Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Møde i Folketingssalen med spørgetid til statsministeren, på Christiansborg, onsdag den 16. december 2020. Statsminister Mette Frederiksen skal bl.a. svare på spørgsmål om personlig facebook-video produceret af regeringen.dk. Spørger er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020)

Kan statsministeren og Messerschmidt styre udenom krisen?

Statsminister Mette Frederiksen skal sætte sin lid til, at en hurtig genåbning kan føre hende udenom krads vaccinekritik. For Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er den politiske krise allerede i gang.
Statsminister Mette Frederiksen har det seneste år været fast inventar på de mange corona-pressemøder, men da det onsdag blev meldt ud, at vaccinen AstraZeneca ikke længere skal gives til danske borgere, så var der ingen Frederiksen at se. Man forstår hvorfor. Sagen om den skrottede vaccine er potentielt penibel for statsministeren. For selvom det var sundhedsmyndighederne, der på pressemødet gav vaccinen dødsstødet, så er det alligevel regeringens leder, som det hele falder tilbage på, hvis det viser sig at være en dårlig beslutning. Derfor forestiller man sig, at der har været lettelse i statsministeriet, da Statens Serum Institut torsdag meldte ud, at smitten i Danmark er så meget under kontrol, at der nu kan genåbnes yderligere. For jo mere lukket landet er, jo sværere bliver det at forklare de danske vælgere, hvorfor der ligger ubrugte vacciner i statens køleskabe. Ovenikøbet en vaccine, der ifølge direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er ”både sikker og effektiv”. Mens Frederiksen stadig har mulighed for at afværge en politisk krise, så er problemerne nu brudt ud i lys luge for Morten Messerschmidt. Dansk Folkepartis kronprins er blevet tiltalt for misbrug af 100.000 kroner i den såkaldte Meld- og Feld-sag. Så når partiformand Kristian Thulesen Dahl siger, at det er ”træls”, så tror man på, at han mener det. Om ikke andet kan Mette Frederiksen glæde sig over, at oppositionen har langt større problemer end hende selv. Udover genåbning og Messerschmidt kommer Dagens Danmark også forbi de danske tropper i Afghanistan, der nu skal hjem. Og så fortæller vi om danske elbilister, der er glade for at køre på strøm. God fornøjelse!
Billede af Andreas T. Kønig
Billede af skribentens underskrift Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
Et jordskælv har ramt Dansk Folkeparti. Tiltalen mod Messerschmidt er endnu et dolkestød mod det engang så magtfulde parti, og sagen kan potentielt ændre dansk politik dramatisk. Vores politiske reporter Kasper Løvkvist analyserer sagen.
Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. Hvem står stadig op om et år? Arkivfoto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Thulesens taktik kan blive en boomerang, der kapper hovedet af ham

Morten Messerschmidt er nu blevet tiltalt for misbrug af EU-midler, og det komplicerer magtspillet i Dansk Folkeparti.

Lige nu er Kristian Thulesen Dahls taktik at tale sagen ned, men jo mere han gør det, jo mere styrker han Morten Messerschmidts muligheder for at vippe Thulesen Dahl af pinden som partiformand.

Det er efterhånden længe siden, sagen om Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidts omgang med midler fra EU handlede om Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidts omgang med midler fra EU. Nu handler den om Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt. Punktum.

Partiets brutale valgnederlag i 2019 - både til Folketinget og Europa-Parlamentet - havde en størrelse, så det faktisk stadig er ganske svært at sætte i en meningsfuld kontekst i dansk politisk historie. Historisk elendigt og uden reelt sidestykke var det i hvert fald.

Ingen andre partiledere end Kristian Thulesen Dahl havde overlevet at køre sit parti af banen i den grad. Og slet ingen havde overlevet at få to år til at rette op, hvor partiet har boret sig dybere og dybere ned i grøften.

Der er ét alternativ til Kristian Thulesen Dahl. Én næstformand. Én kronprins. Morten Messerschmidt.

Ingen i partiet kan rigtigt tænke en anden frem for alvor. Peter Kofod, som alle mener er fremtidens mand, er parkeret i EU-Parlamentet, og det går bare ikke i et parti som Dansk Folkeparti, hvor det i særlig grad er væsentligt at være i kontinuerlig og konkret i kontakt med sine vælgere. Finansordfører Rene Christensen bliver nævnt, når der bliver gravet dybt, men det giver ikke rigtigt mening for nogen at tro på, at han kan gøre jobbet bedre end Kristian Thulesen Dahl.


Nu skal formanden nemlig i gang med et vanvittigt svært spil: At varme sig ved, at Messerschmidt er blevet en mindre præsent trussel, samtidig med at Thulesen skal kommunikere glæde over, at sagen ikke er mere alvorlig og "herregud, masser af andre partier er jo også kommet til at misbruge EU-midler".

Fra analysen


Og selv om Morten Messerschmidt lagde en alvorlig dæmper på den stråleglans, hans formandsambitioner udsendte omkring ham, da han blev officielt udnævnt til næstformand og dermed kronprins, er få i tvivl om, at han stadig er ved at sprænges efter at blive kalif i stedet for kaliffen.

Derfor er omgangen med EU-midler blevet reduceret til "blot" at være en faktor i magtspillet i DF.

Sagens substans har for længst sat sig i befolkningen og de vælgere, som DF ikke har så mange af mere. Der var noget med noget, der ikke var så godt, og en retssag, der nu er endt med at blive isoleret til en beskedent beløb på knap 100.000 kroner og et enkelt arrangement, der måske ikke var helt efter reglerne, ændrer næppe noget afgørende for partiet og dets tilslutning. De fleste af dem, der er tilbage, kan nok leve med det. 

Den kan dog i den grad ændre noget for manden, der vil være kalif i stedet for kaliffen. Selv en mild dom kan være ødelæggende og resultere i, at Folketinget erklærer ham uegnet til at være en del af den forsamling.

Men alt det vil stå klart, når retssagen er overstået.

Lige nu betyder det mere tid til en formand, der allerede har trodset alle normale tyngdelove i politik. Oven i købet på et tidspunkt, hvor han stille og roligt er på vej væk fra den nedadgående spiral - internt vel at mærke, i meningsmålingerne finder han stadig frem til nye dybder. 

Der er faldet ro over oprørstendenserne. Der er ikke lykkedes for de interne kritikere at få vristet kontrollen over hovedbestyrelsen fra Kristian Thulesen Dahl. Det kommende kommunalvalg har en disciplinerende effekt - ingen tør rokke med båden, når der skal så mange byråds- og regionsrådspladser i hus som muligt.

Det betyder dog langtfra, at der venter Thulesen Dahl en ukompliceret tid, bare fordi kronprinsen med hånden evigt i nærheden af sablen er blevet parkeret i venteposition i en retssag. Nu skal formanden nemlig i gang med et vanvittigt svært spil: At varme sig ved, at Messerschmidt er blevet en mindre præsent trussel, samtidig med at Thulesen skal kommunikere glæde over, at sagen ikke er mere alvorlig og "herregud, masser af andre partier er jo også kommet til at misbruge EU-midler".

Det er en underligt modstridende situation at være fanget i: At skulle holde sin udfordrer fra døren, mens man neglicerer udfordrerens problemer. Hver gang, Kristian Thulesen Dahl taler sagen ned, taler han Morten Messerschmidt op. Et kæmpe dilemma i magtspillet.

Når Kristian Thulesen Dahl til kommunalvalget leverer det forventelige nye nederlag til sit parti, og hvis Messerschmidt kommer ubesmittet og renset ud af sagen, står formanden tilbage på en magtplatform med særdeles tvivlsom bæreevne, mens næstformandens stråleglans formentlig vil være skruet op på styrke "blændende".

I den situation kan Thulesen Dahl bare se til, mens boomerangen vender tilbage.

Erhvervslivet, dansk økonomi, skolebørnene, ja, os alle sammen! Vi tørster efter at blive sluppet fri fra coronarestriktionerne. Nu ser det ud til, vi snart kommer lidt tættere på friheden.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

SSI: Der er plads til yderligere genåbning af Danmark

Statens Serum Institut vurderer, at der er plads til yderligere genåbninger forud for torsdagens forhandlinger om genåbning af Danmark.

I et skriv til Folketingets partier kommer de med fire scenarier for en øget genåbning fra 21. april, der blandt andet byder på muligheden for, at man kan hæve loftet for udendørs forsamlinger fra 10 til 20 personer. Og tilsvarende indendørs fra fem til 10 personer.

Et anden aspekt i et af de fire scenarier er, at der åbnes for blandt andet 5.-8. klasse. Der vil få mulighed for 50 procent fremmøde plus 50 procent fremmøde udendørs.

Smitten er lav og stabil i Danmark. På den baggrund er der mulighed for yderligere lempelser, vurderer SSI.

Der er plads til yderligere genåbning i Danmark. Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) forud for forhandlinger mellem regeringen og partiledere torsdag eftermiddag.

Dermed kan danskerne måske se frem til mere frihed fra på mandag, hvor næste fase af genåbningen indledes.

I et notat til partierne skriver SSI:

- Der ses imidlertid tendens til en lav og stabil smitteforekomst samt en stabilisering af indlagte i Danmark, og den observerede udvikling ser gunstig ud i forhold til de seneste prognoser.

- Det vurderes på den baggrund, at der for nuværende er rum for lempelse af restriktioner inden for de områder, der allerede var planlagt (indkøbscentre, kultur, forsamlingsforbud, indendørs idræt for børn), men herudover er der også mulighed for yderligere lempelser, skriver SSI i notatet.

Her kommer Statens Serum Institut dog også med en advarsel mod at åbne for hurtigt op.

På trods af den "gunstige udvikling" i smittetallene bør genåbningen ske "forsigtigt og trinvis"

- Så der kan reageres hurtigt på ændringer i smitten, så belastning af sundhedsvæsenet forebygges, skriver SSI i notatet.

I notatet opstiller SSI fire scenarier for genåbningen. Det er kun det første og det andet scenarie, man vurderer at vil være "forenelige med bevaret epidemikontrol".

Scenarie tre og fire byder nemlig på "en større national genåbning af uddannelsesområdet og af indendørs servering". Det vil omfatte landsdele, der har en markant højere forekomst af smitte, og det øger risikoen ved at gå den vej.

I scenarie to, som er det mest vidtgående af de scenarier, som ifølge SSI vil sikre fortsat epidemikontrol, åbnes der blandt andet for 5.-8. klasse.

De vil få mulighed for 50 procent fremmøde plus 50 procent fremmøde udendørs.

I scenarie to åbnes der også alt indendørs idræt for børn under 18 år - også kontaktsport.

Fælles for alle scenarierne er, at forsamlingsforbuddet anbefales hævet fra på onsdag den 21. april.

SSI anbefaler at forsamlingsforbuddet indendørs hæves fra fem til ti personer og udendørs fra 10 til 20 personer i alle fire scenarier.

/ritzau/

Det er måske et af de mest omdiskuterede emner i nyere dansk politisk historie. Siden 2001 har Danmark haft soldater i Afghanistan. Nu er vi på vej ud. Nyttede det hele noget?
Danmark er et af de vestlige lande, der henset til befolkningstal har haft det største engagement i Afghanistan-krigen  - humanitært, udviklingsmæssigt og militært. I alt 11.000 danske soldater har været udsendt, 44 har mistet livet, og 214 er blevet såret. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Tabt krig: Fire spørgsmål til to årtiers kamp i Afghanistan

På knap 20 år har 11.000 danske soldater været udsendt til krigen i Afghanistan. 44 har mistet livet. Det er den største, længste og dyreste krigsindsats for Danmark siden 1864, siger eksperter.

Amerikanerne har også betalt en høj pris i både økonomiske og menneskelige omkostninger.

USA's præsident, Joe Biden, trækker de sidste styrker hjem fra Kabul. Danmark følger trop.

På den symbolske 20-årsdag for terrorangrebene på World Trade Center i New York - altså 11. september 2021 - bliver Afghanistan overladt til Afghanistan.

Med hjælp fra forsvarsanalytikere, krigsveteraner, Afghanistan-korrespondenter og USA-eksperter forsøger Avisen Danmark at gøre dig klogere på krigen og dens konsekvenser.

Borgerkrig, Taleban-styre og flygtningestrømme mod Europa. Det er sandsynlige scenarier i Afghanistan, når USA og landets allierede trækker sig ud af landet 11. september 2021. Avisen Danmark klæder dig på til at forstå krigen, der har kostet 44 danske soldater livet.

Krig: Freden hersker ikke, og stabiliteten er på ingen måde sikret i Afghanistan. Men nu sætter præsident Joe Biden snart amerikansk punktum for den længste krig i USA's historie. 20 år efter at to kaprede passagerfly fløj ind i Twin Towers, flyver de sidste vestlige tropper hjem fra Kabul.

Dermed slutter næsten to årtiers dansk militær indsats i Afghanistan også. Det fastslog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag aften.

Danmark er et af de vestlige lande, der henset til befolkningstal har haft det største engagement i Afghanistan - humanitært, udviklingsmæssigt og militært. I alt 11.000 danske soldater har været udsendt, 44 har mistet livet, og 214 er blevet såret.

Nu er der kun 80 danskere tilbage. Og snart vinker de - og 8000 andre tilbageværende, internationale styrker - farvel til et Afghanistan, hvor Taleban i dag er stærkere end på noget tidspunkt siden invasionen i 2001.

Spørgsmålene står i kø: Hvad var missionen egentlig? Lykkedes den? Hvordan ser fremtiden ud for afghanerne? Og hvilken form for selvransagelse bør det afføde i Danmark?

Harske konklusioner

I jagten på svar har Avisen Danmark talt med en tidligere officerer i Kabul, en krigsveteran fra Helmand-provinsen og chefkonsulent fra Forsvarsakademiet. Vi har interviewet en korrespondent, der er i Afghanistan lige nu, og USA-eksperter fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Konklusionerne er harske.

Vesten skabte et afghansk system, der var afhængigt af, at konflikten fortsatte, mener David Vestenskov, som er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

USA har løjet om situationen i Afghanistan, og de danske myndigheder har dækket over løgnene, siger Niels Jespersen, der er tidligere soldat.

Taleban står stærkere i dag, end på noget tidspunkt siden invasionen i 2001, lyder det fra korrespondenten i Kabul, Nanna Muus Steffensen.

Og konsekvensen kan blive borgerkrig og nye, store flygtningestrømme mod Europa, siger Hans Peter Michaelsen, som er forsvarsanalytiker og tidligere officer.


Der vil komme massive flygtningestrømme. Det vil være på linje med det, vi så i Syrien. Alle de, der kan, de vil søge at flygte.

David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet

1 Hvad var missionen?

Det startede som et hævntogt efter terrorangrebet 11. september 2001. Formålet var at eliminere al-Qaedas brug af Afghanistan som base for træning af islamistiske terrorister og planlægning af aktioner mod amerikanske og vestlige mål.

- Man ville demontere det system, som havde huset Osama Bin-Laden, forklarer David Vestenskov, som er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

Taleban - der siden 1996 havde styret Afghanistan med en ekstremt yderliggående udgave af islam med middelalderlige straffeformer som stening og håndsafhugning samt en voldsom grad af kvindeundtrykkelse - var ikke oprindeligt i amerikanernes sigtekorn. Men da Taleban afviste præsident George W. Bushs ultimatum om at udvise al-Qaeda, blev bomberne også rettet mod dem.

To måneder efter invasionens start var Taleban-medlemmerne fjernet fra hovedstaden Kabul, og al-Qaeda var flygtet op i Tora Bora-bjergene på grænsen til Pakistan. Men USA og Natos mission stoppede ikke. Den ændrede karakter.

- Fra 2003 og frem har argumentationen for at være i Afghanistan været præget af, at man var nødt til at opbygge et demokrati for at skabe stabilitet i landet, siger David Vestenskov.

Den vestlige koalition skulle bygge brønde, samfund og skoler. Kvinder skulle have uddannelser, afghanernes hearts and minds skulle vindes.

I den politiske kommunikation er de idealer så småt blevet lagt på hylden igen i de senere år. Da USA med Donald Trump i spidsen indgik en såkaldt fredsaftale med Taleban i februar 2020, var terrorbekæmpelsen atter det helt centrale motiv. Og det var også netop kampen mod terror, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) betonede onsdag oven på nyheden om tilbagetrækningen.

2 Hvad har vi opnået i Afghanistan?

Resultaterne af den sociale indsats er håndgribelige: Antallet af skolebørn i Afghanistan er fordoblet, og 40 procent af dem er piger.

I nationalforsamlingen er en fjerdedel af medlemmerne kvinder.

Men prisen har været høj.

Amerikanerne har mistet 2400 soldater, 20.000 er blevet såret, og utallige lever med handikap og posttraumatisk stresssyndrom. I grønne pengesedler har krigen kostet mere end 2000 milliarder dollar. Og problemet, mener flere eksperter, er, at Afghanistan ikke er blevet et stabilt land. Snarere er det blevet verdens største bistandsklient.

- Man har skabt et system, som er totalt afhængigt af støtten udefra. Det vil sige, at hvis du sidder i den politiske inderkreds i Kabul, så har du en interesse i, at konflikten fortsætter, siger David Vestenskov.

Det samme mener Hans Peter Michaelsen. I dag er han forsvarsanalytiker ved Forsvarsanalyse.dk, men tilbage i 2017 var han selv udsendt til Kabul som rådgiver for den afghanske hær.

- Vi gjorde dem alt for afhængige af, at vi var der. Vi har virkelig spildt mange penge, siger han.

Af den afghanske hærs 100.000 tropper er cirka 95 procent lønnet af Vestens bistand. Det er stadig et åbent spørgsmål, om den støtte fortsætter. Men hvis pengene forsvinder, så falder hæren sammen, forklarer Hans Peter Michaelsen.

- Og så falder samfundet sammen.

Tilbage står Taleban.

3 Hvad er det for land, vi efterlader?

Nanna Muus Steffensen, der arbejder som korrespondent for Weekendavisen i Afghanistan, siger, at situationen i landet i lang tid kun er blevet dårligere og dårligere.

- De seneste måneder har vi for eksempel set en bølge af drab på alle mulige folk, som arbejder på at skabe et mere demokratisk Afghanistan. Journalister, aktivister og kvindelige dommere bliver slået ihjel, når de tager til og fra arbejde, siger hun.

Ifølge hende står Taleban stærkere i dag, end på noget tidspunkt siden invasionen i 2001. Og det kommer til at gå udover de mennesker og resultater, som USA og Nato er allermest stolte af.

- Talebans topledelse siger, at den ikke vil forhindre piger i at gå i skole, sådan som Taleban ellers gjorde for 20 år siden, da de var ved magten. Men i de områder, hvor Taleban allerede i dag har magten, hører man om, at det er lige netop hvad de gør: lukker pigeskolerne og tvinger kvinder tilbage i hjemmet.

Det er ikke kun afghanernes problem. Det kan også ramme Europa og USA som en boomerang.

- Der vil komme massive flygtningestrømme. Det vil være på linje med det, vi så i Syrien. Alle de, der kan, de vil søge at flygte, siger David Vestenskov fra Forsvarsakademiet og bliver suppleret af sin kollega, den tidligere officer Hans Peter Michaelsen:

- Og så kommer million-kroner-spørgsmålet: Hvad gør Vesten så? Hvad gør Europa? For det bliver ikke USA, de sejler til.

4 Hvordan lyder noget af kritikken af Danmarks rolle?

Ifølge Niels Jespersen er der ingen tvivl om, at den vestlige koalition har tabt krigen.

Han rejste selv af sted til Helmand med dannebrogsflag på uniformen som konstabel, og senere kom han tilbage til Kabul i 2013 og 2017. Han har været med kammerater i krig. Og han mener, at uærlighed og manglende selvransagelse præger politikerne og Forsvarets ledelse.

- Min kritik går ikke på, at man har begået fejl, for det gør man i krig. Min kritik går på, at man ikke vil lære af de fejl, siger Niels Jespersen, der foruden at være veteran er chefredaktør på Netavisen Pio.

Vi skulle være i Afghanistan, så amerikanerne ville hjælpe os i Arktis og Østersøen. Danmark kunne i Afghanistan bedst beskrives som loppen, der sad på den britiske mus, der gungrede over broen med den amerikanske elefant.

Niels Jespersen, Afghanistan-veteran og chefredaktør på Netavisen Pio

Han mener aldrig, at Danmark for alvor har interesseret sig for, hvad soldaterne lavede i Afghanistan. For i udgangspunktet handlede den danske krigsdeltagelse ikke om hverken terrorbekæmpelse eller demokratiopbyggelse. Den handlede om forholdet til USA.

Snart bliver den afghanske hær overladt til sig selv i kampen mod Taleban. 95 procent af de 100.000 soldater i hæren er lønnet af bistand fra Vesten. Og de kan meget vel risikere at falde sammen, efter at USA og landets allierede har trukket sig tilbage fra Afghanistan 11. september 2021. Foto: Mustafa Andaleb/reuters

- Vi skulle være i Afghanistan, så amerikanerne ville hjælpe os i Arktis og Østersøen. Danmark kunne i Afghanistan bedst beskrives som loppen, der sad på den britiske mus, der gungrede over broen med den amerikanske elefant, siger Niels Jespersen.

I December 2019 udgav Washington Post vor tids version af Vietnam-krigens Pentagon Papers. “Afghanistan Papers” afslørede at generaler og diplomater tegnede et forfalsket billede af krigens gang - det har de nemlig selv indrømmet i interviews med ansatte i regeringen.

- Amerikanerne har løjet systematisk over for deres allierede, mens de danske myndigheder har dækket over løgnene. Og Forsvaret fremstår systematisk uinteresseret i at lære af sine egne fejl, for det betyder også, at de er forpligtede til at gøre noget ved det.

Derfor bliver tilbagetrækningen ifølge Niels Jespersen pakket ind i spind og floskler.

- Det er åbenbart værre at tabe ansigt, end det er at tabe krigen, lyder det.

Skal Danmark være grønt, så er det helt nødvendigt, at bilisterne kommer ind i elbilerne. Det lyder som en svær opgave, for elbiler er besværlige med ladestandere og kort rækkevidde. Men faktisk er elbilisterne særdeles glade for deres elektriske biler. Det lover godt for den grønne omstilling.
Næsten tre ud af fire elbilister mener, at de bruger færre penge på at have bil end tidligere, og 89 procent er sikre på, at de vil vælge elbil, næste gang de skal udskifte bilen. Arkivfoto: Mette Mørk

Ny analyse punkterer myter om elbiler: Det er slet ikke så besværligt

Der findes mange myter om elbilisme. Særligt om, hvor besværligt det er at have elbil.

Men selv om det er svært at komme uden om det faktum, at Danmark ikke er proppet til randen med ladestandere til elbiler, så punkterer en spritny analyse en god portion af myterne.

Konklusionen er, at fordelene langt overskygger ulemperne, og at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før ulemperne helt er forsvundet.

I analysen fortæller danske elbilejere, at forbedret kørekomfort, hensyn til miljøet og bedre økonomi er blandt de klare fordele.

Der eksisterer mange myter om elbiler. Mange af dem går på besværlighed - særligt i forhold til rækkevidde og opladning. En helt ny analyse lavet blandt danske elbilejere punkterer nu en række af de myter.

Elbiler: Danske elbilister er glade for deres biler. Det burde ikke komme som nogen stor overraskelse, da biler ofte er blandt danskernes største investeringer næstefter boligkøb.

Alligevel er det vigtige og positive resultater, der er kommet ud af en ny undersøgelse lavet blandt medlemmerne i Forenede Danske Elbilejere (FDEL). Det mener Thomas Damkjær Petersen, formand i Ingeniørforeningen IDA, der sammen med FDEL står bag analysen.

- Vi vil jo gerne have en hurtigere omskiftning fra benzin- og dieselbiler til elbiler - ikke mindst af hensyn til klimaet. Vi vil gerne bygge vores argumenter på fakta. Med resultaterne fra analysen kan de, der overvejer at skifte til elbil, se, hvad de, der har taget valget, synes om det, siger han til Avisen Danmark.

Budgetvenligt skifte

Blandt resultaterne fra analysen, der er baseret på svar fra 586 danske elbilister, kan man se, at 94 procent mener, at deres kørekomfort er forbedret.

Danske elbilejere er meget tilfredse med deres eldrevne køretøjer, viser en ny analyse. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Næsten tre ud af fire mener, at de bruger færre penge på at have bil end tidligere, og 89 procent er sikre på, at de vil vælge elbil, næste gang de skal udskifte bilen. Kun tre procent svarer, at de ikke vil vælge elbil igen, når deres nuværende bil skal udskiftes.

I tillæg til analysen udkom i februar en rapport fra "Kommission for grøn omstilling af personbiler". Her vurderes det, at hele 98 procent af de kørte bilture i Danmark er under 100 kilometer.

De fleste elbiler kan køre 200 kilometer eller mere ved en fart på 110 km/t, og nyere modeller kan køre op mod 500 kilometer på en opladning.

Med dette in mente - de kun enkelte lange køreture og den store rækkevidde - kan langt de fleste køreture herhjemme altså uden store problemer klares i en elbil.

Nøgletal fra analysen

  • I 2017 blev der registreret 1313 nye el- og hybridbiler i Danmark. Sidste år blev registreret 32.461, hvilket svarer til 16 procent af alle nyregistrerede biler i 2020.
  • Den væsentligste årsag til, at undersøgelsens deltagere har købt elbiler, er hensynet til klima og miljø. 81 procent svarer, at det har været en af de væsentligste årsager til at vælge en elbil. 31 procent svarer, at prisen har været blandt de primære årsager til valget.
  • Som fordele ved at køre elbil nævner 86 procent, at de har bedre samvittighed ift. klima og miljø. 94 procent svarer, at det er blevet mere behageligt at køre bil i det daglige, og 72 procent svarer, at de bruger færre penge på at have bil.
  • Som ulempe nævnes mulighederne for opladning, der fortsat er begrænsede i det offentlige rum. Derudover er en ulempe for 11 procent af respondenterne, at tilværelsen med elbil betyder, at de ikke længere kører på bilferie til udlandet. Fem procent oplever forlænget daglig transporttid, og for 61 procent er længere ture blevet forlænget med en elbil. Alligevel mener 89 procent af elbilejerne, at deres næste bil også skal køre på el.

Fortrød aftale

En af de danskere, der inden for de senere år har skiftet benzin og diesel ud med el, er Christian Nolsøe Nielsen, der i dag er formand for Forenede Danske Elbilister.

I 2018 kom husstandens første elbil til, da hans hustru skulle have sin egen bil at køre til og fra arbejde i. Valget faldt på en et år gammel elbil - en Kia Soul.

- Jeg var kisteglad, da aftalen blev, at det var hende, der skulle køre i den nye bil, for så kunne jeg fortsætte med at køre i vores Ford C-Max. Det fortrød jeg, da vi hentede bilen, siger han.

På turen hjem fra sælgeren var det Christian Nolsøe Nielsen, der sad bag rattet i den nye bil. Han faldt lynhurtigt for køreoplevelsen, der var både smidig og lydløs, og samtidig var bilen proppet med moderne hjælpemidler, som nu pludselig manglede i familiens gamle bil.

Storslået elpark

Til familiefarens store ærgrelse stod hans hustru fast på, at den nye bil var hendes. For at gøre ondt værre måtte han derudover vente et år med at få udskiftet sin Ford til endnu en elbil.

- Vi er en familie med tre børn og tre store hunde. På det tidspunkt var der ikke så mange elbiler at vælge imellem, medmindre man havde en million kroner til en bil, så man kunne købe en Tesla Model X - og den slags penge havde vi ikke lige til formålet. Derfor var vi nødt til at vente på, at den rigtige bil kom på markedet.

I dag er Christian Nolsøe Nielsens husstand forsynet med to elbiler, en elscooter til familiens mellemste datter, en elbåd og en robotplæneklipper, der også kører på el.

- Jeg er bestemt ikke fanatiker, men der er også noget over, at man ved, at når man starter bilen for at køre halvanden kilometer for at købe ind, så er det o.k. Det er ikke der, man udleder en masse urene gasser. Jeg var ikke der, hvor jeg var klar til at opgive oksekød. Men jeg er med til at lave nogle af de små justeringer, der er med til at gøre, at vi også kan have en jordklode mange år frem, siger han.

For at skabe balance i tingene byder familiens bilpark dog stadig på en folkevognsboble fra 1969. Den bliver luftet tre til fire gange hver sommer.


Jeg er bestemt ikke fanatiker, men der er også noget over, at man ved, at når man starter bilen for at køre halvanden kilometer for at købe ind, så er det o.k. Det er ikke der, man udleder en masse urene gasser.

Christian Nolsøe Nielsen, formand for FDEL


Myter skal slås ned

Som formand for en forening bestående af elbilister hører Christian Nolsøe Nielsen stadig fra folk, der ikke selv kører elbil, at de elektrificerede køretøjer ikke kan køre langt nok på en opladning.

- Jeg tænker, det er et safe card, man kan trække, så man ikke skal spekulere på, hvordan det egentlig fungerer, siger han og pointerer, at de fleste danskere kører under 50 kilometer på en dag og dermed uden problemer kan klare sig med en rækkevidde på et par hundrede kilometer på en opladning.

Til gengæld oplever han, at de, der lader sig overvinde og ender med at købe en elbil, aldrig kommer tilbage til ham og siger, at skiftet var en dårlig idé.