Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jakob Ellemann-Jensen (V) gør sig skyldig i "snyd og bedrag" af danskerne, siger Pernille Vermund (NB) til Berlingske. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vermund langer ud efter Ellemann: - Han har holdt os alle for nar

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Efter valget til Folketinget 1. november venter vi stadig på dannelsen af en ny regering, men forhandlingerne er i fuld gang.

Og mens Jakob Ellemann-Jensen og Venstres flirt med Socialdemokratiet fortsætter, har resterne af den blå familie ikke ret meget til overs for Venstre-formanden.

Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige, langer i et voldsomt interview med Berlingske ud efter Jakob Ellemann-Jensen.

- Han har holdt os alle for nar, siger hun til avisen.

Og det er skam ikke bare vennerne i blå blok, der er blevet holdt for nar, mener hun. Demokratiet og danskerne, der er blevet ”bedraget”, fordi han gik til valg med et eneste ultimativt krav: En borgerlig regering.

- Jeg ved godt, at man i politik ofte ser folk, der siger én ting før valget og noget andet bagefter. Men det her er totalt uden for enhver normal kategori – det er historisk på den triste måde. Vi har at gøre med en mand, som gør sig skyldig i snyd og bedrag af danskerne, og vi har at gøre med en person, der viser, at man ikke kan stole på ham, siger hun til Berlingske.

Den fungerende statsminister brød i går tavsheden og skrev på Facebook, at når vælgerne har valgt 12 partier til Folketinget, så har de sendt et klart signal om samarbejde.

- For med 12 partier er ingen jo i nærheden af at kunne vedtage noget selv. Så vi skal virkelig bøje os mod hinanden. Og det er måske slet ikke så dårligt. Det betyder selvfølgelig også, at ingen af vil kunne levere det, vi sagde før valget 1:1, skriver Mette Frederiksen.

__________

Demokraterne sikrer flertal i Senatet

I nat har vælgerne i den amerikanske delstat Georgia stemt i anden runde af valget til Senatet i USA.

Og her har den siddende demokratiske senator, Raphael Warnock, besejret sin republikanske modkandidat, Herschel Walker.

Det skriver Ritzau.

Det betyder, at Demokraterne sikrer sig 51 ud 100 pladser i Senatet og dermed har reelt flertal.

Det viser en prognose fra Edison Research ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Republikaneren Herschel Walkers nederlag er samtidig et nederlag for tidligere præsident Donald Trump, der søger genvalg som republikanernes præsidentkandidat i 2024. Han har støttet Walker og en række andre kandidater under valgkampen, der ikke har haft held med at blive valgt ind i Senatet, skriver Ritzau.

__________

Det sker i dag

Senere på morgenen fortsætter retssagen mod Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der er tiltalt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler i forbindelse med partiets sommergruppemøde i 2015.

Ved middagstid udgiver Klimarådet, der rådgiver regeringen, en analyse af Danmarks klimamål. Rådet har kigget på, om Danmarks nuværende og potentielt forhøjede klimamål kan siges at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.

Og så er Kinas præsident, Xi Jinping, på besøg i Saudi-Arabien for blandt andet at drøfte en fremtidig højteknologisk megaby – foreløbigt kalder de den NEOM – et projekt med en anslået pris på 500 milliarder dollar.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får ud nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, og fungerende statsminister fra Socialdemokratiet, Mette Frederiksen er lige nu to magneter, der ikke bare tiltrækkes, men også frastøder alt bag dem. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Snart har Ellemann og Frederiksen kun hinanden tilbage

Avisen Danmarks Kasper Løvkvist analyserer regeringsforhandlingerne, der nu peger stift mod en kommende SV-regering. Her er tre hovedpointer fra analysen:

1. Man skal forstå Jakob Ellemann-Jensen rigtigt, når han siger, at han i en SV-regering skal have mere, end han gik til valg på. Det handler nemlig først og fremmest om at slå denne fortælling fast:

2. Det blå samarbejde trak ham ned og udvandede hans politik. De andre partier var et udueligt kludetæppe, der kun kunne enes om at forsøge at lænse Venstre for vælgere ved enhver lejlighed.

3. Hvis fortællingen er sandhed, er den i hvert fald ikke kun sandhed, men også spin. Designet til at skabe rationalitet omkring en skelsættende beslutning om at smede Venstre og Socialdemokratiet sammen i et fornyligt utænkeligt regeringssamarbejde.

Er der overhovedet logik involveret, når Jakob Ellemann-Jensen siger, at han som minister i en regering ledet af Mette Frederiksen vil kunne gennemføre mere Venstre-politik, end han gik til valg på? At hans nu skarpt definerede mål er at lave mere ambitiøs politik med Socialdemokratiet, end han havde planer om at gøre med sine borgerlige venner?

Umiddelbart lyder det skørt, kontraintuitivt og designet til at gøre alle socialdemokrater angste og alle til venstre for dem rasende.

Det er bare ikke ikke i den retning, Ellemanns pistol peger. Det er ikke sådan, at han skal forstås.

Pistolen peger direkte ind i Ellemanns egen lejr. Eller rettere - hans tidligere lejr.

Det, Ellemann siger, er:

Venstre kan få mere og bedre venstrepolitik igennem med Socialdemokratiet, fordi blå blok er en uduelig samling uenige partier, der kun tænker på at stemmemaksimere - og meget gerne på Venstres bekostning.

Ellemann tror simpelthen ikke på, at han kan få bedre økonomisk politik igennem med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, der i hans opfattelse er grundangste for at træffe beslutninger, der gør ondt på nogen (der ikke er udlændinge).

Det er slet ikke sikkert, det er rigtigt. Faktisk mener f.eks. de partier, at de har signaleret noget helt andet til Ellemann, men det er ikke desto mindre den kolde substanspolitiske kalkule fra Venstre - at det højeste mål for at øge arbejdsudbuddet, at de bedste vilkår for erhvervslivet, at de mest fremtidsorienterede reformer, at den bedste økonomiske politik, kan hentes i Mette Frederiksens favn og ikke i det hullede kludetæppe, der udgøres af Morten Messerschmidt, Pernille Vermund, Søren Pape Poulsen og Alex Vanopslagh.

Venstre kan få mere og bedre venstrepolitik igennem med Socialdemokratiet, fordi blå blok er en uduelig samling uenige partier, der kun tænker på at stemmemaksimere - og meget gerne på Venstres bekostning.

Oven i det kommer bitterheden, at en eller anden tilsyneladende baldrede et blåt spejl tilbage i 2015, så de følgende syv år blev syv onde år.

Venstre husker især:

Balladen mellem DF og LA, der saboterede Venstres et-partiregering og i stedet resulterede i det mest dysfunktionelle samarbejde, Venstre har deltaget i siden 1979: VLAK-regeringen.

Nye Borgerliges erobring af den nationalt orienterede højrefløj på et grundlag af ultimative krav, som ingen statsminister vil kunne indfri - slet ikke en med efternavnet Ellemann-Jensen.

Perioden under S-regeringen, der udadtil har lignet solidt blåt fællesskab, men hvor Venstres oplevelse har været, at nok har de blå partier hygget sig med fællesmøder og sjove videoproduktioner til Facebook, men under det hele har ligget ét mål fra alle de andre partier: At stjæle stemmer fra Venstre og ikke fra de røde fjender.

Bitterheden i Venstre over, at ikke en eneste af vennerne kunne overtales til at pege på Ellemann som statsminister, er massiv. Og bitterheden går hen og bliver besk, når tanken falder på, at de blå ikke engang kunne enes om at pege på Ellemann som kongelige undersøger efter valget, hvor hakkeordenen ellers burde være faldet på plads. Danmarksdemokraterne pegede på Inger Støjberg.

Vær sikker på, at tilliden mellem Ellemann og Frederiksen er større end mellem Ellemann og Støjberg. Og når Pernille Vermund står på sidelinjen og råber, at hun aldrig - ALDRIG! - kommer til at gøre Ellemann til statsminister, hvis han nu gør Mette Frederiksen til statsminister, er reaktionen i Venstre:

"Nå. Og hvad så? Siden hvornår har vi faktisk kunnet regne med dig?"

Nu oplever Ellemann til gengæld, at Radikale siger til ham - bag linjerne - at går han i regeringen med Mette Frederiksen, opfatter Radikale det som en reel mulighed at pege på ham som statsminister efter næste valg.

Kort sagt: Ellemann har ikke noget attraktivt blåt sammenhold at vende hjem til. Ingen vil tage imod ham med åbne arme, hvis han pludselig sidder for enden af bordet til et blåt partiledermøde og siger: "Venner, skal vi fortsætte, hvor vi slap?"

Det vil blive genforeningen fra helvede.

Stort set samme position er Mette Frederiksen i. Det røde flertal, der blev jublet så inderligt over på valgaftenen, blev fra dag et en forhandlingsposition, ikke en tryg favn.

Hver gang Mette Frederiksen åbner munden eller skriver en opdatering på Facebook, bliver favnen mere og mere utryg. I S lever forestillingen, at Enhedslisten vil tage imod en hjemvendt Mette med teater-surhed, men også en bevidsthed om, at kommer hun oven på et et forlis med Venstre, så kommer hun trods alt, og så skal det nok gå det hele.

Sandheden er, at Enhedsten har vendt supertankeren. Oplever nu en tid, hvor partiet i sjælden grad er i harmoni med sig selv, hvor de elsker hinanden højere, for hver gang de kan gå ud og angribe Socialdemokratiet for at svigte sine idealer.

Selvfølgelig kan supertankeren vendes igen, men det vil blive tungt og bøvlet.

Ikke mindst fordi Mette Frederiksen vil vende hjem med reformer og høje, rigide måltal for udvidelse af arbejdsudbuddet, som allerede er klappet af med Radikale. Klasker hun et papir på bordet, hvor der står, at arbejdsudbuddet skal hæves med 30-40-50.000 mennesker, kan forhandlingerne snildt bryde sammen på en eftermiddag.

Samtidig vil der sidde mindst en politiker i Radikale og mindst en politiker i Alternativet, som vil nyde at være mandat nummer 90. Sådan nogle politikere er farlige for magten, fordi de har en tendens til at helme lige lovligt sent.

Kort sagt: Mette Frederiksen har ikke noget attraktivt rødt sammenhold at vende hjem til.

Det vil blive genforeningen fra helvede.

Mette Frederiksen har Jakob Ellemann-Jensen. Og Jakob Ellemann-Jensen har Mette Frederiksen. Og for hvert skridt de tager, er der færre og færre tilbage i deres gamle omgangskreds, som kan holde synet af dem ud.

Aldrig har formændene i Socialdemokratiet og Venstre været bundet tættere sammen i et skæbnefællesskab.

Det er en plade som den, der her er ses i vejbelægningen foran det ternede felt, som på forsøgsbasis erstatter det traditionelle vejbump. Den sænker sig ved for høj hastighed. Foto: Vejdirektoratet

Venlige vejbump på prøve i Danmark: Kører du for stærkt, dykker vejen under dig

To veje i Danmark fik tirsdag installeret en helt ny type vejbump. De er i niveau med vejbanen, men udløser en fordybning ved for hurtig kørsel. Viser de sig effektive, installeres de andre steder i landet.

To veje i Danmark fik tirsdag installeret en helt ny type vejbump. De er i niveau med vejbanen, men udløser en fordybning ved for hurtig kørsel. Viser de sig effektive, installeres de andre steder i landet.

Vejbump: Du kender dem sikkert så udmærket - de der forhøjninger på vejbanen på steder, der er ømfindtlige over for høje hastigheder. Vejbump kaldes de. De kræver fartsænkning og skaber dermed ujævn trafik. Eller også - hvis man ignorerer dem - giver det en noget ukomfortabel oplevelse. Tirsdag gav Vejdirektoratet i to kommuner grønt lys til en helt ny type fartchikaner, som i tidens ånd kaldes intelligente vejbump.

Vejbumpene, som er metalplader, rager ikke op, men er plane med vejen. Medmindre hastigheden er for høj;  så dykker de og danner de en skrå fremadrettet forsænkning, så man rammer en seks centimeter høj kant, der generer på samme måde som almindelige vejbump.

- I virkeligheden er der tale om venlige vejbump, for de generer kun dem, der kører for hurtigt. De, der kører, som de skal, mærker intet. Det giver også en mere glidende trafikafvikling, når der ikke hele tiden er nogen, der skal foretage opbremsninger, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Maria Lønsmand Sande.

Det er i første omgang to udvalgte strækninger - i Osted nær Lejre og i Stensved ved Vordingborg -der har fået de nye installationer. De skal testes gennem et år. Derefter vurderes det, om de skal tages i brug andre steder.

Sverige har haft mærkbare sænkninger af hastigheden, hvilket er det, der er hele formålet

Maria Lønsmand Sande, Vejdirektoratet

- Selv om der er erfaringer fra andre lande, vil vi gerne gøre vores egne erfaringer med effekten af dem, herunder også finde ud af, om der er nogle utilsigtede, uheldige effekter, siger  Maria Lønsmand Sande.

Gode svenske erfaringer

Det er det svenske firma Edeva, der leverer vejchikanerne, der kaldes Actibump. De har været i brug siden 2010 i netop Sverige.

– Det er gode meldinger, vi har derfra. Sverige har haft mærkbare sænkninger af hastigheden, hvilket er det, der er hele formålet, siger Maria Lønsmand Sande.

Dette vejskilt ledsager de nye vejbump - akkurat som der skiltes ved de eksisterende vejbump. Illustration: Vejdirektoratet.

Ud fra de svenske erfaringer afviser hun også, at den kant, der påkøres, når det forreste af pladen sænkes, har anden virkning end den, de traditionelle bump har. Der er ingen svenske meldinger om skader på hverken personer eller materiel.

Etableringen af de nye fartbump ledsages af tilhørende skiltning, der informerer om, at trafikanterne nærmer sig dem.

FDM: God ide

Ifølge Vejdirektoratet benyttes disse vejbumpsinstallationer også i Norge, Finland, Island og Australien.

FDM ser Actibumpene som en ideel løsning, fremgår det af en artikel på foreningens egen hjemmeside:

- Det gode ved denne type bump er, at det kun er de trafikanter der kører for stærkt, der bliver generet.

- Det er vigtigt, at der bliver skiltet meget tydeligt med både hastighedsgrænsen og den særlige type bump. Målet er jo, at hastigheden bliver overholdt, ikke at trafikanterne kører i hullet, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange

Fie Thorsted Hækkerup (S) er seneste folketingsmedlem i Hækkerup-familien. Hun er datter af den tidligere socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dickpics, grove beskeder og sex-stalkere i røret: Chikane er blevet hverdag for politikerne

Fra grove beskeder til trusler og sexchikane. Over halvdelen af politikere oplever at modtage henvendelser, der kan beskrives som chikane af forskellig art. De modtager det uanset politisk fløj, religion, etnicitet og køn, skønt nogle politiske emner avler det i en større grad end andre.
Og der går ikke ret lang tid, fra man har stillet sig til skue på den politiske scene, før det ankommer. 14 af de nyeste medlemmer af Folketinget har allerede oplevet at modtage deres første. Nogle allerede inden de var blevet valgt.

Chikane er blevet et grundvilkår for dem, der går ind i politik. Flere af de nye folketingspolitikere har allerede nu oplevet det i en eller anden grad, mens andre erfarne politikere har levet med det i længere tid. Chikanen er blevet noget, som alle potentielle politikere må forholde sig til, inden de stiller op. At det er nødvendigt, kan have nogle negative konsekvenser for demokratiet.

Politik: Mange politikere oplever chikane af forskellig slags. Fra grove beskeder, til trusler og uønskede kommentarer af seksuel karakter.  Der er nærmest garanti for chikane, som skal med i ens overvejelser, hvis man vælger at stille op.

For så snart man gør det, så går der som regel ikke ret lang tid, før man mærker chikanen på egen krop.

Radio4 har spurgt 64 nyvalgte folketingspolitikere om chikane. 45 har svaret, og 14 af de nyvalgte har været udsat for en bred vifte af ting, som er så grove, at det kan kaldes chikane.

- Det har jo vist sig, at digital chikane af politikere er ret udbredt. Afhængigt af, hvor man ligger linjen, så viser de undersøgelser, der er lavet, at over halvdelen af politikere oplever noget, som kan kaldes for chikane. Det er jo et personligt problem for politikerne at blive ramt af det, men det er altså også et demokratisk problem, fortæller Rasmus Tue Pedersen, Ph.d og seniorforsker hos Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til Radio4.

For mange politikere er chikanen blevet en del af hverdagen, hvilket kan resultere i en ret så negativ effekt på demokratiet.

- Hvis politikerne ikke længere tør være i politik eller udtale sig grundet chikane, så kommer der et problem. Vi kan helt sikkert risikere, at folk afstår fra at blive politikere på grund af det.

Jeg har fået dickpics. Det startede som noget af det første. Før de andre grimme beskeder begyndte. Det begyndte allerede ret tidligt,

Fie Hækkerup, folketingsmedlem for Socialdemokratiet

Og ifølge Rasmus Tue Pedersen, skal der altså en del til, før politikerne tyer til chikane-begrebet.

- Vi har undersøgt det, og der skal altså en del til, før før politikerne kalder chikane. Det er seksuelle fornærmelser, andre fornærmelser eller trusler. Det er meget grove beskeder, som de her politikere får.

Chikane og dickpics

En af de 14, som svarede ja i Radio4's undersøgelse, er det nyvalgte folketingsmedlem Fie Hækkerup. Hun er valgt for Socialdemokratiet, er datter af den tidligere justitsminister for samme parti, Nick Hækkerup, og har allerede nu flere gange stiftet bekendtskab med den grove og fornærmende tone henover flere kategorier af chikanerende adfærd.

- Det har en karakter af enten at være bandeord og grimme ord. Ellers har det været seksuelt ladet på en træls måde. Jeg har fået hadbeskeder siden jeg stillede op, og når jeg snakker med nogle af de andre nye, så er jeg ikke den, som er hårdest ramt af de her internet-trolde. Det er blevet noget, som man skal overveje, om man kan klare, før man går ind i politik, fortæller hun i mandagens udgave af Radio4 Morgen.

- Så trælst som det er, så tror jeg simpelthen bare at det er et vilkår. Man får lidt teflon-hud af det. Sådan hele tiden at skulle ryste ubehagelige beskeder af sig, hvor det ville være meget ubehageligt, hvis man lod dem gå på.

Den chikane som Fie Hækkerup oplever, foregår primært på sociale medier som Instagram og Facebook. Det begyndte allerede, så snart hun stillede sig frem som folketingskandidat. Det startede primært med uønskede fotos.

- Jeg har fået dickpics. Det startede som noget af det første. Før de andre grimme beskeder begyndte. Det begyndte allerede ret tidligt, da jeg først blev opstillet.

Generelt oplever begge køn chikane i lige så høj grad, fortæller Rasmus Tue Pedersen. En enkelt type skiller sig dog markant ud og rammer kvinder hårdest. Nemlig den seksuelle chikane, som Fie Hækkerup beskriver.

- Seksuel chikane er meget udbredt. Specielt blandt kvindelige politikere. Generelt er der ikke så stor forskel i omfanget blandt mænd eller kvinder, når det kommer til, hvem der modtager chikane. Men seksuel chikane er mest noget, som rammer kvindelige politikere, forklarer forskeren.

En stemme i røret

Seksuel chikane kan være førnævnte dickpics. Det kan være sjofle beskeder, kommentarer, eller et klap bagi, når man deler folketingspamfletter ud. Det kan også være mere serielt og truende af natur.

Som for eksempel den slags chikane, som Sabrina Louise Christiansen (EL), kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg kommune og folketingskandidat ved seneste folketingsvalg, har mærket på egen krop. Adskillige gange.

Sabrina Louise Christiansen har siden 2021 været i Frederiksberg kommunes kommunalbestyrelse for Enhedslisten. Arkivfoto: Bo Børrensen

I oktober fortalte hun til KøbenhavnLIV, at hun syv gange har oplevet at blive ringet op af et ukendt nummer. Og da hun tog telefonen, lød en anonym mandestemme i den anden ende af røret. Stemmen kommer med diverse seksuelle kommentarer.

I det seneste opkald, som hun fik under folketingsvalget, hvor hun stillede op, udtalte den anonyme person "Jeg vil sprede dine ben og slikke din fisse, indtil du ikke længere kan trække vejret."

Kommunalbestyrelsesmedlemmet er vant til andre former for chikane, men de her opkald begravede sig dybere i hende, end den normale strøm af beskeder og kommentarer på sociale medier, forklarede hun dengang.

- I takt med at jeg er blevet aktiv i den offentlige debat, oplever jeg dagligt grænseoverskridende beskeder på nettet. På Twitter, på Instagram og i min indbakke. Det gør mig ikke så meget, for de kan blokeres og ignoreres. Men når først det bliver til opkald, og en stemme fortæller mig, hvordan jeg skal gøres fortræd, så er det noget helt andet. Det kommer tættere på og bliver meget ubehageligt, fortalte hun til KøbenhavnLiv.

Hun mener selv, at de uønskede opkald kommer i forbindelse med hendes politiske virke, da de første seks opkald kom sidste år i forbindelse med kommunalvalget og et stykke tid efterfølgende. Det syvende, som er beskrevet ovenstående, som sagt kom under det seneste folketingsvalg.

Efter hvert opkald har hun genovervejet, hvorvidt hun skulle fortsætte i politik. Hver gang besluttede hun dog, at det skulle hun. Efter syvende gang besluttede hun dog at dele sin oplevelse, både med de traditionelle medier og på sociale medier som Twitter.

- Hvis ikke folk er bevidste om, at det her sker, så kommer vi aldrig problemet til livs. Jeg ville da ønske, at jeg var den eneste, der blev udsat for chikane, og bare måtte "finde mig i", at sådan er gamet. Men det er ikke gamet, og det må aldrig blive gamet. Hvis det bliver det, så ødelægger vi det dyrebareste, vi har, nemlig vores demokrati, fortæller Sabrina Christiansen.

Desværre et vilkår - for alle

Ifølge Rasmus Tue Pedersen er chikane som de ovenstående eksempler blevet et grundvilkår nu. Måske ikke i samme intensitet som Sabrina Louise Christiansen har oplevet det, men de fleste politikere rammes i en grad af ubehagelighederne.

Og det rammer begge fløje, alle køn og etniciteter, fortæller forskeren.

Ifølge ham kan kontroversielle udtalelser og visse samfundspolitiske emner dog gøre én til en mere tydelig skydeskive.

- Det er særligt politikere som arbejder med indvandring og integration, som er mest udsatte. Det er et emne, som virkelig kan få hidset folk op. Det er først og fremmest emnet.

- I Folketinget bliver de forberedt i en pjece, hvori der står, at hvis de siger noget kontroversielt, så kan de risikere at blive chikaneret. Og det er jo ærgerligt, hvis folketingspolitikere så ender med at censurere sig selv. Det kan virkelig have en negativ effekt, hvis politikere holder sig fra bestemte emner. Så har man virkelig et ret alvorligt demokratisk problem.

Forskeren slår fast at problemet ikke bliver løst i morgen, men vi kan alle gøre noget for at forbedre tingenes tilstand , så mængden af chikane potentielt formindskes.

- Hvis andre folk tager afstand fra chikanen, så kan det både hjælpe personen, som bliver angrebet, samt hjælpe med at formindske angrebene. Siger man, at det her er ikke i orden, så kan det mindske omfanget lidt.

Øl-ekspert Carsten Berthelsen, vært Anders Breinholt og musiker Søren Rasted skåler flittigt i "Breinholts Julekalender" og er ved at blive berusede. Foto: Janus Nielsen/Viaplay

Fordrukken julekalender hitter: Forherliger Breinholt en usund drukkultur?

De smager på 24 øl i løbet af fire til fem timer - plus alt det løse. Tv-vært Anders Breinholt er tilbage med sin øl-julekalender, som dog har skiftet navn og kanal. Den tidligere "Natholdets julekalender", der kunne ses på TV 2, er rykket til Viaplay under navnet "Breinholts julekalender", men ligner sig selv. Sammen med øl-ekspert Carsten Berthelsen og musiker Søren Rasted prøvesmager Breinholt 24 øl,  og resultatet er en udsendelse, hvor de medvirkende bliver mere og mere berusede. Det er sjovt, men i bund og grund grænseoverskridende, mener kulturredaktør Anette Hyllested.

Blev du fuld? spørger manden.

Ja lidt. Men det var nu ikke så galt. Vi hyggede os, som vi plejer, svarer konen og skyller en Treo ned, inden hun humper over i sofaen med chips og cola.

Julefrokosterne er over os, og sundhedsmyndighederne råber "maks 10 genstande om ugen til både kvinder og mænd og aldrig mere end fire genstande på én dag".

Vi kan dog ikke høre dem for julemusikken i ørerne og feststemningen i kroppen. Så vi skyller uden problemer hele ugeforbruget af alkohol - måske mere - ned til én enkelt julefrokost.

For nogle bliver tømmermændene også moralske - i hvert fald for dem, som kan huske, hvad der skete. Hvorfor gjorde og sagde jeg nu det?

Til gengæld behøver vi ikke lede i hukommelsen efter, hvor bøvede vi tager os ud, når vi er fulde. Vi kan bare se "Breinholts Julekalender", som er en opvisning i dansk drukkultur.

Julekalenderen, der siden 2017 har været vist på TV 2 under navnet "Natholdets Julekalender", er i år flyttet til Viaplay, fordi Anders Breinholt, der ikke længere er vært på "Natholdet", med egne ord vil prøve noget nyt. 

Kalenderen ligner dog stort set sig selv.  Værten Anders Breinholt, øl-eksperten Carsten Berthelsen og musikeren Søren Rasted smager på 24 forskellige øl - en hver dag. Og når det er advent, ryger der ekstra indenbords i form af snaps, kirsebærvin med mere. Undervejs hører vi om drikkevarerne, og hvad herrerne synes om dem.

Det lyder tilforladeligt, men er det ikke, for alle 24 afsnit er optaget på fire til fem timer.

Resultatet er, at værterne bliver stigende berusede, som afsnittene skrider frem. Det gør i øvrigt også orkesteret og formentlig også de to kokke, som er med i år. Også selv om der dukker en alkoholfri øl op.

I afsnit 5 dukker Rosa Kildahl fra "Den store bagedyst" op med en kage. Hvad mon der er i den? Foto: Janus Nielsen

Det plejer at ende med, at Berthelsens øjenbryn bliver mere og mere ustyrlige, og han får sværere og sværere ved at komme til orde og få formuleret noget begavet om dagens øl. Breinholts vittige bemærkninger bliver vildere og mere fjollede, og Søren Rasted ler højere og højere af dem med sit smittende grin. Der plejer også at dukke lidt "voksenmobning op". Det går af og til ud over Berthelsen og hans kone, som herrerne kan finde på at ringe op.

Programmet ligner umiddelbart et tilforladeligt øl-program pakket ind i julehygge, men fuldskaben er en solid del af præmissen.

Nye tal fra sundhedsstyrelsen estimerer, at 860.000 danskere har et overforbrug af alkohol. 585.000 har et skadeligt forbrug af alkohol, og 140.000 er afhængige af alkohol. 

Et er, at drikkeriet går ud over dem selv, men alle disse mennesker har pårørende, som er ramt af det i mindre eller større grad. Derfor er der mange, som ikke kan se morskaben i at drikke sig fuld. De kan i stedet med nogen ret spørge, hvorfor et tv-program vil understøtte den danske drukkultur.

For en drukkultur, det har vi. Da fodboldfans fløj til Dubai, kunne kollega Emil Jørgensen, som var med på turen, berette, at nogle af fansene blev så fulde i flyet, at de tissede i håndvaskene, da de nåede lufthavnen. Det er der ikke megen ære i. Det er der heller ikke, når unge til deres 18 år fødselsdag forventes at drikke 18 shots på én gang.

Når vi skal have det løssluppent og sjovt, kræver det åbenbart, at vi er fulde. Resultatet er, at vi kollektivt behandler alkohol med en tilforladelighed, der ikke er dækning for.

Forbud? Nej. Men vi kan som gode eksempler rokke ved drukkulturen og begynde med at lære vores børn og unge - som slet ikke kan tåle de mængder af alkohol, en voksen kan - at man også kan have det vanvittigt sjovt uden at være stangstiv. 

Programmet ligner umiddelbart et tilforladeligt øl-program pakket ind i julehygge, men fuldskaben er en solid del af præmissen.

Uddrag af tv-klummen

Vi bliver også nødt til at revidere blikket på tv-udsendelser, som promoverer og hylder fuldskab.

Jeg må indrømme, at jeg i næsten alle årene har fulgt med, når Breinholt og co. knapper øl op - mindre og mindre synkront. Jeg har hygget mig, er kommet i julestemning, har genkendt "symptomerne" og ofte grinet højt og fordomsfrit. Men jeg har heller ikke alkoholikere i familien.

Til gengæld vil jeg tillade mig selv at blive klogere i takt med, at flere får kræft og/eller hjertekarsygdomme. Og at tørlagte alkoholikere og deres pårørende har fortalt om det helvede, de har gennemlevet.

Med det i baghovedet bliver julekalenderen bedaget -  ude af takt med tiden.