbruget har fået landbruget til at mene, at det er landbrugets egne penge. Men nogle af pengene, især til Fonden for økologisk landbrug, kommer direkte fra statskassen gennem en særbevilling. 

Derudover er der trods afgifterne stadig tale om offentlige midler, og Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at der bør kunne stilles krav om samfundsorientering.

Steen Nørgaard Madsen afviser også de fire andre organisationers bekymring for ”falske lodder”.

- Jeg oplever ikke falske lodder i noget som helst. Jeg oplever en bred vifte af kompetencer, og at vi orienterer os rigtig bredt og fornuftigt. Det ville være dumt andet. Når pengene er trukket fra min indtjening, kan jeg lige så godt forsøge at bidrage til, at vi får det bedst mulige ud af dem.

Minister vil se på sagen

Trods landbrugets afvisning af problemer med sammenblanding af kasketter, når midlerne fra fondene uddeles, håber de fire andre organisationer, at Folketingets partier nu vil gøre op med den skæve magtfordeling i fondene.

- Nu er det ved at være tid til at gøre noget. Vi opfordrer politikerne meget kraftigt til at tage vores forslag med. Det er en helt oplagt lavthængende frugt, når vi skal reducere vores klimaaftryk, siger Mads Reinholdt fra Forbrugerrådet Tænk.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til Avisen Danmark, at han vil lytte til organisationernes kritik og overveje deres forslag.

- Når der bliver rejst en kritik, tager vi det alvorligt og kigger på det. Det er oplagt at få vendt, hvad vi gør med fondene fremadrettet. Jeg har brug for at sætte mig mere ind i det. Jeg har et ønske om, at fondene fungerer fornuftigt afbalanceret og demokratisk, og at der også er en grøn balance. Jeg tager det gerne op med de andre partier for at se, om vi kan finde en løsning, siger ministeren.



I dag er det landbruget selv, der sidder på magten i de bestyrelser, der uddeler pengene. Derfor har de incitament til at vælge de projekter, der gavner deres interesser, fremfor projekter, der har blik for større samfundsudfordringer.

Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling
I Danmark bliver der flere og flere ældre. Det er der to årsager til. Og det er vigtigt at sætte sig ind, hvis man vil forstå regionernes kommende økonomiforhandlinger.
Mandag begynder forhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen, hvor man skal blive enige om økonomien for sundhedsvæsenet det næste år. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vi bliver flere ældre - men det koster sundhedsvæsenet dyrt

De fleste er nok glade for udsigten til at blive længere tid på Jorden end vore forfædre, men udviklingen fører udfordringer med sig. Danskerne lever længere, og det koster sundhedsvæsenet dyrt - en borger over 80 trækker nemlig i gennemsnit langt mere på læger og sygeplejesker end yngre borgere.

Skal man tro prognoserne for, hvor mange flere ældre, der vil være - i gennemsnit 17.000 flere over 80 år årligt de næste 10 år - samt udgifterne, som de ældste danskere gennemsnitligt koster sundhedsvæsenet - 35.000 kroner årligt - giver det en øget udgift på rundt regnet en milliard kroner næste år, siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).
Den forandrende demografi er en væsentlig del af årsagen til, at Danske Regioner kræver 2,1 milliarder kroner mere fra statskassen til at få hverdagen i sundhedsvæsenet til at hænge sammen næste år. Dertil kommer nye behandlinger og ny medicin samt stigende forventninger til, hvad sundhedsvæsenet skal levere. Alt sammen noget, der koster penge.

Efter anden verdenskrig var der babyboom i Danmark, og de seneste 25 år er vi blevet klogere på alverdens sygdomme og dygtigere til at behandle dem. Det gør tilsammen, at der de næste 10 år vil blive langt flere personer over 80 år i Danmark, og det kommer til at koste sundhedsvæsenet dyrt. Derfor beder regionerne regeringen om yderligere 2,1 milliarder kroner til at få hverdagen på hospitalerne til at hænge sammen.

Ældre: I Danmark bliver der flere og flere ældre. Det er der to årsager til.

Efter anden verdenskrig var der babyboom i Danmark, og der blev sat flere børn i verden end i årene forinden. De, der blev født i 1946 og årene frem, er nu ved at nærme sig 80-års-alderen.

Desuden er vi blevet bedre til at holde os selv og hinanden i live ved hjælp af alverdens behandlinger for forfærdelige sygdomme. Faktisk er middellevetiden forhøjet med to-tre måneder hvert år siden 1996, fortæller Jes Søgaard, der er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

- Der er allerede mange, der er over 80 år gamle, nu. Men der kommer en enorm stigning af 80 plus-årige - den største stigning, vi nogensinde har set, siger sundhedsøkonomen til Avisen Danmark.

Dyre patienter

De fleste af os er formentlig glade for udsigten til at kunne blive længere tid på Jorden end vores forfædre, men udviklingen fører også udfordringer med sig.

I løbet af 2020'erne bliver der nemlig så mange flere personer på 80 år eller ældre, at det kommer til at koste vores sundhedsvæsen i dyre domme. Skal man tro prognoserne for, hvor mange flere ældre, der kommer til at være - hvilket i gennemsnit vil være 17.000 personer flere over 80 år årligt de næste 10 år - samt udgifterne, som de ældste danskere gennemsnitligt koster sundhedsvæsenet - hvilket er 35.000 kroner årligt - giver det en øget udgift på i omegnen af en milliard kroner næste år, lyder det fra Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

Flere ældre

  • I 2010'erne har der været en høj vækst i antallet af 65-79-årige. I 2020'erne vil det betyde en vækst i antallet af 80+-årige på gennemsnitligt 17.000 personer om året frem mod 2030 - og mere end 20.000 ekstra årligt i den periode i anden halvdel af 2020'erne, hvor væksten topper.
  • En person i 80-årsalderen koster gennemsnitligt knap 35.000 kroner årligt at behandle i sundhedsvæsenet. Til sammenligning lyder udgifterne på personer i 40'erne på under 10.000 kroner.
  • Den demografiske udvikling betyder flere patienter på sygehusene. I 2020'erne vil der årligt komme knap 20.000 ekstra unikke patienter i somatikken. Det betyder, at hospitalerne i 2030 skal håndtere 175.000 ekstra patienter ift. 2020. Væksten vil dog formentlig blive endnu højere, eftersom stigende forventninger og nye behandlingsmuligheder også betyder flere patienter på sygehusene.

Den forandrende demografi er en væsentlig del af årsagen til, at Danske Regioner nu vil kræve 2,1 milliarder kroner mere fra statskassen til at få hverdagen i sundhedsvæsenet til at hænge sammen næste år.

- Det beløb er et udtryk for, at sundhedsvæsenet hvert eneste år oplever en stigende efterspørgsel. En stor del af årsagen skal findes i demografien. Når den demografiske sammensætning af befolkningen ændrer sig, vil der uundgåeligt være et større pres på sundhedsvæsenet, fordi man bruger det mere, jo ældre man bliver, siger Stephanie Lose.

Dertil kommer nye typer af behandlinger, ny medicin, generel udvikling på sundhedsområdet og stigende forventninger til, hvad sundhedsvæsenet skal levere - både fra politikere og borgere. Alt sammen noget, der koster penge.

Ældrepleje koster

Det er dog ikke kun i regionerne, at der kommer et behov for en større økonomi at rutte med. Også kommunerne kommer til at opleve et større pres med flere ældre, der kræver pleje enten i eget hjem eller på plejehjem. Det kræver flere ressourcer - særligt i form af flere hænder til at gøre arbejdet.


Man vil nok kunne mærke, at hvis man ikke tilfører flere ressourcer, vil det blive travlt og svært at levere så god en behandling, som vi gerne vil.

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner


- Det er helt fint, at Danske Regioner kæmper for at få flere penge til deres del af butikken. Men jeg håber, at finansministeren vil gemme nogle penge til hjemmehjælp, for det er der, i kommunerne, at problemet bliver størst. Der skal prioriteres flere penge til området i det hele taget - medmindre man politisk vil acceptere et servicesvigt, som særligt kommer til at gå ud over dem, der ikke selv har så god økonomi, og som derfor ikke kan købe sig til ekstra pleje, siger Jes Søgaard.

Formanden for Danske Regioner fortæller, at det vil kunne mærkes, hvis der ikke tilføres flere midler til sundhedsvæsenet i regionerne.

- Man vil nok kunne mærke, at hvis man ikke tilfører flere ressourcer, vil det blive travlt og svært at levere så god en behandling, som vi gerne vil. Derudover vil man i mindre grad kunne have evne til at forbedre sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose.

- Jeg håber selvfølgelig ikke, at vi kommer i en situation, hvor vi skal ud at spare. Jeg håber, der vil være en tilførsel, som kan dække både den demografiske udvikling og de medicinudgifter, som de seneste år er steget med 400-500 millioner kroner årligt.

Uanset hvad kommer staten ikke til at kunne undgå at tilføre ressourcer, siger hun - hverken til regionerne eller til kommunerne.

Frikommuneforsøg for hele landet. Sådan lyder det forslag, som Venstre mandag rejser i Folketinget. Og som potentielt kan forskyde beslutningsmagten radikalt i Danmark.
Regeringen har besluttet, at syv kommuner får “fri leg” inden for tre forudbestemte velfærdsområder - den ordning vil Venstre udbrede til hele landet. Statsminister Mette Frederiksen (S) - med ryggen til - er her i Viborg for at tale med borgmester Ulrik Wilbek (V) om Viborg som frikommune på ældreområdet. Arkivfoto: Morten Pedersen

Venstre vil sætte alle kommuner fri - eksperter er skeptiske

Anni Matthiesen indrømmer selv, at det lyder voldsomt. Venstre, hendes parti, vil gå længere, end det nogensinde er gået før. Venstre vil udvide frikommuneforsøget fra syv til 98. Samtlige kommuner skal have fri leg med et eller flere velfærdsområder. Selvbestemmelse.
- Nogle gange har man en tendens til at køre tingene på måde, som man altid har gjort. Men nu prøver vi at vove os ud i det her, siger Anni Matthiesen til Avisen Danmark. 
Hun præsenterer forslaget for Folketinget mandag. Og hun skal ikke nødvendigvis regne med medvind. 
Eksperter kalder idéen for "besnærende, men praktisk talt umulig". Det er for omfattende, mener de. For man suspenderer gældende lovgivning, når man giver kommunerne frihed. Gambler med borgernes retssikkerhed. 
Socialdemokratiet har allerede meddelt, at partiet stemmer imod forslaget. Kun en ting er sikkert: Det her bliver et varmt diskussionsemne frem mod kommunalvalget i efteråret.

Samtlige 98 kommuner bør “sættes fri fra Christiansborg” på ét eller flere velfærdsområder efter deres eget ønske. Sådan lyder et forslag Venstre mandag i Folketinget. - Tanken er besnærende, men praktisk talt umulig, siger kommunalforsker Roger Buch.

Kommuner: Om det handler om folkeskoler, ældrepleje eller grøn omstilling, så skal idéer og politik kunne gro ud af byrådene, snarere end Statsministeriet. Det er tanken bag det forslag til Folketinget, som Venstre præsenterer mandag. Venstre vil udvide frikommuneforsøget, så alle landets 98 kommuner kan “sættes mest muligt fri af statslig regulering”.

- Vi ønsker i Venstre på forsøgsbasis, at sætte alle vores 98 kommuner fri på ét eller flere velfærdsområder efter deres eget ønske, siger Anni Matthiesen, Venstres kommunal- og indenrigsordfører.

Idéen kommer med skulderklap i ryggen fra partiets borgmestre - eller borgmesterkandidater - i København, Aarhus, Odense, Randers og Esbjerg. I en mail til Avisen Danmark kalder Venstres sekretariat det for et “velfærdsopgør med Mette Frederiksen”.

Samme linje lægger Anni Matthiesen:

- Vi skal turde tage større skridt og - ikke blot som regeringen har valgt - give frihedsforsøg i syv kommuner og kun på tre områder - dikteret af Mette Frederiksen.

I efteråret vedtog den socialdemokratiske regering, at syv udvalgte kommuner fik “fri leg” inden for tre forudbestemte velfærdsområder: folkeskole, dagtilbud og ældre.

Udover det har Danmark igennem årtier kørt forskellige former for frikommuneforsøg. Blandt andet i Esbjerg, der fra 2016 til 2021 afprøvede nye velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen, mindre indberetning for plejehjemspersonale og flere tilkøbsydelser til borgerne.

Nu er Esbjerg så en af Mette Frederiksens syv udvalgte såkaldte velfærdskommuner. Og friheden fungerer, siger byens Venstre-borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

- Vi er så heldige, at folkeskoleområdet er frisat, og det har givet masser af energi til medarbejderne at kunne slippe for statslig styring og bureaukrati.

Derfor bakker han op om sit eget partis forslag.

- Det vil være helt oplagt at udbrede de muligheder til alle kommuner på alle områder, så vi ude lokalt kan sikre de bedste løsninger.

- Besnærende tanke, men ...

Avisen Danmark har diskuteret forslaget med Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og professor Ulf Hjelmar, som har evalueret de seneste frikommuneforsøg for Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd. Begge er skeptiske.

- Frikommuneforsøg er en rigtig god idé, og det er derfor, vi har gjort det i årtier. Der er ikke nogen, som er imod. Men faren ved Venstres forslag er, at man får sat gang i så mange ting på en gang, at man forsømmer at følge op på det, siger Roger Buch.

Hele humlen ved frikommuneforsøgene er ikke forsøgene, forklarer han. Det er evalueringen. Derudover følger en kæmpe arbejdsbyrde med ordningen - både for kommunerne, ministerierne og Folketinget.

- Både lovgivning og retssikkerhed sættes ud af kraft, når man frisætter kommunerne. Det er ekstremt omfattende. Venstres idé er en besnærende tanke, men rent praktisk er det nærmest umuligt, siger Roger Buch.

Nogenlunde samme betænkelighed har Ulf Hjelmar fra Vive:

- Jeg tror ikke, at mange er klar over, hvor vidtgående beføjelser frikommunerne har. Og selv om det så kun er syv steder liger nu, svarer det stadig til, at 10 procent af alle danskerne lever i kommuner, som er meget, meget frisatte.


Både lovgivning og retssikkerhed sættes ud af kraft, når man frisætter kommunerne. Det er ekstremt omfattende. Venstres idé er en besnærende tanke, men rent praktisk er det nærmest umuligt.

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole


Læren fra de seneste frikommuneforsøg har ifølge ham været, at man ret hurtigt implementerer de gode erfaringer i andre kommuner. Og derfor har han svært ved at forestille sig dynamikken, hvis alle kommuner sættes fri på én gang.

- Hvis hele butikken bliver åbnet på en gang, bliver det svært at holde et overblik over, at følge op på hvad der sker, og hvad der virker siger Ulf Hjelmar.

S stemmer imod forslag

Anni Matthiesen - Venstres kommunal- og indenrigsordfører, der mandag præsenterer forslaget - lytter til eksperternes kritik.

- Det er et voldsomt forslag. Men kommunerne har råbt på mere frihed. Og hvis vi bare når halvdelen af vejen med at sætte de 98 kommuner fri, er vi jo altså også nået langt, siger hun.

- I anklager Mette Frederiksen for topstyring. Men i løbet af de seneste 20 år har Venstre haft mere regeringsmagt end Socialdemokratiet, så har I ikke haft masser af mulighed for at føre den slags tanker ud i livet?

- jeg har en grundlæggende tro på, at når vi giver øget frihed, blomstrer kreativiteten og ansvaret i landets kommuner, siger Venstres Anni Matthiesen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix


- Jo. Og det her er også længere, end Venstre nogensinde tidligere er gået. Nogle gange har man en tendens til at køre tingene på måde, som man altid har gjort. Men nu prøver vi at vove os ud i det her. Og jeg har en grundlæggende tro på, at når vi giver øget frihed, blomstrer kreativiteten og ansvaret i landets kommuner.

Socialdemokratiets kommunalordfører, Birgitte Vind, fortæller til Avisen Danmark, at S ikke har tænkt sig at stemme for forslaget.

- Det her er ikke den rigtige vej at gå. Frikommuneforsøgene har givet gode resultater, men de har ikke skabt grundlæggende forandring. Og i forbindelse med den seneste udbudsrunde var der kun tre ud af 98 kommuner, der meldte sig på banen.

- Men alle - både regeringen og Kommunernes Landsforening - er optagede af at rykke beslutningen om god velfærd tættere på borgerne. Mange steder er kommunerne i fuld gang. Og vi mener, det er ansvarligt at starte med de syv kommuner i første omgang.


Nogle gange har man en tendens til at køre tingene på måde, som man altid har gjort. Men nu prøver vi at vove os ud i det her. Og jeg har en grundlæggende tro på, at når vi giver øget frihed, blomstrer kreativiteten og ansvaret i landets kommuner.

Anni Matthiesen, Venstres kommunal- og indenrigsordfører
Styrer du mobiltelefonen? Eller styrer den dig?
Sluk telefonen og hvil din hjerne lidt oftere, lyder rådet fra psykolog Morten Fenger. Foto: Waldemar Brandt/Unsplash

Psykolog og læge i fælles opråb: Smartphones og sociale medier kan gøre dig følelseskold

Hvor lang tid bruger du egentlig om dagen på at scrolle dig gennem endeløse feeds på sociale medier på din smartphone?

Hvis du er som gennemsnittet af danskere, løber det op i mange timer hver eneste dag. I en ny bog peger lægen Imran Rashid på, at de mange timer foran skærmen kan skade den måde, du knytter dig til andre mennesker på.

Og siden coronakrisens indtog er skærmtiden steget, mens den ægte menneskelige kontakt er faldet. Så nu er tiden kommet til at slukke skærmen og se op, siger Imran Rashid.

Han bakkes op af psykolog Morten Fenger, der desuden peger på, at vores digitale liv tricker nærvesystemet til at blive "overtændt". I længden kan det øge risikoen for at udvikle angst og stress, påpeger han.

Hvis du bruger al for megen tid på at swipe dig gennem dit digitale liv, kan det ændre den måde, du mærker den virkelige verden på, advarer bogaktuel læge. Han bakkes op af psykolog.

Digitalt: Minutter bliver ofte til timer, når vi tjekker ind på smartphonen. Notifikationer, anmodninger og dansende pandaer fastholder vores opmærksomhed med bravur.

Her kan du lytte til Adapter om skærmtid, hvor vi prøver at komme væk fra telefonen

 

- Mange af de følelser, som vi oplever i den digitaliserede verden, skyldes små bip, klik og swipes. Så vi ender med at swipe os igennem timer og sociale relationer, siger Imran Rashid.


Den digitale verden tilbyder noget, der minder om relationer, men det er ikke de ægte oplevelser.

Imran Rashid, læge


Han er læge og har i mange år beskæftiget sig med, hvordan skærme og digitalisering påvirker vores krop, hjerne og følelsesliv. Og i denne uge udgiver han sin tredje bog om emnet.

En bog, hvori han blandt andet advarer imod, at den øgede digitalisering - som har taget himmelfart under coronakrisen - kan ende med, at vi mister følingen med selve livet. Hvis altså vi ikke selv tager styringen tilbage.

Tre veje til mindre skærmtid

  1. Sluk for farverne, så telefonen bliver kedelig for øjet. (iPhone: Indstillinger - Tilgængelighed - Skærm og tekststørrelse - Farvefiltre).
  2. Sluk notifikationerne, for brummen og plinglyde får dig til at tjekke telefonen. (iPhone: Indstillinger - Notifikationer).
  3. Smid telefonen ud af soveværelset, for telefonen ødelægger søvnen. Køb et vækkeur i stedet.

- Den kraftigste stimulans, vi mennesker har, er hinanden. Hvis vi ikke oplever nære og dybe relationer og føler os set, så går det ud over vores livskvalitet og følelsesliv. Den digitale verden tilbyder noget, der minder om relationer, men det er ikke de ægte oplevelser, forklarer han.

Ikke herre i eget hus

Imran Rashid understreger, at der kan være masser af gode grunde og gode oplevelser ved at være på nettet og på sociale medier. Men det skal bare ikke tage overhånd.


Mange prioriterer de sociale medier højere end at være sammen med familie og venner, og det er sundhedsskadeligt.

Morten Fenger, psykolog


Problemerne begynder altså at dukke op, når vi bruger langt mere af vores fritid på skærmen, end vi faktisk ønsker.

- Vi søger underholdning og adspredelse, men ender med at sidde og swipe endeløst. Det er et kontroltab, og vi er ikke længere herre i eget hus. For vi har ikke styringen med, hvad vi bruger tiden på.

Imran Rashid er speciallæge og driver konsulentvirksomheden Sund Digital. Han har skrevet tre bøger om digital sundhed. Den nyeste i rækken hedder "Mærkbarhed" og er skrevet i samarbejde med sociolog Rikke Østergaard. Foto: Søren Svendsen

Grunden til, at vi så ikke bare slukker, er, at de sociale medier og andre digitale tidsrøvere er designet til at fastholde os og give os en følelse af tilfredsstillelse.

- Vi er mennesker, og vi reagerer impulsivt. Hvis noget føles umiddelbart godt og er lettilgængeligt, så gør vi det. Og så bliver smartphonen en slags sutteklud, vi har svært ved at slippe. Det bliver en indgroet vane at være online, siger han.

Tricker hjernens belønningssystem

Morten Fenger er psykolog og har i mange år forsket i digital sundhed. Han er enig med Imran Rashid i, at det kan påvirke vores følelsesliv og sociale adfærd, hvis vi bruger al for megen tid foran skærmen.

- I takt med at vi bruger mere tid på sociale medier, så svækkes følelsen af reel nærvær med og tilknytning til vores familie og venner, siger han.

Han peger desuden på, at hjernens belønningssystem kan snydes til at frigive belønningshormonet dopamin, når vi opholder os på nettet. Det kan blive problematisk, når vi for eksempel tjekker ind på telefonens underholdende sociale medier i hvert eneste ledige øjeblik,.

Du er ikke kunden, du er varen

Det er gratis at oprette en profil på de fleste sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter.

Det skyldes, at du som almindelig bruger ikke er kunden i deres butik. Du er derimod varen.

Medierne lever af at sælge annoncer, som bliver målrettet dig ud fra de data, som medierne kan samle om dig og deres millioner af andre brugere.

Jo længere tid, de kan få dig til at blive, jo flere data kan de samle, og jo flere annoncer kan de sætte ind i dit feed. På den måde tjener de penge på at fastholde dig på deres platforme.

- Vores nervesystem er indrettet til et liv, hvor vi er aktive, og dernæst slapper af. Men når hjernen hele tiden er "på", bliver den overtændt, kan ikke længere slukke for sig selv og gå i den nødvendige hviletilstand. Dette nervesystem er i mistrivsel og vil være i risiko for at udvikle psykiske lidelser som stress og angst, siger han.

Mærk efter

Morten Fenger mener, at vi på den måde potentielt skubber store psykologiske problemer foran os, hvis vi fortsætter med at flytte en større og større del af vores og vores børns sociale liv over på skærmen.

- Når jeg kører i offentlig transport, ser jeg, at langt størstedelen af alle mennesker sidder og ser ned i deres telefon. Og jeg tænker: Lad dog være, og udnyt at du har et øjeblik til at hvile din hjerne.

Så løsningen på alle problemerne ligger lige for: Sluk for skærmen, kig op.

Men det er ikke nødvendigvis let, for vaner er stærke, påpeger Imran Rashid. Hvis du alligevel ønsker at blive herre i eget hus, handler det først og fremmest om at blive bevidst om, hvordan du ønsker at bruge din tid, og hvad dine vaner gør ved dig. Med andre ord: Start med at standse op og mærk mere af det, der virkelig betyder noget.

Bliv klogere på din skærmtid i tech-podcasten "Adapter", som i denne uge dykker ned i, hvordan vores skærmtid påvirker os og vores sundhed. Find den på Avisendanmark.dk/podcastenadapter.